Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2012 om en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse (COM(2012)0722),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning (C(2012)8806),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 6. december 2012 vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet (C(2012)8805),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. juni 2012 om konkrete tiltag til at styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, bl.a. i forbindelse med tredjelande (COM(2012)0351),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2012 med titlen »Årlig vækstundersøgelse 2013« (COM(2012)0750),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 5. februar 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (2013/0025(COD)),

–  der henviser til Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF's) henstillinger vedtaget i februar 2012 om internationale standarder for forebyggelse af hvidvaskning af penge samt finansiering af terrorisme og våbenspredning,

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2012 om efterlysning af konkrete metoder til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse(1),

–  der henviser til rapport af 10. februar 2012 af Richard Murphy FCA med titlen »Closing the European Tax Gap«,

–  der henviser til Rådets resolution af 1. december 1997 om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning og til rapporten fra Gruppen vedrørende en Adfærdskodeks for Erhvervsbeskatning til Rådet af 4. december 2012,

–  der henviser til OECD's rapport med titlen »Addressing Base Erosion and Profit Shifting« (2013),

–  der henviser til Økofin-Rådets konklusioner og rapport om beskatningsspørgsmål til Det Europæiske Råd af 22. juni 2012,

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om samarbejde med udviklingslandene om god forvaltningspraksis på skatteområdet(2),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag(3),

–  der henviser til det kommuniké, der blev udsendt efter mødet mellem G20-landenes finansministre og centralbankchefer i Moskva den 15.-16. februar 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetkontroludvalget (A7-0162/2013),

A.  der henviser til, at det anslås, at den skandaløse sum af 1 mia. EUR i mulige skatteindtægter hvert år går tabt i EU på grund af skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, hvilket udgør en omtrentlig udgift på 2 000 EUR for hver EU-borger hvert år, uden at der træffes passende foranstaltninger som reaktion herpå(5);

B.  der henviser til, at dette tab udgør: en fare for opretholdelsen af en social markedsøkonomi i EU baseret på offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, en trussel mod et velfungerende indre marked, et skår i skattesystemernes effektivitet og retfærdighed i EU og en risiko for den miljøvenlige omlægning af økonomien; der henviser til, at det skaber og yderligere fremmer socialt ødelæggende profitmageri, som fører til stigende ulighed, øger borgernes mistillid til demokratiske institutioner og udvikler et klima af demokratisk underskud;

C.  der henviser til, at en central del af den finanspolitiske bæredygtighed er at sikre vores indtægtsgrundlag;

D.  der henviser til, at skattesvig og skatteunddragelse er ulovlige aktiviteter med sigte på at unddrage sig sine skatteforpligtelser, mens skatteundgåelse på den anden side er lovlig, men upassende udnyttelse af skattesystemet til at mindske eller undgå sine skatteforpligtelser, og aggressiv skatteplanlægning består i at udnytte et skattesystems spidsfindigheder eller den manglende overensstemmelse mellem to eller flere skattesystemer til at mindske sine skatteforpligtelser;

E.  der henviser til, at de forskellige former for skatteundgåelse fremmes af den voksende dematerialisering af økonomien og fører til konkurrenceforvridning, som er skadelig for europæiske virksomheder og for væksten;

F.  der henviser til, at den omfattende skattesvig og skatteundgåelse underminerer borgernes tillid til retfærdigheden og legitimiteten af skatteopkrævningen og skattesystemet som helhed;

G.  der henviser til, at den manglende samordning af skattepolitikkerne i EU medfører betydelige omkostninger og administrative byrder for borgere og virksomheder, der arbejder på tværs af grænserne i EU, og at den kan resultere i utilsigtet ikke-beskatning eller føre til skattesvig og skatteundgåelse;

H.  der henviser til, at de vedvarende forvridninger, som skyldes uigennemsigtig eller skadelig skattepraksis i jurisdiktioner, der fungerer som skattely, kan føre til kunstige pengestrømme og negative virkninger inden for EU's indre marked; der henviser til, at skadelig skattekonkurrence i EU er i åbenlys modstrid med det indre markeds logik; der henviser til, at der er behov for yderligere bestræbelser på at harmonisere skattegrundlagene i en stadigt tættere økonomisk, finanspolitisk og budgetmæssig union;

I.  der henviser til, at lande under støtteprogrammer i de senere år – efter at have optrappet skatteopkrævningen og afskaffet privilegier i overensstemmelse med trojkaens forslag – har oplevet, at mange af deres større virksomheder har forladt landet for at udnytte skattefordele, som tilbydes af andre lande;

J.  der henviser til, at dette i praksis har flyttet skattebyrden over på arbejdstagerne og lavindkomstfamilierne og har tvunget regeringerne til at foretage drastiske nedskæringer i offentlige tjenesteydelser;

K.  der henviser til, at nedlæggelsen af arbejdspladser i de fleste medlemsstaters nationale skatteforvaltninger gennem spareforanstaltninger i løbet af de seneste år har bragt gennemførelsen af Kommissionens handlingsplan i alvorlig fare;

L.  der henviser til, at multinationale selskabers anvendelse af skatteundgåelsespraksis er i strid med princippet om redelig konkurrence og ansvarlig forretningsskik;

M.  der henviser til, at nogle skatteydere har reageret på de skridt, som medlemsstaterne har truffet for at afhjælpe den manglende gennemsigtighed, ved at flytte deres virksomhed eller transaktioner til andre jurisdiktioner, hvor gennemsigtigheden er ringere;

N.  der henviser til, at ensidige nationale tiltag i mange tilfælde har vist sig at være ineffektive, utilstrækkelige og i nogle tilfælde sågar skadelige, og at der derfor er behov for en koordineret og flerstrenget strategi på nationalt, europæisk og internationalt plan; der henviser til, at en effektiv bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning kræver et markant forstærket samarbejde mellem skattemyndighederne i de forskellige medlemsstater og styrket samarbejde mellem skattemyndighederne og andre retshåndhævende myndigheder i en given medlemsstat;

O.  der henviser til – som OECD anfører i sin rapport med titlen »Addressing Base Erosion and Profit Shifting« – at det grundlæggende politiske spørgsmål, der skal behandles, er, at de internationale fælles principper, der bygger på nationale erfaringer, om at dele skattejurisdiktion, ikke har fulgt med udviklingen i det ændrede erhvervsmiljø; der henviser til, at det er nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne spiller en mere aktiv rolle på den internationale scene med henblik på at arbejde for etableringen af internationale standarder på grundlag af principperne om gennemsigtighed, udveksling af information og afskaffelse af skadelige skatteforanstaltninger;

P.  der henviser til, at udviklingslandene ikke har tilstrækkelig forhandlingsstyrke til at tvinge skattely til at samarbejde, udveksle oplysninger og blive mere gennemsigtige;

Q.  der henviser til, at undersøgende journalister, den ikke-statslige sektor og den akademiske verden har medvirket til at sager om skattesvig, skatteunddragelse og skattely er blevet afsløret og bragt til offentlighedens kendskab;

R.  der henviser til, at en styrkelse af midlerne til at opdage skattesvig bør ledsages af en styrkelse af den eksisterende lovgivning om hjælp til inddrivelse af skatter, lighed i skattebehandlingen og gennemførlighed for virksomhederne;

S.  der henviser til, at de europæiske finansministre i februar 2013 på G20-mødet i Moskva lovede at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tackle problemet med skatteundgåelse og bekræftede, at der skal mere til end blot nationale foranstaltninger for at opnå de ønskede virkninger;

T.  der henviser til, at interne afregningspriser, der fører til skatteundgåelse, har negativ indvirkning på udviklingslandenes budgetter ved et påføre dem et anslået tab på ca. 125 mia. EUR i årlige skatteindtægter – næsten det dobbelte af den sum, som de modtager i international bistand;

U.  der henviser til, at lovgivningskompetencen på skatteområdet i øjeblikket ligger hos medlemsstaterne;

1.  glæder sig over Kommissionens handlingsplan og dens henstillinger til medlemsstaterne om straks at træffe samordnede foranstaltninger til bekæmpelse af skattely og aggressiv skatteplanlægning;

2.  glæder sig over den beslutsomhed, som G20-finansministrene udviste med hensyn til at se nærmere på udhulingen af skattegrundlag og overførsel af overskud;

3.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at følge op på deres tilsagn, tage Kommissionens handlingsplan til sig og gennemføre de to henstillinger fuldt ud; insisterer på, at medlemsstaterne går i seriøse forhandlinger, afslutter procedurerne for alle udestående lovforslag og iværksætter foranstaltninger vedrørende spørgsmål om skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse, aggressiv skatteplanlægning og skattely i deres afhængige territorier;

4.  beklager den omstændighed, at det endnu ikke er lykkedes medlemsstaterne at nå til enighed om vigtige lovgivningsmæssige forslag, såsom forslaget fra 2008 om ændring af Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller forslaget fra 2001 til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag;

5.  beklager det hidtidige fravær af væsentlige fremskridt, for så vidt angår beskatning inden for rammerne af forpligtelserne under europluspagten;

6.  hilser Kommissionens initiativ til etablering af en platform for god forvaltningspraksis på skatteområdet velkomment; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af begge henstillinger i alle medlemsstater og til også at høre og inddrage de nationale skatteforvaltninger, arbejdsmarkedsparter og fagforeninger i arbejdet med platformen; opfordrer Kommissionen til årligt at aflægge beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om platformens arbejde og resultater;

7.  mener, at problemets omfang og alvor og de nødvendige foranstaltningers hastende karakter fremhæves af de oplysninger om hemmelige offshore-bankkonti, der blev offentliggjort af det internationale konsortium for undersøgende journalistik i april 2013; opfordrer i lyset af dette på ny til et forstærket europæisk og internationalt tilsagn om gennemsigtighed, som bør føre til en international, bindende multilateral aftale om automatisk udveksling af oplysninger i skattespørgsmål;

EU's rolle på den internationale scene

8.  understreger, at EU bør stille sig i spidsen for drøftelserne om kampen mod skattesvig, skatteundgåelse og skattely i OECD, Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet, G20, G8 og andre relevante multinationale fora; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til på den internationale scene konsekvent at fremhæve den altafgørende betydning af et forstærket samarbejde i kampen mod skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse, aggressiv skatteplanlægning og skattely; understreger, at EU, når det er relevant, bør overtale ikke-EU-lande til at styrke og forbedre effektiviteten i deres respektive skatteopkrævningssystemer ved at tilslutte sig principperne om gennemsigtighed, automatisk informationsudveksling og afskaffelse af skadelige skatteforanstaltninger og støtte dem heri; tilskynder Kommissionen og Rådet til at opgradere deres indsats inden for teknisk bistand og kapacitetsopbygning i udviklingslandene;

9.  mener, at det er altafgørende, at medlemsstaterne giver Kommissionen bemyndigelse til at forhandle skatteaftaler med tredjelande på vegne af EU i stedet for at fortsætte fremgangsmåden med bilaterale forhandlinger, som fører til utilfredsstillende resultater for EU som helhed og ofte også for den pågældende medlemsstat;

10.  understreger, at de medlemsstater, der har modtaget(6) eller søger om økonomisk støtte, er forpligtede til at gennemføre foranstaltninger, der tilsigter at styrke og forbedre deres kapacitet til at opkræve skat samt håndtere problemet med skattesvig og skatteundgåelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide denne forpligtelse til også at omfatte foranstaltninger til at tackle hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning;

11.  opfordrer Kommissionen til at undlade at yde EU-finansiering og sikre, at medlemsstaterne ikke yder statsstøtte eller giver selskaber, der overtræder EU's skatteregler, adgang til offentlige udbud; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kræve offentliggørelse af information om straffe eller domme for skatterelaterede lovovertrædelser for alle virksomheder, der afgiver bud på en offentlig kontrakt; foreslår, at offentlige myndigheder får mulighed for – under overholdelse af de forpligtelser, der er vedtaget under det ændrede direktiv om forsinkede betalinger – at indføje en klausul i en offentlig kontrakt, som gør det muligt for dem at opsige kontrakten, hvis en leverandør senere overtræder forpligtelserne til at overholde skattereglerne;

12.  opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til fælles regler for medlemsstaternes skatteoverenskomster med udviklingslandene for at undgå udhuling af skattegrundlaget i disse lande;

13.  opfordrer Kommissionen til at afsætte flere budgetbevillinger og mere personale til Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion, således at det kan udarbejde EU-politikker og -forslag om dobbelt ikke-beskatning, skatteunddragelse og skattesvig;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres respektive forbindelser med tredjelande at insistere på nøje overholdelse af EU's standarder i skatterelaterede anliggender, især hvad angår fremtidige bilaterale eller multilaterale handelsaftaler;

15.  ser med tilfredshed på den amerikanske lov om overholdelse af skattelovgivningen (Foreign Account Tax Compliance Act (FATCA)) som et første skridt i retning af automatisk udveksling af oplysninger mellem EU og USA for at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse på tværs af grænserne; beklager imidlertid, at der er benyttet en bilateral/mellemstatslig tilgang i forhandlingerne med USA i stedet for en fælles EU-forhandlingsholdning; beklager, at der ikke er fuldstændig gensidighed i informationsudvekslingen; kræver, at EU-borgernes ret til databeskyttelse respekteres i denne sammenhæng;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at gennemgå og på behørig vis gennemføre Den Finansielle Aktionsgruppes henstillinger fra februar 2012;

Det overordnede mål - afhjælpning af skattegabet

17.  opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til at nå et ambitiøst, men realistisk mål om mindst at halvere skattegabet inden 2020, da der derved gradvist vil kunne skabes betydeligt flere skatteindtægter uden en forhøjelse af skattesatserne;

18.  erkender desuden, at en udvidelse af de eksisterende skattegrundlag frem for en forøgelse af skattesatserne eller en indførelse af nye skatter vil kunne skabe yderligere indtægter for medlemsstaterne;

19.  opfordrer Kommissionen til langt om længe at udvikle en omfattende strategi baseret på konkrete lovgivningsforanstaltninger inden for rammerne af de eksisterende traktater for at lukke skattegabet i EU og sikre, at alle selskaber, der driver virksomhed i EU, opfylder deres skattemæssige forpligtelser i alle de medlemsstater, hvor de opererer;

20.  fremhæver, at foranstaltninger til at mindske skattegabet og tackle problemerne med skattely, skatteunddragelse og skatteundgåelse ville føre til fair og gennemsigtige konkurrencevilkår på det indre marked, bidrage til konsolideringen af budgetterne og samtidig mindske statsgældsniveauerne, gøre de nationale skattesystemer mere effektive og retfærdige og forbedre den generelle overholdelse af skattereglerne, både i EU og i udviklingslandene;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre udnyttelsen af Fiscalis-programmet ved at integrere strategien for bekæmpelse af skattegabet heri;

22.  anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at indføre europæiske skatteregler for grænseoverskridende forretningsmodeller og elektronisk handel;

VIGTIGSTE FORANSTALTNINGER FORESLÅET AF EUROPA-PARLAMENTET TIL STRATEGIEN FOR BEKÆMPELSE AF SKATTEGABET:
Skattesvig og skatteunddragelse

23.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige finansielle, ekspertisemæssige og menneskelige ressourcer til deres nationale skatteforvaltninger og skatterevisorer samt afsætte midler til uddannelse af skatteforvaltningernes personale med fokus på grænseoverskridende samarbejde om skattesvig og skatteundgåelse og indføre solide redskaber mod korruption;

24.  opfordrer Kommissionen til omgående at træffe foranstaltninger med henblik på at skabe gennemsigtighed i virksomhedernes skatteindbetalinger ved at forpligte alle multinationale selskaber til at offentliggøre ét enkelt tal, der viser det skattebeløb, de har betalt i hver af de medlemsstater, hvor de driver virksomhed;

25.  understreger vigtigheden af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag ved gradvist at gå fra en frivillig til en obligatorisk ordning, jf. Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag;

26.  er af den opfattelse, at kompetente myndigheder bør træffe foranstaltninger til at suspendere eller tilbagekalde finansielle institutioners og finansielle rådgiveres tilladelse til at udøve virksomhed, hvis de medvirker til skattesvig ved at tilbyde deres kunder produkter eller tjenesteydelser, der muliggør skatteunddragelse, eller hvis de nægter at samarbejde med skattemyndighederne;

27.  glæder sig over Kommissionens medtagelse af skattemæssige lovovertrædelser som prædikatforbrydelser for hvidvaskning af penge, der indgår i det nye direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (2013/0025(COD)), og opfordrer til en hurtig gennemførelse af direktivet; tilskynder Kommissionen til at forelægge forslag om harmoniseret strafferetlig bekæmpelse af skattesvig, særlig hvad angår grænseoverskridende og gensidig efterforskning; gør Kommissionen opmærksom på, at den bør styrke sit samarbejde med andre retshåndhævende EU-organer, navnlig med de myndigheder, der er ansvarlige for bekæmpelse af hvidvaskning af penge samt retssikkerhed og social sikkerhed;

28.  opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning at fjerne enhver hindring for samarbejde og udveksling af skatteoplysninger med EU-institutionerne og mellem medlemsstaterne indbyrdes, samtidig med at der sikres en effektiv beskyttelse af skatteydernes personoplysninger;

29.  opfordrer Kommissionen til at identificere områder, hvor EU-lovgivningen og medlemsstaternes administrative samarbejde kan forbedres med henblik på at reducere skattesvig, herunder gennem hensigtsmæssig brug af Fiscalis-programmet og Customs-programmet;

30.  glæder sig over Rådets vedtagelse af den nye ramme for administrativt samarbejde og tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre den omgående;

31.  tilskynder medlemsstaterne til at søge efter afslørende beviser på skatteunddragelse i andre offentlige registre, som f.eks. databaser over motorkøretøjer, jordbesiddelser, yachter og andre aktiver, og dele disse med andre medlemsstater og med Kommissionen;

32.  fremhæver betydningen af at iværksætte nye strategier og gøre mere effektiv brug af eksisterende EU-strukturer for at forbedre bekæmpelsen af momssvig, navnlig svig ved hjælp af karruselmodellen; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Rådet til omgående at vedtage og gennemføre direktivet om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig;

33.  tilskynder medlemsstaterne til under det nye Fiscalis 2020-program at videreføre og opgradere den samtidige kontrol med henblik på at afsløre og bekæmpe grænseoverskridende skattesvig og til at lette udenlandske repræsentanters tilstedeværelse på skatteforvaltningskontorer og under forvaltningsmæssige undersøgelser; fremhæver betydningen af et stærkere samarbejde mellem skattemyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder, især med henblik på udveksling af oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med efterforskning af hvidvaskning af penge og relateret skattekriminalitet;

34.  minder om, at udryddelsen af den uformelle økonomi ikke kan realiseres, uden der tilbydes hensigtsmæssige incitamenter; foreslår endvidere, at medlemsstaterne via en resultattavle skal aflægge beretning om, hvilke resultater der er opnået med hensyn til at mindske den uformelle økonomis omfang;

35.  støtter Den Internationale Børstilsynsorganisations (IOSCO's) bestræbelser på at indføre identifikatorer for juridiske enheder som et skridt i retning af at sikre finansielle transaktioners sporbarhed og gennemsigtighed, hvilket er afgørende for at lette bekæmpelsen af skattesvig;

36.  bemærker, at afskaffelsen af skattefordele skaber plads til omfattende reformer, der kan føre til et ukompliceret, forståeligt og retfærdigt skattesystem;

37.  gør opmærksom på, at retlige skridt over for skattesvig er besværlige og langvarige, og at dem, der findes skyldige i sidste ende idømmes forholdsvis milde straffe, hvilket gør skattesvig til en temmelig risikofri forbrydelse;

38.  fremhæver e-forvaltningens potentiale til at øge gennemsigtigheden og bekæmpe svig og korruption og dermed beskytte de offentlige midler; understreger behovet for en lovgivning, der muliggør løbende innovation;

39.  opfordrer Kommissionen til specifikt at tackle problemet med aggressiv skatteplanlægning (hybride mismatch) mellem de forskellige skattesystemer, der anvendes i medlemsstaterne;

40.  bemærker imidlertid, at da moms er en »egen indtægt«, har skatteunddragelse på dette område direkte indvirkning på medlemsstaternes økonomier og EU-budgettet; minder om, at momsunddragelse med Revisionsrettens ord er til skade for medlemsstaternes finansielle interesser og har en effekt på EU-budgettet, fordi de momsbaserede egne indtægter herved reduceres, at der kompenseres for dette tab ved hjælp af den BNI-baserede egne indtægt, og at de enkelte medlemsstaters bidrag til EU-budgettet dermed ændres, og at momssvig desuden undergraver det indre markeds funktion og forhindrer fair konkurrence(7);

41.  bemærker, at EU’s momssystem er kilde til en betydelig del af de offentlige indtægter – 21 % i 2009(8) – men at det også forårsager en høj grad af både unødvendige efterlevelsesomkostninger og skatteunddragelse;

42.  påpeger, at opkrævningsmodellen lige siden indførelsen af moms er forblevet uændret; understreger, at en fortsat anvendelse heraf vil føre til betydelige tab, idet denne model er forældet på grund af de mange forandringer, der har været i det teknologiske og økonomiske miljø;

43.  understreger, at det har direkte konsekvenser for beregningen af moms, om toldsystemet fungerer korrekt; er dybt bekymret over, at toldkontrollen i EU ikke fungerer ordentligt, hvilket medfører væsentlige tab af momsindtægter(9); finder det uacceptabelt, at skattemyndighederne i de fleste medlemsstater ikke har nogen direkte adgang til toldoplysninger, hvorfor automatiske krydstjek med skatteoplysninger ikke er mulige; påpeger, at den organiserede kriminalitet er yderst bevidst om svaghederne i det nuværende system;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at træffe foranstaltninger for at muliggøre samfundsnyttig genbrug af midler, der er konfiskeret gennem straffesager om skattesvig og skatteundgåelse; opfordrer derfor til, at en betydelig del af de konfiskerede midler genbruges til samfundsnyttige formål og geninvesteres i lokale og regionale økonomier, der er direkte eller indirekte berørt af skattekriminalitet;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe et miljø, hvor den rolle, som civil samfundet spiller i afsløringen af skattesvig og skattely, er fuldt ud beskyttet, bl.a. gennem oprettelse af effektive systemer til beskyttelse af whistleblowers og journalistiske kilder;

Skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning

46.  opfordrer medlemsstaterne til som et prioriteret anliggende at vedtage og gennemføre det ændrede rentebeskatningsdirektiv for at lukke smuthullerne i det eksisterende direktiv og kunne forebygge skattesvig bedre;

47.  glæder sig over de internationale drøftelser om opdatering af OECD's retningslinjer for koncerninterne afregningspriser (OECD guidelines on transfer pricing), dvs. overførsel af overskud til skattely med henblik på at undgå at betale skat i både de udviklede lande og udviklingslandene; anmoder indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe omgående foranstaltninger og revidere de nuværende regler for koncernintern afregning, især for så vidt angår overførsel af risiko og immaterielle aktiver, kunstig opsplitning af ejerskab af aktiver mellem juridiske personer i en gruppe og transaktioner mellem disse personer, som sjældent ville finde sted mellem uafhængige; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle systemet for forhåndsprisgodkendelse, som finder anvendelse på interne afregningspriser, hvorved der ville blive føjet et nyt krav til de eksisterende forpligtelser i henhold til retningslinjerne for dokumentation for interne afregningspriser i EU; foreslår, at dokumentationen og kravene til de periodiske angivelser bør være mere omfattende for transaktioner med jurisdiktioner, der er opført på den sorte liste;

48.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til regnskabsaflæggelse for hvert enkelt land under regnskabs- og gennemsigtighedsdirektiverne; opfordrer Kommissionen til som et næste skridt at indføre regnskabsaflæggelse for hvert enkelt land for tværnationale selskaber i alle sektorer og øge gennemsigtigheden i betalingstransaktionerne – ved at kræve offentliggørelse af information om f.eks. karakteren af selskabets aktiviteter og dets geografiske placering, omsætning, antal medarbejdere opgjort som fuldtidsækvivalenter, overskud eller underskud før skat, skat af overskud eller underskud samt offentlige tilskud modtaget per land til hele gruppens omsætning – med henblik på at kunne kontrollere overholdelsen af reglerne for koncerninterne afregningspriser;

49.  opfordrer til, at forslaget om ændring af direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge suppleres med indførelsen af en forpligtelse til at oprette offentligt tilgængelige statslige registre over det reelle ejerskab af selskaber, truster, fonde og andre lignende retlige enheder;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre effektiviteten af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning ved at bringe emner op på rådsniveau, hvis der er presserende behov for politiske beslutninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gribe aktivt ind i tilfælde, hvor Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen ikke kan nå til enighed om procedurerne for afskaffelse af misforhold mellem de nationale skattesystemer;

51.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde og fremme en adfærdskodeks for revisorer og rådgivere; opfordrer revisionsselskaber til at advare de nationale skatteforvaltninger, hvis der ved den reviderede virksomhed findes tegn på aggressiv skatteplanlægning;

52.  er af den opfattelse, at revisorer ikke bør have lov at yde forbudte, ikke-revisionsrelaterede ydelser, og at skatterådgivning, der vedrører transaktioners udformning, og rådgivning i skattespørgsmål skal betragtes som sådanne;

53.  henviser til, at korrekt identificering af skatteydere er afgørende for en vellykket udveksling af oplysninger mellem de nationale skatteforvaltninger; opfordrer Kommissionen til at fremskynde oprettelsen af et EU-skatteregistreringsnummer (TIN), som gælder for alle juridiske og fysiske personer, der beskæftiger sig med grænseoverskridende transaktioner; er af den opfattelse, at TIN bør være knyttet til en international åben database for momsinformationsudvekslingssystemet (VIES) og medvirke til at identificere ubetalte skatter og afgifter og andre undgåede forpligtelser;

54.  opfordrer Kommissionen til i 2013 at forelægge et forslag om ændring af moder-datterselskabsdirektivet og direktivet om renter og royalties med henblik på at ændre og tilpasse antimisbrugsklausulerne i begge direktiver og udrydde dobbelt ikke-beskatning, som muliggøres af hybride foretagender og finansielle instrumenter i EU;

55.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre Kommissionens forslag om at indføre en generel bestemmelse om bekæmpelse af misbrug for at modvirke aggressiv skatteplanlægning og til at indsætte en klausul herom i deres dobbeltbeskatningsoverenskomster for at forhindre tilfælde af dobbelt ikke-beskatning; opfordrer medlemsstaterne til at ignorere eventuelle skattefordele i forbindelse med fiktive arrangementer eller arrangementer uden reelt forretningsmæssigt indhold; foreslår, at der indledes arbejde med henblik på at få udarbejdet et standardiseret regelsæt for medlemsstaterne om forebyggelse af dobbeltbeskatning;

56.  glæder sig over Kommissionens arbejde med at få skabt en europæisk kodeks for skatteydere; er af den opfattelse, at denne kodeks vil bidrage til at øge legitimiteten og gennemskueligheden af det givne skattesystem, forbedre samarbejdet, tilliden og fortroligheden mellem skatteforvaltninger og skatteydere og bistå skatteyderne ved at sikre større gennemsigtighed med hensyn til deres rettigheder og forpligtelser;

57.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe effektive mekanismer til skatteopkrævning, som minimerer afstanden mellem skatteydere og skattemyndigheder og maksimerer brugen af moderne teknologi; tilskynder Kommissionen til at sætte ind over for kompleksiteten i beskatningen af e-handelsvarer ved at udvikle hensigtsmæssige EU-standarder;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at lobbyvirksomhed i den finansielle sektor, som ofte fører til lovlig skatteundgåelse og aggressive skatteplanlægningsordninger, bliver gjort så gennemsigtig som muligt;

59.  opfordrer Kommissionen til at regulere de finansielle strømme fra medlemsstaterne til tredjelande, som er arrangeret med sigte på skatteundgåelse, og etablere en afbalanceret og konkurrencedygtig skattepolitisk ramme;

60.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger over for virksomhedernes enheder for aggressiv skatteplanlægning, især i sektoren for finansielle tjenester;

61.  opfordrer Kommissionen til at foretage en dybtgående undersøgelse af forskellen mellem formelle og faktiske selskabsskatter i medlemsstaterne for at sikre, at debatten om skatteharmonisering baseres på objektive data;

62.  opfordrer medlemsstaterne til at meddele og offentliggøre de nationale skattemyndigheders individuelle skattemæssige afgørelser for tværnationale selskaber; insisterer på, at medlemsstaterne skal stille strenge saglige krav til tværnationale selskaber i forbindelse med udarbejdelse af skatteafgørelser;

63.  konstaterer og bemærker med bekymring, at selv om truster ofte bruges som kanaler til skatteunddragelse, kræver de fleste lande ikke, at retlige foranstaltninger registreres; opfordrer EU til at indføre et europæisk register for truster og andre anonyme enheder, da dette er en forudsætning for at løse problemet med skatteunddragelse;

Skattely

64.  opfordrer til indførelse af en fælles EU-tilgang til skattely;

65.  glæder sig over Kommissionens vilje til at fremme automatisk udveksling af oplysninger som den fremtidige europæiske og internationale standard for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger i forbindelse med skatteanliggender; opfordrer endnu en gang til, at der for at sætte ind mod illegale kapitalstrømme, skatteunddragelse og skatteundgåelse træffes foranstaltninger, der går ud over OECD's rammer, i betragtning af deres forskellige mangler; beklager dybt, at OECD gør det muligt for regeringer at undgå organisationens sorte liste, blot de lover at efterleve principperne om udveksling af oplysninger, uden at det kontrolleres, at disse principper reelt omsættes til praksis; mener ligeledes, at kravet om indgåelse af aftaler med 12 andre lande, således at regeringerne kan blive taget af den sorte liste er vilkårligt, idet det ikke er kædet sammen med nogen kvalitative indikatorer, der kan gøre det muligt at foretage en objektiv vurdering af, om principperne for god forvaltningspraksis efterleves;

66.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en klar definition af skattely og et sæt fælles kriterier for at definere skattely samt hensigtsmæssige foranstaltninger gældende for bestemte jurisdiktioner, som kan gennemføres senest den 31. december 2014, og til at sikre, at de anvendes konsekvent i al EU-lovgivning; foreslår, at definitionen baseres på OECD's standarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger samt på adfærdskodeksens principper og kriterier; mener i denne forbindelse, at en jurisdiktion skal betragtes som et skattely, hvis flere af følgende indikatorer er opfyldt:

67.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden den 31. december 2014 at indsamle og opstille en offentlig EU-sortliste over skattely; opfordrer i denne forbindelse de relevante myndigheder til at:

Den internationale dimension

68.  er af den opfattelse, at minimumsstandarderne i Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis, også udtrykkeligt bør gælde for medlemsstaterne;

69.  tilskynder medlemsstaterne til, navnlig gennem kapacitetsopbygningsforanstaltninger, at tilbyde samarbejde og bistand til udviklingstredjelande, som ikke er skattely, for at hjælpe dem med at tackle skattesvig og skatteundgåelse effektivt; støtter Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om i dette øjemed at stille skatteeksperter til rådighed for disse lande i en begrænset periode;

70.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at bidrage til videreudviklingen af OECD's projekt vedrørende udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud ved at dele analyser om problematiske skatteordninger i og mellem medlemsstaterne og om hvilke ændringer, der er behov for i medlemsstaterne og på EU-plan for at undgå skattesvig og skatteunddragelse og enhver form for aggressiv skatteplanlægning; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning om denne proces til Rådet og Parlamentet;

71.  understreger nødvendigheden af, at der mobiliseres og sikres skatteindtægter i udviklingslandene for at nå 2015-målene, idet skatteindtægter er mere forudsigelige og holdbare end udenlandsk bistand og hjælp til gældsnedbringelse; bemærker dog, at skattetrykket (skat/BNP) er lavt i de fleste udviklingslande, som står over for sociale, politiske og administrative vanskeligheder i forbindelse med etableringen af et forsvarligt offentligt finansieringssystem, hvilket gør dem særligt sårbare over for enkelte skatteyderes og selskabers skatteunddragelse og skatteundgåelse;

72.  bemærker med bekymring, at mange udviklingslande befinder sig i en meget svag forhandlingsposition over for visse investorer i udenlandske direkte investeringer, som »shopper rundt« efter skattesubsidier og -fritagelser; mener, at selskaber, der foretager betragtelige investeringer, bør pålægges at indgå præcise forpligtelser vedrørende projekternes positive følgevirkninger i form af lokal og/eller national økonomisk og social udvikling;

73.  påpeger, at ulovlig udstrømning af kapital er en af de vigtigste forklaringer på udviklingslandenes gældsætning, og at aggressiv skatteplanlægning er i modstrid med princippet om virksomhedernes sociale ansvar;

74.  bemærker, at skattesystemerne i mange udviklingslande ikke er i overensstemmelse med internationale standarder (og i stedet udviser svage beskatningsbeføjelser og ineffektivitet i skatteforvaltningen, udbredt korruption, utilstrækkelig kapacitet til at indføre og opretholde velfungerende skatteregistre osv.); opfordrer EU til at øge sin bistand inden for rammerne af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), for så vidt angår skatteforvaltning og håndtering af international skattesvig og overdreven optimering, ved at opbygge udviklingslandenes kapacitet til at afsløre og retsforfølge uhensigtsmæssig praksis gennem et stærkere samarbejde om skatteforvaltning; finder endvidere, at der bør ydes støtte til økonomisk omstilling i de udviklingslande, der fungerer som skattely;

75.  ser med tilfredshed på de første skridt i form af Det Globale Forums (GF) peer reviews om skatteunddragelse; mener dog, at GF-standarderne, hvis de fokuserer på OECD's system for udveksling af information »efter anmodning«, ikke vil kunne dæmme op for de ulovlige finansielle strømme;

76.  påpeger, at dobbeltbeskatningsaftaler, der fremmer en bilateral tilgang frem for en multilateral tilgang til tværnationale skattespørgsmål, risikerer at fremme koncernintern afregning og regelarbitrage; opfordrer derfor Kommissionen til at afstå fra at fremme sådanne aftaler i stedet for aftaler om udveksling af skatteoplysninger, da de som regel resulterer i tab af skatteindtægter for udviklingslandene på grund af lavere kildeskattesatser på udbytte, renter og royalties;

o
o   o

77.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, OECD og FN's ekspertgruppe inden for internationalt samarbejde på skatteområdet, OLAF-Overvågningsudvalget og OLAF.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0137. (2) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 37. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0135. (4) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 29. (5) http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/publications/studies/index_en.htm. (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpet økonomisk og budgetmæssigt tilsyn med medlemsstater, der er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet i euroområdet. (7) Revisionsrettens særberetning nr. 13/2011, s. 11, pkt. 5. (8) Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling A (Økonomisk og Videnskabelig Politik): »Simplifying and Modernising VAT in the Digital Single Market«, (IP/A/IMCO/ST/2012_03), september 2012, http://www.europarl.europa.eu/committees/en/studiesdownload.html?languageDocument=EN&file=75179. (9) Ifølge Revisionsrettens særberetning nr. 13/2011, tegnede anvendelsen af toldprocedure 42 sig alene for et ekstrapoleret tab på ca. 2 200 mio. EUR i 2009 i de syv medlemsstater, der blev underkastet revision, hvilket svarer til 29 % af den moms, der teoretisk set kan pålægges den afgiftspligtige værdi af samtlige varer, der blev importeret under toldprocedure 42 i de pågældende syv EU-medlemsstater i 2009.