Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de internationale menneskerettighedsinstrumenter, der forbyder diskrimination, navnlig FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (UNCERD),

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig artikel 14,

–  der henviser til artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, der forbyder enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. race, etnisk oprindelse eller sprog, religion eller tilhørsforhold til et nationalt mindretal,

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), der fastsætter, at EU »bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd«,

–  der henviser til artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) der fastsætter, at »ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering«,

–  der henviser til artikel 19 i TEUF, der giver EU et politisk mandat til at »træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race, eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering«,

–  der henviser til artikel 67 i TEUF, der fastsætter, at EU »bestræber sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af [...] racisme og fremmedhad«,

–  der henviser til artikel 83, stk. 2, i TEUF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(2) (direktivet om etnisk ligestilling);

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(3) (direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(4) (rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad),

–  der henviser til EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om racisme, fremmedhad, antisemitisme, religiøs intolerance, romafjendtlighed, homofobi, transfobi, vold, der begås på grundlag af fordomme og ekstremisme samt sin beslutning af 22. maj 2012 om en EU-tilgang til straffelovgivningen(5),

–  der henviser til Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og dets arbejde inden for områderne ikke-forskelsbehandling, racisme, fremmedhad og lignende former for intolerance og vold, der begås på grundlag af fordomme(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, og stk. 4,

A.  der henviser til, at det irske formandskab på Rådets (retlige og indre anliggender) uformelle møde den 17.-18. januar 2013 indledte drøftelser om EU-tiltag til imødegåelse af hadforbrydelser, racisme, antisemitisme, xenofobi og homofobi og fremhævede nødvendigheden af bedre beskyttelse og bedre dataindsamling, såvel som af et stærkere engagement fra de politiske lederes side for »aktivt at stå vagt om de europæiske værdier og fostre et klima af gensidig respekt for og inddragelse af personer med anden religiøs eller etnisk baggrund eller seksuel orientering«;

B.  der henviser til, at den internationale dag for afskaffelse af racediskrimination hvert år fejres den 21. marts som en reaktion på drabene på 69 antiapartheiddemonstranter i Sydafrika i 1960;

C.  der henviser til, at det er vigtigt at huske de racisme- og fremmedhadsbaserede massakrer, der har fundet sted i Europas historie, og at fastholde dem i erindringen;

D.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på de fælles værdier respekt for demokratiet, menneskerettighederne og retsstaten og understøttes af, at tolerance fremmes i større udstrækning;

E.  der henviser til, at racisme, fremmedhad, antisemitisme, religiøs intolerance, romafjendtlighed, homofobi, transfobi og lignende former for intolerance involverer overbevisninger, fordomme og holdninger, der legitimerer forskelsbehandling, vold på grundlag af fordomme og had bl.a. på grundlag af egenskaber og social status;

F.  der henviser til, at selv om alle medlemsstater har indført forbud mod forskelsbehandling i deres retssystemer med henblik på at fremme ligebehandling for alle, så vokser omfanget af forskelsbehandling og hadforbrydelser - dvs. vold og forbrydelser motiveret af racisme, fremmedhad, romafjendtlighed eller religiøs intolerance, seksuel orientering, kønsidentitet eller tilhørsforhold til en mindretalsgruppe eller på grundlag af de ikke-udtømmende grunde, der er anført i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder - i EU;

G.  der henviser til, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheder har rapporteret, at hver fjerde person fra en minoritetsgruppe har været udsat for en forbrydelse med racistiske motiver, og at op til 90 % af alle angreb eller trusler mod indvandrere eller medlemmer af etniske minoriteter ikke indberettes til politiet; der henviser til, at kun fire EU-medlemsstater indsamler eller offentliggør data om forbrydelser mod romaer og kun otte registrerer kriminalitet, der (efter ofrets opfattelse) er motiveret af seksuel orientering;

H.  der henviser til, at det er vigtigt, at EU og dets medlemsstater træffer foranstaltninger til at bekæmpe racisme og fremmedhad ved at forebygge det gennem uddannelse, der fremmer en kultur præget af respekt og tolerance, og ved at sikre, at hadforbrydelser anmeldes af ofrene, efterforskes af de retshåndhævende myndigheder og straffes af retssystemet;

I.  der henviser til, at den nuværende økonomiske krise er en udfordring for princippet om solidaritet, og til, at medlemsstaterne i tider med økonomisk krise skal være på vagt for at undgå fristelsen til voksende intolerance og udpegelse af syndebukke;

J.  der henviser til, at EU har vedtaget en række instrumenter til bekæmpelse af sådanne handlinger og af forskelsbehandling, navnlig Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (direktivet om etnisk ligebehandling), Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse), Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad), EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse;

K.  der henviser til, at Kommissionens forslag fra 2008 til Rådets direktiv om beskyttelse af ligebehandling uden for arbejdsmarkedet uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (ligebehandlingsdirektivet) endnu ikke er blevet vedtaget af Rådet efter fem års drøftelser på grund af hårdnakket modstand fra nogle få medlemsstaters side;

L.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at styrke indsatsen mod vold og diskrimination, der begås på grundlag af fordomme, herunder racisme, fremmedhad, antisemitisme, religiøs intolerance, romafjendtlighed, homofobi og transfobi;

M.  der henviser til, at Kommissionen for nylig advarede mod en racistisk, ekstremistisk og populistisk politisk udtryksform, som også risikerer at inspirere »ensomme ulve« til at udføre vilkårlige drab, i takt med at truslen om voldelig ekstremisme spredes;

N.  der henviser til, at alle de stater, der deltager i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), herunder alle medlemsstaterne, har erkendt, at hadforbrydelser, der defineres som kriminelle handlinger, der begås på grundlag af fordomme, skal bekæmpes gennem straffelovgivningen og specifikke skræddersyede politikker;

1.  understreger, at intolerance og forskelsbehandling af enhver art aldrig må accepteres i Den Europæiske Union;

2.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at styrke indsatsen mod hadforbrydelser og diskriminerende holdninger og adfærd;

3.  efterlyser en omfattende strategi for bekæmpelse af hadforbrydelser, forbrydelser, der begås på grundlag af fordomme, samt diskrimination;

4.  fremhæver betydningen af, at alle har et godt kendskab til deres rettigheder, hvad angår beskyttelse mod hadforbrydelser, og opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle passende foranstaltninger for at tilskynde til anmeldelse af hadforbrydelser og af hver eneste racistiske og fremmedfjendske forbrydelse og til at sikre tilstrækkelig beskyttelse af personer, der anmelder forbrydelser, og af ofrene for racistiske og fremmedfjendske forbrydelser;

5.  minder om sin tidligere anmodning om en revision af Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA, navnlig hvad angår udtryk for antisemitisme, religiøs intolerance, romafjendtlighed, homofobi og transfobi i såvel tale som i handling;

6.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til uden yderligere forsinkelse at godkende ligebehandlingsdirektivet, som repræsenterer et af de vigtigste EU-instrumenter til at fremme og sikre reel ligebehandling i EU og til at bekæmpe fordomme og diskrimination;

7.  opfordrer til foranstaltninger med henblik på at sikre gennemførelsen af de nationale romaintegrationsstrategier gennem regelmæssig revision, tilsyn og støtte for at sætte de lokale, regionale og nationale myndigheder i stand til at udvikle og gennemføre effektive politikker, programmer og aktioner til integration af romaer, som opfylder kravene til respekt for menneskerettighederne, ved hjælp af disponible midler, herunder EU-midler, og samtidig nøje overvåge overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og gennemførelsen af direktiv 2004/38/EF om retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område;

8.  opfordrer til, at Parlamentets gentagne anmodning om en køreplan for ligebehandling på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet føres ud i livet;

9.  opfordrer EU til at undertegne FN-konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, da alle medlemsstater allerede har ratificeret den;

10.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at alle relevante EU-strafferetlige instrumenter, herunder rammeafgørelsen, indeholder et bredt spektrum af graduerede sanktioner, herunder hvor det relevant alternativer til straf, såsom samfundstjeneste, og at de fuldt ud respekterer de grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfriheden;

11.  opfordrer til, at de nationale myndigheder, der er ansvarlige for bekæmpelse af forskelsbehandling, styrkes, således at det bliver lettere at stille folk til ansvar for at have fremmet hadefulde udtalelser og tilskyndet til hadkriminalitet;

12.  anmoder om støtte til uddannelsesprogrammer for retshåndhævende og dømmende myndigheder og til de relevante EU-agenturer med hensyn til forebyggelse og håndtering af diskriminerende praksisser og hadforbrydelser;

13.  opfordrer til, at der indsamles mere dækkende og pålidelige data om hadforbrydelser, hvor man bl.a. som minimum registrerer antallet af hændelser, der anmeldes af befolkningen og registreres af myndighederne, antallet af domsfældelser, grundlaget for at disse lovovertrædelser blev anset for at være diskriminatoriske, hvilke straffe der er givet, samt undersøgelser af ofre for kriminalitet, for så vidt angår arten og omfanget af ikke-anmeldte forbrydelser, ofrenes oplevelse af retshåndhævelsen, begrundelserne for ikke at anmelde forbrydelsen og ofrenes kendskab til deres rettigheder;

14.  opfordrer til, at der etableres mekanismer til at synliggøre hadforbrydelser i EU ved at sikre, at krænkelser, der begås på grundlag af fordomme, er strafbare i det strafferetlige system og dermed registreres korrekt og efterforskes effektivt, at lovovertrædere retsforfølges og straffes, og at ofrene får tilbudt ordentlig bistand, beskyttelse og erstatning, hvilket vil tilskynde ofre for hadforbrydelser og vidner til at anmelde hændelser;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57. (2) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (3) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (4) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0208. (6) F.eks.: »Making hate crime visible in the European Union: acknowledging victims’ rights«, http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2012_hate-crime.pdf