Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2259(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0135/2013

Indgivne tekster :

A7-0135/2013

Forhandlinger :

PV 20/05/2013 - 16
CRE 20/05/2013 - 16

Afstemninger :

PV 21/05/2013 - 6.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0201

Vedtagne tekster
PDF 257kWORD 42k
Tirsdag den 21. maj 2013 - Strasbourg
Vedvarende energikilder på EU's indre marked for energi
P7_TA(2013)0201A7-0135/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2013 om aktuelle udfordringer og muligheder for de vedvarende energikilder på EU's indre marked for energi (2012/2259(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked« og det dertilhørende arbejdsdokument (COM(2012)0271),

–  der henviser til artikel 194, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om Energikøreplanen 2050 (COM(2011)0885),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(1),

–  der henviser til arbejdsdokumentet, som ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (SEC(2008)0057),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0135/2013),

A.  der henviser til, at andelen af vedvarende energikilder i det europæiske energimiks stiger på kort, mellemlang og lang sigt, og de yder et vigtigt bidrag til en sikker, uafhængig og diversificeret energiforsyning med lav emission for Europa;

B.  der henviser til, at potentialet i Europa for vedvarende energikilder til energiforsyning endnu ikke er udnyttet fuldt ud;

C.  der henviser til, at den stigende andel af vedvarende energikilder i det europæiske energimiks kræver en udbygning af den eksisterende net- og it-infrastruktur;

D.  der henviser til, at diversificeringen af det europæiske energimiks er baseret på en bred vifte af vedvarende energiteknologier (vandkraft, geotermiske kilder, sol-, hav- og vindenergi, varmepumper, biomassekilder og biobrændstoffer), som muliggør forskellige former for elektricitet, opvarmning, afkøling og transportløsninger;

E.  der henviser til, at energipolitikken altid skal være i balance med målene for forsyningssikkerhed, konkurrenceevne samt økonomisk og miljømæssig bæredygtighed;

F.  der henviser til, at EU's nuværende afhængighed af importeret energi udgør over halvdelen af dets samlede energiforbrug;

G.  der henviser til, at EU’s energipolitik - i en solidaritetsånd mellem medlemsstaterne og som led i gennemførelsen af det indre marked og under hensyntagen til nødvendigheden af at bevare og forbedre miljøet - bl.a. har til formål at fremme udviklingen af nye og eksisterende former for vedvarende energi;

H.  der henviser til, at gennemførelsen af det indre marked for energi i 2014 bør give nye og flere markedsdeltagere, bl.a. i lyset af det stigende antal SMV'er, der producerer vedvarende energi;

I.  der henviser til, at liberaliseringen og konkurrencepolitikken i høj grad har været med til at sænke energipriserne for alle forbrugere i EU;

J.  der henviser til, at en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning i henhold til EU-traktaterne henhører under medlemsstaternes kompetence, selv om øget samarbejde og kommunikation ikke desto mindre er af afgørende betydning; der henviser til, at der i Kommissionens energikøreplan 2050 konkluderes, at ethvert scenarie for Europas energisystem indebærer en væsentlig større andel af vedvarende energi;

K.  der henviser til, at EU ifølge skøn er godt på vej til at nå sit mål om, at 20 % af dets energimiks inden 2020 skal bestå af vedvarende energikilder;

L.  der henviser til, at der i de seneste år er sket teknologiske fremskridt i produktionen af energi fra vedvarende energikilder, og at EU indtager en førende position i verden på dette område;

M.  der henviser til, at den økonomiske krise og gældskrisen i Europa endnu ikke er overvundet, og at der er store udfordringer for så vidt angår de offentlige budgetter og investortilliden; der henviser til, at krisen bør benyttes som en mulighed for at foretage de nødvendige investeringer i rene teknologier for at skabe beskæftigelse og økonomisk vækst;

N.  der henviser til, at i EU's liberaliserede energimarkeder afhænger den vedvarende energis vækst af den private sektors investeringer, og disse afhænger af stabiliteten i politikken for vedvarende energi;

O.  der henviser til, at investorerne har brug for sikkerhed og kontinuitet for deres fremtidige investeringer også efter 2020;

P.  der henviser til, at energiforbruget skal mindskes, mens effektiviteten af energiproduktion, -transmission og -anvendelse skal øges;

Q.  der henviser til, at vedvarende energi inden for opvarmning og afkøling er af afgørende betydning for dekarboniseringen af energisektoren;

R.  der henviser til, at der i energikøreplanen konstateres, at gas vil blive afgørende for omdannelsen af energisystemet med såvel variabel kapacitet som grundlast til fremme af vedvarende energikilder;

S.  der henviser til, at Kommissionen har beregnet, at der med en optimal handel med vedvarende energi kunne spares op til 8 mia. EUR årligt;

T.  der henviser til, at de eksisterende retlige instrumenter til skovforvaltning giver en passende ramme til sikring af en bæredygtig forvaltning af EU's skovbiomasse;

Udnytte de vedvarende energikilders fordele

1.  er enig med Kommissionen i, at vedvarende energikilder, energieffektivitetsforanstaltninger og en fleksibel og intelligent infrastruktur er no regret-muligheder, som Kommissionen har fundet frem, og at vedvarende energikilder i fremtiden vil udgøre en stigende andel af energiforsyningen i Europa til elektricitet og til opvarmning (som næsten udgør halvdelen af den samlede energiefterspørgsel i EU) og afkøling samt til transportsektoren, og at de vil reducere Europas afhængighed af konventionelle energikilder; tilføjer, at der bør fastsættes mål og milepæle frem til 2050 for at sikre, at vedvarende energikilder har troværdige fremtidsperspektiver i EU; minder om, at der i alle de scenarier, som Kommissionen har forelagt i sin energikøreplan 2050, forudsættes, at vedvarende energikilder mindst udgør 30 % af EU's energimiks i 2030; foreslår derfor, at EU bør bestræbe sig på at nå en endnu højere andel og opfordrer Kommissionen til at foreslå et bindende EU-mål for andelen af vedvarende energikilder i 2030 ved at tage hensyn til de gensidigt interaktive følger i forhold til andre mulige klima- og energipolitiske mål, navnlig med et mål for reduktion af drivhusgasemissioner såvel som dets indvirkning på industriens konkurrenceevne i EU, herunder på industrisektorerne for vedvarende energikilder;

