Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, især beslutningen af 18. april 2013 om statusrapport 2012 for Tyrkiet(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet(2) (»tiltrædelsespartnerskabet«) samt til Rådets tidligere afgørelser om tiltrædelsespartnerskabet fra 2001, 2003 og 2006,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det tyrkiske politi i de tidlige morgentimer fredag den 31. maj 2013 anvendte overdreven vold i et forsøg på at opløse en gruppe demonstranter, der i flere uger havde protesteret mod en planlagt fældning af træer som led i et nyt entreprenørprojekt i Gezi-parken i Istanbul i området ved Taksimpladsen;

B.  der henviser til, at den hårdhændede politiaktion førte til sammenstød med demonstranterne, som hurtigt bredte sig til andre byer i Tyrkiet, og til, at disse sammenstød medførte fire dødsfald og flere end tusinde sårede, massearrestationer og betydelig skade på privat og offentlig ejendom; der henviser til, at der i udstrakt grad er blevet brugt tåregas mod demonstranter med alvorlige skader til følge;

C.  der henviser til, at demonstrationerne har fået opbakning blandt forskellige lag af det tyrkiske samfund; der henviser til, at mænd og kvinder deltog i demonstrationerne i samme udstrækning;

D.  der henviser til, at de barske fordømmelser fra den tyrkiske regerings side synes at have været kontraproduktive;

E.  der henviser til, at artikel 34 i den tyrkiske forfatning garanterer retten til at organisere fredelige, ubevæbnede møder og demonstrationer uden tilladelse, at artikel 26 garanterer ytringsfrihed, og at artikel 27 og 28 garanterer »ytringsfrihed« og »uhindret formidling af tanker«;

F.  der henviser til, at protestdemonstrationerne også er forbundet med bekymringer i visse sektorer af det tyrkiske samfund over en række nylige afgørelser og retsakter om spørgsmål, såsom restriktioner på salg af alkohol og uddannelsesreformer;

G.  der henviser til, at demonstranterne i stigende grad giver udtryk for bekymringer over den tilsyneladende mangel på repræsentation af mindretallenes synspunkter, det autoritære styre, mangel på retsstatsprincipper, god regeringsførelse og retfærdig rettergang i Tyrkiet;

H.  der henviser til, at mainstreammedierne i Tyrkiet har forbigået demonstrationerne i tavshed, og at Twitter-brugere er blevet arresteret;

I.  der henviser til, at Tyrkiet som kandidatland til tiltrædelse af EU er forpligtet til at respektere og fremme demokratiet og styrke de demokratiske rettigheder og menneskerettigheder og frihedsrettigheder;

J.  der henviser til, at kommissær Füle og Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen Catherine Ashton reagerede øjeblikkeligt på disse begivenheder;

K.  der henviser til, at forsamlingsfrihed, ytringsfrihed (herunder gennem sociale medier på og uden for internettet) og pressefrihed er grundlæggende principper for EU;

1.  kondolerer over for de pårørende til de demonstranter og den politibetjent, der mistede livet, og ønsker de mange sårede hurtig bedring;

2.  udtrykker sin alvorlige bekymring med hensyn til den overdrevne magtanvendelse fra det tyrkiske politis side i dets fremfærd mod de fredelige og legitime demonstrationer i Gezi-parken i Istanbul og opfordrer de tyrkiske myndigheder til at foretage en grundig undersøgelse af politivolden og til at retsforfølge de ansvarlige og betale erstatning til ofrene; advarer den tyrkiske regering imod at tage skrappe foranstaltninger i brug over for fredelige demonstranter og opfordrer premierministeren til at indtage en samlende og forsonende holdning med henblik på at undgå enhver yderligere optrapning af situationen;

3.  beklager, at politivolden - på trods af meddelelsen fra de tyrkiske myndigheder om, at de ville holde samtaler med nogle af demonstranternes ledere - fortsætter i og omkring Taksim-pladsen og således lægger en effektiv dæmper på udsigterne for forhandlingerne mellem regeringen og demonstranterne;

4.  opfordrer de tyrkiske myndigheder til at sikre og respektere alle borgernes ret til ytringsfrihed og frihed til at forsamle sig og demonstrere under fredelige former; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle de fredelige demonstranter, der er blevet tilbageholdt og sidder varetægtsfængslet; kræver, at alle tilbageholdte får uhindret adgang til advokater efter eget valg; anmoder om oplysninger om det nøjagtige antal fængslede og sårede;

5.  beklager dybt de reaktioner, der er kommet fra den tyrkiske regering og premierminister Erdoğan, hvis utilbøjelighed til at tage forsonende skridt, manglende vilje til at undskylde og prøve at forstå reaktionerne fra en del af det tyrkiske samfund blot har bidraget til yderligere polarisering;

6.  glæder sig over den moderate reaktion fra præsident Gül og over undskyldningerne til de sårede demonstranter, som vicepremierminister Arinç har fremsat, såvel som disses dialog med Taksim-platformen og de politiske oppositionsfigurer, med henblik på at løsne op for spændingerne; understreger betydningen af dialogen mellem den tyrkiske regering og de fredelige demonstranter;

7.  minder Tyrkiet om, at alle borgere i et inklusivt, pluralistisk demokrati skal føle sig respekteret, og at flertallet har en forpligtelse til at inkludere oppositionen og civilsamfundet i beslutningsprocessen; minder også oppositionspartierne om deres ansvar for at gøre deres del for at skabe en demokratisk, politisk kultur med respekt for forskellige synspunkter og meninger;

8.  er bekymret over den fortsatte konfrontation mellem de politiske partier og over både regeringen og oppositionens manglende vilje til at arbejde på en konsensus om centrale reformer; opfordrer indtrængende alle politiske aktører, regeringen og oppositionen til at samarbejde om at øge den politiske pluralisme inden for statsinstitutionerne og fremme moderniseringen og demokratiseringen af stat og samfund;

9.  fremhæver den centrale rolle, som et system med gensidig kontrol og tilsyn (»checks and balances«) har i forbindelse med forvaltningen af en moderne demokratisk stat, hvilket bør afspejle sig i den aktuelle forfatningsproces og være baseret på princippet om magtens deling og balancen mellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt, på respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder navnlig ytrings- og pressefriheden, og på en deltagelsesbaseret politisk kultur, som virkelig afspejler et demokratisk samfunds mangfoldighed; mener, at det i sig selv vidner om dynamikken i det tyrkiske civilsamfund, at der afholdes fredelige og lovlige demonstrationer; minder Tyrkiet om vigtigheden af at fortsætte de igangværende bestræbelser på yderligere at forbedre landets demokratiske institutioner, retsstatsprincippet og overholdelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder;

10.  understreger behovet for fortsat intensiv uddannelse af politiet og retsvæsenet, både i den formelle undervisning og i løbet af den aktive tjeneste, i gennemførelsen af Istanbulprotokollen (et sæt internationale retningslinjer mod tortur og mishandling) og også i de individuelle rettigheders og friheders forrang;

11.  opfordrer de lokale og nationale myndigheder i Tyrkiet til at iværksætte offentlige høringer i forbindelse med alle bymæssige og regionale udviklingsplaner; minder om behovet for at afpasse økonomisk vækst med sociale, miljømæssige, kulturelle og historiske faktorer; opfordrer til, at alle relevante projekter i Tyrkiet uden undtagelse underkastes en miljøkonsekvensundersøgelse;

12.  bemærker, at den hidtil usete bølge af demonstrationer også afspejler en stigende bekymring i dele af den tyrkiske befolkning med hensyn til indførelse af livsstilsregler; gentager, at regeringen i et demokrati skal fremme tolerance og sikre religions- og trosfrihed for alle borgere; opfordrer regeringen til at respektere det tyrkiske samfunds mangfoldighed og rigdom og beskytte en sekulær livsstil;

13.  advarer om, at politiets overgreb underminerer troværdigheden af Tyrkiets regionale rolle som forkæmper for demokratisk forandring i de sydlige nabolande;

14.  minder om, at ytringsfrihed og mediepluralisme udgør centrale europæiske værdier, og at et ægte demokratisk, frit og pluralistisk samfund kræver ægte ytringsfrihed; minder om, at ytringsfriheden ikke kun gælder for oplysninger eller ideer, der modtages med glæde eller anses for harmløse, men tillige og i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, for dem der vækker anstød, chokerer eller er generende for statsmagten eller dele af samfundet;

15.  er bekymret over den forværrede situation med hensyn til pressefriheden, visse tilfælde af censur og den voksende selvcensur i de tyrkiske medier, også på internettet; opfordrer den tyrkiske regering til at respektere pressefriheden; indskærper, at en uafhængig presse er en essentiel del af et demokratisk samfund, og peger i denne forbindelse på den afgørende rolle, som retsvæsenet spiller i beskyttelsen og udvidelsen af pressefriheden, således at der sikres et offentligt forum for fri og inklusiv debat; er bekymret over det store antal fængslede journalister og de mange igangværende retssager mod journalister; opfordrer til løsladelse af sociale medieaktivister; beklager dybt afgørelsen fra RTUK (Radio and Television Supreme Council) om at straffe de TV-kanaler, der har dækket begivenhederne i Gezi-parken siden starten, for at »skade børns og unges fysiske, moralske og psykiske udvikling«;

16.  gentager sin foruroligelse over, at de fleste tyrkiske medier er ejet af og samlet i store konglomerater med en bred vifte af forretningsmæssige interesser; gentager sin opfordring til, at der vedtages en ny medielov, der bl.a. skal behandle spørgsmålene om uafhængighed, ejendomsret og administrativ kontrol;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0184. (2) EUT L 51 af 26.2.2008, s. 4.