Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2013 om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak (2012/2850(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side(1),
– der henviser til den fjerde Genèvekonvention af 12. august 1949 om beskyttelse af civilpersoner i krigstid og dens tillægsprotokoller I og II,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed,
– der henviser til ICC's ændringer af statutten, der blev vedtaget under ICC's revisionskonference i Kampala den 11. juni 2010, om som indeholder en definition af »aggression«;
– der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi af 12. december 2003 med titlen »Et sikkert Europa i en bedre verden«,
– der henviser til den europæiske konsensus om udvikling af 22. november 2005;
– der henviser til Rådets fælles aktion 2005/190/FUSP af 7. marts 2005 om Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX, som blev vedtaget under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), og til de efterfølgende fælles aktioner, som ændrer denne, og som udvider missionens mandat,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2006 »Henstillinger om Den Europæiske Unions fornyede engagement i Irak« (COM(2006)0283),
– der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om kvinders situation under væbnede konflikter og deres rolle i forbindelse med genopbygningen og den demokratiske proces i lande i postkonfliktsituationer(2),
– der henviser til den internationale aftale med Irak, som blev indgået i Sharm el-Sheikh, Egypten, den 3. maj 2007;
– der henviser til sin henstilling til Rådet af 13. marts 2008 om Den Europæiske Unions rolle i Irak(3) og til sin beslutning af 25. november 2010 om Irak: dødsstraf (herunder sagen om Tariq Aziz) og angrebene på kristne samfund(4);
– der henviser til Rådets konklusioner af 22. november 2010,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1956 (2010), 1957 (2010) og 1958 (2010) af 15. december 2010;
– der henviser til sin beslutning af 20. januar 2011 om kristnes situation med hensyn til religionsfrihed(5),
– der henviser til Kommissionens dokument om en fælles strategi for Irak (2011-2013),
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at der siden 2005 i Republikken Irak er blevet afholdt tre valg med deltagelse af flere partier, at der ved en folkeafstemning er vedtaget en forfatning, at der er skabt grundlag for en forbundsstat, og at der er blevet gjort en indsats for at oprette demokratiske institutioner og opnå genopbygning og normalisering;
B. der henviser til, at Europa og Irak er forbundet med hinanden gennem flere tusinde års gensidige kulturelle påvirkninger og en fælles historie;
C. der henviser til, at alle de politiske kræfter i Irak indgik en aftale den 21. december 2010 om at danne en national samlingsregering, som modsvarer de holdninger, de irakiske borgere gav udtryk for ved valget den 7. marts 2010; der henviser til, at denne aftale endnu ikke er gennemført af den irakiske regering, og til, at den manglende gennemførelse bidrager til Iraks skrøbelighed og opsplittelse;
D. der henviser til, at Irak i lang tid har været hjemsted for en række religiøse grupper, herunder sunnimuslimer, shiamuslimer, kristne, jøder, mandæere og yezidier, og for en stor, ikkesekterisk sekulær middelklasse;
E. der henviser til, at der i 2003 boede 800 000 kristne irakiske borgere (kaldæere, syriske kristne og andre kristne mindretal) i Irak, og at de udgør en gammel, indfødt befolkningsgruppe, som i øjeblikket er i alvorlig fare for forfølgelse og fordrivelse; der henviser til, at hundredtusindvis af kristne er flygtet fra de voldshandlinger, som de fortsat er mål for, og har forladt deres land eller er fordrevet inden for landets grænser;
F. der henviser til, at der er planlagt afholdelse af lokalvalg i 2013 og af parlamentsvalg i 2014;
G. der henviser til, at antallet af henrettelser i Irak er stigende på trods af tendensen i hele verden til at afskaffe dødsstraf; der henviser til, at blandt andre FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillary, udtrykker bekymring om, at retssager, der fører til dødsstraf, ikke er i overensstemmelse med internationale garantier for en retfærdig rettergang, herunder spørgsmål som gennemsigtighed i retssager og tilfælde, hvor »tilståelser« blev opnået under tortur eller andre former for mishandling af de tiltalte; der henviser til, at dødsstraf er en grusom og umenneskelig form for straf, og at man først og fremmest bør prioritere politisk dialog med de irakiske myndigheder om afskaffelsen af dødsstraf;
H. der henviser til, at krisen i Syrien har skabt nye betydelige strømme af flygtninge og personer, der vender tilbage til Irak, og som nu befinder sig i en situation med stor personlig og økonomisk usikkerhed og sårbarhed i Irak;
I. der henviser til, at det er vigtigt, at EU's delegation i Bagdad har de midler og ressourcer, der er nødvendige for, at den kan udføre sit arbejde fuldt ud og spille en betydelig rolle med at støtte den demokratiske proces, fremme retsstatsprincippet og menneskerettighederne og bistå de irakiske myndigheder og befolkningen i genopbygnings-, stabiliserings- og normaliseringsprocessen, og der henviser til, at et særskilt kontor i Erbil kunne styrke den operationelle effektivitet af EU's delegation i Bagdad betydeligt;
J. der henviser til, at Irak har været i stand til at genoprette sin olieproduktion til næsten fuld kapacitet; der henviser til, at den irakiske stat imidlertid har store vanskeligheder med at levere grundlæggende tjenesteydelser, herunder regelmæssig elektricitet om sommeren, rent vand og en rimelig sundhedspleje; der henviser til, at udnyttelsen af Iraks olieressourcer, teknisk bistand, retsstatsprincippet og den fulde gennemførelse af internationale standarder for kontrakter og indkøb er af væsentlig betydning for at fremme en proces med social inklusion og velfærd;
K. der henviser til, at arbejdsløsheden blandt unge mænd er på næsten 30 %, hvilket gør dem lette at rekruttere for kriminelle bander og militsgrupper; der henviser til, at bekæmpelse af korruption fortsat bør være et af de vigtigste mål for de irakiske myndigheder; der henviser til, at EU bør gøre alt, hvad der står i dens magt, for at skabe stærke incitamenter for europæiske virksomheder til at støtte foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i Irak; der henviser til, at de Irakiske myndigheder bør anvende landets olieindtægter som et redskab og en mulighed for bæredygtig social og økonomisk genopbygning til gavn for det irakiske samfund som helhed og bør fremme en proces med demokratiske reformer;
L. der henviser til, at efter de amerikanske militære styrkers tilbagetrækning fra Irak i slutningen af 2011 spiller de irakiske sikkerhedsstyrker en afgørende rolle for stabiliteten i landet og landets bæredygtighed på lang sigt;
M. der henviser til, at antallet af internt fordrevne irakere ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) nu overstiger 1 500 000, hvoraf 500 000 er hjemløse, og at antallet af flygtninge i nabolandene, især i Syrien og Jordan, er 230 000;
N. der henviser til, at det irakiske Kurdistan er en relativt fredelig og stabil del af Irak, hvor det internationale udviklingssamarbejde og de private investeringer er i vækst;
O. der henviser til, at trods den væsentlige forbedring af sikkerhedssituationen er tempoet for bombningerne og skyderierne fortsat højt, og at der sker voldshandlinger hver dag, hvilket betyder, at de fleste irakere er usikre på deres fremtid, og at det er umuligt at fremme økonomisk og social integration af den irakiske befolkning som helhed;
P. der henviser til, at EU for at fremme stabiliteten i området bør påtage sig sin del af ansvaret for at opbygge et nyt, demokratisk Irak; der henviser til, at EU's politik over for Irak bør afspejle den bredere sammenhæng med EU's strategiske partnerskab med de sydlige nabolande og landene i Mellemøsten;
Q. der henviser til, at de største udfordringer i forbindelse med genopbygningen og normaliseringen findes på det institutionelle og samfundsmæssige område, navnlig opbygningen af institutionel og administrativ kapacitet, konsolideringen af retsstatsforholdene, retshåndhævelsen og respekt for menneskerettighederne;
R. der henviser til, at EU bør tilpasse anvendelsen af sine ressourcer til de specifikke interne, regionale og humanitære udfordringer, som Irak står over for, og at effektivitet, gennemsigtighed og synlighed er afgørende betingelser for, at EU kan spille en større rolle i Irak;
S. der henviser til, at EU og medlemsstaterne siden 2003 har ydet bistand for over 1 mia. EUR til Irak, hovedsagelig gennem Faciliteten for Den Internationale Genopbygningsfond for Irak (IRFFI), og at EU har været direkte involveret i forbedringen af retsstatsforholdene i landet siden 2005 med sin EUJUST LEX-mission som led i ESFP; der henviser til, at mandatet for EUJUST LEX er blevet forlænget indtil den 31. december 2013;
T. der henviser til, at indgåelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil give EU en ny aftaleramme, der giver mulighed for at udvikle langsigtede politiske og økonomiske forbindelser med Irak og skabe et stærkt grundlag for fremme og overholdelse af menneskerettighederne i Irak;
U. der henviser til, at Irak er en potentielt vigtig partner med hensyn til at sikre større spredning af energikilder, og at det dermed kan bidrage til Europas energisikkerhed;
1. glæder sig over afslutningen på forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og republikken Irak, som indstifter de første aftalemæssige forbindelser mellem de to parter; glæder sig over oprettelsen ved denne partnerskabs- og samarbejdsaftale af et samarbejdsråd, et samarbejdsudvalg og et parlamentarisk samarbejdsudvalg og forventer, at sådanne fora giver ny drivkraft til Unionens politiske engagement i Irak på højeste niveau i form af regelmæssige politiske drøftelser og udvikling af økonomiske forbindelser med de irakiske myndigheder på øverste ledelsesniveau;
2. mener, at de politiske og handelsmæssige bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen danner grundlag for en regelmæssig tættere politiske dialog om bilaterale, regionale og globale spørgsmål, samtidig med at den tager sigte på forbedring af samhandlen mellem Irak og EU og støtter udviklingsbestræbelserne og de reformer, som Irak har indvilget i for at lette landets integration i verdensøkonomien;
3. støtter processen med Iraks optagelse i Verdenshandelsorganisationen og understreger, at gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen bør være et vigtigt bidrag til denne proces;
4. understreger, at klausulen om et »væsentligt element« i partnerskabs- og samarbejdsaftalen om at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben opfordrer til, at parterne spiller en aktiv rolle inden for atomnedrustning, og at de giver deres fulde støtte til den planlagte konference om et atomvåbenfrit Mellemøsten;
5. glæder sig over bestemmelsen i partnerskabs- og samarbejdsaftalen vedrørende samarbejde mellem EU og Irak i forbindelse med Iraks tiltrædelse af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC); understreger betydningen af, at EU yder en maksimal støtte til Iraks ratifikation af og tiltrædelse til Rom-statutten snarest muligt og til gennemførelsen af internationale menneskerettighedsstandarder og -instrumenter som en prioritet; opfordrer medlemsstaterne og Irak til at ratificere ICC's ændringer af statutten, der blev vedtaget den 11. juni 2010; glæder sig over bestemmelsen i partnerskabs- og samarbejdsaftalen om samarbejde om fremme og effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i Irak med advarsel om, at det vil have negative konsekvenser for samarbejdet og for økonomiske udviklingsprogrammer, hvis Irak ikke formår at beskytte, fremme og respektere menneskerettighederne; understreger, at det er vigtigt at fastholde en streng konditionalitet på grundlag af princippet om »mere for mere«, og at det er nødvendigt at lægge større vægt på betydningen af væsentlige fremskridt i forbindelse med menneskerettigheder i Irak; glæder sig over den irakiske regerings tilsagn om at fremme en effektiv dialog med civilsamfundet og fremme dets effektive deltagelse;
6. understreger, at den politiske dialog mellem EU og de irakiske myndigheder primært skal fokusere på spørgsmål vedrørende menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, hvad enten der er tale om civile eller individuelle rettigheder, med særlig henvisning til de fortsatte påstande om krænkelser af menneskerettighederne og beskyttelsen af alle religiøse og etniske minoriteters rettigheder, og at den yderligere bør fokusere på at styrke demokratiske institutioner, retsstatsprincippet, god forvaltning, gennemsigtig beslutningstagning, retfærdig procedure og en national forsoningsproces; opfordrer indtrængende den irakiske regering til at arbejde for den nationale forsoning af et stærkt opsplittet samfund;
7. understreger, at det er nødvendigt først og fremmest at prioritere en politisk dialog med de irakiske myndigheder om afskaffelsen af dødsstraffen og om støtte til EU's grundlæggende principper; opfordrer den irakiske regering til som et første skridt at afskaffe dødsstraffen og til omgående at bekendtgøre og indføre et moratorium for henrettelser;
8. glæder sig over oprettelsen ved denne partnerskabs- og samarbejdsaftale af et parlamentarisk samarbejdsudvalg, som bliver et forum, hvor det irakiske parlament og Europa-Parlamentet mødes og udveksler synspunkter, og som informeres om samarbejdsrådets henstillinger samt fremsætter henstillinger til Rådet; støtter denne vigtige parlamentariske dimension og er af den opfattelse, at et sådant udvalg vil være en god mulighed for demokratisk dialog og støtte til demokrati i Irak;
9. minder om Parlamentets engagement i udviklingen af parlamentarisk demokrati og dets initiativ under 2008-budgettet, der tager sigte på at støtte opbygningen af demokrati i samarbejde med parlamenterne i tredjelande; gentager sit fulde tilsagn om at tilbyde aktiv støtte til Repræsentanternes Råd i Irak gennem initiativer, der tager sigte på opbygning af de irakiske repræsentanters kapacitet til at varetage deres forfatningsmæssige rolle og erfaringsoverførsel med hensyn til effektiv forvaltning og personaleuddannelse;
10. understreger betydningen af, at der skabes de nødvendige betingelser for en stærk teknisk dialog og et stærkt teknisk samarbejde med Irak, samt af fortsat støtte til den irakiske administration, så passende internationale standarder for kontrakter og indkøb kan indføres og gennemføres fuldt ud, og så investeringsmulighederne kan forbedres;
11. opfordrer Irak til hurtigst muligt at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger;
12. glæder sig over oprettelsen af en EU-delegation til Irak i Bagdad og udnævnelsen af en EU-delegationschef; erindrer imidlertid om, at der er behov for at sikre EU-delegationen sine egne passende lokaler og de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer, som står i rimeligt forhold til EU's udtrykte ambition om at spille en væsentlig rolle i Iraks overgang til demokrati, og for at sikre, at delegationen kan udføre sit arbejde fuldt ud; understreger, at det er af væsentlig betydning, at delegationschefen sættes i stand til at rejse under fuldstændig sikkerhed til alle steder i landet for at overvåge at de programmer, der finansieres af Den Europæiske Union, gennemføres korrekt, samt menneskerettighedssituationen og reformprocessen;
13. understreger betydningen for Iraks fremtid af den politiske aftale, som de irakiske ledere har indgået vedrørende dannelsen af en national samlingsregering, som repræsenterer det irakiske samfunds politiske, religiøse og etniske mangfoldighed og afspejler det irakiske folks vilje, sådan som den kom til udtryk ved parlamentsvalget den 7. marts 2010; opfordrer til, at denne aftale gennemføres fuldt ud og uden yderligere forsinkelser, og anmoder de politiske kræfter i Irak om fortsat at engagere sig – i en ånd af fælles hensigter – i processen med at opbygge stærke og stabile demokratiske institutioner og etablere de nødvendige forudsætninger for frie og retfærdige valg på såvel lokalt som nationalt niveau, som er afgørende for overgangen til demokrati; påpeger, at gennemførelsen af denne aftale kan være den eneste levedygtige løsning til at indlede en reel national forsoningsproces; gentager, at det er vigtigt at udnævne permanente ministre til forsvars- og indenrigsministerierne for at undgå en koncentration af magten og fremme demokratisk dialog, tilsyn, politisk ansvar og ansvarlighed med hensyn til sikkerhedsrelaterede politiske valg;
14. udtrykker bekymring over de stigende sekteriske spændinger og den udbredte manglende tillid mellem den irakiske regering og oppositionen, som, hvis der ikke findes en løsning, kan føre til genoptagelse af en voldelig konflikt; udtrykker dyb bekymring over, at konflikten i Syrien kan have en negativ afsmittende virkning på Irak, hvilket kan forværre de sekteriske spændinger i Irak; opfordrer alle aktører i Irak til at udvise en ansvarlig adfærd og være tilbageholdende for at undgå et sådant scenarie;
15. opfordrer den irakiske regering til at sikre, at landets ressourcer anvendes på en gennemsigtig og ansvarlig måde til fordel for hele det irakiske folk;
16. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en bindende klausul om virksomhedernes sociale ansvar (VSA) med henblik på overvejelse på et af samarbejdsrådets første møder, og til at basere den på VSA-principper som defineret på internationalt niveau, herunder i ajourføringen af OECD's retningslinjer i 2010 og i de standarder, der er defineret af FN, ILO og EU; foreslår, at denne klausul skal harmonisere eksisterende standarder for at sikre sammenlignelighed og retfærdighed, og at den skal fastsætte foranstaltninger til at gennemføre disse principper på EU-niveau, f.eks. krav om at overvåge aktiviteterne hos virksomheder, deres datterselskaber og forsyningskæder, og om at anvende passende omhu;
17. er dog fortsat dybt bekymret over de fortsatte voldshandlinger, der begås mod civilbefolkningen, sårbare grupper og alle religiøse samfund, herunder kristne mindretal, og som efterlader en dyb følelse af angst og usikkerhed i befolkningen om deres egen og deres lands fremtid; bemærker, at der er sket visse fremskridt på dette område og opfordrer de irakiske myndigheder til fortsat at forbedre sikkerheden og den offentlige orden og bekæmpe terrorisme og sekterisk vold i hele landet; mener, at det ligeledes bør prioriteres at indføre en ny retlig ramme, der tydeligt afgrænser sikkerhedsstyrkernes ansvar og beføjelser og gør det lettere at føre passende tilsyn med sikkerhedsstyrkerne i overensstemmelse med forfatningen; mener, at Repræsentanternes Råd bør spille en passende rolle i udformningen af ny lovgivning og i udøvelsen af demokratisk kontrol; opfordrer de irakiske myndigheder til at øge deres indsats for at beskytte kristne mindretal og alle sårbare mindretal, sikre, at alle irakiske borgere har ret til at udøve deres tro eller bekræfte deres identitet i frihed og sikkerhed, træffe mere målrettede foranstaltninger for at bekæmpe vold mellem forskellige etniske og religiøse grupper, beskytte de sekulære befolkningsgrupper og gøre alt, hvad der står i deres magt, for at retsforfølge gerningsmændene, samtidig med at retsstatsprincippet og de internationale standarder overholdes; mener, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen giver mulighed for yderligere at fremme forsoningsprogrammer og dialog på tværs af religioner med henblik på at genoprette en følelse af samhørighed og partnerskab i det irakiske samfund;
18. henleder opmærksomheden på, at der er et presserende behov for at løse de humanitære problemer, som den irakiske befolkning står over for; understreger behovet for at sikre, at de tiltag, der samordnes mellem de irakiske myndigheder og de internationale hjælpeorganisationer, som arbejder på stedet, træffes med henblik på at bistå udsatte befolkningsgrupper, herunder flygtninge og fordrevne, beskytte disse grupper samt skabe rimelige betingelser for at garantere deres sikkerhed og værdighed;
19. konstaterer med bekymring, at 34 000 syriske flygtninge ifølge UNHCR har søgt tilflugt i det irakiske Kurdistan, siden krigen begyndte; opfordrer til at hjælpe de irakiske myndigheder med at håndtere flygtningestrømmen til Irak, især ved at sikre at flygtningene får ophold i landet af humanitære grunde og føres til flygtningelejre; opfordrer også indtrængende EU til at give tilsagn om og bidrage til at hjælpe den irakiske regering med at sikre humane levevilkår i flygtningelejrene;
20. opfordrer de irakiske myndigheder til at anerkende deres forpligtelse og sikre humane levevilkår og sikkerhed for beboerne i Camp Ashraf og Camp Hurriya; anmoder medlemsstaterne om at respektere artikel 105, stk. 3, litra b), and stk. 4, i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak og gøre alt, hvad de kan, for at lette genbosætningen eller repatrieringen af beboerne i Camp Hurriya på individuel basis og på grundlag af deres egen frie vilje, så spørgsmålet om deres tilstedeværelse på irakisk territorium kan blive endeligt afgjort;
21. opfordrer til at revidere forfatningen, straffeloven og strafferetsplejeloven med henblik på at sikre, at ligestillingen mellem mænd og kvinder samt kvinders rettigheder til fulde overholdes; bekræfter den centrale rolle, kvinder kan spille med hensyn til at genetablere samfundsstrukturen og understreger, at det er nødvendigt, at de deltager fuldt ud i det politiske liv, herunder i udviklingen af nationale strategier med henblik på at tage højde for deres perspektiver;
22. opfordrer ngo'erne til at bidrage til at styrke demokratiet og menneskerettighederne i Irak ved at yde målrettet bistand til kvinder, som udsættes for vold, tvangsægteskab, æresdrab, menneskehandel og kvindelig kønslemlæstelse;
23. opfordrer indtrængende det irakiske parlament og den irakiske regering til at indføre lovgivning til bekæmpelse af børnearbejde, børneprostitution og menneskehandel og til a sikre, at FN's konvention om barnets rettigheder overholdes;
24. anmoder om, at der rettes særlig opmærksomhed mod kvinders deltagelse i genopbygningen efter konflikten og i det politiske og økonomiske liv på højeste plan, særlig for kvinder fra minoritetsgrupper, som ofte udsættes for dobbelt diskrimination på grund af både køn og etnisk eller religiøst tilhørsforhold; opfordrer indtrængende de irakiske myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at der kan udvikles et inklusivt civilsamfund, som kan deltage fuldt ud i den politiske proces, og for at fremme en uafhængig, pluralistisk og professionel mediesektor;
25. udtrykker stor bekymring over de mange tilfælde af selvmord blandt kvinder eller æresdrab i forbindelse med tvangsægteskaber og andre almindelige former for vold mod kvinder såsom kvindelig kønslemlæstelse og overgreb mod kvinder i hjemmet; understreger betydningen af, at der indføres passende og effektive retlige rammer, der sikrer og beskytter kvinders og pigers rettigheder og sociale, kulturelle og fysiske integritet og fremmer fuld adgang til socioøkonomisk integration, og af at afskaffe forskelsbehandling af kvinder i henhold til lovgivningen i tråd med den irakiske forfatning og Iraks forpligtelser i den internationale menneskerettighedstraktat;
26. glæder sig over Kommissionens dokument om en fælles strategi (2011-2013), som markerer overgangen til den flerårige programmering af EU's udviklingssamarbejde, der er planlagt i samarbejde med de irakiske myndigheder og samordnet med de andre internationale aktører (Verdensbanken og FN), som er aktive i Irak; bemærker, at denne nye tilgang er i overensstemmelse med hovedlinjerne i Parlamentets henstilling til Rådet af 13. marts 2008;
27. glæder sig over EUJUST LEX-missionens positive resultater og den første gennemførelse af pilotprojekter i Irak i samspil med Kommissionens igangværende projekt; opfordrer til, at al den erfaring, der er opsamlet i forbindelse med denne mission, bringes i anvendelse både i ESFP og i forbindelse med fællesskabsinstrumenterne, således at EU kan bidrage til styrkelsen af det irakiske politi og strafferetssystem på stedet;
28. gentager sin opfordring til at fremlægge bevis for gennemsigtigheden og effektiviteten i EU's bistand til Irak i form af omfattende, regelmæssige og gennemsigtige oplysninger om de faktiske udbetalinger af EU-bistand, og hvordan den anvendes, særlig hvad angår de bevillinger, der kanaliseres gennem IRFFI, som EU er hoveddonor til;
29. konstaterer, at formålet med de EU-samarbejdsaktiviteter, der er planlagt inden for social og menneskelig udvikling, er at bekæmpe fattigdom, opfylde de grundlæggende sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesbehov og at fremme grundlæggende friheder for alle, herunder de mest udsatte befolkningsgrupper, dvs. flygtninge, fordrevne og alle religiøse mindretal; understreger, at alle disse aktiviteter skal gennemføres på en sådan måde, at de styrker kapaciteter og institutioner i overensstemmelse med principperne om inklusion, gennemsigtighed og god forvaltning;
30. fremhæver Iraks følsomme geopolitiske position, idet landet grænser op til Syrien, Iran, Tyrkiet, Saudi Arabien og Jordan; forventer, at Irak spiller en stabiliserende rolle i området i betragtning af den nuværende borgerkrig i Syrien; forventer, at Irak støtter en demokratisk og inklusiv overgang i Syrien;
31. glæder sig over den nylige oprettelse af Iraks højkommissariat for menneskerettigheder, som er en uafhængig institution, der kan give mening til de rettigheder, som er garanteret i den irakiske forfatning, og spille en central rolle i beskyttelsen af disse rettigheder; understreger betydningen af at bevare institutionens uafhængighed af politisk indflydelse og skaffe tilstrækkelig, sikker og uafhængig økonomisk støtte til dens aktiviteter; understreger, at det er nødvendigt, at statslige organer samarbejder regelmæssigt, gennemsigtigt og løbende i forbindelse med højkommissariatets undersøgelser; opfordrer medlemsstaterne til at støtte højkommissariatets udvikling i form af teknisk bistand, løbende dialog og udveksling af erfaringer i forbindelse med indsatsen for at beskytte menneskerettighederne;
32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formændene for medlemsstaternes parlamenter samt til regeringen og Repræsentanternes Råd i Republikken Irak.