2.  understreger, at vedvarende energikilder ikke alene bidrager til at bekæmpe klimaændringer og øge Europas energimæssige uafhængighed, men også giver yderligere væsentlige miljøfordele i form af mindre luftforurening, affaldsproduktion og vandforbrug og nedbringer de øvrige risici, der er forbundet med andre former for elproduktion;

3.  understreger, at en sikker og bæredygtig energiforsyning til en overkommelig pris er absolut nødvendig for den europæiske industris og økonomiens konkurrenceevne; understreger, at næsten halvdelen af EU's kraftværker skal udskiftes i løbet af det kommende årti, og at energiforsyningssystemet skal moderniseres og gøres mere fleksibelt for at dække den forventede stigende andel af vedvarende energikilder; fremhæver, at andelen af vedvarende energikilder inden for elektricitet, opvarmning og afkøling samt transport skal øges på en omkostningseffektiv måde ved at tage hensyn til fordelene og samlede udgifter til vedvarende energikilder, herunder systemomkostninger, samtidig med at forsyningssikkerheden sikres; anerkender de vedvarende energiteknologiers øgede konkurrenceevne, og understreger, at vedvarende energikilder og clean tech-industrier er vigtige drivkræfter for Europas konkurrenceevne ved at udgøre et enormt jobskabelsespotentiale og yde et betydeligt bidrag til udviklingen af nye industrier og eksportmarkeder;

4.  bemærker, at den mere intensive udvikling af vedvarende energikilder i medlemsstater formodentlig vil føre til en øget anvendelse af biomasse, hvilket kræver, at der udarbejdes omfattende bæredygtighedskriterier for luftformet og fast biomasse;

5.  påpeger, at sektoren for vedvarende energi bør synliggøre det eksisterende og forventede bidrag fra biomasse og øvrige kontrollerbare energikilder over for de berørte aktører med henblik på at fremme en rimelig og afbalanceret beslutningsproces;

6.  opfordrer EU til at garantere, at fremme af vedvarende energikilder i forbindelse med produktion og anvendelse af energi ikke kommer til at virke undergravende på fødevaresikkerheden, en bæredygtig fødevareproduktion af høj kvalitet eller landbrugets konkurrenceevne;

7.  bemærker, at en række elementer i fødevaresystemet er sårbare over for højere energiomkostninger, og at dette kan få negative konsekvenser for producenter og forbrugere;

8.  understreger, at der er gode muligheder for at begrænse CO2-emissioner ved at øge anvendelsen af biomethan til køretøjer for såvel kort- som langdistancetransport, navnlig for tunge køretøjer, samt øge udbredelsen af elbiler til korte distancer i byerne;

9.  er overbevist om, at genanvendelse af affald er en mulighed for yderligere udvikling af vedvarende energikilder og for at opnå målene for en europæisk energiplan;

10.  påpeger, at nogle vedvarende energikilder såsom geotermisk energi kan levere varme og elektricitet lokalt og kontinuerligt; mener, at disse lokale energikilder øger den energimæssige uafhængighed, særlig for isolerede lokalsamfund;

11.  understreger, at bæredygtig vandkraft som helhed bidrager til målet om energiforsyning med vedvarende energikilder i fremtiden og ud over energiproduktion også har forskellige andre værdifulde funktioner, herunder sikring mod oversvømmelse som et bidrag til en sikker drikkevandsforsyning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke offentlighedens bevidsthed om, at vandkraft har flere anvendelsesmuligheder;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på de uudnyttede potentialer i vedvarende energikilder i sektoren for opvarmning og køling og på den ene side den indbyrdes afhængighed mellem og muligheder i øget anvendelse af vedvarende energikilder og på den anden side gennemførelse af direktiverne om energieffektivitet og bygninger;

13.  henleder opmærksomheden på de besparelsespotentialer, der kan opnås ved at tage hensyn til solens gang og de forskellige tidszoner i Europa i forbindelse med udbygningen af de vedvarende energikilder;

14.  bemærker, at medlemsstaterne inden for rammerne af EU-direktivet om vedvarende energikilder 2009/28/EF for øjeblikket fremmer de vedvarende energikilder uafhængigt af hinanden under højst forskellige administrative rammebetingelser, og at dette forværrer deres ulige udvikling, samtidig med at udviklingspotentialet for udvikling af vedvarende energikilder varierer som følge af tekniske, ikke-tekniske og naturlige forhold som følge af de forskellige regionale konkurrencefordele; påpeger, at et velfungerende indre marked kunne bidrage til at kompensere for variationen i de vedvarende energikilder og den ulige fordeling af naturressourcer; mener, at de fleste områder kan bidrage til udviklingen af vedvarende energikilder; bemærker dog behovet for at intensivere investeringer i vedvarende energikilder i de områder, der har det største potentiale for at sikre en effektiv anvendelse af offentlige midler;

15.  bemærker, at den samfundsmæssige og politiske accept af vedvarende energikilder varierer, hvilket er tilfældet for de fleste andre typer af energiproduktion og -infrastruktur; bemærker, at der er stor forskel på, hvilken form for offentlig og privat finansiering der er til rådighed til fremme af vedvarende energikilder; understreger, at adgang til kapital for investeringer er en afgørende faktor for den videre udbredelse af vedvarende energikilder, navnlig i lyset af den finansielle krise, som har ført til en stor kapitalspredning for investorerne; mener, at hvis der findes markedsimperfektioner, eller hvis producenterne står over for begrænset adgang til sikker markedsbaseret finansiering, bør adgangen til mere kapital til udvikling af vedvarende energi fremmes; foreslår, at Kommissionen bør undersøge mulighederne sammen med Den Europæiske Investeringsbank og nationale institutioner for innovative finansielle instrumenter til at finansiere projekter vedrørende vedvarende energi, mens kulstofmarkederne bør gøre deres del til at fremme investeringer i projekter vedrørende vedvarende energi;

16.  bemærker, at kun nogle af de vedvarende energikilder hidtil har været økonomisk konkurrencedygtige, mens andre teknologier er ved at nærme sig markedspriserne; er enig med Kommissionen i, at der må gøres brug af alle passende, finansielt bæredygtige midler for at reducere omkostningerne for yderligere at fremme de vedvarende energikilders økonomiske konkurrenceevne;

17.  understreger behovet for at udfase de støtteordninger, der skader konkurrencen, og også dem, der fremmer miljøskadelige fossile brændstoffer;

Vedvarende energikilder på EU’s indre marked for energi

18.  bemærker, at det indre marked for gas og elektricitet skal være gennemført inden 2014 og vil være afgørende for integrationen af vedvarende energikilder samt udgøre en omkostningseffektiv metode til afbalancering af de forskellige former for elproduktion; glæder sig over Kommissionens beretning om de fremskridt, der er gjort med at gennemføre det indre marked for energi og gennemførelsen af den tredje pakke; opfordrer Kommissionen til at udnytte alle de instrumenter, der står til rådighed, herunder indbringelsen af medlemsstater for Domstolen for at bidrage til snarest muligt at gennemføre det indre marked for energi; opfordrer Kommissionen til at tage fat på uhensigtsmæssige markedskoncentrationer, når de hindrer konkurrencen; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på fuldt ud at gennemføre lovgivningen om det indre marked for energi, udvikle sammenkoblinger og fjerne energiøer og -flaskehalse;

19.  bemærker, at som følge af forskelle mellem nationale markeders karakteristika, forskellige potentialeniveauer og forskellige niveauer for teknologimønstre og -modenhed, findes der for øjeblikket en lang række ordninger for fremme af vedvarende energikilder i Unionen; understreger, at denne variation forværrer problemerne for det indre marked for energi, f.eks. ved at skabe ineffektivitet i den grænseoverskridende elektricitetshandel; glæder sig over Kommissionens retningslinjer for en reform af støtteordningerne;

20.  konstaterer, at det er forbrugerne, der har størst fordel af, at det indre marked for energi gennemføres fuldt ud; støtter Kommissionens vurdering af, at også de vedvarende energikilder skal omfattes af konkurrencen, når de er modne og økonomiske rentable såvel som alle andre energikilder, fordi det er den bedste drivkraft for innovation og reduktion af priserne og dermed forhindrer en udbredelse af energifattigdom; understreger, at den vedvarende prisregulering på detailniveau hindrer forbrugerne fuldt ud i at træffe et frit valg;

21.  bemærker, at de samarbejdsmekanismer, der blev indført med direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, hidtil ikke har været anvendt særlig meget, men at der er planlagt en række samarbejdsordninger; henviser til oplysninger fra Kommissionen om, at en bedre udnyttelse af de eksisterende samarbejdsmuligheder ville give betydelige fordele, herunder fremme handel; glæder sig over Kommissionens erklærede hensigt om at udarbejde retningslinjer for samarbejde i EU, der fastsætter, hvordan samarbejdsmekanismer bør fungere i praksis og beskrive udfordringerne i forbindelse hermed, og hvordan de skal håndteres; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's retningslinjer gennemføres af medlemsstaterne; opfordrer endvidere Kommissionen til at inkludere en fortolkning af artikel 13 i direktivet om vedvarende energikilder (2009/28/EF) for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører direktivet korrekt, samt for at forhindre offentlige myndigheder i at anvende certificerings- og licensprocedurer på en konkurrenceforvridende måde; opfordrer medlemsstaterne til efterfølgende at udnytte samarbejdsmekanismer, når det er relevant og også øge kommunikationen med hinanden;

22.  glæder sig over, at der er sket forbedringer i prognosemetoderne for vindenergi, således at de nu er tilgængelige på intraday-markedet, hvilket sikrer en bedre integration af elektricitet fra forskellige vedvarende energikilder; glæder sig også over de nye netregler i den tredje pakke vedrørende det interne marked for energi, som for øjeblikket udvikles af de relevante aktører med henblik på at stabilisere frekvenser og dermed bidrage til en bedre integration af produceret elektricitet fra vedvarende energikilder;

23.  understreger, at passende markedsordninger skal fremme den progressive integration af vedvarende energikilder i energisystemet og EU's indre marked for energi i alle medlemsstater snarest muligt, og at forskellige typer af vedvarende energikilder på lang sigt i overensstemmelse med deres iboende karakteristika og egenskaber skal udføre stabiliserende funktioner og opgaver i systemet, som tidligere er blevet udført af konventionelle energikilder; understreger, at der findes lovende eksempler på sådanne markeder i EU; kræver i den forbindelse, at der i planlægningen og gennemførelsen tages større hensyn til positive og negative og direkte og indirekte sideeffekter af vedvarende energikilder, navnlig med henblik på den eksisterende infrastruktur såsom transmissions- og distributionssystemerne samt miljøet, biodiversiteten og naturbeskyttelsen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke den offentlige bevidsthed om mulige følger af de forskellige teknologier for vedvarende energikilder;

24.  opfordrer Kommissionen til ved hjælp af en cost-benefit-analyse at undersøge indvirkningen af den eksisterende miljølovgivning som f.eks. vandrammedirektivet eller fugledirektivet på udbygningen af vedvarende energikilder;

Infrastrukturbehov

25.  bemærker, at tilførslen af energi fra vedvarende energikilder til nettet i visse tilfælde er decentral, fjernt beliggende, afhængig af vejret og variabel og dermed kræver andre former for infrastruktur end den eksisterende infrastruktur, der udelukkende er udviklet til konventionelle energikilder; understreger, at denne udvidelse af energinettet bør tage hensyn til ændringer i produktion, transmission, distribution og i de afbalancerede teknologier som en del af det samlede energisystem; understreger, at nogle vedvarende energikilder også kan afbalancere de variable energikilder og dermed mindske behovet for yderligere netinfrastruktur; understreger, at udviklingen af infrastruktur er afgørende for det indre markeds succes og for integrationen af vedvarende energi; bemærker, at gennemførelsen af energiinfrastrukturpakken er af afgørende betydning i denne forbindelse navnlig for at fremskynde etablering af ny infrastruktur med en grænseoverskridende virkning; understreger, at godkendelsesprocedurer for energiinfrastrukturprojekter skal fremskyndes;

26.  påpeger, at der er mange anlæg til produktion af vedvarende energi, som ikke bliver udnyttet i forhold til kapaciteten, idet nettet ikke kan optage energi, der er produceret på denne måde;

27.  bemærker, at udvikling af vedvarende energikilder med variabel tilførsel kræver en fleksibel mekanisme til udligning af udsving og en fleksibel backup-ordning via et integreret og sammenkoblet europæisk elektricitetsnet, som muliggør grænseoverskridende handel, systemer til styring af efterspørgsel, energilagring og fleksible kraftværker for at opnå forsyningssikkerhed; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der er kapacitetsproblemer i EU, og fastsætte det omfang af fast kapacitet, som kan leveres fra variable vedvarende energikilder i et integreret EU-energisystem samt vurdere den potentielle positive indvirkning på produktionsdækningen; tilslutter sig Kommissionens analyse af, at udviklingen af mekanismer til reservekapacitet indebærer betydelige omkostninger og kan forvride prissignaler; tager til efterretning, at der i stigende grad kræves en stabil politisk ramme for at sikre disse kapaciteter økonomisk såvel som for system- og balanceringsydelser; afviser et tilskudskapløb mellem de forskellige energikilder og kræver, at markedet for energi udformes således, at det svarer til Unionens langsigtede energi- og klimapolitiske mål, der gør det muligt at integrere teknologierne for vedvarende energikilder i det indre marked for energi, men erkender, at statsstøtte har historisk set været nødvendig i udviklingen af alle former for energikilder;

28.  understreger betydningen af en omkostningseffektiv anvendelse af vedvarende energikilder for så vidt angår supernettet og Nordsønettet; fremhæver i den forbindelse initiativet North Seas Countries' Offshore Grid Initiative (NSCOGI), på et tidspunkt, hvor der er blevet opført offshore-vindkraftanlæg på over 140 GW; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til yderligere at fremme NSCOGI;

29.  minder om, at investeringer i vedvarende energikilder de seneste 10 år tegner sig for over halvdelen af alle investeringer i ny kapacitet, og at de fortsat vil stige; betoner, at vedvarende energikilder, når de udgør en stor del af energimikset, indebærer betydelige udfordringer for den eksisterende netværksinfrastruktur, og at det er nødvendigt med investeringer for at overvinde disse udfordringer; bemærker, at i nogle medlemsstater, hvor en øget tilførsel af vedvarende energikilder blev gennemført uden en samtidig udbygning af energiinfrastrukturen, er forsyningssikkerheden truet som følge af denne øgede tilførsel; understreger, at en betydelig del af alle flaskehalsene i de europæiske energinet ifølge ENTSO-E skyldes tilførsel af energi fra vedvarende energikilder; understreger betydningen af at gennemføre nye tilgange for at fjerne flaskehalse på distributionsnettene, som ikke altid ledsages af netudbygninger og -forstærkninger; har tillid til, at fordelene som følge af opgraderingen af de europæiske net, hvilket også skyldes det indre marked for elektricitet, vil udjævne omkostningerne derved, da EU's energisystem bliver meget mere effektivt; opfordrer transmissionssystemoperatørerne til at opdatere deres netudviklingspolitikker for at gennemføre integrationen af energikapaciteter fra vedvarende energikilder samt sikre, at forsyningssikkerheden bevares, og øge samarbejdet med distributionssystemoperatørerne;

30.  bemærker, at mange af de bedste og mest konkurrencedygtige produktionssteder for vedvarende energi i EU ofte ligger i betragtelig stor afstand fra forbrugscentrene, hvilket bevirker, at en optimal anvendelse af disse produktionssteder kun er mulig, hvis der sker en udbygning af transmissions- og distributionssystemerne og en forbedring af de grænseoverskridende sammenkoblinger; bemærker også fordelene ved decentral forsyning af vedvarende energi tæt på forbrugscentrene; understreger, at dette kan føre til omkostningsreduktioner, mindske behovet for udvidelse af net og forebygge overbelastning, når den passende infrastruktur er etableret; påpeger, at Kommissionen bør fremme udviklingen af passende redskaber til definition af det optimale energimiks for større fjerntliggende produktionsanlæg og installationer på distributionsniveau; understreger potentialet af en integreret tilgang til energisystemet, som vil dække både efterspørgslen efter og udbuddet af opvarmning og elektricitet; bemærker også potentialet for lokal produktion af vedvarende energi som f.eks. mikroproduktion eller sammenslutninger af borgere, som i fællesskab investerer i produktion og levering af vedvarende energi, herunder geotermisk opvarmning og solenergi som omtalt i Kommissionens meddelelse;

31.  bemærker, at utilstrækkelige netkapaciteter og oplagringsmuligheder og et utilstrækkeligt samarbejde mellem transmissionssystemoperatører kan medføre ukoordinerede grænseoverskridende energistrømme (loop flows) og medføre alvorlige nødssituationer i andre medlemsstater og dermed i stigende grad gøre det nødvendigt at foretage indgreb i belastningen af hensyn til forsyningssikkerheden, hvis udvidelsen ikke følges op med den nødvendige optimering (f.eks. temperaturovervågning) og udviklingen af nettet i disse medlemsstater; er bekymret over situationen i udbygningen og vedligeholdelsen af netinfrastrukturen i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at fremskynde udbygningen af transmissions- og distributionssystemer og fremme et øget samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne;

32.  understreger potentialet for intelligente net, redskaber til styring af efterspørgslen og oplagring af energi for at fremme den bedst mulige integration af elektricitet fra vedvarende energikilder og udjævne udsving i nettet; minder om, at der er et presserende behov for yderligere forskning i og anvendelse af oplagring af elektricitet, herunder via samarbejde med pumpekraftværker; bemærker, at der navnlig fortsat bør forskes i lagre med variabel hastighed, da disse giver en større fleksibilitet ved reguleringen af lagringshastigheden og dermed muliggør en hurtigere og mere målrettet tilkobling; opfordrer medlemsstaterne til at undgå at indføre dobbeltbeskatning af operatører af ellagre;

33.  mener, at der bør etableres grænseoverskridende markeder for balanceringsydelser for elektricitet, og at et europæisk transmissionssystem skal udvikles hurtigt for at fremme den grænseoverskridende integration af oplagret vandkraft, navnlig i Skandinavien, Alperne og Pyrenæerne;

34.  understreger, at navnlig vandkraft skal spille en central rolle i den planlagte udbygning af vedvarende energikilder, først og fremmest som afbalancering af den stigende volatile produktion af vedvarende energi og som løsning til oplagring af energi ved hjælp af hydrostatisk energilagring; understreger, at det eksisterende potentiale for udbygning af vandkraftproduktion og hydrostatisk energilagring i EU derfor skal udnyttes fuldt ud;

35.  anerkender, at gasinfrastrukturen vil spille en vigtig rolle i udviklingen af vedvarende energi i Europa; påpeger, at biogas som en vedvarende energikilde let for øjeblikket kan ledes som biomethan i den eksisterende gasnetinfrastruktur, og at nye teknologier, f.eks. »power to hydrogen« og »power to gas« yderligere vil gavne den fremtidige ramme for lavemissionsøkonomi gennem udnyttelse af eksisterende og nye infrastrukturer, der skal fremmes og udbygges;

36.  mener, at ikt i fremtiden vil bidrage til at forvalte forsyningen af og efterspørgslen efter energi og gøre forbrugerne mere aktive på dette marked; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte forslag i overensstemmelse med den tredje pakke vedrørende det indre marked for energi til udbygning, fremme og standardisering af intelligente net og målere, da dette i stigende grad vil muliggøre involvering af flere markedsdeltagere og at styrke de potentielle synergivirkninger i forbindelse med indførelse, udbygning og vedligeholdelse gennem telekommunikations- og energinettene; anmoder Kommissionen om navnlig at støtte forskning og udvikling på dette område; betoner, at der i den forbindelse må lægges stor vægt på ikke blot planlægningssikkerhed for udbyderne, men også på accepten fra forbrugerne, som bør være dem, som mest har gavn af intelligente målere, og hvis ret til databeskyttelse skal sikres i overensstemmelse med det nye direktiv om databeskyttelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til omhyggeligt at vurdere ulemperne og fordelene ved indførelse af intelligente målere og deres indvirkning på forskellige forbrugergrupper; erkender, at inddragelsen af forbrugerne er afgørende for en vellykket indførelse af intelligente målere;

37.  betoner, at ikt-sektoren, som er en meget stor forbruger af elektricitet med datacentre i EU, tegner sig for op imod 1,5 % af det samlede elforbrug, og at forbrugerne i stigende grad er bevidst om CO2-fodaftrykket fra it og de cloud-tjenester, de anvender, kan være rollemodeller for energieffektivitet og fremme af vedvarende energikilder;

38.  påpeger, at etablering af vindmøller og solcellepaneler i nogle områder, navnlig små samfund og øsamfund, er blevet mødt med modstand i befolkningen; påpeger, at det er en almindelig opfattelse, at vindmøller og solcellepaneler har en negativ indvirkning på turistindustrien samt naturen og landskabet/ølandskabet;

39.  fremhæver, at der i de tilfælde, hvor borgerne er medejere af produktionen af vedvarende energi gennem fællesejede eller lokalt ejede modeller, er en stigende social accept, som reducerer planlægningsperioden for gennemførelse og fremmer en større forståelse blandt borgerne for energiovergangen;

40.  betoner, at en yderligere udbygning af de vedvarende energikilder og etablering af alle andre former for energiproduktionsfaciliteter og -infrastruktur vil medføre en ændring af landskabsbilledet i Europa; insisterer på, at dette ikke må føre til miljøskader, herunder i Natura 2000-områder og beskyttede landskabsområder; fastslår, at samfundets accept af vedvarende energikilders infrastruktur kan opnås ved hjælp af gennemsigtig og koordineret planlægning såvel som etablerings- og tilladelsesprocedurer med obligatorisk og rettidig høring af offentligheden, hvori alle interessenter inddrages fra starten, herunder på lokalt plan; understreger, at deltagelsen af borgere og interessenter som f.eks. i kooperativer kan bidrage til at opnå støtte i befolkningen i lighed med information om de mulige fordele for lokale økonomier;

Styrkelse af forbrugerne

41.  ser et behov for yderligere tiltag for at øge samfundets accept af vedvarende energikilder; konstaterer samtidig, at udformningen af en holistisk tilgang til producenter og forbrugere, dvs. »prosumenter«, der bevidst vil kunne styre processen ved energiproduktion, vil udgøre et effektivt tiltag i denne forbindelse;

42.  anerkender betydningen af vedvarende energikilder i lille målestok til forøgelse af andelen af vedvarende energikilder; anerkender, at indførelse af vedvarende energikilder i lille målestok skaber mulighed for, at de enkelte husstande, industrier og samfund kan være energiproducenter og dermed opnå viden om effektive metoder til produktion og forbrug af energi; fremhæver betydningen af mikroproduktion for at opnå større energieffektivitet; betoner, at indførelse af vedvarende energikilder i lille målestok kan medføre en betydelig nedbringelse af energiudgifterne og oprettelse af nye forretningsmodeller og arbejdspladser;

43.  bemærker i denne forbindelse betydningen af at fremme lokale kooperativer til vedvarende energi i forbindelse med fremme af borgernes deltagelse, adgang til vedvarende energi og generering af finansielle investeringer;

44.  understreger, at en hensigtsmæssig kombination af vedvarende energikilder i lille målestok, oplagring, efterspørgselsstyring og energieffektivitet kan resultere i mindre anvendelse af lokale net i de største belastningsperioder og dermed mindske de samlede investeringsudgifter, som afholdes af distributionssystemoperatørerne;

45.  understreger, at det er en forudsætning for effektivt lokalt forbrug og produktion af energi, både ud fra et prosumer- og distributionsnetsperspektiv, at der indføres intelligente målere og mere generelt intelligente net;

46.  glæder sig over Kommissionens erklæring om, at den vil udarbejde en meddelelse om energiteknologier og innovation, der fokuserer på mikroproduktion;

47.  mener, at EU's regionalpolitik har en vigtig rolle at spille i at fremme produktionen af vedvarende energi og energieffektiviteten i hele EU samt på området for elleverancer og energitransporttjenester; anser det for positivt, at samhørigheds- og regionalpolitikkens indsats for at fremme vedvarende energi gradvist er øget fra med henblik på at sikre, at vedvarende energikilder fuldt ud skal bidrage til EU's energipolitiske målsætninger, og at EU's energimålsætninger gennemføres i hele EU; anser det for særlig vigtigt, at retningslinjerne for EU's politik udformes således, at finansieringen er tilstrækkelig i den kommende periode 2014-2020;

48.  støtter en forvaltning på flere planer og en decentraliseret tilgang til energipolitik og vedvarende energi, som bl.a. bør indeholde »borgmesteraftalen« og en yderligere udvikling af initiativet »intelligente byer« samt fremme af de bedste løsninger på regionalt og lokalt plan ved hjælp af oplysningskampagner;

49.  bemærker, at landbruget og landdistrikterne har potentiale til at varetage en betragtelig del af produktionen af vedvarende energi, og mener derfor, at den nye politik om landbrug og udvikling af landdistrikter bør fremme produktionen af vedvarende energi;

50.  noterer sig, at det er vigtigt at fremme og anspore til udvikling af alternative energikilder på de enkelte landbrug, særlig i lille målestok, og at formidle de relevante metoder til både landbrugere og forbrugere;

51.  understreger, at samarbejde blandt landbrugere kan bidrage til et vellykket resultat af politikken til fremme af vedvarende energikilder;

52.  opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at oprette rullende fonde gennem finansielle formidlere med henblik på at garantere den nødvendige opstartskapital og tekniske bistand til landbrugsbaserede og lokalt ejede systemer til mikroproduktion og produktion i lille målestok af el og varme fra vedvarende energikilder, hvor overskuddet skal geninvesteres i nye systemer;

Internationalt samarbejde og handel

53.  minder om, at EU's handelsunderskud som følge af import af fossile brændstoffer forventes at stige i de kommende år, og at afhængigheden af importerede fossile brændstoffer medfører stadig større økonomiske og miljømæssige risici; fremhæver i den forbindelse den rolle, som vedvarende energikilder på det nationale marked spiller for forsyningssikkerheden og genoprettelsen af en positiv handelsbalance med olie- og gaseksporterende lande og understreger derfor, at de bør spille en større rolle med henblik på at opnå energisikkerhed for EU;

54.  erkender, at verdensmarkedet for vedvarende energikilder vokser, og at dette vil have en positiv indvirkning på europæisk industri, jobskabelse, priser og på videreudviklingen af de eksisterende og nye teknologier på verdensplan og i EU, forudsat at EU's politiske og lovgivningsmæssige ramme for vedvarende energikilder stadig er forudsigelig og bidrager til, at »clean tech«-virksomheder kan opretholde deres konkurrencemæssige fordel i forhold til deres globale modparter; erkender, at lande uden for OECD er væsentlige handelspartnere som følge af deres store potentiale inden for vedvarende energikilder;

55.  fremhæver, at den ulovlige konkurrenceforvridning på markedet ikke er acceptabel, da det kun er via loyal konkurrence, at EU kan sikres et fornuftigt prisniveau for teknologier for vedvarende energikilder; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at afslutte de igangværende procedurer om illoyal handelspraksis; fremhæver, at frie og åbne globale markeder giver den bedste forudsætning for vækst inden for vedvarende energikilder; understreger behovet for at gøre mere for at fjerne handelshindringer; opfordrer Kommissionen til ikke at indføre nye handelshindringer for færdigvarer eller teknologikomponenter, der anvendes til vedvarende energikilder; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at fjerne handelshindringer, at sikre loyal konkurrence, at hjælpe EU-virksomheder med at opnå adgang til markeder uden for EU samt tackle påståede handelsforvridninger, herunder med hensyn til ulovlig statsstøtte;

56.  opfordrer indtrængende til, at Kommissionen aktivt overvåger EU's handelspartneres brug af uberettigede ikketoldmæssige barrierer (NTB'er), subsidier og dumpingforanstaltninger på dette område;

57.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til WTO's informationsteknologioverenskomst og undersøge mulighederne for indgåelse af en frihandelsaftale for miljøteknologi, som kunne sikre toldfri handel med miljøteknologiprodukter;

58.  understreger, at denne strategi også bør fremme handelslettelser for at støtte udviklingslandenes bestræbelser på dette specifikke område og muliggøre brug af vedvarende energikilder som handelsvarer;

59.  understreger, at handel spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at sikre en vedvarende produktion og finansiering af vedvarende energi; minder om, at importeret bioenergi og biobrændstof skal være i overensstemmelse med EU's bæredygtighedskriterier, der bør defineres klart; opfordrer Kommissionen til i denne henseende at indføre indirekte arealanvendelse som et yderligere kriterium; anbefaler, at handelsaftaler indeholder bestemmelser om skovrydning og skovforringelse, og bestemmelser, som tilskynder til god forvaltning af jord- og vandressourcer; opfordrer Kommissionen til at forsætte forhandlingerne om frivillige partnerskabsaftaler med de relevante tredjelande for at forbyde ulovlig skovhugst;

60.  understreger behovet for tættere samarbejde om energipolitik, herunder inden for vedvarende energi med EU's nabolande og behovet for at udnytte de vedvarende energikilders handelspotentiale mere effektivt; understreger behovet for passende infrastruktur, som fremmer samarbejde både inden for EU og med nabolande; understreger, at samarbejdet om vedvarende energikilder bør omfatte EU's relevante politiske målsætninger; fremhæver, at især Middelhavsområdet har store muligheder for at udvinde elektricitet fra vedvarende energikilder; minder om potentialet i de ikke-indenlandske projekter som Desertec, Medgrid og Helios samt en yderligere udbygning af vandkraften i Norge og Schweiz, herunder dens potentiale for balancering; fremhæver også den betydelige lokale merværdi af disse store projekter vedrørende vedvarende energi;

61.  understreger, at det internationale samarbejde skal bygge på et solidt regelsæt og gældende EU-ret vedrørende vedvarende energikilder som f.eks. Energifællesskabet for at øge stabiliteten og pålideligheden i et sådant samarbejde;

62.  opfordrer til koordineret handling sammen med andre teknologisk førende lande (USA og Japan) med henblik på at tackle nye udfordringer som f.eks. knaphed på råstoffer og sjældne jordarter, som påvirker udnyttelsen af teknologier for vedvarende energi,

63.  understreger nødvendigheden af, at EU udvikler et tæt forskningssamarbejde og en klar politik for forsknings- og innovationssamarbejde inden for vedvarende energikilder med internationale partnere, navnlig BRIKS-landene;

Innovation, forskning og udvikling samt industripolitik

64.  bemærker, at Europa skal yde en indsats med sin industrielle og forsknings- og udviklingsmæssige kapacitet, hvis Europa skal opretholde en ledende position, når det drejer sig om teknologi for vedvarende energi; fremhæver behovet for at fremme et konkurrencepræget miljø for driften og internationaliseringen af SMV'er og for at reducere de bureaukratiske hindringer i forbindelse med denne indsats; understreger, at kun innovation ved hjælp af forskning og udvikling kan sikre Europas ledende teknologiposition på markederne for teknologien for vedvarende energi; understreger private investorers behov for sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at fremme en industripolitisk strategi for energiteknologier, herunder navnlig teknologier for vedvarende energikilder, at sikre, at EU's førende position inden for energiteknologier, navnlig inden for vedvarende energi opretholdes;

65.  understreger EU-industriens førerposition med hensyn til onshore-vindteknologier og det store potentiale, som den europæiske offshore-vindindustri har med henblik på at bidrage til en reindustrialisering af de medlemsstater, der grænser op til Østersøen og Nordsøen;

66.  understreger, at uddannelsesinstitutioner, der kan producere kvalificeret arbejdskraft, og den næste generation af forskere og innovatører på området for vedvarende energiteknologier er en vigtig prioritet; minder i denne forbindelse om den vigtige rolle, som Horisont 2020 og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi spiller med hensyn til at bygge bro mellem uddannelse, forskning og gennemførelse i sektoren for vedvarende energi;

67.  tillægger samarbejdet mellem europæiske patentbeskyttelsesmekanismer særlig stor betydning inden for vedvarende energikilder med henblik på at lette adgangen til værdifuld og uudnyttet intellektuel ejendom; understreger behovet for først og fremmest at indføre det planlagte europæiske patent inden for vedvarende energikilder;

68.  mener, at målrettet forskning og udvikling gennem eksisterende instrumenter skal være mere effektiv, og er bekymret over, at forskning og udvikling er blevet forsømt i visse dele af sektoren for vedvarende energi, der i nogle tilfælde har ført til vanskeligheder forbundet med kommercialisering; understreger behovet for investeringer i videreudvikling af innovative, nye og eksisterende teknologier såvel som systemintegration mellem transport og energi for fortsat at være eller blive konkurrencedygtig og for at sikre, at eksisterende teknologier fortsat er bæredygtige i deres livscyklus; fremhæver behovet for investeringer i forskning og udvikling inden for vedvarende energi, navnlig hvad angår kapacitet, effektivitet og en mindskelse af det geografiske fodspor;

69.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i forskning, der bygger på brugen af vedvarende energi med industriel anvendelse, f.eks. inden for automobilsektoren;

70.  glæder sig over Kommissionens erklæring om, at den i 2013 vil forelægge en meddelelse om energiteknologipolitik; opfordrer Kommissionen, når den gennemfører relevante dele af den strategiske energiteknologiplan (SET-planen), til at fokusere på teknologier, som forbedrer de vedvarende energikilders konkurrenceevne og deres integration i energisystemet såsom netstyring, oplagringsteknologier eller opvarmning og afkøling med vedvarende energi, samtidig med at man ikke diskriminerer anerkendte teknologier for vedvarende energi, som er blevet anvendt i mange år;

71.  understreger, at forskning er nøglen til udvikling og tilgængelighed af nye og rene teknologier; mener, at SET-planen kan yde et vigtigt bidrag til at gøre teknologier for vedvarende energi tilgængelige og konkurrencedygtige;

En europæisk ramme for fremme af vedvarende energikilder

72.  fremhæver, at medlemsstaterne for øjeblikket anvender en lang række forskellige støtteordninger; understreger, at denne støtte har ført til en sund vækst, navnlig når støtteordningerne har været veludformede, men at nogle af støtteordningerne har været ringe udformet og har ikke vist sig fleksible nok til at tilpasse sig til de faldende omkostninger inden for visse teknologier og har i nogle tilfælde medført overkompensation, som dermed har belastet forbrugerne økonomisk; glæder sig over, at nogle vedvarende energikilder takket være subventioner er blevet konkurrencedygtige i forhold til konventionelle metoder til energiproduktion inden for visse områder, f.eks. hvor de geografiske forhold har været gunstige for dem, hvor adgangen til kapital er tilfredsstillende, og den administrative byrde er mindst eller som følge af stordriftsfordele;

73.  understreger, at statslig indflydelse og andre faktorer, herunder stigende priser på fossile brændstoffer, har bidraget til at øge detailpriserne for forbrugerne og industrien i visse medlemsstater; minder om, at 22 % af husholdningerne i EU i 2012 var bekymret for, at de ikke kunne betale deres el-regning, og antager, at denne situation i mellemtiden kunne være blevet forværret; understreger, at alle bør have adgang til energi til en overkommelig pris, og at dette ikke må indvirke på industriens konkurrenceevne; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at lavindkomstkunder beskyttes effektivt, samtidig med at offentlighedens opmærksomhed om energibesparelser og energieffektivitetsforanstaltninger øges; påpeger også, at faldende engrospriser skal komme forbrugerne til gode;

74.  advarer om, at for højt ansatte støttebeløb hæmmer det teknologiske fremskridt på grund af overkompensation og hindrer markedsintegration, eftersom sådanne støttebeløb forringer incitamentet til at udvikle mere innovative og billigere produkter; bemærker, at intelligent udformning af støttemekanismer, som gør det muligt at reagere på markedssignaler, er afgørende for at forhindre overkompensation; mener, at en hurtig overgang til et system, som udsætter producenter for markedsprisrisici, øger teknologiens konkurrenceevne og fremmer integreringen i markedet;

75.  er overbevist om, at Kommissionen bør støtte medlemsstaternes indsats for at identificere de mest omkostningseffektive vedvarende energikilder og den måde, hvorpå potentialet heraf bedst kan realiseres; minder om, at omkostningseffektive politikker er forskellige alt efter efterspørgselsmønstre, forsyningspotentiale og økonomiske forhold på lokalt plan;

76.  glæder sig over Kommissionens erklæring om, at den arbejder på at udforme retningslinjer for bedste praksis og reform af de nationale støtteordninger; opfordrer Kommissionen til at udarbejde disse retningslinjer snarest muligt for at sikre, at de forskellige nationale ordninger ikke forvrider konkurrencen eller skaber hindringer for handel og investeringer i EU for at øge forudsigeligheden og omkostningseffektiviteten og undgå uforholdsmæssigt store tilskud; opfordrer indtrængende Kommissionen i denne forbindelse til at sikre, at medlemsstaterne til fulde overholder den gældende EU-ret for det indre marked; er overbevist om, at retningslinjer for bedste praksis er et vigtigt skridt i retning af at sikre et velfungerende indre marked for energi, og mener, at retningslinjerne kan suppleres med en evaluering af omkostningseffektiviteten af nuværende nationale støtteordninger ved at tage hensyn til de forskellige teknologier, som de omfatter, for at sikre bedre sammenlignelighed og koordinering i den gradvise og progressive konvergens mellem nationale støttemekanismer; er også overbevist om, at medlemsstaternes gennemførelse af disse retningslinjer vil være afgørende for at undgå, at nationale støtteordninger ændres med tilbagevirkende kraft eller afskaffes, hvilket ville sende katastrofale signaler til investorerne samt ville kunne medføre alvorlige økonomiske konsekvenser for private borgere, der på grund af disse nationale ordninger har investeret i vedvarende energikilder; understreger, at gennemførelsen af disse retningslinjer bør sikres af medlemsstaterne, og det bør være tilladt at indføre særlige støtteordninger til udvikling af lokale og regionale ressourcer;

77.  mener på baggrund af det store antal eksisterende støtteordninger i medlemsstaterne, at det er afgørende at videreføre diskussionen om øget konvergens og en egnet europæisk støtteordning efter 2020; er overbevist om, at en mere integreret ordning for fremme af vedvarende energikilder på EU-plan, som fuldt ud tager hensyn til regionale og geografiske forskelle og eksisterende supranationale initiativer, og som er en del af den generelle indsats i retning af dekarbonisering, på langt sigt kunne bidrage til at nå frem til den mest omkostningseffektive ramme for vedvarende energikilder og lige vilkår, hvori deres fulde potentiale kunne udfoldes; bemærker, at det nuværende direktiv om vedvarende energikilder, giver regeringer mulighed for at gøre brug af fælles støtteordninger; bemærker at erfaringerne fra visse europæiske lande, som på vellykket vis viser, hvordan en fælles strategi på et integreret marked for elektricitet giver mulighed for innovation til gensidig fordel for de nationale systemer; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en lovgivningsramme for perioden efter 2020 at vurdere, hvorvidt en støtteordning på EU-plan for vedvarende energi vil give de vedvarende energikilder mulighed for at udfolde deres fulde potentiale med en større omkostningseffektivitet, og hvordan en progressiv konvergens kunne gennemføres;

78.  fremhæver fordelene ved at udveksle bedste praksis mellem medlemsstater om støtteordninger; påpeger, at Det Forenede Kongerige og Italien for nylig har meddelt, at deres støtteordninger er ændret fra et kvotesystem til et afregningssystem, da erfaringer fra lignende geografiske områder har vist, at afregningsstøttemodeller er mindre omkostningskrævende; opfordrer Kommissionen til at inkludere disse aspekter i sin nuværende analyse(5) og sit kommende forslag til retningslinjer;

79.  foreslår, at der bygges videre på eksisterende initiativer, såsom den fælles støtteordning, som Norge og Sverige har indført, for hvor det er nødvendigt gradvist at muliggøre regionale fælles støtteordninger på fælles energimarkeder, såsom Nord Pool;

80.  opfordrer budgetmyndigheden til at tildele Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) tilstrækkelige midler til, at det kan udføre sine opgaver og nå de mål, der er fastsat i forordningen om engrosenergimarkedernes integritet, gennemsigtighed og effektivitet; bemærker, at dette er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af et integreret og gennemsigtigt indre marked for elektricitet og gas i 2014;

o
o   o

81.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
(2) EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1.
(3) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55.
(4) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94.
(5) COM(2012)0271 og ledsagedokumenter; SEC(2008)0057, IEE-undersøgelse: Reshaping »(Quo(ta) vadis, Europe?«.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik