Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2026(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0408/2012

Indgivne tekster :

A7-0408/2012

Forhandlinger :

PV 14/01/2013 - 25
CRE 14/01/2013 - 25

Afstemninger :

PV 15/01/2013 - 9.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0006

Vedtagne tekster
PDF 116kWORD 60k
Tirsdag den 15. januar 2013 - Strasbourg
EU's strategi for Afrikas Horn
P7_TA(2013)0006A7-0408/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2013 om EU's strategi for Afrikas Horn (2012/2026(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2012 om pirateri(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2009 om situationen på Afrikas Horn(2),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om årsrapporten om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - 2008(3),

–  der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om årsrapporten om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - 2009(4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2012 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(5),

–  der henviser til Rådets konklusioner om Afrikas Horn af 14. november 2011 og navnlig til de strategiske rammer, der er fastlagt i de vedlagte bilag,

–  der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi og til rapporten af 14. marts 2008 fra den højtstående repræsentant og Kommissionen til Det Europæiske Råd med titlen »Klimaændringer og international sikkerhed«,

–  der henviser til den endelige rapport fra EU's valgobservationsmission til valget i Etiopien den 23. maj 2010,

–  der henviser til vedtagelsen af en forfatning for Somalia af 825 medlemmer af den Nationale Forfatningsgivende Forsamling den 1. august 2012; der henviser til det demokratiske valg af en ny præsident for Somalia den 11. september 2012 som led i overgangsprocessen,

–  der henviser til Rådets konklusioner om den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik af 1. december 2011 og 23. juli 2012,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om situationen i Somalia, især resolution 2067(2012),

–  der henviser til Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM), dens strategiske koncept af 5. januar 2012 om at sikre tilstedeværelse i de fire sektorer og til FN's Sikkerhedsråds resolution 2036 (2012) med anmodning til Den Afrikanske Union om at forøge AMISOM's antal fra 12 000 til maksimalt 17 731 uniformeret personale, herunder tropper og personale fra specialtrænede politienheder,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til FN-rapporten af 25. januar 2011 og de 25 forslag, den indeholder, fremsat af Jack Lang, FN's generalsekretærs særlige rådgiver om retlige spørgsmål i relation til piratvirksomhed ud for Somalias kyst; der henviser til de opfølgende rapporter udarbejdet af Jack Lang, herunder rapporten af 15. juni 2011 om modaliteterne for oprettelse af specialiserede somaliske domstole til piratbekæmpelse og rapporten fra generalsekretæren om de specialiserede domstole til piratbekæmpelse i Somalia og andre stater i regionen af 20. januar 2012,

–  der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0408/2012),

A.  der henviser til, at Afrikas Horn er en af de regioner i verden, hvor fødevaresituationen er mest usikker, og at millioner af de mennesker, der lever i regionen, er underernærede og i fare for at sulte; der henviser til, at denne geografiske region omfatter lande, der er blandt landene med verdens værste sundhedsniveauer; der henviser til, at det ligeledes er en af verdens fattigste regioner og et af de mest mangelfulde for så vidt angår regeringsførelse; der henviser til, at menneskelig usikkerhed og navnlig fødevare-usikkerhed forværrer de akutte humanitære kriser i regionen; der henviser til, at det internationale samfund ikke har formået at træffe forebyggende foranstaltninger med henblik på at håndtere menneskelig sikkerhed, tørke og hungersnød;

B.  der henviser til, at regionen gennem lang tid har været plaget af konflikter, og at der er en forbindelse mellem konflikter, fattigdom og underudvikling; der henviser til, at der ikke kan opnås en bæredygtig udvikling i et klima, der er præget af spændinger, væbnet konflikt og ustabile statsinstitutioner, samtidig med at fattigdom og underudvikling virker som konfliktfremmende faktorer; der henviser til, at klimaforandringer sandsynligvis vil forværre situationen i regionen yderligere, hvor alvorlig tørke allerede er blevet en mere hyppig tildragelse;

C.  der henviser til, at den langvarige ustabilitet på Afrikas Horn har konsekvenser for nabolandenes og hele kontinentets sikkerhed og endvidere, som følge af de terrornetværk der opererer i regionen, kan få konsekvenser for sikkerheden i andre regioner, såsom Europa, Den Arabiske Halvø og Sydasien;

D.  der henviser til, at den onde cirkel af usikkerhed, ustabilitet, fattigdom og dårlig regeringsførelse kun vellykket og effektivt kan brydes gennem en altomfattende og helhedsorienteret tilgang, der er indrettet på at opnå en bæredygtig udvikling i landene i regionen; der henviser til, at Afrikas Horn er et eksempel på sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed, idet kriminel virksomhed, navnlig terrorisme og pirateri, florerer i regionen som en konsekvens af ekstrem fattigdom og dårlig regeringsførelse eller manglende regeringsførelse fra statsmagtens side;

E.  der henviser til, at EU og verdenssamfundet som sådan har en treleddet interesse i sikkerhedssituationen på Afrikas Horn: for det første den trussel, som international terrorisme udgør, og de økonomiske midler, der kanaliseres til terrororganisationer fra pirateri og bortførelser; for det andet den økonomiske trussel mod den internationale handel og nødvendigheden af at sikre sikker sejlads for fragtskibe; og for det tredje behovet for at bistå med at opfylde FN's målsætninger, f.eks. ved at beskytte Verdensfødevareprogrammets skibe i regionen;

F.  der henviser til, at EU's engagement i regionen er præget dels af dens geostrategiske betydning og dels af ønsket om at støtte befolkningerne på Afrikas Horn og hjælpe dem ud af deres fattigdom; der henviser til, at EU i denne henseende og for at skabe varig fred har givet tilsagn om støtte til bestræbelserne på regionalt plan - dvs. gennem IGAD (Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling) og Den Afrikanske Union - og på nationalt plan på at konsolidere freden og retssikkerheden på basis af principperne om inddragelse, retsstat og respekt for menneskerettighederne;

G.  der henviser til, at IGAD fortsat er et underudviklet instrument til forbedring af samarbejde, integration og sikkerhed på regionalt plan; der henviser til, at det er nødvendigt, at IGAD spiller en central rolle både i den politiske og sikkerhedsmæssige struktur på Afrikas Horn, og i forbindelse med konfliktforebyggelse og fremme af den politiske og økonomiske integration, med henblik på at forankre og forpligte landene i regionen til en fælles politisk og økonomisk dagsorden;

H.  der henviser til, at et sammenhængende bælte af usikkerhed og ustabilitet, der strækker sig fra Atlanterhavet til Det Indiske Ocean, også vil fremme aktiviteter i forbindelse med narkohandel over Sydatlanten og i Latinamerika og Caribien og fremme handlen med våben og mennesker gennem åbning af nye handelsruter og skabe mulighed for at smugle illegale stoffer til både Europa og Den Arabiske Halvø;

I.  der henviser til, at staternes kamp om regionens naturressourcer, navnlig fossile brændstoffer og vand, og kappestriden om at sørge for infrastrukturel adgang til havne for olie- og gasproducerende stater såvel som adgang til havet for indlandsstater kan forstærke spændingerne i regionen og føre til kronisk ustabilitet;

J.  der henviser til, at en langsigtet, levedygtig stabilitet på Afrikas Horn kun kan funderes på stærke og ansvarlige, demokratiske institutioner, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, navnlig ytringsfriheden, og bedre økonomiske udsigter for samfundet som helhed;

K.  der henviser til, at det er essentielt at gøre en aktiv indsats for at etablere lommer af stabilitet i regionen, bekæmpe fattigdom og fremme økonomisk genrejsning som et middel til at genopbygge krakelerede stater; der henviser til, der ikke gives nogen sikkerhed uden udvikling og ingen udvikling uden sikkerhed;

L.  der henviser til, at Al-Shabaabs voldsomme oprør og manglen på statens regeringsførelse i Somalia, den trussel, der udgøres af de fortsatte pirataktiviteter ud for Somalias kyst, spændingerne og de potentielle konflikter mellem Sudan og Sydsudan, de konfliktramte regioner Abiyei og Darfur, den politiske overgang i Etiopien efter premierminister Meles Zenawis død, spændingerne mellem Etiopien, Eritrea og Somalia samt mellem Eritrea og Djibouti og terroraktiviteterne fra Herrens Modstandshær (LRA) bidrager til, at Afrikas Horn er en af verdens mest konfliktfyldte og spændte regioner i verden, hvilket forårsager enorme menneskelige lidelser, intern fordrivelse af mennesker, forværrede humanitære kriser og forhindrer en bæredygtig social og økonomisk udvikling og skabelsen af demokrati og retsstatsforhold;

M.  der henviser til, at samtidig med at der gøres gradvise fremskridt i kampen mod Al-Shabaab i Somalia, er der stigende risiko for, at terroraktiviteter og destabilisering kan bevæge sig til andre dele af Somalia eller fjernere dele af Afrika, der ikke tidligere har været berørt;

N.  der henviser til, at den vedvarende politiske ustabilitet og konflikt i Somalia praktisk talt har ødelagt enhver mulighed for bæredygtig økonomisk udvikling i regionen; der henviser til, at fraværet af stabile demokratiske og økonomiske fremtidsudsigter for befolkningen, især unge, og manglen på demokrati, retsstat, regeringsførelse eller sikre forhold giver grobund for kriminelle aktiviteter, herunder pirateri og narkotikasmugling, og medvirker til opretholdelse af terrorgrupper, såsom Al-Shabaab; der henviser til, at det er af afgørende betydning at håndtere disse spørgsmål på en omfattende måde på grundlag af alle EU's instrumenter for optræden udadtil og at supplere enhver indsats gennem etablering af specialiserede somaliske anti-pirateridomstole, så snart der er indført bæredygtige statsstrukturer i Somalia;

O.  der henviser til, at den Føderale Overgangsregering for Somalia ikke har formået at danne en stabil og inklusiv administration, der er i stand til at fremme en konsensus blandt sine mange forskellige etniske og politiske bestanddele; der henviser til, at Somalias nye regering skal have fuld støtte fra det internationale samfund, så den kan tage fat på de udfordringer, som Somalia står over for, og genskabe varig politisk, demokratisk, etnisk og social stabilitet;

P.  der henviser til, at fiskerfartøjer fra mange lande siden 1990 har udnyttet den kaotiske situation i Somalia til at fiske inden for Somalias 200-sømilegrænse og dermed undergrave de somaliske fiskeres livsgrundlag;

Q.  der henviser til, at der ifølge UNHCR findes over en million somaliske flygtninge spredt ud over hele regionen omkring Afrikas Horn, fortrinsvist i Kenya og Etiopien, og 1,3 millioner internt fordrevne inden for Somalias grænser; der henviser til, at intern konflikt, Al-Shabaab-terror og flere på hinanden følgende tørkeperioder ligger til grund for udvandringsfænomenet og den interne fordrivelse af mennesker i Somalia, der håndgribeligt berører hele regionen;

R.  der henviser til, at to begivenheder af stor betydning for regionen fandt sted den 20. august 2012, for det første Etiopiens premierminister Meles Zenawis død og for det andet etableringen af det første formelle parlament i Somalia i mere end to årtier; der henviser til, at det nye parlaments edsaflæggelse og valget af den nye somaliske præsident Hassan Sheikh Mohamud den 10. september 2012 var et historisk øjeblik og et vigtigt skridt hen imod at forbedre freds- og sikkerhedsforholdene og et tegn på, at situationen i Somalia ikke er uafvendeligt håbløs;

S.  der henviser til, at Etiopien, Djibouti, Kenya og Uganda har gjort en militær og politisk indsats for at fremme stabiliteten i regionen, hvilket især er sket gennem Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM), og derved arbejder for at en bæredygtig løsning med henblik på at opnå sikkerhed og stabilitet i regionen kan skabes og ledes af de Afrikanske lande med aktiv støtte fra det internationale samfund; der henviser til, at Den Afrikanske Union er en værdifuld partner for fred og stabilitet i regionen;

T.  der henviser til, at den sikkerhedsmæssige og militære situation i Somalia fortsat er farlig og uforudsigelig; der henviser til, at AMISOM har formået at trænge den islamistiske milits Al-Shabaab tilbage og har indsat 100 soldater i Baidoa; der henviser til, at Kenya for nylig har interveneret militært i det sydligt-centrale Somalia, men ikke har været i stand til at tilføje Al-Shabaab et afgørende nederlag; der henviser til, at de etiopiske hærstyrker i februar 2012 gik ind i Hiiran-regionen og området ved Adenbugten; der henviser til, at Human Rights Watch har rapporteret om menneskerettighedskrænkelser, tortur, vilkårlige tilbageholdelser og summariske henrettelser samt retsstridige gengældelsesangreb mod civile begået af de etiopiske styrker og af militser, der er loyale over for den føderale overgangsregering; der henviser til, at FN's sanktionsovervågningsgruppe har anklaget nabolandet Eritrea for at levere våben, træning og økonomisk støtte til Al-Shabaab og dermed krænke FN's våbenembargo;

U.  der henviser til, at en afslutning på krisen i Somalia ganske vist afhænger af den stabilitet, som skabes af Den Afrikanske Unions operationer i landet, men kun kan blive en realitet ved bevaring og støtte af den sociale og politiske stabilitet, hvilket indebærer, at de parter, der er involveret i de militære operationer også har et stort ansvar, hvad angår at støtte de lokale myndigheder, med alle nødvendige midler, i den periode, der følger efter afslutningen på de militære operationer;

V.  der henviser til, at ingen militær aktion i sig selv kan skabe sikkerhed, stabilitet og varig fred, medmindre den ledsages af et program for demokratisk udvikling;

W.  der henviser til, at premierminister Meles Zanawis død sandsynligvis får store nationale og regionale konsekvenser, idet den giver det nye lederskab mulighed for at åbne op for det politiske rum, ophæve repressive love og indgå i en inklusiv politisk dialog om vejen mod en demokratisk overgang; der henviser til, at en inklusiv, demokratisk valgt regering i Etiopien er den eneste måde, hvorpå der kan undgås en spredning af ustabiliteten, de radikale kræfter og uroen i landet, som truer med at undergrave Etiopiens rolle i terrorbekæmpelsen;

X.  der henviser til, at EPRDF ved parlamentsvalget i maj 2010 vandt 545 ud af 547 mandater, hvilket fik EU's valgobservationsmission til at erklære valget i modstrid med internationale normer;

Y.  der henviser til, at Etiopien modtager mere udlandsbistand fra USA og EU end noget andet land i Afrika;

Z.  der henviser til, at Eritrea efter 20 års uafhængighed med præsident Isaias Aferwerkis ved magten, er et af de mest repressive og lukkede lande i verden, hvis rystende menneskerettighedsforhold omfatter indespærring, tortur af og drab på borgerne; der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd har vedtaget en resolution den 5. juli 2012, der på det skarpeste fordømmer de fortsatte udbredte og systematiske menneskerettighedsovertrædelser begået af de eritreanske myndigheder, de alvorlige begrænsninger af menings- og ytringsfriheden, tvangsudskrivelsen af borgerne for uafgrænsede perioder, og som udpeger en særlig ordfører for menneskerettighedssituationen i Eritrea med henblik på at bryde med landets isolation og undersøge og rapportere om krænkelser; der henviser til, at den svensk-eritreanske statsborger Dawit Isaak har siddet fængslet uden kontakt til omverdenen og uden retssag i Eritrea de sidste 11 år;

AA.  henviser til, at præsidenterne for Sudan og Sydsudan den 26. september 2012 undertegnede en længeventede samarbejdsaftale, der muliggør genoptagelse af olieudledningen fra syd gennem nord, demilitarisering af stødpudezonen langs grænsen, genåbning af den grænseoverskridende handel og fri bevægelighed for borgerne i begge lande; der henviser til, at de to lande endnu ikke er nået til enighed om status for Abyei og andre omstridte områder;

AB.  der henviser til, at Sydsudan står over for alvorlige politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige udfordringer, navnlig hvad angår vold mellem samfundsgrupper og mangel på robuste styringsstrukturer; der henviser til den igangværende proces for afvæbning af civile, kaldet »Operation Genskab Freden«, der påbegyndtes i marts 2012 som reaktion på vold mellem samfundsgrupper i Jonglei-delstaten, og som angiveligt har ført til krænkelser begået af hærenheder mod civile;

AC.  der henviser til, at der fortsat ikke er skabt fred i Sudans vestlige region Darfur eller i de sydlige delstater Sydlige Kordofan og Blå Nil; der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer fortsat rapporterer om regeringsstyrkers vilkårlige bombninger af civile områder, udenretslige drab, vilkårlige anholdelser, masseplyndringer og ødelæggelse af ejendom; der henviser til, at den igangværende vold har afstedkommet en længerevarende og foruroligende humanitær krise;

AD.  der henviser til, at adgangen til de mennesker, der er ramt af den humanitære nødsituation på Afrikas Horn, fortsat er et stort problem;

AE.  der henviser til, at Kommissionen er ved at hæve den samlede humanitære bistand, der ydes i år til de befolkninger, der har været ofre for tørken i landene på Afrikas Horn, til 158 mio. EUR;

AF.  der henviser til, at de vigtigste medlemsstater af Den Afrikanske Union på den internationale donorkonference, der blev afholdt i Addis Abeba, gav tilsagn om at frigive næsten 350 mio. USD til fordel for de tørkeramte lande;

AG.  der henviser til, at Afrikas Horn og navnlig Somalia blev ramt af alvorlig hungersnød på grund af tørke, hvilket har skabt en humanitær krise for over 12 millioner mennesker i regionen, herunder over 7,5 millioner i Somalia; der henviser til, at hungersnøden ikke blot har kostet mange menneskeliv, navnlig blandt børn, men også forårsaget meget omfattende flygtningestrømme til nabolandene Kenya og Etiopien; der henviser til, at Kommissionen har forøget sin humanitære bistand fra 9 mio. EUR i 2008 til 46 mio. EUR i 2009, men siden nedsatte beløbet til kun 35 mio. EUR i 2010 og 30 mio. EUR i 2011; der henviser til, at Kommissionen efterfølgende ændrede tildelingen til 77 mio. EUR, men først efter den omfattende tørke i sommeren 2011;

AH.  der henviser til, at enhver betydelig forbedring af den humanitære situation i regionen vil være forbundet med EU's øvrige målsætninger for regionen, og at enhver bæredygtig løsning på de forskellige konflikter, der plager regionen, derfor skal tage hensyn til de internt fordrevne menneskers behov, den vedvarende flygtningekrise og dens årsager, herunder strukturel fødevare-usikkerhed, konflikt og indvirkningerne af klimaforandringer, og ligeledes under særlig hensyntagen til de mest udsatte befolkningsgrupper såsom kvinder og børn;

AI.  der henviser til, at de betydelige donorer og politiske aktører i regionen ikke blot omfatter traditionelle politiske og udviklingsmæssige aktører, såsom EU, USA og internationale organisationer som FN og Verdensbanken, men også Tyrkiet, Egypten, Golfstaternes Samarbejdsråd (især Qatar), og Den Islamiske Samarbejdsorganisation; der henviser til, at Kina har spillet en central rolle i at fremme den infrastrukturmæssige udvikling og den økonomiske kapacitet på Afrikas Horn ved at yde bløde ad hoc-lån, der ikke er betingede af, at landene gennemfører effektive reformer, og som ofte fungerer som et incitament for privilegeret adgang til naturressourcer og markedsadgang til det pågældende land;

AJ.  der henviser til, at EU er den største yder af international støtte og humanitær bistand til Afrikas Horn og bidrager til udvikling og sikkerhed i der, både til lands og til vands;

AK.  der henviser til, at etableringen af et sikkert klima for handel og transport er den primære vej til at stabilisere og udvikle regionen, både til lands og til vands;

AL.  der henviser til, at det illegale salg af elfenben er en af de vigtigste indtægtskilder for militser såsom Al-Shabaab, såvel som for de regulære militærstyrker, som følge af en enorm stigning i efterspørgslen fra de asiatiske lande; der henviser til, at ifølge CITES er omfanget af krybskytteri mod elefanter det værste i ti år, og de registrerede mængder af beslaglagte elfenben er de højeste siden 1989;

AM.  der henviser til, at ifølge en rapport fra FN's miljøprogram (UNEP) er der langs den somaliske kyst blevet dumpet store beholdninger af illegalt giftigt affald, med efterfølgende lækager, fuldstændigt uden hensyntagen til lokalbefolkningens sundhed eller miljøbeskyttelse; der henviser til, at samme rapport anfører, at affaldet, der er dumpet i havet, delvist stammer fra EU og øver uoprettelig skade på menneskers helbred og miljøet i regionen, hvilket er en klar krænkelse af menneskerettighederne;

AN.  der henviser til, at regionen i øjeblikket er sakket bagud i forhold til 2015-målene og til, at kun med et opbud af resolut politisk vilje vil der kunne gøres nogen fremskridt i de resterende tre år inden målenes frist udløber;

AO.  der henviser til, at irrationalitet og politisk ekstremisme slår rod i situationer med fattigdom og sult; der henviser til, at fjorten måneder efter at FN officielt har meddelt eksistensen af den første hungersnød i det 21. århundrede på Afrikas Horn, er der tegn på en relativ forbedring af den humanitære situation, men den forbliver kritisk;

AP.  der henviser til, at fremskridt inden for fattigdomsreduktion har lidt tilbageslag på Afrikas Horn på grund af fødevare- og brændstofkriser og den globale økonomiske og finansielle krise og indvirkningerne af klimaforandringerne;

AQ.  der henviser til, at FAO i marts 2012 anslog, at over otte millioner mennesker har behov for hjælp på Afrikas Horn (herunder 3,2 millioner i Etiopien, 2,5 millioner i Somalia, 2,2 millioner i Kenya og 180 000 i Djibuti); der henviser til, at regionen i 2011 blev ramt af den værste tørke i 60 år, hvilket har berørt mere end 13 mio. mennesker, hvoraf hundrede tusinder har måttet forlade deres hjem, og titusinder er omkommet;

AR.  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols arbejde på Afrikas Horn med at retsforfølge gerningsmænd og bekæmpe straffriheden besværliggøres af visse lande i regionen;

AS.  der henviser til, at UNICEF for at fortsætte sit humanitære arbejde og investere i genopretningskapaciteten i Somalia, Kenya og Etiopien har behov for 273 millioner USD i 2012, og at det ved udgangen af juli 2012 kun havde modtaget 33 % af dette beløb;

Generelle rammer

1.  glæder sig over EU's strategi for Afrikas Horn og navnlig dens helhedsorienterede tilgang, som både sætter fokus på sikkerheds- og stabilitetsproblemerne, hævdelse af retsstatsprincippet og sikring af retssikkerheden, hvilket forudsætter velfungerende håndhævelsesmekanismer og procedurer, såvel som et uafhængigt retsvæsen, samtidig med at de bagvedliggende årsager dertil behandles, navnlig gennem udviklingsstrategier og humanitære strategier, baseret på klare målsætninger; opfordrer til fuldstændig gennemførelse af EU's strategiske ramme for Afrikas Horn og støtter de fem dele, der er baseret på:

understreger betydningen af at fremme bæredygtig økonomisk vækst i regionen og begrænse fattigdommen, ved at opfylde menneskers basale behov;

   i) at opbygge demokratiske, solide og ansvarlige politiske strukturer i alle lande på Afrikas Horn;
   ii) at samarbejde med landene i regionen og med regionale og internationale aktører og organisationer med henblik på løsning af konflikter, bl.a. ved at imødegå deres grundlæggende årsager;
   iii) at sikre, at den aktuelle usikkerhed i regionen ikke truer sikkerheden i andre nabostater eller andre regioner og lande;
   iv) at støtte indsatsten for at fremme økonomisk vækst og mindske fattigdommen;
   v) at støtte det politiske og økonomiske regionale samarbejde;

2.  understreger, at en varig løsning på de talrige konflikter i regionen kun vil kunne lykkes, hvis den hævder principperne om godt naboskab til overvindelse af rivalisering og grænsetvister, ikke-indblanding og samarbejde mellem stater, bæredygtig udvikling med og ligelig og retfærdig deling af adgang til ressourcer, med økonomiske muligheder for alle på ensartede vilkår; bemærker, at dette kræver en omformende indsats inden for fredsskabelse, mægling og forsoning såvel som at straffrie tilstande bringes til ophør i samarbejde med Den Internationale Straffedomstol samt fuld respekt for den humanitære folkeret, herunder ubegrænset adgang for humanitær bistand til befolkningen, og for menneskerettigheder; bemærker, at EU i tæt samordning med de regionale organer har en rolle at udfylde for at bistå disse processer, for at bekæmpe udbredelsen af håndvåben og lette våben og for at fremme demobilisering, nedrustning og reintegration af tidligere soldater, men understreger, at folkene på Afrikas Horn i sidste ende er de eneste aktører, der kan formå at skabe varig fred, stabilitet og velstand sammen med ansvarlig regeringsførelse og retsstatsforhold i regionen;

3.  glæder sig over udnævnelsen af EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn som krævet i Parlamentets ovennævnte beslutning af 10. maj 2007 om Afrikas Horn; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant og Kommissionen til aktivt at støtte den særlige repræsentants arbejde ved at garantere tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer og direkte adgang til FSFP-strukturerne og -missionerne såvel som til Kommissionens udviklingspolitiske og humanitærpolitiske strukturer og programmer; minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning anmodede EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn om at forelægge regelmæssige rapporter for Parlamentet; glæder sig i den forbindelse over de regelmæssige rapporter fra EU's særlige repræsentant til Parlamentet og opfordrer ham til at fortsætte dialogen og udvekslingen af synspunkter med Parlamentets medlemmer; glæder sig endvidere over udnævnelsen af EU's særlige repræsentant for Sudan og Sydsudan; mener, at de to særlige repræsentanter bør høres regelmæssigt af de kompetente tjenester med ansvar for de finansielle instrumenter vedrørende EU's foranstaltninger udadtil, og at repræsentanterne regelmæssigt bør give tjenesterne politisk og strategisk rådgivning med henblik på at sikre fuld høring og koordinering af foranstaltninger; gør opmærksom på værdien af regelmæssig dialog og samordning mellem de to særlige repræsentanter og lederne af EU's delegationer i regionen;

4.  mener, at der bør investeres flere ressourcer i IGAD med henblik på at fremme god regeringsførelse samt mekanismer til en effektiv politisk dialog og konsensusskabelse i og blandt alle dets medlemsstater; opfordrer EU til lette denne rolle ved at engagere sig yderligere i deres proces for at opbygge deres interne kapacitet; minder om, at det er helt afgørende at fremme en regional institutionel ramme for dialog og koordinering mellem landene i regionen, navnlig Etiopien, Kenya og Uganda som regionens centrale aktører, der også fremover skal koordinere indsatsen og forfølge fælles mål; minder endvidere om, at IGAD kunne udgøre en passende ramme for dialog og koordinering for så vidt angår udnyttelsen af vitale naturressourcer som vand;

5.  opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge bistands- og støtteforanstaltninger for alle de afrikanske lande, der er militært inddraget i fredsbevarelsesindsatsen i landene på Afrikas Horn og særligt i Somalia;

6.  bifalder EU's beslutning om at yde yderligere støtte til AMISOM med henblik på at sætte denne i stand til at opfylde sin opgave og nå en total styrke på 17.731 personer i overensstemmelse med FN's mandat;

7.  er af den opfattelse, at de resultater, som AMISOM har opnået med hensyn til bekæmpelsen af Al-Shabaab, såsom generobring af kontrollen med Kismayo, bekræfter, at det er af strategisk vigtighed at støtte Den Afrikanske Union; understreger derfor vigtigheden af at fremme AU's proces for institutions- og kapacitetsopbygning og god regeringsførelse samt dens indsatskapacitet, herunder på krisestyrings- og militært plan; bifalder etableringen af en EU-delegation til Den Afrikanske Union i Addis Abeba;

8.  opfordrer til, at der hurtigst muligt ydes støtte til rets- og fængselsvæsenet i de lande, der har samarbejdet med EU om overførsel af personer, der mistænkes for pirateri (Kenya, Seychellerne og Mauritius) samt de somaliske myndigheder for at sikre, at de i overensstemmelse med den internationale lovgivning, navnlig den internationale menneskerettighedslovgivning har den nødvendige juridiske kapacitet og retssikkerhed til at håndtere tilfangetagne pirater og Al-Shabaab-militante; understreger samtidig vigtigheden af at tilbyde tilfangetagne pirater rehabilitering og social reintegration;

9.  beklager, at adskillige pirater og andre forbrydere endnu ikke er blevet anholdt eller, i de tilfælde, hvor de faktisk er blevet anholdt, ofte løslades på grund af manglende holdbare beviser eller manglende politisk vilje til at retsforfølge dem på trods af bistanden fra EU til styrkelse af retsstaten i regionen, udleveringsaftaler, som Unionen har indgået med tredjelande (Kenya, Seychellerne og Mauritius), og bilaterale tilbagetagelsesaftaler for dømte pirater mellem Seychellerne, Puntland og Somaliland, samt diverse internationale juridiske rammer;

10.  glæder sig meget over FN-rapporten af 25. januar 2011, der fremhæver 25 forslag fremsat af Jack Lang, FN's generalsekretærs særlige rådgiver om retlige spørgsmål i relation til piratvirksomhed ud for Somalias kyst; glæder sig også over de relevante opfølgende rapporter udarbejdet af Jack Lang, herunder rapporten om modaliteterne for oprettelse af specialiserede somaliske domstole til piratbekæmpelse af 15. juni 2011 og rapporten fra generalsekretæren om de specialiserede domstole til piratbekæmpelse i Somalia og andre stater i regionen af 20. januar 2012; opfordrer den højtstående repræsentant, EU's særlige repræsentant og de tre missionsledere og delegationsledere til at opprioritere forslagene fra Jack Lang og til at udarbejde en strategi for EU's bidrag til den internationale tilgang til strafferet på somalisk territorium;

11.  gentager sin opfordring til medlemsstaterne om, i samarbejde med Europol og Interpol, at undersøge og spore pengestrømme og konfiskere de beløb, der udbetales som løsepenge til pirater, da der er tegn på, at disse penge indsættes på bankkonti over hele verden, herunder i banker i Europa, og ligeledes til at identificere og opløse de organiserede kriminelle netværk, der høster udbyttet af disse handlinger; opfordrer Rådet til yderligere at lette samarbejdet mellem EU NAVFOR på den ene side og Europol og Interpol på den anden side;

12.  opfordrer indtrængende alle lande i regionen til at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol og minder om, at de, der har undertegnet og ratificeret Romstatutten, er pålagt en bindende forpligtelse; bifalder ligeledes de seneste udviklinger i Den Internationale Straffedomstol, der tillader gennemførelse af undersøgelser og efterforskning i lande, der ikke er en del af eller har ratificeret Romstatutten;

13.  opfordrer EU-institutionerne til fortsat at være opmærksomme og aktive med hensyn til den politiske overgangsproces, der er indledt i Etiopien, og de demokratiske fremskridt, der spirer i Somalia;

14.  mener, at det er ønskeligt at gribe den mulighed, der opstod ved efterfølgelsen af den afdøde etiopiske premierminister Meles Zenawi, der døde den 20. august 2012, ved valget af den nye somaliske præsiden, og tilgangen ved det kenyanske parlamentsvalg i 2013 for:

   i) at arbejde for at fremme respekten for forfatningsmæssige normer, retsstat, menneskerettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder gennem samarbejde og dialog med partnerne fra Afrikas Horn,
   ii) at fortsætte arbejdet med institutionel udvikling, demokratiopbygning og demokratisering,
   iii) at overvåge opfølgningen på valgobservationsmissionens anbefalinger og om nødvendigt at yde støtte til gennemførelse af disse,
   iv) at styrke den politiske dialog på nationalt og regionalt niveau og fortsat rejse spørgsmål om menneskerettigheder, herunder, hvor dette er passende, om udenretslige henrettelser, vilkårlige anholdelser og fængslinger og bekæmpelsen af straffrihed,
   v) at støtte et uafhængigt civilsamfund, der kan udarbejde en social dagsorden;

15.  glæder sig over, at der ved udløbet af den fastsatte frist i Freds- og Sikkerhedsrådets køreplan, som er stadsfæstet i FN's Sikkerhedsråds resolution 2046 (2012), er opnået en aftale mellem Sudan og Sydsudan om olieressourcerne; håber, at den nævnte aftale ligeledes hurtigst muligt endeligt løser problemet vedrørende Sydsudans olietransport håber, at den nævnte aftale ligeledes hurtigst muligt endeligt løser problemet vedrørende Sydsudans olietransport;

Sikkerhedspolitisk ramme

16.  glæder sig over det vigtige bidrag, som EU NAVFOR Atalanta yder for at bekæmpe piraterne og højne søfartssikkerheden ud for Somalias kyst; fremhæver operationens rolle for beskyttelsen af de fartøjer, som Verdensfødevareprogrammet har chartret til at levere bistand til Somalia, samt andre sårbare fartøjer og leverancerne til AMISOM; glæder sig over Rådets afgørelse af 23. marts 2012 om at forlænge EU NAVFOR Atalanta til december 2014 og udvide dets mandat til at angribe piraters operationelle baser på land; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at EU NAVFOR Atalanta støttes behørigt med overvågnings- og patruljeskibe, idet de nuværende glædelige fremskridt i kampen mod piraterne ikke er uafvendelige, samt med midler således at det internationale samfund kan forfølge piraterne, deres finansielle bagmænd og netværk, i erkendelse af, at de mest effektive forholdsregler mod pirateri i realiteten har været de beskyttelsesforanstaltninger ombord på skibene, som skibsrederierne har truffet; glæder sig i denne forbindelse over, at skibsbranchen for nylig har opfordret til et regelsæt for private søfartssikkerhedsselskaber, og opfordrer Den Internationale Søfartsorganisation, flagstater og skibsbranchen til at samarbejde om videreudvikle og implementere klare, sammenhængende og håndhævelsesmulige internationalt aftalte standarder vedrørende brugen af private væbnede sikkerhedskorps ombord på skibe, og opfordrer private søfartssikkerhedsselskaber til at udøve deres virksomhed i nøje overensstemmelse med disse retningslinjer;

17.  konstaterer betydningen af samarbejde mellem EU NAVFOR og de øvrige internationale styrker, der opererer i området, især den landbaserede AMISOM-operation, og mener, at gode forbindelser og tæt samarbejde, herunder informationsdeling, er af central betydning for at sikre et stabilt Somalia; minder om at EU NAVFOR og NATO-operationen Ocean Shield kun kan få held med at afskrække fra og dæmme op for pirateri, hvis der gennemføres en omfattende strategi på Afrikas Horn, og navnlig i Somalia, med henblik på at imødegå årsagerne til, at Somalierne tyer til pirateri for at sikre sig et udkomme; bemærker, at NATO's igangværende piratbekæmpelsesmission, Operation Ocean Shield, har haft held med to kortere piratbekæmpelsesmissioner i oktober 2008, der skulle beskytte WPF-skibsfart;

18.  glæder sig over Rådets (udenrigsanliggender) afgørelse af 12. december 2011 om at iværksætte initiativet vedrørende regional flådekapacitetsopbygning, EUCAP Nestor, med henblik på at styrke flådekapaciteten og den retslige kapacitet samt uddannelse af kystpoliti og dommere efter høring af og samtykke fra de lokale samfund i fem lande på Afrikas Horn og det vestlige Indiske Ocean; opfordrer alle medlemsstaterne til snarest muligt at tilføre kompetent civilt og militært personale til disse missioner; opfordrer til en tæt koordinering med andre initiativer, herunder EU's MARSIC-projekt, under EU's program for vigtige sejlruter, der støttes af stabilitetsinstrumentet og det regionale søfartssikkerhedsprogram, der er oprettet af landene i det østlige og sydlige Afrika og i det Indiske Ocean, og som støttes af EU og har til formål at skride ind mod pirateriet til lands og forbedre de retslige muligheder for anholdelse, overførsel, tilbageholdelse og retsforfølgelse at piratmistænkte; mener, at en styrkelse af sikkerhedskapaciteten i de kystnære lande, tackling af pirateriets tilgrundliggende årsager på land og tilskyndelse til at følge BMP4-bedste forvaltningspraksis for skibsfart og forbedrede standarder for den maritime sikkerhedsbranche, er en forudsætning for, at det internationale samfund vil kunne opnå det brede mål om stabilitet og sikkerhed i regionen og dermed reducere antallet af flådepatruljer i området;

19.  glæder sig over beslutningen fra juli 2011 om at udvide og refokusere mandatet for EU's uddannelsesmission (EUTM) med base i Uganda; opfordrer ikke desto mindre til en nøjere sortering og overvågning af alle rekrutter, der uddannes af EUTM, for så vidt angår disses adfærd og ansvarlighed med henblik på at sikre, at mindreårige eller personer med tilknytning til militante grupper ikke optages i programmet, at de integreres i de somaliske væbnede styrker, og til at eventuelle afhopninger noteres og undersøges øjeblikkeligt; opfordrer i denne forbindelse EU til at påtage sig en rolle i forbindelse den nøje overvågning af betalingskæden for uddannelse af styrker med henblik at sikre, at pengene ender hos de tilsigtede modtagere og skaber motivation, loyalitet og engagement, hvorved det sikres, at evnen til at påtage sig ansvaret forbliver hos de fremtidige sikkerhedsstyrker i Somalia;

20.  understreger behovet for en tæt strategisk koordinering blandt alle sikkerhedsrelaterede aktører, især EU NAVFOR Atalanta, EUTM Somalia, EUCAP Nestor, NATO (Operation Ocean Shield), den USA-ledede flådestyrke CTF-151, FN og AMISOM; konstaterer, at der findes internationale koordinationsmekanismer, såsom kontaktgruppen om piratvirksomhed ud for Somalia kyst CGPCS) i New York og SHADE-mekanismen (Shared Awareness and Deconfliction) i Bahrain; glæder sig derfor over Rådets afgørelse af 23. marts 2012 om at aktivere EU-operationscenteret for en foreløbig toårig periode med henblik på at samordne og øge synergierne mellem de tre FSFP-missioner på Afrikas Horn, såvel som de Bruxelles-baserede strukturer inden for rammerne af strategien for Afrikas Horn og i samråd med EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn;

21.  noterer sig, at der er tegn på at LRA udvider sit område, inddrager flere lande i kampen og bringer flere børn i fare; minder om, at bekæmpelsen af LRA og jagten på dets leder Joseph Kony har været stærkt afhængig af finansiering, udstyr og logistisk støtte fra USA; opfordrer EU til i samarbejde med USA at koordinere enhver yderligere bistand, der er nødvendig i bekæmpelsen af LRA, under ledelse af AU;

22.  fordømmer utilstrækkeligheden i gennemførelsen af CITES-konventionens bestemmelser; opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme etableringen af en certificerings- og kontrolsystem for elfenbensimport til EU i lighed med den vellykkede Kimberley-proces;

Styrkelse af den samlede tilgang

23.  bifalder EU's strategi for Afrikas Horn, der ikke blot omfatter sikkerhed og humanitærpolitik, men også langsigtet udviklingspolitik og 2015-målene; understreger vigtigheden af et mere langsigtet perspektiv for udviklingspolitikken og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere deres politikker i den henseende og anvende fælles programmering for de forskellige lande og regioner snarest muligt;

24.  mener, at et stabilt og sikkert Afrikas Horn ville have en positiv politisk og sikkerhedsmæssig indvirkning, der rækker videre end regionen, også hvad angår investeringer og sikre søveje i Det Indiske Ocean; er af den opfattelse, at der på G-20 plan bør indledes overvejelser omkring strategier til fremme af sikkerhed og stabilitet i regionen og koordinering med henblik på at yde de nødvendige finansielle ressourcer til gennemførelse af en omfattende indsats; noterer sig den forbindelse de positive erfaringer med Somaliakonferencen, der blev afholdt i London i februar 2012, og opfordrer Unionens højtstående repræsentant/Kommissionens næstformand til at undersøge muligheden for afholdelse af en lignende konference i 2013;

25.  mener, at der bør lægges mærke til Afrikas Horn også i kraft af dennes stærke økonomiske potentiale, navnlig hvad angår mineraler og landbrug; opfordrer derfor Rådet, Kommissionen, EU's Udenrigstjeneste og EIB til i samarbejde med andre multilaterale donorer og finansielle institutioner at identificere projekter af fælles interesse for landende i regionen, der kan fremme samarbejde og positiv indbyrdes afhængighed, f.eks. inden for områderne energiforsyning, herunder vedvarende energi og naturressourcer, bl.a. vand; understreger vigtigheden af grænseoverskridende handel, adgang til internationale markeder, havneinfrastrukturer og tilvejebringelse af passende korridorer for adgang til havne for indlandsstater som et vitale dele af den langsigtede udvikling af Afrikas Horn; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en dybdegående analyse af dimension og indvirkning i økonomisk, miljømæssig og social henseende af jordforpagtningspraksisser til tredjelande på Afrikas horn og at foreslå mulige beskyttelsesstrategier og mekanismer;

26.  er af den opfattelse, at styrkelse af den regionale sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme og pirateri er af afgørende betydning, men at dette ikke må overskygge det tvingende behov for først og fremmest at støtte fattigdomsbekæmpelsen i regionen, navnlig da EU ifølge oprettelsesakten er forpligtet til at tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet - først og fremmest nedbringelse og udryddelse af fattigdommen - i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene (artikel 208, stk. 1, i TEUF); bemærker, at alle landene på Afrikas Horn er udviklingslande, og at de - bortset fra Sudan og Sydsudan, der ikke har undertegnet Cotonouaftalen - på denne baggrund har modtaget to mia. EUR i udviklingsbistand (hvoraf 644 mio. alene gået til Etiopien) til nationale og regionale vejledende programmer under den 10. EUF (2008-2013); påpeger, at regionen, der omfatter Østafrika, det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean, i samme periode har modtaget 619 mio. EUR, delvist til Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD), med sigte på udryddelse af fattigdommen i regionens lande og som støtte til opnåelse af 2015-målene; minder endelig om, at fredsfaciliteten for Afrika, et af EUF's underinstrumenter, yder økonomisk støtte til AMISOM;

27.  er af den opfattelse, at EU (medlemsstaterne og Kommissionen), som verdens største donor af udviklingsbistand og humanitær bistand til regionen - til dels takket være centraliseringen af dets diplomatiske indsats gennem EU-Udenrigstjenesten og EU's særlige repræsentant, operation EU NAVFOR Atalantas gode resultater og en række medlemsstaters diplomatiske korps og militære styrker i regionen - kunne gøre mere for at udrydde den udbredte fattigdom i regionen og de »lommer«, hvor der hersker anarki og retsløshed;

28.  finder det ønskeligt at udnytte det momentum, som har budt sig med valget den 10. september 2012 af den nye somaliske præsident, Hassan Sheikh Mohamud, til - ved hjælp af den strategiske ramme for Afrikas Horn og med støtte fra EU's særlige repræsentant i regionen, EU-Udenrigstjenesten og de nationale diplomatier såvel som støtte fra Den Afrikanske Union - at arbejde for at få etableret normale diplomatiske og økonomiske forbindelser mellem Etiopien og Eritrea og for en løsning af den somaliske krise, da dette ville gavne udviklingen i hele regionen; bemærker, at Great Lakes-regionen, som grænser op til den vestlige del af Afrikas Horn, også er en af de mest ustabile regioner i verden med nogle stærkt underudviklede lande, der hærges af væbnet vold - f.eks. Den Demokratiske Republik Congo (DRC) - og sågar af krig med et eller flere nabolande - f.eks. spændingerne mellem DRC og Rwanda, som hører med til Afrikas Horn i bredere forstand; understreger, at der ved gennemførelsen af EU's strategi for Afrikas Horn ikke må ses bort fra de mulige konsekvenser heraf for den hårdt tiltrængte udvikling af naboregionerne (især Great Lakes-regionen, Centralafrika og det sydlige Afrika).

29.  bifalder af hensyn til både den regionale udviklingsbistand og den humanitære bistand den nye plan for Afrikas Horn, som Kommissionen har foreslået i 2012 under navnet SHARE (Supporting Horn of Africa Resilience), som sigter mod at være et instrument, der sammenkobler kortsigtet humanitær bistand med langsigtet udvikling for at bryde den onde cirkel af kriser, som plager regionen; støtter fuldt og helt Kommissionen i dens bestræbelser på at forstærke sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD); opfordrer EU til inden for dette program at arbejde sig frem imod at tilvejebringe forskellige indkomstmuligheder og bedre adgang til markeder og information med henblik på at øge husstandsindkomsten for kvægnomader, kombinerede landbrugere og kvægavlere samt for befolkningerne ved floder, i kystområder, byer og bymæssige områder for at forbedre adgangen til grundlæggende sociale tjenesteydelser samt tilstræbe at tilbyde pålidelige og forudsigelige niveauer af bistand til befolkningsgrupper, der er udsat for permanente og sæsonbetingede risici;

30.  glæder sig over EU's nye SHARE-program, som har til formål at øge modstandskraften i landene på Afrikas Horn over for de forskellige trusler, de står over for, men slår kraftigt til lyd for, at programmet samordnes med EU's strategi for Sahel, som står over for de samme udfordringer (terrorisme, narkotikahandel, klimaforandringer, flygtningestrømme og internt fordrevne etc.);

31.  finder, at det er vigtigt at understøtte landbruget og den husdyrbrug-baserede økonomi og husdyropdræt i landene på Afrikas Horn, og glæder sig over det betydelige arbejde, som ngo'erne har udført inden for disse områder;

32.  opfordrer Kommissionen til at støtte alle programmer for adgang til vand, som er en grundlæggende menneskerettighed og et af menneskehedens fælles goder, og til at understøtte de offentlige og private partnere for adgang til drikkevand;

33.  insisterer på, at EU's bistand til Afrikas Horn, når dette er muligt, ikke bør bestå af direkte budgetstøtte, men bør tildeles med henblik på at opnå specifikke mål på basis af klare resultatindikatorer; er af den opfattelse, at bistanden, når det er nødvendigt, at den tildeles i form af budgetstøtte, bør gøres betinget af opnåelse af specifikke mål; mener, at programmer, der er rettet mod at støtte EU's strategi for Afrikas Horn bør kunne drage nytte af blandingen af ressourcer, f.eks. at støtte til sådanne programmer bør være åben for andre internationale donorer på baggrund af klare fælles standarder med henblik på at lette en koordineret, ensrettet tilgang for alle donorer og minimal risiko for modsatrettede tilgange eller overlapning; mener, at EU på samme måde kunne deltage i finansieringen af tredjepartsprogrammer i regionen, forudsat at den fulde overholdelse af reglerne for EU's finansielle bistand kan sikres;

34.  opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at yde neutral, upartisk og uafhængig humanitær bistand til sårbare befolkninger og støtte landene i regionen i at styrke deres nationale kapaciteter ved hjælp af strategier for reduktion af katastroferisici og langsigtede programmer for udviklingssamarbejde inden for tørkeberedskab, landbrug, udvikling af landdistrikter og fødevaresikkerhed;

35.  understreger, at selv om det er sandt, at årsagen til fødevaretragedien på Afrikas Horn (som i Sahel) skyldes gentagne tørkeperioder, fejlslagen høst og stigende priser, bør der tages hensyn til, at der foruden disse konjunkturmæssige grunde (selv hvis tørke i dag kan betragtes som et strukturelt problem) også er andre væsentlige grunde, såsom samfundenes opsplitning og den uforholdsmæssige fremme af eksport af landbrugsprodukter på bekostning af fødevaresuveræniteten og landbrug beregnet til eget forbrug og til salg på nationale markeder;

36.  understreger, at respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er en ufravigelig del af grundlaget for Unionens engagement med tredjelandspartnere; er derfor dybt bekymret over rapporterne om vilkårlige anholdelser, mishandling af fanger og vold mod demonstranter samt repressive foranstaltninger mod politisk opposition, herunder censur og vilkårlig tilbageholdelse af journalister og aktivister i hele regionen; opfordrer alle myndigheder på Afrikas Horn til at respektere disse grundlæggende principper og løslade alle politiske fanger uden forbehold;

37.  udtrykker sin dybe bekymring over opkøb af jord i Afrika, der risikerer at underminere den lokale fødevaresikkerhed og øge hungersnøden; opfordrer regeringerne på Afrikas Horn og EU til at vurdere, hvilke følger den nuværende erhvervelse af landbrugsjord får for fattigdommen i landdistrikter og for den aktuelle hungersnødskrise; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage spørgsmålet om opkøb af jord i den politiske dialog med udviklingslandene med henblik på at gennemføre politikkohærens;

38.  er bekymret over påstandene om EU-virksomheders og kriminelle netværks ulovlige dumping af affald; minder om, at ulovlig dumping af affald vækker stor bekymring hos de somaliere, der lever langs kystlinjen; opfordrer Unionens højtstående repræsentant/Kommissionens næstformand og Kommissionen til gennem et uafhængigt organ straks at gennemføre en fuldstændig undersøgelse, herunder indsamling af beviser og prøver og, afhængig af udfaldet af undersøgelsen, at overveje mulige retlige foranstaltninger, herunder erstatningskrav, fra europæiske virksomheder, EU-medlemsstater og EU;

39.  erkender, at det er af afgørende betydning at opretholde uafhængig og upartisk humanitær bistand til alle konfliktramte befolkninger på Afrikas Horn og at der fortsat bør ydes passende støtte, navnlig til Somalia; understreger, at enhver reducering af bistanden vil kunne medføre, at den somaliske befolkning glider tilbage til en humanitær krise; understreger nødvendigheden af, at der ud over den humanitære bistand, gøres en indsats som f.eks. med initiativet for EU-støtte til modstandsdygtigheden i Afrikas Horn (SHARE), der skal udbygges med henblik på at sikre modstandsdygtighed og forbedrede levevilkår for lokalbefolkninger;

40.  understreger, at menneskerettigheder særligt for kvinder, børn, lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle og religiøse mindretal længe er blevet ignoreret i regionen og noterer sig, at sekterisk islamisme har spredt sig i dele af Afrikas Horn og truer mindretallenes friheder;

41.  understreger vigtigheden af europæisk støtte til civilsamfundet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre koordineret støtte til civilsamfundet både i de enkelte lande og på grænseoverskridende og regionalt plan;

42.  understreger vigtigheden af, at der fortsat ydes bistand til Sydsudan med henblik på at skabe og opretholde et effektivt civilsamfund; er overbevist om, at det nye instrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder bør omfatte ad hoc-finansieringslinjer for Afrikas Horn; mener, at det bør overvejes at udvide Den Europæiske Demokratifond til at omfatte landene på Afrikas Horn;

Sudan og Sydsudan

43.  bifalder de aftaler, der indgået mellem Sudan og Sydsudan om genoptagelse af olieeksport og demilitarisering af grænserne og opfordrer begge lande til at overholde dem; opfordrer hvert af de to lande til at ophøre med at skjule eller støtte oprørsgrupper fra det andet land; opfordrer indtrængende til fortsatte forhandlinger om fastsættelsen af grænserne mellem de to lande med henblik på at undgå at der opstår yderligere konflikter, der kunne bringe den nyligt indgåede aftale i fare og anbefaler, at begge ledere fortsætter drøftelserne med henblik på at nå til enighed om status for Abyei og andre omstridte områder, i overensstemmelse med AU-køreplanen og FN's Sikkerhedsråds resolution 2046 (2012) snarest muligt; lykønsker den tidligere præsident Mbekis panel på højt plan, der delvist er finansieret af EU, med resultaterne af den forhandlings- og mæglingsindsats, der er gjort mellem Sudan og Sydsudan, og med støtte fra AU; opfordrer EU's særlige repræsentant for Sudan og Sydsudan til at koordinere indsatsen med delegationscheferne i Sudan og Sydsudan for at sikre, at EU's engagement, politiske indsats og bistand fortsat har en meget høj grad af synlighed;

44.  bifalder det aftalememorandum, der er indgået separat mellem den sudanske regering og SPLM(Nord) med FN, Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga med henblik på at muliggøre levering af humanitær bistand til civilbefolkningerne i staterne i Blå Nil og i Sydkordofan;

45.  er bekymret over, at volden på ny er blusset op i staten Jonglei i Sydsudan, hvilket truer de fremskridt, der er gjort med skabelsen af fred og sikkerhed i regionen, og støtter UNMISS' (FN's mission i Sydsudan) krav om en undersøgelse og kræver, at gerningsmændene straffes; opfordrer Sydsudans regering til:

understreger vigtigheden af EU's fortsatte bistand til Sydsudan med henblik på at styrke kapacitetsopbygningen af landets offentlige administrationsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder og derved skabe og støtte et effektivt civilsamfund og fremme god regeringsførelse; opfordrer EU til at lægge pres på Sydsudan, for at dette ratificerer centrale internationale menneskerettighedstraktater, og bistå landets myndigheder med gennemførelsen af disse; fordømmer de militære styrkers rapporterede overgreb mod civile under demilitariseringsprocessen og opfordrer den sydsudanske regering til at foretage en uafhængig undersøgelse af overgrebene med henblik på at holde de involverede soldater ansvarlige og sikre, at ofrene gives oprejsning;

   i) at træffe de nødvendige foranstaltninger for at styrke sine internationale og nationale rammer for menneskerettigheder, herunder ved på ny at bekræfte sine forpligtelser i henhold til internationale menneskerettighedstraktater, som Sudan var del af, da Sydsudan var uafhængigt, idet ethvert forbehold over for dem trækkes tilbage, og ved uden forbehold at blive del af andre centrale internationale menneskerettighedstraktater;
   ii) straks at tage medlemmer af undersøgelseskomitéen om krisen i staten Jonglei i ed og give dem de nødvendige midler til at foretage en uafhængig, fuldstændig og upartisk undersøgelse;
   iii) straks at pålægge et officielt moratorium for henrettelser med henblik på at afskaffe dødsstraf og omstøde alle dødsdomme til fængselsstraffe;

46.  fordømmer på det kraftigste alle voldshandlinger mod civilbefolkningen i strid med den humanitære folkeret og menneskerettighederne i Sudan; opfordrer EU og det internationale samfund til at nå til enighed om en fælles strategi for håndtering af beskyttelsen af civile og tilendebringelse af overtrædelse af menneskerettigheder, navnlig i Darfur, Sydkordofan og Blå Nil; anmoder regeringen i Sudan og SPLM/Nord om at straks at engagere sig i direkte forhandlinger med henblik på at blive enige om en fuldstændig indstilling af kamphandlingerne og nå en politisk løsning på grundlag af rammeaftalen af 28. juni 2011, som fastsat i FN's Sikkerhedsråds resolution 2046 (2012); understreger vigtigheden af at bevare internationale aktører i konfliktområderne og opfordrer indtrængende de sudanske myndigheder til at garantere deres sikkerhed, og ligeledes civiles sikkerhed; minder om EU's og medlemsstaternes ansvar for styrket støtte til og samarbejde med Den Internationale Straffedomstol ved gennemførelsen af de arrestordrer, der er udstedt på Ahmad Muhammad Harun, Ali Muhammad Ali Abd-Al-Rahman, Abdel Rahim Mohammed Hussein og præsident Omar Hassan Ahmad Al Bashir;

47.  er bekymret over forværrelsen af de sundhedsmæssige vilkår for de sudanske flygtninge, der anslås at udgøre 170 000 personer, hvoraf halvdelen er børn, i fire lejre i Det Øvre Nilen og i enhedsstaten, hvor risikoen for infektioner, diarré og malaria breder sig hastigt og forværres på grund af fejlernæring;

48.  fordømmer enhver støtte fra både Sudan og Sydsudan til enhver væbnet gruppe, der ikke tilhører den regulære hær;

Somalia

49.  noterer sig resultatet af præsidentvalget den 20. august 2012 i Somalia; opfordrer indtrængende alle aktører i Somalia til at forpligte sig til at arbejde for demokrati, retsstat og menneskerettigheder, som den eneste vej ud af den onde cirkel af fattigdom, underudvikling og usikkerhed; understreger, at udløbet af TFG's mandat er en vigtig test af Somalias potentiale for at bevæge sig mod en velfungerende stat og af dets evne til at genopbygge institutioner, der er stærke, demokratiske og virkelig repræsentative; mener, at det er afgørende at fremme en inklusiv politisk dialog i Somalia og konsensusskabende processer til at støtte den nye regering; opfordrer den nye føderale regering og den nye præsident Hassan Sheikh Mohamud til at arbejde hen imod en forsoning blandt det etiopiske folk ved at bygge på Garoweaftalen for at oprette den nye føderale stat og påbegynde den lange men vigtige proces med at skabe fred, sikkerhed og demokrati for alle somaliere;

50.  glæder sig over, at det første formelle parlament i Somalia i 20 år for nylig blev taget i ed og håber, at dette vil være første skridt i en overgang mod et mere repræsentativt parlamentarisk demokrati; bemærker, at kvoten for kvindelige medlemmer i parlamentet, som fastsattes til 30 %, næsten er nået, og minder om, at en meningsfyldt inddragelse af kvinder fra alle sektorer i det offentlige liv er vigtig, hvis indsatsen for kriseløsning og fredsopbygning skal lykkes;

51.  bifalder afslutningen på overgangen i Somalia som en mulighed for fornyelse; udtrykker sin anerkendelse af det arbejde, der er udført af underskriverne af Somaliakøreplanen, de traditionelle ældste, den nationale forfatningsgivende forsamling, det nye føderale parlament og den tekniske udvælgelseskomité og deres roller i afslutningen på overgangsperioden i Somalia; bifalder den afgående præsidents engagement i at støtte og arbejde sammen med Præsident Hassan Sheikh Mohamud; opfordrer indtrængende alle politiske aktører i Somalia til at samarbejde med de nye myndigheder; bifalder præsident Hassan Sheikh's vision for Somalia og hans intentioner om at sikre etablering af inklusive, brede forvaltningsinstitutioner, stabilitet, retsstat og god forvaltning, økonomisk genopretning, fredsskabelse og forsoning, levering af offentlige ydelser og et forbedret forhold mellem Somalia og resten af verden; opfordrer ham indtrængende til at respektere sine forpligtelser til gennemsigtig og ansvarlig regeringsførelse, til at bekæmpe korruption på alle niveauer, til at sikre inklusiv dialog og oprettelse af repræsentative og ansvarlige institutioner på nationalt, regionalt, distrikts- og lokalt plan i overensstemmelse med Somalias provisoriske forfatning;

52.  opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden og EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn til at foretage en kritisk gennemgang af Djibouti-fredsprocessen og overveje at udsende et mæglerteam sammensat af personer, som nyder tillid hos et bredt spektrum af somaliske aktører, herunder kvindeorganisationer, og som er i stand til at bringe en række somaliske aktører til forhandlingsbordet; opfordrer Unionens højtstående repræsentant/Kommissionens næstformand til at iværksætte en proces for det somaliske civilsamfunds aktører i og uden for landet, hvilket vil muliggøre en regelmæssig og fortsat drøftelse af mulige løsninger på de politiske problemer i landet; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at bringe disse to processer sammen og i den forbindelse tage den vellykkede fredsproces mellem 2000 og 2005 i Sudan som eksempel;

53.  glæder sig over den somaliske regerings nylige fredsinitiativ, der tilbyder civile job og uddannelse til afhoppere fra Al-Shabaab-oprørerne; bifalder den nylige godkendelse af en ambitiøs forfatning, der lover lige rettigheder for alle borgere uanset køn, religion, social og økonomiske status, politisk overbevisning, klan, handicap, beskæftigelse, fødsel eller dialekt, forbyder kvindelig kønslemlæstelse og nedsætter en sandheds- og forsoningskommission; er imidlertid bekymret over, at den nye forfatning, i et land plaget af årtiers intern strid, ikke behandler spørgsmålet om deling af magt og ressourcer mellem landets centrale del og regionerne, og opfordrer til et tættere samarbejde mellem de nye myndigheder med henblik på at behandle disse problemer;

54.  opfordrer de somaliske myndigheder til at prioritere institutionsopbygning og etablering af en ansvarlig, gennemsigtig og integrerende politistyrke snarest muligt, eftersom dette vil styrke befolkningens tillid til den nye regering; fremhæver i den forbindelse EUTM Somalias værdifulde bidrag i forbindelse med landets sikkerhedsstyrker; regner med medlemsstaternes fortsatte støtte i denne FSFP-missions arbejde, der bestræber sig på at skabe opmærksomhed på respekt for menneskerettigheder, kønsaspekt og retsstat i det somaliske militær; noterer sig, at udviklingen af stabile, ansvarlige og inklusive somaliske institutioner bør række videre end sikkerhedsstyrker og bør være somalisk ledet og ejet, hvis Somalia skal blive en levedygtig stat;

55.  understreger, at bæredygtige og inklusive økonomiske strukturer og en ordning for fordeling af indtægterne fra den fremtidige olie- og gasudvinding mellem regionerne og det føderale niveau til gavn for hele befolkningen er afgørende for Somalias langsigtede bæredygtighed som en velfungerende føderal stat; opfordrer indtrængende det internationale samfund til ikke at gentage fortidens fejltagelser ved at koncentrere bistanden om de føderale institutioner i Mogadishu på bekostning af Somalias regioner, idet de sidstnævnte kan spille en central rolle i den decentraliserede ydelse af grundlæggende tjenester og stabilitet til regionen; opfordrer EU til at mobilisere alle ressourcer under dette vindue af muligheder for at bistå de regionale enheder i Somalia med denne afgørende proces med overgang til demokratisk styre; opfordrer på grund af de seneste politiske og sikkerhedsmæssige udviklinger i Somalia medlemsstaterne og Unionens højtstående repræsentant/næstformanden for Kommissionen til i tæt samarbejde med de legitime somaliske myndigheder, Den Afrikanske Union og IGAD samt USA's regering til at overveje en mission vedrørende reform af sikkerhedssektoren, så snart situationen på stedet tillader dette;

56.  erkender, at fredsprocessen i Somalia må foregå nedefra og op; understreger, at EU skal sikre, at dens strategi gør det muligt at give tilstrækkelig støtte til de lokale bestræbelser på at skabe fred og løse konflikter, og at det bliver en national og regional prioritet; minder også om, at lokal legitimitet vil bidrage til fremvæksten af statsinstitutioner i Somalia, der kan sikre stabiliteten på lang sigt;

57.  minder om, at Den Afrikanske Union har udsendt den militære mission AMISOM til Somalia, som har mandat fra FN's Sikkerhedsråd, men desperat har behov for, at flere lande bidrager med tropper;

58.  understreger nødvendigheden af, at EU i tæt samarbejde med USA og Den Afrikanske Union spiller en central rolle for Somalias fremtid;

59.  opfordrer indtrængende det internationale samfund til i samarbejde med Den Internationale Røde Kors Komite og Røde Halvmåne snarest muligt at etablere og udvikle sundhedsinfrastruktur og ambulante lægecentre og klinikker for ernæringsterapi Somalia;

60.  glæder sig over oprettelsen af den lokale stabilitetsfond, der blandt andet har sigte på at samordne den internationale bistand til de nyligt befriede og tilgængelige områder i det sydlige Somalia;

61.  beklager dybt, at 13 journalister og medieansatte er blevet dræbt i regeringskontrollerede områder af Somalia siden december 2011, og at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til strafforfølgning i disse sager; understreger vigtigheden af at sikre ytringsfriheden og opfordrer indtrængende den nye regering og præsidenten til at træffe foranstaltninger med henblik på at yde bedre beskyttelse af journalister og at gennemføre troværdige undersøgelser af disse drab;

62.  opfordrer EU og alle regionale og internationale partnere til drage størst mulig nytte af den mulighed, der er skabt af den nye regering i Somalia, der, sammen med det tilsyneladende fald i Al-Shabaab-bølgen i landet, gør det muligt at indlede en ny politisk epoke i Somalia; understreger derfor, at det er nødvendigt at det internationale samfund, og navnlig EU, står klar til at yde støtte til legitime og demokratiske myndigheder på området institutionel kapacitetsopbygning, sikkerhedssektorreform samt afvæbning, demobilisering og reintegration, og til at støtte civilsamfundet; opfordrer indtrængende Unionens højtstående repræsentant/Kommissionens næstformand til at sikre, at EU's indsats i Somalia fremmer et frit og åbent samfund, der respekterer og opretholder menneskerettigheder, især kvinders rettigheder og mindretals rettigheder, og sikrer balance mellem kønnene i alle samfundets sektorer;

63.  understreger det meget positive eksempel i Somaliland, som i mere end 20 år har demonstreret sin evne til at udvikle og styrke sine demokratiske, økonomiske og administrative strukturer og skabe en bæredygtig demokratisk proces; bemærker, at Somaliland hidtil med stor succes har formået at styrke sikkerheden og stabiliteten på sit område og samarbejde i kampen mod pirateri og terrorisme; udtrykker imidlertid bekymring over, at Somaliland kan blive sårbar, hvis Al-Shabaab omgrupperer sig i Somalilands grænseområder; understreger derfor vigtigheden af at støtte Somaliland i kampen mod terrorisme, herunder foranstaltninger med henblik på at fremme den økonomiske diversificering og opbygge kapacitet til at øge beskæftigelsen blandt unge for at begrænse rekruttering blandt de unge; påpeger vigtigheden af, at Somaliland fremmer den økonomiske og sociale udvikling i regionen for på den måde at bekæmpe radikalisering af ustabile områder på dets territorium; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at hjælpe Somaliland med at styrke sine udviklingsperspektiver og fremme den økonomiske og sociale stabilitet; understreger, at det i forbindelse med fastlæggelsen af en løsning for den langsigtede stabilitet og sikkerhed i Somalia er vigtigt at evaluere det positive eksempel på stabilitet i Somaliland;

64.  glæder sig over, at Unionens højtstående repræsentant/Kommissionens næstformand kraftigt gav udtryk for støtte til de nye føderale institutioner i Somalia under FN's Generalforsamlings minimøde om Somalia, der blev afholdt i New York, og navnlig hendes engagement i en fireårig proces for konsolidering af de nye føderale institutioner og regionale forvaltninger, samt i en international konference om Somalia i 2013; opfordrer Somaliland og de andre føderale enheder til at spille en fuldstændig og støttende rolle i forhandlingerne om deres retlige og politiske forhold til de nye føderale institutioner med henblik på at opnå en bæredygtig, stabil og fremgangsrig somalisk føderal stat;

Etiopien og Eritrea

65.  påpeger Etiopiens centrale rolle for den politiske og økonomiske stabilitet i hele regionen; noterer sig, at Hailemariam Desalegn, Etiopiens nye premierminister, i sin indsættelsestale understregede vigtigheden af at styrke menneskerettigheder og demokratiske institutioner i landet med henblik på at fremme udviklingen af en demokratisk kultur og fuldstændig respekt for menneskerettighederne i landet; mener, at den nye etiopiske regering gør det muligt at inddrage Etiopien i alle spørgsmål af almindelig interesse eller bekymring, herunder de, der tidligere kan have været præget af meningsforskelle, og understreger betydningen af at støtte Etiopien på dettes vej til et nyt demokratisk system gennem positiv dialog og partnerskab; støtter Etiopien i dennes bekæmpelse af terrorisme men understreger, at denne bekæmpelse bør ske i fuldstændig respekt for de grundlæggende rettigheder;

66.  håber, at Etiopien, under ledelse af premierminister Hailemariam Desalegn, der blev udnævnt den 21. september 2012, engagerer sig i en proces med en reel overgang til demokrati med henblik på at virkeliggøre sit stærke, demokratiske potentiale og derved sætter en stopper for hindringer for religiøs frihed og civilsamfundets friheder; opfordrer EU's Udenrigstjeneste, EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at indlede et samarbejde med Etiopien med menneskerettigheder som en prioritet, således at det kan udnytte muligheden i forbindelse med den igangværende politiske overgang til at indføre en egentlig demokratisk overgang, som er baseret på den centrale placering af menneskerettigheder og grundlæggende friheder, mediefrihed og fuld anerkendelse af ytringsfriheden; opfordrer EU og det internationale samfund til fortsat at være opmærksomme og aktive med hensyn til den politiske overgangsproces, der er indledt i Etiopien, at fremme styrkelsen af demokratiske institutioner og gøre politisk og militær bistand og udviklingsbistand betinget af konkrete demokratiske reformer, der skal omfatte frigivelse af alle samvittighedsfanger, som Eskinder Nega og andre journalister, menneskerettigheds- og udviklingsaktivister og oppositionsledere, uhindret adgang for FN's særlige rapportører om menneskerettigheder til alle regioner og tilbagholdelsesfaciliteter, ophævelse eller ændring af bekendtgørelsen om terroristbekæmpelse, samt oppositionens tilbagekomst; opfordrer EU til at finde innovative og sikre måder til at bistå det kæmpende civilsamfund i Etiopien finansielt og politisk og engagere sig i en tæt dialog med oppositionen, både den, der er i Etiopien, og den, der er i eksil;

67.  konstaterer, at der for øjeblikket i Etiopien hverken findes retsvæsen eller uafhængige medier som følge af en bevidst strategi for at begrænse og blokere dommerne, kontrollere medierne, skræmme oppositionen og lukke munden på menneskerettighedsorganisationerne;

68.  påpeger, at adskillige journalister er blevet retsforfulgt under loven om terrorbekæmpelse af 2009; fordømmer den seneste juridiske forfølgelseskampagne som den føderale højesteret har indledt ved at dømme bloggeren Elias Kifle in absentia til livsvarigt fængsel, og Wubishet Taye, viceredaktør på en lokal avis og klummeskribent Reeyot Alemn til fjorten års fængsel hver; glæder sig dog over, at de svenske journalister Martin Schibbye og Johan Persson for nylig blev benådet efter premierminister Meles Zenawis død; opfordrer indtrængende den nye regering på samme måde at benåde de, der er vilkårligt dømt;

69.  understreger det store potentiale med hensyn til dæmningsprojektet Grand Renaissance ved den Blå Nil i Benishangul-Gumuz-regionen i Etiopien for produktionen af ren energi og den økonomiske udvikling i hele regionen; støtter det internationale panel af eksperter, der er nedsat mellem Etiopien, Sudan og Egypten om et sådant projekt og anmoder om bedre aftale for så vidt angår deling af vandressourcer fra Nilen og energi, der produceres af det vandkraftværk, der er tilknyttet dæmningen;

70.  opfordrer Etiopiens regering til officielt at godkende grænsekommissionens afgørelser om grænser mellem Eritrea og Etiopien som endelige og bindende i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1907 (2009) og 2023 (2011) samt med AU's og IGAD's relevante resolutioner; opfordrer derfor den eritreiske regering til at acceptere en dialog med Etiopien med henblik på at fremme processen for tilbagetrækning af tropper fra grænsen og for fysisk grænsedragning i henhold til grænsekommissionens afgørelse, under hensyntagen til vigtigheden af at holde samfundene sammen, samt en normalisering af forholdet til Etiopien, herunder en genåbning af grænsen; opfordrer det internationale samfund til at indlede et samarbejde med Eritrea og forsvare og forsvare den eritreiske befolknings interesser og behov, samtidig med at der lægges pres på regimet og de militære styrker for at tillade de internationale organisationer adgang, forberede de længe lovede valg og åbne det politiske rum i landet; understreger, at al EU-bistand, der ikke går til humanitære formål, kun bør ydes efter tilsagn fra de eritreiske myndigheder om at fremme overgangen til demokratiske forhold og forbedre menneskerettighedssituationen i landet med gennemsigtige og konkrete benchmarks og det eritreiske folks grundlæggende behov; opfordrer Eritrea til at afstå fra at yde støtte til væbnede grupper, der underminerer fred og forsoning i Somalia og, mere generelt, regional stabilitet; opfordrer til ytrings- og presse- og religionsfrihed, samt indførelse af frie og retfærdige valg og demokrati i landet; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af politiske fanger, herunder den fængslede journalist Dawit Isaac, der har været fængslet uden rettergang i mere end 4 000 dage;

o
o   o

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne, EU's særlige repræsentant for Sudan, EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn, EU's medlemsstater, Tyrkiets regering, De Forenede Staters Kongres, De Forenede Staters Udenrigsministerium, Kommissionen for Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament, regeringer og parlamenter i Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling IGAD) og myndighederne i Somaliland.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0203.
(2) EUT C 46 E af 24.2.2010, s. 102.
(3) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 51.
(4) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 35.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0334.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik