Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, særlig beslutning af 4. september 2008 om situationen for palæstinensiske fanger i israelske fængsler(1) og af 5. juli 2012 om EU’s politik for Vestbredden og Østjerusalem(2),

–  der henviser til erklæring af 16. februar 2013 fra EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender Cathrine Ashtons talsmand om tilstanden hos palæstinensiske sultestrejkende i Israel,

–  der henviser til den lokale EU-erklæring af 8. maj 2012 om palæstinensiske sultestrejkende fanger,

–  der henviser til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side (EU-Israel-associeringsaftalen), særlig artikel 2 vedrørende menneskerettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,

–  der henviser til FN's internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

–  der henviser til FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder fra 1989,

–  der henviser til de relevante FN-resolutioner om konflikten i Mellemøsten,

–  der henviser til erklæring af 19. februar 2013 fra FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, hvori denne gav udtryk for sin bekymring over forholdene for palæstinensiske sultestrejkende fanger i Israel, erklæring af 13. februar 2013 fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, om palæstinensiske tilbageholdte og erklæring af 27. februar 2013 fra FN’s særlige rapportør om menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder, Richard Falk, om den palæstinensiske fange Arafat Jaradats død,

–  der henviser til UNICEF’s rapport fra februar 2013 med titlen »Children in Israeli Military Detention: Observations and Recommendations«,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at Arafat Jaradat den 18. februar 2013 blev arresteret på grund af en mistanke om, at han havde kastet sten mod israelske mål, og til, at han døde i Megiddo-fængslet den 23. februar 2013; der henviser til, at der hersker strid om årsagen til hans død; der henviser til, at de israelske myndigheder hævder, at han døde af et hjerteanfald, og at de blødninger og brækkede ribben, der kunne konstateres ved obduktionen, er typiske for de forsøg på genoplivning, der blev gjort fra fængselstjenestens side; der henviser til, at de palæstinensiske myndigheder på basis af obduktionen hævder, at han døde som følge af tortur;

B.  der henviser til, at næsten alle de 4 500 palæstinensiske fanger, der sidder fængslet i Israel, deltog i en sultestrejke, hvor de nægtede at tage mad til sig i protest mod Arafat Jaradats død; der henviser til, at der i de senere dage har været sammenstød i gaderne på Vestbredden, efter at palæstinensere var gået på gaden i protest mod forholdene for palæstinensiske fanger i israelske fængsler;

C.  der henviser til, at spørgsmålet om palæstinensiske fanger og tilbageholdte har vidtrækkende politiske, sociale og humanitære implikationer; der henviser til, at palæstinensiske politiske fanger og tidligere tilbageholdte spiller en fremtrædende rolle i det palæstinensiske samfund; der henviser til, at Israel i øjeblikket tilbageholder over 4 800 palæstinensiske fanger og tilbageholdte, herunder mange kvinder og børn, over 100 fanger fra tiden før Oslo-aftalen og 15 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd (PLC); der henviser til, at 178 af disse fanger er administrativt frihedsberøvede, herunder 9 PLC-medlemmer; der henviser til, at mindst 71 palæstinensiske fanger ifølge en erklæring fra palæstinensiske og israelske menneskerettighedsorganisationer er rapporteret døde som et direkte resultat af tortur i israelske centre for frihedsberøvelse siden 1967;

D.  der henviser til, at langt størstedelen af palæstinensiske fanger fra Vestbredden og Gaza tilbageholdes i fængsler beliggende på israelsk territorium; der henviser til, at det for langt de fleste af disse fanger ofte er umuligt eller meget vanskeligt at udøve deres ret til at modtage besøg fra deres familier;

E.  der henviser til, at det israelske militærs afgørelser om administrative frihedsberøvelser tillader frihedsberøvelse uden sigtelse eller retssag på grundlag af bevismateriale, der hverken er tilgængeligt for de tilbageholdte selv eller deres advokater, og til, at sådanne frihedsberøvelser kan være af en varighed på op til seks måneder og kan fornyes i det uendelige; der henviser til, at den israelske højesteret for nylig kritiserede de militære domstole og den militære generaladvokats tjeneste for deres praksis med at forlænge administrative frihedsberøvelser;

F.  der henviser til, at palæstinensiske politiske fanger gentagne gange er gået i sultestrejke, hver gang med deltagelse af i hundredvis af fanger; der henviser til, at adskillige palæstinensiske tilbageholdte fortsat er i lang sultestrejke;

G.  der henviser til, at kvindelige fanger udgør en særlig sårbar gruppe blandt palæstinensiske tilbageholdte;

H.  der henviser til, at det skønnes, at 700 palæstinensiske børn hvert år arresteres af israelske sikkerhedsstyrker på Vestbredden; der henviser til, det i henhold til en UNICEF-undersøgelse fra februar 2013 om de fremgangsmåder, der bliver fulgt for palæstinensiske børn, der kommer i kontakt med det israelske militære frihedsberøvelsessystem, ser ud til, at der er tale om omfattende og systematisk mishandling af disse børn;

I.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Israel i henhold til artikel 2 i EU-Israel-associeringsaftalen bygger på respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper, som udgør et væsentligt element i denne aftale; der henviser til, at det i EU-Israel-handlingsplanen understreges, at respekt for menneskerettighederne og den humanitære folkeret indgår i de to parters fælles værdier;

1.  giver udtryk for sin dybeste bekymring over den palæstinensiske fange Arafat Jaradats død den 23. februar 2013, mens han befandt sig i israelsk varetægt, og udtrykker sin medfølelse med hans familie;

2.  er dybt bekymret over de nye spændinger på Vestbredden efter Arafat Jaradats død i Megiddo-fængslet under omstridte omstændigheder; opfordrer alle parter til at udvise størst mulig tilbageholdenhed og afstå fra provokerende handlinger for at forhindre yderlige vold samt til at tage positive skridt til at finde frem til sandheden og mindske de nuværende spændinger;

3.  opfordrer de israelske myndigheder til straks at indlede åbne, uafhængige, upartiske og gennemsigtige undersøgelser af omstændighederne omkring Arafat Jaradats død og af påstandene om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af palæstinensiske fanger;

4.  gentager, at det støtter Israels legitime sikkerhedsinteresser; mener dog, at retsstatsprincipperne skal respekteres fuldt ud i forbindelse med behandlingen af alle fanger, da dette er særdeles vigtigt i et demokratisk land; opfordrer derfor den israelske regering til at respektere israelske fangers rettigheder og til at beskytte deres helbred og liv;

5.  er bekymret over de palæstinensiske tilbageholdte, der er administrativt frihedsberøvede, uden at der er rejst sigtelse mod dem; understreger, at disse tilbageholdte personer bør sigtes og stilles for en domstol og i den forbindelse gives retlige garantier i overensstemmelse med internationale standarder eller løslades øjeblikkeligt;

6.  kræver øjeblikkelig gennemførelse af fangernes ret til at modtage familiebesøg og opfordrer de israelske myndigheder til at skabe de nødvendige betingelser for, at denne ret kan udøves;

7.  giver udtryk for dyb bekymring over situationen for og helbredstilstanden hos palæstinensiske tilbageholdte, som har sultestrejket længe; giver udtryk for sin støtte af Den Internationale Røde Kors Komités bestræbelser på at redde livet for de fanger/tilbageholdte, der befinder sig i en kritisk tilstand, og opfordrer indtrængende Israel til at give alle sultestrejkende ubegrænset adgang til fyldestgørende lægebehandling;

8.  opfordrer endnu en gang til, at alle fængslede medlemmer af PLC, herunder Marwan Barghouti, omgående løslades;

9.  opfordrer de israelske myndigheder til at sikre sig, at fængslede og tilbageholdte palæstinensiske kvinder og børn modtager passende beskyttelse og behandling i tråd med de relevante internationale konventioner, som Israel er part i;

10.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til nøje at følge med i, hvilken skæbne der bliver palæstinensiske fanger og tilbageholdte, herunder kvinder og børn, til del, og til at rejse spørgsmålet på alle niveauer i den politiske dialog med Israel; insisterer på, at dette spørgsmål bør medtages i den kommende fremskridtsrapport om Israel inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik;

11.  opfordrer til, at Parlamentet foretager en undersøgelsesrejse for at vurdere den aktuelle situation hvad angår de forhold, hvorunder palæstinensiske fanger, herunder kvinder og børn, tilbageholdes, og anvendelsen af administrativ frihedsberøvelse;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Rådet, Kommissionen, Israels regering, Knesset, formanden for Den Palæstinensiske Myndighed, Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, kvartettens udsending til Mellemøsten, formanden for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, FN's højkommissær for menneskerettigheder og Den Internationale Røde Kors Komité.

(1) EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 47. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0298.