Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2013 om forhandlingerne vedrørende en samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling (2013/2665(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere betænkninger og beslutninger om Afghanistan, navnlig beslutning af 16. december 2010 om en ny strategi for Afghanistan(1), beslutning af 15. december 2011 om budgetkontrol med EU's finansielle bistand til Afghanistan(2) og beslutning af 15. december 2011 om kvinders situation i Afghanistan og Pakistan(3),
– der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner om Afghanistan, herunder resolution nr. 2096 fra marts 2013,
– der henviser til konklusionerne fra de internationale Afghanistan-konferencer i 2011 og 2012, herunder dem, der blev afholdt i Bonn i december 2011, i Chicago i maj 2012, i Kabul i juni 2012 og i Tokyo i juli 2012,
– der henviser til erklæring af 19. november 2012 fra EU-delegationen i Afghanistan i samråd med cheferne for EU's missioner i Afghanistan om henrettelsen af mennesker, der har fået en dødsdom,
– der henviser til EU's udenrigsministres afgørelse af 27. maj 2013 om forlængelse af EU's politimission i Afghanistan (EUPOL) indtil den 31. december 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,
A. der henviser til, at EU har støttet genopbygning og udvikling i Afghanistan siden 2002 og fortsat er engageret i en fredelig overgangsproces i Afghanistan, en inklusiv og bæredygtig udvikling af landet samt stabilitet og sikkerhed i hele regionen;
B. der henviser til, at ydelsen af EU-bistand fra 2011 til 2013 har fokuseret på centrale sektorer inden for offentlig forvaltning (herunder politiet), landbrug, udvikling af landdistrikterne, sundhed og social sikring;
C. der henviser til, at EU og Afghanistan er tæt på at afslutte forhandlingerne om en samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling, som vil bringe samarbejdet mellem EU og Afghanistan op på et nyt og mere omfattende niveau med nye retlige rammer for samarbejdet;
D. der henviser til, at Parlamentet har anmodet om en femårig handlingsplan for ophør med dyrkning af opiumsvalmuer gennem alternativ udvikling i Afghanistan;
E. der henviser til, at EU støtter uddannelse af politistyrkerne og kapacitetsopbygning i Afghanistan, og til, at EUPOL- missionen siden 2007 har støttet en bæredygtig og effektiv civil politistyrke, hvilket vil bidrage til at få skabt et strafferetligt system under afghansk ejerskab;
F. der henviser til, at antallet af afghanske borgere, der er afhængige af narkotika, ifølge FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse fortsat stiger med alvorlige sociale konsekvenser for befolkningen;
G. der henviser til, at til trods for EU's aktive rolle i forbindelse med støtte til narkotikabekæmpelsesforanstaltninger, er de væsentlige resultater meget begrænsede;
H. der henviser til, at den manglende koordination mellem donorer til Afghanistan og den afghanske regering undergraver effektiviteten af EU's bistand til Afghanistan;
I. der henviser til, at Europa-Parlamentet siden Lissabontraktaten har spillet en central rolle forbindelse med det samtykke, der kræves ved nye samarbejdsaftaler;
1. bekræfter på ny sin fortsatte støtte til opbygningen af en afghansk stat med stærkere demokratiske institutioner, som er i stand til at sikre national suverænitet, statens enhed, territorial integritet og velstand for befolkningen i Afghanistan; bekræfter på ny, at en fredelig fremtid i Afghanistan afhænger af, at der opbygges en stabil, sikker og økonomisk bæredygtig stat, som er fri for terrorisme og narkotika, og som er baseret på retsstatsprincippet, styrkede demokratiske institutioner, respekt for magtens tredeling, et stærkt parlament og sikring af grundlæggende rettigheder; påskønner i denne forbindelse de vigtige bidrag fra EU's udviklingssamarbejde og EUPOL's Afghanistanmission, hvis forlængelse hilses velkommen;
2. glæder sig over de sidste ti års indsats og fremskridt; gentager imidlertid sin bekymring over sikkerhedssituationen og den vedvarende vold i Afghanistan, som giver sig udslag i trusler mod lokalbefolkningen, herunder kvinder og børn, nationale sikkerhedsstyrker og internationalt militært og civilt personel;
3. opfordrer indtrængende den afghanske regering til at forberede overtagelsen af det fulde ansvar for landets sikkerhed efter tilbagetrækningen af de internationale styrker; opfordrer EU og dets medlemsstater til at optrappe deres bestræbelser på at støtte den militære og civile kapacitetsopbygning af den afghanske regering og dens nationale sikkerhedsstyrker med henblik på at skabe stabilitet og sikkerhed, som er et afgørende grundlag for socioøkonomisk udvikling, og undgå, at der skabes et vakuum, når landet overtager det fulde ansvar for sin egen sikkerhed efter 2014; understreger faren for, at tilbagetrækningen af de internationale styrker i 2014 kan skabe et økonomisk vakuum;
4. støtter forhandlingerne om en samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling og understreger, at den bør føre frem til en mere strategisk tilgang og til støtte til de afghanske myndigheder under og efter tilbagetrækningen af de internationale styrker;
5. understreger betydningen af, at denne nye aftale omfatter en sammenhængende og bæredygtig tilgang til håndteringen af udfordringerne vedrørende sikkerhed, økonomi, regeringsførelse og udvikling i Afghanistan, som hænger indbyrdes sammen;
6. opfordrer de afghanske myndigheder til at ændre alle dødsdomme og genindføre et moratorium for henrettelser med henblik på en permanent afskaffelse af dødsstraffen;
7. anser det for beklageligt, at der mangler politisk momentum med henblik på afslutning af forhandlingerne om en samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling; opfordrer derfor EU's Udenrigstjeneste og den afghanske regering til at afslutte forhandlingerne snarest muligt;
8. opfordrer EU til inden for rammerne af den nye aftale at fortsætte sin indsats for at støtte demokratiske værdier, retsstatsprincippet, et pålideligt forvaltningssystem (herunder bekæmpelsen af korruption), et uafhængigt domstolssystem, menneskerettighederne og skabelsen af et ægte civilsamfund;
9. beklager, at Parlamentet på trods af EU-Udenrigstjenestens forpligtelse om at underrette det om alle stadier af forhandlingerne ikke er blevet ordentligt informeret; minder om sine nye beføjelser inden for udenrigsanliggender som fastsat i Lissabontraktaten og kræver fuldt samarbejde fra EU-Udenrigstjenesten og Rådet om et anliggende af så stor betydning;
10. påpeger behovet for yderligere socioøkonomisk udvikling og økonomisk diversificering; understreger i denne forbindelse muligheden for at sætte skub i væksten ved at udnytte energiressourcerne og sætte større fokus på udvindingsindustrien; understreger imidlertid, at udvindingsindustrien skal drives på en gennemsigtig måde, og at det er nødvendigt at anvende de standarder, der er fastsat af »the International Extractive Transparency Initiative«;
11. konstaterer, at selv om der i løbet af de sidste ti år har været visse fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene og grundlæggende rettigheder, udgør kvinderne i Afghanistan fortsat den meste sårbare gruppe i samfundet og udsættes stadig for trusler, intimidering og vold og lider under diskriminerende lovgivning; fremhæver, at det er nødvendigt – både ud fra en retlig og en praktisk synsvinkel – at integrere kvinderne fuldt ud i samfundet og sikre sig, at de deltager fuldt ud, og opnå en reel forbedring af kvinders status; fordømmer kraftigt den omstændighed, at mange kvinder er ofre for vedvarende trusler og vold, og at kvinder, der har været fremtrædende i den afghanske offentlighed, i de seneste år er blevet myrdet eller udsat for attentater, mens gerningsmændene ikke er blevet retsforfulgt;
12. understreger, at det er nødvendigt fortsat at støtte udvikling af infrastrukturen i mange sektorer, herunder skoler, hospitaler, transport, energinet, landbrug og styrkelse af kvinders indflydelse og status i Afghanistan i overensstemmelse med EU's udviklingsbistand før interventionen i 2001;
13. beklager, at EU's antinarkotikainitiativ hidtil ikke har opnået tilfredsstillende resultater; påpeger, at narkotikafremstilling og -smugling holder liv i »oprørsgrupper« og giver næring til korruption på forskellige niveauer; understreger, at det primære fokus i en sådan aktion bør være at støtte alternative indkomstmuligheder for landbrugerne; fremhæver i denne forbindelse behovet for en bredere strategi i forbindelse med bæredygtig udvikling af landdistrikter og forvaltning af vand;
14. minder om, at mere end 90 % af heroinen i Europa stammer fra Afghanistan, og at omkostningerne for den offentlige sundhed i de europæiske lande beløber sig til milliarder af dollars; bemærker imidlertid, at opiumproduktionen er et centralt socialt, økonomisk og sikkerhedsmæssigt spørgsmål; beklager, at opiumproduktionen i 2011 steg med 61 % i forhold til 2010 og tegnede sig for 9 % af Afghanistans BNP i 2011;
15. bemærker, at USA og det internationale samfund i perioden 2009-2011 brugte 1,1 mia. USD på narkotikabekæmpelsesforanstaltninger uden at opnå nogen mærkbar indvirkning på produktionen og handlen; minder om, at Parlamentet flere gange har opfordret til, at der udarbejdes en femårig plan for afskaffelse af opium med præcise tidsfrister og benchmarks, hvor et særligt kontor med eget budget og personale skal stå for gennemførelsen på grundlag af et samarbejde mellem EU, USA og Den Russiske Føderation, hvor sidstnævnte er hårdest ramt samt verdens største opiummarked;
16. minder om, EU mellem 2002 og udgangen af 2011 gav tilsagn om i alt omtrent 2,5 mia. EUR i bistand til Afghanistan, herunder 493 EUR i humanitærbistand; beklager, at virkningerne på trods af enorme bistandsbeløb fra udlandet har været begrænsede; anmoder Revisionsretten om at udarbejde en særberetning om effektiviteten af EU's bistand til Afghanistan i de seneste ti år, svarende til den der er udarbejdet om EULEX-missionen i Kosovo;
17. er yderst foruroliget over den internationale finansielle støttes manglende effektivitet og de afghanske forvaltningsstrukturer samt over den manglende gennemsigtighed og de begrænsede mekanismer for donoransvarlighed;
18. beklager, at en stor del af europæiske og andre internationale bistandsmidler er forsvundet i distributionskæden, og gør opmærksom på, at det især skyldes spild, for store formidlings- og sikkerhedsudgifter, overfakturering og korruption;
19. gentager, at det er afgørende at koordinere EU's bistand på grundlag af en fælles tilgang med internationale aktører i henhold til en fælles strategi; glæder sig over den strategiske konsensus mellem Afghanistans regering og det internationale samfund om et fornyet og varigt partnerskab i de næste ti år, som det fremgår af konklusionerne fra Tokyo-konferencen om Afghanistan og i Tokyo-rammen for gensidig ansvarlighed (Tokyo Mutual Accountability Framework);
20. understreger betydningen af en omfattende og inklusiv afghansk ledet og -ejet tilgang til forsoning i Afghanistan for alle, der tager afstand fra vold, respekterer forfatningen – inklusive dens bestemmelser om menneskerettigheder, i særdeleshed kvinders rettigheder – og ønsker at deltage i opbygningen af et fredeligt Afghanistan; understreger, at fredsprocessen bør inddrage den politiske opposition, civilsamfundet som helhed og kvinder i særdeleshed og bør være så inklusiv som muligt; opfordrer til, at Det Høje Fredsråds rolle på dette område styrkes og fokuseres mere direkte på selve fredsprocessen;
21. minder om den afghanske regerings tilsagn under de internationale Afghanistan-konferencer i Kabul og Tokyo om at styrke og forbedre Afghanistans valgprocedurer, inklusive gennem en langsigtet valgreform, med henblik på at sikre, at fremtidige valg lever op til internationale standarder; glæder sig over, at der er offentliggjort en dato for præsident- og provinsrådsvalget i 2014, og over Afghanistans forberedelse af dette valg; understreger, at det er nødvendigt at mobilisere folk til at deltage, hvilket kan afhænge af sikkerhedssituationen, navnlig i de sydlige og østlige provinser; minder de afghanske myndigheder om behovet for nationale og internationale observatørers kontrol af de nationale valglister og med organiseringen og overvågningen af valgproceduren under det kommende valg; opfordrer EU til på anmodning af de afghanske myndigheder at yde støtte til organiseringen af det kommende valg;
22. understreger, at der er behov for regionalt samarbejde med sigte på at fremme stabilitet og sikkerhed i regionen som helhed; fremhæver, at der er behov for øget samarbejde med Rusland, Pakistan, Centralasien, Indien og Iran som en del af en regional ramme med henblik på at imødegå udfordringerne i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål, grænseoverskridende smugling af mennesker og varer samt bekæmpelse af ulovlig fremstilling og smugling af narkotika;
23. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre sit samarbejde med Parlamentet om EU's bistand til Afghanistan, herunder forhandlingsprocessen; forventer at blive holdt fuldt orienteret om forhandlingsvilkårene samt regelmæssig rapportering, når aftalen er indgået;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Afghanistans regering og parlament, Europarådet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.