Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/0280(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0079/2013

Indgivne tekster :

B7-0079/2013

Forhandlinger :

PV 12/03/2013 - 14
CRE 12/03/2013 - 14
PV 13/03/2013 - 6
CRE 13/03/2013 - 6

Afstemninger :

PV 13/03/2013 - 8.7
CRE 13/03/2013 - 8.7
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0084

Vedtagne tekster
PDF 659kWORD 98k
Onsdag den 13. marts 2013 - Strasbourg
Afgørelse om indledning af og mandat til interinstitutionelle forhandlinger om direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik
P7_TA(2013)0084B7-0079/2013

Europa-Parlamentets afgørelse af 13. marts 2013 om indledning af og mandat til interinstitutionelle forhandlinger om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik (COM(2011)0625/3 - C7-0336/2011 - COM(2012)0552 - C7-0311/2012 - 2011/0280(COD) - 2013/2528(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 70, stk. 2, og artikel 70a,

  der henviser til, at den finansieringsramme, der er præciseret i det lovgivningsmæssige forslag, kun er vejledende for den lovgivende myndighed, og ikke kan fastsættes endeligt, før der er indgået aftale om forslaget til forordning, om den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020,

træffer afgørelse om at indlede interinstitutionelle forhandlinger på grundlag af følgende mandat:

MANDAT

Kommissionens forslag   Ændringsforslag
Ændringsforslag 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder« omhandler potentielle udfordringer, mål og retningslinjer for den fælles landbrugspolitik efter 2013. På baggrund af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra den 1. januar 2014. Reformen bør omfatte alle de vigtigste instrumenter i den fælles landbrugspolitik, herunder Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om Ændringsforslag af forordning (EF) nr. 1290/2005, forordning (EF) nr. 247/2006, forordning (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003. I betragtning af reformens rækkevidde er det hensigtsmæssigt at ophæve forordning (EF) nr. 73/2009 og erstatte den med en ny tekst. Reformen bør desuden så vidt muligt strømline og forenkle bestemmelserne.
(1)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder« omhandler potentielle udfordringer, mål og retningslinjer for den fælles landbrugspolitik efter 2013. På baggrund af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra den 1. januar 2014. Reformen bør omfatte alle de vigtigste instrumenter i den fælles landbrugspolitik, herunder Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om Ændringsforslag af forordning (EF) nr. 1290/2005, forordning (EF) nr. 247/2006, forordning (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003. I betragtning af reformens rækkevidde er det hensigtsmæssigt at ophæve forordning (EF) nr. 73/2009 og erstatte den med en ny tekst. Reformen bør desuden strømline og forenkle bestemmelserne.
Ændringsforslag 2
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Det er nødvendigt at have en stærk fælles landbrugspolitik, som er støttet af et tilstrækkeligt budget med en reel stigning i perioden fra 2007 til 2013, således at Den Europæiske Union til enhver tid kan producere den nødvendige mængde af forskelligartede fødevarer af høj kvalitet og bidrage til at fremme beskæftigelsen, bevare og producere miljøgoder, bekæmpe klimaÆndringsforslager og forvalte landområder. Den fælles landbrugspolitik bør desuden være baseret på bestemmelser, som er letforståelige for landbrugere, andre interessenter og borgere i almindelighed, med henblik på at opnå gennemsigtig gennemførelse, muliggøre tilsyn og reducere omkostningerne for aktører og administratorer.
Ændringsforslag 3
Forslag til forordning
Betragtning 1 b (ny)
(1b)  Et af de centrale mål for og krav til reformen af den fælles landbrugspolitik er mindskelse af den administrative byrde. Der bør tages omfattende hensyn til dette mål ved udformningen af de relevante bestemmelser for ordningen for direkte støtte. Antallet af støtteordninger bør ikke være større end nødvendigt, og landbrugere og medlemsstater bør være i stand til at opfylde de respektive krav og forpligtelser uden overflødigt bureaukrati. Praksisorienteret tolerance, rimelige de minimis-grænser og en passende balance mellem tillid og kontrol bør mindske den fremtidige administrative byrde for medlemsstater og støttemodtagere.
Ændringsforslag 4
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  For at tage hensyn til den nye lovgivning om støtteordninger, der måtte blive vedtaget efter denne forordnings ikrafttrædelse, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om Ændringsforslag af listen over støtteordninger omfattet af denne forordning.
(8)  For at tage hensyn til den nye lovgivning om støtteordninger, der måtte blive vedtaget efter denne forordnings ikrafttrædelse, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om Ændringsforslag af listen over støtteordninger som fastsat i bilag I til denne forordning.
Ændringsforslag 5
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  For at tage hensyn til specifikke nye elementer og beskytte modtagernes rettigheder, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om vedtagelse af yderligere definitioner om adgang til støtte i henhold til denne forordning, fastsættelse af de rammer, inden for hvilke medlemsstaterne skal fastsætte de minimumsaktiviteter, der skal udføres på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning samt de betingelser, som landbrugerne skal opfylde for at overholde forpligtelsen til at bevare et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til produktion og betingelserne for fastsættelse af, hvilken type græs eller andet grøntfoder, der overvejende skal findes på permanente græsarealer.
(9)  For at tage hensyn til specifikke nye elementer og beskytte modtagernes rettigheder, tillægges Kommissionen beføjelser med hensyn til fastsættelse af de betingelser, hvormed medlemsstaterne skal fastsætte de minimumsaktiviteter, der skal udføres på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning samt de rammer, inden for hvilke medlemsstaterne skal fastsætte betingelser, som landbrugerne skal opfylde for at overholde forpligtelsen til at bevare et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til produktion.
Ændringsforslag 6
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  For at beskytte modtagernes rettigheder bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne i henhold til bestemmelserne om finansiel disciplin.
udgår
Ændringsforslag 7
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Erfaringerne fra anvendelsen af forskellige støtteordninger til landbrugere viser, at støtte i en række tilfælde er blevet ydet til modtagere, hvis forretningsformål slet ikke eller kun marginalt var at drive landbrug, som fx jernbaneselskaber, ejendomsselskaber og selskaber, der forvalter sportsanlæg. For at sikre en bedre målretning af støtte bør medlemsstaterne undlade at yde direkte betalinger til sådanne fysiske og juridiske personer. Mindre deltidslandbrugere bidrager direkte til landdistrikternes levedygtighed, og de bør derfor ikke hindres i at modtage direkte betalinger.
(13)  Erfaringerne fra anvendelsen af forskellige støtteordninger til landbrugere viser, at støtte i en række tilfælde er blevet ydet til fysiske og juridiske personer, hvis forretningsformål slet ikke eller kun marginalt var at drive landbrug. For at sikre bedre målretning af støtten og afspejle den faktiske situation i medlemsstaterne så godt som muligt er det vigtigt, at ansvaret for definitionen af en »aktiv landbruger« overdrages til medlemsstaterne. De bør således undlade at yde direkte betalinger til enheder som fx transportselskaber, lufthavne, ejendomsselskaber, selskaber, der forvalter sportsanlæg eller campingpladser, og mineselskaber, medmindre disse enheder kan bevise, at de opfylder kriterierne for definitionen på en »aktiv landbruger«. Mindre deltidslandbrugere bidrager direkte til landdistrikternes levedygtighed, og de bør derfor ikke hindres i at modtage direkte betalinger.
Ændringsforslag 8
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Fordelingen af den direkte indkomststøtte blandt landbrugerne er kendetegnet ved, at en uforholdsmæssig del af betalingerne tildeles et ret lille antal store modtagere. På grund af stordriftsfordele behøver store modtagere ikke den samme støtte pr. enhed, for at målet med indkomststøtte kan nås effektivt. Muligheden for at tilpasse sig gør det desuden lettere for store modtagere at arbejde med lavere støtte pr. enhed. Det er derfor rimeligt at indføre et system for store modtagere, hvor støtten nedsættes gradvis og i sidste ende begrænses til en bedre fordeling af betalinger mellem landbrugerne. Et sådant system bør dog tage hensyn til omfanget af lønnet arbejde for at undgå uforholdsmæssige virkninger for store bedrifter med mange ansatte. Disse maksimumsgrænser bør ikke finde anvendelse på betalinger, som ydes i forbindelse med landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, da de nyttige mål, de forfølger, kan forringes som følge heraf. For at gøre nedsættelsen af betalinger effektiv bør medlemsstaterne opstille en række kriterier med henblik på at undgå misbrug begået af landbrugere, som søger at unddrage sig dens virkninger. Indtægterne fra reduktion og nedsættelse af betalinger til store modtagere bør forblive i de medlemsstater, hvor de er fremkommet, og skal anvendes til finansiering af projekter med et væsentligt bidrag til innovation i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] af … om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
(15)  Fordelingen af den direkte indkomststøtte blandt landbrugerne er kendetegnet ved, at en uforholdsmæssig del af betalingerne tildeles et ret lille antal store modtagere. På grund af stordriftsfordele behøver store modtagere ikke den samme støtte pr. enhed, for at målet med indkomststøtte kan nås effektivt. Muligheden for at tilpasse sig gør det desuden lettere for store modtagere at arbejde med lavere støtte pr. enhed. Det er derfor rimeligt at indføre et system for store modtagere, hvor støtten nedsættes gradvis og i sidste ende begrænses til en bedre fordeling af betalinger mellem landbrugerne. Et sådant system bør dog tage hensyn til den ansatte arbejdskraft, herunder løn- og underentreprenøromkostninger, for at undgå uforholdsmæssige virkninger for store bedrifter med mange ansatte. Disse maksimumsgrænser bør ikke finde anvendelse på betalinger, som ydes i forbindelse med landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, da de nyttige mål, de forfølger, kan forringes som følge heraf. For at gøre nedsættelsen af betalinger effektiv bør medlemsstaterne opstille en række kriterier med henblik på at undgå misbrug begået af landbrugere, som søger at unddrage sig dens virkninger. Indtægterne fra reduktion og nedsættelse af betalinger til store modtagere bør forblive i de medlemsstater, hvor de er fremkommet, og skal anvendes til finansiering af projekter med et væsentligt bidrag til innovation og udvikling af landdistrikterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] af … om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Medlemsstaterne vil herefter kunne tildele de beløb, der er fremkommet ved nedsættelsen, til større modtagere, som var genstand for denne nedsættelsesproces, med henblik på investering i innovation.
Ændringsforslag 9
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Med henblik på at sikre en bedre fordeling af støtten mellem landbrugsarealer i EU, herunder i de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009, bør en ny grundbetalingsordning erstatte enkeltbetalingsordningen, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, og som er fortsat i forordning (EF) nr. 73/2009, som kombinerede de tidligere støtteordninger i én fælles ordning med afkoblede direkte betalinger. Et sådant skridt bør medføre udløbet af betalingsrettigheder, der er opnået i henhold til disse forordninger, og tildeling af nye, som dog stadig skal baseres på antallet af støtteberettigede hektar til rådighed for landbrugere i det første år for gennemførelsen af ordningen.
(20)  Med henblik på at sikre en bedre fordeling af støtten mellem landbrugsarealer i EU, herunder i de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009, bør en ny grundbetalingsordning erstatte enkeltbetalingsordningen, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, og som er fortsat i forordning (EF) nr. 73/2009, som kombinerede de tidligere støtteordninger i én fælles ordning med afkoblede direkte betalinger. Medlemsstaterne bør ændre deres eksisterende støttesystemer for at bringe dem i overensstemmelse med denne forordning uden nødvendigvis at afskaffe deres nuværende modeller for direkte betalinger.
Ændringsforslag 139
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)   Som følge af den successive integration af forskellige sektorer i enkeltbetalingsordningen og den deraf følgende overgangsperiode, der ydes til landbrugerne, er det blevet stadig vanskeligere at begrunde de store individuelle forskelle i hektarstøtten, der opstår på grund af anvendelsen af historiske referencer. Direkte indkomststøtte bør derfor fordeles mere ligeligt mellem medlemsstaterne ved at mindske sammenkædningen med historiske referencer og inden for de generelle rammer for EU's budget. For at sikre en mere ligelig fordeling af den direkte støtte og samtidig tage hensyn til de forskelle, der stadig eksisterer i lønniveau og råvareomkostninger, vil størrelsen af den direkte støtte pr. hektar gradvis blive tilpasset. Alle medlemsstater med direkte betalinger på under 90 % af gennemsnittet kommer til at dække en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau og dette niveau. Denne konvergens vil forholdsmæssigt blive finansieret af alle medlemsstater, hvis direkte betalinger ligger over EU-gennemsnittet. Desuden bør alle betalingsrettigheder, der aktiveres i 2019 i en medlemsstat eller i en region, have en ensartet enhedsværdi efter en konvergens til denne værdi, som bør finde sted i overgangsperioden i lineære trin. For at undgå drastiske økonomiske følger for landbrugere bør medlemsstater, der har anvendt enkeltbetalingsordningen og navnlig den historiske model, have mulighed for at tage historiske faktorer i betragtning ved beregningen af værdien af betalingsrettigheder i det første år for anvendelsen af den nye ordning. I debatten om den næste flerårige finansielle ramme, der starter i 2021, bør målet om at opnå fuldstændig konvergens ved lige fordeling af den direkte støtte i hele EU i den pågældende periode tages op.
(21)   Ud over konvergens mellem støttebetalingerne på nationalt og regionalt plan bør de samlede nationale direkte støttebeløb ligeledes tilpasses, så forskellen til de medlemsstater, hvor de nuværende direkte støttebetalinger pr. hektar ligger under 70 % af EU-gennemsnittet, mindskes med 30 %. I medlemsstater med et direkte støtteniveau mellem 70 % og 80 % af gennemsnittet, skal forskellen mindskes med 25 %, og i de medlemsstater, hvor niveauet ligger på over 80 % af gennemsnittet, skal den mindskes med 10 %. Efter indførelsen af denne mekanisme bør den modtagne støtte ikke ligge på under 55 % af EU-gennemsnittet i 2014 og 75 % af EU-gennemsnittet i 2019 i nogen medlemsstat. Såfremt medlemsstater har betalingsniveauer, som ligger over EU-gennemsnittet, bør konvergensprocessen ikke føre til, at disse niveauer bringes ned under gennemsnittet. Denne konvergens bør finansieres forholdsmæssigt af alle medlemsstater, hvis direkte betalinger ligger over EU-gennemsnittet.
Ændringsforslag 11
Forslag til forordning
Betragtning 21 a (ny)
(21a)  I tillæg til konvergensen mellem støttebetalingerne på nationalt og regionalt plan bør de nationale puljer for direkte betalinger ligeledes tilpasses, således at underskuddet i de medlemsstater, hvor de nuværende direkte betalinger pr. hektar er på under 70 % af EU-gennemsnittet, mindskes med 30 %. I medlemsstater, hvor niveauet for de direkte betalinger ligger på mellem 70 % og 80 % af gennemsnittet, bør underskuddet mindskes med 25 %, og i de medlemsstater, hvor niveauet ligger på over 80 % af gennemsnittet, bør det mindskes med 10 %. Efter at disse tilpasninger er foretaget, bør niveauet for den modtagne støtte ikke være under 65 % af EU-gennemsnittet i nogen medlemsstat. Såfremt medlemsstater har betalingsniveauer, som ligger over EU-gennemsnittet, bør konvergensprocessen ikke føre til, at disse niveauer bringes ned under gennemsnittet. Denne konvergens bør finansieres forholdsmæssigt af alle medlemsstater, hvis direkte betalinger ligger over EU-gennemsnittet.
Ændringsforslag 12
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Erfaringen med anvendelsen af enkeltbetalingsordningen viser, at nogle af dens vigtigste elementer bør bibeholdes, herunder fastsættelsen af nationale lofter for at sikre, at den samlede støtte ikke overstiger de nuværende budgetgrænser. Medlemsstaterne bør også fortsat have en national reserve, der kan bruges til at gøre det lettere for nye unge landbrugere at komme med i ordningen eller til at tilgodese særlige behov i bestemte områder. Regler for overdragelse og udnyttelse af betalingsrettigheder bør bevares, men forenkles, hvor det er muligt.
(22)  Erfaringen med anvendelsen af enkeltbetalingsordningen viser, at nogle af dens vigtigste elementer bør bibeholdes, herunder fastsættelsen af nationale lofter for at sikre, at den samlede støtte ikke overstiger de nuværende budgetgrænser. Medlemsstaterne bør også fortsat, i det mindste i det første år med den nye grundbetalingsordning, have en national reserve, der kan administreres regionalt, og som kan bruges til at gøre det lettere for unge landbrugere og nye landbrugere at komme med i ordningen eller til at tilgodese særlige behov i bestemte områder. Regler for overdragelse og udnyttelse af betalingsrettigheder bør bevares, men forenkles, hvor det er muligt.
Ændringsforslag 13
Forslag til forordning
Betragtning 22 a (ny)
(22a)  Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte en reduktionskoefficient, som kunne fastsættes til en nulværdi for at gøre det muligt at reducere støtteberettigede arealer med lavere udbyttepotentiale eller til særlige produktioner.
Ændringsforslag 14
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  For at beskytte modtagernes rettigheder og for at afklare særlige situationer, der kan opstå ved anvendelsen af grundbetalingsordningen, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel traktatens artikel 290 om vedtagelse af regler om landbrugernes støtteberettigelse og adgang til grundbetalingsordningen, herunder i tilfælde af arv og arveforskud, arv i henhold til en forpagtningskontrakt, Ændringsforslag af retlig status eller benævnelse og bedriftssammenlægning eller –opdeling; vedtagelse af regler om beregning af værdien og antallet af eller om forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder i forbindelse med tildeling af betalingsrettigheder, herunder muligheden for at fastsætte en foreløbig værdi, et foreløbigt antal eller en foreløbig forhøjelse af betalingsrettigheder, der tildeles på grundlag af landbrugerens ansøgning, regler om betingelser for at fastsætte betalingsrettighedernes foreløbige og endelige værdi og antal og bestemmelser om tilfælde, hvor en salgsaftale eller forpagtningskontrakt kan have indflydelse på tildelingen af betalingsrettigheder; om fastsættelse og beregning af værdien og antallet af betalingsrettigheder fra den nationale reserve; vedtagelse af regler om Ændringsforslag af betalingsrettighedernes enhedsværdi, især i forbindelse med rettighedsandele, og kriterier for tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve til landbrugere, der ikke søgte om støtte i 2011.
(23)  For at beskytte modtagernes rettigheder og for at afklare særlige situationer, der kan opstå ved anvendelsen af grundbetalingsordningen, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel traktatens artikel 290 om vedtagelse af regler om landbrugernes støtteberettigelse og adgang til grundbetalingsordningen, herunder i tilfælde af arv og arveforskud, arv i henhold til en forpagtningskontrakt, Ændringsforslag af retlig status eller benævnelse og bedriftssammenlægning eller –opdeling; vedtagelse af regler om beregning af værdien og antallet af eller om forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder i forbindelse med tildeling af betalingsrettigheder, herunder muligheden for at fastsætte en foreløbig værdi, et foreløbigt antal eller en foreløbig forhøjelse af betalingsrettigheder, der tildeles på grundlag af landbrugerens ansøgning, regler om betingelser for at fastsætte betalingsrettighedernes foreløbige og endelige værdi og antal og bestemmelser om tilfælde, hvor en salgsaftale eller forpagtningskontrakt kan have indflydelse på tildelingen af betalingsrettigheder; om fastsættelse og beregning af værdien og antallet af betalingsrettigheder fra den nationale reserve; vedtagelse af regler om Ændringsforslag af betalingsrettighedernes enhedsværdi, især i forbindelse med rettighedsandele, og kriterier for tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve til landbrugere, der ikke søgte om støtte i perioden fra 2009 til 2011.
Ændringsforslag 15
Forslag til forordning
Betragtning 24 a (ny)
(24a)  Medlemsstaterne bør have mulighed for at beslutte at benytte en del af deres nationale lofter til at bevilge en supplerende årlig betaling for de første hektar til landbrugere med henblik på at tage bedre højde for bedrifternes diversitet med hensyn til deres økonomiske størrelse, deres valg af produktion og beskæftigelsen.
Ændringsforslag 16
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  Et af målene for den nye landbrugspolitik er en forbedring af de miljømæssige resultater gennem en komponent af de direkte betalinger, som skal være grønnere, og som vil støtte landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, i hele EU. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at yde en årlig betaling i tillæg til grundbetalingen til obligatoriske driftsmetoder, som landbrugere skal benytte, og som først og fremmest har fokus på klima- og miljøpolitiske mål. Disse metoder bør være simple, generelle, årlige aktioner, der ikke er underlagt kontrakter, og som går ud over krydsoverensstemmelse og er forbundet med landbruget, som f.eks. afgrødediversificering, bevarelse af permanente græsarealer og miljømæssige indsatsområder. Disse fremgangsmåders obligatoriske beskaffenhed bør også vedrøre landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvist er beliggende i »Natura 2000«-områder, der er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eftersom disse driftsmetoder er forenelige med disse direktivers mål. Landbrugere, som opfylder betingelserne, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91, bør kunne få gavn af den »grønnere« komponent uden at opfylde yderligere forpligtelser i betragtning af de anerkendte miljømæssige fordele ved økologiske landbrugssystemer. Overholdes den grønnere komponent ikke, medfører det sanktioner, jf. artikel 66 i forordning (EU) nr. […] [HZR].
(26)  Et af målene for den nye landbrugspolitik er en forbedring af de miljømæssige resultater. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til at yde en årlig betaling til obligatoriske driftsmetoder, som landbrugere skal benytte, og som først og fremmest har fokus på klima- og miljøpolitiske mål. Disse metoder bør være simple, generelle, årlige aktioner, der ikke er underlagt kontrakter, og som går ud over krydsoverensstemmelse og er forbundet med landbruget, som f.eks. afgrødediversificering, bevarelse af permanente græsarealer og permanente græsningsarealer samt miljømæssige fokusområder. Landbrugere, som opfylder betingelserne, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91, modtagere af betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug i henhold til artikel 29 i forordning (EU) nr. […] [RDR] og landbrugere, hvis bedrifter er beliggende i Natura 2000-områder, bør kunne få gavn af den »grønnere« komponent uden at opfylde yderligere forpligtelser. På visse betingelser bør landbrugere, hvis bedrifter er certificeret i henhold til nationale miljøcertificeringsordninger, også kunne få gavn af den »grønnere« komponent. Landbrugere bør være undtaget fra forpligtelsen til afgrødediversificering og fra forpligtelserne i tilknytning til miljømæssige fokusområder, hvis mindst 75 % af deres bedrift er dækket af permanente græsarealer eller permanente græsningsarealer eller afgrøder under vand. Denne undtagelse gælder kun, hvis agerjorden i det resterende støtteberettigede landbrugsareal ikke overstiger 50 hektar.
Ændringsforslag 17
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  For at sikre at arealer, der er udlagt som permanente græsarealer, bevares som sådanne af landbrugerne, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om regler om anvendelse af foranstaltningen.
(28)  For at sikre at arealer, der er udlagt som permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, bevares som sådanne af medlemsstaterne, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om regler om anvendelse af foranstaltningen.
Ændringsforslag 18
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  For at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af de »miljømæssige indsatsområder« og under hensyntagen til medlemsstaterne særlige forhold, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om den yderligere definition af andre typer miljømæssige indsatsområder, der kan tages i betragtning, forudsat, at procentsatsen i nævnte foranstaltning overholdes.
(29)  For at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af de »miljømæssige fokusområder« og under hensyntagen til medlemsstaterne særlige forhold, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 om den yderligere definition af andre typer miljømæssige fokusområder, der kan tages i betragtning, forudsat, at procentsatsen i nævnte foranstaltning overholdes, og til at fastsætte en EU-dækkende ramme for vægtningskoefficienter til beregning af størrelsen i hektar på de forskellige typer af miljømæssige fokusområder.
Ændringsforslag 104
Forslag til forordning
Betragtning 29 a (ny)
(29a)  Med henblik på at forbedre miljøet, bekæmpe klimaÆndringsforslager og forbedre de agronomiske betingelser bør Kommissionen straks udarbejde en strategiplan for forsyningen af vegetabilske proteiner, hvilket ligeledes vil gøre det muligt for Unionen at mindske sin store afhængighed af eksterne forsyningskilder. Strategiplanen skal sikre, at der dyrkes flere olieproteinafgrøder og bælgfrugter som led i den fælles landbrugspolitik, og den skal ligeledes fremme agronomisk forskning inden for bæredygtige og produktive sorter.
Ændringsforslag 19
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  Medlemsstaterne bør have mulighed for at benytte en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til koblet støtte i bestemte sektorer i klart definerede tilfælde. De midler, der kan anvendes til koblet støtte, bør begrænses til et passende niveau, samtidig med at en sådan støtte tillades i medlemsstater eller bestemte regioner, der står over for særlige situationer, hvor bestemte driftsformer eller landbrugssektorer er særlig vigtige af økonomiske, miljømæssige og/eller sociale årsager. Medlemsstaterne bør kunne anvende op til 5 % af deres nationale lofter til denne støtte eller 10 %, hvis deres niveau af koblet støtte oversteg 5 % i mindst et af årene i perioden 2010-2013. I behørigt begrundede tilfælde, hvor visse følsomme behov i en region er påvist, og efter godkendelse fra Kommissionen bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende mere end 10 % af deres nationale loft. Koblet støtte bør kun ydes i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau i disse regioner. Denne støtte bør også være tilgængelig for landbrugere, der den 31. december 2013 er i besiddelse af særlige betalingsrettigheder tildelt i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 73/2009, og som ikke råder over støtteberettigede arealer, der kan aktivere betalingsrettigheder. Med hensyn til godkendelse af frivillig koblet støtte, der overstiger 10 % af det årlige nationale loft pr. medlemsstat, bør Kommissionen have yderligere beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011.
(33)  Medlemsstaterne bør have mulighed for at benytte en del af deres nationale lofter over direkte betalinger til koblet støtte i bestemte sektorer i klart definerede tilfælde. De midler, der kan anvendes til koblet støtte, bør begrænses til et passende niveau, samtidig med at en sådan støtte tillades i medlemsstater eller bestemte regioner, der står over for særlige situationer, hvor bestemte driftsformer eller landbrugssektorer er særlig vigtige af økonomiske, miljømæssige og/eller sociale årsager. Medlemsstaterne bør kunne anvende op til 15 % af deres nationale lofter til denne støtte. Denne procentsats kan forhøjes med mindst tre procentpoint for de medlemsstater, som beslutter at anvende mindst 3 % af deres nationale loft til at støtte produktionen af proteinafgrøder. Koblet støtte bør kun ydes i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau i disse regioner, medmindre støtten har et miljømæssigt formål. Denne støtte bør også være tilgængelig for landbrugere, der den 31. december 2013 er i besiddelse af særlige betalingsrettigheder tildelt i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 73/2009, og som ikke råder over støtteberettigede arealer, der kan aktivere betalingsrettigheder. Med hensyn til godkendelse af frivillig koblet støtte bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.
Ændringsforslag 20
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  Der bør indføres en enkel og særlig ordning for disse landbrugere med det formål at mindske de administrative omkostninger til forvaltning og kontrol af direkte støtte. Til dette formål bør der gennemføres en fast betaling, som erstatter alle direkte betalinger. Der bør indføres regler, som kan sikre en betydelig forenkling af procedurerne ved bl.a. at lempe forpligtelserne for små landbrugere, som f.eks. i forbindelse med ansøgning om støtte, landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, krydsoverensstemmelse og kontrol i henhold til forordning (EU) nr. […] [HZR], uden at det forringer muligheden for at opfylde reformens overordnede mål, idet EU-lovgivningen omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. […] [HZR] finder anvendelse på mindre landbrugere. Formålet med ordningen er at støtte mindre bedrifters eksisterende landbrugsstruktur i EU uden at bremse udviklingen af mere konkurrencedygtige strukturer. Adgang til ordningen bør derfor begrænses til eksisterende bedrifter.
(38)  Medlemsstaterne bør have mulighed for at indføre en enkel og særlig ordning for mindre landbrugere med det formål at mindske de administrative omkostninger til forvaltning af og kontrol med direkte støtte. Til dette formål bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte en fast betaling eller en fast årlig betaling pr. støttemodtager, som erstatter alle direkte betalinger. Landbrugere med årlige betalinger, som ikke overstiger 1 500 EUR, bør automatisk være omfattet af denne ordning. Det bør være muligt at indføre regler, som kan sikre en betydelig forenkling af procedurerne ved bl.a. at lempe forpligtelserne for små landbrugere, som f.eks. i forbindelse med ansøgning om støtte, landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, krydsoverensstemmelse og kontrol i henhold til forordning (EU) nr. […] [HZR], uden at det forringer muligheden for at opfylde reformens overordnede mål, idet EU-lovgivningen omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. […] [HZR] finder anvendelse på mindre landbrugere. Formålet med ordningen er at støtte mindre bedrifters eksisterende landbrugsstruktur i EU uden at bremse udviklingen af mere konkurrencedygtige strukturer. Adgang til ordningen bør derfor begrænses til eksisterende bedrifter.
Ændringsforslag 21
Forslag til forordning
Betragtning 40
(40)  Af forenklingshensyn og for at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi, bør direkte betalinger i disse regioner forvaltes inden for rammerne af de støtteprogrammer, som er indført ved forordning (EF) nr. 247/2006. Denne forordnings bestemmelser vedrørende grundbetalingsordningen og de supplerende betalinger samt koblet støtte bør derfor ikke gælde for disse regioner.
(40)  Af forenklingshensyn og for at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi, bør direkte betalinger i disse regioner forvaltes inden for rammerne af de støtteprogrammer, som er indført ved forordning (EF) nr. 247/2006. Denne forordnings bestemmelser vedrørende grundbetalingsordningen og de supplerende betalinger samt koblet støtte bør derfor ikke gælde for disse regioner. Der bør imidlertid foretages en vurdering af, hvilken indvirkning eventuelle Ændringsforslager af den foreliggende forordning kunne få på disse regioner.
Ændringsforslag 22
Forslag til forordning
Betragtning 40 a (ny)
(40a)  I visse isolerede områder berettiger diversiteten i landbrugssektoren kombineret med lidet effektive produktionssystemer brugen af særlige landbrugspolitiske instrumenter, som Unionen har tilstrækkelige erfaringer med, for at gøre sektoren mere markedsorienteret, reducere miljøvirkningerne i forbindelse med ophør af landbrugsaktiviteter og bevare samfundsstrukturen i landdistrikterne i overensstemmelse med bæredygtighedsmålsætningen. Der bør foretages en nærmere undersøgelse af særlige ordninger for de øsamfund i Unionen, som på grund af deres karakteristika ligner de områder, hvor disse landbrugspolitiske instrumenter har været anvendt med held.
Ændringsforslag 23
Forslag til forordning
Betragtning 43
(43)  For at styrke deres politik for udvikling af landdistrikter bør medlemsstaterne have mulighed for at overføre midler fra det direkte betalingsloft til støtte til landudvikling. Medlemsstater, hvis niveau for direkte støtte er under 90 % af EU's gennemsnitlige støtteniveau, bør også have mulighed for at overføre midler fra støtten til landudvikling til det direkte betalingsloft. Sådanne valg træffes én gang, inden for bestemte grænser og for hele denne forordnings anvendelsesperiode.
(43)  For at styrke deres politik for udvikling af landdistrikter bør medlemsstaterne have mulighed for at overføre midler fra det direkte betalingsloft til støtte til landudvikling. Alle medlemsstater bør have mulighed for at supplere overførslerne med et beløb, som står i forhold til de ikke anvendte bevillinger til grønnere foranstaltninger, for yderligere at støtte klimafremmende landbrugsmiljøforanstaltninger. Medlemsstater, hvis niveau for direkte støtte er under 90 % af EU's gennemsnitlige støtteniveau, bør også have mulighed for at overføre midler fra støtten til landudvikling til det direkte betalingsloft. Sådanne valg træffes inden for bestemte grænser og revideres inden enten den 1. august 2015 eller den 1. august 2017.
Ændringsforslag 24
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – litra b – nr. iii a (nyt)
iiia) en ny EU-finansieret betalingsordning for bifamilier i biavlssektoren
Ændringsforslag 25
Forslag til forordning
Artikel 2
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på Ændringsforslag af listen over støtteordninger i bilag I.

Af hensyn til retssikkerheden tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 til Ændringsforslag af listen over støtteordninger i bilag I i den udstrækning, det er nødvendigt for at tage hensyn til Ændringsforslager i medfør af nye retsakter om støtteordninger, som vedtages efter denne forordnings ikrafttræden.

Ændringsforslag 26
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c – led 1
- avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål
- landbrugsproduktion, som omfatter avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål
Ændringsforslag 27
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c – led 2
– bevarelse af landbrugsarealet i en stand, der gør det passende til græsning eller dyrkning uden særlige forberedende foranstaltninger ud over brug af traditionelle landbrugsmetoder og -maskiner eller
- bevarelse af landbrugsarealet i en stand, der gør det passende til græsning eller dyrkning, hvilket, for så vidt angår landbrugsarealer, der naturligt holdes i en sådan stand, indebærer, at medlemsstaten fastsætter en minimumsaktivitet
Ændringsforslag 28
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c – led 3
- minimumsaktiviteter, der fastsættes af medlemsstaterne, på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der er egnet til græsning eller produktion
- minimumsaktiviteter, der fastsættes af medlemsstaterne, på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der er egnet til græsning eller produktion, i givet fald på grundlag af et minimum for husdyrtæthed
Ændringsforslag 29
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra e
e) »landbrugsareal«: areal, der er udlagt som agerjord, permanent græsareal eller areal med permanente afgrøder.
e) »landbrugsareal«: areal, der er udlagt som agerjord, permanent græsareal og permanent græsningsareal eller areal med permanente afgrøder
Ændringsforslag 30
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra g
g) »permanente afgrøder«: afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller længere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid
g) »permanente afgrøder«: afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller længere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler, traditionelle frugtplantager og lavskov med kort omdriftstid
Ændringsforslag 31
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra h
h) »permanente græsarealer«: arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller længere; det kan omfatte andre sorter, der er egnet til græsning, forudsat at der fortsat er mest græs og andet grøntfoder
h) »permanente græsarealer og permanente græsningsarealer«: arealer, der anvendes til dyrkning af grøntfoderplanter, buske og/eller træer eller andre sorter, der er egnet til græsning, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som holdes uden for bedriftens omdrift og ikke er blevet pløjet i syv år eller længere; det kan omfatte andre vigtige elementer, som kendetegner arealet som permanent græsningsareal
Ændringsforslag 32
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra i
i) »græs og andet grøntfoder«: alle urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt inkluderes i blandinger af frø til græsarealer eller enge i medlemsstaten (uanset om de anvendes til græssende dyr eller ej)
udgår
Ændringsforslag 33
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra j a (nyt)
ja) »traditionelle frugtplantager«: arealer, der er bevokset med frugttræer, og som er af miljømæssig og kulturel betydning
Ændringsforslag 34
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra a
a) fastsættelse af yderligere definitioner om adgang til støtte under denne forordning
udgår
Ændringsforslag 35
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra b
b) fastsættelse af rammerne for de af medlemsstaterne definerede minimumsaktiviteter, der skal foretages på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand egnet til græsning eller produktion
b) fastsættelse af de kriterier, som medlemsstaterne skal benytte til at definere de minimumsaktiviteter, der skal foretages på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand egnet til græsning eller produktion
Ændringsforslag 36
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra c
c) fastsættelse af de kriterier, som landbrugerne skal opfylde for at overholde forpligtelsen til at bevare et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning, jf. stk. 1, litra c)
c) fastsættelse af rammerne for medlemsstaternes definition af de kriterier, som landbrugerne skal opfylde for at overholde forpligtelsen til at bevare et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning, jf. stk. 1, litra c)
Ændringsforslag 37
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra d
d) fastsættelse af kriterierne om, hvilken type græs eller andet grøntfoder, der overvejende skal findes på permanente græsarealer, jf. stk. 1, litra h).
udgår
Ændringsforslag 38
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2
2.  For hver medlemsstat og for hvert år stilles resultatet af den anslåede nedsættelse i artikel 11, som afspejles i forskellen mellem de nationale lofter, der er anført i bilag II, plus det beløb, der er til rådighed i henhold til artikel 44, og de nettolofter, der er fastsat i bilag III, til rådighed som EU-støtte til foranstaltninger inden for rammerne af udvikling af landdistrikterne, som ifølge forordning (EU) nr. [RDR] finansieres med midler fra ELFUL.
2.  For hver medlemsstat og for hvert år stilles resultatet af den anslåede nedsættelse i artikel 11, som afspejles i forskellen mellem de nationale lofter, der er anført i bilag II, plus det beløb, der er til rådighed i henhold til artikel 44, og de nettolofter, der er fastsat i bilag III, til rådighed som EU-støtte til foranstaltninger, der vælges af medlemsstaten, inden for rammerne af udvikling af landdistrikterne, som ifølge forordning (EU) nr. [RDR] finansieres med midler fra ELFUL.
Ændringsforslag 197
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  Tilpasningssatsen, der er fastsat i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. […] (HZR), finder kun anvendelse på direkte betalinger på over 5 000 EUR, som ydes til landbrugere i det pågældende kalenderår.
1.  Tilpasningssatsen, der er fastsat i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. […] (HZR), finder anvendelse på alle direkte betalinger, som ydes til landbrugere i det pågældende kalenderår.
Ændringsforslag 39
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3
3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 vedrørende bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne i henhold til denne artikels stk. 1 og 2.
udgår
Ændringsforslag 40
Forslag til forordning
Artikel 9
Artikel 9

Artikel 9

Aktiv landbruger

Aktiv landbruger

1.  Der ydes ikke direkte betalinger til fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, hvis:
1.  Medlemsstaterne udarbejder lovgivningsmæssige rammer og definitioner baseret på objektive og ikke-diskriminerende kriterier for at sikre, at direkte betalinger kun gives til landbrugere, hvis landbrugsarealer overvejende er arealer, der naturligt holdes i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, under forudsætning af, at de på disse arealer udfører minimumsaktiviteterne fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra c).
a) det årlige beløb til direkte betalinger udgør under 5 % af de samlede indtægter fra alle ikke-landbrugsaktiviteter i det seneste regnskabsår eller
b) deres landbrugsarealer holdes overvejende naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og de på disse arealer ikke udfører minimumsaktiviteterne fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra c).
Enheder som transportvirksomheder, lufthavne, ejendomsselskaber, selskaber, der forvalter sportsanlæg eller campingpladser, og mineselskaber eller andre ikke-landbrugsvirksomheder, som defineres af medlemsstaterne på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, betragtes i princippet ikke som aktive landbrugere og modtager ikke nogen form for direkte betalinger. Medlemsstaterne kan vedtage, at disse enheder kan gøre krav på at være støtteberettigede, hvis de kan fremlægge verificerbar dokumentation for, at deres landbrugsaktiviteter udgør en væsentlig del af deres samlede økonomiske aktiviteter, eller at deres hovederhvervssigte er at udøve landbrugsvirksomhed.

Medlemsstaterne kan efter behørigt at have underrettet Kommissionen beslutte at tilføje andre enheder end de i stk. 2 nævnte til deres liste over støtteberettigede enheder eller at fjerne sådanne enheder fra denne liste, forudsat at de fremlægger objektive og ikke-diskriminerende årsager som begrundelse for deres beslutning.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på landbrugere, der modtog under 5 000 EUR i direkte betalinger for det foregående år.
2.  Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende denne artikel på landbrugere, der modtog under 5 000 EUR i direkte betalinger for det foregående år.
3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om:
3.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om kriterier for fastsættelse af, hvornår en landbrugers landbrugsareal anses for overvejende at være holdt naturligt i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning.
a) kriterier for fastsættelse af direkte betalinger, jf. artikel 1 og 2, især i det første år for tildeling af betalingsrettigheder, hvis værdien af betalingsrettighederne endnu ikke er endeligt fastsat samt for nye landbrugere
b) undtagelser fra bestemmelsen om, at indtægterne i det seneste regnskabsår anvendes, hvis sådanne tal ikke foreligger og
c) kriterier for fastsættelse af, hvornår en landbrugers landbrugsareal anses for overvejende at være holdt naturlig i en stand egnet til græsning eller dyrkning.
Ændringsforslag 41
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 – led 3 a (nyt)
– det beløb, der opnås efter disse nedsættelser, kan ikke overstige 300 000 EUR.
Ændringsforslag 42
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 – led 4
– med 100 % for rater over 300 000 EUR.
udgår
Ændringsforslag 43
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 a (nyt)
1a. Stk. 1 finder ikke anvendelse på andelsselskaber eller andre juridiske enheder, som er sammensat af et antal modtagere af direkte betalinger, og som samler betalingerne, før de udbetales i fuld udstrækning til deres medlemmer, der hver for sig er omfattet af stk. 1.
Ændringsforslag 44+105
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2
2.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, beregnes ved at trække lønninger, som landbrugeren i realiteten har betalt og opgivet i det foregående år, inkl. skatter og arbejdsmarkedsbidrag, fra det samlede beløb for de direkte betalinger, som landbrugeren havde ret til, uden hensyntagen til de betalinger, der skal ydes i henhold til denne forordnings afsnit III, kapitel 2.
2.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, beregnes ved at trække lønninger, som landbrugeren i realiteten har betalt og opgivet i det foregående år, inkl. skatter og arbejdsmarkedsbidrag, samt omkostninger som følge af brug af kontrahenter til at udføre specifikke landbrugsmæssige opgaver, fra det samlede beløb for de direkte betalinger, som landbrugeren havde ret til, uden hensyntagen til de betalinger, der skal ydes i henhold til denne forordnings afsnit III, kapitel 2.
Ændringsforslag 45
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Eventuelle midler fra den gradvise reduktion eller nedsættelse forbliver i den region eller den medlemsstat, hvor de blev opnået, og anvendes til foranstaltninger under søjle II.
Ændringsforslag 46
Forslag til forordning
Artikel 14
Artikel 14

Artikel 14

Fleksibilitet mellem søjlerne

Fleksibilitet mellem søjlerne

1.  Medlemsstaterne kan inden den 1. august 2013 beslutte at stille op mod 10 % af deres årlige nationale lofter for kalenderårene 2014-2019, jf. bilag II til denne forordning, til rådighed som supplerende støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EU) nr. […] [RDR] finansieres med midler fra ELFUL. Som følge deraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til at yde direkte betalinger.
1.  Medlemsstaterne kan inden den 1. august 2013 beslutte at stille op mod 15 % af deres årlige nationale lofter for kalenderårene 2014-2019, jf. bilag II til denne forordning, til rådighed som supplerende støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EU) nr. […] [RDR] finansieres med midler fra ELFUL. Som følge deraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til at yde direkte betalinger.
Denne beslutning anmeldes til Kommissionen inden den dato, der er nævnt i dette stykke.

Procentsatsen, der oplyses i stk. 2, bør være den samme for årene i stk. 1.

1a.  Medlemsstaterne kan føje ikke-tildelte midler fra anvendelsen af artikel 33 til overførslerne til fordel for foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne som omhandlet i stk. 1 i form af EU-støtte til miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, der finansieres med midler fra ELFUL, jf. forordning (EU) nr. […] [RDR].
2. Inden den 1. august 2013 kan Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige i henhold til denne forordning beslutte at stille op til 5 % af beløbet til rådighed for støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EU) nr. […] [RDR] finansieres med midler fra ELFUL i perioden 2015-2020, som fastsat i forordning (EU) nr. […] [RDR]. Som følge deraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til støtteforanstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammerne.
2. Inden den 1. august 2013 kan Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige i henhold til denne forordning beslutte at stille op til 10 % af beløbet til rådighed for støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EU) nr. […] [RDR] finansieres med midler fra ELFUL i perioden 2015-2020, som fastsat i forordning (EU) nr. […] [RDR]. Som følge deraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til støtteforanstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammerne.
Denne beslutning anmeldes til Kommissionen inden den dato, der er nævnt i dette stykke.

Denne beslutning anmeldes til Kommissionen inden den dato, der er nævnt i dette stykke.

Procentsatsen, der oplyses i stk. 2, bør være den samme for årene i første afsnit i stk.

2a.  Ved regional gennemførelse kan der anvendes forskellige procentsatser for de forskellige regioner.
2b.  Medlemsstaterne kan inden den 1. august 2015 eller den 1. august 2017 beslutte at tage de i denne artikel omhandlede beslutninger op til revision, med virkning fra det efterfølgende år.
Ændringsforslag 47
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. -1 (nyt)
- 1.  Med henblik på at evaluere den nye fælles landbrugspolitik foretager Kommissionen en revision af gennemførelsen af reformerne og deres indvirkning på miljøet og landbrugsproduktionen inden udgangen af 2017.
Ændringsforslag 48
Forslag til forordning
Artikel 15
De støtteordninger, der er nævnt i bilag I, anvendes uden at foregribe en eventuel revision, der til enhver tid kan foretages på baggrund af den økonomiske udvikling og budgetsituationen.

De støtteordninger, der er nævnt i bilag I, anvendes uden at foregribe en eventuel revision, der til enhver tid kan foretages gennem en retsakt på baggrund af den økonomiske udvikling og budgetsituationen

Ændringsforslag 49
Forslag til forordning
Artikel 18
Artikel 18

Artikel 18

Betalingsrettigheder

Betalingsrettigheder

1.  Støtte under grundbetalingsordningen stilles til rådighed for landbrugere, hvis de i henhold til denne forordning opnår betalingsrettigheder ved tildeling i henhold til artikel 17b, stk. 4, ved første tildeling i henhold til artikel 21, fra den nationale reserve i henhold til artikel 23 eller ved overførsel i henhold til artikel 27.»
1.  Støtte under grundbetalingsordningen stilles til rådighed for landbrugere, hvis de i henhold til denne forordning opnår betalingsrettigheder ved tildeling i henhold til artikel 17b, stk. 4, ved første tildeling i henhold til artikel 21, fra den nationale reserve i henhold til artikel 23 eller ved overførsel i henhold til artikel 27.»
2.   Betalingsrettigheder, der er opnået under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 73/2009, udløber den 31. december 2013.
2. Uanset stk. 1:
a) medlemsstater, der pr. 31. december 2013 anvender enkeltbetalingsordningen på grundlag af en regional model som fastsat i artikel 59 i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan inden den 1. august 2013 beslutte at opretholde de betalingsrettigheder, der er blevet tildelt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1782/2003 og/eller forordning (EF) nr. 73/2009
b) medlemsstater, der pr. 31. december 2013 anvender enkeltbetalingsordningen, kan inden den 1. august 2013 beslutte at bevare deres eksisterende ordning som overgangssystem indtil den 31. december 2020.
Ændringsforslag 50
Forslag til forordning
Artikel 19
Artikel 19

Artikel 19

Loft for grundbetalingsordningen

Loft for grundbetalingsordningen

1.  Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter det årlige nationale loft for grundbetalingsordningen ved at trække de årlige beløb, der fastsættes i henhold til artikel 33, 35, 37 og 39, fra det årlige nationale loft, der er anført i bilag II. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.
1.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som for hver enkelt medlemsstat fastsætter det årlige nationale loft for grundbetalingsordningen ved at trække de årlige beløb, der fastsættes i henhold til artikel 33, 35, 37 og 39, fra det årlige nationale loft, der er anført i bilag II. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.
2.  Summen af alle tildelte betalingsrettigheder og den nationale reserve skal for hver medlemsstat og hvert år svare til det respektive nationale loft, der fastsættes af Kommissionen i henhold til stk. 1.
2.  Summen af alle tildelte betalingsrettigheder og den nationale reserve skal for hver medlemsstat og hvert år svare til det respektive nationale loft, der fastsættes af Kommissionen i henhold til stk. 1.
3.  Hvis det loft, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 1, ændres i forhold til det foregående år, foretager en medlemsstat en lineær nedsættelse eller forhøjelse af summen af alle betalingsrettigheder for at sikre overensstemmelse med stk. 2.
3.  Hvis det loft, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 1, ændres i forhold til det foregående år, foretager en medlemsstat en lineær nedsættelse eller forhøjelse af summen af alle betalingsrettigheder for at sikre overensstemmelse med stk. 2.
Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis en sådan Ændringsforslag skyldes anvendelsen af artikel 17b, stk. 2.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis en sådan Ændringsforslag skyldes anvendelsen af artikel 17b, stk. 2.

Ændringsforslag 51
Forslag til forordning
Artikel 20
Artikel 20

Artikel 20

Regional fordeling af de nationale lofter

Regional fordeling af de nationale lofter

1.  Medlemsstaterne kan før den 1. august 2013 beslutte at anvende grundbetalingsordningen på regionalt plan. De definerer i så fald regionerne efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som f.eks. deres agronomiske og økonomiske karakteristika samt deres regionale landbrugspotentiale, eller deres institutionelle eller administrative struktur.
1.  Medlemsstaterne kan før den 1. august 2013 beslutte at anvende grundbetalingsordningen på regionalt plan. De definerer i så fald regionerne efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som f.eks. deres agronomiske, miljømæssige og socioøkonomiske karakteristika samt deres regionale landbrugspotentiale, eller deres institutionelle eller administrative struktur.
2.  Medlemsstaterne fordeler det nationale loft, jf. artikel 19, stk. 1, mellem regionerne efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
2.  Medlemsstaterne fordeler det nationale loft, jf. artikel 19, stk. 1, mellem regionerne efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
3.  Medlemsstaterne kan beslutte, at de regionale lofter skal være underlagt årlige gradvise Ændringsforslager i overensstemmelse med forudfastsatte årlige etaper og efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, såsom landbrugspotentialet eller miljøkriterier.
3.  Medlemsstaterne kan beslutte, at de regionale lofter skal være underlagt årlige gradvise Ændringsforslager i overensstemmelse med forudfastsatte årlige etaper og efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, såsom landbrugspotentialet eller miljøkriterier.
4.  I det omfang, det er nødvendigt for at overholde de gældende regionale lofter, der er fastsat i henhold til stk. 2 eller 3, foretager medlemsstaterne en lineær nedsættelse eller forøgelse af værdien af betalingsrettighederne i hver af de pågældende regioner.
4.  I det omfang, det er nødvendigt for at overholde de gældende regionale lofter, der er fastsat i henhold til stk. 2 eller 3, foretager medlemsstaterne en lineær nedsættelse eller forøgelse af værdien af betalingsrettighederne i hver af de pågældende regioner.
5.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen inden den 1. august 2013 om deres beslutning, jf. artikel 1, og om foranstaltninger vedrørende anvendelse af stk. 2 og 3.
5.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen inden den 1. august 2013 om deres beslutning, jf. artikel 1, og om foranstaltninger vedrørende anvendelse af stk. 2 og 3.
Ændringsforslag 52+161
Forslag til forordning
Artikel 21
Artikel 21

Artikel 21

Første tildeling af betalingsrettigheder

Første tildeling af betalingsrettigheder

1.  I henhold til artikel 2 tildeles landbrugere kun betalingsrettigheder, hvis de ansøger om tildeling heraf under grundbetalingsordningen inden den 15. maj 2014, med undtagelse af force majeure og usædvanlige omstændigheder.
1. I henhold til stk. 2 i denne artikel og med forbehold af artikel 18, stk. 2, tildeles landbrugere kun betalingsrettigheder, hvis de ansøger om tildeling heraf under grundbetalingsordningen inden den 15. maj 2014, med undtagelse af force majeure og usædvanlige omstændigheder
2.  Landbrugere, der i 2011 eller for Kroatiens vedkommende i 2013 aktiverede mindst en betalingsrettighed under enkeltbetalingsordningen eller søgte om støtte under den generelle arealbetalingsordning, i begge tilfælde i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, modtager betalingsrettighederne under enkeltbetalingsordningens første år, forudsat at de er berettiget til at modtage direkte betalinger i henhold til artikel 9.
2.  Landbrugere, der:
– i et af de tre år 2009, 2010 eller 2011, efter medlemsstaternes valg, eller for Kroatiens vedkommende i 2013 aktiverede mindst en betalingsrettighed under enkeltbetalingsordningen eller søgte om støtte under den generelle arealbetalingsordning, i begge tilfælde i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, eller
– i 2012 modtog betalingsrettigheder i henhold til artikel 41 og 63 i forordning (EF) nr. 73/2009, eller
– fremsendte dokumentation for aktiv landbrugsproduktion, og som i 2011 avlede eller dyrkede landbrugsprodukter, herunder i form af høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål, modtager betalingsrettighederne under grundbetalingsordningens første år, forudsat at de er berettiget til at modtage direkte betalinger i henhold til artikel 9.
Uanset første afsnit modtager landbrugere betalingsrettigheder i grundbetalingsordningens første år, forudsat at de er berettiget til at modtage direkte betalinger i overensstemmelse med artikel 9, og forudsat at de i 2011:

Uanset første afsnit modtager landbrugere betalingsrettigheder i grundbetalingsordningens første år, forudsat at de er berettiget til at modtage direkte betalinger i overensstemmelse med artikel 9, og forudsat at de i 2011:

a) ikke aktiverede nogen rettigheder under enkeltbetalingsordningen, men udelukkende producerede frugt, grøntsager og/eller udelukkende dyrkede vin
a) ikke aktiverede nogen rettigheder under enkeltbetalingsordningen, men udelukkende producerede frugt, grøntsager, læggekartofler, spisekartofler, prydplanter og/eller udelukkende dyrkede vin
b) under den generelle arealbetalingsordning ikke ansøgte om støtte og kun var i besiddelse af landbrugsarealer, der ikke var holdt i god landbrugsmæssig stand den 30. juni 2003 i henhold til artikel 124, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009.
b) under den generelle arealbetalingsordning ikke ansøgte om støtte og kun var i besiddelse af landbrugsarealer, der ikke var holdt i god landbrugsmæssig stand den 30. juni 2003 i henhold til artikel 124, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009.
Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, er antallet af betalingsrettigheder pr. landbruger lig med antallet af støtteberettigede hektar, jf. artikel 25, stk. 2, som landbrugeren anmelder for 2014 i henhold til artikel 26, stk. 1.

Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, er antallet af betalingsrettigheder pr. landbruger lig med antallet af støtteberettigede hektar, jf. artikel 25, stk. 2, som landbrugeren anmelder for 2014 i henhold til artikel 26, stk. 1.

Uanset første afsnit, kan medlemsstaterne, hvis det samlede antal hektarer, der er anmeldt i en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, for 2014 medfører en stigning på mere end 45% af det samlede antal støtteberettigede hektar anmeldt i 2009 i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EF) nr. 73/2009, begrænse antallet af betalingsrettigheder, der skal tildeles i 2014 til 145% af det samlede antal hektarer anmeldt i 2009 i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EF) nr. 73/2009.

Medlemsstater, der anvender denne mulighed, tildeler landbrugerne et reduceret antal betalingsrettigheder, som beregnes ved at anvende en forholdsmæssig nedsættelse af det yderligere antal støtteberettigede hektar, som den enkelte landbruger har anmeldt i 2014 i forhold til antallet af støtteberettigede hektar, jf. artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, som landbrugeren angav i sin støtteansøgning i 2011 i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. 73/2009.

3.  Ved salg eller forpagtning af bedriften eller en del af denne kan fysiske eller juridiske personer, der opfylder stk. 2, ved kontrakt undertegnet inden den 15. maj 2014, overføre rettighederne til at modtage betalingsrettigheder som omhandlet i stk. 1 til én landbruger, forudsat at sidstnævnte opfylder betingelserne i artikel 9.
3.  Ved salg, sammenlægning, opsplitning eller forpagtning af bedriften eller en del af denne kan landbrugere, der opfylder stk. 2, ved kontrakt undertegnet inden den 15. maj 2014, overføre rettighederne til at modtage betalingsrettigheder som omhandlet i stk. 1 til de landbrugere, der overtager bedriften eller en del af den, forudsat at sidstnævnte opfylder betingelserne i artikel 9
4.  Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder, der indgives i året for tildeling af betalingsrettigheder, såfremt disse betalingsrettigheder endnu ikke kan fastlægges endeligt, og såfremt denne tildeling er berørt af usædvanlige omstændigheder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.
4.  Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder, der indgives i året for tildeling af betalingsrettigheder, såfremt disse betalingsrettigheder endnu ikke kan fastlægges endeligt, og såfremt denne tildeling er berørt af usædvanlige omstændigheder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.
Ændringsforslag 53
Forslag til forordning
Artikel 22
Artikel 22

Artikel 22

Værdien af betalingsrettigheder og konvergens

Værdien af betalingsrettigheder og konvergens

1.  For hvert relevant år beregnes enhedsværdien for betalingsrettighederne ved at dividere det nationale eller regionale loft fastsat i henhold til artikel 19 eller 20 efter anvendelse af den lineære nedsættelse i henhold til artikel 23, stk. 1, med antallet af betalingsrettigheder tildelt på nationalt eller regionalt plan for 2014 i henhold til artikel 21, stk. 2.
1.  For hvert relevant år beregnes enhedsværdien for betalingsrettighederne ved at dividere det nationale eller regionale loft fastsat i henhold til artikel 19 eller 20 efter anvendelse af den lineære nedsættelse i henhold til artikel 23, stk. 1, med antallet af betalingsrettigheder tildelt på nationalt eller regionalt plan for 2014 i henhold til artikel 21, stk. 2.
2.  Medlemsstater, som anvendte enkeltbetalingsordningen, jf. forordning (EF) nr. 73/2009, kan begrænse beregningen af enhedsværdien for betalingsrettigheder, der er omhandlet i stk. 1, til et beløb, der svarer til mindst 40 % af det nationale eller regionale loft fastsat i henhold til artikel 19 eller 20 efter anvendelse af den lineære nedsættelse i henhold til artikel 23, stk. 1.
2.  Medlemsstater, som anvendte enkeltbetalingsordningen, jf. forordning (EF) nr. 73/2009, kan begrænse beregningen af enhedsværdien for betalingsrettigheder, der er omhandlet i stk. 1, til et beløb, der svarer til mindst 10 % af det nationale eller regionale loft fastsat i henhold til artikel 19 eller 20 efter anvendelse af den lineære nedsættelse i henhold til artikel 23, stk. 1.
3.  Medlemsstater, der benytter muligheden i stk. 2, bruger den del af loftet, der er tilbage efter anvendelsen af det pågældende stykke, til at forhøje værdien af betalingsrettighederne, hvis summen af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen beregnet i henhold til stk. 2 er lavere end den sum af betalingsrettigheder, herunder særlige rettigheder, landbrugeren var i besiddelse af den 31. december 2013 under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009. Til det formål forhøjes den nationale eller regionale enhedsværdi for hver af den pågældende landbrugers betalingsrettigheder med en andel af forskellen mellem summen af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen beregnet i henhold til stk. 2 og summen af betalingsrettigheder, herunder særlige rettigheder, landbrugeren var i besiddelse af den 31. december 2013 under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009.
3.  Medlemsstater, der benytter muligheden i stk. 2, bruger den del af loftet, der er tilbage efter anvendelsen af det pågældende stykke, til at forhøje værdien af betalingsrettighederne, hvis summen af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen beregnet i henhold til stk. 2 er lavere end den sum af betalingsrettigheder, herunder særlige rettigheder, landbrugeren var i besiddelse af den 31. december 2013 under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009. Til det formål forhøjes den nationale eller regionale enhedsværdi for hver af den pågældende landbrugers betalingsrettigheder med en andel af forskellen mellem summen af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen beregnet i henhold til stk. 2 og summen af betalingsrettigheder, herunder særlige rettigheder, landbrugeren var i besiddelse af den 31. december 2013 under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009.
Ved beregningen af forhøjelsen kan en medlemsstat også tage hensyn til støtte, der ydes i kalenderåret 2013 i henhold til artikel 52, artikel 53, stk. 1, og artikel 68, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009, hvis medlemsstaten ikke har besluttet at anvende frivillig koblet støtte i henhold til afsnit IV i denne forordning på de relevante sektorer.

Ved beregningen af forhøjelsen kan en medlemsstat også tage hensyn til støtte, der ydes i kalenderåret 2013 i henhold til artikel 52, artikel 53, stk. 1, og artikel 68, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009, hvis medlemsstaten ikke har besluttet at anvende frivillig koblet støtte i henhold til afsnit IV i denne forordning på de relevante sektorer.

Ved »en landbruger, der anses for at eje betalingsrettigheder«, forstås i første afsnit en landbruger, der ejer betalingsrettigheder den 31. december 2013, og som har fået tildelt eller endeligt overdraget betalingsrettigheder inden denne dato.

Ved »en landbruger, der anses for at eje betalingsrettigheder«, forstås i første afsnit en landbruger, der ejer betalingsrettigheder den 31. december 2013, og som har fået tildelt eller endeligt overdraget betalingsrettigheder inden denne dato.

4. Ved anvendelsen af stk. 3 kan en medlemsstat på grundlag af objektive kriterier i tilfælde af salg, overdragelse eller hel eller delvis udløb af en forpagtning af landbrugsarealer efter den dato, der er fastsat i henhold til artikel 35 i forordning (EF) nr. 73/2009, og før den dato, der er fastsat i henhold til artikel 26 i denne forordning, fastsætte, at forhøjelsen eller en del af forhøjelsen af værdien af betalingsrettigheder, der skulle tildeles den pågældende landbruger, skal tilbageføres til den nationale reserve, hvis forhøjelsen ville føre til en uventet fortjeneste for den pågældende landbruger.
4. Ved anvendelsen af stk. 3 kan en medlemsstat på grundlag af objektive kriterier i tilfælde af salg, overdragelse eller hel eller delvis udløb af en forpagtning af landbrugsarealer efter den dato, der er fastsat i henhold til artikel 35 i forordning (EF) nr. 73/2009, og før den dato, der er fastsat i henhold til artikel 26 i denne forordning, fastsætte, at forhøjelsen eller en del af forhøjelsen af værdien af betalingsrettigheder, der skulle tildeles den pågældende landbruger, skal tilbageføres til den nationale reserve, hvis forhøjelsen ville føre til en uventet fortjeneste for den pågældende landbruger.
Disse objektive kriterier fastsættes på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås, og omfatter mindst følgende:

Disse objektive kriterier fastsættes på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås, og omfatter mindst følgende:

a) en minimumsvarighed af forpagtningen
a) en minimumsvarighed af forpagtningen
b) den andel af de modtagne betalinger, der tilbageføres til den nationale reserve.
b) den andel af de modtagne betalinger, der tilbageføres til den nationale reserve.
5.  Senest fra ansøgningsår 2019 skal alle betalingsrettigheder i en medlemsstat eller, ved anvendelse af artikel 20, den berørte region have ensartet enhedsværdi.
5.  Senest fra ansøgningsår 2019 skal alle betalingsrettigheder i en medlemsstat eller, ved anvendelse af artikel 20, den berørte region:
a) have en ensartet enhedsværdi
b) kunne afvige fra den gennemsnitlige enhedsværdi med op til 20 %.
Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 og nærværende stykke kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger til sikring af, at niveauet for de betalingsrettigheder, der aktiveres i 2019, i tilfælde af nedskæringer af betalingsrettigheder på bedriftsplan ikke er mere end 30 % under niveauet i 2014.

6. Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 tilstræber medlemsstaterne i overensstemmelse med de generelle principper for EU-retten at tilnærme værdien af betalingsrettighederne på nationalt eller regionalt plan. Med henblik herpå fastsætter medlemsstaterne de foranstaltninger, der skal træffes inden den 1. august 2013. Disse foranstaltninger omfatter årlige gradvise Ændringsforslager af betalingsrettighederne i overensstemmelse med objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
6. Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 tilstræber medlemsstaterne i overensstemmelse med de generelle principper for EU-retten at tilnærme værdien af betalingsrettighederne på nationalt eller regionalt plan. Med henblik herpå fastsætter medlemsstaterne de foranstaltninger, der skal træffes inden den 1. august 2013. Disse foranstaltninger omfatter årlige gradvise Ændringsforslager af betalingsrettighederne i overensstemmelse med objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
Foranstaltningerne i stk. 1 anmeldes til Kommissionen inden den dato, der er nævnt i pågældende stykke.

Foranstaltningerne i stk. 1 anmeldes til Kommissionen inden den dato, der er nævnt i pågældende stykke.

Ændringsforslag 54
Forslag til forordning
Artikel 22 a (ny)
Artikel 22a

Intern konvergens

1.  Som en undtagelse fra artikel 22 kan medlemsstaterne tilpasse værdien af betalingsrettighederne på nationalt eller regionalt plan, således at enhedsværdien nærmer sig, men ikke helt når, ensartede nationale eller regionale værdier i ansøgningsåret 2021. Medlemsstaterne kan anvende formlen for ekstern konvergens mellem medlemsstater, når de gør brug af denne undtagelse. Denne konvergens finansieres ved en reduktion af 2013-rettighedsværdier, der ligger over en tærskel defineret af medlemsstaterne eller over det nationale gennemsnit.
2.  Medlemsstater, som gør brug af undtagelsen i stk. 1, kan beslutte, at betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, jf. afsnit III, kapitel 2, og som udgør 30 % af det nationale rammebeløb i henhold til artikel 33, stk. 1, skal betales til landbrugerne som en procentsats i forhold til deres grundbetaling.
3.  Når medlemsstaterne gør brug af undtagelsen i stk. 1, fastsætter de i overensstemmelse med EU-rettens generelle principper inden den 1. august 2013 de foranstaltninger, der skal træffes. Disse foranstaltninger omfatter gradvise Ændringsforslager af betalingsrettighederne i overensstemmelse med objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
De i stk. 1 nævnte foranstaltninger anmeldes til Kommissionen inden den 1. august 2013.

Ændringsforslag 55
Forslag til forordning
Artikel 23
Artikel 23

Artikel 23

Oprettelse og brug af den nationale reserve

Oprettelse og brug af den nationale reserve

1.  Hver medlemsstat opretter en national reserve. I det første år for anvendelsen af grundbetalingsordningen foretager medlemsstaterne til det formål en lineær procentuel nedsættelse af loftet for grundbetalingsordningen på nationalt plan for at oprette den nationale reserve. Nedsættelsen må ikke overstige 3 % undtagen om nødvendigt for at dække tildelingsbehovene for 2014 i artikel 4.
1.  Hver medlemsstat opretter en national reserve. I det første år for anvendelsen af grundbetalingsordningen foretager medlemsstaterne til det formål en lineær procentuel nedsættelse af loftet for grundbetalingsordningen på nationalt plan for at oprette den nationale reserve. For 2014 må nedsættelsen ikke overstige 3 % undtagen om nødvendigt for at dække tildelingsbehovene i stk. 4. I de efterfølgende år kan medlemsstaterne hvert år fastsætte loftet for nedsættelsen på grundlag af tildelingsbehovene.
2.  Medlemsstaterne kan forvalte den nationale reserve på regionalt plan.
2.  Medlemsstaterne kan forvalte den nationale reserve på regionalt plan.
3.  Medlemsstaterne opretter betalingsrettigheder fra den nationale reserve i overensstemmelse med objektive kriterier og på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås.
3.  Medlemsstaterne opretter betalingsrettigheder fra den nationale reserve i overensstemmelse med objektive kriterier og på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås.
4.  Medlemsstaterne bruger den nationale reserve til at tildele betalingsrettigheder som en prioritet til unge landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet.
4.  Medlemsstaterne bruger den nationale reserve til at tildele betalingsrettigheder som en prioritet til unge landbrugere og nye landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet.
I første afsnit forstås ved »unge landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet« fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i artikel 36, stk. 2, der ikke har udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko, og som ikke har haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet, i fem år forud for indledningen af den nye landbrugsaktivitet. For en juridisk person gælder, at de(n) fysiske person(er), der kontrollerer den juridiske person, ikke må have udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko og ikke må have haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet, i fem år forud for den juridiske persons indledning af landbrugsaktiviteten.

I første afsnit forstås ved »unge landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet« fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i artikel 36, stk. 2, der ikke har udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko, og som ikke har haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet, i fem år forud for indledningen af den nye landbrugsaktivitet. For en juridisk person gælder, at de(n) fysiske person(er), der kontrollerer den juridiske person, ikke må have udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko og ikke må have haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet, i fem år forud for den juridiske persons indledning af landbrugsaktiviteten.

I første afsnit forstås ved »nye landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet« fysiske personer, som aldrig har fået tildelt rettigheder. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som nye landbrugere skal opfylde, navnlig for så vidt angår passende kvalifikationer, erfaring og/eller uddannelseskrav.

5.  Medlemsstaterne kan anvende den nationale reserve til:
5.  Medlemsstaterne kan anvende den nationale reserve til:
a) at tildele betalingsrettigheder til landbrugere i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en form for offentlig intervention for at undgå, at jorden opgives, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder
a) at tildele betalingsrettigheder til landbrugere i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en form for offentlig intervention for at undgå, at jorden opgives, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder
aa) at tildele betalingsrettigheder til landbrugere, hvis bedrifter befinder sig i en medlemsstat, som har besluttet at anvende muligheden i artikel 18, stk. 2, og som ikke har opnået en betalingsrettighed i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1782/2003 eller forordning (EF) nr. 73/2009 eller begge, når de indberetter støtteberettigede landbrugsarealer i 2014
ab) at tildele betalingsrettigheder til landbrugere, som indledte deres landbrugsvirksomhed efter 2011, og som arbejder inden for bestemte landbrugssektorer, som skal fastlægges af medlemsstaterne på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier
ac) at forhøje værdien af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen op til den nationale eller regionale gennemsnitlige enhedsværdi for betalingsrettigheder til landbrugere, der som følge af overgangen til grundbetalingsordningen bringes i en særlig situation på grund af den lave værdi af deres historiske betalingsrettigheder under enkeltbetalingsordningen i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, eller at forhøje værdien af betalingsrettigheder til landbrugere, som var i besiddelse af særlige rettigheder den 31. december 2013
ad) på årsbasis at yde landbrugerne kompensation – som kan forhøjes ved en supplerende betaling til små landbrugere – for afskaffelsen af tilskuddet på 5 000 EUR, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009
b) lineært at forhøje værdien af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen på nationalt eller regionalt plan, hvis den nationale reserve overstiger 3 % i et givet år, såfremt tilstrækkelige beløb fortsat er til rådighed for tildeling i henhold til denne artikels stk. 4, litra a) og b), samt stk. 7.
b) lineært at forhøje værdien af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen på nationalt eller regionalt plan, hvis den nationale reserve overstiger 3 % i et givet år, såfremt tilstrækkelige beløb fortsat er til rådighed for tildeling i henhold til denne artikels stk. 4, litra a) og b), samt stk. 7. Når medlemsstaterne øger værdien af betalingsrettighederne i henhold til dette litra, kan de imidlertid beslutte at benytte et alternativ til den lineære metode.
6. Ved anvendelsen af stk. 4, og stk. 5, litra a), fastsætter medlemsstaterne værdien af de betalingsrettigheder, landbrugerne tildeles, på grundlag af den nationale eller regionale gennemsnitlige værdi af betalingsrettighederne i tildelingsåret.
6. Ved anvendelsen af stk. 4, og stk. 5, litra a), fastsætter medlemsstaterne værdien af de betalingsrettigheder, landbrugerne tildeles, på grundlag af den nationale eller regionale gennemsnitlige værdi af betalingsrettighederne i tildelingsåret.
7.  Hvis en landbruger har ret til at modtage betalingsrettigheder eller forhøje værdien af de eksisterende i medfør af en endelig domstolsafgørelse eller en endelig forvaltningsbeslutning truffet af den kompetente myndighed i en medlemsstat, modtager landbrugeren det antal og den værdi af betalingsrettigheder, der er fastlagt i den pågældende afgørelse eller retsakt på en dato, der fastsættes af medlemsstaten. Denne dato må ikke ligge senere end den sidste dag for indsendelse af ansøgning om deltagelse i grundbetalingsordningen efter datoen for domstolsafgørelsen eller forvaltningsbeslutningen, dog med forbehold af artikel 25 og artikel 26.
7.  Hvis en landbruger har ret til at modtage betalingsrettigheder eller forhøje værdien af de eksisterende i medfør af en endelig domstolsafgørelse eller en endelig forvaltningsbeslutning truffet af den kompetente myndighed i en medlemsstat, modtager landbrugeren det antal og den værdi af betalingsrettigheder, der er fastlagt i den pågældende afgørelse eller retsakt på en dato, der fastsættes af medlemsstaten. Denne dato må ikke ligge senere end den sidste dag for indsendelse af ansøgning om deltagelse i grundbetalingsordningen efter datoen for domstolsafgørelsen eller forvaltningsbeslutningen, dog med forbehold af artikel 25 og artikel 26.
Ændringsforslag 56
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1
1.  Støtte under grundbetalingsordningen ydes til landbrugere efter aktivering ved anmeldelse, jf. artikel 26, stk. 1, af en betalingsrettighed pr. støtteberettiget hektar i den medlemsstat, hvor den er blevet tildelt. Aktiverede betalingsrettigheder giver ret til årlig betaling af de beløb, der er fastsat deri, uden at det berører bestemmelserne om finansiel disciplin, gradvis nedsættelse og reduktion, lineær reduktion i overensstemmelse med artikel 7, artikel 37, stk. 2, og artikel 51, stk. 1, samt nedsættelser og udelukkelser, der pålægges i henhold til forordning (EU) nr. […] [HZR].
1.  Støtte under grundbetalingsordningen ydes til landbrugere efter aktivering ved anmeldelse, jf. artikel 26, stk. 1, af en betalingsrettighed pr. støtteberettiget hektar i den medlemsstat, hvor den er blevet tildelt. Aktiverede betalingsrettigheder giver ret til årlig betaling af de beløb, der er fastsat deri, uden at det berører bestemmelserne om finansiel disciplin, gradvis nedsættelse og reduktion, lineær reduktion i overensstemmelse med artikel 7, artikel 37, stk. 2, og artikel 51, stk. 1, samt nedsættelser og udelukkelser, der pålægges i henhold til forordning (EU) nr. […] [HZR]. Som en undtagelse fra første punktum kan medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning i 2013, fortsætte med at anvende denne model til gennemførelse af grundbetalingsordningen.
Ændringsforslag 57
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 2 – afsnit 3 a (nyt)
Med henblik på første afsnit, litra a), kan medlemsstaterne efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier anvende en reduktionskoefficient for landbrugsarealer med lavere udbyttepotentiale eller til særlige produktioner, når størrelsen af det støtteberettigede areal bestemmes.

Ændringsforslag 58
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Når betalingsrettigheder sælges uden jord, kan medlemsstaterne under overholdelse af EU-rettens generelle principper bestemme, at en del af de solgte betalingsrettigheder skal føres tilbage til den nationale reserve, eller at deres enhedsværdi reduceres til fordel for den nationale reserve.
Ændringsforslag 59
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 1 – litra e
e) de kriterier, som medlemsstaterne skal anvende i tildeling af betalingsrettigheder til landbrugere, som ikke aktiverede nogen rettigheder i 2011, eller som ikke søgte om støtte under enkeltbetalingsordningen i 2011, jf. artikel 21, stk. 2, og i tildelingen af betalingsrettigheder, hvis kontraktklausulen i artikel 21, stk. 3, anvendes
e) de kriterier, som medlemsstaterne skal anvende ved tildeling af betalingsrettigheder til landbrugere, som ikke aktiverede nogen rettigheder i hverken 2009, 2010 eller 2011, eller som ikke søgte om støtte under enkeltbetalingsordningen i hverken 2009, 2010 eller 2011, jf. artikel 21, stk. 2, og i tildelingen af betalingsrettigheder, hvis kontraktklausulen i artikel 21, stk. 3, anvendes, med undtagelse af nye landbrugere og unge landbrugere
Ændringsforslag 60
Forslag til forordning
Artikel 28 – litra g
g) regler om anmeldelse og udnyttelse af betalingsrettigheder
g) regler om anmeldelsens indhold og kravene tilaktivering af betalingsrettigheder
Ændringsforslag 61
Forslag til forordning
Kapitel 1 a (nyt)
KAPITEL 1A

SUPPLERENDE BETALING FOR DE FØRSTE HEKTAR

Artikel 28a

Generelle regler

1.  Medlemsstaterne kan beslutte at yde en supplerende årlig betaling til landbrugere, der er berettiget til en betaling under grundbetalingsordningen, jf. kapitel 1.
2.  Medlemsstaterne fastsætter antallet af første hektar, som er støtteberettiget i henhold til denne bestemmelse, hvilket skal svare til antallet af rettigheder, som landbrugeren aktiverer i henhold til artikel 26, stk. 1, op til en grænse på 50 hektar.
3.  Til finansiering af denne bestemmelse anvender medlemsstaterne et beløb på højst 30 % af deres årlige nationale loft, der er fastsat i bilag II.
4.  Medlemsstaterne beregner hvert år den supplerende betaling for de første hektar ved at dividere det i stk. 3 omhandlede beløb med det samlede antal hektar, der er omfattet af denne betaling.
5.  Medlemsstaterne sikrer, at der ikke ydes betaling til landbrugere, for hvilke det er bevist, at de efter datoen for offentliggørelse af Kommissionens forslag til denne forordning kunstigt har skabt de nødvendige betingelser for at nyde godt af den i denne artikel omhandlede betaling.
6.  Medlemsstaterne underretter senest den 1. august 2013 Kommissionen om deres beslutninger i henhold til stk. 1, 2 og 3.
Ændringsforslag 63
Forslag til forordning
Artikel 30
Artikel 30

Artikel 30

Afgrødediversificering

Afgrødediversificering

1.  Hvis landbrugerens agerjord dækker mere end tre hektar og ikke er fuldstændig udlagt til græsproduktion (tilsået eller naturligt forekommende), fuldstændig braklagt eller fuldstændig opdyrket med afgrøder under vand i en betydelig del af året, skal dyrkningen på agerjord bestå af mindst tre forskellige afgrøder. Ingen af de tre afgrøder må dække mindre end 5 % af agerjorden, og hovedafgrøden må ikke overstige 70 % af agerjorden.
1.  Hvis landbrugerens agerjord dækker mellem 10 og 30 hektar, skal dyrkningen på agerjord bestå af mindst to forskellige afgrøder. Ingen af afgrøderne må dække mere end 80 % af agerjorden.
Hvis landbrugerens agerjord dækker mere end 30 hektar, skal dyrkningen på agerjord bestå af mindst tre forskellige afgrøder undtagen for bedrifter beliggende nord for den 62. breddegrad. Hovedafgrøden må ikke overstige 75 % af agerjorden, og de to hovedafgrødertilsammen ikke dække mere end 95 % af agerjorden.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 55 om fastsættelse af definitionen af »afgrøde« og bestemmelser om anvendelse af en nøjagtig beregning af andele for forskellige afgrøder.
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 55 om fastsættelse af definitionen af »afgrøde« og bestemmelser om anvendelse af en nøjagtig beregning af andele for forskellige afgrøder.
Ændringsforslag 64
Forslag til forordning
Artikel 31
Artikel 31

Artikel 31

Permanente græsarealer

Permanente græsarealer og permanente græsningsarealer

1.  Landbrugerne bevarer som permanente græsarealer de områder af deres bedrifter, der er anmeldt som sådanne i den ansøgning, der er indgivet i henhold til artikel 74, stk. 1, i forordning (EU) nr. XXX (HZR) for ansøgningsåret 2014 (i det følgende benævnt »referencearealer udlagt som permanente græsarealer«).
1.  Medlemsstaterne sikrer, at andelen af det areal, der er udlagt som permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, bibeholdes i forhold til det samlede landbrugsareal. Medlemsstaterne kan anvende denne forpligtelse på nationalt, regionalt eller subregionalt plan.
I første afsnit forstås ved permanente græsarealer og permanente græsningsarealer de områder af bedrifterne, der er anmeldt som sådanne i den ansøgning, der er indgivet i henhold til artikel 74, stk. 1, i forordning (EU) nr. XXX (HZR) for ansøgningsåret 2014 (i det følgende benævnt »referencearealer udlagt som permanente græsarealer og permanente græsningsarealer«).

Referencearealer udlagt som permanente græsarealer øges, hvis landbrugeren er forpligtet til at omlægge arealer til permanente græsarealer i 2014 og/eller i 2015, jf. artikel 93 i forordning (EU) nr. […] (HZR).

Referencearealer udlagt som permanente græsarealer og permanente græsningsarealer øges, hvis landbrugeren er forpligtet til at omlægge arealer til permanente græsarealer i 2014 og/eller i 2015, jf. artikel 93 i forordning (EU) nr. […] (HZR).

2.  Landbrugere må højst omlægge 5 % af referencearealer udlagt som permanente græsarealer. Grænsen finder ikke anvendelse i ved force majeure eller særlige omstændigheder.
2.  Omlægning af højst 5 % af referencearealer udlagt som permanente græsarealer og permanente græsningsarealer er tilladt, undtagen i tilfælde af kulstofrig jordbund, vådområder og delvis naturlige græsarealer og græsningsarealer. I ekstraordinære tilfælde kan denne procentsats eventuelt øges til 7 %.
3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om fastsættelse af regler vedrørende udvidelse af referencearealer udlagt som permanente græsarealer, jf. andet afsnit i stk. 1, fornyelse af permanente græsarealer, omlægning af agerjord til permanente græsarealer, hvis den tilladte reduktion i henhold til stk. 2 overskrides, samt Ændringsforslag af referencearealer udlagt som permanente græsarealer ved overdragelse af jord.
3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 om fastsættelse af regler vedrørende udvidelse af referencearealer udlagt som permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, jf. tredje afsnit i stk. 1, fornyelse af permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, omlægning af agerjord til permanente græsarealer og permanente græsningsarealer i tilfælde af, at den tilladte reduktion i henhold til stk. 2 overskrides, samt vedrørende de særlige omstændigheder i henhold til stk. 2 og Ændringsforslag af referencearealer udlagt som permanente græsarealer og permanente græsningsarealer ved overdragelse af jord.
Ændringsforslag 65
Forslag til forordning
Artikel 32
Artikel 32

Artikel 32

Miljømæssigt fokusområde

Miljømæssigt fokusområde

1.  Landbrugere skal sikre, at mindst 7 % af deres støtteberettigede landbrugsareal, jf. artikel 25, stk. 2, bortset fra arealer, der er udlagt som permanente græsarealer, som miljømæssigt fokusområde, herunder f.eks. braklagte arealer, terrasser, landskabstræk, bræmmer og skovklædte områder, jf. artikel 25, stk. 2, litra b), nr. ii).
1.  Såfremt agerjorden dækker mere end 10 hektar, skal landbrugere i nærværende forordnings første gennemførelsesår sikre, at mindst 3 % af deres støtteberettigede landbrugsareal, jf. artikel 25, stk. 2, bortset fra arealer, der er udlagt som permanente græsarealer og permanente græsningsarealer og permanente afgrøder, er miljømæssigt fokusområde, herunder f.eks. braklagte arealer, terrasser, landskabstræk, herunder hække, grøfter, stenvægge, fritstående træer og damme, arealer, der er beplantet med kvælstofbindende afgrøder, bræmmer og skovklædte områder, jf. artikel 25, stk. 2, litra b), nr. ii). Landbrugerne kan anvende denne foranstaltning på hele deres bedrift.
Landbrugerne kan anvende et miljømæssigt fokusområde til produktion uden anvendelse af pesticider eller gødning.

Fra 1. januar 2016 forhøjes den i afsnit 1 nævnte procentsats til 5 %.

1a.  Kommissionen forelægger inden den 31. marts 2017 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en evaluering af foranstaltningerne i henhold til stk. 1, ledsaget af de nødvendige lovgivningsmæssige forslag med henblik på eventuelt at forhøje procentsatsen i stk. 1 til 7 % for 2018 og under hensyntagen til indvirkningen på miljøet og landbrugsproduktionen.
1b. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fra 1. januar 2016 beslutte at gennemføre op til tre procentpoint af de miljømæssige fokusområder på regionalt plan for at erhverve sig tilstødende miljømæssige fokusområder.
1c.  Landbrugere kan af den lokale myndighed leje et landbrugsareal af høj naturværdi, som er overgået til offentlig ejendom som følge af jordfordeling eller lignende procedurer, og udlægge det som miljømæssigt fokusområde, hvis det opfylder kriterierne i stk. 1.
1d.  Miljømæssige fokusområder kan vægtes på grundlag af deres miljømæssige betydning. Kommissionen skal godkende vægtningskoefficienter, som indsendes af medlemsstaterne, under hensyntagen til ækvivalente miljømæssige og klimatiske resultatkriterier.
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 55 med henblik på yderligere at definere typerne af miljømæssige fokusområder, der er nævnt i stk. 1, og at tilføje og definere andre typer miljømæssige fokusområder, der kan tages i betragtning i forbindelse med overholdelsen af den procentsats, der er omhandlet i stk. 1.
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 55 med henblik på yderligere at definere typerne af miljømæssige fokusområder, der er nævnt i stk. 1, fastlægge EU-dækkende rammer for vægtningskoefficienter med henblik på at beregne de hektar, som de forskellige typer miljømæssige fokusområder i stk. 1d i denne artikel udgør, og at tilføje og definere andre typer miljømæssige fokusområder, der kan tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af den procentsats, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, og fastsættelsen af det regionale niveau i stk. 1b i denne artikel.
Ændringsforslag 66
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 4
4. Den supplerende betaling pr. hektar, der er omhandlet i stk. 1, beregnes ved at dividere det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 35, med antallet af støtteberettigede hektar anmeldt i henhold til artikel 26, stk. 1, og beliggende i områder, hvor medlemsstaterne har besluttet at yde betaling i overensstemmelse med denne artikels stk. 2.
4. Den supplerende betaling pr. hektar, der er omhandlet i stk. 1, beregnes ved at dividere det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 35, med antallet af støtteberettigede hektar anmeldt i henhold til artikel 26, stk. 1, hvor medlemsstaterne har besluttet at yde betaling i overensstemmelse med denne artikels stk. 2.
Ændringsforslag 67
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)
Medlemsstaterne kan tilpasse betalingen pr. hektar på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Ændringsforslag 68
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 4 – afsnit 1 b (nyt)
Medlemsstaterne kan, såfremt de anvender første afsnit, fastsætte et loft for, hvor mange hektar pr. bedrift der skal tages i betragtning i forbindelse med betalingen.

Ændringsforslag 69
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 2
2.  I overensstemmelse med den del af det nationale loft, der skal anvendes af medlemsstaterne i henhold til stk. 1, fastsætter Kommissionen det tilsvarende loft for denne betaling på årsbasis ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.
2.  I overensstemmelse med den del af det nationale loft, der skal anvendes af medlemsstaterne i henhold til stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på at fastsætte det tilsvarende loft for denne betaling på årsbasis.
Ændringsforslag 70
Forslag til forordning
Artikel 36
Artikel 36

Artikel 36

Generelle regler

Generelle regler

1.  Medlemsstaterne yder en årlig betaling til landbrugere, der er berettiget til en betaling under grundbetalingsordningen, jf. kapitel 1.
1.  Medlemsstaterne yder en årlig betaling på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel, til unge landbrugere, der er berettiget til en betaling under grundbetalingsordningen, jf. kapitel 1.
2.  I dette kapitel forstås ved »unge landbrugere«:
2.  I dette kapitel forstås ved »unge landbrugere«:
a) fysiske personer, som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder på bedriften, eller som har etableret en bedrift inden for de seneste fem år forud for ansøgning om deltagelse i grundbetalingsordningen, jf. artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [HZR], og
a) fysiske personer, som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder på bedriften, eller som har etableret en bedrift inden for de seneste fem år forud for ansøgning om deltagelse i grundbetalingsordningen, jf. artikel 73, stk. 1, i forordning (EU) nr. […] [HZR], og
b) som er under 40 år på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, jf. litra a).
b) som er under 40 år på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, jf. litra a).
ba)  Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som unge landbrugere skal opfylde, navnlig med hensyn til passende kvalifikationer, erfaring og/eller uddannelseskrav.
3.  Med forbehold af bestemmelserne om finansiel disciplin, gradvis nedsættelse og reduktion, lineære nedsættelser, jf. artikel 7, og eventuelle nedsættelser og udelukkelser, der pålægges i henhold til artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [HZR], ydes betalingen i denne artikels stk. 1 på årsbasis, når landbrugeren har aktiveret betalingsrettighederne.
3.  Med forbehold af bestemmelserne om finansiel disciplin, gradvis nedsættelse og reduktion, lineære nedsættelser, jf. artikel 7, og eventuelle nedsættelser og udelukkelser, der pålægges i henhold til artikel 65 i forordning (EU) nr. […] [HZR], ydes betalingen i denne artikels stk. 1 på årsbasis, når landbrugeren har aktiveret betalingsrettighederne.
4. Betalingen i stk. 1 ydes pr. landbruger i en periode på højst fem år. Denne periode reduceres med det antal år, der er gået mellem etableringen og den første indgivelse af ansøgningen som omhandlet i stk. 2, litra a).
4. Betalingen i stk. 1 ydes pr. landbruger i en periode på højst fem år. Denne periode reduceres med det antal år, der er gået mellem etableringen og den første indgivelse af ansøgningen som omhandlet i stk. 2, litra a).
5.  Medlemsstaterne beregner hvert år summen af betalingen i stk. 1 ved at gange tallet svarende til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers betalingsrettigheder med antallet af rettigheder landbrugeren har aktiveret i henhold til artikel 26, stk. 1.
5.  Medlemsstaterne beregner hvert år summen af betalingen i stk. 1 ved at gange tallet svarende til 25 % af gennemsnitsværdien af betalingsrettigheder i den pågældende medlemsstat eller region med antallet af rettigheder landbrugeren har aktiveret i henhold til artikel 26, stk. 1.
Medlemsstaterne skal ved anvendelse af første afsnit overholde følgende grænser vedrørende antallet af aktiverede betalingsrettigheder:

Ved anvendelse af første afsnit fastsætter medlemsstaterne en grænse på højst 100 hektar.

a) i medlemsstater, hvor landbrugsbedrifternes gennemsnitsstørrelse, jf. bilag VI, er mindre end eller lig med 25 hektarer, højst 25 aktiverede betalingsstørrelser
b) i medlemsstater, hvor landbrugsbedrifters gennemsnitsstørrelse, jf. bilag VI, er over 25 hektarer, mindst 25 aktiverede betalingsrettigheder og højst et antal, som ikke overstiger gennemsnitsstørrelsen.
6.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 55 om betingelserne for en fysisk persons berettigelse til at modtage betalinger i henhold til stk. 1, og især anvendelsen af aldersgrænsen fastsat i stk. 2, litra b) for en eller flere personer, der udgør en juridisk person.
6.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 55 om betingelserne for en fysisk persons berettigelse til at modtage betalinger i henhold til stk. 1, og især anvendelsen af aldersgrænsen fastsat i stk. 2, litra b) for en eller flere personer, der udgør en juridisk person.
Ændringsforslag 71
Forslag til forordning
Artikel 37
Artikel 37

Artikel 37

Finansielle bestemmelser

Finansielle bestemmelser

1.  Med henblik på at finansiere den betaling, der er omhandlet i artikel 36, benytter medlemsstaterne en procentsats af det årlige nationale loft, jf. bilag II, der ikke overstiger 2 %. De underretter senest den 1. august 2013 Kommissionen om hvilken procentsats, der forventes at finansiere betalingen.
1.  Med henblik på at finansiere den betaling, der er omhandlet i artikel 36, benytter medlemsstaterne 2 % af det årlige nationale loft, jf. bilag II.
Hvis den procentsats, der skønnes nødvendig til at finansiere betalingen i artikel 36, er lavere end 2 %, kan medlemsstaterne anvende resten af de pågældende beløb til en lineær forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder i den nationale reserve, idet der gives prioritet til unge landbrugere og nye landbrugere i henhold til artikel 23, stk. 4.

Uanset afsnit 1 kan medlemsstaterne beslutte at forhøje den procentsats, der er omhandlet i dette afsnit, for at prioritere udvalgte modtagere på nationalt plan på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier. En sådan beslutning anmeldes til Kommissionen inden den 1. august 2013.

Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2016 revidere denne forventede procentsats med virkning fra den 1. januar 2017. De underretter senest den 1. august 2016 Kommissionen om den reviderede procentdel.

Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2016 revidere deres forventede nødvendige procentsats til at finansiere betalingen i artikel 36 med virkning fra den 1. januar 2017. De underretter senest den 1. august 2016 Kommissionen om den reviderede procentdel.

2.  Med forbehold af loftet på 2 % i stk. 1, hvis summen af de betalinger, der er blevet ansøgt om i en medlemsstat i et givent år overstiger loftet i stk. 4, og hvis loftet er under 2 % af det årlige nationale loft i bilag II, anvender medlemsstaterne en lineær nedsættelse på alle betalingerne, der ydes til alle landbrugere i henhold til artikel 25.
2.  Med forbehold af loftet på 2 % i stk. 1, hvis summen af de betalinger, der er blevet ansøgt om i en medlemsstat i et givent år overstiger loftet i stk. 4, og hvis loftet er under 2 % af det årlige nationale loft i bilag II, anvender medlemsstaterne en lineær nedsættelse på alle betalingerne, der ydes til alle landbrugere i henhold til artikel 25.
3.  Hvis summen af de betalinger, der er blevet ansøgt om i en medlemsstat i et givent år overstiger loftet i stk. 4, og hvis loftet er på 2 % af det årlige nationale loft i bilag II, anvender medlemsstaterne en lineær nedsættelse på betalinger, der ydes i henhold til artikel 36, for at overholde loftet.
3.  Hvis summen af de betalinger, der er blevet ansøgt om i en medlemsstat i et givent år overstiger loftet i stk. 4, og hvis loftet er på 2 % af det årlige nationale loft i bilag II, anvender medlemsstaterne en lineær nedsættelse på betalinger, der ydes i henhold til artikel 36, for at overholde loftet.
4.  På baggrund af den anslåede procentsats, som medlemsstaterne har oplyst om i overensstemmelse med stk. 1, fastsætter Kommissionen det tilsvarende loft for betalingen i artikel 36 på årsbasis ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.
4.  På baggrund af den anslåede procentsats, som medlemsstaterne har oplyst om i overensstemmelse med stk. 1, fastsætter Kommissionen det tilsvarende loft for betalingen i artikel 36 på årsbasis ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.
Ændringsforslag 72
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 1 – afsnit 2
Koblet støtte kan ydes til følgende sektorer og produktioner: korn, oliefrø, proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, stivelseskartofler, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gedekød, oksekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, frugt og grøntsager og lavskov med kort omdriftstid.

Koblet støtte kan ydes til sektorer og produktioner, som er opført på listen i bilag I til traktaten, med undtagelse af fiskevarer.

Ændringsforslag 73
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)
Bevillinger, som er øremærket til koblet støtte, tildeles som en prioritet til produktioner, til hvilke der blev ydet koblede betalinger i perioden 2010-2013 i henhold til artikel 68, 101 og 111 i forordning (EF) nr. 73/2009.

Ændringsforslag 74
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Medlemsstaterne kan yde koblet støtte til landbrugere med særlige rettigheder i 2010 i henhold til artikel 60 og 65 i forordning (EF) nr. 73/2009 uanset grundbetalingerne, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 1, i denne forordning.
Ændringsforslag 75
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 3 b (nyt)
3b.  Medlemsstaterne kan yde koblet støtte til husdyravlere, som ikke ejer størstedelen af de arealer, de anvender.
Ændringsforslag 76
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 3 c (nyt)
3c.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 55 om de overgangsordninger, der skal gælde for disse landbrugere.
Ændringsforslag 77
Forslag til forordning
Artikel 38 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)
Som en undtagelse fra første afsnit kan grænsen for ydelsen af koblet støtte udvides ud over det, der er nødvendigt for at opretholde det nuværende produktionsniveau, på betingelse af, at den koblede støtte har et miljøsigte. Den pågældende medlemsstat fastsætter en sådan grænse i overensstemmelse med nærmere angivne miljømål eller -udfordringer. Den således fastsatte grænse indberettes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 40 og godkendes i overensstemmelse med artikel 41.

Ændringsforslag 78
Forslag til forordning
Artikel 39 – stk. 1
1.  For at finansiere den frivillige koblede støtte kan medlemsstaterne beslutte senest den 1. august i det år, der går forud for det første år for gennemførelsen af sådan støtte, at anvende op til 5 % af deres nationale loft, der er fastsat i bilag II.
1.  For at finansiere den frivillige koblede støtte kan medlemsstaterne beslutte senest den 1. august i det år, der går forud for det første år for gennemførelsen af sådan støtte, at anvende op til 15 % af deres nationale loft, der er fastsat i bilag II.
Ændringsforslag 79
Forslag til forordning
Artikel 39 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Procentsatsen for det i stk. 1 nævnte nationale loft kan forhøjes med tre procentpoint for de medlemsstater, som beslutter at anvende mindst 3 % af deres nationale loft som defineret i bilag II til at støtte produktionen af proteinafgrøder i henhold til dette kapitel.
Ændringsforslag 80
Forslag til forordning
Artikel 39 – stk. 2
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte at anvende indtil 10 % af de årlige nationale lofter, der er anført i bilag II, forudsat at:
udgår
a) de indtil den 31. december 2013 anvendte den generelle arealbetalingsordning, som er fastsat i afsnit V i forordning (EF) nr. 73/2009, finansierede foranstaltninger i henhold til artikel 111 i nævnte forordning eller er omfattet af den undtagelse, der er fastsat i artikel 69, stk. 5, eller – for Maltas vedkommende – artikel 69, stk. 1, i nævnte forordning og/eller
b) de i mindst et år i perioden 2010-2013 tildelte mere end 5 % af beløbet, der er til rådighed til direkte betalinger, jf. afsnit III, IV og IV i forordning (EF) nr. 73/2009, med undtagelse af afsnit IV, afdeling 6, til finansiering af foranstaltninger i afsnit III, kapitel 2 i afdeling 2 i forordning (EF) nr. 73/2009, støtten i nævnte forordnings artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i) til iv), stk. 1, litra b) og e), eller foranstaltningerne i kapitel 1, med undtagelse af afsnit I, afdeling 6.
Ændringsforslag 82
Forslag til forordning
Artikel 39 – stk. 4 – indledning
4.  Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2016 genoverveje deres beslutning i henhold til stk. 1, 2 og 3, og med virkning fra 2017 beslutte:
4.  Medlemsstaterne kan inden den 1. august 2016 genoverveje deres beslutning i henhold til stk. 1 og 1a og med virkning fra 2017 beslutte:
Ændringsforslag 83
Forslag til forordning
Artikel 39 – stk. 4 – litra a
a) at øge den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 1 og 2, inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og 2, og hvor det er relevant, ændre betingelserne for tildeling af støtte
a) at øge den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 1 og 1a, inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og 1a, og hvor det er relevant, ændre betingelserne for tildeling af støtte
Ændringsforslag 84
Forslag til forordning
Artikel 39 – stk. 5
5.  På grundlag af den beslutning, hver enkelt medlemsstat træffer i henhold til stk. 1-4 vedrørende den andel af deres nationale loft, der skal anvendes, fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter det tilsvarende loft for støtten på årsbasis. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.
5.  På grundlag af den beslutning, hver enkelt medlemsstat træffer i henhold til stk. 1, 1a og 4 vedrørende den andel af deres nationale loft, der skal anvendes, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på at fastsætte det tilsvarende loft for støtten på årsbasis.
Ændringsforslag 85
Forslag til forordning
Artikel 39 a (ny)
Artikel 39a

Frivillig supplerende national støtte

1.  Medlemsstater, som beslutter at indføre frivillig koblet støtte i ammekosektoren i overensstemmelse med artikel 38, kan tildele en yderligere national præmie til landbrugere med henblik på at supplere den koblede støtte, som de modtager for det samme kalenderår.
2.  Medlemsstaterne meddeler landbrugerne de vilkår, som gælder for tildelingen af denne supplerende nationale støtte, på samme tidspunkt og under anvendelse af de samme forvaltningsordninger, som gælder for koblet støtte.
Ændringsforslag 86
Forslag til forordning
Artikel 41 – stk. 1 – indledning
1.  Kommissionen godkender ved en gennemførelsesretsakt, den beslutning, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, eller eventuelt artikel 39, stk. 4, litra a), hvis følgende behov i regionen eller sektoren er påvist:
1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55 med henblik på at godkende den beslutning, der er omhandlet i artikel 39, stk. 4, litra a), hvis følgende behov i regionen eller sektoren er påvist:
Ændringsforslag 87
Forslag til forordning
Artikel 47
Artikel 47

Artikel 47

Generelle regler

Generelle regler

1.  Landbrugere, der har betalingsrettigheder, som er tildelt i 2014 i henhold til artikel 21, og som opfylder de minimumsbetingelserne i artikel 10, stk. 1, kan vælge at deltage i en forenklet ordning på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel, i det følgende benævnt »ordningen for mindre landbrugere«.
1.   Medlemsstaterne kan oprette en forenklet ordning for mindre landbrugere i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit. Såfremt en medlemsstat anvender en sådan ordning, deltager landbrugere, der har betalingsrettigheder, som er tildelt i 2014 i henhold til artikel 21, og som opfylder minimumsbetingelserne i artikel 10, stk. 1, i den forenklede ordning på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel, i det følgende benævnt »ordningen for mindre landbrugere«.
Landbrugere, der i henhold til afsnit III og IV er berettiget til betalinger på under 1.500 EUR, omfattes automatisk af ordningen for sådanne mindre landbrugere.

2.  Betalinger under ordningen for mindre landbrugere erstatter de betalingerne, der ydes i henhold til afsnit III og IV.
2.  Betalinger under ordningen for mindre landbrugere erstatter de betalingerne, der ydes i henhold til afsnit III og IV.
3.  Landbrugere, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, undtages fra de landbrugsmetoder, der er omhandlet i kapitel 2 i afsnit III.
3.  Landbrugere, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, undtages fra de landbrugsmetoder, der er omhandlet i kapitel 2 i afsnit III.
4.  Medlemsstaterne sikrer, at der ikke ydes betaling til landbrugere, hvor det er fastslået, at de fra datoen for offentliggørelsen af Kommissionens forslag til denne forordning har opdelt deres bedrifter med det ene formål at blive omfattet af ordningen for mindre landbrugere. Dette gælder også for de landbrugere, hvis bedrifter er opstået som følge af en sådan opdeling.
4.  Medlemsstaterne sikrer, at der ikke ydes betaling til landbrugere, hvor det er fastslået, at de fra datoen for offentliggørelsen af Kommissionens forslag til denne forordning har opdelt deres bedrifter med det ene formål at blive omfattet af ordningen for mindre landbrugere. Dette gælder også for de landbrugere, hvis bedrifter er opstået som følge af en sådan opdeling.
Ændringsforslag 88
Forslag til forordning
Artikel 48
Artikel 48

Artikel 48

Bidrag

Bidrag

Landbrugere, der ønsker at deltage i ordningen for mindre landbrugere indsender en ansøgning senest den 15. oktober 2014.

Listen over de i artikel 47, stk. 1, omhandlede landbrugere meddeles Kommissionen af de nationale myndigheder senest den 15. oktober 2014.

Landbrugere, der ikke har ansøgt om at deltage i ordningen for mindre landbrugere den 15. oktober 2014, som beslutter at trække sig efter denne dato, eller som udvælges til at modtage støtte i henhold til artikel 20, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. […] [RDR] vil ikke længere have mulighed for at deltage i ordningen.

Landbrugere omhandlet i artikel 47, stk. 1, som beslutter at trække sig fra ordningen for mindre landbrugere efter denne dato, eller som udvælges til at modtage støtte i henhold til artikel 20, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. […] [RDR] vil ikke længere have mulighed for at deltage i ordningen.

Ændringsforslag 89
Forslag til forordning
Artikel 49
Artikel 49

Artikel 49

Betalingens størrelse

Betalingens størrelse

1.  Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af betalingen til ordningen for mindre landbrugere på et af følgende niveauer, jf. dog stk. 2 og 3:
1.  Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af betalingen til ordningen for mindre landbrugere på et af følgende niveauer, jf. dog stk. 2 og 3:
a) et beløb, der ikke overstiger 15 % af den nationale gennemsnitlige betaling pr. støttemodtager
a) et beløb, der ikke overstiger 25 % af den nationale gennemsnitlige betaling pr. støttemodtager
b) et beløb svarende til den nationale gennemsnitlige betaling pr. hektar ganget med et tal svarende til antallet af hektarer med højst tre.
b) et beløb svarende til den nationale gennemsnitlige betaling pr. hektar ganget med et tal svarende til antallet af hektarer med højst fem.
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne beslutte, at den årlige betaling skal svare til det beløb, som landbrugeren ville være berettiget til i henhold til bestemmelserne i artikel 18, 29, 34, 36 og 38 i det år, landbrugeren kom med i ordningen, dog højst 1 500 EUR.

Det nationale gennemsnit i litra a) fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af det nationale loft, der er fastsat i bilag II for kalenderåret 2019, og antallet af landbrugere, der har opnået betalingsrettigheder i henhold til artikel 21, stk. 1.

Det nationale gennemsnit i litra a) fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af det nationale loft, der er fastsat i bilag II for kalenderåret 2019, og antallet af landbrugere, der har opnået betalingsrettigheder i henhold til artikel 21, stk. 1.

Det nationale gennemsnit i litra b) fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af det nationale loft, der er fastsat i bilag II for kalenderåret 2019, og antallet af støtteberettigede hektar, der er anmeldt i 2014 i henhold til artikel 26.

Det nationale gennemsnit i litra b) fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af det nationale loft, der er fastsat i bilag II for kalenderåret 2019, og antallet af støtteberettigede hektar, der er anmeldt i 2014 i henhold til artikel 26.

2. Beløbet i stk. 1 er på mindst 500 EUR og højst 1 000 EUR. Uanset artikel 51, stk. 1, hvis anvendelsen af stk. 1 medfører en beløb under 500 EUR eller over 1 000 EUR, rundes beløbet op eller ned til minimums- eller maksimumssatsen.
2. Beløbet i stk. 1 er på mindst 500 EUR og højst 1.500 EUR. Uanset artikel 51, stk. 1, hvis anvendelsen af stk. 1 medfører en beløb under 500 EUR eller over 1.500 EUR, rundes beløbet op eller ned til minimums- eller maksimumssatsen.
3. Uanset stk. 2 kan betalingen, jf. stk. 1, i Kroatien, Cypern og Malta fastsættes til et beløb, som er lavere end 500 EUR, men ikke lavere end 200 EUR.
3. Uanset stk. 2 kan betalingen, jf. stk. 1, i Kroatien, Cypern og Malta fastsættes til et beløb, som er lavere end 500 EUR, men ikke lavere end 200 EUR.
Ændringsforslag 90
Forslag til forordning
Artikel 51
Artikel 51

Artikel 51

Finansielle bestemmelser

Finansielle bestemmelser

1.  Til finansiering af betalingerne i dette afsnit skal medlemsstaterne fratrække beløbet, der svarer til de beløb, som de mindre landbrugere er berettigede til i form af grundbetaling, jf. afsnit III, kapitel 1, betaling til landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, som omhandlet i afsnit III, kapitel 3, betaling til unge landbrugere, jf. afsnit III, kapitel 4, og koblet støtte, som omhandlet i afsnit IV, fra det samlede beløb, der er til rådighed for de respektive betalinger.
1.  Til finansiering af betalingerne i dette afsnit skal medlemsstaterne fratrække beløbet, der svarer til de beløb, som de mindre landbrugere er berettigede til i form af grundbetaling, jf. afsnit III, kapitel 1, betaling til landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, som omhandlet i afsnit III, kapitel 3, betaling til unge landbrugere, jf. afsnit III, kapitel 4, og koblet støtte, som omhandlet i afsnit IV, fra det samlede beløb, der er til rådighed for de respektive betalinger.
Forskellen mellem summen af alle betalinger under ordningen for mindre landbrugere og det samlede beløb, der finansieres i henhold til første afsnit, finansieres ved en lineær nedsættelse af alle betalinger i henhold til artikel 25.

Forskellen mellem summen af alle betalinger under ordningen for mindre landbrugere og det samlede beløb, der finansieres i henhold til første afsnit, finansieres ved en lineær nedsættelse af alle betalinger i henhold til artikel 25.

Medlemsstater, som anvender muligheden i artikel 20, stk. 1, kan anvende forskellige nedsættelser på regionalt plan.

De faktorer, som ligger til grund for fastsættelsen af beløbene i første afsnit skal være de samme i hele den periode, som landbrugeren deltager i ordningen.

De faktorer, som ligger til grund for fastsættelsen af beløbene i første afsnit skal være de samme i hele den periode, som landbrugeren deltager i ordningen.

2.  Hvis det samlede betalingsbeløb, som udbetales under ordningen for mindre landbrugere, overstiger 10 % af det årlige nationale loft i bilag II, skal medlemsstaterne anvende en lineær nedsættelse på de beløb, der betales i henhold til dette afsnit, for at overholde den angivne procentsats.
2.  Hvis det samlede betalingsbeløb, som udbetales under ordningen for mindre landbrugere, overstiger 15 % af det årlige nationale loft i bilag II, skal medlemsstaterne anvende en lineær nedsættelse på de beløb, der betales i henhold til dette afsnit, for at overholde den angivne procentsats.
Ændringsforslag 91
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 2 – litra d a (nyt)
da) ordninger for forvaltning af de oplysninger, der skal meddeles, samt regler om indhold, form, timing, hyppighed og frister for meddelelser
Ændringsforslag 92
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 3 – afsnit 1 – litra b
b) ordninger for forvaltning af de oplysninger, der skal meddeles, samt regler om indhold, form, timing, hyppighed og frister for meddelelser
udgår
Ændringsforslag 93
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 1
1.  Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige og begrundede i nødstilfælde for at løse specifikke problemer. Sådanne foranstaltninger kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.
1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 55, der er nødvendige og begrundede i nødstilfælde for at løse specifikke problemer. Sådanne delegerede retsakter kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum.
Ændringsforslag 94
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 2
2.  I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende de foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit 1, vedtager Kommissionen omgående gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 56, stk. 3.
2.  Hvis det i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit 1,er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 55a på delegerede retsakter, vedtaget i overensstemmelse med denne artikel.
Ændringsforslag 95
Forslag til forordning
Artikel 55 – stk. 2
2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordning, for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel [...], tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændringsforslag 96
Forslag til forordning
Artikel 55 a (ny)
Artikel 55a

Hasteprocedure

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse efter stk. 2. I meddelelsen om en delegeret retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet gives der en begrundelse for brug af hasteproceduren.
2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 55, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald ophæver Kommissionen retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om indsigelse.
Ændringsforslag 97
Forslag til forordning
Artikel 58 a (ny)
Artikel 58a

Rapportering

Senest den 1. marts 2017 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om denne forordnings gennemførelse, om nødvendigt ledsaget af relevante lovgivningsmæssige forslag.

Ændringsforslag 98
Forslag til forordning
Bilag II

Kommissionens forslag

(i 1 000 EUR)

Kalenderår

2014

2015

2016

2017

2018

2019 og efterfølgende år

Belgien

553 521

544 065

534 632

525 205

525 205

525 205

Bulgarien

655 661

737 164

810 525

812 106

812 106

812 106

Tjekkiet

892 698

891 875

891 059

890 229

890 229

890 229

Danmark

942 931

931 719

920 534

909 353

909 353

909 353

Tyskland

5 275 876

5 236 176

5 196 585

5 156 970

5 156 970

5 156 970

Estland

108 781

117 453

126 110

134 749

134 749

134 749

Irland

1 240 652

1 239 027

1 237 413

1 235 779

1 235 779

1 235 779

Grækenland

2 099 920

2 071 481

2 043 111

2 014 751

2 014 751

2 014 751

Spanien

4 934 910

4 950 726

4 966 546

4 988 380

4 988 380

4 988 380

Frankrig

7 732 611

7 694 854

7 657 219

7 619 511

7 619 511

7 619 511

Kroatien

111 900

130 550

149 200

186 500

223 800

261 100

Italien

4 023 865

3 963 007

3 902 289

3 841 609

3 841 609

3 841 609

Cypern

52 273

51 611

50 950

50 290

50 290

50 290

Letland

163 261

181 594

199 895

218 159

218 159

218 159

Litauen

396 499

417 127

437 720

458 267

458 267

458 267

Luxembourg

34 313

34 250

34 187

34 123

34 123

34 123

Ungarn

1 298 104

1 296 907

1 295 721

1 294 513

1 294 513

1 294 513

Malta

5 316

5 183

5 050

4 917

4 917

4 917

Nederlandene

806 975

792 131

777 320

762 521

762 521

762 521

Østrig

707 503

706 850

706 204

705 546

705 546

705 546

Polen

3 038 969

3 066 519

3 094 039

3 121 451

3 121 451

3 121 451

Portugal

573 046

585 655

598 245

610 800

610 800

610 800

Rumænien

1 472 005

1 692 450

1 895 075

1 939 357

1 939 357

1 939 357

Slovenien

141 585

140 420

139 258

138 096

138 096

138 096

Slovakiet

386 744

391 862

396 973

402 067

402 067

402 067

Finland

533 932

534 315

534 700

535 075

535 075

535 075

Sverige

710 853

711 798

712 747

713 681

713 681

713 681

Forenede Kongerige

3 624 384

3 637 210

3 650 038

3 662 774

3 662 774

3 662 774

Ændringsforslag

 

2014

2015

2016

2017

2018

2019 og efterfølgende år

Belgien

554.701

548.646

542.261

535.640

535.640

535.640

Bulgarien

657.571

735.055

805.495

814.887

814.887

814.887

Tjekkiet

891.307

892.742

893.686

894.054

894.054

894.054

Danmark

940.086

929.824

919.002

907.781

907.781

907.781

Tyskland

5.237.224

5.180.053

5.119.764

5.057.253

5.057.253

5.057.253

Estland

113.168

125.179

137.189

149.199

149.199

149.199

Irland

1.236.214

1.235.165

1.233.425

1.230.939

1.230.939

1.230.939

Grækenland

2.098.834

2.075.923

2.051.762

2.026.710

2.026.710

2.026.710

Spanien

4.939.152

4.957.834

4.973.833

4.986.451

4.986.451

4.986.451

Frankrig

7.655.794

7.572.222

7.484.090

7.392.712

7.392.712

7.392.712

Kroatien

111 900

130 550

149 200

186 500

223 800

261 100

Italien

4.024.567

3.980.634

3.934.305

3.886.268

3.886.268

3.886.268

Cypern

52.155

51.585

50.985

50.362

50.362

50.362

Letland

176.500

206.565

236.630

266.695

266.695

266.695

Litauen

402.952

426.070

449.189

472.307

472.307

472.307

Luxembourg

33.943

33.652

33.341

33.015

33.015

33.015

Ungarn

1.295.776

1.297.535

1.298.579

1.298.791

1.298.791

1.298.791

Malta

5.365

5.306

5.244

5.180

5.180

5.180

Nederlandene

809.722

800.883

791.561

781.897

781.897

781.897

Østrig

706.071

706.852

707.242

707.183

707.183

707.183

Polen

3.079.652

3.115.887

3.152.121

3.188.356

3.188.356

3.188.356

Portugal

582.466

598.550

614.635

630.719

630.719

630.719

Rumænien

1.485.801

1.707.131

1.928.460

2.002.237

2.002.237

2.002.237

Slovenien

140.646

139.110

137.491

135.812

135.812

135.812

Slovakiet

391.608

397.576

403.543

409.511

409.511

409.511

Finland

533.451

535.518

537.295

538.706

538.706

538.706

Sverige

709.922

712.820

715.333

717.357

717.357

717.357

Forenede Kongerige

3.652.541

3.655.113

3.657.684

3.660.255

3.660.255

3.660.255

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik