Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/0385(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0172/2012

Indgivne tekster :

A7-0172/2012

Forhandlinger :

PV 12/06/2012 - 5
CRE 12/06/2012 - 5

Afstemninger :

PV 13/06/2012 - 7.4
CRE 13/06/2012 - 7.4
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
PV 12/03/2013 - 10.2
CRE 12/03/2013 - 10.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0242
P7_TA(2013)0069

Vedtagne tekster
PDF 22kWORD 26k
Tirsdag den 12. marts 2013 - Strasbourg
Økonomisk og budgetpolitisk overvågning af medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet i euroområdet ***I
P7_TA(2013)0069A7-0172/2012
Beslutning
 Tekst
 Bilag

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2013 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet i euroområdet (COM(2011)0819 - C7-0449/2011 - 2011/0385(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0819),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 136 og artikel 121, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0449/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 7. marts 2012 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 28. februar 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0172/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 141 af 17.5.2012, s. 7.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 13. juni 2012 (Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0242).


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet i euroområdet
P7_TC1-COD(2011)0385

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 472/2013).


BILAG TIL DEN lovgivningsmæssige beslutning

Erklæring fra Europa-Kommissionen

Så snart Kommissionens forslag til lovgivning om den såkaldte »two-pack« er blevet vedtaget, vil Kommissionen på kort sigt træffe foranstaltninger, der skal fremme en udbygget og egentligt ØMU som beskrevet i den fremlagte plan. De foranstaltninger, som skal træffes på kort sigt (6-12 måneder), omfatter følgende:

   - Kommissionen fastslog i sin plan for en udbygget og egentlig ØMU, at en gældsindfrielsesfond og eurogældsbeviser på mellemlang sigt kan være mulige elementer i en udbygget og egentlig ØMU på visse strenge betingelser. Det overordnede princip vil være, at ethvert skridt hen imod yderligere gensidiggørelse af risici skal gå hånd i hånd med større finanspolitisk disciplin og integration. Den nødvendige større integration af den finansielle regulering, finanspolitikken og den økonomiske politik og de tilsvarende instrumenter skal ledsages af en tilsvarende politisk integration, der sikrer demokratisk legitimitet og ansvarlighed.

Kommissionen vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal foretage en mere dybtgående analyse af de mulige fordele, risici, krav og hindringer i forbindelse med en delvis udskiftning af national udstedelse af gældsbeviser med fælles udstedelse i form af en gældsindfrielsesfond og eurogældsbeviser. Gruppen vil få til opgave at foretage en grundig vurdering af, hvilke karakteristika de skal have med hensyn til lovgivning, finansiel arkitektur og den nødvendige supplerende økonomiske og budgetmæssige ramme. Demokratisk ansvarlighed vil være et centralt spørgsmål, som der skal tages hensyn til.

Gruppen skal tage højde for den igangværende reform af den europæiske økonomiske og budgetmæssige styring og vurdere merværdien af sådanne instrumenter i denne kontekst. Gruppen skal lægge særlig vægt på nylige og igangværende reformer, såsom gennemførelsen af den såkaldte »two-pack«, ESM og andre relevante instrumenter.

Gruppen skal i sin analyse være særlig opmærksom på den finanspolitiske bæredygtighed, nødvendigheden af at undgå moralsk hasard samt andre vigtige spørgsmål, såsom finansiel stabilitet, finansiel integration og pengepolitisk transmission.

Gruppen vil blive sammensat af eksperter inden for jura, økonomi, offentlige finanser, finansielle markeder og forvaltning af statsgæld. Den vil blive bedt om at forelægge sin endelige rapport for Kommissionen senest i marts 2014. Kommissionen vil vurdere rapporten og i givet fald fremsætte forslag, inden dens mandat udløber.

   - Det vil blive undersøgt, om der er andre måder, hvorpå man på visse betingelser som led i stabilitets- og vækstpagtens forebyggende element kan tilgodese ekstraordinære offentlige investeringsprogrammer med en dokumenteret effekt på de offentlige finansers bæredygtighed, der gennemføres af medlemsstaterne som led i vurderingen af deres stabilitets- og konvergensprogrammer; dette vil blive gjort i foråret og sommeren 2013 i forbindelse med offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse om tidsplanen for konvergens hen imod målet på mellemlang sigt.
   - Kommissionen vil inden udgangen af 2013, når der er truffet afgørelse om den næste flerårige finansielle ramme for EU, fremlægge følgende forslag, der skal supplere den eksisterende ramme for økonomisk styring: i) foranstaltninger, der skal sikre bedre forudgående koordinering af større reformprojekter, og ii) oprettelse af et »instrument for konvergens og konkurrenceevne«, der skal yde økonomisk støtte til en hurtig gennemførelse af bæredygtige vækstfremmende strukturreformer. Dette nye system, der er helt i overensstemmelse med fællesskabsmetoden, skal bygge på EU's eksisterende overvågningsprocedurer. Det vil kombinere en yderligere integration af den økonomiske politik med finansiel støtte og dermed overholde princippet om, at skridt hen imod mere ansvar og økonomisk disciplin skal kombineres med større solidaritet. Det vil specielt sigte mod at øge medlemsstaternes evne til at absorbere asymmetriske chok. Dette instrument vil være det første skridt hen imod en øget finanspolitisk kapacitet.
   - Desuden vil Kommissionen hurtigt og grundigt følge op på: i) sin handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, navnlig med henblik på revision af de direktiver, som er nævnt i handlingsplanen, og ii) de foranstaltninger og forslag, som Kommissionen bebudede i sin pakke fra 2012 om beskæftigelse og socialpolitik.
   - Efter vedtagelsen af den fælles tilsynsmekanisme vil der blive fremlagt et forslag til en fælles afviklingsmekanisme, som skal varetage omstrukturering og afvikling af banker i de medlemsstater, der deltager i bankunionen.
   - Kommissionen vil inden udgangen af 2013 fremsætte et forslag i medfør af artikel 138, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at fastlægge en fælles holdning med henblik på at opnå observatørstatus for euroområdet i IMF's bestyrelse og efterfølgende en bestyrelsespost.

Kommissionen vil på grundlag af de kortsigtede foranstaltninger, som er bebudet i dens plan, og som kan gennemføres gennem afledt lovgivning, fremsætte klare idéer til traktatændringer tidligt nok til, at de kan drøftes inden det næste valg til Europa-Parlamentet i 2014, med henblik på at etablere det lovgivningsmæssige grundlag for de foranstaltninger, som skal træffes på mellemlang sigt, herunder skabelsen af en væsentligt styrket ramme for økonomi- og budgettilsyn og -kontrol, en yderligere udviklet europæisk finanspolitisk kapacitet, der understøtter solidaritet, gennemførelsen af bæredygtige vækstfremmende strukturreformer samt en dybere integration af beslutningstagningen på politikområder som beskatning og arbejdsmarkeder, der kan blive et vigtigt solidaritetsinstrument.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik