Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/0390(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0244/2013

Indgivne tekster :

A7-0244/2013

Forhandlinger :

PV 03/07/2013 - 20
CRE 03/07/2013 - 20

Afstemninger :

PV 04/07/2013 - 13.1
CRE 04/07/2013 - 13.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0320

Vedtagne tekster
PDF 274kWORD 62k
Torsdag den 4. juli 2013 - Strasbourg
Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien ***III
P7_TA(2013)0320A7-0244/2013
Beslutning
 Bilag

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. juli 2013 om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien (PE-CONS 00038/2013 – C7-0168/2013 – 2010/0390(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Europa-Parlamentets og Rådets erklæring hertil (PE-CONS 00038/2013 – C7‑0168/2013),

—  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0804),

—  der henviser til sin holdning ved andenbehandling(2) til Rådets førstebehandlingsholdning(3),

—  der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til Rådets førstebehandlingsholdning (COM(2013)0067),

—  der henviser til Rådets andenbehandlingsholdning,

—  der henviser til artikel 294, stk. 13, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 69,

—  der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A7-0244/2013),

1.  godkender det fælles udkast;

2.  bekræfter Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den tilhørende erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet;

5.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 211.
(2) Vedtagne tekster af 11.12.2012, P7_TA(2012)0472.
(3) EUT C 291 E af 10.5.2012, s. 1.


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget sammen med afgørelsen om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien

Europa-Parlamentet og Rådet:

—  er enige om, at vedtagelsen af afgørelsen om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien bør ses i en bredere sammenhæng med behovet for en ramme, der skal sikre forsvarlige og effektive afgørelser om makrofinansiel bistand til tredjelande;

—  er enige om, at vedtagelsen af afgørelser om fremtidige makrofinansielle bistandstransaktioner bør baseres på de nedenfor anførte betragtninger og principper for tildeling af Unionens makrofinansielle bistand til bistandsberettigede tredjelande og områder, uden at det berører initiativretten på det lovgivningsmæssige område og den retlige form, som et fremtidigt instrument, der formaliserer disse betragtninger og principper, kan have;

—  forpligter sig til fuldt ud at afspejle disse betragtninger og principper i de fremtidige individuelle afgørelser om Unionens makrofinansielle bistand.

DEL A - BETRAGTNINGER

1)  Den Europæiske Union er en af de største donorer af økonomisk, finansiel og teknisk bistand til tredjelande. Unionens makrofinansielle bistand ("makrofinansiel bistand") har vist sig at være et effektivt instrument til økonomisk stabilisering og en drivende kraft for strukturreformer i lande og områder, der modtager en sådan bistand ("modtagere"). I overensstemmelse med den overordnede politik over for kandidatlande, potentielle kandidatlande og nabolande bør Unionen være i stand til at yde makrofinansiel bistand til disse lande med sigte på at opbygge et område med fælles stabilitet, sikkerhed og velstand.

2)  Makrofinansiel bistand bør være baseret på Europa-Parlamentets og Rådets landespecifikke ad hoc-afgørelser. Disse principper har til formål at effektivisere beslutningsproceduren for sådanne afgørelser og deres gennemførelse samt at styrke modtagerens opfyldelse af de politiske forudsætninger for makrofinansiel bistand og forbedre gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol af denne bistand.

3)  Europa-Parlamentet stillede i sin beslutning af 3. juni 2003 om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande krav om en rammeforordning om makrofinansiel bistand for at fremskynde beslutningsprocessen og give dette finansielle instrument et formelt og gennemsigtigt grundlag.

4)  Rådet fastsatte i sine konklusioner af 8. oktober 2002 en række kriterier (de såkaldte Genval-kriterier) som en vejledning for makrofinansielle bistandstransaktioner. Det vil være hensigtsmæssigt at ajourføre og præcisere disse kriterier, bl.a. kriterierne for fastsættelsen af en passende form for bistand (lån, gavebistand eller en kombination heraf).

5)  Disse principper bør gøre Unionen i stand til at yde makrofinansiel bistand med kort varsel, særlig når omstændighederne kræver øjeblikkelig handling, og gøre de kriterier, som anvendes til at gennemføre makrofinansiel bistand, klarere og mere gennemsigtige.

6)  Kommissionen bør sikre, at makrofinansiel bistand er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og foranstaltninger truffet som led i de forskellige eksterne foranstaltninger og andre relevante EU-politikker.

7)  Makrofinansiel bistand bør støtte Unionens udenrigspolitik. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

8)  Makrofinansiel bistand bør understøtte modtagernes tilslutning til fælles værdier, der deles med Unionen, herunder demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, og til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

9)  En forudsætning for makrofinansiel bistand bør være, at det bistandsberettigede land respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem og retsstatsprincippet, samt garanterer respekt for menneskerettighederne. Disse forudsætninger bør regelmæssigt kontrolleres af Kommissionen.

10)  De specifikke mål for de enkelte afgørelser om makrofinansiel bistand bør styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer hos modtagerne. Kommissionen bør regelmæssigt føre kontrol med, at disse mål opfyldes.

11)  Makrofinansiel bistand bør sigte på at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i tredjelande og områder, der står over for en mangel på udenlandsk valuta og tilhørende problemer med at opnå ekstern finansiering. Mikrofinansiel bistand bør hverken anvendes til at yde almindelig finansiel bistand eller have som sit primære formål at støtte modtagernes økonomiske og sociale udvikling.

12)  Makrofinansiel bistand bør være et supplement til støtten fra Den Internationale Valutafond (IMF) og andre multilaterale finansielle institutioner, og der bør være en retfærdig byrdedeling mellem Unionen og andre donorer. Makrofinansiel bistand bør sikre, at Unionens engagement skaber merværdi.

13)  For at sikre at Unionens finansielle interesser i forbindelse med makrofinansiel bistand beskyttes effektivt, bør modtagerne træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med denne bistand, og der bør fastsættes bestemmelser for Kommissionens kontrol og Revisionsrettens revision.

14)  Valget af procedure for vedtagelsen af aftalememorandummet bør foretages i overensstemmelse med kriterierne fastsat i forordning (EU) nr. 182/2011. I denne sammenhæng bør rådgivningsproceduren anvendes som en generel regel, men i betragtning af den potentielt store betydning af de transaktioner, der overskrider tærsklen i Del B, vil det være hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren anvendes for sidstnævnte transaktioner.

DEL B - PRINCIPPER

1.  Formålet med bistanden

a)  Makrofinansiel bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte til bistandsberettigede tredjelande og områder. Formålet bør være at genoprette en holdbar ekstern finansieringssituation i de bistandsberettigede lande og områder, der har problemer med at opnå ekstern finansiering. Bistanden bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger til at afhjælpe betalingsbalanceproblemer, navnlig i løbet af programperioden, og styrke gennemførelsen af de relevante aftaler og programmer med Unionen.

b)  Makrofinansiel bistand bør gøres betinget af, at der eksisterer et væsentligt, resterende behov for ekstern finansiering, der er fastslået af Kommissionen i samarbejde med de multilaterale finansielle institutioner, og som overstiger de midler, som er stillet til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, på trods af gennemførelsen af omfattende økonomiske stabiliserings- og reformprogrammer af det pågældende land eller område.

c)  Makrofinansiel bistand bør være af kortsigtet karakter og bør ophøre, så snart den eksterne finansielle situation igen er blevet holdbar.

2.  Bistandsberettigede lande og områder.

Tredjelande og områder, der er berettigede til blive modtagere af makrofinansiel bistand bør være:

—  kandidatlande og potentielle kandidatlande

—  lande og områder, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik

—  i ekstraordinære og behørigt begrundede omstændigheder andre tredjelande, der spiller en afgørende rolle for den regionale stabilitet, og som er af strategisk betydning for Unionen og politisk, økonomisk og geografisk tæt på Unionen.

3.  Bistandens form

a)  Makrofinansiel bistand bør generelt ydes i form af et lån. I særlige tilfælde kan der dog ydes bistand i form af et lån eller gavebistand eller en kombination af begge. Når Kommissionen fastsætter den passende andel af et eventuelt gavebistandselement, bør den ved udarbejdelsen af sit forslag tage højde for modtagerens økonomiske udviklingsniveau målt i gennemsnitsindkomst pr. indbygger og andelen af fattige samt modtagerens tilbagebetalingsevne, idet der tages udgangspunkt i en gældsbæredygtighedsanalyse, og samtidig sikres, at princippet om en retfærdig byrdedeling mellem Unionen og de andre donorer respekteres. Med henblik herpå bør Kommissionen også tage hensyn til, i hvilket omfang de internationale finansielle institutioner og andre donorer anvender lempelige vilkår i det pågældende land.

b)  Når makrofinansiel bistand ydes som et lån, bør Kommissionen tillægges beføjelse til på Unionens vegne at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner og genudlåne dem til modtageren.

c)  Lånoptagelses- og långivningstransaktionerne bør udføres i euro og have samme valørdato og bør ikke involvere Unionen i nogen ændring af forfaldsdatoen eller i valutakurs- eller renterisici.

d)  Modtageren bør bære alle de omkostninger, som Unionen afholder i forbindelse med låntagnings- eller långivningstransaktioner.

e)  På modtagerens anmodning kan Kommissionen, hvis omstændighederne tillader en forbedring af rentesatsen på lånet, beslutte helt eller delvis at refinansiere sin oprindelige lånoptagelse eller omlægge de hertil knyttede finansielle betingelser. En sådan refinansiering eller omlægning bør gennemføres på de betingelser, der er fastsat i punkt 3, litra d), og bør ikke resultere i en forlængelse af den gennemsnitlige løbetid for den pågældende låntagning eller i en forhøjelse af restgælden på datoen for refinansieringen eller omlægningen.

4.  Finansielle bestemmelser

a)  Makrofinansiel bistand, der ydes i form af gavebistand, bør være forenelig med budgetbevillingerne i det flerårige finansielle ramme.

b)  Makrofinansiel bistand, der ydes i form af lån, bør ydes i overensstemmelse med forordningen om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. De beløb, der ydes, bør være forenelige med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

c)  De årlige bevillinger bør godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme.

5.  Bistandsbeløbet

a)  Fastsættelsen af bidragsbeløbet bør baseres på det bistandsberettigede lands eller områdes resterende behov for ekstern finansiering og bør tage hensyn til dets evne til at finansiere sig selv med egne midler, og navnlig hvilke internationale reserver, der er til rådighed. Disse finansieringsbehov bør fastsættes af Kommissionen i samarbejde med de internationale finansielle institutioner på grundlag af en omfattende kvantitativ vurdering og gennemsigtig dokumentation. Kommissionen bør navnlig gøre brug af IMF’s seneste betalingsbalancefremskrivninger for det relevante land eller område og tage højde for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer samt for allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i det bistandsberettigede land eller område.

b)  Kommissionens dokumentation bør indeholde oplysninger om den forventede beholdning af udenlandske valutareserver uden makrofinansiel bistand sammenlignet med de niveauer, der anses for at være tilstrækkelige, målt ved relevante indikatorer såsom forholdet mellem reserver og den kortfristede udlandsgæld og forholdet mellem reserver og modtagerlandets import.

c)  Fastsættelsen af den makrofinansielle bistand, der ydes, bør endvidere tage hensyn til behovet for at sikre en retfærdig byrdedeling mellem Unionen og de andre donorer samt til merværdien af Unionens samlede engagement.

d)  Sker der i løbet af den periode, hvor den makrofinansielle bistand udbetales, et voldsomt fald i modtagerens finansieringsbehov i forhold til de oprindelige prognoser, bør Kommissionen efter rådgivningsproceduren, hvis bistanden er på 90 mio. EUR eller derunder, og efter undersøgelsesproceduren, hvis bistanden er over 90 mio. EUR, reducere størrelsen af sådan bistand, eller suspendere eller annullere den.

6.  Konditionalitet

a)  En forudsætning for makrofinansiel bistand bør være, at det bistandsberettigede land eller område respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem og retsstatsprincippet, samt garanterer overholdelsen af menneskerettighederne. Kommissionen bør udarbejde en offentligt tilgængelig vurdering(1) om opfyldelsen af denne forudsætning og bør overvåge den gennem hele livscyklussen for den makrofinansielle bistand. Dette punkt bør anvendes i overensstemmelse med afgørelsen om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere.

b)  Makrofinansiel bistand bør være betinget af, at der foreligger en ikke-forebyggende kreditaftale mellem det bistandsberettigede land eller område og IMF, som opfylder følgende betingelser:

—  formålet med aftalen er i overensstemmelse med formålet med den makrofinansielle bistand, nemlig at afhjælpe kortsigtede betalingsbalancevanskeligheder

—  gennemførelsen af stærke tilpasningsforanstaltninger i overensstemmelse med formålet med makrofinansiel bistand, som defineret i punkt 1, litra a).

c)  Udbetalingen af bistanden bør være betinget af en kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et IMF-støttet politisk program og af opfyldelsen af den forudsætning, der er nævnt i dette punkt, litra a). Den bør desuden være betinget af, at der inden for en bestemt tidsfrist gennemføres en række klart definerede økonomisk-politiske foranstaltninger med fokus på strukturreformer og sunde offentlige finanser, som aftales mellem Kommissionen og modtageren og nedfældes i et aftalememorandum.

d)  For at beskytte Unionens finansielle interesser og styrke modtagernes forvaltningspraksis bør aftalememorandummet indeholde foranstaltninger, som har til formål at øge de offentlige finansforvaltningssystemers effektivitet, gennemsigtighed ansvarlighed.

e)  Fremskridt med hensyn til gensidig markedsåbning, udvikling af regelbaseret og fair handel samt andre prioriteringer i sammenhæng med Unionens eksterne politik bør også tages i betragtning ved udarbejdelsen af de politiske foranstaltninger.

f)  De politiske foranstaltninger bør være i overensstemmelse med eksisterende partnerskabsaftaler, samarbejdsaftaler eller associeringsaftaler, der er indgået mellem Unionen og modtageren, og med de makroøkonomiske tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger, der er gennemført af modtageren med støtte fra IMF.

7.  Procedure

a)  Ønsker et land eller område makrofinansiel bistand, bør det fremsende en skriftlig anmodning til Kommissionen. Kommissionen bør undersøge om betingelserne anført i punkt 1, 2, 4 og 6 er opfyldt og kan i givet fald forelægge Europa-Parlamentets og Rådets et forslag til afgørelse.

b)  Afgørelsen om at yde et lån bør angive beløbet, den maksimale gennemsnitlige løbetid og det maksimale antal rater af den makrofinansielle bistand. Hvis afgørelse indeholder et gavebistandselement, bør beløbet og det maksimale antal rater også angives. Afgørelsen om at yde gavebistand bør ledsages af en begrundelse for gavebistanden (eller gavebistandselementet). I begge tilfælde bør den periode, i hvilken den makrofinansielle bistand er til rådighed, defineres. Rådighedsperioden bør normalt ikke overskride tre år. Når Kommissionen forelægger et forslag til en ny afgørelse om at yde makrofinansiel bistand, bør den forelægge de oplysninger, der er anført i punkt 12, litra c).

c)  Efter vedtagelsen af afgørelsen om tildeling af makrofinansiel bistand, bør Kommissionen, som handler efter rådgivningsproceduren, hvis bistanden er på 90 mio. EUR eller derunder, og efter undersøgelsesproceduren, hvis bistanden er over 90 mio. EUR, i aftalememorandummet aftale med modtageren de politiske foranstaltninger, jf. punkt 6, litra c), d), e) og f).

d)  Efter at afgørelsen om at yde makrofinansiel bistand er vedtaget, aftaler Kommissionen med modtageren de detaljerede finansielle betingelser for bistanden. Disse detaljerede finansielle betingelser bør nedfældes i en gavebistandsaftale eller en låneaftale.

e)  Kommissionen bør underrette Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i den landespecifikke bistand - herunder udbetalingen heraf - og forsyne disse institutioner i god tid med de relevante dokumenter.

8.  Gennemførelse og økonomisk forvaltning

a)  Kommissionen bør gennemføre makrofinansiel bistand i overensstemmelse Unionens finansielle regler.

b)  Gennemførelsen af makrofinansiel bistand bør være under direkte central forvaltning.

c)  Budgetforpligtelser bør indgås på grundlag af afgørelser, som Kommissionen vedtager i medfør af dette punkt. Når makrofinansiel bistand strækker sig over flere regnskabsår, kan budgetforpligtelser for denne bistand opdeles i årlige rater.

9.  Udbetaling af bistanden

a)  Makrofinansiel bistand bør udbetales til modtagerens centralbank.

b)  Den makrofinansielle bistand bør udbetales i successive rater, såfremt forudsætningen i punkt 6, litra a), og betingelserne i punkt 6, litra b) og c), er opfyldt.

c)  Kommissionen bør jævnligt kontrollere, at betingelserne i punkt 6, litra b) og c), fortsat opfyldes.

d)  Er forudsætningen i punkt 6, litra a), og betingelserne i punkt 6, litra b) og c), ikke opfyldt, bør Kommissionen midlertidigt suspendere eller annullere udbetalingen af den makrofinansielle bistand. I sådanne tilfælde bør den underrette Europa-Parlamentet og Rådet om grundene til suspendering eller annullering.

10.  Støtteforanstaltninger

Unionens budgetmidler kan anvendes til at dække udgifter, der er nødvendige for gennemførelsen af makrofinansiel bistand.

11.  Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

a)  Aftaler på grundlag af en landespecifik afgørelse bør indeholde bestemmelser, der sikrer, at modtagerne regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra Unionens budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder og svig og i givet fald tager retslige skridt til at opnå tilbagebetaling af eventuelle misbrugte midler, der er udbetalt i henhold til en landespecifik afgørelse.

b)  Aftaler på grundlag af en landespecifik afgørelse bør indeholde bestemmelser, der sikrer, at Unionens finansielle interesser beskyttes, især hvad angår svig, korruption og andre uregelmæssigheder, i overensstemmelse med relevant EU-ret.

c)  Det bør udtrykkeligt fremgå af det aftalememorandum, der henvises til i punkt 6, litra c), at Kommissionen og Revisionsretten har beføjelse til at foretage revision under og efter rådighedsperioden for den makrofinansielle bistand, herunder dokumentrevision og inspektion på stedet, som f.eks. operationelle vurderinger. Det bør også udtrykkeligt fremgå af memorandummet, at Kommissionen eller dens repræsentanter kan foretage kontrol og inspektion på stedet.

d)  I forbindelse med gennemførelsen af den makrofinansielle bistand bør Kommissionen ved hjælp af operationelle vurderinger overvåge, om modtageren råder over fornuftige finansielle arrangementer, de administrative procedurer og de interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand.

e)  Aftaler på grundlag af en landespecifik afgørelse bør indeholde bestemmelser, der sikrer, at Unionens ret til fuld tilbagebetaling af gavebistanden og/eller tidlig tilbagebetaling af lånet, hvis det fastslås, at en modtager i forbindelse med forvaltningen af makrofinansiel bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser.

12.  Årsrapport

a)  Kommissionen bør undersøge de fremskridt, der er sket i gennemførelsen af makrofinansiel bistand og bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport inden den 30. juni hvert år.

b)  I årsrapporten bør modtagerlandenes økonomiske situation og udsigter vurderes samt de fremskridt, der er sket i gennemførelsen af de politiske foranstaltninger, der er anført i punkt 6, litra c).

c)  Den bør endvidere indeholde ajourførte oplysninger om tilgængelige budgetmidler i form af gavebistand og lån, idet der tages højde for planlagte transaktioner.

13.  Evaluering

a)  Kommissionen bør sende rapporter om den efterfølgende evaluering til Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af resultaterne og effektiviteten af de nyligt afsluttede makrofinansielle bistandstransaktioner, og i hvilket omfang de har bidraget til bistandens målsætning.

b)  Kommissionen bør regelmæssigt og mindst hvert fjerde år evaluere ydelsen af makrofinansiel bistand og give Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeret oversigt over makrofinansiel bistand. Formålet med en sådan evaluering bør være at efterprøve, om målene for den makrofinansielle bistand er blevet opfyldt og om betingelserne for den makrofinansielle bistand, herunder tærsklen i punkt 7, litra c), fortsat er opfyldt, samt at gøre det muligt for Kommissionen at fremsætte anbefalinger med hensyn til forbedring af fremtidige transaktioner. I sin evaluering bør Kommissionen endvidere vurdere samarbejdet med de europæiske og multilaterale finansielle institutioner, når der ydes makrofinansiel bistand.

(1) Denne vurdering vil være baseret på årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden, der er fastsat i Unionens strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati (Rådets konklusioner om menneskerettigheder og demokrati af 25. juni 2012).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik