Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2301(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0048/2013

Indgivne tekster :

A7-0048/2013

Forhandlinger :

PV 11/03/2013 - 19
CRE 11/03/2013 - 19

Afstemninger :

PV 12/03/2013 - 10.6
CRE 12/03/2013 - 10.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0073

Vedtagne tekster
PDF 198kWORD 48k
Tirsdag den 12. marts 2013 - Strasbourg
Den økonomiske krises indvirkning​​ på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder
P7_TA(2013)0073A7-0048/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2013 om den økonomiske krises indvirkning​​ på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder (2012/2301(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt artikel 8 og artikel 153, stk. 1, nr. i, og artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 »Et opsving med høj beskæftigelse« (COM(2012)0173) og det ledsagende dokument om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet inden for personlige tjenesteydelser og tjenesteydelser i hjemmet (SWD(2012)0095),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-program for social udvikling og innovation af 6. oktober 2011 (COM(2011)0609),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2011,

–  der henviser til Kommissionens rapport for 2011 om ligestilling mellem kvinder og mænd i 2010 (SEC(2011)0193),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 om »Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015« (COM(2010)0491),

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker – del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (COM(2010)0193),

–  der henviser til direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(1),

–  der henviser til direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdet)(2),

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(3),

–  der henviser til konventionen af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om kvindernes rolle i et aldrende samfund(5),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om kønsaspekter ved den økonomiske nedgang og finanskrisen(6),

–  der henviser til sin beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre arbejdsforhold(7),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU – 2010(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om fattigdom blandt kvinder i EU(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse(10),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om kvindelige iværksættere i små og mellemstore virksomheder(11),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om enlige mødres situation(12),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU – 2011(13),

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(14),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvindernes rolle i den grønne økonomi(15),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvinders arbejdsvilkår i servicesektoren(16),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer(17),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0048/2013),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union står over for den største økonomiske og finansielle krise siden den store depression i 1930'erne og til, at den har forårsaget en betydelig stigning i arbejdsløsheden i alle medlemsstater, navnlig de sydlige medlemsstater; der henviser til, at krisens konsekvenser er særlig alvorlige for udsatte personer og navnlig kvinder, som berøres direkte ved at de mister deres arbejde, er tvunget til at gå ned i løn eller mister deres jobsikkerhed, og indirekte via nedskæringer i de offentlige ydelser og socialhjælp; der henviser til, at det derfor bl.a. er afgørende at være særlig opmærksom på ligestillingsdimensionen med hensyn til at håndtere denne krise og finde løsninger til at overvinde den;

B.  der henviser til, at retten til arbejde er en væsentlig forudsætning for, at kvinder kan opnå ligestilling, økonomisk uafhængighed og faglig tilfredsstillelse; der henviser til, at den aktuelle krise ikke blot er en finansiel og økonomisk krise, men også en krise for demokratiet, ligheden, den sociale velfærd og ligestillingen, som også bruges som undskyldning for at bremse eller endog standse den absolut nødvendige indsats for at løse problemet med klimaændringer og de fremtidige miljøproblemer;

C.  der henviser til, at nylige undersøgelser har vist, at kun 5 % af beslutningstagerne i EU's finansielle institutter er kvinder, og at alle 27 centralbankdirektører i medlemsstaterne er mænd; der henviser til, at kvinder ifølge kønsstudier administrerer på en anden måde ved at undgå risici og fokusere mere på et langsigtet perspektiv,

D.  der henviser til, at mænd ved krisens begyndelse blev ramt hårdere end kvinder; der henviser til, at arbejdsløsheden for henholdsvis mænd og kvinder siden da er steget i forskellige tempi; der henviser til, at kvinderne ikke var krisens første ofre, men i dag i stigende grad påvirkes af dens konsekvenser (i højere og stigende grad ansat i usikre jobs eller deltidsjobs, større risiko for afskedigelse, lavere løn, ringere socialsikring osv.), og at konsekvenserne vil få mere varig karakter; der henviser til, at denne fase er langt mindre veldokumenteret, og at der følgelig er en tendens til, at konsekvenserne for kvinder bliver undervurderet;

E.  der henviser til, at kvinder spiller en afgørende rolle i den økonomiske udvikling; der henviser til, at overdragelse af mere økonomisk indflydelse til kvinder kan trække samfund og familier ud af fattigdommen;

F.  der henviser til, at arbejdsmarkedspolitikken i krisesituationer har en tendens til at fokusere på at påvirke det generelle beskæftigelsesniveau og ikke på erhvervsinaktive kvinder;

G.  der henviser til, at det bør noteres, at arbejdsløse kvinder meget ofte ikke medtages i de officielle statistikker, og at kønsbestemte uligheder i erhvervsfrekvens ofte undervurderes, da der er en større tendens til, at kvinder trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet af forskellige årsager (graviditet, familieansvar, tidsmangel) for at påtage sig ubetalt eller uformelt arbejde – ofte i hjemmet, i form af pleje af afhængige familiemedlemmer eller sort arbejde – og at der for øjeblikket kun foreligger få undersøgelser af konsekvenserne af nedskæringerne i bevillingerne til ligestilling;

H.  der henviser til, at de nedskæringer, regeringerne har foretaget i forbindelse med gennemførelsen af sparepakker, primært berører den offentlige sektor og dens velfærdstjenester, hvor hovedparten af de ansatte og af bistandsmodtagerne er kvinder – cirka 70 % af de offentlige ansatte i sektoren – men også den private sektor, hvor kvinderne nu bliver hovedofrene for besparelsesforanstaltningerne; der ligeledes henviser til, at der hidtil ikke er noget land, som har foretaget en vurdering af konsekvenserne af de foreslåede nedskæringer i de offentlige udgifter ud fra et ligestillingssynspunkt, hverken af de enkelte tiltag eller af deres samlede virkning;

I.  der henviser til, at kvinder er mere afhængige af sociale bistandsydelser, der også rammes af nedskæringer som led i stramningerne;

J.  der henviser til, at krisesituationer som den nuværende nødvendiggør gennemgribende strukturreformer af arbejdsmarkedet;

K.  der henviser til, at et fald i antallet af stillinger for kvinders vedkommende ofte indebærer tilpasninger af arbejdsforholdene, herunder længere arbejdstid og skifteholdsarbejde; der henviser til, at opsvinget højst sandsynligt vil kunne mærkes hurtigere i den industrielle sektor og dermed medføre et hurtigere opsving for typisk mandebeskæftigelse end for typisk kvindebeskæftigelse; der henviser til, at de spareforanstaltninger, der gennemføres i den offentlige sektor, vil have en mere langvarig indvirkning på kvinder, hvilket på længere sigt risikerer at neutralisere de fremskridt, der er opnået på ligestillingsområdet;

L.  der henviser til, at krisen medfører øget udnyttelse af kvinder inden for både den lovlige og den sorte økonomi; der henviser til, at krisen på lang sigt vil få væsentlige konsekvenser for de kvinder, som har en ujævn karriere (herunder dårligt betalte midlertidige jobs, deltidsjobs, løsarbejde, atypiske arbejdsforhold eller uformelle job) og ofte ufrivillig deltid, hvilket i sidste ende resulterer i, at kvinder indbetaler for lidt i pensionsbidrag, og at en større procentdel af dem risikerer at ende i fattigdom; der henviser til, at der er risiko for, at kvinder i sidste ende kun har ret til en meget lille pension og således skubbes ud over fattigdomsgrænsen; der henviser til, at der er risiko for at »tabe en hel generation« af unge, både mænd og kvinder, fordi de fratages beskæftigelsesmuligheder, sikkerhed i ansættelsen og i mange tilfælde uddannelsesmuligheder på grund af økonomiske problemer;

M.  der henviser til, at krisen øger vanskelighederne ved at forene karriere- og familieroller; der henviser til, at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af at få børn er forskellige for mænd og kvinder; der henviser til at erhvervsfrekvensen for mødre er 12 % lavere end for kvinder uden børn, mens erhvervsfrekvensen for fædre er 8,7 % højere end for mænd uden børn;

N.  der henviser til, at der ikke er blevet taget hensyn til kønsaspektet i forbindelse med de vedtagne og planlagte initiativer til at komme ud af krisen;

O.  der henviser til, at kvinders beskæftigelse påvirkes af kønsfordomme, såsom at mænds arbejdsløshed er mere alvorlig end kvinders, hvilket lægger sig til det allerede betydelige antal kønsfordomme, som har negative konsekvenser for kvinders beskæftigelse; der henviser til, at der i praksis anvendes en anden tilgang til at løse mænds arbejdsløshed end kvinders, eftersom mænd stadig anses for at være hovedforsørgerne i familien, og kvinderne som dem, der primært tager sig af familien;

P.  der henviser til, at cirka 23 % af borgerne i EU var i risikozonen for fattigdom eller social udstødelse i 2010(18), og at denne forarmelse af befolkningen først og fremmest berører kvinder, eftersom disse ofte står over for flere samtidige problemer, ligesom det gør sig gældende for ældre kvinder, der lever alene, og familier med enlige forsørgere (som for størstedelens vedkommende er kvinder); der henviser til, at disse omfatter vanskeligheder i forbindelse med at bevare eller finde beskæftigelse, problemer med at finde en passende bolig, vanskeligheder med at påtage sig ansvaret for omsorgskrævende personer (børn, forældre, syge eller handicappede) og problemer med at forene arbejds- og familieliv på grund af manglende støttestrukturer og forskellige politikker på området i de 27 medlemsstater;

Q.  der henviser til, at krisen yderligere har forværret de sociale og økonomiske forhold for mange udsatte samfund og bidraget til et øget skolefrafald blandt piger og dermed en endnu større risiko for, at de bliver ofre for menneskehandel;

R.  der henviser til, at nedskæringer i det offentlige serviceniveau har svækket kvinders økonomiske uafhængighed, idet sociale ydelser ofte udgør en væsentlig del af deres indkomst, og fordi kvinder har en tendens til at gøre mere brug af offentlige serviceydelser end mænd; der henviser til, at enlige mødre og enlige kvindelige pensionister er de største samlede tabere;

S.  der henviser til det stigende antal af kvinder, der arbejder uformelt og med mindre social sikring for at undslippe krisen (frivilligt eller ej); der henviser til, at arbejde i hjemmet ifølge en undersøgelse fra OECD(19) udgør 33 % af BNP i OECD's medlemslande;

T.  der henviser til, at formindskelsen af forskellen i erhvervsfrekvensen mellem mænd og kvinder i højere grad afspejler en generel forværring i leve- og arbejdsforholdene end fremskridt på ligestillingsområdet;

U.  der henviser til, at kvinders deltagelse i arbejdslivet spiller en vigtig rolle for at få væksten tilbage; der henviser til, at de øger familiens indkomst, hvilket medfører en stigning i forbruget og giver mulighed for at sætte gang i økonomien; der henviser til, at ligestilling derfor har positive følger for produktivitet og økonomisk vækst;

V.  der henviser til, at det af den seneste sekundære analyse af den femte undersøgelse af europæiske arbejdsvilkår (»Kvinder, mænd og arbejdsvilkår i Europa: Sekundær analyse af den femte undersøgelse af arbejdsvilkårene i Europa«, Eurofound 2012, som bliver offentliggjort i 2013) fremgår, at kønsadskillelse er skadeligt for både mænd og kvinder; der henviser til, at både mænd og kvinder oplyser, at de har det bedre på jobbet og har større jobtilfredshed, når de arbejder sammen med kolleger af begge køn; der henviser til, at der stadig er plads til at bryde op for kønsadskillelsen og kønspolariseringen på arbejdsmarkedet og de »enkønnede« arbejdspladser (i betragtning af, at tre femtedele af arbejdstagerne i Europa er beskæftiget på en arbejdsplads med arbejdstagere af samme køn);

W.   der henviser til, at nogle ligestillingsforanstaltninger er blevet sparet væk eller forsinket, og at eventuelle fremtidige besparelser på de offentlige budgetter vil have en negativ indvirkning på kvinders beskæftigelsesfrekvens og på fremme af ligestillingen mellem kønnene;

X.   der henviser til, at lavkonjunkturen ikke bør anvendes som en undskyldning for at bremse fremgangen for så vidt angår forening af arbejds- og familieliv og til at foretage nedskæringer i budgetterne til plejeordninger for afhængige familiemedlemmer og orlovsordninger, som navnlig påvirker kvindernes adgang til arbejdsmarkedet;

Y.   der henviser til, at vold mod kvinder er et udbredt fænomen i alle lande og i alle sociale lag; der henviser til, at økonomisk pres ofte fører til hyppigere, mere voldelige og farligere overgreb, og at undersøgelser har vist, at volden mod kvinder øges, når mænd oplever forandringer og føler sig økonomisk pressede som følge af den økonomiske krise;

Z.  der henviser til, at det er kvinder, der har haft størst gavn af jobskabelsen mellem 1998 og 2008 (med en beskæftigelsesprocent for kvinder i EU på henholdsvis 55,6 % og 62,8 %)(20) i Den Europæiske Union; der henviser til, at beskæftigelsen er steget med 12,7 % for kvinder, men kun med 3,18 % for mænd, og at arbejdsløshedsprocenten stadig er en smule højere for kvinder i 2012(21) (10,7 % for kvinder mod 10,6 % for mænd);

AA.  der henviser til, at 31,6 % af kvinderne arbejdede på deltid i 2011 mod 8,1 % af mændene;

1.  erindrer om, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et af EU's grundlæggende mål, og at det bør udgøre et af de vigtigste hensyn i forbindelse med fastlæggelsen af reaktionen på den aktuelle økonomiske og finansielle krise, herunder investering i den offentlige sektor, i velfærdssektoren, i miljøenlige boliger og transportformer osv. samt forøgelse af det offentliges indtægter gennem en mere effektiv skattepolitik; beklager, at den politiske reaktion på krisen, herunder genopretningspakkerne, ikke har taget hensyn til, analyseret og rettet op på kønsaspekterne af krisen; fordømmer, at der næsten ikke har fundet nogen som helt integrering af kønsaspektet sted i strategien efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre dette gennem konkrete målsætninger i de makroøkonomiske og beskæftigelsesmæssige retningslinjer;

2.  opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet i alle politikker, især i forbindelse med: konsekvenserne af stramningspolitikken og genopretning efter krisen, økonomisk styring, bæredygtig udvikling og grønne arbejdspladser, erhvervsuddannelse, migration, samarbejde og udvikling, sikkerhed og sundhed samt foranstaltninger, som skal planlægges eller gennemføres for at modvirke eller begrænse krisens konsekvenser;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at undersøge og sætte fokus på de mellem- og langsigtede konsekvenser af den økonomiske krise for kvinder, navnlig med hensyn til hvorvidt og hvordan den forværrer den eksisterende ulighed mellem kønnene, og andre konsekvenser i forbindelse hermed, såsom f.eks. øget risiko for kønsbaseret vold, faldende mødre- og børnesundhed samt fattigdom blandt ældre kvinder;

4.  erindrer om, at efter at have nået en beskæftigelsesgrad for kvinder på 62,8 % i 2008 med en jævn stigning i de foregående ti år, er dette tal faldet lidt i Den Europæiske Union siden begyndelsen af den økonomiske krise og lå i 2011 på 62,3 %; understreger derfor nødvendigheden af at udarbejde holdbare løsninger, der tager højde for ligestillingsaspektet både i EU og i medlemsstaterne i de politikker, der skal bevare beskæftigelsen og genstarte væksten;

5.  opfordrer Kommissionen til at overveje en yderligere tilpasning af strukturfondene for at sikre ekstra støtte til de områder af kvinders beskæftigelse, der forventes at blive ramt af krisen, samt støtte til børnepasning, uddannelse og adgang til beskæftigelse;

6.  understreger betydningen af flagskibsinitiativet »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse«; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuldt brug af programmet »Europa for Borgerne« og det kommende program for social udvikling og innovation, navnlig med hensyn til effektiv opfyldelse af målsætningerne for ligestilling mellem kønnene; understreger betydningen af Daphne III-programmet, navnlig med hensyn til beskyttelse af kvinder mod alle former for vold, og nødvendigheden af at opnå et højt niveau af sundhedsbeskyttelse, velfærd og social samhørighed;

7.  understreger, at krisen, trods den sammenlignelige arbejdsløshed mellem mænd og kvinder, har haft en anden effekt på kvinder; påpeger, at kvinders arbejdsvilkår er blevet betydeligt mere usikre, navnlig som følge af den stigende anvendelse af atypiske ansættelseskontrakter, en væsentlig nedgang i deres indkomst på grund af mange forskellige faktorer, såsom den fortsatte ulighed mellem mænd og kvinders løn på gennemsnitligt knap 17 % og den deraf følgende ulighed i arbejdsløshedsunderstøttelse, stigningen i tvungen deltidsarbejde og mangedoblingen af usikre eller midlertidige stillinger på bekostning af mere stabil beskæftigelse; henviser til, at krisen har forværret kvindernes situation på arbejdsmarkedet som følge af den fortsat manglende ligeløn og de deraf følgende uligheder i arbejdsløshedsunderstøttelsen; påpeger, at erfaringerne fra tidligere kriser viser, at mændenes erhvervsfrekvens generelt forbedres hurtigere end kvindernes;

8.  opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at forelægge et udkast til et direktiv med foranstaltninger til afvikling af de kønsbestemte lønforskelle for samme eller tilsvarende arbejde;

9.  minder om, at der stadig er meget store forskelle i medlemsstaterne, at beskæftigelsesgraden for kvinder svinger mellem 48,6 % og 77,2 %, og at disse forskellige situationer nødvendiggør specifikke skræddersyede løsninger som led i en overordnet europæisk politik; understreger desuden nødvendigheden af at have fælles, pålidelige indikatorer og dermed pålidelige og sammenlignelige statistiske oplysninger med henblik på at vurdere de forskellige situationer, identificere de forskellige behov samt finde de passende løsninger herpå;

10.  erindrer om, at kvinder allerede inden krisen var overrepræsenterede i usikre job og deltidsstillinger, og at denne tendens er blevet styrket af krisen, hvilket dermed udsætter mange kvinder for en øget risiko for social udstødelse; noterer sig, at dette navnlig har været tilfældet i de sydlige medlemsstater;

11.  konstaterer med bekymring, at den kvindelige ungdomsarbejdsløshed steg fra 18,8 % i 2009 til 20,8 % i 2011, og at krisen vil ramme udsatte kvindegrupper hårdest, herunder blandt andet handicappede kvinder, indvandrerkvinder, kvinder fra etniske mindretal, kvinder med få kvalifikationer, langtidsledige kvinder, enlige mødre, kvinder uden indtægt samt kvinder, som tager sig af afhængige familiemedlemmer; glæder sig over Kommissionens pakkeløsning, som sigter mod at nedbringe den nuværende uacceptabelt høje ungdomsarbejdsløshed og deres sociale udgrænsning og tilbyder unge arbejde og almen og faglig uddannelse;

12.  mener, at retten til arbejde er en afgørende forudsætning for, at kvinder kan opnå reel ligestilling, økonomisk uafhængighed og faglig tilfredsstillelse, og kræver derfor, at usikre ansættelsesforhold afskaffes gennem anerkendelse og styrkelse af retten til arbejde med rettigheder;

13.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at ændre de nuværende løsningstiltag til bekæmpelse af den økonomiske krise for at sikre, at de foranstaltninger, der gennemføres, er langsigtede og ikke undergraver velfærdspolitikken og den offentlige sektors struktur, der er en forudsætning for en højere grad af ligestilling, såsom f.eks. sociale faciliteter og plejemuligheder, sundhedspleje, uddannelse og arbejdstagerrettigheder;

14.  minder om, at det bliver stadig vanskeligere for kvinder til skifte fra uddannelse til beskæftigelse, og til, at dette i sidste ende vil føre til forskelle i mænds og kvinders evaluering af deres egne færdigheder;

15.  mener, at de strukturreformer, som udspringer af håndteringen af den aktuelle krise, giver mulighed for at rette op på visse former for kønsdiskriminering, som desværre stadig er alt for udbredt på det europæiske arbejdsmarked;

16.  understreger, at kvinder tegner sig for en større andel end mænd af den sorte økonomi, blandt andet fordi der er større deregulering i de traditionelle kvindesektorer som f.eks. hus- og plejearbejde; noterer sig på den anden side, at den uformelle økonomi er vokset som et resultat af krisen, men at det er vanskeligt at danne sig et klart billede, da der ikke findes pålidelige oplysninger om økonomiens betydning og konsekvenser;

17.  understreger, at kvinder i høj grad har været med til at trodse krisen; er overbevist om, at kvinder har betydelige muligheder for at forbedre konkurrenceevnen og virksomhedernes præstation, navnlig når de sidder på ledelsesposter; mener derfor, at det med henblik på at fremme den sociale samhørighed haster meget med at inddrage kvinder i udarbejdelsen og forvaltningen af genopretningsplaner;

18.  insisterer på, at den økonomiske og finansielle krise og de deraf følgende budgetstramninger ikke bør sætte de resultater på spil, der er opnået ved de ligestillingsfremmende politikker, og ikke bør anvendes som undskyldning for at mindske indsatsen på dette område; mener derimod snarere, at den bør tilskynde medlemsstaterne til at indarbejde ligestillingspolitikker i deres beskæftigelsespolitikker, idet sidstnævnte skal betragtes som en del af løsningen på krisen med hensyn til at udvikle og til fulde udnytte alle europæeres evner og færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kønsaspektet integreres i alle områder af finanspolitikken;

19.  bemærker, at kvinders rettigheder ikke bør anses for, opfattes eller fremmes som et element i konkurrence med mænds rettigheder, eftersom forbedringen af plejeydelser og offentlige tjenesteydelser til familier er en forudsætning for begge køns deltagelse på arbejdsmarkedet; påpeger, at der er et behov for at fremme, at man deles om de familiemæssige og huslige pligter; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger eller videreudvikle eksisterende foranstaltninger for at overvinde kønsdiskrimination og ulige tildeling af roller, f.eks. ved at støtte mænd i at gøre brug af deres ret til at påtage sig plejen af børn, syge eller handicappede familiemedlemmer;

20.  understreger, at den faldende fødselsrate i EU er blevet forværret af krisen, da arbejdsløshed, usikre ansættelsesforhold og usikkerhed omkring fremtiden og økonomien har foranlediget par og unge kvinder i særdeleshed til at udsætte at få børn, hvilket yderligere bidrager til den demografiske aldring i Unionen;

21.  understreger vigtigheden af ​​at reformere de makroøkonomiske og sociale politikker og arbejdsmarkedspolitikken for at sikre økonomisk og social retfærdighed for kvinder, at udvikle strategier til fremme af retfærdig fordeling af velstanden, at garantere en minimumsindkomst og anstændige lønninger og pensioner, at mindske de kønsbestemte lønforskelle, at skabe flere job af høj kvalitet til kvinder og sikre de dertil hørende rettigheder, hvormed kvinder vil kunne få gavn af offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, forbedre den sociale sikring og udbuddet af lokale servicefaciliteter, herunder vuggestuer, børnehaver og andre former for førskoleinstitutioner, daginstitutioner, lokale fritidshjem, familiestøttecentre og centre for alle generationer;

22.  erindrer om, at nedskæringer i de offentlige budgetter ikke er kønsneutrale, men snarere resultatet af Unionens makrostrukturelle økonomiske politik, navnlig gennemførelsen af foranstaltningerne i de økonomiske styringsprogrammer og de finansielle tilpasningsprogrammer, som forårsager og vil fortsætte med at forårsage øget ulighed mellem mænd og kvinder, arbejdsløshed blandt kvinder og feminisering af fattigdom; mener derfor, at det er nødvendigt med en ændring af politikken, eftersom kvinder er overrepræsenterede i den offentlige sektor og er hovedmodtagere af socialpolitisk støtte; opfordrer derfor til at forhøje de relevante budgetposter;

23.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at gennemføre kønsbaserede konsekvensanalyser, når de planlægger budgetstramninger, med henblik på at sikre, at de bliver så kønsneutrale som muligt;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre kønsbudgettering, så det bliver muligt at analysere regeringsprogrammer og -politiker, deres konsekvenser for ressourceallokeringen og deres bidrag til større lighed mellem mænd og kvinder;

25.  understreger, at kvinder løber en langt større risiko for et langsommere karriereforløb end mænd, fordi de accepterer en lavere startposition eller deltidsarbejde, og at kvinder i denne situation derfor er langt mere sårbare, har et utilfredsstillende lønniveau og lider mere under fattigdom;

26.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre et tilstrækkeligt udbud af overkommelige og tilgængelige pasningsmuligheder af høj kvalitet for børn og andre afhængige familiemedlemmer, som opfylder behovene hos mænd og kvinder i fuldtidsbeskæftigelse;

27.  understreger betydningen af, at der for disse offentligt ansatte, hvoraf hovedparten er kvinder, og hvis arbejdspladser er truet som følge af nedskæringer i de offentlige budgetter, øjeblikkeligt gennemføres aktiveringspolitikker og ordninger for indslusning i den private sektor;

28.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at integrere den overordnede ligestillingstilgang i alle beskæftigelsespolitikker, at tage de nødvendige tiltag til at fremme kvindernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet, ikke blot på lavere niveauer, men også i ledelsesstillinger, og integrere denne tilgang i Den Europæiske Unions beskæftigelsesretningslinjer; understreger nødvendigheden af en egentlig kønsbudgettering, navnlig i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, for at kunne gennemføre målene både i ligestillingspagten og Europa 2020-strategien;

29.  beklager, at den stigende kvindelige erhvervsfrekvens ikke er blevet medtaget i den årlige vækstundersøgelse for 2013 på trods af, at det er et af de overordnede mål i Europa 2020-strategien; opfordrer Rådet til at medtage fremme af kvindernes erhvervsfrekvens som et prioriteret mål, når det vedtager dette års retningslinjer for den økonomiske politik inden for rammerne af det europæiske semester;

30.  opfordrer medlemsstaterne til at medtage og systematisk behandle spørgsmålet om ligestilling i samtlige fremtidige nationale reformprogrammer;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme en aktiv arbejdsmarkedspolitik, en robust dialog mellem arbejdsmarkedets parter, arbejdsnormer og social sikring for således at sikre kvinders, herunder indvandrerkvinders, rettigheder og bekæmpe tvangsarbejde og sort arbejde;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for at tilskynde mødre til at gå ud på arbejdsmarkedet f.eks. gennem telearbejde, faglig uddannelse eller omskoling for at fremme en »ledsaget« tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter barselsorlov;

33.  glæder sig over forslaget til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, hvilket vil gøre det muligt for kvinder at begynde i mere krævende og bedre betalte stillinger, og opfordrer medlemsstaterne til at støtte og forberede gennemførelsen af direktivet; opfordrer til, at andre arbejdsgivere vedtager tilsvarende obligatoriske bestemmelser, herunder europæiske, nationale, regionale og lokale offentlige institutioner og organer, eftersom disse bør gå i spidsen med et godt eksempel for så vidt angår ligestilling i beslutningstagningen;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en strategi for fremme af ligestilling for de små og mellemstore virksomheder, som ikke er omfattet af ovenstående direktiv; fordømmer, at kvinder er underrepræsenteret i bestyrelserne i finansinstitutterne og derfor reelt er udelukket fra beslutningstagningen på finansområdet; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke kvinders deltagelse på alle niveauer af beslutningstagningen, navnlig på områderne budgettering og reguleringsordninger for europæiske finansielle systemer, herunder Den Europæiske Centralbank; understreger i denne sammenhæng, at der er behov for at fremme pigers og kvinders finansielle forståelse;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre politikker om storstilet uddannelse af lønmodtagere i de sektorer, som er hårdest ramt at de negative konsekvenser af krisen eller af globaliseringen, for at forberede dem på jobændringer og på nye job under hensyntagen til, at kvinder har en særlig stilling og oftere end mænd er nødt til at afbryde deres karriere for at passe børn, ældre eller syge familiemedlemmer, hvilket har en indvirkning på deres karriereforløb; anmoder om, at der systematisk iværksættes uddannelsesplaner i virksomhederne for at forberede lønmodtagernes omskoling, tilbyde personlig omkvalificering og tilbyde uddannelse, der er tilpasset de arbejdssøgende og lavt kvalificerede lønmodtagere; opfordrer ligeledes til, at der oprettes et fuldstændigt register over arbejdskraftmangel fordelt på de forskellige sektorer for at gøre det muligt for kvinder at forberede sig og søge arbejde på en målrettet måde;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres sociale sikkerhedsnet i den hensigt at individualisere rettighederne inden for pension og sociale sikringsordninger for dermed at afskaffe »familieforsørgerfordelen« og sikre lige pensionsrettigheder;

37.  understreger, at nedskæringerne inden for pleje- og pasningssektoren rent faktisk har betydet, at arbejdsopgaver er blevet lagt over på kvindernes skuldre, hvilket undergraver ligestillingen; opfordrer alle medlemsstater til at udvikle planer for tilbud om pleje- og pasningsfaciliteter, der kan skabe social retfærdighed og ligestilling;

38.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme erhvervsuddannelsespolitikker og -programmer for kvinder i alle aldre med særlig vægt på behovet for programmer for livslang læring og behovet for at opnå nye færdigheder i ny teknologi og inden for it-sektoren med henblik på at øge kvinders adgang til og deltagelse i forskellige erhvervssektorer, herunder i de erhvervs- og finanssektorer, hvor der er få kvindelige medarbejdere, og i forlængelse heraf iværksætte specifikke foranstaltninger, som skal gøre det muligt for kvinder at forene arbejde, uddannelse og familieliv; minder om den vigtige rolle, som Den Europæiske Socialfond gennem uddannelsespolitikker spiller for arbejdsmarkedsintegrationen, og opfordrer medlemsstater og lokale myndigheder til at fremme anvendelsen af den navnlig til fordel for kvinder, som er ramt af den økonomiske krise;

39.  understreger betydningen af at investere i kvinder og ligestilling mellem kønnene;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre specifikke programmer til fremme af aktiv integrering eller reintegrering af kvinder på arbejdsmarkedet og tilskynde dem til at søge ansættelse i strategiske udviklingssektorer gennem vedtagelse af specifikke tiltag vedrørende fleksible arbejdstider, ligeløn, reform af skatte- og pensionsreglerne samt ved hjælp af foranstaltninger for livslang læring i den hensigt at give dem de færdigheder og kvalifikationer, der er nødvendige for at nå de mål, som er indeholdt i Europa 2020-strategien; understreger betydningen af uddannelse på højt niveau for at tilskynde kvinder til at gå ind i sektorer, hvor de hidtil har været underrepræsenteret, som f.eks. videnskabelig forskning og teknologisk udvikling, navnlig på et tidspunkt, hvor Europa har brug for flere forskere til at fremme innovation og styrke økonomien; opfordrer Kommissionen til at overveje en yderligere tilpasning af strukturfondene for at sikre ekstra støtte til de områder af kvinders beskæftigelse, der forventes at blive ramt af krisen, samt støtte til børnepasning, uddannelse og adgang til beskæftigelse;

41.  erindrer om, at antallet af unge kvinder (aldersgruppen 15-24 år), der har fået deres første fuldtidsjob, er gået tilbage siden krisens begyndelse, og at mange for at råde bod på denne situation har forlænget deres studier; bemærker, at kvinders status til trods for denne tendens samt den omstændighed, at en bedre uddannelse overordnet set giver kvinder bedre beskyttelse, ikke øges lige så meget, som det ville være tilfældet for mænd; opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på strategier, som kombinerer almen og faglig uddannelse med målrettet beskæftigelsespolitik for unge kvinder;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at læseplanerne for folkeskolens ældste klasser og gymnasiet omfatter en grunduddannelse i økonomi og iværksættervirksomhed;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge konsekvenserne af de nye pensionssystemer for de forskellige kategorier af kvinder med særlig vægt på deltidsarbejde og atypiske arbejdsforhold og til at tilpasse de sociale sikringsordninger, navnlig for så vidt angår den yngre generation;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme kvinders økonomiske selvstændighed ved at fokusere på iværksætteri, ved at opmuntre og støtte kvindelige virksomhedsstiftere, navnlig unge kvinder og indvandrerkvinder, ved at lette kvinders adgang til finansiering, blandt andet via mikrokreditter, teknisk bistand og backupforanstaltninger, og ved at fremme udviklingen af nye finansierings- og støtteværktøjer og udviklingen af kvindelige iværksætter- og sponsornetværk samt gennem udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og de økonomiske aktører; understreger, at investeringer i kvinder og ligestilling har stor betydning for at sikre økonomisk stabilitet og forhindre økonomiske jordskælv;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at øge kvinders deltagelse på alle niveauer i beslutningsprocessen;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i at højere grad at fremme kvindelig iværksætteri, herunder den økonomiske støtte til kvindelige iværksættere;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme kvindeligt iværksætteri i den grønne økonomi, som er en kilde til nye job; bemærker, at vedvarende energi kan skabe nye beskæftigelsesmuligheder for kvindelige iværksættere i EU's afsidesliggende områder og fjernområder, hvor arbejdsløsheden blandt kvinder er særlig høj, og hvor der er store muligheder for at udnytte alternative energiformer som vind- og solenergi;

48.  understreger betydningen af ​​aktive arbejdsmarkedspolitikker, arbejdstilsyn og dialog mellem arbejdsmarkedets parter samt opkvalificering med henblik på at fremme grønnere økonomi;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte skabelse af beskæftigelse i den sociale økonomi, som er præget af kvinders ulønnede arbejde, og navnlig til at finde frem til og gennemføre nye løsninger, som vil højne status af officielt uformelt arbejde;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte pleje- og sundhedssektoren med henblik på at skabe forudsætningerne for virkeliggørelsen af målsætningen for kvindebeskæftigelsen i Europa 2020-strategien;

51.  opfordrer medlemsstaterne til at holde øje med konsekvenserne af nedskæringer inden for den offentlige pleje- og sundhedssektor, som fører til en genprivatisering af plejen, for ikke at øge byrden på kvinderne, eftersom dette ville skubbe dem tilbage i en traditionel familierolle; understreger, at besparelser på området for barselstilskud, forældretilskud, forældreorlov og børnetilskud samt andre pleje- og familietilskud har reduceret indkomsten for kvinder med plejeansvar betydeligt;

52.  erindrer om, at der stadig findes fordomme med hensyn til kvinders og mænds stilling på arbejdsmarkedet, og at kvinder forsøger af forene deres arbejdsmæssige forpligtelser med de familiemæssige forpligtelser, hvilket gør dem mere sårbare over for ændringer i beskæftigelsen end mænd;

53.  opfordrer indtrængende til, at der indføres offentlige transportpolitikker og navnlig til, at der udarbejdes en politik for offentlige transportydelser på et grundlag, som tager hensyn til ligestillingsaspektet, således at kvinder får mulighed for at være mere aktive på arbejdsmarkedet og i forbindelse med jobsøgning, idet de tilbydes reel mobilitet;

54.  er bekymret over situationen for kvinder, der bor i landdistrikter, hvor adgangen til en række offentlige tjenesteydelser er blevet indskrænket; opfordrer medlemsstaterne til at drage omsorg for, at landdistrikterne er forsynet med fungerende offentlig transport, lægefaciliteter og andre basale tjenesteydelser, for dermed at reducere udvandringen til byer og undgå marginalisering af perifere områder;

55.  understreger betydningen af en effektiv indsats for at gøre det muligt at forene arbejde, privatliv og familieliv, hvilket vil få positive virkninger i form af en øget medvirken af kvinder fra alle samfundslag i samfundslivet og det politiske liv;

56.  understreger, at EU-programmet »Erasmus for unge iværksættere« navnlig bør yde støtte til kvindelige deltagere, så de kan erhverve den samme selvtillid og viden om at drive erhverv i det indre marked samt de nødvendige færdigheder til at drive og videreudvikle en virksomhed;

57.  understreger, at nedskæringer i det offentlige børnepasningstilbud har direkte konsekvenser for kvinders økonomiske uafhængighed og deres muligheder for at forene arbejds- og privatliv; opfordrer Kommissionen og Rådet til at vedtage en handlingsplan for at nå de mål, der blev fastsat i Barcelona om bedre dækning af udgifterne til børnepasning gennem udvikling af vuggestuer i forbindelse med erhvervsvirksomheder; understreger vigtigheden af kollektive forhandlinger med arbejdsmarkedets parter for at forbedre sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv på sektormæssigt, nationalt og regionalt plan og af at forenkle betingelserne for at få adgang til og forblive i børnepasningssystemer, der er knyttet sammen med kvindejobs, og indføre en ansættelsesfrist på mindst tre måneder til at finde børnepasningsmuligheder, så det bliver muligt at forene familie- og arbejdsliv;

58.  opfordrer til fremme af tilstrækkelige mødre-, fædre- og forældreorlovsordninger og til støtte til virksomhedsinitiativer til sikring af fleksibilitet angående arbejdstid og børnepasning på arbejdspladsen, såvel som til bevilling af øgede ressourcer til uddannelse, programmer til livslang læring og til faglig kvalificering og omkvalificering og indførelse af tilstrækkelig støtte til familieplejere, herunder ydelse af aflastningspleje;

59.  understreger nødvendigheden af at investere i økonomisk overkommelige tjenesteydelser af høj kvalitet, som f.eks. fuldtidsbørnepasning, heldagsskole og ældrepleje, som bidrager til at fremme ligestillingen, fremme en bedre balance mellem arbejds- og privatliv og gør det nemmere at komme ind eller tilbage på arbejdsmarkedet;

60.  understreger, at det er af afgørende betydning at oprette flere børnepasningsfaciliteter, samtidig med at de uformelle pasningsordninger gøres mere professionelle ved at fastsætte kvalitetsstandarder, forbedre lønforholdene og tilbyde uddannelse til lederne; anser det også for nødvendigt at tage hensyn til behovene hos forældre, som har atypiske arbejdstider, og enlige forældre;

61.  understreger nødvendigheden af at styrke regeringernes og arbejdsgivernes ansvar med hensyn til de nye generationer og mødres og fædres rettigheder, hvilket betyder, at kvinder skal have ret til at være både mødre og arbejdstagere uden at miste deres arbejdsmarkedsrettigheder;

62.  understreger nødvendigheden af ​​at begrænse virkningerne af den økonomiske og finansielle krise for familier (især med tanke på dem, der er berørt af skilsmisse, enlige mødre og situationer, hvor børn efterlades i pleje hos slægtninge eller myndigheder), under hensyntagen til at kvinder som regel må påtage sig de huslige gøremål; understreger, at kvinder derfor vil blive udsat for en større risiko for fattigdom;

63.  understreger, at de beslutninger, visse medlemslande har truffet om at skære i budgetterne til børnepasning, skoler, fritidstilbud, skolebespisning, transporttilskud og støtte til dem, som tager sig af afhængige familiemedlemmer, har direkte konsekvenser for kvinderne, som er nødt til at påtage sig størstedelen af de ekstraopgaver, der opstår som følge heraf; understreger, at dette betyder, at kvinder ofte er nødt til at gå på deltid (med de deraf følgende konsekvenser med hensyn til social sikring og nedgang i løn og pension); mener, at det offentlige netværk af vuggestuer, børnehaver og fritidshjem for børn skal udvides sammen med det offentlige støttenetværk for ældre og et offentligt netværk af lokalhospitaler;

64.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at behandle de særlige problemer, som romakvinder og -piger står over for, ved at medtage kønsperspektivet i samtlige politikker til fremme af integreringen af romaer og sikre beskyttelse af særligt udsatte undergrupper,

65.  understreger, at nedskæringer i det offentlige børnepasningstilbud har direkte konsekvenser for kvinders økonomiske uafhængighed; påpeger, at 28,3 % af arbejdsløsheden og deltidsarbejdet for kvinder i 2010 blev begrundet med manglende pasningsmuligheder, mens tallet i 2009 var på 27,9 %, og at erhvervsfrekvensen for kvinder med mindre børn i EU i 2010 var 12,7 % lavere end for kvinder uden børn, hvilket udgør en forskel, som er større end de 11,5 %, som blev registreret i 2008;

66.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i pasnings- og plejesektoren som en potentiel vækstsektor for både mænd og kvinder for at bryde med traditionen om, at pasning og pleje traditionelt påhviler kvinder, hvilket fører til kønsopsplitning på arbejdsmarkedet; understreger, at nedskæringer i pasnings- og plejesektoren fører til en overflytning af offentlig pasning og pleje til ubetalt pasning og pleje i familierne; understreger nødvendigheden af rigtige ansættelseskontrakter og social sikring for pasnings- og plejepersonale i private hjem;

67.  opfordrer, indtil der er gennemført en harmonisering af barsels- og forældreorlov i hele EU, medlemsstaterne til at bibeholde de relevante godtgørelser og familietilskud på det nuværende niveau for ikke at reducere kvindernes indkomster og med henblik på at sikre, at kvindernes ret til barselsorlov respekteres;

68.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at føre tilsyn med det stigende antal tilfælde af forskelsbehandling over for gravide kvinder på arbejdsmarkedet, således som der er beretninger om fra adskillige medlemsstater;

69.  mener, at fattigdom blandt kvinder ikke kun skyldes den aktuelle økonomiske krise, men også en lang række andre faktorer, herunder fordomme, lønforskellen mellem mænd og kvinder, mangelfulde fordelingsmekanismer i velfærdssystemet, utilfredsstillende sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, længere forventet levetid for kvinder og generelt alle typer forskelsbehandling baseret på køn, som først og fremmest påvirker kvinder; understreger, at krisen har forværret denne situation med fortsat ulighed; understreger nødvendigheden af at bekæmpe fordomme i alle sociale lag og i alle aldre, da de er en af de mest sejlivede årsager til ulighed mellem mænd og kvinder, og påvirker deres valg med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, ansvarsfordeling i familie og hjem, lønforskelle, medvirken i det offentlige liv og varetagelse af beslutningstagende stillinger osv.;

70.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en revision af direktiv 2006/54/EF, navnlig med hensyn til spørgsmålet om lønforskellen, således som Parlamentet krævede i sin beslutning af 24. maj 2012, som inkluderede henstillinger til Kommissionen om at anvende princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde;

71.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at foreslå løsninger, som kan hjælpe kvinder med at fortsætte deres karriere og som navnlig bekæmper lønforskelle, der skyldes barselsperioder;

72.  henleder medlemsstaternes opmærksomhed på behovet for indkomstforbedrende foranstaltninger, herunder udviklingen af minimumsindkomstordninger og sociale bistandsprogrammer for personer, der har vanskeligt ved at opfylde deres grundlæggende behov, navnlig personer med børn eller omsorgsforpligtelser, og særligt enlige forældre;

73.  bemærker, at den økonomiske krise fremmer chikane, misbrug og vold af enhver art rettet mod kvinder, og navnlig fører til en stigning i prostitution; understreger, at kvinder fortsat er ofre for en af de mest udbredte krænkelser af menneskerettighederne i verden i alle kulturer og i alle sociale og økonomiske lag; understreger nødvendigheden af at øge de offentlige finansielle og menneskelige ressourcer, så der kan gribes ind på vegne af grupper, der risikerer at glide ud i fattigdom, og i situationer, hvor børn og unge, ældre og handicappede og hjemløse udsættes for risici;

74.  opfordrer medlemsstaterne til at revidere og fremhæve de umiddelbare og langsigtede virkninger af den økonomiske krise for kvinder med særlig fokus på, hvorvidt og hvordan disse forværrer de eksisterende uligheder mellem kønnene og de relaterede konsekvenser, såsom øget risiko for kønsbaseret vold, tilbagegangen i mødres og børns sundhed samt fattigdom blandt ældre kvinder;

75.  henviser til, at kvinder i den nuværende situation med økonomisk krise og budgetdisciplin har færre ressourcer til at beskytte sig selv og deres børn mod vold, og at det derfor er endnu vigtigere at afværge den direkte økonomiske indvirkning, som vold mod kvinder og børn har på rets-, sundheds- og socialvæsenet;

76.  understreger, at den institutionelle ramme for ligestillingspolitikken, herunder ligestillingsorganer og kvindeorganisationer, også er ramt af nedskæringer; opfordrer medlemsstaterne til at bibeholde den offentlige støtte til ligestillingsorganer og -projekter, kvindeherberger og kvindeorganisationer på det nuværende niveau, eftersom de bidrager væsentligt til udarbejdelsen af bæredygtige løsninger på krisen og sikrer aktiv deltagelse i forberedelsen af fremtidige genopretningstiltag; noterer sig, at nedskæringer i støtten til kvindeorganisationer undergraver kvinders mulighed for at deltage i samfundslivet og det politiske liv og bevirker, at deres røst høres endnu mindre i samfundet;

77.  opfordrer Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til løbende og systematisk at føre tilsyn med den økonomiske krises konsekvenser for kvinders arbejdsbetingelser, navnlig med hensyn til ansættelse, øget arbejdsbyrde, pres og stress på arbejdspladsen samt moralsk og psykisk chikane; understreger, at de foreliggende oplysninger ikke afspejler krisens alvorlige konsekvenser for kvinderne; opfordrer derfor ligeledes Kommissionen til at gennemføre en kønskonsekvensanalyse af sine tiltag inden for den økonomiske politik og dens reaktion på den aktuelle krise;

78.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte kønsbudgettering med henblik på at øge ligestillingen mellem kønnene ved at korrigere de negative konsekvenser for indtægter og udgifter og forbedre forvaltningen og ansvarligheden, især med hensyn til de nationale budgetter;

79.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage budgetinstrumenter, som afspejler nødvendigheden af kønsbudgettering;

80.  opfordrer alle medlemsstaterne til at ratificere ILO-konvention om hushjælp (konvention 189);

81.  understreger betydningen af at sikre en god balance mellem sikkerhed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet – f.eks. gennem en omfattende iværksættelse af flexicurity-principperne – og til at finde en løsning på opdelingen af arbejdsmarkedet ved både at sørge for tilstrækkelig social sikring i overgangsperioder eller i midlertidig ansættelse eller på deltid, og adgang til oplæring, karriereudvikling og fuldtidsarbejde;

82.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(2) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(3) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(4) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.
(5) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 49.
(6) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 79.
(7) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 1.
(8) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 65.
(9) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 77.
(10) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 134.
(11) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 56.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0458.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0069.
(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0225.
(15) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0321.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0322.
(17) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 112.
(18) Eurostat, 23 % af borgerne i EU var i risikozonen for fattigdom eller social udstødelse i 2010 – udgave 9/2012.
(19) OECD, »Society at a Glance 2011«, OECD Social Indicators, @OECD2011.
(20) Eurostat: Beskæftigelsesprocenten for kvinder i EU-27.
(21) Eurostat: Harmoniseret beskæftigelsesprocent for mænd og kvinder – september 2012, Den Europæiske Union.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik