Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2285(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0197/2013

Indgivne tekster :

A7-0197/2013

Forhandlinger :

PV 02/07/2013 - 22
CRE 02/07/2013 - 22

Afstemninger :

PV 03/07/2013 - 8.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0318

Vedtagne tekster
PDF 358kWORD 46k
Onsdag den 3. juli 2013 - Strasbourg
Beskyttelse af EU's finansielle interesser – bekæmpelse af svig
P7_TA(2013)0318A7-0197/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2013 om årsrapport 2011 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig (2012/2285(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine beslutninger om tidligere årsrapporter fra Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen »Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2011« (COM(2012)0408) og ledsagende dokumenter (SWD(2012)0227, SWD(2012)0228, SWD(2012)0229 og SWD(2012)0230)(1),

–  der henviser til OLAF's årsrapport 2011(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2011 med de kontrollerede institutioners svar(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Revisionsretten om Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig (COM(2011)0376),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Hercule III-programmet til fremme af aktioner til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2011)0914),

–  der henviser til artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget(4),

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(5),

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2012 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2010(6),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2011 om EU's bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af korruption(7), sin skriftlige erklæring af 18. maj 2010 om Unionens bestræbelser for at bekæmpe korruption(8) og meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg: Bekæmpelse af korruption i EU (COM(2011)0308);

–  der henviser til OLAF’s årsberetning for 2012 og til rapporten fra OLAF’s Overvågningsudvalg for samme år,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0197/2013),

A.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne deler ansvaret for at beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig, og henviser til, at et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne er af afgørende betydning;

B.  der henviser til, at medlemsstaterne har det primære ansvar for gennemførelsen af ca. 80 % af EU's budget samt for opkrævning af egne indtægter, bl.a. i form af moms og told;

C.  der henviser til, at Kommissionen for nylig har iværksat en række vigtige initiativer vedrørende politiske foranstaltninger til bekæmpelse af svig;

Generelle bemærkninger

1.  understreger, at Unionen og medlemsstaterne er forpligtet til at bekæmpe svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

2.  minder om, at det ligeledes er vigtigt at sikre beskyttelsen af disse fælles interesser, både i forbindelse med opkrævningen af EU's indtægter og i forbindelse med udgifter;

3.  glæder sig over rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - Bekæmpelse af svig - Årsrapport 2011 (»Kommissionens årsrapport«); beklager imidlertid, at rapporten er begrænset til de oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet; påpeger, at medlemsstaterne anvender forskellige definitioner for den samme slags overtrædelser, og at de ikke alle indsamler ensartede og detaljerede statistiske oplysninger i henhold til fælles kriterier, hvilket gør det vanskeligt at indsamle pålidelige og sammenlignelige statistiske oplysninger på EU-niveau; beklager derfor, at det ikke er muligt at evaluere den faktiske overordnede udbredelse af uregelmæssigheder og svig i de enkelte medlemsstater eller at fastslå og indføre sanktioner mod de medlemsstater, der har de højeste niveauer af uregelmæssigheder og svig, således som Parlamentet gentagne gange har anmodet om; opfordrer derfor til, at der fastlægges standardkriterier for evaluering af uregelmæssigheder og svig i alle medlemsstater, og at disse kombineres med passende sanktioner for dem, der gør sig skyldige i overtrædelser;

4.  fremhæver, at svig er en forsætlig forseelse og en kriminel handling, og at en uregelmæssighed er en manglende overholdelse af en bestemmelse, og beklager, at Kommissionens rapport ikke behandler svig detaljeret og behandler uregelmæssigheder meget generelt; påpeger, at artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedrører svig, ikke uregelmæssigheder, og kræver, at der skelnes mellem svig og fejl eller uregelmæssigheder;

5.  bemærker, at der i 2011 ifølge Kommissionens årsrapport blev indberettet 1230 uregelmæssigheder som svig, og at den finansielle virkning faldt med 37 % i forhold til 2010 og beløb sig på 404 mio. EUR; erkender, at samhørighedspolitik og landbrug fortsat udgør de to hovedområder, der er mest plaget af svig, med anslåede finansielle konsekvenser på hhv. 204 mio. EUR og 77 mio. EUR; stiller imidlertid spørgsmålstegn ved, om dette fald afspejler den reelle situation, for så vidt angår svigagtige aktiviteter, eller om det snarere er et tegn på, at overvågnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne er mangelfulde;

6.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af overvågnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne og til at sikre, at oplysningerne om omfanget af uregelmæssigheder i medlemsstaterne afspejler den faktiske situation;

7.  understreger, at medlemsstaters manglende indberetning af oplysninger i rette tid eller indberetning af upræcise oplysninger er en situation, der har stået på i mange år; fremhæver, at det er umuligt at foretage sammenligninger og evaluere det sande omfang af svig i EU's medlemsstater objektivt; påpeger, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og OLAF ikke er i stand til at udføre deres funktioner ordentligt, for så vidt angår vurdering af situationen og fremsættelse af forslag og gentager, at en sådan situation ikke kan tolereres; opfordrer Kommissionen til at påtage sig det fulde ansvar for at inddrive uberettiget udbetalte for EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at fastlægge ensartede principper for indberetning i alle medlemsstater og til at sikre indsamlingen af sammenlignelige, pålidelige og tilstrækkelige data;

8.  understreger, at Den Europæiske Union bør øge indsatsen for at styrke principperne for e-forvaltning, der kan skabe betingelserne for større gennemsigtighed i de offentlige finanser; gør opmærksom på, at elektroniske transaktioner i modsætning til kontanttransaktioner registreres, og at det således bliver vanskeligere at begå svig og lettere at afdække tilfælde, hvor der er mistanke om svig; opfordrer medlemsstaterne til at sænke deres lofter for obligatoriske betalinger i andet end kontanter;

9.  opfordrer Kommissionen til at overveje sammenhængen mellem medlemsstaternes indberetning af svig og manglen på en harmoniseret strafferet, der fastsætter en fælles definition af svigagtig adfærd og lovovertrædelser inden for rammerne af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; minder om, at medlemsstaternes strafferet kun i begrænset omfang er blevet harmoniseret;

10.  fremhæver, at der over en periode på fem år er blevet udsendt 233 undersøgelsesrapporter om tilfælde af svig i forbindelse med misbrug af EU-midler i de 27 medlemsstater, hvoraf Det Forenede Kongerige, Slovakiet, Tyskland, Bulgarien, Spanien, Rumænien og Estland er de mest aktive medlemsstater mht. indberetning(9); er af den opfattelse, at undersøgende journalistik har spillet en stor rolle i afsløringen af svig, der påvirker Unionens finansielle interesser, og at den udgør en værdifuld informationskilde, som bør tages i betragtning af OLAF og de retshåndhævende og andre relevante myndigheder i medlemsstaterne;

11.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 6. april 2011 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2009(10) opfordrede til indførelsen af obligatoriske nationale forvaltningserklæringer, der skulle revideres af det nationale revisionskontor og konsolideres af Den Europæiske Revisionsret; beklager, at der ikke er blevet taget videre skridt i denne retning;

12.  finder det af afgørende betydning, at der følges ordentligt op på svigagtig adfærd på EU-niveau; er forbløffet over, at OLAF’s generaldirektør har indført sektorspecifikke tærskler for den sandsynlige finansielle effekt under undersøgelsesstrategiske prioriteringer for 2012 og 2013, således at sager, hvor den sandsynlige finansielle effekt ligger under tærsklen, behandles som underordnede og med stor sandsynlighed slet ikke bliver åbnet; bemærker, at tærsklen for toldsektoren er sat ved 1 000 000 EUR, for SAPARD-midler ved 100 000 EUR, for landbrugsfonde ved 250 000 EUR, for strukturfonde ved 500 000 EUR, for EFRU ved 1 000 000 EUR, for centraliserede udgifter og ekstern bistand ved 50 000 EUR og for EU’s personalesektor ved 10 000 EUR; mener, at dette er uacceptabelt; opfordrer indtrængende generaldirektøren til øjeblikkeligt at sløjfe den nuværende praksis og afskaffe den tærskelbaserede tilgang til prioriteringen af arbejdsopgaver;

13.  opfordrer til, at korruption, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser, betragtes som svig i henhold til artikel 325, stk. 5, i TEUF og medtages i Kommissionens årsrapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig;

14.  påpeger, at omfanget af domfældelse i sager om svig med Unionens midler varierer betydeligt medlemsstaterne imellem, med rater fra 14 % til 80 %; understreger, at harmoniseringen af medlemsstaternes strafferet fortsat er begrænset, og at der er behov for en styrkelse af det retlige samarbejde; opfordrer til ambitiøs EU-lovgivning og forbedret samarbejde og samordning mellem alle medlemsstaterne med henblik på at sikre, at svindlere pålægges strenge sanktioner og for at hindre svigagtig adfærd;

15.  konstaterer, at det beløb, der skal inddrives som følge af afslørede uregelmæssigheder i 2011, er på 321 mio. EUR, hvoraf 166 mio. EUR allerede er blevet inddrevet af medlemsstaterne; bemærker i denne forbindelse, at inddrivelsesraten for traditionelle egne indtægter steg til 52 % i 2011 i forhold til 46 % i 2010;

16.  tager OLAF-rapporten 2011 til efterretning, herunder dens oversigt over fremskridt med hensyn til retslige skridt i sager, der er opstået i perioden 2006-2011, hvoraf det fremgår, at mere end halvdelen af sagerne afventer retsafgørelse(11); mener, at der bør lægges særlig vægt på sager vedrørende toldsvindel, som er et af de områder, der har den højeste forekomst af systematisk korruption i EU;

17.  bemærker med bekymring, at Kommissionen på grund af den igangværende økonomiske krise ikke har planer om at øge EU-midlerne til de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne med henblik på at opnå en bedre beskyttelse af EU's finansielle interesser som led i sin nye, omfattende EU-strategi; mener, at denne strategi bør være en sammenhængende og omfattende indsats for at begrænse smugling, øge mængden af inddrevne indtægter og således sikre, at en sådan investering betaler sig i fremtiden;

Indtægter – egne indtægter

18.  minder om, at korrekt opkrævning af moms og told har direkte indflydelse på både medlemsstaternes økonomi og EU-budgettet, og at en forbedring af systemerne til opkrævning af indtægter og til at sikre, at alle transaktioner registreres formelt og flyttes fra skyggeøkonomien, bør være en topprioritet i alle medlemsstater;

19.  understreger i denne forbindelse, at skattesvig og skatteunddragelse udgør en stor risiko for EU's offentlige finanser; understreger, at skattesvig og skatteunddragelse årligt fører til et tab af offentlige midler på omtrent 1 trillion EUR, hvilket svarer til en årlig omkostning på omkring 2000 EUR for hver enkelt EU-borger; påpeger, at gennemsnittet af de skatteindtægter, der går tabt i EU i dag, overstiger det samlede beløb, som medlemsstaterne bruger på sundhedsområdet, og at det er over fire gange større end udgifterne til uddannelse i EU;

20.  understreger, at grundet mekanismen for afbalancering af EU-budgettet med BNI-baserede indtægter skal EU's borgere betale hver euro, der går tabt som følge af toldsvig og momssvig; anser det for uacceptabelt, at økonomiske aktører, der begiver sig af svigagtige aktiviteter, rent faktisk understøttes af EU's skatteydere; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne bør sætte sig som højeste prioritet at bekæmpe skatteunddragelse; opfordrer medlemsstaterne til at gøre deres skattesystemer mere enkle og gennemsigtige, da skattesvig for ofte gøres lettere af komplicerede og uigennemsigtige skattesystemer;

21.  opfordrer Kommissionen til at styrke sin samordning med medlemsstaterne med henblik på indsamling af pålidelige data om told- og momshullet i de respektive lande og regelmæssigt aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet;

22.  glæder sig over, at 98 % af de traditionelle egne indtægter opkræves uden nævneværdige problemer, men bemærker forskelle i medlemsstaternes indsats i forbindelse med inddrivelse af de resterende 2 %(12);

Told

23.  understreger, at hvad angår traditionelle egne indtægter, er toldafgifterne en vigtig indtægtskilde for medlemsstaternes regeringer, som beholder 25 % til dækning af omkostningerne i forbindelse med opkrævning; gentager, at en effektiv forebyggelse af uregelmæssigheder og svig på dette område medvirker til at beskytte Unionens finansielle interesser og har stor betydning for det indre marked, idet der derved elimineres de urimelige fordele, som tilfalder de økonomiske aktører, der undgår afgifterne, i forhold til de aktører, der opfylder deres forpligtelser; understreger, at problemets kerne er de indførsler, der ikke toldanmeldes, eller som unddrages toldmyndighedernes kontrol;

24.  er dybt bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at der er alvorlige mangler i de nationale toldtilsyn(13);

25.  understreger, at EU har enekompetence på politikområdet toldunionen, og at Kommissionen derfor er forpligtet til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at toldmyndighederne i medlemsstaterne fungerer, som om de udgjorde én enkelt myndighed, samt overvåge gennemførelsen af disse foranstaltninger;

26.  foreslår, at der foretages en undersøgelse af muligheden for at oprette et hold af europæiske toldtjenestemænd med speciale i bekæmpelse af svig, som skal arbejde side om side med de nationale toldmyndigheder;

27.  minder om, at 70 % af toldprocedurerne i EU er forenklede; er dybt bekymret over undersøgelsesresultaterne i Revisionsrettens særberetning nr. 1/2010, som afslørede alvorlige mangler på dette område under henvisning til mangelfulde eller mangelfuldt dokumenterede revisioner, begrænset anvendelse af elektroniske databehandlingsteknikker, overdreven brug af forenklede procedurer og efterfølgende revisioner af mangelfuld kvalitet;

28.  understreger, at moderne it-løsninger og direkte adgang til oplysninger er af afgørende betydning for en velfungerende toldunion; finder de eksisterende løsninger utilfredsstillende; er navnlig stærkt bekymret over konklusionen fra Eurofiscs(14) første aktivitetsrapport for 2011, som blev offentliggjort i maj 2012, om, at skattemyndighederne i de fleste medlemsstater ikke har direkte adgang til tolddata, og at automatiseret krydstjek af skatteoplysninger derfor ikke er muligt;

29.  beklager dybt, at Kommissionen og medlemsstaterne ikke har formået at sikre rettidig gennemførelse af den moderniserede toldkodeks; fremhæver, at de finansielle fordele, der anslås at være gået tabt som følge af forsinkelsen i gennemførelsen af den nye toldkodeks, beløber sig til ca. 2,5 mia. EUR årligt i driftsbesparelser i overholdelsesomkostningerne under den fuldstændige ordning og helt op til 50 mia. EUR på det udvidede internationale handelsmarked(15); opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af omkostningerne ved at udsætte den fuldstændige indførelse af den moderniserede toldkodeks i form af en kvantificering af de budgetmæssige konsekvenser af en sådan udsættelse;

30.  understreger behovet for yderligere at intensivere bekæmpelsen af svig på toldområdet og glæder sig over oprettelsen af forsendelsesinformationssystemet til bekæmpelse af svig (ATIS), et centralt register der skal holde alle myndigheder underrettet om bevægelser i godstransporten inden for EU;

31.  opfordrer, i betragtning af de vellykkede fælles toldaktioner, der blev udført i 2011 af EU, dens medlemsstater og visse tredjelande i fællesskab, til, at der regelmæssigt udføres sådanne aktioner rettet mod smugling af følsomme varer og svig i visse højrisikoområder; påpeger, at fælles toldaktioner i 2011 førte til beslaglæggelsen af 1,2 mio. cigaretter og afsløringen af skatte- og toldsvig for over 1,7 mio. EUR;

Moms

32.  minder om, at en korrekt gennemførelse af toldprocedurerne har direkte konsekvenser for beregningen af moms; beklager dybt de af Revisionsretten konstaterede mangler på dette område; er navnlig dybt bekymret over, at Revisionsretten i særberetning nr. 13/2011 konstaterede, at anvendelsen af toldprocedure 42(16) alene i 2009 tegnede sig for en ekstrapoleret værdi af tabene på ca. 2 200 mio. EUR(17) i de syv medlemsstater, der blev revideret, hvilket svarer til 29 % af den moms, der i teorien kan belægges den afgiftspligtige værdi af samtlige importerede varer i henhold til toldprocedure 42 i 2009 i disse syv medlemsstater;

33.  er meget bekymret over, at momssvig er almindeligt udbredt; påpeger, at momsopkrævningsmodellen ikke er blevet ændret, siden den blev indført; understreger, at modellen er forældet på grund af den betydelige udvikling på det teknologiske og økonomiske område; understreger, at initiativer inden for direkte beskatning forudsætter en enstemmig afgørelse fra Rådet; beklager dybt, at to vigtige initiativer til bekæmpelse af momsunddragelse, dvs. forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår en hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig (COM(2012)0428), og forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF, hvad angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig (COM(2009)0511), på nuværende tidspunkt blokeres i Rådet(18);

34.  påpeger behovet for en realtidsforbindelse mellem forretningstransaktioner og skattemyndighederne med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse;

35.  mener, at elimineringen af uregistrerede transaktioner kan bidrage til at nedsætte mængden af momsindtægter, som ikke bliver opkrævet;

Smugleri af cigaretter

36.  erkender, at smugleri af højt beskattede varer medfører betydelige tab for de nationale budgetter og EU-budgettet, og at det direkte tab i toldindtægter, der kan henføres til cigaretsmugling, vurderes til at være på over 10 mia. EUR om året;

37.  fremhæver, at cigaretsmugleri er en vigtig finansieringskilde for internationale kriminelle netværk og indskærper derfor betydningen af at styrke den eksterne dimension af Kommissionens handlingsplan for bekæmpelse af smugleri af cigaretter og alkohol langs EU’s østlige grænse der yder støtte til håndhævelseskapaciteten i nabolandene, teknisk bistand og uddannelseskurser, bevidsthedskampagner og virker for intensivering af det operationelle samarbejde, såsom de fælles toldaktioner (FTA), udveksling af efterretninger og forbedring af det internationale samarbejde; understreger især betydningen af samarbejdet mellem medlemsstaterne, Rusland og østpartnerskabslandene (Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine) for gennemførelsen af de i handlingsplanen foreslåede målrettede foranstaltninger;

38.  erkender, at den østlige grænse er et særligt udsat geografisk område i denne sammenhæng; glæder sig over Kommissionens offentliggørelse af en handlingsplan til bekæmpelse af smugleri af cigaretter og alkohol langs EU's østlige grænse;

39.  glæder sig over OLAF's aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af ovenstående handlingsplan; glæder sig navnlig over det positive resultat af »Operation Barrel«, der omfattede et samarbejde mellem 24 medlemsstater, Norge, Schweiz, Kroatien og Tyrkiet, såvel som aktiv støtte fra GD for Beskatning og Toldunion, Europol, Frontex og Verdenstoldorganisationen, og som førte til beslaglæggelsen af 1,2 mio. cigaretter;

40.  glæder sig over vedtagelsen den 12. november 2012 af protokollen til udryddelse af den ulovlige handel med tobaksvarer på den femte partskonference (COP) til WHO's rammekonvention om tobakskontrol;

Udgifter

41.  minder om, at 94 % af EU-budgettet investeres i medlemsstaterne, og at det er af afgørende betydning, at midlerne anvendes fornuftigt i disse vanskelige økonomiske tider; mener derfor, at bekæmpelse af svig med EU-midler på tværs af alle finansieringsprogrammer med henblik på at lette inddrivelsen af tabte midler skal prioriteres for at sikre, at midlerne fra EU-budgettet anvendes til at opnå EU's vigtigste mål såsom at skabe arbejdspladser og vækst;

42.  beklager, at de fleste uregelmæssigheder i EU's udgifter forekommer på nationalt niveau;

43.  understreger, at større gennemsigtighed, der giver mulighed for behørig kontrol, er afgørende for at kunne afsløre svig; minder om, at Parlamentet i løbet af de foregående år indtrængende har opfordret Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre one-stop-gennemsigtighed i relation til modtagerne af EU-midler; beklager, at der ikke er truffet foranstaltninger i denne sammenhæng; gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om at udforme foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden af juridiske ordninger og et system, hvor alle modtagere af EU-midler fremgår af en liste på samme websted, uafhængigt af hvem der forvalter midlerne, og baseret på standardiserede oplysningskategorier, som medlemsstaterne skal fremlægge på mindst ét af Unionens arbejdssprog; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen og give den fuldstændige og pålidelige oplysninger om modtagerne af de EU-midler, som medlemsstaterne forvalter; opfordrer Kommissionen til at evaluere systemet med delt forvaltning og udarbejde en rapport til Parlamentet inden for den nærmeste fremtid;

Landbruget

44.  glæder sig over, at Nederlandene, Polen og Finland har forbedret deres overholdelsesgrad med hensyn til konsekvent indberetning, og at den samlede overholdelsesgrad for EU-27 er på omkring 93 %, hvilket er en stigning i forhold til 2010, hvor overholdelsesgraden var på 90 %;

45.  fremhæver dog, at eftersom der er indberettet mindst 20 millioner tilfælde af mindre korruption i de offentlige sektorer i EU, så breder fænomenet sig tydeligvis også til de dele af medlemsstaternes offentlige administration (og de dermed forbundne politiske personer), som har ansvaret for forvaltningen af EU-midler og andre økonomiske interesser(19); påpeger, at antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig inde for landbrug i 2011 – i alt 139 tilfælde – ikke afspejler den faktiske situation; gør opmærksom på, at Kommissionen har henvendt sig til medlemsstaterne og givet udtryk for sin bekymring over, at det antal tilfælde af svig, der indberettes, ikke nødvendigvis er fuldstændig pålideligt, hvilket Kommissionen også selv erkender på baggrund af det lave antal indberettede tilfælde af svig i visse medlemsstater; opfordrer til yderligere samarbejde og udveksling af bedste praksis i medlemsstaterne med henblik på bekæmpelse af svig og indberetning heraf til Kommissionen;

46.  er fortsat bekymret over det mistænkeligt lave niveau af formodet svig, der indberettes af Frankrig, Tyskland, Spanien og Det Forenede Kongerige, især i betragtning af landenes størrelse og den finansielle støtte, de har modtaget; beklager, at Kommissionen i sin årsrapport ikke fremkommer med et endeligt svar på spørgsmålet om, hvorvidt det mistænkeligt lave niveau af formodet svig, der indberettes af Frankrig, Tyskland, Spanien og Det Forenede Kongerige, skyldes manglende overholdelse af indberetningsprincipperne eller de pågældende medlemsstaters kontrolsystemers evne til at afsløre svig; opfordrer de ovennævnte medlemsstater til at fremkomme med detaljerede og udførlige forklaringer på deres mistænkeligt lave niveau af formodet, indberettet svig snarest muligt;

47.  bemærker, at det lave antal indberettede tilfælde af svig i visse medlemsstater kan være et udtryk for, at det, der bliver anset som svig i et land, ikke nødvendigvis anses for ulovligt i et andet, og opfordrer derfor Kommissionen til at skabe klarhed omkring disse omstændigheder ved at standardisere kriterierne for definitionen af svig og fremsende dem til alle medlemsstaterne;

48.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå systemet for indberetning af svig og til at harmonisere medlemsstaternes foranstaltninger til bekæmpelse af svig og indberetning heraf til Kommissionen; er af den opfattelse, at hensigten er at gøre efterforskningerne mere effektive og samtidig tydeliggøre de berørte personers proceduremæssige rettigheder;

49.  henviser til, at misbrug af midler under den fælles landbrugspolitik i fremtiden ikke vil kunne forhindres alene gennem en statistisk tilgang til problemet, men at det også er nødvendigt, især i alvorligere sager, at analysere de anvendte metoder for svig; mener ligeledes, at medlemsstaterne bør indberette alle registrerede uregelmæssigheder til Kommissionen, og at uregelmæssigheder, der er blevet indberettet som svig, bør blive genstand for grundig analyse;

50.  påpeger, at Kommissionen i henhold til en ændret artikel 43 i den opdaterede horisontale forordning bør have beføjelse til at nedsætte eller suspendere de månedlige eller mellemliggende betalinger til en medlemsstat, hvis en eller flere nøglekomponenter i det pågældende nationale kontrolsystem ikke findes eller ikke fungerer på grund af de konstaterede manglers alvorlige eller vedvarende karakter, eller hvis uretmæssige betalinger ikke bliver inddrevet med den fornødne omhu, og hvis:

   a) de ovenfor omhandlede mangler er af vedvarende art og har foranlediget mindst to gennemførelsesretsakter i medfør af artikel 54 i den pågældende forordning, som udelukker den pågældende medlemsstats relevante udgifter fra EU-finansiering, eller
   b) Kommissionen konkluderer, at den pågældende medlemsstat ikke er i stand til at gennemføre de nødvendige afhjælpende foranstaltninger i nær fremtid i overensstemmelse med en handlingsplan med klare fremskridtindikatorer, der skal udarbejdes i samråd med Kommissionen;

51.  giver udtryk for sin bekymring over, at det samlede EGFL-udestående, som de nationale myndigheder manglede at inddrive fra støttemodtagerne ved udgangen af regnskabsåret 2011, var på 1,2 mia. EUR;

52.  opfordrer Kommissionen til at tage alle nødvendige skridt til at indføre et effektivt inddrivelsessystem, der tager højde for udviklingen i forbindelse med den aktuelle reform, og underrette Europa-Parlamentet om de opnåede fremskridt i sin næste årsberetning om beskyttelse af EU's finansielle interesser;

53.  understreger, at genindførelsen af en procedure for mindre forseelser bør fastholdes, og at inddrivelse i henhold til artikel 56, stk. 3, i den opdaterede horisontale forordning ikke behøver fortsættes i tilfælde, hvor de afholdte udgifter sammen med de sandsynlige omkostninger ved inddrivelsen overstiger det beløb, der skal inddrives; opfordrer, af hensyn til administrativ forenkling på lokalt niveau, Kommissionen til at anse dette krav for opfyldt, hvis beløbet, der skal inddrives fra ydelsesmodtageren i forbindelse med en enkelt betaling, ikke overstiger 300 EUR; påpeger, at reduktionen af den administrative byrde ved at undlade at inddrive små og meget små beløb, sætter de nationale og regionale myndigheder i stand til at efterforske mere alvorlige uregelmæssigheder mere effektivt og gribe ind over for dem;

54.  påpeger, at Kommissionen, på baggrund af revisionsbesøg udført på landbrugsområdet inden for rammerne af procedurerne for forskriftsmæssig regnskabsafslutning, gennemførte finansielle korrektioner for i alt 822 mio. EUR; påpeger endvidere, at den samlede værdi af de besluttede korrektioner var på 1068 mio. EUR; bemærker med bekymring, at inddrivelsesraten for landbrug og udvikling af landdistrikter faldt til 77 % i 2011 i forhold til 85 % i 2010;

55.  understreger, at der bør gøres en indsats for at optimere procedurerne for godtgørelse, der stadig er relativt langtrukne;

Samhørighedspolitikken

56.  glæder sig over, at Kommissionen i 2011 færdiggjorde finansielle korrektioner for 624 mio. EUR ud af 673 mio. EUR, og at inddrivelsesraten for samhørighedspolitik blev forbedret til 93 % i forhold til 69 % i 2010; understreger ikke desto mindre, at den akkumulerede gennemførelsesrate for finansielle korrektioner kun var på 72 %, og at der stadig er et udestående på 2,5 mia. EUR;

57.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forenkle de relevante bestemmelser for offentlige indkøb og gennemførelsesbestemmelserne for forvaltningen af strukturfondene;

58.  bemærker, at visse større medlemsstater, herunder Frankrig, ikke indberettede uregelmæssigheder som svig på området samhørighedspolitik i 2011; opfordrer Kommissionen til at undersøge årsagen til dette og afgøre, om overvågnings- og kontrolsystemerne i de medlemsstater, som ikke indberetter tilfælde af svig, fungerer effektivt;

59.  glæder sig over, at Frankrig har været i stand til at afslutte gennemførelsen af systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS);

Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse

60.  bemærker med bekymring, at Revisionsretten i årsberetningen om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2011 i kapitel 7 (»Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse«) henviste til fejl i endelige betalinger, som ikke var blevet afsløret ved Kommissionens kontroller, og konkluderede, at de kontroller, Kommissionen anvendte, ikke var fuldt ud effektive; opfordrer Kommissionen til at rette sig efter Revisionsrettens anbefalinger og udtalelsen om decharge for at forbedre sine overvågningsmekanismer med henblik på at sikre en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne;

61.  foreslår, at der tages hensyn til Revisionsrettens konklusioner og anbefalinger vedrørende EU's optræden udadtil og navnlig vedrørende EU's missioner, når deres fremskridt i forhold til de fastsatte målsætninger vurderes, og når det overvejes at forlænge deres mandat, for at sikre en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af de tildelte midler; noterer sig bemærkningen om visse svagheder vedrørende udbud og tilbudsgivning i forbindelse med EU-Udenrigstjenestens aktioner og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at afhjælpe disse snarest muligt;

62.  glæder sig over politikker til bekæmpelse af svig på EU-niveau, der omfatter et tættere samarbejde med tredjelande, såsom forsendelsesinformationssystemet til bekæmpelse af svig (hvortil landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning har adgang), bestemmelser om gensidig administrativ bistand og beslægtede bestemmelser om bekæmpelse af svig, der involverer tredjelande, og de fælles toldaktioner (FTA) i 2011, bl.a. »Fireblade« (sammen med Kroatien, Ukraine og Moldova) og »Barrel« (sammen med Kroatien, Tyrkiet, Norge og Schweiz); glæder sig over resultaterne af disse aktioner og deres finansielle virkning;

63.  understreger, i betragtning af at svig i en globaliseret verden i tiltagende grad begås på tværs af internationale grænser, betydningen af et stærkt retsgrundlag med klare tilsagn fra partnerlandene og glæder sig over indføjelsen af bestemmelser om bekæmpelse af svig i nye eller genforhandlede bilaterale aftaler, herunder i udkastet til aftaler med Afghanistan, Kasakhstan, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, samt i en mere strømlinet udgave, med Australien, og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde en standardklausul, således at sådanne bestemmelser indføjes i alle nye eller genforhandlede bilaterale og multilaterale aftaler med tredjelande;

64.  noterer sig det faldende antal og den formindskede finansielle virkning af de uregelmæssigheder, der er blevet afsløret i forbindelse med de førtiltrædelsesmidlerne, der undersøgtes i årsrapporten 2011; glæder sig over, at inddrivelsesniveauet, hvad angår uretmæssigt udbetalte EU-midler som en del af førtiltrædelsesstøtten, er blevet betydelig højere, men bemærker, at det stadig kun er oppe på 60 %; erkender samtidig, at der stadig er store udsving mellem støttemodtagerne for så vidt angår indberettede uregelmæssigheder, hvilket navnlig afhænger af, hvor langt støttemodtagerne er med vedtagelsen og gennemførelsen af systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS); opfordrer derfor Kommissionen til fortsat nøje at overvåge gennemførelsen af IMS i alle de lande, der modtager støtte fra dette instrument; støtter Kommissionens opfordring til navnlig Kroatien om fuldt ud at færdiggøre gennemførelsen af IMS – hvilket endnu ikke er sket, på trods af at der er blevet stillet uddannelse og bistand til rådighed – og dens opfordring til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om at gennemføre systemet; bemærker, at der er blevet inddrevet 26 mio. EUR fra indberettede tilfælde i 2011;

65.  glæder sig over Kommissionens målsætning om at støtte Kroatien og Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i deres indsats for at implementere IMS;

OLAF

66.  gentager, at det er nødvendigt at fortsætte med at styrke OLAF's uafhængighed og effektivitet, herunder OLAF-Overvågningsudvalgets uafhængighed og funktionsduelighed; opfordrer OLAF og Overvågningsudvalget til at tage skridt til at forbedre deres samarbejdsrelationer, som i en betænkning fra det britiske Overhus’ EU-Udvalg er blevet betegnet som åben krig, navnlig som følge af uenigheden mellem de involverede om Overvågningsudvalgets nøjagtige rolle; opfordrer Kommissionen til at afsøge mulighederne for at yde et konstruktivt bidrag til forbedringen af kommunikationen og samarbejdsforholdene mellem OLAF og Overvågningsudvalget;

67.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forhandlingerne om det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (COM(2011)0135); mener, at denne forordning bør vedtages så snart som muligt; er dog af den opfattelse, at Overvågningsudvalgets anbefalinger (i bilag 3 til dets årsberetning 2012) bør tages op til overvejelse i lyset af den seneste udvikling omkring OLAF og kontorets måde at udføre undersøgelser på; finder det uacceptabelt, at Overvågningsudvalget, som det organ der fører tilsyn med overholdelsen af de processuelle garantier, respekten for de grundlæggende rettigheder og OLAF-personalets efterlevelse af de interne procedurer, i en række tilfælde ikke har fået direkte adgang til sagsakterne i afsluttede sager, herunder de endelige undersøgelsesrapporter, som er blevet fremsendt til de nationale retslige myndigheder;

68.  påpeger, at den fremtidige reform nævnt ovenfor bl.a. vil give OLAF mulighed for at indgå administrative aftaler med tredjelandes kompetente myndigheder og internationale organisationer, hvilket vil øge OLAF's kapacitet til at bekæmpe svig på områder, der henhører under EU's eksterne politikker; glæder sig over strategien til bekæmpelse af svig (COM(2011)0376), blandt andet for så vidt angår medtagelsen af forbedrede bestemmelser om bekæmpelse af svig i udgiftsprogrammer under den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020; bemærker dog med bekymring Kommissionens konklusion om, at der ikke er tilstrækkelige foranstaltninger til afskrækkelse af kriminelt misbrug af EU-budgettet i medlemsstaterne; glæder sig over Kommissionens forslag om at tage hånd om dette problem og henstiller, at støttemodtagende tredjelande også inddrages i så vidt omfang som muligt;

69.  tager de betænkelige forhold til efterretning, som OLAF-Overvågningsudvalget fremdrager i sin aktivitetsrapport for 2012, især hvad angår den sag, der blev fremsendt i oktober 2012 til de nationale retslige myndigheder og som førte til, at et medlem af Europa-Kommissionen fratrådte sit embede, jf. punkt 29 i rapporten; er af den opfattelse, at disse forhold bør undersøges til bunds af de ansvarlige retslige myndigheder; fremhæver princippet om respekt for fortroligheden og betydningen af, at der ikke sker politisk indblanding i nogen igangværende retssager;

70.  er dybt bekymret over OLAF-Overvågningsudvalgets indberetning; anser det for uacceptabelt, at OLAF har iværksat undersøgelsesforanstaltninger, der rækker ud over de foranstaltninger, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 3–4 i den gældende OLAF-forordning (EF) nr. 1073/1999, og ud over dem, der indgår i teksten til den kommende reform; bemærker, at disse undersøgelsesforanstaltninger omfatter: Tilrettelæggelse af indholdet af en telefonsamtale, som en tredjepart skulle føre med en person, der var genstand for en undersøgelse; tilstedeværelse under en sådan samtale og optagelse af samme; og anmodning til nationale forvaltningsmyndigheder om at fremskaffe oplysninger til OLAF, som disse myndigheder ikke direkte rådede over, og som kunne anses for at vedrøre retten til privatlivets fred og kommunikation eller til efterfølgende brug, indsamling og opbevaring af sådanne oplysninger hos OLAF;

71.  er chokeret over denne fremfærd, eftersom brugen af sådanne metoder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis kan betragtes som en offentlig myndigheds indgriben i udøvelsen af retten til respekt for privatlivets fred, korrespondance og/eller kommunikation, en indgriben som skal være i overensstemmelse med lovgivningen (artikel 7 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, som svarer til artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention);

72.  gentager, at enhver overtrædelse af de grundlæggende rettigheder begået af OLAF eller andre af Kommissionens tjenestegrene er uacceptabel; henviser i denne forbindelse til OLAF’s Overvågningsudvalgs synspunkt, som fremsat i dets 2012-aktivitetsrapports bilag 3, at OLAF kan have overskredet sine undersøgelsesmæssige beføjelser, der er eksplicit fastsat i artikel 3 og 4 i den nugældende forordning, bl.a. i forbindelse med tilrettelæggelsen af indholdet af en tredjepersons telefonsamtale med en person, der var genstand for en undersøgelse, og OLAF’s tilstedeværelse under samtalen, der blev optaget; forventer, at OLAF fremlægger en fyldestgørende redegørelse for retsgrundlaget for sådanne undersøgelsesforanstaltninger som optagelsen af telefonsamtaler;

73.  glæder sig over Overvågningsudvalgets bemærkning i dens 2012-aktivitetsrapport (pkt. 53) om, at alle initiativer til annullering af OLAF’s beslutninger blev afvist som uantagelige af Domstolen, samtidig med at Ombudsmanden ikke fandt nogen tilfælde af forsømmelig forvaltning; gør endvidere opmærksom på, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) konkluderer, at OLAF overordnet set efterlever reglerne for databeskyttelse, bortset fra i et enkelt tilfælde, hvor EDPS fandt, at OLAF havde overtrådt retten til beskyttelse af personfølsomme oplysninger ved unødigt at have afsløret identiteten af en hemmelig kilde til vedkommendes institution;

74.  er dybt bekymret over Overvågningsudvalgets konstatering af, at OLAF ikke har oprettet nogen forudgående lovlighedskontrol for andre undersøgelsesforanstaltninger end dem, der specifikt er nævnt i OLAF’s personaleretningslinjer for undersøgelsesprocedurer; konstaterer, at dette bringer overholdelsen af de berørte personers grundlæggende og processuelle rettigheder i fare;

75.  anmoder OLAF om at give Parlamentets kompetente udvalg en redegørelse for, på hvilket retsgrundlag kontoret bistår i og tilrettelægger optagelsen af privatpersoners telefonsamtaler uden deres forudgående samtykke og anvender indholdet i dets administrative undersøgelser; gentager sin opfordring til OLAF – i tråd med en lignende anmodning fra Rådet – om at forsyne Parlamentet med en juridisk analyse af legaliteten af disse sagsakter i medlemsstaterne;

76.  bemærker, at manglende overholdelse af væsentlige processuelle krav under indledende undersøgelser kan påvirke lovligheden af den endelige afgørelse, der træffes på baggrund af OLAF's undersøgelser; vurderer, at dette udgør en stor potentiel risiko, eftersom overtrædelser vil medføre juridisk ansvar for Kommissionen; opfordrer OLAF til øjeblikkeligt at afhjælpe denne mangel ved at udpege tilstrækkeligt kvalificerede juridiske eksperter til at udføre forhåndskontroller inden for en passende tidsramme;

77.  anser det for uacceptabelt for generaldirektøren for OLAF at deltage direkte i visse undersøgelsesopgaver, bl.a. afhøring af vidner; gør opmærksom på, at generaldirektøren dermed placerer sig selv i en interessekonflikt, eftersom han i henhold til artikel 90, litra a), i personalevedtægten og artikel 23, stk. 1, i personaleretningslinjerne for undersøgelsesprocedurer er den myndighed, der modtager klager over OLAF’s undersøgelser og beslutter, hvorvidt der skal tages hensigtsmæssige skridt vedrørende eventuelle mangler i efterlevelsen af de processuelle garantier; opfordrer generaldirektøren for OLAF til fremover at afstå fra enhver direkte deltagelse i undersøgelsesopgaver;

78.  er bekymret over, at OLAF ikke altid har foretaget en grundig vurdering af tilgående oplysninger i henhold til begrebet om tilstrækkelig alvorlig mistanke; anser en sådan vurdering for at være afgørende for at kunne sikre og konsolidere OLAF’s uafhængighed i forhold til institutioner, organer, kontorer og agenturer og stater i tilfælde, hvor sådanne er anledningen til en henvisning;

79.  er af den opfattelse, at OLAF altid bør underrette Overvågningsudvalget, når Kontoret modtager en klage angående grundlæggende rettigheder og processuelle garantier;

80.  forventer, at der fremlægges yderligere oplysninger om de punkter, der er nævnt i årsberetningen fra Overvågningsudvalget; opfordrer indtrængende til fuldstændig gennemsigtighed vedrørende alle de nævnte punkter;

81.  beklager, at medlemsstaterne mellem 2006–2011 kun tog retslige skridt på grundlag af OLAF's undersøgelser i 46 % af tilfældene; betragter dette som utilstrækkeligt og gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at tilsikre effektiv og rettidig gennemførelse af de afgivne anbefalinger, når sagerne først er blevet undersøgt af OLAF;

82.  mener, at medlemsstaterne bør forpligtes til årligt at aflægge beretning om opfølgningen af sager, som OLAF har henvist til deres retslige myndigheder, herunder om de strafferetlige og økonomiske sanktioner, der er pålagt i disse tilfælde;

83.  er bekymret over bemærkningerne i Overvågningsudvalgets årsberetning om, at der ikke findes nogen oplysninger om gennemførelsen af OLAF's anbefalinger i medlemsstaterne; mener, at dette er utilfredsstillende, og opfordrer OLAF til at sikre, at medlemsstaterne fremkommer med relevante og detaljerede oplysninger om gennemførelsen af OLAF's anbefalinger, og at Europa-Parlamentet holdes orienteret;

84.  anerkender, at der som følge af OLAF's undersøgelser blev inddrevet 691,4 mio. EUR i 2011, hvoraf 389 mio. EUR var relateret til en enkelt sag i den italienske region Calabrien vedrørende strukturfondsprogrammer til finansiering af vejarbejde;

85.  opfordrer til, at potentielle tilfælde af svig eller uregelmæssigheder, der har en mindre finansiel påvirkning – på områder som f.eks. told (hvor den nedre tærskel for OLAF's indgriben er på 1 mio. EUR) og strukturfondene (hvor grænsen er på 500 000 EUR) – indberettes til medlemsstaterne, og at sidstnævnte forsynes med oplysninger og gives muligheden for at følge de nationale procedurer til bekæmpelse af svig;

86.  er dybt bekymret over OLAF’s effektivitetsniveau og kontorets interne funktionsmåde, idet det anser et robust og velforvaltet OLAF for en essentiel del i bekæmpelsen af svig og korruption med EU-skatteborgernes midler; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til i samarbejde med Parlamentets kompetente udvalg og ved besvarelser af forespørgsler at analysere legaliteten af OLAF’s operationer, træffe alle fornødne foranstaltninger til at forbedre forvaltningen af OLAF og til at finde praktiske løsninger til udbedring af de eksisterende mangler inden udgangen af 2013; opfordrer Kommissionen og Rådet til i mellemtiden at sætte enhver drøftelse eller beslutning om oprettelse af en Europæisk Anklagemyndighed i bero;

Kommissionens initiativer vedrørende aktiviteter til bekæmpelse af svig

87.  glæder sig over, at Kommissionen som svar på Parlamentets opfordring er ved at udvikle en metodologi til at måle omkostningerne ved korruption i forbindelse med offentlige indkøb med EU-midler;

88.  glæder sig over initiativet i Kommissionens arbejdsprogram for 2012 om bedre beskyttelse af EU’s finansielle interesser og meddelelsen i den forbindelse om beskyttelse af EU’s finansielle interesser gennem straffelovgivningen og administrative efterforskninger; understreger, at dette initiativ har til formål at stramme sanktionerne mod kriminelle aktiviteter, herunder korruption, og at styrke den finansielle beskyttelse af Den Europæiske Union;

89.  glæder sig over Kommissionens nye strategi til bekæmpelse af svig (COM(2011)0376) og den interne handlingsplan for gennemførelse heraf (SEC(2011)0787), som blev vedtaget i juni 2011 og har til formål at forbedre forebyggelsen og afsløringen af svig på EU-plan; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at aflægge rapport om og evaluere strategierne til bekæmpelse af svig, der er udformet inden for hvert generaldirektorat;

90.  glæder sig over Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363 – forslag til BFI-direktivet), som skal erstatte konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og de tilhørende protokoller;

91.  glæder sig navnlig over, at definitionen af EU's finansielle interesser i forslaget til BFI-direktivet omfatter moms i overensstemmelse med EU-Domstolens dom, hvori det blev stadfæstet(20), at der er en direkte forbindelse mellem på den ene side opkrævning af momsindtægter i overensstemmelse med gældende EU-ret og på den anden side EU-budgettets råderet over disse momsmidler, eftersom enhver mangel i inddrivelsen af de førstnævnte kan føre til en formindskelse af de sidstnævnte;

92.  glæder sig over forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Hercule III-programmet til fremme af aktioner til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2011)0914), som efterfølger Hercule II-programmet, hvis merværdi blev påvist ved midtvejsevalueringen;

93.  bemærker, at de fleste af de politikker, der i øjeblikket føres mod korruption, trods de positive initiativer, som Kommissionen har iværksat, er passive; opfordrer Kommissionens generaldirektorater til at styrke forebyggelsen af svig inden for deres respektive ansvarsområder;

94.  ser frem til Kommissionens fremlæggelse af lovforslaget om etablering af en europæisk anklagemyndighed, som bliver ansvarlig for at efterforske og retsforfølge personer, der skader aktiver forvaltet af eller på vegne af EU, som er stillet i udsigt til juni 2013;

o
o   o

95.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, OLAF-Overvågningsudvalget og OLAF.

(1) http://ec.europa.eu/anti_fraud/documents/reports-commission/2011/report_da.pdf
(2) http://ec.europa.eu/anti_fraud/documents/reports-olaf/2011/olaf_report_2011_en.pdf
(3) EUT C 344 af 12.11.2012, s. 1.
(4) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(5) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0196.
(7) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 121.
(8) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 62.
(9)1 Europa-Parlamentets undersøgelse fra 2012 med titlen »At modvirke svig med EU-midler gennem undersøgende journalistik i EU-27«, s. 71.
(10) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 40.
(11) OLAF-årsrapporten 2011, oversigt 6, s. 22.
(12) Undersøgelse bestilt af Europa-Parlamentet om »Forskelle i administrativ indsats mellem medlemsstaterne i forbindelse med inddrivelse af EU's traditionelle egne indtægter«.
(13) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2011, inklusive institutionernes svar.
(14) Netværk for hurtig udveksling af målrettede oplysninger mellem medlemsstaterne oprettet ved forordning (EU) nr. 904/2010.
(15) Undersøgelse foretaget af Europa-Parlamentet om køreplanen for det digitale indre marked, tilgængelig på: http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201209/20120914ATT51402/20120914ATT51402EN.pdf
(16) Ordning anvendt af en importør for at opnå momsfritagelse, når importerede varer skal transporteres til en anden medlemsstat, og der skal betales moms i bestemmelsesmedlemsstaten.
(17) Heraf 1 800 mio. EUR i de syv udvalgte medlemsstater og 400 mio. EUR i de 21 bestemmelsesmedlemsstater for de importerede varer i stikprøven.
(18) Kommissær Šemetas svar på spørgeskemaet fra Budgetkontroludvalget, tilgængeligt på: http://www.europarl.europa.eu/committees/da/cont/publications.html?id=CONT00004
(19) Det Særlige Udvalg om Organiseret Kriminalitet, Korruption og Hvidvaskning af Penge (CRIM) 2012-2013, tematisk bidrag om korruption med titlen »Areas of systemic corruption in the public administration of the Member States and measures in order to counter its negative effect for the EU«, november 2012, s. 2.
(20) Dom af 15. november 2011 i sag C-539/09, Kommissionen mod Tyskland (EUT C 25 af 28.1.2012, s. 5).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik