Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Vedtagne tekster
PDF 7kWORD 19k
Tirsdag den 16. april 2013 - Strasbourg
Stemmelighed ved en afstemning vedrørende indtrædelse i retssager (fortolkning af forretningsordenens artikel 159, stk. 3)
P7_TA(2013)0121

Europa-Parlamentets afgørelse af 16. april 2013 om stemmelighed ved en afstemning vedrørende indtrædelse i retssager (fortolkning af forretningsordenens artikel 159, stk. 3)

Europa-Parlamentet,

  der henviser til skrivelse af 20. marts 2013 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

  der henviser til forretningsordenens artikel 211,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til forretningsordenens artikel 159, stk. 3:"

Artikel 159, stk. 3, skal fortolkes således, at stemmelighed ved en afstemning om et udkast til henstilling i henhold til artikel 128, stk. 4, om ikke at indtræde i retssager ved Den Europæiske Unions Domstol ikke betyder vedtagelse af en henstilling om at indtræde i sådanne retssager. I et sådant tilfælde anses det kompetente udvalg for ikke at have fremsat en henstilling.

"

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik