Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 207 og 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Handel, vækst og udvikling – En skræddersyet handels- og investeringspolitik for de lande, der har størst behov« (COM(2012)0022),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Handel, vækst og verdensanliggender – Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi« (COM(2010)0612),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Forbedring af EU's støtte til udviklingslandene gennem mobilisering af udviklingsfinansiering« (COM(2012)0366),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »En ny tilgang til nabolande i forandring« (COM(2011)0303),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring« (COM(2011)0637),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Det globale Europa: en ny strategi for finansieringen af EU's optræden udadtil« (COM(2011)0865),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Etablering af en samlet europæisk international investeringspolitik« (COM(2010)0343),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« (COM(2011)0681),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »En EU-strategi for «Aid for Trade» – Kommissionens bidrag« (COM(2007)0163),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Handel og udvikling – hvordan udviklingslandene kan hjælpes til at få udbytte af handel« (COM(2002)0513),

–  der henviser til overvågningsrapporten fra 2012 om EU's ansvar for finansiering af udvikling, navnlig afsnittet om Aid for Trade (SWD(2012)0199),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og EU, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, og til revisionerne heraf i 2005 og 2010,

–  der henviser til beslutningerne af 25. november 2010 om »menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler«(1), »international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører«(2) og »virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler«(3),

–  der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om EU's handelsstøtte(4),

–  der henviser til sine beslutninger af 25. marts 2009 om de økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-regionerne og –staterne(5),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer(7),

–  der henviser til sin holdning af 13. september 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger(8),

–  der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om den fremtidige EU-politik for internationale investeringer(9),

–  der henviser til sin holdning af 11. december 2012 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande(10),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2012 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse(11),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 1063/2010 af 18. november 2010 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks(12),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. marts 2012 om EU's tilgang til handel, vækst og udvikling i det kommende årti og af 15. oktober 2012 om udviklingsfinansiering,

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om følgerne af den internationale finansielle og økonomiske krise for udviklingslande og udviklingssamarbejde(13),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2012(14),

–  der henviser til WTO's arbejdsprogram vedrørende Aid for Trade for 2012-2013,

–  der henviser til Fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om »den europæiske konsensus om udvikling«(15),

–  der henviser til EU-strategien for Aid for Trade: Øget EU-støtte til handelsrelaterede behov i udviklingslandene, 15. maj 2007,

–  der henviser til Almaty-handlingsprogrammet for udviklingslande, der er indlandsstater, 28.-29. august 2003,

–  der henviser til Paris-erklæringen om bistandseffektivitet af 2. marts 2005 og Busan-partnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde, som blev vedtaget den 1. december 2011,

–  der henviser til Istanbul-handlingsprogrammet for de mindst udviklede lande i årtiet 2011-2020(16),

–  der henviser til erklæringen fra G20-topmødet i Seoul den 11.-12. november 2010 med titlen »Seouls Udviklingskonsensus for Delt Vækst«,

–  der henviser til Unctad's 2012-beretning om investeringer i verden, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder fra 2011, FN's vejledende principper om konsekvensanalyser for menneskerettigheder i forbindelse med handels- og investeringsaftaler, Unctad/FAO/Verdensbanken/IFAD-principperne for ansvarlige landbrugsinvesteringer, revisionen fra 2011 af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, Doha-mandatet vedtaget på Unctad's 13. ministerkonference i 2012 og Rio+20-konferencen i 2012,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0053/2013),

A.  der henviser til, at EU's handels- og investeringspolitik skal følge de generelle principper for dens optræden udadtil, som fastsat i artikel 3 og 21 i TEU, og skal bidrage til en »bæredygtig udvikling af jorden (...), fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne (...)«;

B.  der henviser til, at artikel 207 og 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er forbundne; der henviser til, at artikel 207 anfører, at EU's handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil; der henviser til, at EU-politikker, der kan påvirke udviklingslandene, ifølge artikel 208 skal tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet;

C.  der henviser til, at handel og investeringer mellem EU, udviklingslandene og de mindst udviklede lande er et middel til at nå disse mål ved at stimulere en bæredygtig og inklusiv vækst for alle parter, tillade overførsel af teknologi og færdigheder og deltage i skabelsen af arbejdspladser, og således gøre det muligt at øge konkurrenceevnen og produktiviteten, samt at opnå større social samhørighed og bekæmpe ulighed;

D.  der henviser til, at handel og investeringer imidlertid ikke alene kan skabe en afgørende effekt på væksten og bæredygtig udvikling, eftersom de strukturelle svagheder (utilstrækkelig menneskelig kapital, forvaltningspraksis og infrastruktur, en svag privat sektor, stor afhængighed af eksport af råvarer, manglende diversificering af eksporten, høje handelsomkostninger osv.), som udviklingslandene, herunder de mindst udviklede lande, lider af, og som hæmmer deres fulde adgang til verdenshandelen;

E.  der henviser til, at EU's handels- og investeringspolitik til støtte af væksten i modtagerlandene bør koordineres med de udviklingsmål, der er fastsat af de kompetente myndigheder, indgå i princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken, ledsages af teknisk og finansiel bistand samt, hvor det er hensigtsmæssigt, udvikling af offentlig-private partnerskaber (nord-syd, grænseoverskridende og syd-syd);

F.  der henviser til, at syd-syd-handelen udgjorde 23 % af verdenshandelen i 2010; der henviser til, at ifølge WTO's rapport om verdenshandelen fra 2011, udgør syd-syd-præferenceaftalerne to tredjedele af alle sådanne aftaler, mens nord-syd-aftalerne kun udgør en fjerdedel; der henviser til, at ifølge rapporten om investeringer i verden i 2012 tegner de nye vækstøkonomier sig for næsten halvdelen af de udenlandske direkte investeringer (FDI) i hele verden;

G.  der henviser til, at mange lande stadig ikke drager fuld fordel af handelen, og at de mindst udviklede landes andel af verdens BNP falder; der henviser til, at de 49 mindst udviklede lande trods en høj økonomisk vækstrate endnu kun tegner sig for 1,12 % af verdenshandelen; der henviser til, at handelen ikke har været til lige meget gavn for alle udviklingslande, og at den i nogle tilfælde har forstærket den sociale ulighed;

H.  der henviser til, at de større vækstøkonomier, som stadig kategoriseres som udviklingslande, samtidig er både donorer og modtagere af handelsstøtte; der henviser til, at EU og andre udviklede lande bør tage større hensyn til disse nye aktørers komplekse status samt deres betydning og særlige kendetegn med henblik på at tilpasse deres tilbud om handelsstøtte;

I.  der henviser til, at handels- og investeringsforanstaltninger for at fremme bæredygtig udvikling kan stamme mange steder fra og antage mange former; der henviser til, at flere programmer og tiltag kan gennemføres på et lands territorium, men at en manglende koordinering kan medføre, at deres effektivitet og relevans undermineres, og i sidste ende bidrage til at mindske borgernes tillid til denne type initiativer;

J.  der henviser til, at EU og dens medlemsstater er den største donor af handelsstøtte med 10,7 mia. EUR i 2010 (eller næsten en tredjedel af det samlede ODA-beløb); der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise rejser spørgsmålet om nedsættelse af de midler, der afsættes til officiel udviklingsbistand, og navnlig handelsstøtte, samt effektiviteten af deres anvendelse;

K.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at øge sit samlede støttebudget til 0,7 % af sin BNI senest i 2015;

1.  støtter Kommissionens mål om at forbedre synergien mellem handels- og udviklingspolitikken; anbefaler, at den tager hensyn til modtagerlandenes behov og kapaciteter ved at fremme instrumenter såsom regional integration, der kan sikre, at der i højere grad drages fordel af sådanne synergier, og prioriterer foranstaltninger, der sigter på at:

2.  opfordrer Den Europæiske Union til at overholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens i forbindelse med udformning og gennemførelse af sin handels-, landbrugs-, miljø- og energipolitik samt at vurdere konsekvenserne af disse politikker på udviklingen i udviklingslandene og de mindst udviklede lande;

3.  understreger, at det er vigtigt at sikre anstændige lønninger og anstændige standarder for sikkerhed på arbejdspladsen som en forudsætning for et bæredygtigt globalt handelssystem og nye globale produktionskæder; minder i denne forbindelse Kommissionen om, at den har udsendt en meddelelse med titlen »Fremme af anstændigt arbejde for alle – EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden«;

4.  opfordrer indtrængende EU, de andre bistandsdonorer, myndighederne i partnerlandene og de lokale og internationale private aktører i udviklingslandene til at undersøge eventuelle nye samarbejdsområder for bæredygtig udvikling med det formål at maksimere det bidrag, som forretningsaktiviteter kan tilføre til indfrielsen af udviklingsmålene;

5.  understreger nødvendigheden af, at EU med henblik på at øge velfærds- og levestandarden blandt de fattigste målretter en del af sin handelsrelaterede støtte til ansvarlig og bæredygtig udvikling mod opbygningen af lokal og regional handelskapacitet i og mellem disse lande; glæder sig over de mål, der er opstillet under instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, som fremhæver prioriteterne beskæftigelse og vækst i udviklingslandene;

6.  mener, at ejerskab af de programmer, der sigter mod modtagerlandenes udvikling af handel og investeringer, er en af de afgørende faktorer i deres succes; mener, at de nationale, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet i overensstemmelse med retsstatsprincippet altid bør inddrages i udviklingen og overvågningen af de nationale programmer;

7.  tilskynder udviklingslandene til at gøre økonomisk og bæredygtig udvikling til et gennemgående nationalt politisk mål, der er fastlagt i deres relevante strategier og initiativer; opfordrer Kommissionen til, bl.a. ved at tilbyde mere bistand, at bestræbe sig på at styrke regeringernes evne til at integrere spørgsmål vedrørende en bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling i deres nationale handelsstrategier og -programmer;

8.  bemærker, at bedre kursusuddannelse i udviklingsforhold vil muliggøre en klarere indkredsning af konkrete udviklingsbehov samt mulige måder at imødekomme dem på, med det formål at vejlede og gøre de opgaver nemmere, som handelsforhandlere og andre personer med handelsrelaterede hverv varetager;

9.  mener, at det er af afgørende betydning at investere i at skabe, udvikle, styrke og bevare vigtige bæredygtige transport-, energi- og telekommunikationsinfrastrukturer, navnlig på tværs af grænserne samt intermodale knudepunkter;

10.  understreger behovet for at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til de betalinger, som europæiske virksomheder foretager til regeringer; opfordrer Kommissionen til at støtte bæredygtige industrialiseringsstrategier i udviklingslandene med det formål at fremme handel med forædlede produkter snarere end blot handel med råstoffer;

11.  er af den holdning, at når handel og investeringer anvendes som vektorer for bæredygtig vækst og økonomisk udvikling, bør de navnlig forfølge følgende målsætninger, samtidig med at der udvikles det produktionsudbud og de infrastrukturer, som er nødvendige herfor:

12.  støtter Kommissionens forslag om at differentiere sin handelsstøtte og fokusere på de lande, der har mest brug for den, navnlig de mindst udviklede lande; anbefaler den imidlertid at tage hensyn til landets generelle udviklingsniveau og dets behov, kapaciteter og interne udviklingsuligheder ud over de klassiske indikatorer (bruttonationalprodukt, menneskelig kapital og sårbarhed over for økonomiske chok); opfordrer til at tage hensyn til principperne i den styrkede integrerede ramme for de mindst udviklede lande;

13.  fremhæver, at social iværksætterånd og social innovation i udviklingslandene er drivkræfterne for vækst for udvikling, som kan bidrage til at nedbringe uligheden og fremme vækst, forudsat at fortjenesterne geninvesteres i økonomien;

14.  mener, at om end overførsler af finansielle midler og mikrofinansiering fortsat er relevante redskaber, kan de ikke i sig selv opfylde alle finansieringsbehov; opfordrer alle donorer til at finde og fremme innovative former for finansiering og partnerskab; støtter indførelsen af syd-syd-partnerskaber og tresidede partnerskaber; opfordrer til, at metoden med interregionale finansieringsordninger, der er gennemført inden for rammerne af EU's trustfond for infrastrukturer i Afrika, generaliseres;

15.  støtter pakken til fremme af handelen for mindre aktører i udviklingslande, som annonceres i Kommissionens meddelelse; opfordrer Kommissionen til at fortsætte udviklingen af denne pakke og opfordrer alle donorer til at afsætte tilstrækkelige midler til at gennemføre mindre virksomheders deltagelse i handelsordninger, som sikrer merværdi for producenter, herunder dem, som arbejder for bæredygtighed (f.eks. fairtrade); anmoder om jævnlige opdateringer om gennemførelsen;

16.  hilser vedtagelsen af meddelelsen om »Forbedring af EU's støtte til udviklingslandene gennem mobilisering af udviklingsfinansiering« velkommen; opfordrer Kommissionen til at gennemføre sine forslag hurtigt med henblik på at sikre yderligere bæredygtig, forudsigelig og effektiv finansiering; bifalder OECD's retningslinjer i »værktøjskassen« for de politiske rammer for investeringer; glæder sig over resultaterne af Busan-partnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde og Istanbulprincipperne for effektiv udvikling af civilsamfundsorganisationer;

17.  er bekymret over den stigende praksis med bunden bistand; opfordrer indtrængende de udviklede lande og de større vækstøkonomier til at undgå anvendelsen af denne praksis og tværtimod at tilstræbe, at der gøres brug af regionale og lokale ressourcer, herunder menneskelig kapital, som en del af deres økonomiske udviklingsprojekter gennem handel og investeringer;

18.  anerkender det arbejde, der udføres af internationale institutioner (WTO, Unctad, UNIDO, OECD, G20, Verdensbanken og de multilaterale udviklingsbanker) med hensyn til handelsstøtte; går ind for, at der som led i Aid for Trade-programmerne inddrages foranstaltninger for at hjælpe udviklingslandene med henblik på at kompensere for de tab, der er forbundet med handelsliberaliseringen; mener, at der bør etableres et system, koordineret af Unctad og WTO, for at lette det internationale, nationale og lokale samarbejde mellem donorerne; minder om EU's forpligtelse til at fremme og lette udviklingslandenes repræsentation og deltagelse i disse internationale organisationer;

19.  beklager manglen på koordination af investeringspolitikkerne, herunder på internationalt plan; glæder sig over Parlamentets og Rådets aftale om overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande; opfordrer Kommissionen til at udvikle en europæisk politik for international investering, der sikrer passende investeringsbeskyttelse, øger retssikkerheden, afspejler staternes muligheder for at udvikle fælles regler og standarder, og samtidig tager hensyn til specifikke sociale, økonomiske og miljømæssige behov, såsom f.eks. dem, der er anført i Unctad's investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling; minder om, at udviklingslande er uforholdsmæssigt hårdt ramt af høje omkostninger til tvistbilæggelse mellem investor og stat;

20.  anser det for essentielt at reformere de internationale investeringsaftaler med henblik på at styrke deres udviklingsmæssige dimension ved at afbalancere staternes og investorernes rettigheder og pligter, sikre tilstrækkeligt politisk manøvrefrihed til politik for bæredygtig udvikling og gøre investeringsfremmende bestemmelser mere konkrete og afstemt efter målsætningerne for bæredygtig udvikling;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde opdelte statistikker for EU's udadgående udenlandske direkte investeringer i udviklingslandene og de mindst udviklede lande og overveje følgende investeringskategorier: fusioner og overtagelser, omfordeling af aktiver internt i virksomheder, spekulativ investering og grønne investeringer;

22.  mener, at samarbejdet også bør fokusere på kapacitets- og institutionsopbygning, således at udviklingslandene kan skabe de nødvendige rammebetingelser for investeringer, f.eks. etablering af skatteopkrævningskapacitet og forhindring af skatteunddragelse og indførelse af de bedst mulige regnskabsstandarder;

23.  glæder sig over WTO's beslutning om at lette optagelsesprocedurerne for de mindst udviklede lande; opfordrer de udviklede lande og de større vækstøkonomier, der er WTO-medlemmer, til at gøre brug af undtagelsen vedrørende tjenesteydelser for de mindst udviklede lande og at give særbehandling til tjenesteydelser og leverandører af tjenesteydelser fra de mindst udviklede lande og rette særlig opmærksomhed mod leveringsmåde 4, som er en prioritet for de mindst udviklede lande;

24.  håber, at EU og dets medlemsstater gør brug af deres indflydelse, især over for de store vækstøkonomier, med henblik på at opnå en hurtig indgåelse af aftalen om at lette toldprocedurerne som en del af Doha-runden;

25.  glæder sig over BRIKS-landenes engagement for vækst og økonomisk udvikling i udviklingslandene; beder dem om at medtage deres foranstaltninger under overholdelse af og med henblik på fremme af de demokratiske principper og god regeringsførelse; anmoder Kommissionen om fortsat at medtage en demokrati- og menneskerettighedsklausul i alle sine handelsaftaler med udviklingslande;

26.  opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete løsninger for at styrke sin støtte til en hurtigere og dybere regional integration blandt udviklingslandene med henblik på at udvikle de regionale markeder og skabe regionale værdikæder; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at fremme regional integration i sine bilaterale og regionale handelsaftaler; anmoder den om at overveje en forenkling og harmonisering af oprindelsesreglerne samt metoder til at lette små eksportørers brug heraf; opfordrer Kommissionen til at styrke sine partnerskaber med de regionale institutioner, navnlig Den Afrikanske Udviklingsbank; påpeger den lokale private sektors afgørende rolle, for så vidt angår integration af handel og økonomisk udvikling;

27.  glæder sig over reformen af oprindelsesreglerne og ikrafttrædelsen af den reviderede generelle præferenceordning (GSP); ønsker, at Kommissionen fremlægger en rapport om konsekvenserne for modtagerlandene af ændringer i ordningen, navnlig en ophævelse af præferenceordningen for de pågældende lande i overensstemmelse med den nye forordnings artikel 40;

28.  noterer sig den midlertidige anvendelse af en første økonomisk partnerskabsaftale (ØPA) med en gruppe afrikanske lande; opfordrer Kommissionen til at gøre status over de manglende fremskridt indtil nu, for så vidt angår indgåelse af andre ØPA'er, der tager fuldt hensyn til udviklingslandenes udviklingsinteresser; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på dette momentum ved at genoptage de igangværende forhandlinger om ØPA'er mellem EU og interesserede udviklingslande med henblik på gradvist at integrere deres markeder i den multilaterale handel; understreger betydningen af stabile og retfærdige retlige og kommercielle rammer for at fremme EU-investeringer i AVS-landene på en måde, som er til gensidig gavn; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets henstillinger om præferenceudhuling, fleksibilitet og omfanget af toldafvikling samt at være særlig opmærksom på gennemførelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler;

29.  mener, at de redskaber, der er udviklet af Unionen til udviklingsbistand gennem handel og investeringer, herunder GSP og økonomiske partnerskabsaftaler, er effektive, såfremt gennemførelsesbestemmelserne og -kriterierne ikke giver anledning til forskelsbehandling eller begrænsninger, der skader de potentielle modtagere; opfordrer imidlertid indtrængende Kommissionen til at integrere alle de eksisterende instrumenter i en global strategi, der også omfatter teknisk bistand vedrørende handel, kapacitetsopbygning og handelsrelaterede tilpasninger, herunder vedrørende standardisering; mener, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør udvikle synergier med henblik på yderligere at styrke Unionens handelsdiplomati på verdensplan;

30.  opfordrer Kommissionen til at medtage kapitler om handel og bæredygtig udvikling i bilaterale handelsaftaler med bindende regler inden for miljø- og arbejdsmarkedsområdet og VSA-klausuler; mener desuden, at Kommissionen bør bistå udviklingslandene og de mindst udviklede lande i deres bestræbelser på at opfylde disse standarder; mener, at tæt inddragelse af civilsamfundet i kontrollen med gennemførelsen af sådanne kapitler øger kendskabet til og accepten af miljøstandarder og sociale standarder;

31.  henstiller, at Kommissionen sikrer, at der i alle kommende bilaterale handels- og samarbejdsaftaler medtages bindende menneskerettighedsbestemmelser, som kan håndhæves i praksis, for at øge troværdigheden og effektiviteten af EU's konditionalitetspolitik;

32.  opfordrer indtrængende EU til at udforme sine handelsaftaler med øje for at fremme ansvarlig investoradfærd og efterlevelse af bedste internationale praksis for virksomheders sociale ansvar (VSA) og god selskabsledelse; understreger navnlig, at væksten, for at blive inklusiv og effektiv, for så vidt angår fattigdomsreduktion, skal efterstræbes inden for sektorer, hvor de fattigste er aktive, og den bør tilgodese og integrere kvinderne og bør være forbundet med jobskabelse såvel som med udviklingen af finansiering for mikrovirksomheder og små virksomheder;

33.  opfordrer EU-baserede selskaber med produktionsanlæg i udviklingslande til at foregå med et godt eksempel ved at overholde forpligtelsen til at respektere menneske- og frihedsrettighederne, de sociale og miljømæssige normer, de grundlæggende arbejdsstandarder og internationale aftaler;

34.  opfordrer EU-baserede selskaber, hvis datterselskaber eller forsyningskæder er placeret i udviklingslande, til at overholde deres nationale og internationale juridiske forpligtelser på områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøregler;

35.  glæder sig over, at en bred vifte af industrier og multinationale selskaber har vedtaget adfærdskodekser, der opstiller de sociale og miljømæssige standarder, der skal efterleves inden for deres globale forsyningskæde; minder dog om, at uensartede bogførings-, revisions og indberetningsnormer i disse kodekser gør dem vanskelige at sammenligne; understreger, at en bedre gennemførelse af FN's retningslinjer for virksomheder og menneskerettigheder vil bidrage til EU's målsætninger vedrørende specifikke menneskerettighedsaspekter og centrale arbejdsstandarder;

36.  understreger, at EU-støtte til tredjelandes stater til gennemførelse af social- og miljølovgivning er et nødvendigt supplement til at fremme europæiske virksomheders VSA på verdensplan;

37.  bemærker, at handlen med naturressourcer, trods implementeringen af Kimberley-processen til certificering af konfliktdiamanter, fortsat giver næring til oprørsbevægelser, og at der finder menneskerettighedsovertrædelser sted i mineområderne; fremhæver derfor, at der er et presserende behov for at etablere et system til behørig forudgående kontrol vedrørende udvinding af og handel med ædelstene og andre såkaldte konfliktmineraler; indtager den holdning, at en sådan foranstaltning ville kunne bidrage til at imødegå den altoverskyggende udfordring, som ressourceforbandelsen udgør, og øge fordelene for udviklingslandenes handel med deres råstoffer;

38.  anerkender, at Kommissionen er partner i EITI (gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien); opfordrer Kommissionen og de parter, der er aktive inden for udvindingsindustrien, til aktivt at tilskynde flere producentlande til at tiltræde initiativet;

39.  opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den indgår handels- og investeringsaftaler, at gennemføre vejledningen fra FN's rapportør om retten til mad, som kræver, at der anvendes konsekvensanalyser for menneskerettigheder (»vejledende principper om konsekvensanalyser for menneskerettigheder i forbindelse med handels- og investeringsaftaler«) for at sikre, at aftalerne er i overensstemmelse med forpligtelser i henhold til internationale menneskerettighedsinstrumenter;

o
o   o

40.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31. (2) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 94. (3) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101. (4) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 291. (5) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 101, s. 106, s. 112, s. 118, s. 124, s. 129, s. 135, s. 141. (6) EUT C 56 E, 26.2.2013, s. 87. (7) EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1. (8) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0342. (9) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 34. (10) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0471. (11) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0060. (12) EUT L 307 af 23.11.2010, s. 1. (13) EUT C 4 E af 7.1.2011, s. 34. (14) EUT C 43 af15.2.2012, s.73. (15) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (16) A/CONF.219/3 af 11.5.2011.