Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2075(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0398/2012

Indgivne tekster :

A7-0398/2012

Forhandlinger :

PV 14/01/2013 - 22
CRE 14/01/2013 - 22

Afstemninger :

PV 15/01/2013 - 9.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0003

Vedtagne tekster
PDF 204kWORD 30k
Tirsdag den 15. januar 2013 - Strasbourg
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, gennemførelse og anvendelse
P7_TA(2013)0003A7-0398/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2013 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, gennemførelse og anvendelse (2012/2075(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 175, 212 og 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(2),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremtiden for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (COM(2011)0613),

–  der henviser til Kommissionens beretning om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 2010 (COM(2011)0694),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond - Årsrapport 2008 og Rapport om Solidaritetsfondens erfaringer efter seks års arbejde (COM(2009)0193),

–  der henviser til sin holdning af 18. maj 2006 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(3),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremtiden for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(4),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 3/2008 - Den Europæiske Unions Solidaritetsfond: Hvor hurtig, effektiv og smidig er den?(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0398/2012),

A.  der henviser til, at det i artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bestemmes, at Unionen og dens medlemsstater handler i fællesskab og på et solidarisk grundlag, hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller menneskeskabt katastrofe;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) er Unionens vigtigste instrument til at udvise solidaritet ved at stille betydelig økonomisk støtte til rådighed for medlemsstater eller regioner, der er berørt af alvorlige katastrofer;

C.  der henviser til, at EUSF, når det er nødvendigt at anvende den, i vidt omfang anses som et af Den Europæiske Unions mest tilfredsstillende instrumenter, idet den er den tydeligste, mest afgørende og væsentligste tilkendegivelse af europæisk solidaritet med borgerne i tilfælde af en vanskelig situation;

D.  der henviser til, at lovforslaget fra 2005 om en ny forordning for EUSF mødte stor tilslutning i Europa-Parlamentet, men var uacceptabelt for de fleste medlemsstater og til sidst blev trukket tilbage af Kommissionen;

E.  der henviser til, at den nuværende krise forpligter medlemsstaterne og EU til ikke at afholde for mange udgifter;

F.  der henviser til, at en række rapporter(6) har fastslået, at det er nødvendigt at ændre EUSF-forordningen med det hovedformål at gøre den mere fleksibel og forbedre dens funktionsevne, samtidig med at nærhedsprincippet altid overholdes;

Gennemførelsen af EUSF

1.  understreger EUSF’s betydning som det hovedinstrument, der giver Den Europæiske Union mulighed for at reagere på en alvorlig katastrofe, som indtræder på Unionens territorium eller i lande, der forhandler om tiltrædelse til EU;

2.  fastholder, at man på trods af borgernes meget positive opfattelse af fonden skal forbedre dens funktionsmåde ved at gøre den mere fleksibel og mere synlig med henblik på at højne Den Europæiske Unions troværdighed blandt borgerne;

3.  understreger betydningen af den hjælp, som EUSF yder medlemsstaterne for at lette byrderne på de offentlige budgetter, når de stilles over for nødsituationer forårsaget af alvorlige katastrofer, hvilket ofte kan medføre budgetoverskridelser;

4.  mener, at den tid, det i dag tager at anvende fonden, er uacceptabelt lang, og påpeger derfor behovet for at forbedre effektiviteten og hurtigheden af de nødvendige administrative procedurer for fondens anvendelse, som kræver deltagelse af tre europæiske institutioner, før anvendelsen kan godkendes, hvilket fører til, at disse procedurer forsinker og forlænger den tid, det tager at hjælpe de medlemsstater, der er berørt af en katastrofe, uforholdsmæssigt, hvorved fonden ikke kan levere de ønskede resultater;

5.  understreger, at størstedelen af ansøgningerne (63 %) blev indgivet i særkategorien »regional katastrofe«, og at 66 % af disse blev afvist efter at være blevet vurderet af Kommissionen;

6.  finder, at den pågældende forordnings nuværende bestemmelser hvad angår de katastrofer, der anses for at have »langsom udvikling«, medfører retlige og praktiske vanskeligheder for dens anvendelse, og anmoder derfor Kommissionen om at overveje at udvise større fleksibilitet med hensyn til fristerne for indgivelse af ansøgninger, således at der kan fokuseres på at sikre, at sådanne skader også kan omfattes af EUSF;

Anbefalede forbedringer af EUSF

7.  bifalder Kommissionens beslutning om, at der er behov for at revidere den nuværende EUSF-forordning for at forbedre dens funktionsmåde og drift; deler Kommissionens opfattelse om, at forslaget om ændring af forordningen som følge af den nuværende økonomiske krise ikke bør medføre en yderligere økonomisk byrde for hverken Unionens eller medlemsstaternes budget;

8.  bemærker, at princippet om, at skadevolder skal betale, fortsat bør finde anvendelse, for at anvendelsen af EUSF ikke fører til, at de ansvarlige for en katastrofe fritages for deres ansvar;

9.  mener, at den modstand, som udvises af et antal medlemsstater, som frygter, at væsentlige ændringer i instrumentets retsgrundlag vil medføre større økonomiske udbetalinger, er ubegrundet og har begrænset tilpasningen af forordningen af 2002 til visse præciseringer samt et forsøg på at forbedre dens funktionsevne; påpeger, at katastroferne i Den Europæiske Unions regioner siden fondens oprettelse desværre er øget betydeligt i antal, art, alvor og intensitet;

10.  glæder sig alligevel over, at den blotte indførelse af visse tilpasninger af de gældende regler vil medføre betydelige forbedringer af dens funktion, samtidig med at dens berettigelse og karakter, som i det væsentlige består i at være et smidigt og effektivt instrument, som hurtigt kan hjælpe de borgere, som er berørt af et fænomen, der grundlæggende ændrer deres livsbetingelser og trivsel, bevares;

11.  spørger sig selv, om en klarere og mere præcis definition af katastrofebegrebet kunne hjælpe med at reducere den skepsis, der findes i mange af de medlemsstater, der er imod en dybdegående reform af dette EU-instrument;

Forkortelse af den tid, det tager at yde støtte

12.  understreger, at der er et presserende behov for at forenkle de nødvendige bureaukratiske procedurer for at anvende dette EU-instrument med henblik på at reducere den tid, der går, fra katastrofen indtræder, til den berørte medlemsstat eller region modtager hjælp, som i visse tilfælde kan overstige et år; bemærker imidlertid, at dette instrument ikke blev oprettet for at kunne reagere hurtigt, men derimod for at genfinansiere de nødoperationer, som i første omgang finansiere af de offentlige myndigheder i det berørte land;

13.  glæder sig over Kommissionens forslag om at bidrage til forenklingen af procedurerne på EU-plan med henblik på at mindske forsinkelserne; understreger, at medlemsstaterne også bør analysere deres administrative procedurer og afdække og fjerne eventuelle flaskehalse, der kan hindre en hurtigere mobilisering af bistand til de berørte regioner;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med de lokale og regionale myndigheder i alle faser af gennemførelsen for at sikre, at Unionens bistand er synlig og effektiv på stedet, og for at fremme bæredygtige løsninger;

15.  finder, at Kommissionens forslag om at sammenlægge støttebeslutningerne og gennemførelsesaftalerne mellem Kommissionen og medlemsstaterne er interessant og relevant, når Parlamentet og Rådet har stillet de finansielle midler til rådighed, eftersom det ville give mulighed for at spare tid og dermed gøre det muligt at reagerer hurtigere;

16.  finder, at EUSF ganske som nu skal forblive uden for Unionens budget og anvendes, når katastroferne indtræder, eftersom disse er uforudsigelige, og eftersom det er umuligt at forudsige antallet og alvoren af de katastrofer, der kan indtræde;

17.  støtter tanken om, at indførelsen af muligheden for at udbetale forskud, så snart den berørte stat har anmodet om assistance, også er en bæredygtig metode til fremskyndelse af proceduren for afgivelse af støtte til lande, der er berørt af en større katastrofe, og at det vil bidrage til at forbedre EUSF’s effektivitet; finder, at forudbetalingen i tilfælde af en sådan beslutning skal udgøre en fast procentsats af den støtte, der forventeligt skal tildeles, og at udbetalingen skal tilbagebetales til Unionens budget, såfremt ansøgningen afvises;

Større klarhed for så vidt angår anvendelsesområdet og definitioner

18.  henstiller til Kommissionen, at den klart definerer Fondens anvendelsesområde og dækning for at ophæve alle retlige usikkerheder om dens anvendelsesområde og herved endvidere undgå, at medlemsstater fremsætter ansøgninger, fordi de føler sig presset hertil af deres borgere, selv om de ved, at ansøgningerne nødvendigvis vil blive afvist;

19.  mener, at følgeskader, såfremt en katastrofe udvikler sig videre, fortsat skal være dækket af fonden, hvis de har væsentlige konsekvenser for en regions socioøkonomiske struktur;

20.  lægger vægt på, at det er nødvendigt enkelt og tydeligt at definere, hvad en katastrofe på regionalt niveau er, og afklare, hvordan det vurderes, om katastrofer på regionalt niveau er støtteberettigede, ved at indføre et enkelt og objektivt kriterium, som giver mulighed for at sammenligne dem med andre katastrofer samt fjerne enhver mulighed for spekulative fortolkninger og enhver tvivl hos ansøgerne om, hvorvidt de er støtteberettigede;

21.  finder, at kriteriet baseret på indkomsttærskler kan anvendes som almindeligt grundlæggende kriterium for alle former for katastrofer; understreger, at det, såfremt det skal fungere som indikator til at vurdere, om en regional katastrofe er støtteberettiget, bør tilpasses for at bringe det i overensstemmelse med de regionale BNP-niveauer det seneste år, for hvilke der foreligger officielle tal, ved at anvende en forudbestemt vægtningsfaktor, som tager højde for tab, der ikke kan gøres op som indkomst, samt for de direkte og indirekte indvirkninger, som en regional katastrofe almindeligvis har, og som ofte er meget højere end dem, der kan gøres op som indkomst;

22.  mener, at den tærskelværdi for skader på 1,5 % af det regionale BNP på NUTS 2-niveau(7), som er foreslået for at fastslå, om en regional katastrofe er støtteberettiget, vil afklare forventningerne til, om en eventuel ansøgning om anvendelse af fonden vil kunne antages eller ej, men understreger, at eftersom det stort set vil føre til samme resultat som de nuværende kriterier for regionale katastrofer, vil nærmest alle regionale katastrofer fortsat ikke være støtteberettigede; påpeger derfor, at en tærskelværdi, der er så høj, ikke giver det svar, som borgerne forventer, og dermed ikke hindrer frustration hos ofrene for en katastrofe, som derimod fortsat vil fordømme Unionens handlinger og beskylde den for manglende følsomhed over for borgerne;

23.  minder om, at katastrofeforebyggelse spiller en vigtig rolle i EU's politikker og er den billigste måde at reducere sårbarheden over for katastrofer på; påpeger, at EU's regioner bør anvende alle de forskellige finansieringsmuligheder i forbindelse med bæredygtig katastrofeforebyggelse på ensartet vis;

24.  understreger, at det skal stå klart, at tørke fortsat vil blive betragtet som en form for katastrofe, der kan antages af EUSF, med fokus på at afhjælpe de socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af tørke inden for vandrammedirektivets rammer, samtidig med at der fortsat tages højde for, at der er tale om et blivende strukturelt problem, der er svært at tilpasse til de fastsatte ansøgningsfrister, og som har alvorlige følger for den sociale og økonomiske udvikling i de berørte regioner; insisterer derfor på, at der i tilfælde af alvorlig tørke eller andre katastrofer, som udvikler sig langsomt, bør indføres særlige bestemmelser, for på den måde at fastsætte datoen for de offentlige myndigheders første handling for at bekæmpe katastrofen og således gøre en hurtig og retligt klar reaktion mulig;

25.  henstiller til Kommissionen at undersøge og tilpasse kriterierne, så EUSF kan reagere på naturkatastrofer i Middelhavsområdet, som delvist på grund af klimaændringerne er de værste naturkatastrofer, Unionen har oplevet i de seneste år;

26.  minder om, at EUSF ikke dækker alle skader forårsaget af en naturkatastrofe, og at de skader, der er dækket i henhold til dette instrument, derfor bør defineres nøje i et kommende forslag til forordning;

27.  understreger, at det med de nuværende instrumenter er meget svært på EU-plan at give et passende svar på alvorlige menneskeskabte kriser, hvilket er fremgået i forbindelse med industriulykker og alvorlige folkesundhedskriser, og at det er nødvendigt, at Unionen har passende instrumenter for at kunne reagere hensigtsmæssigt, når der opstår sådanne kriser;

28.  understreger behovet for, at EUSF supplerer andre finansieringsinstrumenter, f.eks. strukturfondene, når der reageres på naturkatastrofer, og dermed drager nytte af skabelsen af synergier med disse mekanismer og de dertil knyttede programmer;

29.  understreger, at regionerne i den næste finansieringsramme 2014-2020 bør kunne råde over tilstrækkelig fleksibilitet, og at de bør sættes i stand til at omfordele de ressourcer, de tildeles, for at de, hvis de finder det nødvendigt og passende, kan øge de tilgængelige ressourcer i tilfælde af en katastrofe, og opfordrer Kommissionen til at revidere den gældende forordning i god tid før den nye finansieringsperiode;

o
o   o

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(2) EFT C 283 af 20.11.2002, s. 1.
(3) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 331.
(4) EUT C 181 af 21.6.2012, s. 52.
(5) EUT C 153 af 18.6.2008, s. 1.
(6) Revisionsrettens særberetning nr. 3/2008, Kommissionens rapport om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 2010, Kommissionens rapport om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond - Årsrapport 2008 og Rapport om Solidaritetsfondens erfaringer efter seks års arbejde, udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremtiden for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.
(7) Eurostats nomenklatur for statistiske territoriale enheder, regionalt niveau 2: basisregioner for gennemførelsen af regionalpolitikken.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik