Europa-Parlamentets afgørelse af 12. juni 2013 om godkendelse af udnævnelsen af Neven Mates til medlem af Kommissionen (2013/0806(NLE))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til akten om Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 21, stk. 1,
– der henviser til forslaget forelagt af den kroatiske regering den 25. april 2013, med henblik på udnævnelsen af Neven Mimica til medlem af Kommissionen,
– der henviser til Rådets skrivelse af 2. maj 2013, hvorved Rådet hørte Parlamentet vedrørende en afgørelse, der skal træffes ved fælles overenskomst med formanden for Kommissionen, om udnævnelsen af Neven Mimica til medlem af Kommissionen,
– der henviser til høringen den 4. juni 2013 af Neven Mimica ved Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, og til den evalueringsudtalelse, som blev udarbejdet efter denne høring,
– der henviser til forretningsordenens artikel 106 og bilag XVII hertil,
1. godkender udnævnelsen af Neven Mimica til medlem af Kommissionen for den resterende del af Kommissionens mandatperiode indtil den 31. oktober 2014;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Kroatiens regeringer og parlamenter.