Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bangladesh, navnlig af 17. januar 2013(1), 6. september 2007(2) og 10. juli 2008(3),

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Bangladesh om partnerskab og udvikling(4),

–  der henviser til »International Crimes (Tribunals) Act« vedtaget af det bangladeshiske parlament i 1973 med henblik på at sikre tilbageholdelse, retsforfølgning og straf af personer for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre forbrydelser mod folkeretten,

–  der henviser til udtalelserne fra talsmanden for den højtstående repræsentant Catherine Ashton den 22. januar 2013 om dødsdommen afsagt af International Crimes Tribunal i Bangladesh og den 2. marts 2013 om volden i Bangladesh,

–  der henviser til den fælles erklæring af 7. februar 2013 fra FN 's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser og FN' s særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed,

–  der henviser til principperne i De Forenede Nationers pagt, verdenserklæringen om menneskerettigheder, Wienererklæringen fra 1993 og handlingsprogrammet fra verdenskonferencen om menneskerettigheder samt til Københavnserklæringen om social udvikling og handlingsplanen af 1995,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at EU har et godt og langvarigt forhold til Bangladesh, bl.a. via samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling;

B.  der henviser til, at Awami League-regeringen under ledelse af Sheik Hasina som et led i opfyldelsen af et centralt valgkampsløfte oprettede en krigsforbryderdomstol vedrørende de massakrer, der blev begået under den ni-måneder lange løsrivelseskrig mellem det tidligere Øst- og Vestpakistan i 1971, hvor mellem 300 000 og tre millioner mennesker blev dræbt og omkring 200 000 kvinder voldtaget;

C.  der henviser til, at traumerne omkring et af de mest alvorlige tilfælde af massemord i historien nu 40 år efter stadig overskygger livet for mange mennesker i Bangladesh, for hvem retssagen skal udgøre et vigtigt øjeblik for anerkendelse af og kompensation for deres lidelser;

D.  der henviser til, at International Crimes Tribunal den 21. januar 2013 afsagde sin dom mod Abdul Kalam Azad for forbrydelser mod menneskeheden begået under uafhængighedskrigen i 1971 og idømte ham dødsstraf efter at have gennemført hans retssag in absentia;

E.  der henviser til, at International Crimes Tribunal den 5. februar 2013 idømte Abdul Qader Mollah livsvarigt fængsel, hvilket udløste følelsesladede, men stort set fredelige protester fra hovedsageligt unge mennesker på Shahbagh-pladsen i byen Dhaka; der henviser til, at denne såkaldte »Shahbagh-bevægelse« krævede anvendelse af dødsstraf og et samfund med politisk frihed og fri for religiøs ekstremisme;

F.  der henviser til, at regeringen i kølvandet på protesterne ændrede International Crimes (Tribunals) Act af 1973 for at indføre en bestemmelse, som gør det muligt for sagsøgere at appellere en dom afsagt af International Crimes Tribunal; der henviser til, at dommen mod Abdul Qader Mollah således kan omstødes til en dødsdom; der henviser til, at denne form for lovgivning med tilbagevirkende kraft krænker normer om retfærdig rettergang, undergraver legitimiteten af International Crimes Tribunals arbejde og overtræder forbuddet i folkeretten mod dobbelt strafforfølgning (»ne bis in idem«), som ligeledes er fastsat i artikel 14, stk. 7, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Bangladesh er part i;

G.  der henviser til, at forskellige ledere inden for regeringspartiet Awami League, herunder indenrigsministeren, har støttet Shahbagh-bevægelsens krav og foreslået at indføre et forbud mod partiet Jamaat-e-Islami og nedlæggelse af tilknyttede medieforetagender;

H.  der henviser til, at International Crimes Tribunals den 28. februar 2013 offentliggjorde sin beslutning om at idømme Delwar Hossain Sayeedi, næstformand i partiet Jamaat-e-Islami, dødsstraf for forbrydelser, der omfatter forfølgelse af det hinduistiske mindretal;

I.  der henviser til, at situationen forværredes efter denne seneste dom, som affødte voldsomme protester fra tilhængere af partiet Jamaat-e-Islami og førte til mere end 60 dødsfald; der henviser til, at politiets reaktion på angreb fra Jamaat-medlemmer og tilhængere af partiet ifølge oplysninger fra ngo'er omfattede brug af skarp ammunition;

J.  der henviser til forlydender om, at nylige angreb fra Jamaat-aktivister og visse tilhængere af Bangladesh Nationalist Party på mere end 40 hinduistiske templer, boliger og butikker i hele Bangladesh har efterladt hundredvis af mennesker hjemløse; der henviser til, at det hinduistiske mindretal og andre mindretal i Bangladesh (såsom Ahmadiyya-samfundet) gentagne gange har været udsat for perioder med vold og forfølgelse, navnlig under uafhængighedskrigen i 1971 og efter valget i 2001, og til, at omkring 900 000 hinduer som følge heraf har forladt Bangladesh mellem 2001 og 2011;

K.  der henviser til, at International Crimes Tribunal er i færd med at forberede adskillige andre sager, og at der er en alvorlig risiko for, at tiltalte, der findes skyldige, dømmes til døden;

L.  der henviser til, at FN 's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser og FN' s særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed samt menneskerettighedsorganisationer har udtrykt bekymring over domstolens påståede mangler med hensyn til at sikre retfærdige retssager og behørig rettergang og navnlig over den omstændighed, at en af retssagerne blev gennemført in absentia;

1.  er dybt bekymret over den seneste vold, som er brudt ud i Bangladesh som en konsekvens af de domme, International Crimes Tribunal har afsagt, og udtrykker sin sorg over de seneste menneskeliv, der er gået tabt;

2.  udtrykker sin medfølelse med pårørende og bekendte til de dræbte og de sårede, som er ofre for volden;

3.  anerkender behovet for forsoning, retfærdighed og ansvarlighed for de forbrydelser, som blev begået under uafhængighedskrigen i 1971; understreger den vigtige rolle, som International Crimes Tribunal spiller i denne henseende;

4.  gentager sin stærke modstand mod anvendelse af dødsstraf uanset forbrydelsens art og under alle omstændigheder;

5.  opfordrer myndighederne i Bangladesh til at omstøde alle dødsdomme og bygge videre på den positive udvikling, at der ikke har fundet nogen henrettelser sted i 2012, og til at indføre et officielt moratorium for henrettelser som et første skridt hen imod afskaffelse af dødsstraf;

6.  beklager de indberettede uregelmæssigheder i forbindelse med International Crimes Tribunal, såsom påståede trusler, chikane og tvungen forsvinding af vidner samt beviser for ulovligt samarbejde mellem dommere, anklagere og regeringen; insisterer navnlig på, at de retshåndhævende myndigheder skal fremme foranstaltninger, der sikrer effektiv vidnebeskyttelse;

7.  opfordrer regeringen i Bangladesh til at sikre, at International Crimes Tribunal nøje overholder nationale og internationale juridiske standarder; understreger i denne sammenhæng garanti for en fri, retfærdig og gennemsigtig rettergang samt ofrets ret til beskyttelse, sandhed, retfærdighed og erstatning;

8.  opfordrer regeringen i Bangladesh til at øge sin indsats for at håndhæve retsstatsprincippet og den offentlige orden; erindrer regeringen om dens forpligtelse til at overholde internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

9.  fordømmer på det kraftigste den vold, som er blevet udført at tilhængerne af Jamaat-e-Islami og tilknyttede parter mod de retshåndhævende myndigheder og mod dem, der støtter de afsagte domme fra International Crimes Tribunal, såvel som mod religiøse og etniske minoriteter; fordømmer desuden på det kraftigste enhver vilkårlig vold rettet mod almindelige borgere;

10.  udtrykker sin bekymring over det høje antal ofre; opfordrer regeringen til at pålægge sine sikkerhedsstyrker nøje at overholde deres forpligtelse til at udvise størst mulig tilbageholdenhed og undgå anvendelse af dødbringende kraft og til grundigt at undersøge omstændighederne omkring alle de dødsfald, som fandt sted under demonstrationerne;

11.  opfordrer indtrængende myndighederne i Bangladesh til at sikre, at alle påstande om tortur og mishandling efterforskes på upartisk vis, og at de ansvarlige retsforfølges;

12.  opfordrer alle politiske ledere i landet til at mindske de politiske spændinger for at undgå yderligere vold og til nøje at pålægge deres tilhængere ikke at deltage i nogen former for voldshandlinger; opfordrer alle politiske partier i Bangladesh til at gå i dialog med hinanden;

13.  opfordrer pressen til at afstå fra at tilskynde til konfronterende vold; opfordrer regeringen til at sikre, at journalister og redaktører kan udtrykke deres synspunkter på fredelige vis uden at blive chikaneret, truet, tilbageholdt eller tortureret;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd samt regeringen og parlamentet i Bangladesh.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0027. (2) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 240. (3) EUT C 294 E af 3.12.2009, s. 77. (4) EFT L 118 af 27.4.2001, s. 48.