Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2830(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0086/2013

Indgivne tekster :

B7-0086/2013

Forhandlinger :

PV 11/03/2013 - 22
CRE 11/03/2013 - 22

Afstemninger :

PV 14/03/2013 - 8.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0089

Vedtagne tekster
PDF 39kWORD 29k
Torsdag den 14. marts 2013 - Strasbourg
Stresstest
P7_TA(2013)0089B7-0086/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om risiko- og sikkerhedsvurdering (»stresstest«) af nukleare anlæg i Den Europæiske Union og dermed forbundne aktiviteter (2012/2830(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 4. oktober 2012 om risiko- og sikkerhedsvurdering (»stresstest«) af nukleare anlæg i Den Europæiske Union og dermed forbundne aktiviteter (COM(2012)0571),

–  der henviser til den opfølgende undersøgelsesmission tilrettelagt af European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG) efter afslutningen af stresstestvurderingen med henblik på at udveksle oplysninger om foranstaltninger, som er truffet, planlægges eller overvejes på anlægsplan, for at forbedre sikkerheden på grundlag af stresstesten og identificere god praksis, betydningsfulde resultater samt erfaringer eller problemer i forbindelse med gennemførelsen af disse foranstaltninger,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 24.-25. marts 2011, særlig dets anmodning til de uafhængige nationale myndigheder i EU om at gennemføre en omfattende og gennemsigtig risiko- og sikkerhedsvurdering for alle nukleare anlæg i EU i lyset af erfaringerne fra ulykkerne på atomkraftværket Fukushima Daiichi i Japan,

–  der henviser til, at ENSREGs handlingsplan blev godkendt den 1. august 2012, og at den sikrer, at anbefalingerne og forslagene fra peer reviews af stresstestene bliver taget op af de nationale myndigheder og ENSREG på en konsekvent måde,

–  der henviser til Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed(1), som understreger, at medlemsstaternes nationale ansvar for nukleare anlægs sikkerhed er et grundlæggende princip, og at det primære ansvar for at føre tilsyn med nukleare anlægs sikkerhed ligger hos de nationale myndigheder,

–  der henviser til rapporten fra ENSREG om peer reviewen af stresstestene vedtaget af ENSREG og Kommissionen og om den tilknyttede fælles erklæring fra ENSREG og Kommissionen af 26. april 2012,

–  der henviser til den nukleare ulykke i 2011 på atomkraftværket Fukushima Daiichi i Japan,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28.-29. juni 2012, og navnlig opfordringen af medlemsstaterne til at sikre fuldstændig og rettidig gennemførelse af anbefalingerne i rapporten fra ENSREG på baggrund af gennemførelsen af stresstestene af den nukleare sikkerhed,

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald(2),

–  der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 2 og 30,

–  der henviser til spørgsmålet til Kommissionen om risiko- og sikkerhedsvurdering (»stresstest«) af nukleare anlæg i Den Europæiske Union og dermed forbundne aktiviteter (O-000183/2012 - B7-0108/2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at betænkningen fra Parlamentets udvalg om Industri, Forskning og Energi af 16. oktober 2012 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (A7-0327/2012) kræver, at nuklear sikkerhed i tredjelande afspejler europæiske sikkerhedsstandarder;

B.  der henviser til, at der er udført »risiko- og sikkerhedsvurderinger («stresstest») af nukleare anlæg i Den Europæiske Union og dermed forbundne aktiviteter« for at vurdere, hvorvidt anlæggene er forberedt på en række ekstreme forhold;

1.  noterer sig Kommissionens meddelelse om stresstests og deres resultater efter Fukushima-ulykken; bifalder Kommissionens, og navnlig ENSREGs, samt de nationale lovgiveres indsats efter Fukushima-ulykken, hvor 145 reaktorer i EU og 20 reaktorer uden for EU blev underkastet en stresstestprocedure; understreger nytten af denne procedure og dens karakter som en hidtil uset øvelse på verdensplan; forventer, at resultaterne af stresstestene vil bidrage til at forbedre den nukleare sikkerhedskultur i Europa til at blive et førende eksempel på internationalt plan; bifalder indsatsen for at gøre stresstestene så gennemsigtige som muligt;

2.  noterer sig hovedkonklusionerne i peer review-rapporten, som fremhæver fire vigtige områder, der kan forbedres i EU: 1) at udarbejde retningslinjer fra De Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning (WENRA) om vurderingen af risikoen og margener for naturkatastrofer, som tager højde for de gældende retningslinjer fra Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), 2) at understrege betydningen af periodiske sikkerhedsvurderinger, 3) at gennemføre anerkendte foranstaltninger til beskyttelse af indeslutningens integritet og 4) at reducere ulykker som følge af risikoen for naturkatastrofer og begrænse deres følger;

3.  erkender, at landene efter stresstestene er begyndt at gennemføre eller planlægge foranstaltninger, som vil styrke sikkerheden af deres anlæg, navnlig i lyset af erfaringerne fra Fukushima; glæder sig over, at ENSREG og Kommissionen blev enige om en handlingsplan som opfølgning på anbefalingerne, og at alle foranstaltninger, der træffes for at forbedre den nukleare sikkerhed, deles på europæisk plan; understreger, at Kommissionen på grundlag af peer reviewen identificerede foranstaltninger, der skal overvejes på EU-plan; opfordrer alle involverede aktører til at sikre en passende og umiddelbar opfølgning på alle konstateringer og anbefalinger deri, herunder den identificerede bedste praksis; anbefaler i den forbindelse at bekræfte ENSREGs førende rolle med hensyn til at overvåge gennemførelsen af anbefalingerne fra peer reviewen på grundlag af nationale handlingsplaner; opfordrer ENSREG til at holde Kommissionen, Parlamentet og Rådet løbende underrettet om de gjorte fremskridt, og opfordrer til, at Parlamentet underrettes og høres årligt om resultater, foranstaltninger og planer inden for nuklear sikkerhed;

4.  minder imidlertid om, at de stresstests, som blev iværksat af Kommissionen og ENSREG, var begrænset i omfang og primært rettet mod at vurdere nukleare anlægs robusthed og beredskab mod voldsomme eksterne begivenheder; minder derfor om, at stresstestene primært var rettet mod at vurdere nukleare anlægs robusthed og beredskab over for sådanne voldsomme eksterne begivenheder og hverken var tænkt til eller kunne erstatte detaljerede sikkerhedsvurderinger af nukleare anlæg, som udføres i henhold til de respektive medlemsstaters nationale kompetence for at vurdere nukleare anlægs nukleare sikkerhed; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at medtage nukleare anlægs overordnede robusthed (særlig med hensyn til mulige revner i tryktanken) som et særligt kriterium i fremtidige stresstests;

5.  understreger, at de gennemførte stresstest er ufuldstændige, og at risici såsom sekundære begivenheder, materiel forringelse, menneskelige fejl, bestemte mangler inde i reaktortankene og mange andre mangler ikke blev taget i betragtning; understreger derfor, at selv om den gennemføres med succes, vil en stresstest ikke garantere for sikkerheden af et nukleart anlæg;

6.  bemærker, at der ifølge de foreliggende resultater er en række lande uden for EU, der har deltaget, men nogle gange med forskellige metoder og tidsplaner;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde lande uden for EU med atomkraftværker, navnlig nabolandene, til at anvende stresstestprocedurer og dele deres resultater; understreger vigtigheden af at styrke de internationale standarder for nuklear sikkerhed og sikring og den korrekte gennemførelse af dem; opfordrer EU til at fortsætte samarbejdet på internationalt plan i denne henseende, navnlig i IAEA-sammenhæng;

8.  bemærker, at konventionen om nuklear sikkerhed er et juridisk instrument, der især har til formål at fremme et højt niveau af nuklear sikkerhed på globalt plan, og forpligter de kontraherende parter (herunder Euratom) til at indsende rapporter om gennemførelsen af deres pligt til »peer review« på regelmæssige møder mellem de kontraherende parter under ledelse af IAEA; opfordrer til anvendelse af instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (INSC) til at fremme en international gennemførelse af stresstests på baggrund af den europæiske erfaring;

9.  minder om, at farerne ved radioaktivt affald blev fremhævet endnu engang af Fukushima-atomulykken; bemærker, at naturkatastrofer såsom jordskælv og tsunamier kan påvirke sikkerheden på eksisterende nukleare anlæg eller på anlæg under opførelse i de områder i EU og nabolandene, hvor der er stor jordskælvs- og tsunamirisiko, såsom Akkuyu (Tyrkiet); mener, at der foruden de foranstaltninger, der skal gennemføres for nukleare anlæg, bør træffes alle relevante foranstaltninger på Unions- og medlemsstatsniveau for at sikre, at deponering af radioaktivt affald ikke finder sted i højrisikoområder; opfordrer Kommissionen til at støtte åben og objektiv identificering af de bedste faciliteter for at sikre, at radioaktivt affald opbevares så sikkert som muligt; opfordrer nabo- og kandidatlande til at tiltræde the European Community Urgent Radiological Information Exchange Agreement (Ecurie);

10.  opfordrer medlemsstaterne og de nationale myndigheder til at gennemføre henstillingerne og forslagene fra ENSREGs peer review-rapport, herunder den bedste identificerede praksis, og, hvor det er relevant, at tilpasse deres lovgivning under hensyntagen til erfaringerne fra Fukushima Daiichi-ulykken;

11.  opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag, som kan definere principperne for regulering af nuklear sikkerhed for så vidt angår nukleare anlæg i drift, under nedlukning eller som allerede er nedlukket i EU;

12.  opfordrer til at sikre tilsynsmyndighedernes uafhængighed og gennemsigtighed og give nukleare anlæg i drift hovedprioritet;

13.  mener, at der er forskellige nationale tilgange til at vurdere virkningerne af flystyrt på sikkerheden ved nukleare anlæg; bemærker, at »flystyrt ikke er blevet betragtet eksplicit som en initierende begivenhed i de sikkerhedsmæssige vurderinger«, og at kun deres virkninger er blevet skitseret af stresstestspecifikationerne; beklager dog, at kun fire medlemsstater har medtaget sådanne vurderinger i deres stresstestrapporter; bemærker dog, at det af stresstestspecifikationerne fremgår, at »vurderingen af konsekvenserne af tab af sikkerhedsfunktioner er også relevant, hvis situationen er fremprovokeret af indirekte initierende hændelser, f.eks. (...) flystyrt«; bemærker endvidere, at i betragtning af, at denne risiko primært hører under området for medlemsstaternes nationale sikkerhedsinteresser og dermed suverænitet, er der nedsat en ad hoc-gruppe om nuklear sikkerhed (AHGNS), der har til opgave at undersøge spørgsmålet i detaljer og offentliggøre sine konklusioner; er klar over, at yderligere udvekslinger mellem medlemsstaterne er planlagt inden for rammerne af f.eks. Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning (ENSRA); opfordrer alle berørte parter, herunder medlemsstaterne, Kommissionen, ENSREG, ENSRA og kernekraftselskaberne, til at arbejde sammen med henblik på at foregribe og blive enige om en fælles tilgang til at håndtere risikoen for flystyrt, men erkender samtidig, at denne risiko falder ind under medlemsstaternes nationale sikkerhedsinteresser og suverænitet;

14.  understreger, at 47 nukleare anlæg i EU med i alt 111 reaktorer har mere end 100 000 borgere boende inden for en radius på 30 km; beklager, at omfanget af stresstestene ikke blev udvidet til nødberedskab uden for produktionsstedet på trods af deres store betydning for at begrænse følgerne af atomulykker for befolkningen; bifalder Kommissionens initiativ med støtte fra ENSREG til at iværksætte en undersøgelse, der fokuserer på grænseoverskridende regioner i EU; anmoder Kommissionen om, som led i det kommende direktiv om nuklear sikkerhed, at fremsætte henstillinger om grænseoverskridende og nationale forebyggende foranstaltninger ved nødsituationer uden for produktionsstedet; anbefaler i denne forbindelse at sikre inddragelse af de grænseoverskridende kompetente myndigheder på nationalt og regionalt niveau, hvad angår deres sikkerhedshandlingsplaner og erfaringer inden for informations- og kommunikationsprocesser vedrørende nukleare anlæg, der befinder sig direkte på nationale grænser;

15.  påpeger betydningen af, at EU-borgerne informeres og høres fuldt ud om nuklear sikkerhed i Unionen;

16.  understreger, at adgangen til en kvalificeret og erfaren arbejdsstyrke er nøglen til en stærk sikkerhedskultur; insisterer derfor på, at alle nødvendige foranstaltninger gennemføres på EU-plan og i medlemsstaterne for at fremme og opretholde et højt niveau af færdigheder inden for nuklear sikkerhed, affaldshåndtering, strålingsbeskyttelse og nødberedskab; opfordrer Kommissionen til at fremme grænseoverskridende udveksling af eksperter og bedste praksis, og påpeger betydningen af at sikre passende arbejdsvilkår, navnlig hvad angår arbejdstider, for at garantere den nukleare sikkerhed;

17.  mener, at EU bør støtte internationale bestræbelser på at udvikle de højest mulige sikkerhedsstandarder, som skal anvendes stringent og udvikles parallelt med den videnskabelige udvikling og afspejle borgernes legitime bekymringer; fremhæver i denne forbindelse EU's rolle i naboskabspolitikken som et instrument for samarbejde om nuklear sikkerhed; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage fælles ansvar for styrkelsen af de internationale nukleare sikkerhedsstandarder og den korrekte gennemførelse i tæt samarbejde med IAEA, Espoo-konventionens sekretariat og øvrige relevante internationale organisationer; opfordrer Kommissionen til at støtte IAEA's handlingsplan efter Fukushima og fremlægge en omfattende handlingsplan, der indeholder konkrete foranstaltninger til dens gennemførelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med IAEA at arbejde konstruktivt med de lande, der har undladt at anvende gennemsigtige stresstests for nuklear sikkerhed, f.eks. Belarus, Rusland og Tyrkiet, og opfordre dem til at overholde internationale sikkerhedsstandarder og samarbejde med internationale eksperter i alle faser af forberedelse, opførelse, drift og nedlukning af nukleare anlæg; mener, at EU i denne forbindelse skal gøre fuld brug af ekspertisen fra internationale organisationer og organer;

18.  mener, at EU i overensstemmelse med Euratom-traktaten bør arbejde tæt sammen med IAEA om nuklear sikkerhed; understreger, at Rådets forordning om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område bør føre til, at der ydes bistand til bl.a. Japan med stabilisering og genopretning af Fukushima-anlægget samt strålingsbeskyttelse og fødevaresikkerhed på nationalt plan;

19.  bemærker, at de nationale tilsynsmyndigheder på baggrund af stresstestene har konkluderet, at der ikke er tekniske årsager til at kræve nedlukning af nogen nukleare anlæg i EU; understreger imidlertid, at stresstests har vist, at stort set alle nukleare anlæg skal gennemgå specifikke forbedringer af sikkerheden, eftersom der er identificeret et betragteligt antal tekniske foranstaltninger til opgradering; bemærker desuden, at tidligere vedtagne foranstaltninger stadig ikke er gennemført; opfordrer til hurtig gennemførelse af de nødvendige opgraderingsforanstaltninger og påpeger, at foranstaltninger vedrørende nuklear sikkerhed ikke må blive påvirket af stramninger pålagt af medlemsstaterne;

20.  opfordrer af hensyn til en effektiv politik og en åben offentlig debat til, at de oprindelige samlede skønnede omkostninger ved de nødvendige foranstaltninger til forbedring af sikkerheden, der anbefales efter stresstestene for de 132 reaktorer, der er i drift i EU, (10-25 mia. over de kommende år) underbygges yderligere af en mere detaljeret omkostningsanalyse udført af de nationale tilsynsmyndigheder i samarbejde med de nukleare anlæg, og om muligt i forbindelse med valget af identificerede henstillinger; mener, at sådanne forbedringer uanset omkostningerne skal afholdes alene af de nukleare anlæg og ikke af skatteyderne; anmoder Kommissionen om at følge denne sag nøje, herunder i forbindelse med dens kompetencer inden for konkurrencepolitikken;

21.  understreger, at en overordnet nuklear sikkerhedsstrategi bør omfatte alt inden for nukleare anlæg, nukleart brændsel og reaktorsikkerhed, affaldshåndtering og nedlukning, driftssikkerhed, tilstrækkelige menneskelige ressourcer, løbende forbedringer af sikkerhedsforholdene for alle, der arbejder inden for denne sektor, og nødberedskab, herunder grænseoverskridende beredskabsplaner uden for produktionsstedet, samt garantere uafhængige og stærke tilsynsmyndigheder;

22.  mener, at niveauet for nuklear sikkerhed i EU samt i de omkringliggende tredjelande som hovedprioritet skal leve op til de højeste sikkerhedsstandarder og gældende standarder på globalt plan, så længe de eksisterende atomkraftværker forbliver i drift eller er under opførelse; insisterer på behovet for at sikre, at disse bekymringer afspejles i hele det nukleare anlægs livscyklus, altså også i forbindelse med nedlukningen; understreger frem for alt, at der bør tages behørigt hensyn til de påløbne omkostninger i anlæggets levetid (placering, udformning, opførelse, aktivering, drift og nedlukning), når de sikkerhedsmæssige aspekter ved nukleare anlæg vurderes; minder om betydningen af at analysere omkostninger og risici i forbindelse med den fortsatte drift af nukleare anlæg;

23.  mener, at forvaltningen af alle eksterne farer bør følge en evalueringsproces, der som minimum er i overensstemmelse med IAEA's retningslinjer og ikke må undervurdere ikke-tekniske aspekter;

24.  gør opmærksom på, at forskelle mellem medlemsstaterne kan resultere i forskellige tilgange til regulering af nuklear sikkerhed, men understreger, at alle medlemsstater er underlagt IAEA's standarder for nuklear sikkerhed og følgelig er forpligtet til at respektere og gennemføre bestemmelserne i EU's lovgivning om nuklear sikkerhed;

25.  erkender, at stresstesten ifølge Kommissionens meddelelse og ENSREGs peer review-rapport viste, at periodiske sikkerhedsvurderinger yder et positivt bidrag til som et effektivt redskab til at opretholde og forbedre sikkerheden og robustheden af nukleare anlæg; noterer sig f.eks. ENSREGs opfattelse af, at revurderingen af risikoen for naturkatastrofer og relevante anlægsbestemmelser bør gentages mindst hvert femte eller tiende år; anbefaler, at de periodiske vurderinger baseres på fælles sikkerhedsstandarder, og mener, at revisionen af de retlige rammer for nuklear sikkerhed bør omfatte tilsvarende bestemmelser;

26.  glæder sig over den kommende revision af direktivet om nuklear sikkerhed, som bør være ambitiøs og give mulighed for at indføre væsentlige forbedringer på områder som sikkerhedsprocedurer og -rammer, især gennem fastlæggelse og gennemførelse af bindende nukleare sikkerhedsstandarder, der afspejler de mest avancerede metoder i EU i tekniske, lovgivningsmæssige og operationelle henseender, nukleare tilsynsmyndigheders rolle og ressourcer, og navnlig bør styrke deres uafhængighed, åbenhed og gennemsigtighed, samtidig med, at overvågning og peer review forbedres; understreger, at revisionen af den retlige ramme for nuklear sikkerhed bør tage hensyn til det igangværende internationale arbejde, som f.eks. finder sted på IAEA-plan;

27.  anmoder Kommissionen om at stille et forslag om at sikre nationale nukleare tilsynsmyndigheder absolut effektiv funktionel uafhængighed af ethvert organ eller enhver institution, der beskæftiger sig med at fremme eller drive atomkraft;

28.  anerkender betydningen af at gennemføre anbefalingerne i tæt samarbejde med de nukleare sikkerhedsmyndigheder, samtidig med at det vurderes, i hvilket omfang den periodiske sikkerhedsrapport bør udvides; gentager behovet for tæt grænseoverskridende samarbejde og udveksling af bedste praksis om disse spørgsmål samt for koordinering af informationsudvekslinger; mener, at garantier om grænseoverskridende sikkerhed og overvågning samtidig må sikres; mener, at mennesker, der bor inden for 50 km af et nukleart anlæg, skal tages i betragtning i denne henseende, og at, hvor et flertal af indbyggere i en nabomedlemsstat er berørt, skal den ansvarlige myndighed i den pågældende medlemsstat også inddrages i alle beslutninger;

29.  mener, at medlemsstaterne, med deltagelse af EU, bør fremme passende informations- og oplysningskampagner for at informere borgerne om behovet for og fordelene ved stresstests;

30.  glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens hensigt om at foreslå lovgivning og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for nuklear forsikring og ansvar; minder om, at civilretligt ansvar for nuklear skade allerede er underlagt internationale konventioner (Paris og Wien); mener dog, at de nukleare anlæg og indehaverne af tilladelser til håndtering af nukleart affald bør forpligtes til at have alle de finansielle midler på plads, gennem forsikring og andre finansielle instrumenter, til fuldt ud at kunne dække alle omkostninger, som de er erstatningsansvarlige for i forbindelse med skader på mennesker og miljø i tilfælde af en ulykke; anmoder i denne sammenhæng Kommissionen om at fremsætte forslag i denne henseende inden udgangen af 2013;

31.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at behandle atomkraft på samme måde som enhver anden energikilde i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, af hensyn til demokrati, inddragelse af Europa-Parlamentet, gennemsigtighed og fuld offentlig adgang til information;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Råd og de nationale parlamenter.

(1) EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18.
(2) EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik