Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Unionens lufthavne inden for en afbalanceret strategi og om ophævelse af direktiv 2002/30/EF (COM(2011)0828 - C7-0456/2011 - 2011/0398(COD))

P7_TA(2012)0496 A7-0372/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: Førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0828),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C7–0456/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de forelagte begrundede udtalelser inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet fra det franske senat, det tyske forbundsråd og det nederlandske senat, som hævder, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. marts 2012(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 11. maj 2012(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7–0372/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling,

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag væsentligt eller erstatte det med en anden tekst,

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. december 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om fastsættelse af bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Unionens lufthavne inden for en afbalanceret strategi og om ophævelse af direktiv 2002/30/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Et af den fælles transportpolitiks centrale mål er bæredygtig udvikling. Dette kræver en integreret fremgangsmåde, der sigter på at sikre, dels at Unionens transportsystemer fungerer effektivt, og dels at beskytte miljøet.

(2)  En bæredygtig udvikling af lufttransport kræver, at der indføres foranstaltninger med henblik på at begrænse støj fra luftfartøjer i og omkring lufthavne med særlige støjproblemer. Et stort antal EU-borgere er udsat for høje støjniveauer, som kan føre til skadelige sundhedsvirkninger, navnlig når det drejer sig om natflyvninger. [Ændring 1]

(3)  Efter at de mest støjende luftfartøjer er taget ud af drift i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/30/EF af 26. marts 2002 om bestemmelser og procedurer med henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne(6) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/93/EF af 12. december 2006 om regulering af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988)(7), er der behov for en ajourføring af nye foranstaltninger, således at myndighederne kan tage fat på de mest støjende luftfartøjer for at forbedre støjklimaet omkring Unionens lufthavne inden for den afbalancerede strategi for støjstyrings internationale rammer.

(4)  Ved Resolution A33/7, der er vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), indføres begrebet »afbalanceret strategi« for støjstyring, og der fastsættes en sammenhængende metode for at tage fat på støj fra luftfartøjer. ICAO's »afbalancerede strategi« bør fortsat danne grundlag for lovgivning om støj fra luftfarten som en verdensomspændende industri. Den afbalancerede strategi anerkender værdien af, og foregriber ikke relevante retlige forpligtelser, eksisterende aftaler, gældende love og etableret praksis. Ved at indarbejde den afbalancerede strategis internationale bestemmelser i denne forordning bør risikoen for internationale tvister mindskes i væsentlig grad, hvis tredjelandes luftfartsselskaber måtte blive berørt af støjrelaterede driftsrestriktioner.

(5)  I rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 15. februar 2008 med titlen »Støjdæmpende driftsrestriktioner i lufthavne i EU (Rapport om anvendelsen af direktiv 2002/30/EF)« blev det påpeget, at det er nødvendigt i teksten i direktiv 2002/30/EF at præcisere fordelingen af ansvarsområder og de interesserede parters præcise forpligtelser og rettigheder i forbindelse med støjvurderingen for at sikre, at der træffes omkostningseffektive foranstaltninger for at opfylde støjbekæmpelsesmålene.

(6)  Medlemsstaternes indførelse af driftsrestriktioner i Unionens lufthavne for den enkelte lufthavn begrænser kapaciteten, men kan bidrage til at forbedre støjklimaet omkring lufthavne. Der er dog en risiko for at skabe konkurrenceforvridning eller hindre den samlede effektivitet i Unionens lufttrafiknet på grund af en ineffektiv udnyttelse af den eksisterende kapacitet. Da forordningens mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan ved hjælp af harmoniserede bestemmelser for indførelse af driftsrestriktioner som led i styringsprocessen, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. En sådan harmoniseret metode pålægger ikke støjkvalitetsmål, der fortsat udledes af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj(8) eller andre europæiske, nationale eller lokale bestemmelser, og den foregriber ikke den konkrete udvælgelse af foranstaltninger.

(6a)  For at nedbringe behovet for driftsrestriktioner bør de nationale handlingsplaner, der er omhandlet i direktiv 2002/49/EF, i umiddelbar fremtid omfatte iværksættelse af supplerende foranstaltninger til styring af ekstern lufthavnsstøj såsom lydisolering af private boliger og planer for generel støjafskærmning. [Ændring 2]

(7)  Støjvurderinger bør foretages med jævne mellemrum, men sådanne vurderinger bør kun føre til yderligere støjbekæmpelsesforanstaltninger, hvis den aktuelle kombination af støjdæmpende foranstaltninger ikke opfylder støjbekæmpelsesmålene.

(8)  En cost benefit-analyse giver en indikation af virkningerne for den samlede økonomiske velfærdMens et støjbekæmpelsesmål bør udvælges ved at sammenligne alle omkostninger og alle fordele, men en omkostningseffektivitetsanalyse fokuserer påbør redskabet til at opfylde et givet dette mål på den mest omkostningseffektive måde, hvilket alene kræver en sammenligning af omkostningervære omkostningseffektivt og tage højde for sundhedsmæssige, økonomiske og sociale aspekter. [Ændring 4]

(9)  Suspension af støjdæmpende foranstaltninger er væsentlig for at undgå uønskede konsekvenser for luftfartssikkerhed, lufthavnskapacitet og konkurrence. En ankesag mod støjrelaterede driftsrestriktioner kan vedrøre støjbekæmpelsesmål, vurderingsmetoder og valg af omkostningseffektive foranstaltninger, men gennemførelsen af restriktionerne suspenderes ikke nødvendigvis som følge af anken. Derfor bør Kommissionen i god tid før gennemførelsenbør kunne gøre brug af retten til indsigt og til at suspendere foranstaltninger, som anses for at medføre uønskede eller uoprettelige konsekvenser. Det erkendes, at suspensionen bør gælde for en begrænset periodeevaluere foreslåede driftsrestriktioner, inden disse gennemføres. [Ændring 5]

(9a)  Anvendelsen af godkendte operationelle procedurer for støjbekæmpelse bør sikre, at den nødvendige flysikkerhed opretholdes under hensyntagen til alle faktorer, der kunne påvirke en bestemt operation. Operationelle støjbekæmpelsesforanstaltninger må ikke udelukke eller forbyde sikkerhedsforanstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. [Ændring 6]

(10)  Støjvurderinger bør byggei henhold til direktiv 2002/49/EF være baseret på de foreliggende oplysninger og sikre, at objektive og målbare kriterier, som er fælles for alle medlemsstaterne. Disse oplysninger erskal være pålidelige, indsamlet på en gennemsigtig måde, sammenlignelige og tilgængelige for de kompetente myndigheder ogalle interessenter. Vurderingerne bør omfatte overvågning af den nyeste teknologiske udvikling og udveksling af viden om de nyeste erfaringer med de anvendte metoder. De kompetente myndigheder bør iværksætte de nødvendige overvågnings- og håndhævelsesværktøjer. Støjvurderinger bør gennemføres eller kontrolleres af eksterne organer, som er uafhængige af lufthavnsoperatøren.[Ændring 7]

(11)  Det anerkendes, at medlemsstaterne har truffet afgørelser om støjrelaterede driftsrestriktioner efter national lovgivning ud fra nationalt anerkendte støjmetoder, som muligvis (endnu) ikke er i fuld overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i den officielle rapport fra den europæiske konference for civil luftfart (ECAC), Doc. 29 om »Standard Method of Computing Noise Contours around Civil Airports«, og som heller ikke i alle tilfælde benytter de internationalt anerkendte oplysninger om luftfartøjers støjniveau. Driftsrestriktioners effektivitet og omkostningseffektivitet tillige med effektiviteten af den relevante handlingsplan, som restriktionen indgår i, bør vurderes i overensstemmelse med metoder, der er beskrevet i ECAC Doc. 29 og ICAO's afbalancerede strategi. Medlemsstaterne bør derfor bringe deres vurderinger af driftsrestriktioner efter national lovgivning i fuld overensstemmelse med ECAC Doc. 29.

(12)  En centralisering af oplysninger om støj vil i høj grad mindske den administrative byrde for luftfartsselskaber og lufthavnsoperatører. Disse oplysninger tilvejebringes og styres i øjeblikket af den enkelte lufthavn. Der er behov for at stille disse oplysninger til rådighed til operative formål. Det er vigtigt at udnytte databasen i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (agenturet) vedrørende støjcertificering som et valideringsredskab sammen med data fra Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol) om individuelle flyvninger. I øjeblikket anmodes der allerede systematisk om sådanne data til den centrale lufttrafikstyring, men de vil skulle specificeres med henblik på denne forordning og præstationsreguleringen af lufttrafikstyringen. Let adgang til valideret modeldata forventes at forbedre kvaliteten af kortlægning af støjkurver omkring de enkelte lufthavne og strategisk kortlægning til støtte for den politiske beslutningstagning.

(13)  For at afspejle de løbende teknologiske fremskridt inden for motor- og skrogteknologierog metoderne til at kortlægge støjkurver bør en beføjelsebeføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uddelegeresdelegeres til Kommissionen med hensyn tilfor så vidt angår en regelmæssig ajourføring af støjstandarder for luftfartøjer, der er omhandlet i denne forordning, henvisningen til de tilknyttede certificeringsmetoder, ændring af definitionerne af henholdsvis luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene, og civile luftfartøjer samt ajourføring af henvisningen til metoden til beregning af støjkurvermetoden og den tekniske rapport i forbindelse med vurderingen af støjsituationen i en lufthavn. Det er særlignavnlig vigtigt, at Kommissionen under forberedelserne hertilgennemfører passenderelevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder af eksperterpå ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 8]

(13a)   Med henblik på at sikre retssikkerheden og planlægningens pålidelighed bør driftsrestriktioner og afgørelser om lufthavnsdrift, herunder retsafgørelser og resultatet af mæglingsprocesser, der allerede var indledt eller under behandling inden denne forordnings ikrafttræden, ikke være underlagt kravene i denne forordning, men håndteres i henhold til eksisterende regler. [Ændring 9]

(16)  Idet der er behov for en konsekvent anvendelse af støjvurderingsmetoden inden for Unionens luftfartsmarked fastsætter denne forordning fælles bestemmelser for støjrelaterede driftsrestriktioner. Direktiv 2002/30/EF bør derfor ophæves ‐

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand, mål og anvendelsesområde

1.  Ved denne forordning fastsættes bestemmelserbestemmelserne for at lette indførelsen på en ensartet måde af støjrelaterede driftsrestriktioner for individuelle lufthavne, og hvor der er påvist et støjproblem, således at de kan bidrage til at forbedre støjklimaet og begrænse eller mindske antallet af personer, der påvirkes i betydelig gradaf de skadelige virkninger afstøj fra luftfartøjer, i overensstemmelse med den afbalancerede strategi. [Ændring 11]

2.  Formålet med denne forordning er:

3.  Denne forordning finder anvendelse på luftfartøjerflyvninger i civil luftfart. [Ændring 14]

Den finder ikke anvendelse på luftfartøjerflyvninger, der er inddragetindgår i militær-, told- og politioperationer eller lignende opgaver. [Ændring 15]

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Kompetente myndighederog ankeret

1.  MedlemsstaterneDe medlemsstater, hvori en lufthavn er beliggende, udpeger deen eller flere kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at vedtage foranstaltninger vedrørendefølge processen, når der vedtages driftsrestriktioner, og en uafhængig ankeinstans i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

2.  De kompetente myndigheder og ankeinstansen skal være uafhængige af enhver organisation, som kunne påvirkes af støjrelaterede foranstaltninger.

3.  Medlemsstaterne skal rettidigtunderrettemeddele Kommissionen om navne og adresser på de i stk. 1 udpegede kompetente myndigheder og ankeinstansen. Kommissionen offentliggør disse oplysninger.

4.   Medlemsstaterne sikrer retten til at anke over de driftsrestriktioner, der vedtages i henhold til denne forordning, ved ankeinstansen i overensstemmelse med national lovgivning og procedurer.[Ændring 19]

Artikel 4

Almindelige bestemmelser for styring af støj fra luftfartøjer

1.  Medlemsstaterne skal vedtage en afbalanceret gennemfører den afbalancerede strategi angående styring af støj fra luftfartøjer for individuelle lufthavne inden for denne forordnings anvendelsesområde. De skal Til dette formål vurderer de støjsituationen i den enkelte lufthavn i overensstemmelse med bilag II til direktiv 2002/49/EF, herunder skadevirkninger på menneskers sundhed. Hvor der påvises et støjproblem, skal de: [Ændring 20]

2.  Medlemsstaterne skal, når de træffer støjrelaterede foranstaltninger, overveje følgende kombination af disponible foranstaltninger med henblik på at fastlægge den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger:

De disponible foranstaltninger kan indebære, at luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene, tages ud af drift, hvis det anses for nødvendigt. Medlemsstaterne kan give økonomiske incitamenter for at anspore luftfartøjsoperatørerne til at anvende mindre støjende luftfartøjer i den i artikel 2, stk. 4, omhandlede overgangsperiode. [Ændring 24]

3.  Medlemsstaterne må inden for den afbalancerede strategi opdele støjdæmpende foranstaltninger alt efter luftfartøjstypeet luftfartøjs støjniveau, udnyttelse af start- og landingsbane, flyvebane og/eller tidspunkt. [Ændring 25]

4.  Uden at dette berører stk. 3 må driftsrestriktioner, der består i at tage luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene, ud af drift i lufthavnen, ikke berøre civile subsoniske luftfartøjer, der enten i kraft af den oprindelige certificering eller den fornyede certificering opfylder støjstandarden i bind 1, del II, kapitel 4 i bilag 16 til Chicago-konventionen.

5.  Foranstaltninger eller en kombination af foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne forordning i en given lufthavn, må ikke være mere restriktive end nødvendigt for skal være tilstrækkelige til at opfylde de miljømæssige støjbekæmpelsesmål, der er fastsat for den pågældende lufthavn. Driftsrestriktionerne må ikke forskelsbehandle luftfartøjsoperatørerne ud fra bl.a. nationalitet, identitet eller aktivitet og skal være ikke-vilkårlige. [Ændring 26]

6.  De foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, skal bidrage til de nationale handlingsplaner vedrørende støj fra lufttrafik som omhandlet i artikel 8 i direktiv 2002/49/EF.

6a.  Medlemsstaterne vedtager hurtigt og uden unødig forsinkelse de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger til iværksættelse af nærværendeartikel.[Ændring 27]

Artikel 5

Støjvurderingsbestemmelser

1.  De kompetente myndigheder skal vurdere sikrer, at støjsituationen i lufthavnepå deres område , som de er ansvarlige for, vurderes regelmæssigt i overensstemmelse med kravene i direktiv 2002/49/EF og nationale eller lokale bestemmelser. De kompetente myndigheder kan anmode om støtte fra præstationsvurderingsorganet som omhandlet i artikel 3 i Kommissionens forordning (EU) nr. 691/2010 af 29. juli 2010 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner(10).

2.  De kompetente myndigheder skal anvende anvender metoden, indikatorer og oplysninger som fastsat i bilag I til vurderingen af den nuværende og fremtidige støjsituation.

3.  Viser vurderingen denne vurderingaf støjsituationen, at der er behov for nye foranstaltningerdriftsrestriktionsforanstaltninger for at imødegå et støjproblem i en lufthavn, sørgeropnå eller fastholde støjbekæmpelsesmålene, skal de kompetente myndigheder for:

4.  De kompetente myndigheder skal sørge for, at der på et egnet niveau nedsættes et forum for teknisk samarbejde mellem lufthavnsoperatøren, luftfartøjsoperatøren og luftfartstjenesteudøveren angående foranstaltninger, som disse operatører er ansvarlige for, og under behørig hensyntagen til den indbyrdes afhængighed mellem støjdæmpende foranstaltninger og emissionsreducerende foranstaltninger. Medlemmerne af dette forum for teknisk samarbejde hører regelmæssigt lokale beboere eller deres repræsentanter og forelægger de kompetente myndigheder tekniske oplysninger og rådgivning om støjdæmpende foranstaltninger.

5.  De kompetente myndigheder skal vurdere omkostningseffektiviteten af de nye foranstaltninger som anført i stk. 3 i overensstemmelse med bilag II. En mindre teknisk ændring af en eksisterende foranstaltning uden indholdsmæssige virkninger for kapacitet eller operationer betragtes ikke som en ny driftsrestriktion.

6.  De kompetente myndigheder skal tilrettelægge

7.  De kompetente myndigheder følger op på og overvåger gennemførelsen af de støjdæmpende foranstaltninger og træffer om fornødent foranstaltninger. De sikrer, at der stilles relevante oplysninger til rådighed på internettet, således at lokale beboere, der bor i nærheden af lufthavnene, regelmæssigt får relevanteog andre berørte parter får gratis adgang til disse oplysninger.

8.   De kompetente myndigheder sikrer, at lufthavnsoperatører installerer edb-styrede støjmålingssystemer på forskellige steder tæt ved flyvebaner, der påvirker eller har sandsynlighed for at påvirke den lokale befolkning. De data, der indsamles af disse støjmålingssystemer, kan indhentes via internettet. [Ændring 28]

Artikel 6

Oplysninger om støjniveau

1.  Afgørelser om støjrelaterede driftsrestriktioner skal være baseret på luftfartøjets støjniveau som fastlagt i den certificeringsprocedure, der gennemføres i overensstemmelse med Chicago-konventionens bilag 16, bind 1, femte udgave af juli 2008.

2.  På anmodning af Kommissionen, og såfremt agenturet ikke allerede ligger inde med de ønskede oplysninger, meddeler luftfartøjsoperatører følgende oplysninger om støj for deres luftfartøjer, der benytter Unionens lufthavne:

For hver flyvning til eller fra en af Unionens lufthavne skal luftfartøjsoperatører meddele det benyttede støjcertifikat og halenummer.

Hver gang en operatør ændrer det støjcertifikat, der benyttes for et luftfartøj, underretter den pågældende Kommissionen.

Dataene indberettes elektronisk uden beregning og i påkommende tilfælde i det af Kommissionen angivne format. Kommissionen afholder omkostningerne i forbindelse med fremsendelsen af disse data.

3.  Modelleringen af støjpåvirkningen af lufthavnsomgivelserne baseres på data fra flyfabrikkerne om støj fra luftfartøjerne og data for luftfartøjers præstationer, hvis anvendelse anbefales af det internationale samfund og stilles til rådighed via ICAO. Agenturet skal kontrollerekontrollerer data om luftfartøjers støj og præstationer med henblik på modellering efter artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur(13). Agenturet benytter den metode, der er fastlagt af ICAO's »Committee on Aviation Environmetal Protection Modelling and Databases Group«, til at fastlægge datapålideligheden og bedste praksis og sikrer en løbende harmonisering mellem de internationale agenturer med ansvar for luftdygtighed.

4.  Data skal lagres i en central database og stilles til rådighed for de kompetente myndigheder, luftfartøjsoperatører, luftfartstjenesteudøvere og lufthavnsoperatører til driftsmæssige formål. [Ændring 29]

Artikel 7

Bestemmelser vedrørende indførelse af driftsrestriktioner

1.  Inden en driftsrestriktion indføres, skal de kompetente myndigheder give medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante interesserede parter et varsel på sekstre måneder forinden, der udløber mindst to måneder før fastlæggelsen af slotkoordineringsparametrene som defineret i artikel 2, litra m), i Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne(14) for den pågældende lufthavn i den relevante fartplansæson.

2.  Efter den vurdering, der er foretaget efter artikel 5, skal meddelelsen af afgørelsen ledsages af en skriftlig rapport, hvori der redegøres for årsagerne til indførelsen af driftsrestriktionerne, lufthavnens miljømålstøjbekæmpelsesmål og de foranstaltninger, der overvejes for at opfylde dette mål, samt evaluering af de forskellige overvejede foranstaltningers forventede omkostningseffektivitet og herunder, hvis det er relevant, deres virkninger på tværs af landegrænser.

3.  Når driftsrestriktionen består i at tage luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene, ud af drift i en lufthavn, må der ikke gives tilladelse til nye tjenester med luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene, i denne lufthavn seks måneder efter meddelelsen, der udløber mindst to måneder før fastlæggelsen af slotkoordineringsparametrene, jf. stk. 1. De kompetente myndigheder skal træffe afgørelse om efter hvilkenden årlige rate for fjernelse af luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene, tages ud af de berørte operatørers flåde i denne lufthavn, under behørig hensyntagen til luftfartøjernes alder og sammensætningen af den samlede flåde. Uden at dette berører artikel 4, stk. 3,. Denne årlige rate må denne rate ikke udgøre mere end 20 %25 % af denbevægelserne og anvendes ensartet på hver af de pågældende operatørs flåde afoperatører i forhold til antallet af deres bevægelser i denne lufthavn med luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene, som beflyver denne lufthavn.

4.   Enhver anke af afrørelser om støjrelaterede driftsrestriktioner skal behandles efter national lovgivning. [Ændring 30]

Artikel 8

Udviklingslande

1.  De kompetente myndigheder kan fritage luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene, som er registreret i udviklingslande, fra støjdæmpende driftsrestriktioner, forudsat at sådanne luftfartøjer:

2.  Indrømmer en medlemsstat en undtagelse i henhold til stk. 1, skal den straks underrette de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen om de undtagelser, som den har indrømmet.

Artikel 9

Undtagelser for luftfartøjsoperationer af særlig karakter

I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder godkende enkeltbevægelser af luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene, som på grundlag af denne forordnings bestemmelser ikke kan gennemføres i lufthavne på deres område.

Artikel 10

Ret til indsigt

1.  På anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ, og uden at dette berører en verserende ankeprocedure, kan Kommissionen gennemgå afgørelsen om en driftsrestriktion, inden den gennemføresinden for en periode på to måneder efter den dag, hvor den modtager et varsel, som omhandlet i artikel 7, stk. 1, evaluere processen vedrørende indførelsen af en støjrelateret driftsrestriktion. Finder Kommissionen, at afgørelsenindførelsen af en støjrelateret driftsrestriktion ikke opfylder kravenefølger den proces, som er fastsat i denne forordning eller er i strid med EU-retten, kan den suspendere afgørelsenKommissionen underrette de relevante kompetente myndigheder herom. De relevante kompetente myndigheder kan tage hensyn til Kommissionens udtalelse.

2.  De kompetente myndigheder skal givegiver Kommissionen oplysninger, der viser, at denne forordning overholdes.

3.  Kommissionen træffer i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 13, stk. 2, og navnlig efter kriterierne i bilag II afgørelse om, hvorvidt den pågældende kompetente myndighed kan gå videre med indførelsen af driftsrestriktionen. Kommissionen meddeler Rådet og den berørte medlemsstat sin afgørelse.

4.  HvisHar Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelseafgivet en udtalelse inden for en periode på seks to måneder efter, at den har modtaget de oplysninger, der er varsel, som omhandlet i stk. 2artikel 7, stk. 1, kan den kompetente myndighed gennemføre den påtænkte afgørelse om en driftsrestriktion. [Ændring 32]

Artikel 11

Delegerede retsakter

Artikel 12

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 11, indrømmes på ubestemt tidtillægges Kommissionen for en periode på fem år fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelseikrafttræden. [Ændring 34]

3.  Den i artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Tilbagekaldelsen bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller fra en senere dato, der fastsættes nærmere i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for den frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 13

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008(15).

Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til denne bestemmelse, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, når udvalgets formandskab inden for fristen for afgivelse af udtalelsen beslutter dette, eller hvis et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom. [Ændring 35]

Artikel 14

Information og revision

Medlemsstaterne fremlægger oplysninger om anvendelsen af denne forordning til Kommissionen efter anmodning.

Senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen.

Rapporten ledsages om nødvendigt af forslag til revision af forordningen.

Artikel 14a

Overgangsbestemmelser

Driftsrestriktioner og afgørelser om lufthavnsdrift, herunder retsafgørelser og resultater af mæglingsprocesser, der allerede var indledt eller under behandling inden denne forordnings ikrafttræden, er ikke underlagt kravene i denne forordning. De er i det omfang, direktiv 2002/30/EF finder anvendelse, fortsat underlagt dette direktiv og, hvor det er relevant, de nationale regler til gennemførelse heraf. Virkningerne af direktiv 2002/30/EF opretholdes derfor for så vidt angår sådanne foranstaltninger. En mindre teknisk ændring af den eksisterende foranstaltning uden væsentlige konsekvenser for kapacitet eller drift betragtes ikke som en ny driftsrestriktion. [Ændring 36]

Artikel 15

Ophævede retsakter

Direktiv 2002/30/EF ophæves med virkning fra ikrafttrædelsen af denne forordning.

Artikel 16

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

Vurdering af støjsituationen i en lufthavn

Metodologi:

1.  De kompetente myndigheder anvender støjvurderingsmetoder, som er udviklet i overensstemmelse med rapport ECAC Doc. 29 »Report on Standard Method of Computing Noise Contours around Civil Airports« i tredje udgavebilag II i direktiv 2002/49/EF. [Ændring 37]

Indikatorer:

1.  Støjbelastningen fra lufttrafikken beskrives, som minimum hvad angår støjindikatorer Lden og Lnight , som er fastlagt og beregnet i overensstemmelse med bilag I til direktiv 2002/49/EF.

2.  De kompetente myndigheder kan anvende supplerende støjindikatorer, som på et videnskabeligt grundlag afspejler gener fra lufttrafikstøj.

Støjstyringsoplysninger:

1.  Aktuel situation

1.1.  En beskrivelse af lufthavnen, herunder oplysninger om dens størrelse, beliggenhed, omgivelser, lufttrafikvolumen og -sammensætning.

1.2.  En beskrivelse af målene for miljømæssig bæredygtighedstøjbekæmpelsesmålene for lufthavnen set i national sammenhæng. Dette vil omfatte en beskrivelse af lufthavnens mål for støj fra luftfartøjer. [Ændring 38]

1.3.  Enkeltheder vedrørende støjkonturerne for indeværende og som minimum de sidste to tidligere år, – inklusive herunder et skøn over antallet af personer, der påvirkes af støj fra luftfartøjer, foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag III i direktiv 2002/49/EF. [Ændring 39]

1.4.  En beskrivelse af eksisterende og planlagte foranstaltninger med henblik på at styre støj fra luftfartøjer, som allerede er gennemført inden for rammerne af den afbalancerede strategi, og af deres virkning og bidrag til den situation, hvilket vil omfatte:

2.  Prognose uden nye foranstaltninger

2.1.  Beskrivelser af (eventuelle) lufthavnsudbygninger, som allerede er godkendt, og som er under forberedelse, f.eks. øget kapacitet, udvidelse af start- og landingsbaner og/eller terminalerog, ind- og udflyvningsprognoser, den beregnede fremtidige trafiksammensætning og anslåede vækst samt en detaljeret undersøgelse af støjbelastningen i det omkringliggende område som følge af udvidelse af kapacitet, start- og landingsbaner og terminaler og ved ændring af flyvebaner og ind- og udflyvningsbaner. [Ændring 40]

2.2.  I tilfælde af, at lufthavnen udvides, beskrives fordelene ved at stille denne yderligere kapacitet til rådighed inden for lufttrafiknettet og regionen generelt.

2.3.  En beskrivelse af virkningerne på det generelle støjniveau, såfremt der ikke træffes yderligere foranstaltninger, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der allerede er planlagt med henblik på at mindske denne støjpåvirkning i samme periode.

2.4.  Forudberegnede støjkonturer, – inklusiveherunder en vurdering af det antal personer, der sandsynligvis påvirkes af støj fra luftfartøjer – der sondres mellem eksisterende og nyopførte beboelsesområder, nyopførte beboelsesområder og planlagte fremtidige beboelsesområder, for hvilke de kompetente myndigheder allerede har udstedt byggetilladelse. [Ændring 41]

2.5.  Vurdering af konsekvenserne og eventuelle omkostninger ved ikke at træffe foranstaltninger til at reducere følgerne af øget støj, hvis et øget støjniveau må forventes.

3.  Vurdering af yderligere foranstaltninger

3.1.  Oversigt over yderligere foranstaltninger og en angivelse af de vigtigste grunde til, at de er blevet valgt. Beskrivelse af de foranstaltninger, der udvælges med henblik på yderligere analyse, og oplysning om resultatet af analysen af omkostningseffektiviteten ved at indføre disse foranstaltninger; det antal personer, der forventes at nyde godt heraf og en tidsramme; og en prioritering af bestemte foranstaltningers samlede effektivitet. [Ændring 42]

3.2.  Oversigt over eventuelle virkninger for miljøet og konkurrencen af de foreslåede foranstaltninger for andre lufthavne, operatører og andre berørte parter.

3.3.  Begrundelsen for den valgte løsning.

3.4.  Et resumé uden tekniske detaljer.

BILAG II

Vurdering af støjrelaterede driftsrestriktioners omkostningseffektivitet

(1) EUT C 181 af 21.6.2012, s. 173. (2) EUT C 277 af 13.9.2012, s. 110. (3) EUT C 181 af 21.6.2012, s. 173. (4) EUT C 277 af 13.9.2012, s. 110. (5) Europa-Parlamentets holdning af 12.12.2012. (6) EFT L 85 af 28.3.2002, s. 40. (7) EUT L 374 af 27.12.2006, s. 1. (8) EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12. (9) * Datoen for denne forordnings ikrafttræden. (10) EUT L 201 af 3.8.2010, s. 1. (11) EUT L 185 af 15.7.2011, s. 1. (12) EUT L 185 af 15.7.2011, s. 1. (13) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1. (14) EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1. (15) EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske statistiske program 2013-2017 (COM(2011)0928 - C7-0001/2012 - 2011/0459(COD))

P7_TA(2012)0497 A7-0218/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0928),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0001/2012),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. november 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0218/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. december 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 99/2013).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2012 om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde på området for beskatning af finansielle transaktioner (COM(2012)0631 - C7-0396/2012 - 2012/0298(APP))

P7_TA(2012)0498 A7-0396/2012

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde på området for beskatning af finansielle transaktioner (COM(2012)0631),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0396/2012),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 74g og artikel 81, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0396/2012),

A.  der henviser til, at Kommissionen den 28. september 2011 vedtog et forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner (»AFT«) og om ændring af direktiv 2008/7/EF(1);

B.  der henviser til, at forslaget var baseret på artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvilket kræver høring af Parlamentet og en enstemmig afgørelse i Rådet;

C.  der henviser til, at Parlamentet i sin holdning af 23. maj 2012 om dette forslag i overensstemmelse med høringsproceduren godkendte Kommissionens forslag som ændret;

D.  der henviser til, at det hurtigt blev klart, at nogle medlemsstater havde specifikke problemer, der gjorde det umuligt for dem at acceptere det foreslåede direktiv;

E.  der henviser til, at flere medlemsstater har tilkendegivet, at de er rede til at overveje muligheden for at indføre en fælles ordning for AFT inden for rammerne af et forstærket samarbejde;

F.  der henviser til, at mere end ni medlemsstater har meddelt, at de agter at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde om indførelse af en fælles ordning for AFT, ved at rette en anmodning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 329, stk. 1, i TEUF; der henviser til, at Kommissionen efterfølgende forelagde et forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde;

G.  der henviser til, at Parlamentet har kontrolleret, at artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) er overholdt;

H.  der henviser til, at det i sin holdning af 23. maj 2012 fastslog, at AFT virkelig vil opfylde sin målsætning, hvis den bliver indført på globalt plan, og fremhævede betydningen af, at Unionen skulle føre an i bestræbelserne på at nå frem til en aftale om AFT på globalt plan ved at sætte eksempel for indførelse af AFT; der henviser til, at det forstærkede samarbejde formodentlig også vil være et eksempel for indførelse af AFT på globalt plan;

I.  der henviser til, at det i sin holdning af 23. maj 2012 fastslog, at den model for AFT, som Kommissionen havde foreslået, vil være hensigtsmæssig som grundlag for gennemførelse inden for en gruppe af medlemsstater, såfremt de vælger at gå hurtigere frem ved hjælp af forstærket samarbejde;

J.  der henviser til, at Kommissionen bør supplere den oprindelige konsekvensanalyse af indførelsen af AFT ved yderligere at undersøge følgerne af AFT under forstærket samarbejde for det indre marked som helhed, herunder følgerne for deltagende og ikke-deltagende medlemsstater, og at den bør tage hensyn til undersøgelsens resultater, når den udarbejder sit reviderede udkast til forslag;

K.  der henviser til, at mindst ni medlemsstater i henhold til artikel 20 i TEU kan indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer og anvende Unionens institutioner og udøve disse kompetencer ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne på juridisk korrekt måde;

L.  der henviser til, at dette forstærkede samarbejde i forhold til AFT kan betragtes som et bidrag til fremme af Unionens mål, beskyttelse af dens interesser og styrkelse af integrationsprocessen i henhold til artikel 20 i TEU;

M.  der henviser til, at kravene i artikel 326-334 i TEUF også er opfyldt;

N.  der henviser til, at det forstærkede samarbejde respekterer ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser, da muligheden for at opkræve en harmoniseret AFT på de deltagende medlemsstaters territorier hverken påvirker ikke-deltagende medlemsstaters mulighed for at opretholde eller indføre tilsvarende beskatning på nationalt plan eller betingelserne for at opkræve disse afgifter på deres territorier;

O.  der henviser til, at et forstærket samarbejde ifølge artikel 328, stk. 1, i TEUF når som helst skal være åbent for alle medlemsstater, der ønsker at deltage; der henviser til, at Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, lige fra begyndelsen og videre frem bør fremme og tilskynde til deltagelse af så mange medlemsstater som muligt;

P.  der henviser til, at den eksisterende EU-lovgivning, navnlig Rådets direktiv 2008/7/EF, skal overholdes;

Q.  der henviser til, at Parlamentets godkendelse i forbindelse med Kommissionens forslag vedrører forstærket samarbejde og ikke foregriber, hvilke medlemsstater der ønsker at deltage heri;

R.  der henviser til, at artikel 333, stk. 2, i TEUF giver de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, mulighed for at vedtage en afgørelse om, at Rådet skal træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure i stedet for den særlige lovgivningsprocedure, der er foreskrevet i artikel 113 i TEUF, hvorefter der blot sker en høring af Parlamentet;

S.  der henviser til, at Kommissionen nøje bør overvåge gennemførelsen af AFT med hensyn til artikel 326 og 327 i TEUF og regelmæssigt bør rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet;

1.  godkender forslaget til Rådets afgørelse, uanset hvem de deltagende medlemsstater er;

2.  opfordrer Rådet til at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 333, stk. 2, i TEUF om, at det i forbindelse med forslaget til Rådets direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på AFT-området i henhold til artikel 113 i TEUF skal træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter (EUT L 46 af 21.2.2008, s. 11).

Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2012 om beskyttelse af dyr under transport (2012/2031(INI))

P7_TA(2012)0499 A7-0331/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til beretning af 10. november 2011 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport (COM(2011)0700),

–  der henviser til meddelelse af 15. februar 2012 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015) (COM(2012)0006),

–  der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastsættes, at Unionen og medlemsstaterne tager fuldt hensyn til velfærden hos dyr som sansende væsener, når Unionens politikker fastlægges og gennemføres,

–  der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)(1),

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013)(2),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 1996 om gennemførelsen af Rådets direktiv 95/29/EF om ændring af direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport(4),

–  der henviser til sin holdning af 30 marts 2004(5) om forslag til Rådets forordning beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97, hvori der foreslås en rejsetid på højst ni timer eller 500 km for dyr, der transporteres med henblik på slagtning,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97(6),

–  der henviser til sin erklæring nr. 54/2009 af 25. februar 2010 om transport af heste til slagtning i Den Europæiske Union(7),

–  der henviser til sin erklæring nr. 49/2011 af 30. november 2011 om fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr i Den Europæiske Union(8),

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) videnskabelige vurdering af dyrs velfærd under transport, som blev offentliggjort i januar 2011(9),

–  der henviser til 8hours.eu-andragendet, som mere end 1 mio. EU-borgere har underskrevet, og som indeholder en appel om at reducere den maksimale transporttid for dyr til slagtning til otte timer,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget (A7-0331/2012),

A.  der henviser til, at dyrevelfærd i det 21. århundrede er et udtryk for vores menneskelighed og en udfordring for den europæiske civilisation og kultur; der henviser til, at enhver aktivitet, der har til formål at beskytte og sikre dyrevelfærd, skal være baseret på videnskabelige resultater samt på princippet om, at dyr er sansende væsener, hvis særlige behov der skal tages hensyn til, som fastlagt i artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at transport af dyr er et resultat af økonomiske og logistiske faktorer, men at transporten samtidig kan give anledning til yderligere sociale og miljømæssige omkostninger (øget vejtrafik, yderligere CO2-emissioner);

C.  der henviser til, at transport af dyr skal håndteres både i og uden for EU, og dyr, der kommer fra tredjelande, grundigt skal kontrolleres og overvåges, så der dels sikres de europæiske producenter en mere afbalanceret konkurrencesituation og dels et incitament til at forbedre standarderne for dyretransport i tredjelande;

D.  mener, at EU-bestemmelserne om dyrevelfærd ikke må forhindre den frie bevægelighed for varer eller føre til uberettigede ekstraomkostninger; mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til den særlig ugunstige geografiske situation, der kendetegner afsidesliggende regioner og regioner i den yderste periferi;

E.  der henviser til, at det er teknisk lettere og etisk mere rationelt at transportere kød og andre animalske produkter end at transportere levende dyr alene med det formål, at de skal slagtes;

F.  der henviser til, at transport af dyr over lange afstande under uhygiejniske og ugunstige forhold kan øge risikoen for overførsel og spredning af sygdomme;

G.  der henviser til, at overholdelse af reglerne om dyrevelfærd kan have indflydelse på kvaliteten af de animalske produkter;

H.  der henviser til, at det kan hjælpe landdistrikterne og deres bæredygtige udvikling, at slagtningen foretages, og at kødet forarbejdes så tæt som muligt på dyrenes avlssted; der henviser til, at det bør anerkendes, at der ikke altid er en række passende slagterier til rådighed i tilstrækkelig nærhed, og at der er alvorlige økonomiske udfordringer forbundet med at holde gang i små lokale slagterier; der henviser til, at høje hygiejnestandarder og andre krav i EU-lovgivningen om denne type anlæg har medført en omstrukturering af slagterierne og et fald i antallet af slagterier; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at undersøge metoder til at gøre lokale slagterier økonomisk levedygtige;

I.  der henviser til, at begrænsninger i transporttid og overdrevent restriktive betingelser kan gå ud over regelmæssig forsyning af markedet i visse lande og afsidesliggende regioner på EU's territorium, hvilket medfører, at nogle virksomheder bliver ude af stand til at overleve økonomisk med alle de konsekvenser, der er forbundet med dette tab af konkurrenceevne;

J.  der henviser til, at dyrs transportvilkår er et spørgsmål, der har interesse for alle;

Overordnet vurdering af Kommissionens beretning

1.  noterer sig Kommissionens beretning om gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, hvori det konkluderes, at forordningen har en positiv virkning på dyrevelfærd under transport, men bemærkes, at der stadig er alvorlige problemer under dyretransport, hovedsagelig på grund af mangelfuld overholdelse og anvendelse af bestemmelserne i medlemsstaterne;

2.  opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv og ensartet håndhævelse af EU-bestemmelserne om dyretransporter i alle medlemsstaterne; mener, at bedre håndhævelse er afgørende for at sikre effektiviteten og funktionsdygtigheden af den eksisterende lovgivning for at forbedre transportforholdene og undgå konkurrenceforvridning i alle EU-medlemsstater;

3.  fordømmer på det kraftigste det svage videnskabelige grundlag og data, som Kommissionens beretning er baseret på, såsom f.eks. en undersøgelse fra en ekstern leverandør, der hovedsagelig er baseret på en spørgeundersøgelse, der skal udfyldes af parter, der er direkte involveret i eller har en direkte interesse i transporten af dyr;

4.  er bekymret over, at der er risiko for, at de data fra medlemsstaterne, der indgår i beretningen, i visse tilfælde ikke kan verificeres præcist, og at de måske ikke fuldt ud afspejler den reelle situation for transport af dyr som følge af de forskellige kontrolmetoder og -mekanismer, der anvendes i de forskellige medlemsstater;

5.  er bekymret over, at niveauet for håndhævelse varierer betydeligt mellem medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at træffe foranstaltninger til sikring af en helt ensartet kontrol af overholdelse af betingelserne for transport;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at øge samarbejde og kommunikation mellem de kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater;

7.  påpeger, at Kommissionens beretning ikke indeholder en fuldstændig vurdering af alle omkostninger ved transport af dyr, og at den primært begrænser sig til indvirkningen på samhandlen inden for EU, regionale og socioøkonomiske konsekvenser, virkningen på dyrevelfærd, den videnskabelige underbygning og kontrol, overholdelse og håndhævelse af forordning (EF) nr.1/2005; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge en fuldstændig evaluering af de økonomiske, miljømæssige og sociale omkostninger og fordele ved dyretransport, herunder en sammenligning mellem transport af dyr til slagtning og transport af slagtekroppe og fødevarer samt af transportens indvirkning på kødprodukternes pris, idet opmærksomheden især rettes mod de afsidesliggende regioner og tager alle interesserede parter med i betragtning;

8.  anmoder Kommissionen om at indlede en bred informationskampagne rettet mod forbrugerne vedrørende EU-lovgivningen om dyrevelfærd, samt hele tiden at oplyse om de krav, der stilles til producenterne i EU, med det formål at gøre producenternes bestræbelser mere synlige og forbedre produktionens værditilvækst;

9.  understreger, at antallet af transporterede dyr i rapporteringsperioden 2005-2009 er steget markant: kvæg med 8 %, svin med 70 %, får med 3 %, og alene antallet af heste er reduceret med 17 %; understreger, at to tredjedele af leverancerne vedrører transportperioder på under 8 timer, mens 4 % af transporterne er længere end den maksimale transporttid og derfor kræver aflæsning og hvile, før transporten fortsættes; beklager, at der for næsten 2 % af leverancerne ikke var transporttid til rådighed, hvilket udgør en stigning på mere end det femdobbelte i forhold til 2005;

10.  mener som et princip, at dyr bør slagtes så tæt på deres opdrætningssted som muligt; bemærker i denne forbindelse, at forbrugere foretrækker kortere transporttider for dyr til slagtning, men samtidig foretrækker at købe frisk kød; opfordrer derfor Kommissionen til at forklare, hvilke konsekvenser der skal udledes af dette; anerkender, at forordningens målsætninger om reduktion af levende dyr til slagtning på grund af den manglende håndhævelse ikke er blevet opfyldt, men at den har bidraget til at øge dyrevelfærden under transport; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre den eksisterende lovgivning om dyretransport korrekt og opfordrer Kommissionen til at fremme lokal forarbejdning, hvor det er muligt; mener, at EU’s politik bør tage sigte på at bidrage til at skabe hurtige og gennemsigtige forsyningskæder, idet man sikrer markedsforsyningen i alle medlemsstater og i de afsidesliggende regioner; understreger, at EU's hygiejnelovgivning, samtidig med at den sikrer det højeste beskyttelsesniveau for forbrugerne, ikke unødigt bør hæmme udviklingen af mobile eller mindre regionale slagterier og forædlingsanlæg;

11.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte en klar definition af, hvad lokale slagterier er;

12.  erindrer om, at det i artikel 32 i ovennævnte forordning bestemmes, at Kommissionens rapport skal tage hensyn til »videnskabelige data om dyrs velfærdsbehov« og om nødvendigt kan ledsages af passende forslag til lovgivning vedrørende lange transporter;

13.  anerkender Europa-Parlamentets skriftlige erklæring nr. 49/2011 om fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr, men erkender, at kravet alene ikke er videnskabeligt funderet; mener, at dyrevelfærd under transport i nogle tilfælde mere afhænger af selve køretøjets faciliteter og af en ordentlig håndtering af dyrene som dokumenteret i ESFA's udtalelse fra december 2010; anmoder ikke desto mindre Kommissionen og medlemsstaterne om at fastsætte retningslinjer for bedste praksis med henblik på at forbedre gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1/2005 og for at styrke kontrolmekanismerne med sigte på at sikre dyrevelfærden;

14.  opfordrer til at genoverveje spørgsmålet om at reducere transporttiden for slagtedyr til otte timer under hensyntagen til lastningstid, uanset om transporten finder sted på land eller til havs, dog med undtagelser forbundet med geografiske forhold i de afsidesliggende regioner, ufuldstændige vejnet, fjern beliggenhed eller muligheder for længere transport af visse dyrearter, forudsat at reglerne om dyrevelfærd overholdes, samtidig med at transportmulighederne er godkendt ved hjælp af videnskabelige undersøgelser; påpeger, at det bør være muligt at forlænge transporttiden i tilfælde af uforudsigelige transportforsinkelser (trafikpropper, sammenbrud, ulykker, omkørsel, force majeure etc.), idet principperne for dyrevelfærd overholdes, og alle forhåndenværende muligheder tages med i overvejelserne;

15.  påpeger, at det i Kommissionens beretning specifikt understreges i konklusionerne, at det er ESFA's opfattelse, at det fremgår, at dele af forordningen ikke er fuldt på højde med den nuværende viden (»it appears that parts of the Regulation are not fully in line with the current knowledge«); mener, at det derfor er vigtigt at understrege behovet for at tage den senest erhvervede videnskabelige viden i betragtning ved udformning af lovgivning om dyrevelfærd; understreger det faktum, at EFSA-udtalelsen understreger, at andre aspekter end transportens varighed spiller en rolle for dyrevelfærden, såsom velordnet lastning og losning samt køretøjernes udformning;

Økonomiske, sociale og miljømæssige transportomkostninger og lige vilkår

16.  er opmærksom på de betydelige investeringer, der er foretaget af mange transportvirksomheder under vanskelige økonomiske forhold og glæder sig over, at det i Kommissionens beretning konstateres, at chaufførerne er bedre uddannede, motorkøretøjsspecifikationerne er bedre, og kvaliteten af dyretransport er forbedret; beklager dog, at der mangler tilstrækkelige, pålidelige data for Kommissionens konstatering; bemærker, at mange producenter og slagterier, især små foretagender, har måttet lukke på grund af de betragtelige investeringer, der er nødvendige, især i isolerede og afsidesliggende områder af Europa;

17.  påpeger de betydelige forskelle, der er mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvad det koster at opgradere køretøjer (for eksempel et interval på 250 til 6 000 EUR for installation af satellitnavigation), som alvorligt påvirker de lige vilkår i det indre marked, og kritiserer Kommissionen for ikke at have undersøgt grundene til disse forskelle;

18.  opfordrer på baggrund af den ovenfor beskrevne situation Kommissionen til at præsentere en fuldstændig evaluering af alle de økonomiske, miljømæssige og sociale omkostninger, der er forbundet med transport af dyr;

19.  mener, at dyrevelfærdslovgivning af principielle årsager bør være baseret på videnskab; opfordrer derfor Kommissionen til at opdatere dyretransportreglerne med hensyn til forskellene mellem lovgivningen og den nyeste videnskabelige dokumentation, som EFSA har identificeret;

20.  glæder sig over, at Kommissionen i sin beretning har anvendt den forskning, som EFSA har fremlagt, og som påviser, at hestes transporttid skal reduceres markant, hvilket er i overensstemmelse med forslagene i Europa-Parlamentets erklæring af 25. februar 2010;

21.  beklager, at der til trods for ny videnskabelig dokumentation om hestetransporttider forelagt af EFSA ikke blev medtaget anbefalinger om ændringer i lovgivningen i Kommissionens beretning; kræver, at Kommissionen foreslår en væsentligt nedsat maksimumsgrænse for alle transporter af heste til slagtning i overensstemmelse med Rådets direktiv 2009/156/EF; insisterer endvidere på en grundig, videnskabeligt baseret gennemgang af velfærdsstandarder for heste, om nødvendigt ledsaget af lovforslag, herunder genovervejelse af standarder for køretøjernes udformning, pladstildeling og vandforsyning;

22.  påpeger, at der ifølge betragtning 9 i forordning (EF) nr. 1/2005 skal fremsættes forslag om egnede bestemmelser for fjerkræ, så snart de relevante udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foreligger; beklager derfor, at Kommissionens beretning ikke tager højde for transport af fjerkræ, selv om fjerkræ er den kategori af dyr, der oftest transporteres i Europa; opfordrer Kommissionen til at gennemgå den eksisterende EU-lovgivning om transport af fjerkræ på grundlag af de seneste videnskabelige resultater;

23.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at revidere Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 i lyset af de seneste videnskabelige resultater offentliggjort af EFSA og til at indføre forbedringer, især hvad angår pladstildeling, såsom brug af kg/m2-beregning for heste og en algometerligning, der sætter størrelse i relation til kropsvægt for kvæg og får og forbinder den maksimale dyretæthed for slagtekyllinger i containere med de termiske forhold;

24.  anmoder Kommissionen om, at den i forbindelse med de bilaterale handelsforhandlinger med tredjelande kræver anvendelse af EU's standarder for dyrevelfærd, og at Kommissionen inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen forsvarer internationaliseringen af fællesskabsbestemmelserne på dette område;

Kontrol og håndhævelse af reglerne

25.  glæder sig over oplysningerne om gennemførelsen af et navigationssystem til overvågning af transport af dyr, men udtrykker samtidig beklagelse over, at der er store forskelle i gennemførelsen mellem medlemsstaterne, og at dette system samlet set kun i begrænset omfang anvendes i medlemsstaterne til kontrol af dyretransport; anmoder om, at Kommissionen stiller lovgivningsmæssige forslag før 1. januar 2014 rettet mod at skabe en fælles ramme for hele EU for dataindsamling og -kontrol via satellitnavigation, baseret på upload af data i realtid;

26.  udtrykker skuffelse over, at nye teknologier, som skulle være en hjælp på dette område og nedbringe omkostningerne på lang sigt, ikke er blevet anvendt på en bedre måde;

27.  opfordrer til en overgang til anvendelse af elektronisk udstyr, så medlemsstaterne kan gøre forholdene nemmere for virksomhederne ved at lette lagring og indgivelse af data, der rekvireres af diverse administrative myndigheder;

28.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre forskning i, hvordan ny og eksisterende teknologi kan anvendes i køretøjer til transport af levende dyr til at regulere, overvåge og registrere temperatur og fugtighed, som er væsentlige elementer til at kontrollere og beskytte velfærden for specifikke kategorier af dyr under transport, i overensstemmelse med henstillingerne fra EFSA;

29.  understreger, at der skal foretages inspektioner på ensartet vis over hele Unionen og af en passende andel af de dyr, der transporteres hvert år i de enkelte medlemsstater, for at sikre og opretholde et velfungerende indre marked og forhindre konkurrenceforvridninger i EU; opfordrer endvidere Kommissionen til at øge antallet af FVO's uanmeldte stikprøvekontrolbesøg, der er fokuseret på dyrevelfærd og transport af dyr; mener, at forskellige dataindsamlingsmetoder og kontrolmekanismer gør det vanskeligt at få et nøjagtigt billede af overholdelsen i de enkelte medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre en mere harmoniseret indberetningsstruktur og til at foretage yderligere analyse af de data, der genereres ved FVO-inspektionsrapporter og fra medlemsstaternes indberetninger i forbindelse med deres flerårige nationale kontrolplaner (Multiannual National Control Plan - MANCP);

30.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at veterinærkontrol af dyr, der skal transporteres, finder sted ved slutningen af transporten;

31.  er bekymret over oplysningerne om, at der findes store forskelle i fortolkningen af forordningens bestemmelser i medlemsstaterne, hvilket er til skade for forordningens målsætninger og forvrider konkurrencen; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at offentliggøre relevante præciserings- og vejledningsdokumenter til forordningen, så muligheden for fri fortolkning udelukkes;

32.  bemærker, at eventuelle mangler i forbindelse med gennemførelse ofte skyldes lovkrav, som ikke kan gennemføres i praksis eller som er uforenelige med den nationale lovgivning; opfordrer Kommissionen til at kontrollere den nuværende forordning for sådanne uoverensstemmelser;

33.  er bekymret over oplysningerne om, at visse medlemsstater er parate til at tolerere åbenlyse overtrædelser af forordningens bestemmelser, f.eks. ved at godkende urealistiske logbøger, overfyldte køretøjer og utilstrækkelige pladsforhold;

34.  opfordrer ligeledes grænsemyndighederne i de enkelte medlemsstater til at samarbejde og udveksle informationer om grænseoverskridende transport af dyr;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af forordningen i overensstemmelse med artikel 25 heri; gør opmærksom på de forskellige niveauer for bøder og sanktioner for den samme overtrædelse i de enkelte medlemsstater og slår til lyd for en bredere harmonisering af sanktionerne i hele EU for at sikre bedre håndhævelse af forordningen; anmoder om, at Kommissionen før 1. juli 2013 fremlægger en rapport med en analyse af sanktionerne for alvorlige overtrædelser i forhold til dyrevelfærd inden for vejtransport i alle medlemsstaterne, der svarer til dens rapport om sanktioner på det sociale område inden for vejtransport(10);

36.  gør opmærksom på reglerne om ansvar, hvor ansvaret for transport af uegnede dyr ikke er tilstrækkeligt klart defineret til at sikre, at dyr, der er uegnede til transport, ikke transporteres, og de personer, som sanktioneres, er ikke nødvendigvis i stand til at forhindre transporten;

37.  opfordrer Kommissionen til at tage retlige skridt og pålægge sanktioner over for de medlemsstater, som ikke anvender forordningen korrekt;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke kontrollen gennem hele produktionskæden for at sætte en stopper for handlinger, der overtræder forordningen og forværrer betingelserne for transport af dyr, som f.eks. det, at man tillader overfyldte køretøjer at fortsætte deres tur eller tillader kontrolposter med utilstrækkelige faciliteter til at lade dyrene hvile og fodre og vande dem at fortsætte med at være i brug;

39.  er af den opfattelse, at passende uddannelse af transportvirksomhederne er uundværlig for at sikre en korrekt håndtering af dyrene, hvilket således danner grundlag for dyrenes beskyttelse og velvære; opfordrer alle medlemsstater til at forbedre eller udvide deres uddannelsesprogrammer, som de er forpligtet til i henhold til forordning (EF) nr. 1/2005; bemærker, at der er stor forskel på varigheden og standarden af uddannelseskurser medlemsstaterne imellem; kræver derfor, at der udarbejdes klare EU-retningslinjer med henblik på at udvikle bedre og mere ensartede uddannelseskurser for chauffører og personer, der håndterer dyr;

40.  understreger, at forhandlere, fødevarevirksomheder eller fødevareproducenter skal spille en central rolle i forhold til at sikre, at deres private kvalitetsstandarder indeholder krav om, at kød skal stamme fra dyr, der er opdrættet og slagtet lokalt og transporteret under forhold, der opfylder kravene til dyrevelfærd;

41.  udtrykker bekymring over antallet af rapporter om uegnede køretøjer, der anvendes til transport af levende dyr ad såvel landevej som søvej, og opfordrer til, at tilsynet med dette øges;

o
o   o

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 308 E af 16.12.2006, s. 170. (2) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 89. (3) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 25. (4) EFT C 362 af 2.12.1996, s. 331. (5) EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 412. (6) EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1. (7) EUT C 348 E af 21.12.2010, s. 37. (8) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0096. (9) EFSA Journal 2011;9(1);1966. (10) COM(2009)0225.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2012 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2010-2011) (2011/2069(INI))

P7_TA(2012)0500 A7-0383/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union, særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,

–  der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet led, og artikel 6 og artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter (»chartret«) om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000, som proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg,

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),

–  der henviser til FN's konvention om handicappedes rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention fra 1949 om bekæmpelse af menneskehandel og tredjeparts udnyttelse af prostitution,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1),

–  der henviser til Kommissionens beretninger for 2010 og 2011 om anvendelsen af EU's charter for grundlæggende rettigheder (COM(2011)0160 og COM(2012)0169) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om rapporten om unionsborgerskab 2010: Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder (COM(2010)0603),

–  der henviser til Kommissionens strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder (COM(2010)0573) og den praktiske vejledning om hensyntagen til grundlæggende rettigheder i Kommissionens konsekvensanalyser (Operational Guidance on taking account of Fundamental Rights in Commission Impact Assessments) (SEC(2011)0567),

–  der henviser til Stockholmprogrammet - Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner angående Rådets handlinger og initiativer for at gennemføre Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, vedtaget på Rådets 3092. samling for Almindelige anliggender i Bruxelles den 23. maj 2011, og til Rådets retningslinjer om de metodologiske skridt, der skal tages for at kontrollere foreneligheden med grundlæggende rettigheder i Rådets forberedende organer(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173) og om første trin i gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (COM(2012)0226),

–  der henviser til De Forenede Nationers menneskerettighedskonventioner, som medlemsstaterne er medlem af, til Europarådets konventioner og anbefalinger, rapporterne fra Europarådets organer, navnlig rapporterne om menneskerettighedssituationen fra Den Parlamentariske Forsamling og menneskerettighedskommissæren, og afgørelser, vejledninger og domme fra specialiserede overvågningsorganer og retslige organer,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser og retspraksis,

–  der henviser til de nationale forfatningsdomstoles retspraksis, der også anvender chartret som reference for fortolkning af national lovgivning,

–  der henviser til Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheders virksomhed, årsrapporter og undersøgelser,

–  der henviser til ngo-rapporter og -undersøgelser om menneskerettighederne og til de relevante undersøgelser, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har anmodet om,

–  der henviser til sine beslutninger om grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, navnlig beslutningen af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) - effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse(4),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2005 om beskyttelse af mindretal og politikker mod diskrimination i et udvidet Europa(5),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A7-0383/2012),

A.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bygger på et fællesskab af udelelige og universelle værdier i form af respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling mellem kvinder og mænd, ikkeforskelsbehandling, solidaritet, retsstaten og respekt for menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder for alle, som er bosat på EU's område, herunder personer, der tilhører mindretal, statsløse personer og personer, som opholder sig midlertidigt eller ulovligt på EU's område; der henviser til, at dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-diskrimination, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd,

B.  der henviser til, at overholdelse og fremme af disse værdier er et afgørende element i EU's identitet og en forudsætning for EU-medlemskab og for i fuldt omfang at bevare de beføjelser, der følger af medlemskabet;

C.  der henviser til artikel 6, stk. 3, i TEU, der fastsætter, at de grundlæggende rettigheder, som er garanteret ved menneskerettighedskonventionen, og som følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten,

D.  der henviser til, at chartret efter Lissabontraktatens ikrafttræden i henhold til artikel 6 i TEU har samme juridiske værdi som traktaterne og er bindende for EU's institutioner, organer og agenturer samt for medlemsstaterne, når EU-lovgivning gennemføres; der henviser til, at chartret har omdannet værdier og principper til konkrete og retskraftige rettigheder;

E.  der henviser til, at EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention i overensstemmelse med TEU indebærer, at EU's retsakter kan prøves ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvilket øger EU's ansvarlighed og forbedrer enkeltpersoners adgang til retslig prøvelse;

F.  der henviser til, at effektiv beskyttelse og fremme af disse rettigheder bør være et overordnet mål for alle EU-politikker under inddragelse af den eksterne dimension, og at princippet om beskyttelse, fremme og overholdelse ikke indebærer nye beføjelser for EU, men derimod kræver en proaktiv institutionel indsats på menneskerettighedsområdet, der udvikler og styrker en ægte kultur for grundlæggende rettigheder i EU's institutioner og i medlemsstaterne; der henviser til, at EU skal fremme en sammenhængende EU-menneskerettighedspolitik og en mekanisme, der samler de forskellige menneskerettighedsaktører inden for EU-strukturen;

G.  der henviser til, at borgerne kun kan drage fuld fordel af deres rettigheder, hvis de grundlæggende værdier og principper opretholdes, herunder retsstaten, retsvæsenets uafhængighed, mediefriheden og ikkeforskelsbehandling;

H.  der henviser til, at kløften mellem grundlæggende rettigheder og gennemførelsen heraf underminerer EU's og medlemsstaternes troværdighed samt den effektive respekt for og fremme af menneskerettighederne i EU og i resten af verden;

I.  der henviser til, at de forpligtelser, der er pålagt ansøgerlande i henhold til Københavnskriterierne, fortsat gælder for medlemsstater efter optagelse i EU i kraft af artikel 2 i TEU, og at alle medlemsstater på baggrund af dette bør vurderes løbende for at verificere den fortsatte overholdelse af EU's grundlæggende værdier med henblik på respekt for grundlæggende rettigheder, demokratiske institutioner og retsstaten;

J.  der henviser til, at effektiv beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder indebærer, at medlemsstaterne af hensyn til solidariteten og et oprigtigt samarbejde med de øvrige medlemsstater accepterer EU's overvågning af, om EU's værdier overholdes i medlemsstaternes lovgivning, politikker og praksis;

K.  der henviser til, at artikel 7 i TEU sammenholdt med artikel 2 giver EU-institutionerne beføjelse til at vurdere overtrædelser af de fælles værdier i medlemsstaterne, herunder respekten for menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten, samt engagere sig politisk i de pågældende lande med henblik på at forhindre og afhjælpe overtrædelser;

L.  der henviser til, at det i den fælles undersøgelse udført af EU' Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP) og Verdensbanken fra maj 2012 om romaernes situation bekræftes, at romaer er udsat for forskelsbehandling overalt i Europa, og at deres situation er værre end for andre personer, som lever under tilsvarende forhold, men som ikke er romaer; der henviser til, at de diskriminerende handlinger og den øgede vold i medlemsstaterne udspringer af en latent modvilje mod romaer;

M. der henviser til, at den nuværende økonomiske krise udfordrer solidaritetsprincippet, der er et afgørende element i EU's historie og identitet og en underliggende faktor, som forener EU's borgere som medlemmer af samme politiske fællesskab(7);
N. der henviser til, at sociale og økonomiske rettigheder er væsentlige elementer i charteret og som sådan bør have en fremtrædende plads i enhver analyse af situationen for de grundlæggende rettigheder i EU;
Generelle anbefalinger

1.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til fuldt ud at påtage sig deres ansvar i forbindelse med korrekt og fuldstændig anvendelse af EU's mandat og beføjelser for så vidt angår grundlæggende rettigheder i henhold til både chartret om grundlæggende rettigheder og de traktatmæssige artikler om grundlæggende rettigheder og borgernes rettigheder, herunder især artikel 2, 6 og 7 i TEU; mener, at dette er den eneste måde, hvorpå EU kan ruste sig selv - ligesom Unionen har gjort på en række andre områder af fælles interesse og betydning såsom det økonomiske og budgetmæssige område - til at klare de kriser og spændinger inden for demokrati, retsstaten og grundlæggende rettigheder, der berører såvel EU som medlemsstaterne; opfordrer til hurtigst muligt at styrke europæiske mekanismer, som kan sikre overholdelse af demokrati, retsstaten og grundlæggende rettigheder i EU;

2.  bemærker - mens Kommissionens tiltag for at sikre, at lovforslag overholder chartret, hilses velkommen - at der fortsat er rum for forbedring, da der til stadighed fremsættes forslag, som fuldstændigt mangler at tage hensyn til eller ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de foreslåede tiltags indvirkning på grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger for at forbedre verifikationen af dens forslag i overensstemmelse med chartret samt sikre tilstrækkelig ekspertise i alle Kommissionens tjenestegrene;

3.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at indvirkningen på grundlæggende rettigheder i EU-lovgivningen og dens gennemførelse af medlemsstaterne systematisk udgør en del af Kommissionens evalueringsrapporter om gennemførelse af EU-lovgivning og i årsberetningen om kontrol med gennemførelsen af EU-retten; anbefaler Kommissionen at revidere de eksisterende retningslinjer for konsekvensanalyser for at øge fokus på menneskerettigheder og udvide standarderne til også at omfatte FN's og Europarådets menneskerettighedsinstrumenter;

4.  bifalder Kommissionens forslag om en permanent resultattavle for retfærdighed, retsstatsforhold, demokrati og grundlæggende rettigheder, der skal omfatte alle medlemsstater, som indgår i det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i fuldt omfang inddrages i proceduren, og at resultattavlen regelmæssigt forelægges for, vurderes og overvåges af Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender;

5.  opfordrer Rådet til at sikre en effektiv gennemførelse af dets tilsagn om at kontrollere, at både de foreslåede ændringer til Kommissionens forslag samt egne forslag er i overensstemmelse med chartret; minder om, at for at sikre en effektiv gennemførelse af grundlæggende rettigheder skal medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen ligeledes sikre fuldstændig overholdelse af bestemmelserne i chartret;

6.  opfordrer Kommissionen - og Rådet, hvis det tager initiativ til lovgivning - til systematisk at anvende ekstern, uafhængig ekspertise, især fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, ved gennemførelsen af konsekvensvurderinger;

7.  glæder sig over tiltaget fra Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og øvrige organer om at øge borgernes kendskab til udøvelsen af deres rettigheder i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til fortsat at informere borgerne og vurdere resultaterne heraf;

8.  understreger Parlamentets vigtige rolle i forbindelse med verifikation og kontrol med udarbejdelsen og gennemførelsen af EU-lovgivningen og insisterer derfor på, at Parlamentet også bør styrke sin selvstændige konsekvensvurdering med henblik på grundlæggende rettigheder, hvad angår lovforslag og ændringer, der undersøges i lovgivningsprocessen, og gøre den mere systematisk;

9.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en årsberetning om situationen for de grundlæggende rettigheder i EU, bl.a. på grundlag af artikel 2 og 6 i TEU og chartret; mener, at beretningen bør indeholde en analyse af situationen i medlemsstaterne bl.a. på grundlag af internationale organisationers, ngo'ers, Europa-Parlamentets og borgernes bekymringer for så vidt angår overtrædelser af grundlæggende rettigheder, retsstaten og demokratiet; opfordrer til, at beretningen behandler gennemførelse, beskyttelse og fremme af samt respekt for de grundlæggende rettigheder i EU og dens medlemsstater i overensstemmelse med chartret, EMRK og de internationale traktater om grundlæggende rettigheder, samt at den indeholder specifikke anbefalinger; minder om, at Kommissionen har pligt til at gennemføre dette tiltag som vogter af både traktaterne og chartret og på grundlag af artikel 2, 6 og 7 i TEU;

10.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at årsberetningen om gennemførelsen af chartret indeholder en mere afbalanceret og selvkritisk analyse og ikke kun fremhæver de positive resultater, men også en analyse af områder, hvor tilgangen kan styrkes i fremtiden;

11.  beklager, at Kommissionens beretninger for 2010 og 2011 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder ikke fremhæver sociale og økonomiske rettigheder, især i den nuværende situation med en økonomisk krise, hvor sådanne rettigheder er så meget desto mere relevante;

12.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens årlige beretninger om anvendelsen af chartret omhandler situationen for de sociale og økonomiske rettigheder i EU, og i særdeleshed hvordan disse gennemføres i medlemsstaterne;

13.  opfordrer Parlamentet, Kommissionen og Rådet til i fællesskab formelt at anerkende de positive forpligtelser til at beskytte og fremme menneskerettighederne som del af EU-lovgivningen; understreger, at respekten for de grundlæggende friheder og rettigheder indebærer, at der træffes foranstaltninger på forskellige planer (internationalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt), og understreger, at de regionale og lokale myndigheder kan spille en rolle på dette område i samarbejde med menneskerettighedsorganisationer; opfordrer Kommissionen og Rådet til at forbedre samarbejdet med internationale organisationer, der beskæftiger sig med grundlæggende rettigheder, ngo'er og civilsamfundet i den lovforberedende fase og lovgivningsprocessen;

14.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler til civilsamfundsorganisationer på alle planer i programmerne for grundlæggende rettigheder og ikke-diskrimination i forbindelse med den kommende flerårige finansielle ramme;

15.  opfordrer Rådet til i årsberetningerne om menneskerettighederne i verden at inkludere en analyse af situationen i medlemsstaterne ved også at tage hensyn til de foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at gennemføre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme samt tilpasse den nationale lovgivning og praksis i overensstemmelse hermed;

16.  opfordrer Kommissionen til at revidere gældende EU-ret under behørig hensyntagen til rettighederne i EU's charter; mener, at mulige spændinger mellem økonomiske friheder og grundlæggende rettigheder allerede bør behandles på lovgivningsplan og ikke kun af domstolene i EU;

17.  opfordrer Kommissionen til at revidere de områder, der hører under den tidligere tredje søjle (politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager), i lyset af chartret; minder om henstillingen i sin beslutning af 25. november 2009 om Stockholmprogrammet(8) vedrørende en sammenhængende revision af denne lovgivning og minder Kommissionen om, at fra den 1. december 2014 skal al lovgivning, som er vedtaget under helt forskellige forfatningsmæssige rammer, anvendes som sådan i EU, hvilket uretmæssigt vil berøre rettighederne for individer, der er omfattet af EU's jurisdiktion;

18.  beklager

19.  opfordrer til øget gennemsigtighed i Kommissionens dialog med medlemsstaterne og i EU-agenturernes arbejde, når grundlæggende rettigheder eller europæiske borgeres interesser står på spil;

20.  opfordrer til at indføre en europæisk politikcyklus vedrørende grundlæggende rettigheder, som skal præcisere de mål, der skal nås, og de problemer, der skal løses, på såvel årlig som flerårig basis; mener, at denne cyklus bør øge samarbejdet mellem EU-institutionerne, Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og medlemsstaterne, således at overlapninger undgås; understreger, at samarbejdet bør baseres på de forskellige beretninger, og at der bør træffes fælles foranstaltninger og arrangeres fælles begivenheder med deltagelse af ngo'er, borgere, nationale parlamenter osv.;

21.  foreslår, at der tages skridt til at sikre kontinuerlige kanaler til udveksling af oplysninger om grundlæggende rettigheder i EU mellem relevante organer og inden for EU's institutioner og agenturer og til at afholde et årligt interinstitutionelt forum for at vurdere situationen i EU for så vidt angår grundlæggende rettigheder; mener, at dette forum bør være et forberedende led i forbindelse med Parlamentets årlige drøftelse af grundlæggende rettigheder og udviklingen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; mener, at dette interinstitutionelle forum bør inddrage repræsentanter for Kommissionen, Rådets arbejdsgruppe vedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer (FREMP), Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget for Andragender, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggende og Regionaludviklingsudvalget og repræsentanter for Den Europæiske Ombudsmand, Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Eurofound og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse;

22.  henstiller til de nationale parlamenter at styrke deres kontrol af menneskerettighederne i forbindelse med EU's aktiviteter og den nationale gennemførelse af EU-lovgivningen og opfordrer parlamenterne til at afholde periodiske møder, som fokuserer på de strategier, der skal udvikles for at gennemføre chartret og følge domstolenes retspraksis;

23.  beklager forsinkelserne i EU's tiltrædelse af EMRK; opfordrer Rådet til at handle i overensstemmelse med artikel 265 i TEUF, således at proceduren for EU's tiltrædelse af EMRK afsluttes; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fuldføre proceduren og medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at indlede ratificeringsprocedurerne for tiltrædelse af EMRK, da dette vil udgøre endnu en mekanisme til håndhævelse af borgernes menneskerettigheder;

24.  mener, at EU og medlemsstaterne allerede inden afslutningen af forhandlingerne om EU's tiltrædelse af EMRK bør overveje medlemsstaternes gennemførelse af den retspraksis, der er fastlagt af domstolen i Strasbourg, som et spørgsmål af fælles interesse;

25.  mener, at Kommissionen og Rådet bør indføre en mekanisme, som kan sikre, at EU og medlemsstaterne respekterer og gennemfører Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, eftersom dette er et spørgsmål af fælles interesse og en forpligtelse med hensyn til respekten for de grundlæggende rettigheder i EU;

26.  minder alle medlemsstaterne om deres forpligtelser til at respektere de grundlæggende friheder og rettigheder; bemærker, at tiltrædelsen af internationale konventioner til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne kun vil medvirke til at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i EU og glæder sig over, at EU har tiltrådt konventionen om handicappedes rettigheder og agter at tiltræde EMRK; opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage initiativ til tiltrædelse af andre internationale menneskerettighedskonventioner, herunder FN's konvention om barnets rettigheder;

27.  er meget bekymret over situationen med hensyn til demokrati, retsstatsprincipper, kontroller og magtfordeling, medier og grundlæggende rettigheder i visse medlemsstater, og navnlig over den praksis, der følges af magthaverne i forbindelse med udvælgelse og udnævnelse samt afskedigelse af personer til uafhængige stillinger såsom forfatningsdomstole, retsvæsenet, ledere af offentlige radio- og tv-medier og medietilsynsorganer, ombudsmandsinstitutioner eller kommissærer, udelukkende på grundlag af partipolitik i stedet for på grundlag af kompetence, erfaring og uafhængighed;

28.  beklager Kommissionens vage reaktion på specifikke overtrædelser af grundlæggende rettigheder samt svækkelsen af de demokratiske kontrolforanstaltninger og retsstatsprincipperne i medlemsstaterne og opfordrer Kommissionen til at sikre, at overtrædelsesprocedurer sikrer effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i stedet for at sigte efter forhandlede aftaler med medlemsstaterne;

29.  mener, at for at fastholde tiltrædelsesbetingelsernes troværdighed bør medlemsstaterne også vurderes løbende med hensyn til deres fortsatte efterlevelse af EU's grundværdier og opfyldelsen af deres forpligtelser vedrørende deres demokratiske institutioners funktion samt retsstatsprincipperne; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at overtrædelsesprocedurerne sikrer effektiv beskyttelse af grundlæggende rettigheder, og til at iværksætte objektive undersøgelser og indlede overtrædelsesprocedurer, hvis disse er velbegrundede, for dermed at undgå dobbeltstandarder, hvis en medlemsstat i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen krænker de rettigheder, der fremgår af chartret;

30.  minder om Kommissionens forpligtelse til at prioritere de overtrædelsesprocedurer, som rejser principielle spørgsmål, eller som navnlig har en vidtrækkende negativ indvirkning på borgerne(9);

31.  opfordrer derfor Kommissionen til at opdatere sin meddelelse fra 2003 (COM(2003)0606) og inden udgangen af 2012 at udarbejde et detaljeret forslag til en klar overvågningsmekanisme og et varslingssystem samt en »mekanisme til at lægge et land på is«, som efterlyst af Parlamentet, der kan sikre, at medlemsstaterne efter anmodning fra EU-institutionerne suspenderer vedtagelsen af love, hvis de vurderes at være i strid med grundlæggende rettigheder eller EU's retsorden, foranstaltninger, der navnlig inddrager de nationale organer for grundlæggende rettigheder, der er oprettet i overensstemmelse med Parisprincipperne, og som er baseret på bestemmelserne i artikel 2, 6 og 7 i TEU og artikel 258 i TEUF;

32.  understreger sit tilsagn om at anvende sine beføjelser som forkæmper for menneskerettighederne og navnlig sikre, at EU-retsakter respekterer, beskytter, fremmer og overholder menneskerettighederne;

33.  opfordrer til at revidere procedurereglerne for EU-Domstolen og Retten for dermed at fremme interventioner fra tredjepart, herunder navnlig ngo'er på menneskerettighedsområdet;

34.  opfordrer til oprettelse af passende nationale menneskerettighedsinstitutioner i alle medlemsstater og til indførelse af foranstaltninger til fremme af netværkssamarbejde mellem disse organer på EU-plan med støtte fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at udvikle kapaciteten i ligestillingsorganer, databeskyttelsesorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, så disse med større vægt kan agere som forkæmpere for menneskerettighederne;

35.  opfordrer til et tættere samarbejde mellem EU-institutionerne og andre internationale organer, herunder Europarådet og Kommissionen for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen), og til at gøre brug af deres ekspertise inden for opretholdelse af de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstaten; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tættere sammen med Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter for at forbedre anvendelsen af EU-lovgivningen vedrørende menneskerettigheder og sikre, at klager følges op, og uregelmæssigheder afhjælpes;

36.  beklager forværringen af mediefrihedssituationen i en række medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at respektere mediefriheden og -pluralismen og Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger til overvågning og håndhævelse heraf; glæder sig over Europa-Parlamentets initiativ til udarbejdelse af en betænkning om standarder for mediefrihed i EU;

37.  er bekymret over den forværrede situation i forbindelse med mediernes frihed og pluralisme, navnlig den skrevne presses frihed og pluralisme, i EU, herunder som følge af den aktuelle økonomiske krise; fordømmer de forhold, som visse journalister arbejder under, og de hindringer, de møder, navnlig når de dækker demonstrationer; er navnlig bekymret over, at nogle medlemsstater føler sig fristet til at udfordre princippet om beskyttelse af journalistkilderne og undersøgende journalisters evne til at undersøge magthavernes inderkredse; beklager dybt Kommissionens holdning, idet Kommissionen ikke vil udarbejde et lovgivningsmæssigt forslag til sikring af mediernes frihed og pluralisme i overensstemmelse med chartrets artikel 11;

38.  opfordrer Kommissionen til at overdrage opgaven med at udsende en årlig rapport, der følger situationen med hensyn til mediefrihed og -pluralisme i Den Europæiske Union, til Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder;

39.  glæder sig over FN's Menneskerettighedsråds vedtagelse af en resolution, som anerkender internetrettigheder, navnlig hvad angår adgangen til internettet og ytringsfrihed; understreger navnlig appellen for at arbejde for »fremme, beskyttelse og udøvelse af menneskerettighederne, herunder retten til ytringsfrihed, på internettet og via andre teknologier«, idet det præciseres, at disse rettigheder skal respekteres uden hensyntagen til grænser og via alle medier; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre denne resolution i den nationale lovgivning og sikre, at den styrkes på internationalt plan;

40.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at foretage en hurtig revidering af gældende EU-ret om politi- og straffesager med henblik på overensstemmelse med Lissabontraktaten og chartret inden fristen den 1. december 2014;

41.  opfordrer til en parlamentarisk undersøgelse af politikker med relation til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved oprettelsen af en permanent forbindelse mellem Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Rådets arbejdsgruppe vedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer (FREMP) og nationale parlamentariske udvalg, der behandler grundlæggende rettigheder, for at vurdere den relevante lovgivning på EU-plan og nationalt plan;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser på behørig vis i henhold til international lov, hvilket de indtil videre ikke har gjort, for at undersøge alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med samarbejdet om CIA's antiterrorprogram, intensivere bekæmpelsen af menneskehandel og organiseret kriminalitet og for at give ofrene fuld oprejsning;

43.  opfordrer EU-institutionerne til at sikre, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder høres om ethvert lovforslag, der har indvirkning på de grundlæggende rettigheder, og respektere agenturets uafhængighed og kompetence;

44.  understreger, at mandatet for Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder bør udvides til også at omfatte en regelmæssig overvågning af medlemsstaternes overholdelse af artikel 2 i TEU, offentliggørelse af årsrapporter om agenturets resultater og forelæggelse af sådanne rapporter for Europa-Parlamentet;

45.  finder det uacceptabelt,

46.  understreger manglerne i FRA's nuværende mandat, navnlig det begrænsede antal sammenlignende vurderinger mellem medlemsstaterne samt manglen på helhedsvurderinger af menneskerettighederne, retsstaten og demokratiet i medlemsstaterne;

47.  understreger, at Parisprincipperne om nationale menneskerettighedsinstitutioner bør bruges som model i forbindelse med reformen af de nationale institutioner og FRA, og opfordrer Kommissionen og Rådet til sammen med Europa-Parlamentet snarest muligt at revidere forordningen om oprettelse af FRA, således at FRA's mandat udvides til at omfatte det fulde anvendelsesområde for artikel 2, 6 og 7 i TEU og navnlig EU-institutionernes, -agenturernes, -kontorernes og -organernes gennemførelse af Den Europæiske Unions charter samt medlemsstaternes aktiviteter; mener, at FRA's uafhængighed, beføjelser og kompetencer bør styrkes; mener, at FRA's videnskabelige udvalg og FRANET-netværket bør offentliggøre en årlig tematisk fokusrapport, som skal fremsendes til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; understreger, at rapporten skal omhandle situationen i medlemsstaterne i overensstemmelse med de rapporter, som frem til 2006 blev offentliggjort af det tidligere netværk af eksperter i grundlæggende rettigheder; opfordrer FRA til fuldt ud at respektere artikel 15 i TEUF, skabe åbenhed omkring agenturets procedurer samt give adgang til dokumenter via et offentligt tilgængeligt register i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001;

48.  er bekymret for de såkaldte opt outs (ikkedeltagelse) for enkelte medlemsstater, hvilket risikerer at påvirke deres borgeres rettigheder, som så vil lide under større diskrimination end andre EU-borgere; minder om, at opt outs i henhold til Domstolens retspraksis ikke har til hensigt at udelukke medlemsstaterne fra forpligtelsen til at overholde chartrets bestemmelser eller forhindre en national domstol i at sikre, at disse bestemmelser overholdes;

49.  understreger, at Kommissionen udover at informere enkeltpersoner om deres rettigheder i medfør af chartret bør sikre, at borgerne har kendskab til, hvordan de udøver deres ret til adgang til domstolene samt håndhæver deres rettigheder i relevante fora; mener, at der bør oprettes uformelle netværk på nationalt og regionalt plan i stil med de vellykkede netværk for det indre marked (SOLVIT) og mener, at disse netværk skal bistå og rådgive personer, hvis rettigheder er blevet krænket (såsom migranter, asylansøgere og sårbare personer); mener, at støttestrukturerne for reetablering af rettigheder samt økonomisk og social integration bør prioriteres i forbindelse med regionalfondene;

50.  opfordrer Kommissionen til at bistå borgere, der henvender sig vedrørende overtrædelser af grundlæggende rettigheder, samt give dem detaljerede oplysninger om disse yderligere eller mere passende muligheder, registrere disse henvendelser og berette derom i enkeltheder i årsberetningerne om grundlæggende rettigheder i EU og om gennemførelsen af chartret; understreger, at borgernes oplysninger er yderst relevante for afsløringen af mulige strukturelle, systemrelaterede alvorlige overtrædelser af grundlæggende rettigheder i EU og medlemsstaterne samt dermed for at sikre, at Kommissionens anvender artikel 2, 6 og 7 i TEU på korrekt vis;

Forskelsbehandling

51.  opfordrer medlemsstaterne til at indsamle separate oplysninger om alle former for forskelsbehandling samt i fællesskab med FRA at udvikle indikatorer for grundlæggende rettigheder med henblik på at sikre velinformerede og målrettede lovgivninger og politikker, navnlig på området for ikke-diskrimination og inden for rammerne af de nationale strategier for romaerne;

52.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad i form af en straffelov, der omfatter andre former for forbrydelser mod en særlig persongruppe, herunder som følge af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk;

53.  beklager, at ikke alle medlemsstater har gennemført Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen; opfordrer medlemsstaterne til at retsforfølge fremmedhad, racisme, sintifjendtlighed og andre former for vold og had imod mindretalsgrupper, herunder hadefuld tale; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at hadforbrydelser såsom racisme, fremmedhad, antisemitisk og islamisk had, homofobi eller transfobi straffes ved hjælp af straffelovgivningen; opfordrer til at sikre, at sådanne forbrydelser registreres behørigt og efterforskes effektivt, at lovovertrædere retsforfølges og straffes, og at ofrene ydes passende hjælp, beskyttelse og erstatning; minder om, at denne rammeafgørelse opnår fuld retskraft den 1. december 2014;

54.  understreger, at principperne om menneskelig værdighed og lighed for loven er grundlæggende for et demokratisk samfund; beklager den aktuelle blokade af Rådets forhandlinger om Kommissionens forslag til et horisontalt direktiv, der udvider den omfattende beskyttelse mod diskrimination på alle områder; opfordrer Rådet til at handle i overensstemmelse med artikel 265 i TEUF og til at vedtage direktivet;

55.  understreger, at de europæiske borgere i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder bør beskyttes mod diskrimination på grund af sprog;

56.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette klageprocedurer, som sikrer, at et offer for flere forskellige typer diskriminationer, som kvinder især er udsat for, kan indgive én klage, der omfatter mere end en af årsagerne til diskrimineringen; anser det for passende at støtte menneskerettighedskæmperes aktiviteter og udviklingen af fælles aktioner fra marginaliserede personer og grupper i samfundet;

57.  opfordrer medlemsstaterne til at beskytte religions- og trosfriheden, herunder friheden for personer uden en religion, og sikre, at disse ikke udsættes for diskrimination som følge af religionernes omfattende undtagelser fra lovgivningen om ligebehandling og ikke-diskrimination;

58.  understreger, at der i forbindelse med bekæmpelse af forskelsbehandling skal lægges særlig vægt på forskelsbehandling på grund af handicap;

Beskyttelse af enkeltpersoner, der tilhører minoriteter

59.  fremhæver, at situationen for statsløse personer med permanent ophold i medlemsstater skal imødegås på grundlag af henstillingerne fra internationale organisationer;

60.  understreger betydningen af at respektere personers ret til at tilhøre nationale mindretal; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret Europarådets rammekonvention for beskyttelse af nationale mindretal og det europæiske charter om regionale sprog eller mindretalssprog, til snarest at gøre det og, om nødvendigt, til at tilbagetrække tidligere afgivne forbehold og restriktive erklæringer; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at bekæmpe den forskelsbehandling, som medlemmer af sproglige mindretal kommer ud for, og til at dokumentere resultaterne af foranstaltninger, der er truffet for at beskytte medlemmer af sproglige mindretals ret til at anvende deres eget sprog; opfordrer medlemsstaterne til at forhindre diskrimination af personer, der tilhører nationale eller etniske mindretal, samt sikre, at denne gruppe kan drage fordel af deres rettigheder i medfør af international ret og EU-lovgivningen;

61.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe racemæssig og etnisk diskrimination inden for beskæftigelse, boligforhold, uddannelse, sundhed og adgang til varer og tjenesteydelser; er især bekymret over, at der i kølvandet på den økonomiske og sociale krise, der fører til en jagt på syndebukke, er dukket flere politiske partier op, som er åbent racistiske, fremmedfjendske, islamofobiske og antisemitiske, og hvis voldelige adfærd bør fordømmes; er også bekymret over indførelsen af repressive foranstaltninger over for hjemløse i forbindelse med den aktuelle krise;

62.  understreger, at på baggrund af afvigelser i gennemførelsen af EU-lovgivning og komplekse forvaltningsprocedurer kan nogle kategorier af personer møde forhindringer i form af forskelsbehandling under udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed og opholdsret; opfordrer Kommissionen til at indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater, der overtræder direktiv 2004/38/EF;

63.  beklager, at borgere af romaoprindelse udsættes for kollektive udsendelsesprocedurer fra medlemsstaternes side, og beklager Kommissionens vage reaktion i visse tilfælde;

64.  opfordrer Kommissionen til at evaluere de konkrete resultater af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration og det opnåede fremskridt i hver medlemsstat; anerkender den indsats, der ydes af visse medlemsstater, men navnlig de mange mangler i de fleste strategier, som forelægges Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at anbefale forbedringer for mere effektivt at nå de mål, der er opstillet i EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration; opfordrer til, at der foretages en analyse af disse strategiers økonomiske gennemførlighed og bæredygtighed og det opnåede fremskridt i hver medlemsstat i Kommissionens årsrapport til Parlamentet og Rådet;

65.  understreger betydningen af behørigt at gennemføre de nationale strategier for romaernes integration ved at udvikle integrerede politikker, som inddrager lokale myndigheder, ikkestatslige organer og romasamfund i løbende dialog i henhold til bestemmelserne i EU-rammen; opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge et effektivt svar på udstødelse af romaer ved at gennemføre foranstaltningerne i deres nationale strategier for romaernes integration og til at samarbejde med repræsentanter for romabefolkningen om forvaltningen, overvågningen og evalueringen af projekter, som påvirker deres samfund, ved at gøre brug af alle disponible EU-finansressourcer;

66.  vurderer, at kampen mod den forskelsbehandling, romaerne er offer for, skal finde sted inden for romafællesskabet, hvis repræsentanter bedre er i stand til at bevise den manglende adgang til retten til arbejde, uddannelse, bolig, sundhed samt varer og tjenester og finde løsninger på problemet;

67.  opfordrer medlemsstaterne til at fjerne de problemer med geografisk adskillelse, tvangsudsættelser og hjemløshed, som romaer bliver udsat for, til at etablere effektive og gennemsigtige boligpolitikker og forebygge kriminalisering af hjemløshed;

68.  opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe den høje arbejdsløshed blandt romaer ved at fjerne hindringer for at få adgang til beskæftigelse;

69.  opfordrer medlemsstaterne til at reformere deres nationale uddannelsessystemer for at opfylde behovene hos mindretal, herunder romabørn, og fjerne adskilte undervisningsformer med forbehold af undervisning i mindretalssprog, som findes i mange medlemsstater;

70.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer med hensyn til sterilisation og til at yde økonomisk kompensation til ofrene for tvangssterilisationer udført på romakvinder og kvinder med psykiske handicap, i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens retspraksis;

71.  gentager sin opfordring til en målrettet tilgang til social integration af romakvinder for at undgå flere former for forskelsbehandling og etnisk adskillelse;

72.  opfordrer medlemsstaterne til at allokere tilstrækkelige budgetmidler til realisering af de mål, der er kortlagt i deres nationale strategier for romaernes integration; opfordrer Rådet til at støtte og vedtage Kommissionens og Parlamentets forslag vedrørende den næste flerårige finansielle ramme, navnlig de forslag, der giver Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling mulighed for bedre at bidrage til social integration af romaer ved at udvide rækken af forhåndsbetingelser til at omfatte udvikling af nationale strategier og kortlægning af den territoriale koncentration af fattigdom;

73.  påpeger, at såvel den seneste udvidelse som fremtidige udvidelser har ført til og vil føre til et endnu større antal medlemsstater, som er kendetegnet ved kulturel og sproglig mangfoldighed; mener derfor, at EU har et særligt ansvar for at sikre mindretals rettigheder; opfordrer Kommissionen til at øge bestræbelserne på at involvere udvidelseslandene i dens initiativer om social integration af romaerne og til at gøre brug af instrumentet for førtiltrædelsesstøtte (IPA) og til via stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP) at opfordre udvidelseslandene til at gøre en indsats for at nå dette mål;

74.  er foruroliget over den øgede forekomst af hadefuld tale mod og stigmatisering af mindretal og andre befolkningsgrupper samt den stigende indflydelse heraf i medierne og i mange politiske bevægelser og partier, hvilket afspejles på højt politisk plan og i restriktiv lovgivning; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende forholdsregler med henblik på inden for det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv at fremme effektiv ligestilling mellem personer, idet der tages passende hensyn til de særlige forhold for de personer, der tilhører disse mindretal; peger på den manglende sammenhæng i politikken over for nationale mindretal og konstaterer, at mens mindretalsbeskyttelse er en del af Københavnskriterierne, er der ingen standard for mindretalsrettigheder i fællesskabspolitikken; understreger, at mindretalsrettigheder udgør en integreret del af de grundlæggende menneskerettigheder;

75.  mener, at der ikke findes én enkelt løsning til forbedring af situationen for nationale mindretal i alle medlemsstaterne, men at der bør udvikles nogle fælles mål og minimumsmål for offentlige myndigheder i EU, idet der tages hensyn til de relevante internationale retsnormer og eksisterende god praksis; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en politisk standard for beskyttelse af nationale mindretal;

76.  mener, at traditionelle nationale mindretalsgrupper udgør et særligt bidrag til den europæiske kultur, at offentlige politikker derfor bør fokusere mere på beskyttelse af disse grupper, og at Unionen skal varetage disse behov på en mere hensigtsmæssig måde;

77.  foreslår en indsats for at fremme tillidsskabelsen mellem og sameksistensen af samfund, som traditionelt lever ved siden af hinanden, ved at de undervises i og lærer om hinandens identitet, regionale identiteter, hinandens sprog og hinandens historie, arv og kultur, med henblik på bedre forståelse af og større respekt for mangfoldighed;

78.  mener, at effektiv deltagelse i beslutningsprocesserne på grundlag af principperne om subsidiaritet og selvstyre er en af de mest effektive måder at håndtere problemerne med nationale mindretal på efter den bedste praksis, som findes i Unionen;

Lige muligheder

79.  beklager den begrænsede indvirkning, som EU-initiativer og nationale initiativer har haft på uligheden mellem mænd og kvinder, især på beskæftigelsesområdet; opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte specifikke beskæftigelsesmål og -strategier i deres nationale reformprogrammer og handlingsplaner for ligestilling for at sikre kvinder og mænds lige adgang til at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet; mener, at disse mål med henblik på at fjerne de rodfæstede kønsbestemte løn- og pensionsforskelle skal være rettet mod den vedvarende koncentration af kvinder i deltidsarbejde, lavtlønsarbejde og usikre ansættelsesforhold; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til bedre forening af familie- og arbejdsliv for alle generationer af kvinder, herunder etablering af pasningsfaciliteter af høj kvalitet til børn og andre familiemedlemmer;

80.  mener, at det forhold, at kvinder er underrepræsenteret i politiske beslutningsprocesser, er udtryk for, at der består et underskud hvad angår grundlæggende rettigheder og demokrati; glæder sig over de positive foranstaltninger, der er indført i Frankrig, Spanien, Belgien, Slovenien, Portugal og Polen, som f.eks. lovgivningsmæssige paritetssystemer og kønskvoter, som væsentlig god praksis og opfordrer medlemsstater med meget lav repræsentation af kvinder i det politiske liv til at overveje at indføre bindende lovgivningsmæssige foranstaltninger;

81.  påpeger, at kvinder fortsat udsættes for diskrimination på forskellige områder i dagliglivet trods den gældende lovgivning om bekæmpelse af diskrimination, og er meget skuffet over at konstatere, at den kønsbestemte lønforskel stort set ikke er fjernet efter en lovgivning, der har eksisteret i næsten 40 år;

82.  mener, at vold mod kvinder er den mest udbredte krænkelse af pigers og kvinders menneskerettigheder på verdensplan, herunder i EU; opfordrer Kommissionen til at gøre 2015 til europæisk år mod vold mod kvinder og til at fremlægge en strategi for hele EU om, hvordan volden mod kvinder kan bringes til ophør, jf. Rådets konklusioner fra marts 2010, hvilket bl.a. omfatter retligt bindende instrumenter, opmærksomhedsskabende aktioner, indsamling af data og finansiering af kvinders ngo'er;

83.  gentager sin holdning om seksuel og reproduktiv sundhed, som anført i sine beslutninger af 10. februar 2010(10), 8. marts 2011(11) og 13. marts 2012(12) om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU - 2009, 2010 og 2011; udtrykker i denne henseende bekymring over nylige begrænsninger af adgangen til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser i nogle medlemsstater, navnlig med hensyn til sikker og lovlig abort, seksualundervisning og nedskæringer i familieplanlægningsydelser;

84.  opfordrer EU-institutionerne til at undersøge gennemførelsen af FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) i EU's lovgivningsmæssige ramme;

85.  opfordrer EU til at sætte en stopper for politikker, som etablerer afhængighed mellem familiemedlemmer i forbindelse med familiesammenføring, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at give indvandrerkvinder selvstændig opholdsstatus, navnlig i tilfælde af vold i hjemmet;

86.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne for at nå målene i den europæiske ligestillingspagt mellem mænd og kvinder 2011-2020 og træffe foranstaltninger til at håndtere de kønsbestemte lønforskelle, kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og alle former for vold mod kvinder;

87.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at beskytte gravide arbejdstagere og kvinder på barselsorlov;

88.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at behandle spørgsmålet om vold mod kvinder, vold i hjemmet og seksuel udnyttelse i alle dens former og at bekæmpe menneskehandel;

89.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at nationale handlingsplaner håndterer de mange former for diskrimination og beskytter kvinder, der tilhører etniske mindretal, og indvandrerkvinder;

Seksuel orientering og kønsidentitet

90.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad i form af en straffelov, der omfatter andre former for forbrydelser mod en særlig persongruppe, herunder som følge af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk;

91.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage den nationale lovramme for at imødegå forskelsbehandling, som opleves af LGBT-personer (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) og par af samme køn på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og medlemsstaterne opfordres til at garantere effektiv gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivningsramme og Den Europæiske Unions Domstols afgørelser;

92.  opfordrer medlemsstaterne til at registrere og undersøge hadforbrydelser mod bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner og vedtage strafferetlige bestemmelser, der forbyder opfordring til had på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet;

93.  glæder sig over Kommissionens forslag(13) om kompetence og lovvalg for de formueretlige retsvirkninger af ægteskaber og registrerede partnerskaber; mener imidlertid, at valget af to forskellige instrumenter og af en separat fremgangsmåde for registrerede partnerskaber og ægteskaber er uberettiget; mener, at det samme valg af kompetence og det samme lovvalg bør gælde i begge tilfælde;

94.  opfordrer medlemsstater, som har indført en lovgivning om registrerede partnerskaber mellem personer af samme køn, til at anerkende de bestemmelser, som andre medlemsstater har vedtaget, og som har tilsvarende virkninger; minder om medlemsstaternes forpligtelse til i fuld udstrækning at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, herunder for par af samme køn og deres børn; glæder sig over, at flere og flere medlemsstater har indført og/eller tilpasset deres love om samliv, registreret partnerskab og ægteskab for at rette op på forskelsbehandling baseret på seksuel orientering, der opleves af par af samme køn og deres børn, og opfordrer andre medlemsstater til at indføre lignende love;

95.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om fuldstændig gensidig anerkendelse af alle civilstandsdokumenters virkninger i hele EU, herunder juridisk anerkendelse af køn, ægteskaber og registrerede partnerskaber, med henblik på at reducere diskriminerende retlige og administrative barrierer for de borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed;

96.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at gribe kraftigere ind mod homofobi, vold og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering, herunder ved at anmode medlemsstaternes borgmestre og politiet om at beskytte ytringsfriheden og demonstrationsfriheden ved LGBT-pride-parader; opfordrer Kommissionen til at anvende resultaterne af den igangværende FRA-undersøgelse for endelig at følge op på de gentagne opfordringer fra Europa-Parlamentet og ngo'er og hurtigst muligt fremlægge EU's køreplan for ligestilling under hensyntagen til seksuel orientering og kønsidentitet, således at den kan vedtages senest i 2014;

97.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv beskyttelse af deltagere i offentlige arrangementer for LGBT-personer, herunder gay-pride-parader, og at sikre, at disse arrangementer kan afholdes på lovlig vis;

98.  beklager, at transpersoner stadig anses for at være psykisk syge i en række medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at indføre eller revidere procedurer for juridisk anerkendelse af køn på grundlag af modellen fra Argentina og revidere betingelser (herunder tvangssterilisation), der er fastsat for juridisk anerkendelse af køn; opfordrer Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen til at fjerne problemer med kønsidentitet fra listen over psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og sikre, at de omklassificeres som ikke-patologiske under forhandlingerne om den 11. udgave af det internationale klassifikationssystem for sygdomme (ICD-11);

99.  bifalder det nye sæt asylregler, der er indført i anerkendelsesdirektivet, som omfatter kønsidentitet som en grund til forfølgelse; fastholder, at asylpakken skal forblive sammenhængende og omfatte seksuel orientering og kønsidentitet i asylproceduredirektivet;

100.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til beskæftigelse og varer og tjenesteydelser uden forskelsbehandling på grundlag af kønsidentitet, i overensstemmelse med EU-lovgivning(14);

101.  glæder sig over, at der er iværksat en FRA-rundspørge, som vil indsamle sammenlignelige data om LGBT-personers erfaringer i EU og Kroatien;

102.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring uden forskelsbehandling, herunder på grundlag af køn eller seksuel orientering; minder om, at ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis omfattes par af samme køn af retten til familieliv(15);

103.  mener, at LGBT-personers grundlæggende rettigheder vil være bedre beskyttet, hvis de har adgang til juridisk anerkendte samlivsformer som papirløse parforhold, registreret partnerskab eller ægteskab; udtrykker tilfredshed med, at disse muligheder i øjeblikket tilbydes i 16 medlemsstater, og opfordrer andre medlemsstater til at overveje at indføre lignende foranstaltninger;

Unge, ældre og handicappede

104.  opfordrer medlemsstaterne til at håndtere forskelsbehandling på grund af alder inden for beskæftigelsesområdet i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser om ansættelse og opsigelse af ældre arbejdstagere;

105.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre integreringen af unge arbejdstagere på arbejdsmarkedet, navnlig dem, som er berørt af den økonomiske krise, herunder via organisationen og tilrådighedsstillelsen af uddannelse med henblik på at fremme de unges integration i samfundet;

106.  beklager, at unge i nogle medlemsstater fortsat retsforfølges og idømmes fængselsstraf, fordi retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde stadig ikke i tilstrækkelig grad anerkendes, og opfordrer medlemsstaterne til at standse forfølgelsen og forskelsbehandlingen af militærnægtere af samvittighedsgrunde;

107.  glæder sig over afgørelsen om at udnævne 2012 til det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende og respektere ældres rettigheder, således at de kan få et værdigt og godt liv, ved at tilvejebringe passende sociale ydelser, livslang læring og andre programmer til social og kulturel inddragelse af dem; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til at bekæmpe misbrug af og alle former for vold mod ældre og fremme deres uafhængighed ved at støtte renoveringen og adgangen til boliger; minder om, at ældre kvinder oftere lever under fattigdomsgrænsen på grund af lønforskellen mellem mænd og kvinder og senere pensionsforskellen; understreger, at de aktive og frivillige borgere, mænd og kvinder, over 65 år i fuld og alsidig udstrækning bidrager til samfundets dagligdag;

108.  opfordrer til, at borgernes værdighed respekteres ved livets afslutning, især ved at sikre at beslutninger, der er udtrykt i livstestamenter, anerkendes og respekteres;

109.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe forskelsbehandling af handicappede, navnlig vedrørende integration på arbejdsmarkedet;

110.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre adgangen til beskæftigelse og uddannelse for handicappede, herunder personer med psykosociale handicap, ved hjælp af eksisterende EU-midler;

111.  opfordrer alle medlemsstaterne til at ratificere FN's Konvention om Handicappedes Rettigheder og den tilhørende valgfrie protokol og at sikre, at alle nationale handlingsplaner er i overensstemmelse med EU's handicapstrategi 2010-2020 og sigter mod at forbedre adgang, beskæftigelse, integreret uddannelse og erhvervsuddannelse samt en uafhængig dagligdag for handicappede;

112.  opfordrer Det Europæiske Ligestillingsinstitut til i samarbejde med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder at gennemføre forskning og opstille retningslinjer på europæisk og nationalt plan med hensyn til handicappede kvinders og pigers særlige situation; understreger, at der navnlig bør lægges vægt på praksis med tvangssterilisation og tvangsabort, som kan udgøre tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, og som derfor bør retsforfølges og straffes;

113.  opfordrer til en innovativ løsning vedrørende adgang til information og kommunikation med hensyn til døve og hørehæmmede borgeres adgang til EU-institutioner og -konferencer baseret på Europa-Parlamentets beslutninger af 17. juni 1988 om tegnsprog for døve(16), af 18. november 1998 om tegnsprog(17) og af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(18), i overensstemmelse med artikel 2, 21, 24 og 30 i FN's konvention om handicappedes rettigheder;

114.  opfordrer medlemsstaterne til at finansiere organisationer, der yder støtte til uafhængige levevilkår for handicappede og af institutionaliseringsprogrammer;

115.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU-finansiering til interne og eksterne tiltag ikke anvendes til at skabe hindringer eller til at skabe forskelsbehandling i forhold til handicappede, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre passende foranstaltninger med henblik på vedtagelse af nye finansieringsprogrammer for at forebygge dette;

116.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU-midler ikke anvendes til at renovere eksisterende eller bygge nye institutioner til handicappede, men i stedet anvendes til at støtte handicappedes muligheder for at leve i bofællesskaber, i overensstemmelse med artikel 5 og 19 i FN's konvention om handicappedes rettigheder og artikel 21 og 26 i chartret om grundlæggende rettigheder;

117.  understreger behovet for at øge handicappedes politiske deltagelse i valg ved at tage hensyn til deres særlige behov;

Databeskyttelse

118.  understreger, at retten til selvbestemmelse over personlige data og retten til privatliv er grundlæggende for et menneskes personlighed, den menneskelige værdighed og frihed;

119.  fremhæver, at reformen af EU's databeskyttelsesregler skal øge gennemsigtigheden og opmærksomheden omkring databeskyttelsesrettigheder, gøre retsmidler og sanktioner mere effektive og bemyndige databeskyttelsesmyndigheder til at pålægge overtrædere af EU's databeskyttelseslovgivning bøder; opfordrer indtrængende Rådet til at forpligte sig til omfattende regler for databeskyttelse med en ensartet og høj grad af harmonisering med udgangspunkt i direktiv 95/46/EF; understreger, at undtagelser til og fravigelser af de principper, der gælder for beskyttelse af persondata, navnlig princippet om formålsbegrænsning, og overførsel af data til tredjelande skal undgås; pointerer, at det er af afgørende betydning, at omfattende databeskyttelsesstandarder, der påtænkes inden for retshåndhævelse, også dækker indenlandsk databehandling;

120.  er bekymret over de eksisterende tendenser til at undergrave databeskyttelsesmyndighedernes uafhængighed og bifalder Kommissionens årvågenhed; opfordrer medlemsstaterne til at overholde eksisterende bestemmelser og den relevante retspraksis;

121.  udtrykker sin bekymring med hensyn til de mangler i datalagringsdirektivet, der er understreget i Kommissionens rapport, af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, flere nationale parlamenter og flere medlemsstaters forfatningsdomstole, som har erklæret det forfatningsstridigt; understreger behovet for at revidere datalagringsdirektivet eller i det mindste undersøge alternativer til datalagring, som f.eks. prioriteret dataopbevaring og målrettet indsamling af trafikdata;

122.  er bekymret over de manglende fremskridt, der er gjort i forhandlingerne om en aftale mellem EU og Canada om ordninger for videregivelse af PNR-oplysninger for at bekæmpe terrorisme og anden grov international kriminalitet; påpeger, at aftalen, der blev underskrevet i 2005, ikke længere er gyldig, eftersom gyldigheden af afgørelsen om beskyttelsesniveauets tilstrækkelighed udløb i september 2009, og at overførslen af PNR-oplysninger siden denne dato har fundet sted på basis af unilaterale løfter fra Canada til medlemsstaterne;

123.  glæder sig over, at der i henhold til PNR-aftalen mellem EU og Australien kun indsamles data med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger eller anden grov international kriminalitet, og at der sikres effektive klagemuligheder og beskyttelsesforanstaltninger;

124.  beklager, at formålene med indsamling af PNR-oplysninger ikke er eksplicitte i PNR-aftalen mellem EU og USA, og at databeskyttelsesgarantier, der er fastlagt i aftalen, ikke fuldt ud er i overensstemmelse med EU-standarder; understreger, at Kommissionen ikke ordentligt har undersøgt mindre indgribende alternativer til analyse af PNR-oplysninger såsom det alternativ, der er ved at anvende forhåndsinformation om passagerer eller ved at begrænse anvendelsen af PNR-oplysninger til sager, hvor der allerede er fastslået et spor eller en oprindelig mistanke;

125.  er bekymret over, at TFTP-aftalen mellem EU og USA måske ikke er blevet gennemført i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i aftalen; understreger, at den første og anden inspektion, der er foretaget af Europols fælles kontrolinstans, rejser alvorlig bekymring om, hvorvidt TFTP-aftalen mellem EU og USA overholder databeskyttelsesprincipper;

126.  påpeger med bekymring, at den første inspektion, der er foretaget af Europols fælles kontrolinstans, rejser alvorlig bekymring om, hvorvidt TFTP-aftalen mellem EU og USA overholder databeskyttelsesprincipper;

127.  opfordrer Kommissionen til at tage fat på de betænkeligheder, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, artikel-29 gruppen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og flere nationale parlamenter har givet udtryk for vedrørende det foreslåede direktiv om europæiske passagerlister (PNR)(19), ved at begrænse anvendelsesområdet til fly til og fra tredjelande, bekæmpelsen af international terrorisme, længden af dataopbevaringsperioden og listen over opbevarede data og ved at sikre en effektiv evaluering af systemet;

128.  anser ikke Kommissionens dialog om et europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme for at være et tilstrækkeligt forhandlingsgrundlag; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag om en juridisk og teknisk ramme for overførsel af data på EU's territorium, idet der sikres fuld overholdelse af europæiske databeskyttelsesstandarder;

129.  understreger, at et europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme(20) bør være et effektivt og målrettet system til udtræk af data med klare adgangsrettigheder, som sikrer ophør af de nuværende masseoverførsler af data til USA snarest muligt;

130.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at ophæve eller revidere reglerne om væsker og kropsscannere og opfordrer Kommissionen til at indlede overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, der overtræder EU-bestemmelser, der beskytter borgeres grundlæggende rettigheder desangående;

Indvandrere og flygtninge

131.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis at indføre en procedure med henblik på bedre koordinerede regler, hvad angår asylansøgere;

132.  minder medlemsstaterne om, at de skal overholde Génevekonventionen om flygtninges retsstilling fuldt ud, navnlig dens artikel 33, som forbyder enhver afvisning ved grænserne;

133.  fordømmer på det kraftigste, at de fleste medlemsstater i udbredt grad anvender frihedsberøvelse for at lette udsendelse af indvandrere, herunder mindreårige, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre alternativer til frihedsberøvelse i national lovgivning;

134.  opfordrer medlemsstaterne til at reformere deres asylprocedurer for at overholde kravet om at sikre effektive retsmidler som fastlagt i EU-Domstolens og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, navnlig om gældende tidsfrister for at gøre indsigelse mod en afgørelse, en negativ afgørelse og bestemmelser om retten til at opholde sig i værtslandet under appelprocessen;

135.  bemærker, at der er en enorm forskel i anerkendelsen af kønsbaseret forfølgelse i asylprocedurerne i EU; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre retningslinjer for ligestilling til første beslutningstagere og dommere, baseret på UNHCR-retningslinjer om ligestilling, og Det Europæiske Asylstøttekontor til at udvikle værktøjer til at sikre et ligestillingsaspekt i det fælles europæiske asylsystem;

136.  opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på effektive retlige migrationspolitikker og at ratificere FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder; understreger, at der specielt bør rettes fokus på kvindelige indvandrere, som er særligt sårbare;

137.  minder om betydningen af direktivet om sæsonarbejdere(21) i forhold til reduktion af uregelmæssigheder på arbejdspladserne og risikoen for udnyttelse og opfordrer indtrængende til hurtig afslutning af forhandlingerne;

138.  minder om, at adgangen til sundhedspleje er en grundlæggende rettighed, og opfordrer navnlig medlemsstaterne til at gøre denne ret tilgængelig i praksis, herunder for illegale migranter, navnlig gravide kvinder og mindreårige, idet der slås til lyd for de bekymringer, som Agenturet for Grundlæggende Rettigheder udtrykte i sin rapport af 11. oktober 2011;

139.  glæder sig over EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016 og det arbejde, der udføres af EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel; minder om, at Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været udsat for massevoldtægter, menneskehandel og andre former for seksuelle overgreb på kvinder og børn, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, er nyttige redskaber i beskyttelsen af ofre for menneskehandel og bør gennemføres fuldt ud;

140.  beklager de langsomme fremskridt i forbindelse med vedtagelsen af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) og beklager, at EU's tilgang har fokuseret på migrationskontrol frem for adgang til international beskyttelse for at imødekomme behovene hos de personer, der er i målgruppen; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at forsikre sig om, at CEAS gennemføres som planlagt ved udgangen af 2012 i overensstemmelse med medlemsstaternes internationale forpligtelser på asylområdet;

141.  bifalder forbedringerne i det reviderede anerkendelsesdirektiv(22), navnlig en større anerkendelse af kønsspecifikke former for forfølgelse, inkludering af kønsidentitet som en grund til forfølgelse, som der bør ydes beskyttelse imod, og forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv;

142.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre anerkendelsesdirektivet på en måde, som sikrer fuld overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning, og opfordrer de medlemsstater, som ønsker at gøre dette, til at gå videre end det minimumsniveau for ydelser og rettigheder, som teksten sikrer;

143.  understreger, at udvidelsen af anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge(23) til også at omfatte flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus vil bidrage til, at de integreres effektivt, hvilket indebærer fordele for EU og medlemsstaterne;

144.  bifalder det reviderede forslag fra Kommissionen, hvori direktivet om modtagelsesforhold(24) omarbejdes, og understreger, at der bør tilbydes grundlæggende modtagelsesforhold fra det øjeblik, asylansøgere ankommer, og at de bør opmuntres til at bidrage til værtssamfundet, uanset hvor længe deres ophold varer;

145.  understreger, at huller og uklarheder i det ændrede forslag til et direktiv om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelsesstatus(25) skal løses på en måde, som gør det muligt for medlemsstaterne at undgå risikoen for øgede omkostninger og potentielt misbrug, samtidig med at der sikres adgang til retfærdige asylafgørelser af høj kvalitet for dem, der har behov for beskyttelse;

146.  anbefaler oprettelse af asyleksperthold til at assistere stater med utilstrækkelige asylinfrastrukturer; indtager det synspunkt, at det, at der findes minimumsstandarder og kvalitetsvurderingsmekanismer, kan øge kvaliteten af beslutningstagning på asylområdet;

147.  understreger, at asylansøgere ikke har samme niveau af procesretlig og materiel beskyttelse i alle medlemsstater på grund af utilstrækkelig gennemførelse af EU-lovgivning eller forskellige tilgange til gennemførelse;

148.  udtrykker bekymring over det nuværende Dublinsystems indvirkning på asylansøgeres juridiske rettigheder, herunder deres ret til at få deres asylansøgning undersøgt på en retfærdig måde og, hvis ansøgningen anerkendes, til effektiv beskyttelse, samt over den ulige fordeling af asylansøgninger medlemsstaterne imellem;

149.  understreger betydningen af forhandlinger med henblik på ændring af Dublin II-forordningen og understreger, at man ikke bør søge at opnå mere effektive procedurer på bekostning af ansøgernes rettigheder;

150.  understreger behovet for at afslutte forhandlingerne om en effektiv mekanisme til at udsætte overførsler i henhold til Dublin II-forordningen til medlemsstater, hvor der er en risiko for krænkelse af de pågældende personers grundlæggende rettigheder, i overensstemmelse med den seneste retspraksis, der følges af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen;

151.  efterlyser grænsekontrol, der åbner mulighed for at respektere de grundlæggende rettigheder, og understreger behovet for demokratisk tilsyn med Frontex-aktioner fra Europa-Parlamentets side;

152.  fremhæver sit engagement i at sikre fuld parlamentarisk kontrol med EU's RIA-agenturer, navnlig Europol, Frontex, Cepol, Eurojust, samt agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer; opfordrer disse agenturer til at styrke aspektet de grundlæggende rettigheder i deres aktiviteter;

153.  understreger behovet for at overvåge den praktiske gennemførelse af EASO's mandat og påpeger, at de aspekter af Europols arbejder, der er relateret til grundlæggende rettigheder, bør tages op i forbindelse med genforhandlingen af dens mandat i 2013;

154.  opfordrer til effektiv gennemførelse af bestemmelserne om grundlæggende rettigheder i Schengen-grænsekodeksen og i fællesskabskodeksen for visa i forbindelse med fremtidige Schengen-evalueringer;

155.  understreger, at principperne om nødvendighed og proportionalitet i de oplysninger, der indsamles og lagres, bør gælde for de nye teknologier til lagring af personoplysninger og for grænseoverskridende overvågning;

156.  understreger, at fri bevægelighed inden for Schengenområdet er en af EU-borgernes mest konkrete rettigheder; er stærkt uenig i de nye argumenter for forslag om at genindføre Schengengrænsekontroller, da dette ville undergrave den frie bevægelighed inden for EU- og Schengenområdet;

157.  udtrykker sin bekymring over, at medlemsstaterne i stigende grad ikke overholder Schengenreglerne, hvorved de undergraver den frie bevægelighed i Den Europæiske Union, og fremhæver derfor vigtigheden af en EU-drevet evaluerings- og overvågningsmekanisme til at verificere anvendelsen af gældende Schengenregler vedtaget i overensstemmelse med artikel 77 i TEUF og med principperne om grundlæggende rettigheder;

158.  er bekymret over manglen på harmoniserede proceduremæssige garantier, når der gøres indsigelser imod lovligheden og proportionaliteten af udstedelsen af en advarsel i Schengeninformationssystemet eller sammenlignelige nationale databaser;

159.  opfordrer Kommissionen til i lyset af dens evaluering af europæiske tilbagetagelsesaftaler(26) at afholde sig fra at støtte forhastet indgåelse af nye aftaler, der fører til overtrædelser af grundlæggende rettigheder; opfordrer Rådet til at overholde princippet om »ingen aftale for enhver pris«;

160.  opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere Rådets konvention om tredjelandsstatsborgeres deltagelse i det offentlige liv på lokalt plan og de lande, som har ratificeret den, til at gennemføre konventionens artikel 6, som giver alle tredjelandsstatsborgere stemmeret og mulighed for at stille op ved lokalvalg, såfremt disse har haft lovligt og sædvanligt opholdssted i modtagerstaten i løbet af de seneste fem år forud for valget;

Børns rettigheder

161.  opfordrer alle EU-institutioner til at sætte effektivt ind over for udfordringer som f.eks. fjernelse af børn fra en eller begge forældres varetægt, savnede børn, seksuelt misbrug af børn og børnepornografi, beskyttelse af uledsagede migrantbørn og situationen for handicappede børn i institutioner samt beskyttelse af børn, der har været udsat for overgreb i hjemmet og udnyttelse på arbejdspladsen;

162.  glæder sig over Kommissionens EU-dagsorden for børns rettigheder, Kommissionens bestræbelser på at sikre respekten for og fremme af børns rettigheder i retlige procedurer samt det faktum, at direktivet om ofrene for kriminalitet sikrer et højere beskyttelsesniveau af børn som sårbare ofre;

163.  opfordrer EU-institutionerne og alle medlemsstaterne til at udarbejde børnevenlige politikker på områder som beskæftigelse, miljø, sikkerhed og indvandring samt på det retlige område, uddannelsesområdet og inden for databeskyttelse; understreger betydningen af at investere i børneorienterede tiltag ved at nyorientere eksisterende budgetposter og ved nye investeringer; opfordrer alle medlemsstaterne til at forbyde ansættelse af børn i den skolepligtige alder; understreger, at unge på arbejdspladsen skal beskyttes mod økonomisk udnyttelse, alt, hvad der kan skade deres sikkerhed, sundhed, fysiske, psykiske, moralske og sociale udvikling og arbejdsvilkår, som kan gå ud over deres skolegang;

164.  minder om, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal tage hensyn til de rettigheder og pligter, som forældre, værger eller andre personer med juridisk ansvar for barnet har;

165.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre korrekt gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi(27) og af direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel(28);

166.  opfordrer samtlige EU-medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere den valgfri protokol til FN's konvention om barnets rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug fra 2007;

167.  understreger, at ingen uledsagede mindreårige må tilbageholdes, idet der er tale om sårbare personer, som har brug for en særlig form for modtagelse;

168.  glæder sig over Kommissionens handlingsplan om uledsagede mindreårige (2010-2014); opfordrer Kommissionen til at informere Europa-Parlamentet om ekspertgruppens resultater vedrørende uledsagede mindreårige i migrationsprocessen;

169.  opfordrer Kommissionen til at integrere børns rettigheder i alle EU-aktiviteter og til at vurdere det arbejde, der indtil nu er udført af koordinatoren for børns rettigheder og det europæiske forum for børns rettigheder;

170.  opfordrer til at anvende de indikatorer for børns rettigheder, som er udarbejdet af Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), ved revisioner af EU-tiltag; opfordrer til udarbejdelse af praktiske retningslinjer om, hvordan sådanne indikatorer bedst kan anvendes;

171.  udtrykker bekymring over de nylige skandaler, der involverer tilfælde af pædofili, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at straffrihed ikke tolereres ved undersøgelser af pædofili;

Ofres rettigheder og adgang til retshjælp

172.  opfordrer andre interessenter, herunder EU-agenturer som f.eks. EUROPOL og medlemsstaterne, til, i forbindelse med at de gør menneskerettigheder til et spørgsmål af yderste vigtighed, at sikre samarbejde på EU-plan i en holistisk, koordineret og integreret tilgang; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage hensigtsmæssige lovmæssige rammer og en passende og ensartet definition af menneskehandel og at sikre national koordinering blandt statslige aktører med ansvar for beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for ofre for menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til at fremme forskning i menneskehandel for at justere regeringspolitikker på områder såsom indvandring, arbejdsmarkedet og økonomien på den rigtige måde;

173.  understreger behovet for at evaluere de fremskridt, der er gjort inden for bekæmpelse af menneskehandel i lyset af de resultater, som EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel har fundet frem til;

174.  beklager, at EU-borgere med bopæl i en anden medlemsstat end deres egen ikke oplyses effektivt om deres rettigheder, og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres oplysningssystemer;

175.  understreger, at både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen i deres afgørelser har peget på hindringer for retten til en fair høring og adgangen til retshjælp såsom procedurernes varighed og manglen på effektive retsmidler;

176.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre noget ved de resterende barrierer, som f.eks. tidsfrister, retlig status, procedurernes varighed, sagsomkostninger og processuelle formaliteter;

177.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at omstrukturere deres retsvæsen, revidere størrelsen af retsafgifter, reformere retshjælpsystemet og tilvejebringe alternative tvistbilæggelsesprocedurer for at lette ligelig adgang til retshjælp i videst mulig udstrækning;

178.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan fælles retsprincipper vedrørende kollektive søgsmål kunne passe ind i EU's retssystem og medlemsstaternes retsorden;

179.  udtrykker bekymring i forhold til respekten for en retfærdig rettergang i EU og medlemsstaterne og navnlig i forhold til nye forslag om »hemmelige beviser«, som ville give regeringen mulighed for at anvende beviser mod personer, som de ville være ude af stand til at bestride eller endog se, hvilket ville være i absolut strid med europæiske grundlæggende rettigheder og standarder;

180.  opfordrer Kommissionen til at færdiggøre køreplanen for styrkelse af de proceduremæssige rettigheder for mistænkte eller tiltalte i straffesager og sikre, at retten til en retfærdig rettergang effektivt kan udøves i praksis;

181.  glæder sig over køreplanen om strafferetlige procedurer og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe bestræbelserne på at opnå stærke standarder for proceduremæssige rettigheder for både anklagede og ofre, der dækker hele EU;

182.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at udlevering til tredjelande ikke krænker grundlæggende rettigheder, og opfordrer dem til at gennemgå de internationale traktater, de er part i med dette for øje;

183.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge den effektive gennemførelse i EU af retten til adgang til retshjælp i forbindelse med alle nulevende og fremtidige generationers ret til at leve i et miljø, der på tilfredsstillende vis beskytter deres helbred og velbefindende;

184.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre noget ved den kønsspecifikke kriminalitet og til at foreslå effektive midler til at håndtere vold i hjemmet, om nødvendigt ved at vedtage lovgivning om beskyttelsesforanstaltninger;

185.  bifalder køreplanen for styrkelse af ofres rettigheder og beskyttelse, vedtaget af Rådet, og Kommissionens forslag om pakken om ofres rettigheder, der specifikt omhandler børneofres og terrorofres behov;

186.  opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe de nødvendige finansielle midler til tjenester for ofre for kriminalitet, idet der tages højde for den kommende vurdering fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) af muligheder og lovende praksis i medlemsstaterne;

187.  henleder opmærksomheden på de tilbageværende mangler vedrørende minimumsgarantier for retten til et forsvar og påpeger, at Europarådets menneskerettighedskommissær har sat spørgsmålstegn ved manglen på effektive retsmidler over for den europæiske arrestordre og brugen af denne ved mindre forbrydelser;

188.  udtrykker alvorlig bekymring over varetægtsfængsledes situation i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til sammen med Europarådet og Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur at komme med forslag til at sikre, at indsattes rettigheder respekteres, og at reintegration i samfundet fremmes; opfordrer til gennemførelse af kravene i sin beslutning af 15. december 2011 om forholdene under frihedsberøvelse i EU(29) og navnlig til at gennemføre et lovgivningsinitiativ om fælles minimumskrav til fængsledes vilkår i Den Europæiske Union og til passende overvågningsmekanismer;

189.  understreger, at internationalt samarbejde i bekæmpelsen af terrorisme bør baseres på fuld overholdelse af internationale standarder og forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

190.  glæder sig over undersøgelserne af ulovlige CIA-aktiviteter, som allerede har fundet sted i visse medlemsstater, hvilket Parlamentet opfordrede til i sine rapporter i 2007 og i sin opfølgningsrapport i 2012; opfordrer gennemførelse af yderligere undersøgelser og opfordrer medlemsstaterne til at leve fuldt op til sine forpligtelser i henhold til folkeretten;

191.  opfordrer til styrkelse af demokratisk og retsligt tilsyn med efterretningstjenester på nationalt plan, hvilket haster meget og er meget nødvendigt; opfordrer EU til at styrke sit tilsyn i forbindelse med samarbejdet på EU-plan mellem disse agenturer, herunder gennem EU-organer og mellem disse og tredjelande;

192.  udtrykker bekymring over episoder, hvor politiet i EU har anvendt unødig magt ved offentlige arrangementer og demonstrationer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at det demokratiske og retslige tilsyn med retshåndhævelsesmyndighederne og personalet ved de retshåndhævende institutioner styrkes, og at der sikres ansvarlighed samt at straffrihed ikke har nogen berettigelse i Europa, især i forhold til unødig magtanvendelse eller i tilfælde af anvendelse af tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at politifolk bærer er identifikationsnummer;

Unionsborgerskab

193.  minder om, at Maastrichttraktaten fra 1992 indførte begrebet »unionsborgerskab«, som gav alle unionsborgere ret til at færdes og opholde sig frit inden for Unionens område, ret til at stemme og opstille som kandidat ved kommunalvalg og ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han eller hun har bopæl, at nyde beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder, ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt en række rettigheder på forskellige områder såsom fri bevægelighed for varer og tjenester, forbrugebeskyttelse og folkesundhed, lige muligheder og lige behandling samt adgang til beskæftigelse og til social beskyttelse; bemærker, at Amsterdamtraktaten (1997) og Lissabontraktaten (2009) yderligere styrkede de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet;

194.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en sammenlignende undersøgelse af valgrettigheder på nationalt plan og EU-plan for at identificere afvigelser, som har urimelig indvirkning på bestemte kategorier af personer i EU, og i den forbindelse udarbejde passende anbefalinger med henblik på bekæmpelse af forskelsbehandling; minder om betydningen af positiv særbehandling og særlige foranstaltninger, når det drejer sig om at fremme repræsentationen af personer af anden baggrund og dårligt stillede grupper i beslutningsprocessen;

195.  minder om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser vedrørende valgprocedurer, som bl.a. er baseret på Venedigkommissionens adfærdskodeks for valgspørgsmål, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre dem;

196.  opfordrer Kommissionen til at tage ikkestatsborgeres situation op til overvejelse navnlig i rapporten om unionsborgerskab og i beretningen om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder;

197.  opfordrer medlemsstaterne til at lancere oplysnings- og bevidstgørelseskampagner for at oplyse EU-borgere om deres ret til at stemme og stille op ved valg under hensyntagen til særlige målgruppers og sårbare gruppers behov; opfordrer til, at de nødvendige reformer af den europæiske valgprocedure gennemføres i alle medlemsstater med henblik på at fremme et aktivt unionsborgerskab; mener, at det aktive og deltagende unionsborgerskab også bør fremmes gennem aktindsigt i dokumenter og oplysninger, gennemsigtighed, god forvaltningspraksis og administration, demokratisk deltagelse og repræsentation, med beslutningstagning så tæt som muligt på unionsborgerne;

198.  glæder sig over, at 2013 er blevet udpeget til Borgernes Europaår og dermed vil synliggøre Unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for EU's borgere, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der gennemføres oplysningskampagner om unionsborgerskab og de rettigheder, der er knyttet dertil;

199.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at distribuere information om ret til diplomatisk og konsulær beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at samarbejde med henblik på at sikre EU-borgernes beskyttelse uden for EU, herunder i tider med krise eller katastrofer;

200.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde oplysningskampagner for at styrke borgernes aktive deltagelse i udøvelsen af deres ret til at indgive andragender og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand med klager over sager, hvor en europæisk institution eller et europæisk organ har begået en fejl;

201.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge den offentlige bevidsthed om borgerinitiativet, et redskab til direkte demokrati, som har til formål at styrke den demokratiske proces i EU;

202.  peger på behovet for at lancere effektive oplysningskampagner, der fremmer europæiske borgerskabsrettigheder blandt unge, f.eks. oprettelse af et »program om aktivt unionsborgerskab« i skoler og på universiteter;

203.  understreger behovet for en hurtig reform af Europa-Parlamentets valgsystem, der sikrer EU-borgernes aktive deltagelse i EU's funktionsmåde;

o
o   o

204.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (2) EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1 (3) Rådets dokument 10140/2011 af 18. maj 2011. (4) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 49. (5) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 405. (6) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 112. (7) Jf. chartrets artikler om sociale rettigheder samt de relevante traktatmæssige artikler om solidaritet: Artikel 80 og 122 i TEUF. (8) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 12. (9) COM(2010)0573. (10) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 35. (11) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 65. (12) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0069. (13) COM(2011)0127 og COM(2011)0126. (14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv; Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. (15) Schalk og Kopf mod Østrig, sag nr. 30141/04, ECHR. (16) EFT C 187 af 18.7.1988, s. 236. (17) EFT C 379 af 7.12.1998, s. 66. (18) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0453. (19) COM(2011)0032. (20) COM(2011)0429. (21) COM(2010)0379. (22) EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9. (23) EFT L 132 af 19.5.2011, s. 1. (24) COM(2011)0320. (25) COM(2011)0319. (26) COM(2011)0076. (27) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1. (28) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1. (29) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0585.