Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2013 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår behandlingen af vouchere (COM(2012)0206 – C7-0127/2012 – 2012/0102(CNS))
(Særlig lovgivningsprocedure – høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2012)0206),
– der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0127/2012),
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0058/2013),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter;
Kommissionens forslag
Ændring
Ændring 1 Forslag til direktiv Betragtning 1
(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem indeholder bestemmelser om tid og sted for levering af varer og ydelser, afgiftsgrundlaget, forfald af merværdiafgift (moms) og fradragsret. Disse bestemmelser er imidlertid ikke tilstrækkeligt klare eller omfattende til at sikre konsekvens i afgiftsbehandlingen af transaktioner, der indebærer vouchere i et omfang, der har uønskede følger for et velfungerende indre marked.
(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem indeholder bestemmelser om tid og sted for levering af varer og ydelser, afgiftsgrundlaget, forfald af merværdiafgift (moms) og fradragsret. Disse bestemmelser er imidlertid ikke tilstrækkeligt klare eller omfattende til at sikre konsekvens i afgiftsbehandlingen af transaktioner, der indebærer vouchere i et omfang, der har uønskede følger for et velfungerende indre marked. For at udrydde mulighederne for afgiftsunddragelse og afgiftssvig, øge momsopkrævningen i forbindelse med vouchere og dermed forøge de offentlige indtægter er det nødvendig at styrke anvendelsesområdet, neutraliteten og gennemsigtigheden for så vidt angår afgiftsbehandlingen af transaktioner, der indebærer vouchere.
Ændring 2 Forslag til direktiv Betragtning 2
(2) Med henblik på at skabe en sikker, ensartet behandling og undgå uoverensstemmelser, konkurrencefordrejning, dobbelt- eller nulafgiftspålæggelse og for at mindske risikoen for afgiftsunddragelse er der behov for specifikke bestemmelser for momsbehandling af vouchere.
(2) Med henblik på at sikreet velfungerende og effektivt indre marked uden hindringer såvel som en sikker, ensartet behandling og undgå uoverensstemmelser, konkurrencefordrejning, dobbelt- eller nulafgiftspålæggelse, uklarhed om afgiftspligt og for at mindske risikoen for afgiftsunddragelse og afgiftssvig er der behov for specifikke bestemmelser for momsbehandling af vouchere.
Ændring 3 Forslag til direktiv Betragtning 4
(4) Momsbehandlingen af transaktioner i tilknytning til vouchere afhænger af voucherens specifikke karakter. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem forskellige typer vouchere, og disse sondringer skal fastlægges i EU's lovgivning.
(4) Momsbehandlingen af transaktioner i tilknytning til vouchere afhænger af voucherens specifikke karakter. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem forskellige typer vouchere, og der må præciseres klare definitioner i EU's lovgivning.
Ændring 4 Forslag til direktiv Betragtning 5
(5) En ret til at modtage varer eller ydelser eller til at få en rabat er en iboende del af en voucher. Denne ret kan overdrages fra en person til en anden, før voucheren til sidst indløses. For at undgå risikoen for dobbeltafgiftspålæggelse, hvis den ydelse, som denne ret repræsenterer, afgiftspålægges, er det nødvendigt at fastslå, at overdragelsen af denne ret og indløsningen af varer eller ydelser skal betragtes som én enkelt transaktion.
(5) En voucher giver indehaveren ret til at modtage varer eller ydelser eller til at få en rabat. Denne ret kan overdrages fra en person til en anden, før voucheren til sidst indløses. For at undgå risikoen for dobbeltafgiftspålæggelse, hvis den ydelse, som denne ret repræsenterer, afgiftspålægges, er det nødvendigt at fastslå, at overdragelsen af denne ret og indløsningen af varer eller ydelser skal betragtes som én enkelt transaktion.
Ændring 5 Forslag til direktiv Betragtning 8
(8) Vouchere distribueres ofte gennem en agent eller passerer gennem en distributionskæde på basis af købet og det efterfølgende videresalg. For at sikre neutraliteten er det vigtigt, at det momsbeløb, der skal betales for varer eller ydelser leveret til gengæld for en voucher, forbliver det samme. Derfor bør værdien af vouchere til flere formål fastsættes ved udstedelsen.
(8) Vouchere distribueres ofte gennem en agent eller passerer gennem en distributionskæde på basis af købet og det efterfølgende videresalg. For at sikre neutraliteten er det vigtigt, at det momsbeløb, der skal betales for varer eller ydelser leveret til gengæld for en voucher, forbliver det samme. Derfor bør den nominelle værdi af vouchere til flere formål fastsættes ved udstedelsen.
Ændring 6 Forslag til direktiv Betragtning 10
(10) Det er nødvendigt at præcisere momsbehandlingen af transaktionerne i tilknytning til distributionen af vouchere til flere formål. Såfremt sådanne vouchere erhverves til en pris under deres værdi og bliver videresolgt til en højere pris, skal distributionsydelsen afgiftspålægges på grundlag af den afgiftspligtige persons overskud.
(10) Det er nødvendigt at præcisere afgiftsbehandlingen af transaktionerne i tilknytning til distributionen af vouchere til flere formål. Såfremt sådanne vouchere erhverves til en pris under deres nominelle værdi og bliver videresolgt til en højere pris, bør distributionsydelsen afgiftspålægges på grundlag af den afgiftspligtige persons overskud.
Ændring 7 Forslag til direktiv Betragtning 11
(11) Vouchere kan indebære levering af varer eller ydelser på tværs af grænser. Hvis der består forskelle med hensyn til forfald mellem medlemsstaterne, kan dette medføre dobbelt- eller nulafgiftspålæggelse. For at forhindre en sådan situation bør der ikke indrømmes undtagelser fra bestemmelsen om, at afgift forfalder der, hvor varerne eller ydelserne leveres.
(11) Vouchere kan indebære levering af varer eller ydelser på tværs af grænser. Hvis der består forskelle med hensyn til forfald mellem medlemsstaterne, kan dette medføre dobbelt- eller nulafgiftspålæggelse. For at forhindre en sådan situation og gøre det klart, i hvilken medlemsstat der skal betales afgift, bør der ikke indrømmes undtagelser fra bestemmelsen om, at momsen forfalder der, hvor varerne eller ydelserne leveres.
Ændring 8 Forslag til direktiv Betragtning 15
(15) Hvis de varer og ydelser, der leveres ved indløsning af en voucher, er afgiftspålagt, har den afgiftspligtige person ret til at fratrække momsen på udgifter til udstedelsen af voucherne. Det bør præciseres, at denne afgift er fradragsberettiget, også selv om disse goder eller ydelser leveres af en anden end udstederen af voucheren.
(15) Hvis de varer og ydelser, der leveres ved indløsning af en voucher, er afgiftspålagt, har den afgiftspligtige person ret til at fratrække momsen på udgifter til udstedelsen af voucherne i overensstemmelse med EU-retten. Det bør præciseres, at denne afgift er fradragsberettiget, også selv om disse goder eller ydelser leveres af en anden end udstederen af voucheren.
Ændring 10 Forslag til direktiv Artikel 1 – nr. 3 Direktiv 2006/112/EF Kapitel 5 - Artikel 30a – stk. 1 – nr. 1
1.Ved 'voucher» forstås et instrument, der giver ret til at modtage en levering af varer eller ydelser eller til at modtage en rabat eller en bonus med hensyn til en levering af varer eller ydelser, og hvor der består en tilsvarende forpligtelse til at opfylde denne ret.
1) »voucher«: et instrument, der giver ret til at modtage en levering af varer eller ydelser eller til at modtage en rabat eller en bonus med hensyn til en levering af varer eller ydelser, og hvor der består en tilsvarende forpligtelse til at opfylde denne ret
Ændring 11 Forslag til direktiv Artikel 1 – nr. 3 Direktiv 2006/112/EF Kapitel 5 - Artikel 30a – stk. 1 – nr. 2
Ved 'voucher til ét formål» forstås en voucher, der giver ret til at modtage en levering af varer eller ydelser, hvis leverandørens identitet, leveringsstedet og den gældende momssats for disse varer eller ydelser er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren.
2) »voucher til ét formål«: en voucher, der giver ret til at modtage en levering af varer eller ydelser, hvis leverandørens identitet, leveringsstedet og den gældende momssats for disse varer eller ydelser er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren.
Ændring 12 Forslag til direktiv Artikel 1 – nr. 3 Direktiv 2006/112/EF Kapitel 5 - Artikel 30a – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
2a) »leveringssted«: den medlemsstat, hvor den bagvedliggende levering af varer eller ydelser finder sted
Ændring 13 Forslag til direktiv Artikel 1 – nr. 3 Direktiv 2006/112/EF Kapitel 5 - Artikel 30a – stk. 1 – nr. 3
Ved 'voucher til flere formål» forstås en voucher, der ikke er en rabatkupon eller en bonus, og som ikke udgør en voucher til ét formål.
3) »voucher til flere formål«: en voucher, der ikke er en rabatkupon eller en bonus, og som ikke udgør en voucher til ét formål, og som giver indehaveren ret til at modtage varer eller ydelser, men hvor hverken disse varer eller ydelser eller leveringsstedet i den medlemsstat, hvor de skal afgiftspålægges, er defineret med tilstrækkelig klarhed, og hvor momsbehandlingen af voucheren derfor ikke kan afgøres med sikkerhed på salgs- eller udstedelsestidspunktet.
Ændring 14 Forslag til direktiv Artikel 1 – nr. 3 Direktiv 2006/112/EF Kapitel 5 - Artikel 30a – stk. 1 – nr. 4
Ved 'rabatkupon» forstås en voucher, der giver ret til at modtage en rabat eller en bonus med hensyn til en levering af varer eller tjenester.
4) »rabatkupon«: en voucher, der giver ret til at modtage en rabat eller en bonus, der er udtrykt enten som en procentdel eller som et fast beløb med en nominel værdi, med hensyn til en levering af varer eller tjenester.
Ændring 15 Forslag til direktiv Artikel 1 – nr. 6 Direktiv 2006/112/EC Kapitel 5 – artikel 74a – stk. 1
1. Afgiftsgrundlaget for leveringen af varer eller ydelser, der er indløst mod en voucher til flere formål, skal være det samme som voucherens nominelle værdi eller, i tilfælde af delvis indløsning, den del af den nominelle værdi, der svarer til den delvise indløsning af voucheren med fradrag af momsbeløbet af de indløste varer eller ydelser.
1. Afgiftsgrundlaget for leveringen af varer eller ydelser, der er indløst mod en voucher til flere formål, skal være det samme som voucherens nominelle værdi, der faktisk anvendtes til erhvervelse af disse varer eller ydelser, eller, i tilfælde af delvis indløsning, den del af den nominelle værdi, der svarer til den delvise indløsning af voucheren med fradrag af momsbeløbet af de indløste varer eller ydelser.
Ændring 16 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. januar 2014 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 1. januar 2014 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2015.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2015.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Ændring 17 Forslag til direktiv Artikel 2 a (ny)
Artikel 2a
Kommissionen vurderer inden den 1. januar 2017 anvendelsen af direktiv 2006/112/EF og sender Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dets økonomiske og finanspolitiske indvirkning. Denne rapport skal indeholde en analyse af dette direktivs indvirkning på medlemsstaternes økonomier.