Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 11 TEU og artikel 5 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til artikel 191 og 192 TEUF,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs miljølovgivning (COM(2008)0773),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen »Miljøpolitisk årsberetning for 2008« (COM(2009)0304) og det vedlagte dokument hertil,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Bedre udnyttelse af EU's miljøforanstaltninger: opbygning af tilliden gennem bedre viden og aktiv handling«(COM(2012)0095),

–  der henviser til den 29. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2011) (COM(2012)0714),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om evaluering af det sjette miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteringer for det syvende miljøhandlingsprogram - Et bedre miljø for et bedre liv(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. december 2010 om forbedring af de miljøpolitiske instrumenter,

–  der henviser til rådsformandskabets konklusioner af 19. april 2012 om det syvende miljøhandlingsprogram,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(2),

–  der henviser til Regionsudvalgets perspektivudtalelse om »De lokale og regionale myndigheders rolle i den fremtidige miljøpolitik«(3),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse »På vej mod et syvende miljøhandlingsprogram: En bedre gennemførelse af EU's miljølovgivning«(4),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (COM(2003)0624) og den tekst, som Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og til udtalelse fra Udvalget for Andragender (A7-0028/2013),

Generelle bemærkninger

A.  der henviser til, at en stor del af EU-lovgivningen har form af direktiver, som fastsætter generelle regler og mål, men overlader valget af midlerne til opnåelsen af disse mål til medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder;

B.  der henviser til, at hovedansvaret for at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU's lovgivning ligger hos de nationale myndigheder og meget ofte på regionale og lokale niveauer;

C.  der henviser til, at ineffektiv gennemførelse ikke kun skader miljøet og menneskers sundhed, men også afstedkommer usikkerhed for erhvervslivet og medfører hindringer for det indre marked samt mere bureaukrati og dermed højere omkostninger;

D.  der henviser til, at undersøgelser har konkluderet, at en fuldstændig gennemførelse af EU's lovgivning i affaldssektoren alene ville kunne generere 400 000 job og spare 72 mia. EUR om året(6);

E.  der henviser til, at den utilfredsstillende grad af gennemførelse af miljølovgivningen afspejles i det store antal overtrædelser og klager på dette område;

F.  der henviser til, at manglen på præcise oplysninger og viden om situationen med hensyn til gennemførelse og på kvantitative data for adskillige miljøsektorer virker som en hindring for en korrekt gennemførelse af EU's miljølovgivning;

G.  der henviser til, at omkostningerne ved ikke at gennemføre EU's miljølovgivning ifølge Kommissionen i øjeblikket beløber sig til 50 mia. EUR om året i sundhedsomkostninger og direkte omkostninger til miljøet, hvortil kommer de negative virkninger for miljøets tilstand i EU; der henviser til, at disse årlige omkostninger fra 2020 og frem vil løbe op i 90 mia. om året(7);

H.  der henviser til, at problemerne med gennemførelsen af EU's miljølovgivning kan være modsatrettede, idet der dels kan være tale om forsinket eller utilstrækkelig gennemførelse, dels om overimplementering (overregulering), og at begge aspekter er i strid med de oprindelige politiske ideer bag EU's miljølovgivning;

I.  der henviser til, at der er betydelige forskelle i gennemførelsen både mellem og internt i medlemsstaterne, hvilket har en negativ indvirkning på miljøet, hvorfor der er behov for en mere systematisk og holistisk tilgang for at bygge bro over denne implementeringskløft;

J.  der henviser til, at miljøet i 2011 var det område, hvor der blev fastslået flest overtrædelser i EU (299) svarende til 17 % af samtlige overtrædelser, og at der blev indledt 114 nye traktatbrudsprocedurer inden for dette område i 2011(8);

K.  der henviser til, at fuld overensstemmelse med EU's miljølovgivning er en traktatfæstet forpligtelse og et kriterium for brugen af EU-midler i medlemsstaterne; der henviser til, at medlemsstaterne derfor bør gennemføre miljølovgivningen rettidigt og omkostningseffektivt for at forbedre miljøets tilstand i EU;

L.  der henviser til, at det sjette miljøhandlingsplan blev hæmmet af omfattende problemer med gennemførelsen inden for veletablerede politiske områder som luftforureningskontrol, affaldsforvaltning, vand og spildevandsbehandling og naturbevaring;

Gennemførelse som fælles opgave og mulighed

1.  bifalder Kommissionen meddelelse »Bedre udnyttelse af EU's miljøforanstaltninger: opbygning af tilliden gennem bedre viden og aktiv handling«(COM(2012)0095);

2.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe alle foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte miljøet, og tilskynde til bæredygtig udvikling under samtidig hensyntagen til behovet for en sund og konkurrencedygtig økonomi; understreger, at lokalsamfundene skal have en stærk indflydelse på valget af den bedste balance mellem menneskers og miljøets behov;

3.  mener, at de regionale og lokale myndigheder, når der udformes EU-miljøpolitikker, kan styrke samarbejdet og sikre en bedre gennemførelse af lovgivningen;

4.  mener, at den administrative byrde ikke altid skyldes overdreven eller utilstrækkelig gennemførelse; bemærker, at administrative omkostninger er uundgåelige, men at de bør holdes så lave som muligt på grund af deres negative indvirkninger på borgerne og erhvervslivet;

5.  bemærker, at en stor del af de unødvendige administrative omkostninger i forbindelse med miljølovgivning skyldes utilstrækkelig eller ineffektiv offentlig og privat forvaltningspraksis i forskellige medlemsstater og hos deres regionale eller lokale myndigheder;

6.  understreger, at kun en rettidig og korrekt gennemførelse (omsætning) af EU-lovgivning i medlemsstaterne og hos regionale og lokale myndigheder kan sikre, at de ønskede målsætninger for den omtalte EU-politik nås;

7.  understreger, at ensartede spilleregler, et fælles marked og en harmoniseret tilgang er centrale elementer i EU's lovgivning;

8.  mener, at en effektiv gennemførelse kan gavne erhvervslivet, f.eks. ved at mindske de administrative byrder, skabe sikkerhed for investeringer og dermed føre til flere job;

9.  beklager, at borgerne først bliver bekendt med EU-lovgivning, efter at den er trådt i kraft; mener, at der er behov for informationsudveksling på et tidligere stadium mellem lovgiverne og borgerne for at opnå en højere grad af accept og forståelse for, hvad der er målsætningen med EU-lovgivning;

10.  påpeger, at Kommissionen som traktaternes vogter bør gribe ind tidligere for at bane vej for en bedre og mere rettidig gennemførelse; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvad der bør gøres for at sikre en korrekt omsætning, gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning;

11.  bemærker, at den nuværende fragmenterede situation med hensyn til gennemførelsen i medlemsstaterne undergraver de ensartede spilleregler for erhvervslivet og øger usikkerheden med hensyn til, hvad de præcise krav er, og dermed hæmmer investeringer på miljøområder, som ellers kan generere nye job;

12.  understreger, at de europæiske institutioners ansvar for EU-lovgivningen ikke slutter ved Parlamentets og Rådets vedtagelse, og at Europa-Parlamentet er villigt til at bistå medlemsstater med at opnå en mere effektiv gennemførelse;

13.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de berørte regioner til at forbedre informationsformidlingen og gennemsigtigheden gennem en mere aktiv og hyppig indbyrdes udveksling;

Løsninger, der kan sikre en mere effektiv gennemførelse

14.  mener, at en fuldstændig gennemførelse og håndhævelse på alle niveauer er afgørende, og hvor det er relevant kan kræve yderligere styrkelse; understreger derfor behovet for en klar, konsekvent og ikke-overlappende miljølovgivning; understreger behovet for samordning, komplementaritet og afhjælpning af lovgivningsmæssige tomrum mellem de forskellige lovgivningsinstrumenter, der regulerer EU's miljøret;

15.  mener, at miljølovgivningen kan gennemføres mest effektivt gennem udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og regionale og mellem regionale og lokale myndigheder med ansvar for gennemførelsen af EU-lovgivning samt gennem et større samarbejde med de europæiske institutioner;

16.  beklager manglen på data om overholdelses- og håndhævelsesbestræbelser, der er gennemført på nationalt, regionalt og lokalt plan, og anmoder derfor Kommissionen om at forbedre denne situation med hjælp fra sine netværk og organer, f.eks. Det Europæiske Miljøagentur;

17.  bemærker vigtigheden af at styrke og overvåge de relevante indikatorer for gennemførelse af miljølovgivning og tilskynder til oprettelse af et brugervenligt websted, hvor der er adgang til de nyeste målinger, og hvor det vil være muligt at foretage uformelle sammenligninger mellem medlemsstaterne;

18.  mener, at Kommissionen selv har en central rolle at spille med henblik på at opnå en bedre gennemførelse, og beklager, at disse bestræbelser i øjeblikket i stigende grad henvises til andre organer, som ofte ikke har Kommissionens kompetencer og menneskelige og finansielle ressourcer;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe med at forbedre viden og færdigheder hos de personer, der er beskæftiget med gennemførelsen af miljølovgivning på nationalt, regionalt og lokalt plan, for at sikre bedre resultater af denne lovgivning; mener desuden, at gennemførelsen vil kunne forbedres, hvis der indledes en dialog med de relevante aktører;

20.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indgå partnerskabsaftaler om gennemførelse mellem Kommissionen og individuelle medlemsstater eller mellem medlemsstater indbyrdes for at fremme en bedre gennemførelse samt indkredse og løse gennemførelsesproblemer;

21.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om større inddragelse af lokale myndigheder under hele forløbet med udformningen af miljøpolitik ville kunne være nyttigt for forbedringen af lovgivningens gennemførelse generelt, f.eks. ved at der oprettes team, der skal forestå omsætningen af miljølovgivning på regionalt og lokalt plan;

22.  anbefaler, at der udvikles et systematisk og lettilgængeligt online-informationsværktøj om gennemførelse; opfordrer alle aktører, men især erhvervslivet og borgerne, til at forsyne gennemførelsesorganerne med feedback om problemer med gennemførelse; mener, at adgangen til pålidelige, sammenlignelige og let tilgængelige oplysninger om miljøets tilstand er afgørende for at kunne spore situationen med hensyn til gennemførelse på en effektiv måde;

23.  opfordrer Kommissionen til at genoverveje anmodninger om oprettelse af en database for bedste praksis, som vil kunne bidrage til, at bedste praksis udbredes til alle medlemsstater og blandt regionale og lokale myndigheder; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan informations- og kommunikationsteknologi kan udnyttes til at give så meget nyttig online-information som muligt om, hvordan EU's miljølovgivning bør gennemføres;

24.  understreger vigtigheden af, af overvågningen af anvendelsen af miljølovgivningen strammes op; opfordrer derfor til, at de nuværende kapaciteter styrkes, og til, at der sikres samhørighed blandt de forskellige organer, der er ansvarlige for overvågning i medlemsstaterne, på basis af EU-retningslinjer;

25.  understreger, at EU-lovgivning bør kunne bekæmpe årsagerne til miljøskader ved at fastsætte regler for det juridiske ansvar for miljøskader samt for virksomhedernes sociale ansvar; mener i denne forbindelse, at det er afgørende at gennemføre alle initiativer, der har til formål at fremme og udbrede social ansvarlighed i virksomhederne i miljøspørgsmål, hvilket stiller krav til virksomhederne om at være modtagelige for den bæredygtige udviklingsstrategi;

26.  erindrer om, at der er mange fordele ved en korrekt gennemførelse af EU's miljølovgivning: tre eksempler på disse fordele er ensartede spilleregler for de økonomiske aktører i det indre marked, tilvejebringelse af stimulus for innovation og pionerfordele for EU-virksomheder;

27.  understreger, at et højt miljøbeskyttelsesniveau er et af Den Europæiske Unions grundlæggende mål og indebærer direkte fordele for borgerne såsom bedre levevilkår gennem forbedret luftkvalitet, mindre støj og færre sundhedsproblemer;

28.  understreger, at EU har opstillet en ambitiøs dagsorden for sig selv om at bevæge sig hen mod en økonomi, der er robust, ressourceeffektiv og kulstoffattig i 2050, og at det er nødvendigt med opbakning på alle niveauer for at nå dette mål; erindrer, at en fælles indsats er afgørende for at kunne sikre, at EU's økonomi vokser på en måde, som respekterer ressourcebegrænsninger og planetariske grænser;

29.  beklager, at behandlingen af forslaget til direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet(9) ikke er nået længere end til førstebehandlingen; opfordrer derfor medlovgiverne til at tage deres holdninger op til revision, så man kan komme ud af dødvandet;

30.  anbefaler derfor vidensdeling mellem medlemsstaternes retssystemer om behandlingen af overtrædelser af eller manglende overholdelse af EU's miljølovgivning;

31.  mener, at overvågning af gennemførelsesaktiviteterne har stor betydning, og understreger derfor værdien af Det Europæiske Miljøagenturs arbejde på dette område – inden for rammerne af dets beføjelser;

32.  understreger Det Europæiske Miljøagenturs vigtige rolle for opbygningen af en solid vidensbase, der kan understøtte politikken og gennemførelsen, og anerkender Miljøagenturets arbejde på dette område; opfordrer Miljøagenturet til at udvikle sin kapacitet yderligere, så det kan bistå Kommissionen og medlemsstaterne med at sikre overvågningens kvalitet, og at miljøoplysninger, der indsamles forskellige steder i EU, lader sig sammenligne; opfordrer desuden Miljøagenturet til også at fokusere på kapacitetsopbygning og udbredelse af bedste praksis i medlemsstaterne; forventer, at Miljøagenturets nye strategi mere detaljeret tager fat på gennemførelsesproblematikken;

33.  støtter Kommissionens plan om at anmode medlemsstaterne om med støtte fra Kommissionen at udvikle strukturerede gennemførelses- og informationsrammer for alle de vigtigste miljøregler i EU med det formål at præcisere de vigtigste bestemmelser i et direktiv og identificere, hvilken type oplysninger der er behov for til at vise, hvordan EU-lovgivningen gennemføres i praksis;

34.  bemærker den bekymring, som andragere hyppigt giver udtryk for inden for flere områder af miljøpolitikken, f.eks. deponering og bortskaffelse af affald, naturlige levesteder og luft- og vandkvalitet; bifalder deres bestræbelser på at ansvarliggøre myndighederne og opfordrer medlemsstaterne til at være åbne over for dem og samarbejde med dem;

35.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale myndigheder og med inddragelse af Miljøagenturet, hvor det er relevant, at udvikle en klageenhed, som borgerne kan henvende sig til med problemer i forbindelse med gennemførelsen af miljølovgivning;

36.  understreger den afgørende betydning, som effektive inspektioner har, og opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres inspektionskapacitet i overensstemmelse med bedste praksis; slår til lyd for fælles mindstekriterier for inspektioner for at sikre en retfærdig gennemførelse i alle dele af EU;

37.  opfordrer alle aktører til at gøre inspektions- og overvågningsaktiviteterne mere strømlinede, således at de tilgængelige ressourcer kan blive udnyttet mere effektivt; understreger i denne forbindelse også værdien er en mere systematisk brug af peer-review-inspektioner, som påpeget af Kommissionen; understreger behovet for at supplere de eksisterende inspektioner med et forstærket samarbejde og peer-reviews blandt inspektionsmyndighederne; opfordrer EU's netværk for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL) til at træffe foranstaltninger i denne retning; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme viden og kapacitetsopbygning ved at støtte netværker af dommere og anklagere og til i nært samarbejde med Regionsudvalget at begrænse de miljømæssige og økonomiske omkostninger ved manglende overholdelse og sikre ensartede spilleregler;

38.  opfordrer Kommissionen til at oprette en inspektionsenhed for miljølovgivning, som skal have til opgave at føre tilsyn med og bistå gennemførelsen af miljølovgivningen; anmoder om, at denne enhed udnytter de nye teknologier og samarbejder med lokale myndigheder om at holde inspektionsomkostningerne på lave niveauer; mener, at denne enhed skal fungere på et omkostningsgrundlag, og at indtægterne skal gå til EU-budgettet og forbeholdes tjenester vedrørende bedre gennemførelse;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at opstille og offentliggøre sammenlignende oversigter, der beskriver, hvordan EU-direktiverne gennemføres i national lov, for at forbedre gennemsigtighed og åbenhed i lovgivningsprocessen og gøre det lettere for Kommissionen og de nationale parlamenter at føre tilsyn med, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt;

40.  understreger, at dommere og anklagere spiller en central rolle for håndhævelsen af miljølovgivningen, og at det derfor har afgørende betydning, at de får den fornødne uddannelse og information om disse politikker;

41.  understreger borgernes vigtige rolle i gennemførelsesprocessen og opfordrer medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at inddrage dem på en struktureret måde i denne proces; bemærker i denne forbindelse betydningen af borgernes adgang til domstolsprøvelse;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til eksplicit at opstille en specifik tidsramme for behandlingen af retssager om miljølovgivning, således at forsinkelser i gennemførelsen af miljølovgivning og langvarige sagsbehandlinger ved domstolene ikke kan benyttes som en undskyldning for at undgå efterlevelse og forhindre investeringer; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvor mange investeringer der er blevet holdt tilbage på grund af langstrakte retssager i sager om uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af miljølovgivning;

43.  understreger den afgørende betydning af aktivt at informere borgerne og ngo'er om EU's miljøpolitik på et tidligt stadium for at involvere dem i udformningen og virkeliggørelsen af disse politikker; opfordrer derfor til – bl.a. i forbindelse med resultaterne fra Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder – at der gøres en større indsats på dette felt for at styrke den offentlige tillid til EU's miljølovgivning, vel vidende, at der ikke ensidigt fra institutionernes side kan skabes et bedre miljø for et bedre liv uden støtte fra samfundet generelt;

44.  opfordrer med hensyn til projekter med mulig grænseoverskridende indvirkning på miljøet medlemsstaterne til så hurtigt som muligt og på fyldestgørende vis at informere de berørte borgere og myndigheder i de pågældende medlemsstater og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de høres i tilstrækkeligt omfang;

45.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre EU's miljølovgivning på den klareste, enkleste og mest brugervenlige måde og til at sikre, at den er effektiv.

46.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af EU's miljølovgivning og politikker og strategier, der er vedtaget inden for rammerne af det syvende miljøhandlingsprogram, og til at sikre passende kapacitet og finansielle midler til deres fulde gennemførelse, selv i tider med besparelser, eftersom manglende eller ufuldstændig gennemførelse af EU's miljølovgivning ikke kun er ulovlig, men også langt mere bekostelig for samfundet på lang sigt;

47.  fremhæver nødvendigheden af at sikre, at lovgivningen er afstemt efter formålet og afspejler den seneste videnskabelige forskning; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til regelmæssigt at vurdere, om den europæiske miljølovgivning opfylder disse krav, og til, hvor det er nødvendigt, at justere den;

48.  erkender, at førstebehandlingsaftaler kan føre til mangelfuld gennemførelse af lovgivning, hvis præciseringen af det konkrete indhold overlades til gennemførelsesbestemmelser; opfordrer derfor alle aktører til at sikre, at beslutningstagningen bygger på en utvetydigt tilkendegivet politisk vilje; understreger behovet for en klar og konsekvent miljølovgivning, der er udformet på grundlag af offentlige politikevalueringer og feedback;

49.  mener, at Kommissionen bør vedblive med at anvende direktiver i EU's lovgivning for at give medlemsstaterne samt regionale og lokale myndigheder mulighed for at gennemføre europæisk lovgivning i overensstemmelse med deres respektive situation; anmoder imidlertid Kommissionen om at forbedre den støtte, der allerede er skitseret i dens forslag, gennem yderligere undersøgelser eller aktioner omtalt i indvirkningsvurderingen;

50.  glæder sig over indførelsen af miljøkonsekvensvurderinger og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den relevante lovgivning gennemføres på en mere effektiv måde under større hensyntagen til små og mellemstore virksomheders og borgernes behov og til flora og fauna; udtrykker bekymring over forsinkelserne i medlemsstaternes gennemførelse af disse vurderinger og anmoder i forbindelse med den kommende revision af dette direktiv om, at der indføres garantier for medlemsstaternes upartiskhed og objektivitet;

o
o   o

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Regionsudvalget og medlemsstaternes parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0147. (2) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (3) EUT C 15 af 18.1.2011, s. 4. (4) EUT C 17 af 19.1.2013, s. 30. (5) EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 626. (6) BIOS-rapport (COM(2012)0095). (7) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Miljø: »The costs of not implementing the environmental acquis« ENV.G.1/FRA/2006/0073, september 2011. (8) Den 29. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2011) (COM(2012)0714). (9) COM(2003)0624.