Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til artikel 10, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention,

—  der henviser til artikel 11 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—  der henviser til protokol om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne i Amsterdam-traktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter,

—  der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO'S konvention om beskyttelse af kulturel mangfoldighed) den 20. oktober 2005,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester)(1),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektiv)(2) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)(4) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009(5),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (adgangsdirektivet)(6) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)(7) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter(8),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel)(9),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(10) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio- og tv-virksomhed(11),

—  der henviser til Rådets henstilling 98/560/EF af 24. september 1998 om udvikling af den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester gennem fremme af nationale rammer, der tager sigte på at opnå en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed(12),

—  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om tingenes internet(13),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0212/2013),

A.  der henviser til, at tv-apparater oprindeligt blev udviklet til at modtage lineære radio- og tv-signaler, at audiovisuelt indhold på grund af sin suggestive kraft også i det digitale miljø møder en betydelig opmærksomhed hos publikum i forhold til andre elektroniske medietilbud, og at de derfor forsat vil bevare deres fremtrædende plads i den individuelle og offentlige meningsdannelse;

B.  der henviser til, at audiovisuelle medietjenester, der i lige så høj grad er kulturelle tjenester, som de er økonomiske tjenester, er af enestående betydning for samfundet og demokratiet som vektorer for identiteter, værdier og meninger, og derfor kræver audiovisuelle medietjenester stadig særlig lovgivning i en verden, der i stigende grad er konvergerende;

C.  der henviser til, at den længe ventede tekniske mediekonvergens nu er blevet en realitet, navnlig for radio og tv samt internettet, og at europæisk medie-, kultur- og netværkspolitik skal tilpasse den lovgivningsmæssige ramme til de nye betingelser og sikre, at der kan etableres og håndhæves et ensartet reguleringsniveau, også med henblik på nye markedsaktører fra Den Europæiske Union og tredjelande;

D.  der henviser til, at internettet har udviklet sig hurtigt i løbet af de seneste 25 år, og der henviser til, at de intelligente apparater, der er dukket op, ændrer vaner og den måde, hvorpå der ses fjernsyn;

E.  der henviser til, at medens anvendelsen af internetforbundne apparater er stigende, forbliver traditionelle tjenester alligevel generelt populære;

F.  der henviser til, at lineære og ikke-lineære audiovisuelle tilbud og et stort antal andre kommunikationstjenester allerede nu kan vises på én og samme skærm, kombineres problemfrit og benyttes samtidig;

G.  der henviser til, at lineære fjernsyns- og medietjenesters særlige sociale betydning indebærer, at en uafhængig lovgivningsmæssig ramme for medierne stadig vil være nødvendig i fremtiden, da dette er den eneste måde, hvorpå der kan tages korrekt hensyn til denne væsentlige rolle, og hvorpå der kan sikres menings- og mediemangfoldighed i medlemsstaterne;

H.  der henviser til, at fremkomsten af internetforbundet TV har vendt op og ned på den traditionelle værdikæde og gør det nødvendigt at udarbejde en ny strategi;

I.  der henviser til, at fremskridtet i den teknologiske udvikling uvægerligt fører til en i et vist omfang kun tilsyneladende større selvbestemmelse for brugerne, og at det derfor bliver vigtigere og vigtigere at sikre beskyttelsen af enerettigheder og integriteten af indholdet;

J.  der henviser til, at mulighederne for at udbrede (interaktive) onlinetilbud, som nyder godt af tv-tilbuddenes rækkevidde, vokser, og at en fuldstændig bredbåndsdækning er afgørende for at øge forbrugernes interesse for hybride modtagesystemer;

K.  der henviser til, at begrebet ”internetforbundet TV” i lyset af voksende mediekonvergens fortolkes på en dynamisk, teknologisk neutral og bred måde for at dække alle apparater, herunder mobile apparater, som giver mulighed for adgang til lineært og ikke-lineært medieindhold, ”over the top”-tjenester og andre applikationer på et og samme apparat eller en og samme skærm, hvorved radio- og tv-verdenen og internetverdenen forbindes;

L.  der henviser til, at konkurrencen inden for den konvergerende medieverden i mindre grad koncentrerer sig om transmissionskapacitet og i højere grad om brugernes opmærksomhed, at det med et stigende antal tilbud bliver vanskeligere at trænge igennem til forbrugeren, og at adgang til hurtige søgemuligheder samt lister over og anbefalinger af tilbud højst sandsynligt vil afgøre deres succes;

M.  der henviser til, at de nuværende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) er baseret på princippet om teknologisk neutralitet, at de endnu ikke afspejler denne teknologiske konvergens, og navnlig at regelsættet i to trin, som sondrer mellem tv-programmer (herunder webcasting og live streaming) og audiovisuelle bestillingstjenester, kan miste betydning i sin nuværende form, selv om forskelligt regulerede informations- og kommunikationstjenester - også dem, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om audiovisuelle medietjenester, men som er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om elektronisk handel eller, såfremt der er tale om ikke-europæiske tilbud, ikke er omfattet af nogen form for EU-medielovgivning - er tilgængelige på ét og samme apparat, hvilket både kan føre til ulige konkurrencevilkår og uacceptable forskelle i beskyttelsen af brugerne og kan rejse nye spørgsmål om adgang, formidlingsmetoder og søgemuligheder i forbindelse med indhold uanset medietypen;

N.  der henviser til, at disse nye markedsaktører vil konkurrere direkte med de traditionelle aktører i sektoren, både ved at erhverve eksklusivt indhold, herunder på de europæiske markeder, og ved at tilbyde nye tjenester;

O.  der henviser til, at målene med reguleringen i direktivet om audiovisuelle medietjenester - navnlig sikring og fremme af ytringsfrihed og mediepluralisme, beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed, tilskyndelse af medieleverandører til at sikre syns- og hørehæmmede personers adgangsmuligheder og sikring af loyal konkurrence samt kvalitets- og indholdsbaseret regulering af reklame - principielt stadigvæk er vigtige for samfundet og derfor kræver regulering, men at der samtidig i stigende grad er grænser for, hvor effektive og praktisk gennemførlige disse beskyttelsesbestemmelser er på grund af de anvendelsesmuligheder, der er skabt med de hybride modtagesystemer;

P.  der henviser til, at internetforbundne TV-tjenester udelukkende kan leveres, hvis telekommunikationsoperatører tilbyder tilstrækkelige højhastighedsforbindelser mellem udsendelsesservere og abonnenter;

Q.  der henviser til, at omfanget af anvendelsesmuligheder for hybride apparater sætter spørgsmålstegn ved grundprincipperne i direktivet om audiovisuelle medietjenester, som f.eks. den obligatoriske adskillelse mellem reklamer og programmer og reglerne om indsættelse af reklamer;

R.  der henviser til, at den tilfældige forekomst af et stort antal tilbud ikke automatisk er nok til at sikre de nævnte mål med reguleringen, og at det følgelig er hensigtsmæssigt at evaluere, om der fortsat er behov for en specifik lovgivningsmæssig ramme for at nå målene, og om denne ramme fra begyndelsen af kunne forhindre eventuelle uheldige udviklinger;

S.  der henviser til, at efterhånden som internetforbundet TV gradvist bliver mere etableret, kan konventionelt tv og internettet smelte sammen, på samme måde som mobiltelefoni og internettet smeltede sammen for få år siden;

T.  der henviser til, at alle bestræbelser på at tilpasse markedet til at støtte opfindelse og innovation i Europa bør tilskyndes;

U.  der henviser til, at udviklingen af hybride systemer, der kombinerer tv og internet, vil give brugere mulighed for vilkårligt at browse mellem tv-kanaler og internettet, herunder websteder med ulovligt audiovisuelt indhold;

V.  der henviser til, at netneutralitet ikke har vist sig i tilstrækkelig grad at være beskyttet af gennemsigtighed og konkurrence;

W.  der henviser til, at princippet om udsendelsesland i det oprindelige direktiv om fjernsyn uden grænser udgør en milepæl for informationsfrihed og udviklingen af et fælles marked for tjenester, eftersom medlemsstaterne har forpligtet sig til kvalitetsbaserede minimumsstandarder og til gengæld har indført oprindelseslandsprincippet i form af princippet om udsendelsesland;

1.  opfordrer Kommissionen til at evaluere, i hvilket omfang det er nødvendigt at revidere direktivet om audiovisuelle medietjenester og andre gældende krav i netværks- og medielovgivningen (f.eks. telekommunikationspakken), for så vidt angår reglerne om søgemuligheder og adgang uden forskelsbehandling til platforme, for indholdsudbydere og indholdsudviklere såvel som for brugere, gennem udvidelse af begrebet platforme, og at tilpasse de eksisterende instrumenter til nye konstellationer; der henviser til, at det i den forbindelse sikres, at forbrugerne kan nyde godt af flere valgmuligheder og øget adgang til audiovisuelle medietjenester, og at indholdsudbydere kan drage fordel af flere valgmuligheder med hensyn til, hvordan deres indhold skal distribueres, samtidig med at de opretholder kontakten med deres publikum;

2.  mener, at der i forbindelse med lovgivningsmæssige foranstaltninger for platformsoperatører skal tages hensyn til at sikre adgang uden forskelsbehandling til platformene, således at radio- og tv-foretagender og andre, ofte også mindre, udbydere kan deltage i markedet på lige vilkår;

3.  opfordrer Kommissionen til at anvende begrebet medietjenester som defineret i artikel 1 i direktivet om audiovisuelle medietjenester således, at nødvendigheden af en regulering i medlemsstaterne knyttes stærkere til udbuddenes specifikke sociopolitiske virkning, navnlig deres relevans i forhold til meningsdannelse og mangfoldighed, samt til det redaktionelle ansvar;

4.  opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til forskellene mellem medietjenester, for hvilke der er taget et redaktionelt ansvar, og andet indhold at overveje, om det stadig er hensigtsmæssigt og nødvendigt med strengere regulering af tv-platforme, eller om det er tilstrækkeligt med et generelt forbud mod forskelsbehandling;

5.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en eventuel revision af direktiv 2010/13/EU eller i al fremtidig lovgivning at fortsætte sine bestræbelser på at beskytte pressefriheden;

6.  opfordrer Kommissionen til på grundlag af resultaterne af sin høringsprocedure i forbindelse med "Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier" at gøre rede for, hvilke reguleringsmekanismer der stadig er nødvendige og nyttige på baggrund af konvergens, og hvilke der måske bør indføres for at skabe ens konkurrencevilkår for alle indholds- og tjenesteudbydere under hensyntagen til de efterfølgende minimumskrav og med bibeholdelse af de gældende overordnede regulerende målsætninger for at sikre en fair konkurrence mellem indholdsudbydere og sikre brugerne mulighed for på fuldstændig gennemsigtig vis at vælge ud fra et bredt udvalg af tjenester af høj kvalitet med lige muligheder og uden diskrimination, idet det især sikres, at ukodede tjenester og public service-udbyderes tjenester bibeholdes;

7.  opfordrer Kommissionen til i tilfælde af en revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester at sikre fair konkurrence mellem alle indholdsudbydere;

8.  understreger, at disse nye markedsaktørers udviklingsstrategi vil medføre et øget udvalg af indhold ved at kombinere indholdet fra veletablerede tv-kanaler med det udbud af indhold, der er tilgængelig på internettet;

9.  fremhæver i denne forbindelse risikoen for, at disse nye markedsaktørers økonomiske magt og internationale tilstedeværelse kan virke konkurrenceforvridende på dette nye konkurrencemæssige miljø til skade for veletablerede europæiske aktører;

10.  understreger, at der bør tages hensyn til at bevare en gradueret lovgivningsmæssig ramme for medietjenester, i forbindelse med hvilken gradueringen ikke bør være baseret på en skelnen mellem ikke-lineære og lineære tjenester, men snarere primært på en given medietjenestes potentielle indvirkning og det redaktionelle ansvar for den pågældende tjeneste, og at medlemsstaterne samtidig bør gives et vist hensigtsmæssigt spillerum med henblik på selv at træffe sådanne beslutninger;

11.  gør sig på baggrund af den fremadskridende teknologiske konvergens overvejelser om, hvorvidt de bestemmelser, Kommissionen har fastsat i sin meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse på public service radio- og tv-virksomhed, der indeholder omfattende vurderings- og analyseprocedurer for audiovisuelle tjenester, som leveres af public service radio- og tv-selskaber, og som rækker ud over den normale radio- og tv-virksomhed og tilbydes på nye distributionsplatforme, fortsat er hensigtsmæssige, især da brugerne i stigende grad har vanskeligt ved at sondre mellem, om der er tale om en klassisk lineær radio- og tv-tjeneste, en tjeneste on-demand eller et andet audiovisuelt tilbud;

12.  opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på de fremtidige udfordringer i forbindelse med internetforbundet TV i relation til sektorens konkurrenceevne ved at muliggøre større fleksibilitet omkring de kvantitative reklamekrav og med henblik på at beskrive fordele og ulemper;

13.  understreger, at kvalitative begrænsninger for audiovisuelle medietjenester bør gennemgås og tilpasses på et højt niveau for alle distributionsformer af hensyn til en ensartet beskyttelse af forbrugere, børn og unge samt mindretal i hele EU;

14.  opfordrer til, at forbuddet mod krænkelse af den menneskelige værdighed, forbuddet mod anstiftelse til had, beskyttelsen mod forskelsbehandling og princippet om uhindret tilgængelighed skal gælde for alle former for medieindhold i samme udstrækning;

15.  gør sig i den forbindelse overvejelser om, hvorvidt princippet om adskillelse af reklame og programindhold kan opretholdes for alle medieformer, eller om målet om beskyttelse i overensstemmelse med dette princip bedre kan opnås ved, at det sikres, at man inden for alle medieformer klart kan identificere og sondre mellem reklame og programindhold;

16.  er af den opfattelse, at indførelse af nye eller udvidelse af eksisterende reklameforbud og andre indgreb i reklamen som finansieringsinstrument bør forhindres, således at nye, forretningsmodeller også kan anvendes i den digitale tv-verden;

17.  understreger, at det er væsentligt, at public-service-sektoren ikke kun er afhængig af reklamefinansiering, således at den kan bevare sin uafhængighed, og opfordrer medlemsstaterne til at støtte indsatsen for at finansiere denne sektor;

18.  understreger, at nye reklamestrategier, der anvender nye teknologier for at øge effektiviteten (skærmbilleder, forbrugerprofilering, multiskærmstrategier), rejser spørgsmålet om beskyttelse af forbrugerne, deres privatliv og deres persondata; understreger derfor, at der er behov for at udarbejde et sæt sammenhængende regler, der skal gælde for disse strategier;

19.  opfordrer de europæiske audiovisuelle aktører til at fortsætte arbejdet med at udvikle sammenhængende og attraktive tjenester, navnlig på internettet, for at berige det europæiske udbud af audiovisuelt indhold;

20.  anmoder Kommissionen om at undersøge, om og hvordan der kan gives en passende fortrinsstilling med hensyn til søgemuligheder på ”first-screen-apparater”, såsom fjernsynsapparater med internetforbindelse, til de indholdsudbydere, som medlemsstaterne enten tildeler en public service-opgave, eller som yder et bidrag til at fremme mål af almen interesse, såsom at sikre mediepluralisme og kulturel mangfoldighed, eller til indholdsudbydere, som påtager sig at opfylde forpligtelser, der opretholder nyhedsformidlingens kvalitet og uafhængighed og fremmer meningspluralisme;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som supplement til sådanne regler om forpligtelser vedrørende søgemuligheder ("must be found-regler") at undersøge, om de nævnte mål med reguleringen i direktivet om audiovisuelle medietjenester, navnlig med hensyn til beskyttelse af unge og beskyttelse af den menneskelige værdighed, kan sikres varigt ved at omlægge mediereguleringen i retning af incitaments- og certificeringssystemer og styrke sam- og selvregulerende tiltag, samtidig med at den nødvendige fleksibilitet til loyal konkurrence mellem medietjenesteudbydere bevares; understreger, at eventuelle sam- og selvreguleringsforanstaltninger kan supplere lovmæssige ordninger, og at overholdelse og evaluering heraf skal underlægges et uafhængigt tilsyn;

22.  anbefaler derfor med henblik på at undgå alle former for konkurrenceforvridning, at de samme regler bør gælde for de samme tjenester, uanset transmissionsformen;

23.  er desuden bekymret over den øgede konkurrence, der skyldes tilstedeværelsen af internationale aktører, som ikke er omfattet af europæiske regler og forpligtelser;

24.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse platforme under hensyntagen til markedsvilkår og almene interesser under loyal konkurrence kan drives i overensstemmelse med forbrugernes efterspørgsel på basis af åbne interoperable standarder, og at det forhindres, at én eller flere udbydere misbruger deres fremtrædende position;

25.  understreger i denne forbindelse behovet for at tage hensyn til udarbejdelsen af den lovgivningsmæssige ramme, reguleringsformen for internetforbundet TV og systemer for indholdsreference;

26.  efterlyser en lovramme for internetforbundet TV, der sikrer adgangen til og integriteten af radio- og tv-selskabers indhold, gennemsigtighed for forbrugere og anvendelsen af en grundlæggende etisk kodeks (f.eks. beskyttelse af mindreårige og af privatlivet);

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme alle EU-borgeres mediekundskaber, navnlig gennem initiativer og koordinerede tiltag, der har til formål at øge kendskabet til lineære og ikke-lineære medietjenester;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at især fjernsynsfabrikanter og tjenesteudbydere træffer foranstaltninger til at forbedre adgangen til lineære og ikke-lineære medietjenester for ældre og personer med handicap, som f.eks. høre- og synshæmmede;

29.  mener, at platforms- og portaltjenester bør være udformet interoperabelt med henblik på uden forskelsbehandling at give tredjemand mulighed for at fremstille og markedsføre egne applikationer uafhængigt af transmissionsformen;

30.  opfordrer Kommissionen til på en juridisk bindende måde at sikre, at alt indhold i net og på platforme som princip gøres tilgængeligt i samme kvalitet;

31.  opfordrer Kommissionen til at træffe juridisk bindende foranstaltninger for at sikre, at netværksoperatører systematisk behandler alle datapakker på samme måde, når de videresender dem fra sendere til modtagere, dvs. at de ikke giver visse pakker højere prioritering på grundlag af f.eks. oprindelse, indhold, anvendelse eller brugergebyr, da dette vil være i modstrid med målsætningen om at sikre fair adgang til tjenester for alle og i modstrid med databeskyttelsesreglerne, forbuddet mod datamanipulation, princippet om indholdets integritet og målsætningen om at oprette fair konkurrenceregler;

32.  henleder opmærksomheden på konsekvenserne af forskellene mellem momssystemerne på EU-plan, og at disse forskelle vil blive yderligere skærpet med lanceringen af internetforbundet TV;

33.  opfordrer Kommissionen til at forelægge EU-lovgivning, der sikrer netneutralitet;

34.  opfordrer Kommissionen til ved lov at sikre integriteten af lineære og ikke-lineære tilbud på hybride platforme og navnlig forbyde, at der via platformudbydere eller tredjeparter sker overlapning eller skalering af disse tilbud med indhold eller andre tjenester, medmindre dette udtrykkeligt er initieret af brugeren, og – når der er tale om indhold, som ikke kan defineres som individuel kommunikation – indholdsudbyderen har givet tilladelse hertil; henviser til, at tredjemands uautoriserede adgang til en udbyders indhold eller radiosignaler og den uautoriserede dekryptering, anvendelse eller udbredelse heraf ligeledes skal udelukkes;

35.  opfordrer Kommissionen til at overveje foranstaltninger for at tage hensyn til risikoen for, at portaler og søgemaskiner henviser til ulovlige sider;

36.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at det beskyttelsesniveau med hensyn til audiovisuelle medietjenester, som blev fastlagt ved de særlige reguleringsmæssige krav i direktivet om audiovisuelle medietjenester, ikke undermineres af ulovlig tilvejebringelse af adgang på andre platforme;

37.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at applikationer på portaler aldrig starter automatisk, men at det altid er brugerne, som tager initiativet til at åbne applikationen, at returnering til den tidligere anvendte tjeneste sker på en simpel måde ved blot at trykke på en knap (f.eks. en rød knap-funktion), hvilket skal være klart for brugerne, og at den tidligere anvendte tjeneste skal vende tilbage i fuld audiovisuel kvalitet, når en applikation lukkes ned;

38.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at indholdsudbydere kan tage retlige skridt over for sådanne applikationer på hybride platforme, som muliggør eller tilskynder til ulovlig udbredelse af indhold, som en indholdsudbyder har stillet til rådighed;

39.  opfordrer Kommissionen til, hvor det er hensigtsmæssigt for så vidt angår ophavsret, at arbejde hen imod etableringen af simple systemer for clearing af ophavsret, som giver mulighed for, at ikke-lineære tjenester fra medietjenesteudbydere uændret og fuldt ud kan afspejles på tredjepartsplatforme;

40.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er garanti for, at brug af tv- og onlinetjenester ved hjælp af hybride apparater, som sælges i eller importeres til EU, i princippet er anonym, og at den er i fuld overensstemmelse med EU-reglerne om privatlivets fred og databeskyttelse;

41.  opfordrer Kommissionen til at udelukke audiovisuelle medietjenester fra liberaliseringsforanstaltninger i forhandlinger om internationale handelsaftaler i betragtning af deres dobbelte natur og deres betydning for samfundet og samtidig sikre, at begrebet ”audiovisuel medietjeneste” udvikles således, at det afspejler den igangværende digitaliseringsproces og mediekonvergens;

42.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige hybride tv-tjenester også er i overensstemmelse med gældende lovgivning om børnebeskyttelse, om forbuddet mod visse former for reklamer af sundhedsmæssige årsager, om forbuddet mod tilskyndelse til racehad, om adskillelsen mellem nyheder og reklamebeskeder, om gennemsigtige ejerforhold, privatlivets fred osv., eftersom disse regler er blevet en del af gældende EU-ret og ikke kan omgås under påskud af teknisk udvikling; opfordrer især til at gøre tjenesteudbydere og udbydere af udstyr til internetforbundet TV fra lande uden for EU opmærksom på, at den gældende lovgivning er den lovgivning, som gælder i det land, hvor tjenesten leveres, og ikke det land, hvor leverandørerne har deres hjemsted;

43.  opfordrer medlemsstaterne til i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme at genoverveje nedskæringen af bevillingerne fra det oprindelige beløb på 9,2 mia. EUR til 1 mia. EUR til Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi eller CNECT) for at dække videreudviklingen inden for telekommunikationsinfrastruktur;

44.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til væsentlige spørgsmål vedrørende beskyttelse af publikum, som f.eks. beskyttelse af mindreårige, og mener, at elektroniske programoversigter kan være en mulig platform til at behandle disse spørgsmål;

45.  beklager, at store dele af Europa stadig har begrænset internetinfrastruktur og minder Kommissionen om, at det er afgørende for forbrugerne at have højhastighedsadgang til internettet for at kunne udnytte det internetforbundne TV’s potentiale;

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1. (2) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33. (3) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37. (4) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51. (5) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11. (6) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7. (7) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21. (8) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. (9) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1. (10) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37. (11) EUT C 257 af 27.10.2009, s. 1. (12) EFT L 270 af 7.10.1998, s. 48. (13) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 24.