Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2 og 3,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 8, 45, 165 og 166,

–  der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder og navnlig artikel 21, 23 og 25,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 »Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015« (COM(2010)0491),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 »En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse« (COM(2010)0682),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. juni 2010 om et nyt afsæt for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien (COM(2010)0296),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om fremme af arbejdstageres mobilitet i Den Europæiske Union(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0164/2013),

A.  der henviser til, at retten til at leve og arbejde i et andet land i Den Europæiske Union er én af Unionens grundlæggende frihedsrettigheder, der er garanteret borgerne i Den Europæiske Union i traktaten om Den Europæiske Union, og til, at mobilitet er et mangefacetteret fænomen, der har økonomiske, sociale og familiemæssige dimensioner,

B.  der henviser til arbejdstageres mobilitet og uddannelsesrelateret mobilitet bidrager til at give borgerne et tættere forhold til deres EU-borgerskab, og at den samtidig udgør et europæisk princip for opnåelse af samhørighed og solidaritet i hele EU;

C.  der henviser til, at især Erasmusprogrammet, der siden 1987 har gjort det muligt for mere end 2,2 mio. EU-borgere at studere i udlandet, også kan yde et yderst positivt bidrag til arbejdstagernes grænseoverskridende mobilitet efter endt uddannelse, og til, at væksten inden for uddannelse og erhvervsuddannelse for kvinder øger deres mobilitet;

D.  der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise har indvirket negativt på EU’s arbejdsmarked, især hvad angår beskæftigelsestal og muligheden for frit at flytte sig og søge beskæftigelse svarende til éns uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, idet kvinder er en af de hårdest ramte grupper;

E.  der henviser til, at arbejdsløsheden blandt kvinder i EU ifølge de seneste tilgængelige tal er på 10,7 % (22,7 % blandt kvinder under 25 år);

F.  der henviser til, at erhvervsrelateret mobilitet er et af EU's strategiske mål, eftersom den øger det indre markeds effektivitet og bidrager til at forbedre faglige kvalifikationer og beskæftigelse, som er nøgleelementer i det økonomiske og sociale fremskridt;

G.  der henviser til, at der er stor forskel mellem kønnene, hvad angår arbejdstagernes mobilitet inden for EU; mænd flytter langt oftere end kvinder på grund af job eller joboverførsel (44 % sammenlignet med 27 %), mens kvinder oftere er forpligtet til at afbryde deres karriere i forbindelse med flytning over lange afstande for at følge deres partner;

H.  der henviser til, at kønsopdelingen på arbejdsmarkedet, manglen på passende arbejdsvilkår, kønsbestemte lønforskelle, utilstrækkelige foranstaltninger til at gøre det lettere at forene familie- og arbejdsliv, fasttømrede stereotyper og risikoen for diskrimination på grund af køn er betydelige hindringer for kvinders mobilitet i beskæftigelseshenseende; der henviser til, at faktorer relateret til familie, de betragtelige forskelle imellem medlemsstaterne med hensyn til familieydelser, sociale netværker, pasningsfaciliteter for børn og andre omsorgskrævende - især mangel på eller utilstrækkelighed i offentlige udbud af børnehaver, vuggestuer eller offentlige fritidsaktiviteter for børn, boligforhold og lokale forhold samt andre hindringer (sprog, manglende bevidsthed om rettigheder) udgør yderligere barrierer, der hindrer kvinder i at udøve deres ret til fri bevægelighed, ophold og arbejde over hele Europa,

I.  der henviser til, at kvinder oftere end mænd udsættes for sociale risici i løbet af deres liv, hvilket medfører en stigning i fattigdom blandt kvinder; der henviser til, at de seneste tal viser, at kvinder i EU tjener 16,4 % mindre end mænd, og at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, idet lønforskellene varierer mellem 1,9 % og 27,6 %(3)

J.  der henviser til, at mangesidige politiske løsninger, der omfatter livslang læring, forening af arbejds-, familie- og privatliv (især for enlige mødre), og som bekæmper usikre ansættelsesforhold og fremmer arbejdspladser med fulde rettigheder, et offentligt sundhedsvæsen, et offentligt socialsikringssystem og forskellige praksisser for tilrettelæggelse af arbejdstiden på kvinders anmodning er nødvendige for at forbedre integrationen af kvinder på arbejdsmarkedet;

K.  der henviser til, at uddannelse af høj kvalitet giver kvinder bedre beskæftigelsesudsigter, forbedrede kvalifikationer og nøglekompetencer på et givet område; der henviser til, at det også letter deres deltagelse i samfundet og kulturelle aktiviteter og sikrer bedre betaling på arbejdsmarkedet,

L.  der henviser til, at uddannelsesmobilitet bidrager til at fremme beskæftigelsesmobilitet og øge mulighederne på arbejdsmarkedet og skal være tilgængelig for alle, herunder kvinder med et lavt kvalifikationsniveau;

1.  understreger nødvendigheden af at øge bevidstheden om kvinders situation i de forskellige aldersgrupper i forbindelse med EU's politikker på områderne for uddannelse, integration i samfundet, midler til at bringe familie- og arbejdsliv i balance, migration og beskæftigelse, fattigdom og sundhedspleje og i dets politikker for social beskyttelse, for at beskytte kvinders rettigheder, at fremme ligestilling og lige beskæftigelsesmuligheder for mænd og kvinder, at sikre arbejdsvilkår, lige adgang og karrieremuligheder, herunder anvendelsen af de samme udvælgelseskriterier i forbindelse med beskæftigelse, at lægge mere vægt på kvinders situation i beslutningsprocessen og bekæmpe alle formere for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, såsom kønsopdeling og løndiskrimination, navnlig ved at fremme livslang læring, bekæmpe usikre ansættelsesforhold og fremme arbejde med rettigheder, arbejdstider, der kan skabe balance mellem arbejds- og familieliv, et offentligt sundhedsvæsen, et offentligt socialsikringssystem og forskellige praksisser for tilrettelæggelse af arbejdstiden på kvinders anmodning;

2.  understreger anerkendelsen af den merværdi, som uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet udgør for EU; understreger, at det i betragtning af følgerne af den økonomiske krise har vist sig at være mere nødvendigt at informere om jobmuligheder i forhold til udbuddet på arbejdsmarkedet, samt at forbedre kvinders evne til inden for rammerne af et erhvervsskifte at tilpasse sig til nye krav, som stilles i forbindelse med nye karrieremuligheder;

3.  mener, at fremme af uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder kan bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-hovedmålet om at øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år til 75 %, bl.a. gennem større deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere samt bedre integration af indvandrere;

4.  opfordrer medlemsstaterne til under udarbejdelsen af deres nationale strategier og reformprogrammer at inkludere bestemmelser til at sikre gennemsigtighed og information vedrørende kvinders og deres familiemedlemmers rettigheder, hvad angår mobilitet;

5.  mener, at den erhvervsrelaterede mobilitet ikke må være til ulempe for kvinder for så vidt angår sikringen af sociale rettigheder, og at offentlige pensionsordninger derfor bør sikres og overføres landene imellem, samtidig med at forskellige pensionsordninger bør anerkendes i hele Unionen;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at indsamle og analysere oplysninger vedrørende vanskeligheder i forbindelse med kvinders mobilitet samt omfang og struktur heraf, at øge opmærksomheden på og sprede oplysninger om fordelene ved erhvervsrelateret mobilitet på deres nationale markeder samt fordelene ved uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet i udlandet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge situationen for bureauer og organisationer, der tilbyder job til arbejdstagere fra andre medlemsstater, og til at opspore potentielle illegale eller sorte job eller bureauer/organisationer, der udbyder fiktive job;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at indberette oplysninger om køn i forbindelse med erhvervsrelateret mobilitet og medtage bestemmelser om fremme af ligestilling mellem kønnene, for så vidt angår erhvervsrelateret mobilitet, når de udformer deres nationale politikker og deres nationale reformprogrammer, idet der bør lægges særlig vægt på planlægning og gennemførelse af nationale eller regionale operationelle programmer, der finansieres af Den Europæiske Socialfond i 2014-2020-programmeringsperioden og derefter; minder om sin beslutning af 23. oktober 2012, der støtter Kommissionens forslag om at øremærke 25 % af de samlede bevillinger til samhørighedspolitikken til ESF(4);

8.  understreger, at hvis dette spørgsmål defineres som et specifikt mål for disse programmer eller fremstår som en særlig horisontal prioritering, vil god praksis begynde at dukke op, og flere foranstaltninger vil give resultater på regionalt og/eller lokalt plan;

9.  påpeger, at det for at fremme beskæftigelse er nødvendigt at sætte særligt fokus på et grænseoverskridende samarbejde og udveksling af god praksis mellem uddannelsesinstitutioner og faglige organer i medlemsstaterne for herigennem at styrke lighed og integration i skolesystemerne;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at forstærke indsatsen og samarbejdet med særlig vægt på adgang til oplysninger og rådgivning for at bekæmpe menneskehandel via internationale netværk, der opsøger arbejdstagere, navnlig kvinder, og giver dem falske forhåbninger om et job, der enten ikke findes, eller som udsætter dem for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangstjenester (tiggeri, slaveri, andre former for slaveri såsom husslaveri, kriminalitet eller organfjernelse);

11.  påpeger, at mobiliteten bør baseres på lighed mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race, oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller helbredstilstand;

12.  påpeger, at kvinder, der flytter udenlands på grund af job, der involverer husligt arbejde og pasning af børn, handicappede eller ældre, ofte ansættes uden kontrakt eller arbejder illegalt og som følge heraf ikke har nogen rettigheder eller krav på social sikkerhed, sundhedsforsorg, en passende pension eller andre goder i forbindelse med pensionsbidrag;

13.  opfordrer arbejdsmarkedets parter, medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte en forbedring af ligestillingsaspekterne i kollektive overenskomster blandt andet ved at fremme retten til fleksible arbejdstider, børnepasningsordninger, mentorordninger for kvindelige arbejdstagere, foranstaltninger til at øge kvinders repræsentation i overenskomstforhandlingerne og ved at vurdere virkningen af kollektive overenskomster på kvindernes situation;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at overvåge situationen for arbejdstagere, der passer børn eller andre omsorgskrævende; opfordrer til at give alle nødvendige oplysninger til de kvinder, der flytter udenlands på grund af sådanne job, herunder hvad angår adgang til arbejdspladser og uddannelse på det relevante område samt sociale rettigheder og sundhedsforsorg; opfordrer til at yde disse kvinder rådgivning med hensyn til legale beskæftigelsesmuligheder og advare om de mulige farer på det illegale arbejdsmarked;

15.  understreger, at de europæiske politikker ligeledes bør sikre passende leve- og arbejdsvilkår for de kvinder, der udfører midlertidigt arbejde inden for landbruget, herunder boligforhold, social sikring, lægehjælp, sundhedsydelser, forening af familie- og arbejdsliv og en anstændig løn; understreger behovet for at bekæmpe den form for udnyttelse, som mange af disse kvinder udsættes for;

16.  fremhæver, at kvinder, der flytter til udlandet for beskæftigelse, ofte får tilbudt de mest underordnede job på arbejdsmarkedet, hvad angår ekspertise, løn og prestige, og at kvinders migration på grund af arbejde ofte er koncentreret omkring nogle få kvindedominerede beskæftigelsesområder med traditionelle kønsroller; opfordrer derfor medlemsstaterne til at holde skarpt øje for at sikre hensigtsmæssige kontraktlige løsninger og modvirke overdreven brug af atypiske kontraktformer;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med henblik på at finde metoder til forebyggelse af eller kompensation for visse konsekvenser, som den erhvervsrelaterede mobilitet kan have i nogle medlemsstater på visse områder (f.eks. mobiliteten af sundhedspersonale, hvoraf størstedelen er kvinder), og som kan krænke menneskerettighederne i oprindelseslandet;

18.  finder, at det er af afgørende betydning, at kvinder, der flytter til udlandet, får mulighed for at tage deres erhvervede socialsikringsrettigheder med sig, således at de kan få reel gavn heraf.

19.  gør opmærksom på de væsentlige forskelle medlemsstaterne imellem, hvad angår børnebidrag og sociale rettigheder, og bemærker, at disse forskelle kan være en reel hindring for arbejdsmobiliteten for mænd og kvinder, der skal forsørge en familie;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og faglige kvalifikationer og til at forenkle anerkendelsesprocedurerne;

21.  påpeger, at det i tilfælde, hvor det ikke er selve godkendelsen, der er det vigtigste problem, men snarere den langvarige karakter af anerkendelsesproceduren, kan forpurre starten i et nyt EU-værtsland;

22.  udtrykker sin bekymring over det store »hjernespild« blandt kvinder, dvs. underudnyttelse af de kvalifikationer, som kvinder, der flytter til udlandet, besidder, hvilket er særlig udtalt inden for den meget kvindedominerede plejesektor og sektoren for husligt arbejde;

23.  understreger behovet for at sikre, at der findes klare regler med henblik på at lette kvinders adgang til overordnede lederstillinger og fremhæver, at øget tilstedeværelse af kvinder i virksomhedsbestyrelser øger konkurrenceevnen og produktiviteten; glæder sig derfor over Kommissionens forslag om at tilstræbe en minimumsandel af kvinder på 40 % blandt menige bestyrelsesmedlemmer af europæiske børsnoterede virksomheder med mindst 250 ansatte og med en samlet årlig omsætning på mere end 50 mio. EUR inden 2020;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre registrering og korrektion af krænkelser af kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet og effektivt at straffe disse krænkelser samt til at forsyne kvinder, der opholder sig i udlandet på grund af arbejde, med alle nødvendige oplysninger, herunder hvad angår adgang til arbejdspladser og uddannelse på dette område samt sociale rettigheder og sundhedsforsorg, og til at yde rådgivning med hensyn til beskæftigelsesmuligheder og sociale boligprogrammer, uden at det koster ekstra;

25.  opfordrer Kommissionen til at overvåge og regelmæssigt aflægge rapport om, hvordan EU-midler med fokus på uddannelse og erhvervsuddannelse, uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet samt deltagelse på arbejdsmarkedet bliver anvendt af kvinder og mænd; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at reagere hurtigt i tilfælde af en skæv fordeling;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, som kan afhjælpe de hindringer, som kvinder står over for med hensyn til deres karrieremæssige og sociale muligheder i de lande, som de er flyttet til, og som ikke er deres oprindelsesland;

27.  minder om, at kvinder, herunder kvindelige migrerende arbejdstagere, i højere grad er udsat for deltidsarbejde uden selv at have valgt det, end mænd (i 2011 arbejdede 32,1 % af kvinderne sammenlignet med 9 % af mændene i EU på deltid); anmoder medlemsstaterne om at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at få arbejdsgivere til at afholde sig fra deltidsansættelser (ved krav om begrundelse, ophævelse af visse skattefordele ...) og om at styrke rettighederne for de kvinder, der ikke kan undgå deltidsarbejde (beskæftigelsesprioritering, præmie i tilfælde af opsigelse m.m.);

28.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke EU's politik for bekæmpelse af direkte og indirekte diskrimination imod migrantarbejdstagere i EU og navnlig kvinder, som opholder sig i en anden medlemsstat, og misbrug af deres rettigheder som følge af deres egne utilstrækkelige sprogkundskaber og de love, der gælder for deres beskæftigelse i værtsmedlemsstaten;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med støtte fra lokale aktører, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner at gøre kvinder mere bevidste om de muligheder, der ligger i arbejdskraftens mobilitet, navnlig hvad angår personlig udvikling, karriereplanlægning og deres rettigheder, når de af beskæftigelsesmæssige årsager flytter fra en medlemsstat til en anden;

30.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette kontaktpunkter for mobile arbejdstagere, der arbejder hjemme eller inden for plejesektoren med individuelle ansættelsesforhold, for at give dem værktøjerne til at etablere et netværk, der sætter dem i stand til at holde sig informeret om deres rettigheder, og til at støtte ikke-statslige organisationer, der er aktive på området;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at lette procedurerne, således at lokale og regionale myndigheder kan:

32.  fremhæver, at de kønsbestemte lønforskelle er skadelige både for økonomien og for den enkelte; understreger, at den kønsbestemte lønforskel delvis skyldes, at de sektorer, hvor kvinder er overrepræsenterede, ofte har lavere lønninger;

33.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre lønningstendenser mere gennemsigtige især ved at fremme kollektive overenskomstforhandlinger for at afværge vedholdende eller voksende lønforskelle herunder følgevirkninger for pensionsopsparinger i oprindelsesmedlemsstaten og værtsmedlemsstaten, og til at tage de nødvendige skridt til at udligne disse lønforskelle; opfordrer Kommissionen til at foreslå nye foranstaltninger i form af sanktioner og effektiv begrænsning af lønforskelle mellem mænd og kvinder og til at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(5) samt til at revidere den eksisterende lovgivning om kønsbestemte lønforskelle (direktiv 2006/54/EF) som krævet af Parlamentet i dets beslutning af 13. marts 2012; opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at udarbejde politikker, der fokuserer på kvinders integration på arbejdsmarkedet og fremmer lige muligheder for mobilitet, med henblik på at udrydde de kønsbestemte lønforskelle;

34.  understreger, at opdragelse af børn kræver en ansvarsdeling mellem mænd og kvinder og samfundet som helhed, og opfordrer medlemsstaterne til over for arbejdstagere, der flytter med en ægtefælle eller partner og/eller børn, uanset lønniveau eller kvalifikationer, at stille oplysninger til rådighed vedrørende familieydelser i værtsmedlemsstaten, offentlige pasningsfaciliteter for børn og andre omsorgskrævende, børnehaveklasser, skoler og lægetjenester tillige med fri adgang til offentlige beskæftigelsestjenester i henhold til de gældende nationale bestemmelser for at hjælpe ægtefæller eller partnere, der flytter til en anden medlemsstat for at finde arbejde; understreger på ny behovet for at sikre retten til familiesammenføring;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette infrastrukturelle foranstaltninger for at støtte mobile arbejdstagere med familier, som vedrører adgang til uddannelse og børnepasning, social sikring og samfundsgoder; opfordrer både afgivende og modtagende medlemsstater til at udvikle mekanismer til integration og reintegration af meget mobile arbejdstagere og deres familie; understreger, at arbejdsgivere i højere grad bør anerkende værdien af de interkulturelle kompetencer, som kvinder, der flytter til udlandet, erhverver sig;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe fattigdom blandt og social udstødelse af kvinder i alle aldersgrupper; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at forhindre feminisering af fattigdommen ved at fremme beskæftigelse og iværksætterånd blandt kvinder, bekæmpe lønforskelle og lette foreningen af arbejds- og familiemæssige forpligtelser ved at oprette børnepasningsordninger;

37.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at lægge særlig vægt på problemet med fattigdom blandt ældre kvinder, som skyldes, at de modtager mindre i pension, bl.a. som følge af ledighedsperioder, som de har haft for at passe deres børn og andre omsorgskrævende familiemedlemmer;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde arbejdsgivere til at give kvinder mere fleksible arbejdstider, navnlig de kvinder, hvis børn er blevet i oprindelseslandet, for derved at give dem mulighed for at opretholde en reel og fysisk forbindelse til deres børn;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme fjernarbejde inden for virksomheder og det offentlige med rimelige løn- og ansættelsesvilkår for at forhindre afbrydelser i karrieren i forbindelse med partnerens mobilitet;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at bidrage aktivt til at fjerne hindringer for arbejdstagernes mobilitet ved at tilbyde deres familiemedlemmer og deres partnere relevante tilbud, såsom kurser, for at lette deres integration på lang sigt i det nye sociale og kulturelle miljø, for eksempel sprogkurser og erhvervsuddannelser, for at sikre deres uafhængighed og værdighed;

41.  understreger behovet for at tiltrække kvinder til uddannelse og erhvervsuddannelse i MINT-erhvervene (matematik, informatik, nye teknologier) for at overvinde kønsopdeling på arbejdsmarkedet og løndiskrimination; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme erhvervsuddannelser og erhverv, der kræver videnskabelige, tekniske, ingeniørmæssige og matematiske færdigheder, blandt kvinder fra en tidlig alder for at sikre en bedre beskæftigelsesegnethed samt lette overgangen mellem uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse; opfordrer derfor medlemsstaterne til at yde eller videreudvikle erhvervs- og karrierevejledning af høj kvalitet, der kan bistå kvinder i denne henseende;

42.  fremhæver den positive virkning af på et tidligt tidspunkt at tiltrække kvinder til erhverv i nøgleindustrier med et stort jobpotentiale, navnlig den grønne økonomi, social- og sundhedssektoren og den digitale økonomi;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at håndtere kønsopdelingen i forskellige sektorer både ved på et tidligt tidspunkt at motivere enkeltpersoner til at søge til de relevante sektorer og ved at arbejde med de forhold, der gør de pågældende sektorer mindre attraktive for kvinder eller mænd, såsom på den ene side arbejdsvilkår, der er uforenelige med plejeansvar, og på den anden side løn;

44.  gentager sin opfordring til alle medlemsstater om at fremme lærings- og beskæftigelsesmobilitet ved at: a) øge bevidstheden og gøre oplysninger let tilgængelige for alle; b) fremhæve merværdien ved mobilitet tidligt i uddannelsesforløbet; c) sikre, at læringsresultaterne fra mobilitetseksperimenter mellem medlemsstaterne gøres formelt gældende; d) reducere de administrative byrder og stimulere samarbejdet mellem de relevante myndigheder medlemsstaterne imellem og e) anerkende udlandsophold i det samlede antal pensionspoints i oprindelsesmedlemsstaten;

45.  opfordrer Kommissionen til at lægge vægt på alle dimensioner inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse med henblik på at forbedre kvaliteten af uddannelse og herigennem skabe forbedrede fremtidsperspektiver for beskæftigelse;

46.  konstaterer, at siden Erasmusprogrammet blev søsat i 1987, har det alene gjort det muligt for over 2,2 millioner studerende at bevæge sig inden for EU og ydet et væsentligt bidrag til mobiliteten inden for europæiske højere uddannelser; slår derfor til lyd for, at der i forbindelse med de fremtidige finansielle overslag afsættes passende økonomisk dækning til samtlige programmer til fremme af mobilitet og uddannelse; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med aktivt at støtte europæiske og internationale uddannelses- og studieprogrammer og programmer såsom Grundtvig-, Comenius-, Leonardo da Vinci-, Jean Monet- og Erasmusprogrammerne for at fremme uddannelses- og beskæftigelsesmobiliteten for kvinder i EU og gøre det muligt også for undervisere at tilbringe en periode af deres karriere i en anden EU-medlemsstat og således bidrage til at udvikle bevidsthed om EU-borgerskabet og tilhørsforholdet til EU; understreger vigtigheden af det nye flerårige program for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport, der bygger på de positive erfaringer fra alle de eksisterende EU-programmer på områderne for mobilitet og uddannelse;

47.  understreger betydningen af uddannelsessystemer, der tager hensyn til kønsaspektet, da de tilbyder børnene mange valgmuligheder med henblik på at opdage deres talenter; understreger, at forskning viser, at markante kønsstereotyper på uddannelsesområdet bidrager til kønsopdelingen på arbejdsmarkedet, både i forhold til sektorer og erhverv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe disse stereotyper;

48.  understreger behovet for at indføre en sikring for ungdommen i medlemsstaterne med det formål at skabe bedre adgang til arbejdsmarkedet for unge og hermed for kvinder med en videregående uddannelse og at lette overgangen fra studierne til arbejdsmarkedet; understreger, at tidlige mønstre for karrieremobilitet spiller en afgørende rolle for efterfølgende karriereskift; minder om sine to beslutninger af henholdsvis 24. maj 2012 om initiativet »Muligheder for Unge« og af 16. januar 2013 om en ungdomsgaranti; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre ungdomsbeskæftigelsespakken, især med hensyn til »Dit første EURES-job« og ungdomsgarantien, med henblik på at fremme tidlig uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for unge kvinder;

49.  opfordrer endvidere Kommissionen til at finde løsninger, der kan sikre sammenhæng mellem det opnåede uddannelsesniveau i forlængelse af de unges mobilitet og jobmulighederne på et tilsvarende niveau for at sikre mobilitetens effektivitet i både uddannelses- og erhvervsfasen;

50.  understreger, at det for at fremme beskæftigelsen ud over at bekæmpe langvarig arbejdsløshed er nødvendigt at tage hensyn til mobilitetens udvikling, ikke alene de studerendes, men ligeledes specialunderviseres mobilitet; mener, at en sådan tilgang vil sikre undervisningens kvalitet;

51.  understreger vigtigheden af at styrke den sociale dimension og forbedre adgangen til uddannelsesrelaterede mobilitetsprogrammer for kvinder, der kommer fra dårligt stillede miljøer, har en lav indkomst, er på barsel eller er enlige mødre;

52.  opfordrer medlemsstaterne til at klarlægge mulighederne for finansiel støtte til kvinders uddannelses- og erhvervsrelaterede mobilitet og til at lette adgangen til disse oplysninger;

53.  understreger, at handicappede kvinder, kvinder med ingen eller ringe uddannelse og enlige mødre skal have tilstrækkelige oplysninger og yderligere støtte til at opnå adgang til de eksisterende undervisnings-, lærings- og uddannelsesrelaterede mobilitetsprogrammer;

54.  henleder især opmærksomheden på kvinder med handicap og understreger behovet for foranstaltninger og tiltag til bekæmpelse af dobbelt forskelsbehandling og fremme af fuldstændigt lige rettigheder og muligheder;

55.  mener, at der bør sættes særligt fokus på respekt for mindretalsgruppers kvinders kulturelle baggrund og/eller traditioner;

56.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme nationale, regionale og lokale projekter til at øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til, at mænd og kvinder i højere grad deltager i frivilligt arbejde og velgørende aktiviteter til gavn for lokalsamfundet;

57.  understreger behovet for at være særlig opmærksom på at støtte mobilitet for kvinder over 45 år, som er mere tilbøjelige end andre til at acceptere usikre ansættelsesforhold;

58.  understreger nødvendigheden af at øge omfanget af deltagelse i programmer for livslang læring for kvinder, der er flyttet til udlandet, herunder programmer i forbindelse med udvikling af færdigheder; henviser til, at der ligeledes bør indføres programmer til styrkelse af den sociale integration;

59.  understreger, at arbejdsløshed og problemer i forbindelse med at indtræde på arbejdsmarkedet berører kvinder i alle aldre, og at kvinder er nødt til at reagere hurtigt for at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov, og glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, der dels sigter mod at tackle de uacceptable niveauer, som ungdomsarbejdsløsheden og den sociale udstødelse har nået, og dels mod at tilbyde unge arbejde samt almen og faglig uddannelse; støtter de initiativer, som Kommissionen har foreslået, såsom »WO.M.EN Mobility Enhancement Mechanism«, og opfordrer Kommissionen til at udvide omfanget og rækkevidden af projekter, der tager sigte på at øge kvinders erhvervsrelaterede mobilitet;

60.  understreger konklusionerne fra det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne, og fremhæver behovet for at støtte frivillige aktiviteter og udveksling af viden og erfaring mellem kvinder fra forskellige aldersgrupper;

61.  opfordrer Kommissionen til på passende vis at fremme fordelingen af finansielle midler til programmer, der fremmer beskæftigelsen blandt kvinder og kvaliteten af uddannelse hos dårligt stillede grupper;

62.  anbefaler, at der oprettes et europæisk net af rådgivningstjenester, der kan hjælpe lokalsamfund med at løse dette problem ved at give oplysninger, viden og vejledning om integration af kvinder; anbefaler, at instrumenter og netværk fremmes og anvendes, og at finansieringen af eksisterende de europæiske netværk samt instrumenter såsom Eures, Dit Europa og »Europe Direct« fortsættes, idet de også gør det lettere for kvinder at finde oplysninger om deres rettigheder og muligheder i de forskellige medlemsstater;

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22. (2) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 35. (3) Eurostat 2010, undtagen EE, EL (2008). AT, BE, ES, IE, FR, IT, CY: foreløbig kilde. (4) Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 til fordel for at opnå et positivt resultat af godkendelsesproceduren for den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 (vedtagne tekster, P7_TA(2012)0360). (5) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.