Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine beslutninger af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden(1), af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(2), af 5. juli 2012 om vold mod lesbiske og LGBT-rettigheder i Afrika(3) og af 15. marts 2012 om situationen i Nigeria(4),

—  der henviser til erklæringerne fra næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Catherine Ashton af 22. januar 2012 om bombningerne i Kano, af 11. marts 2013 om på drabene på gidsler, af 2. juni 2013 om loven i Nigeria, der kriminaliserer ægteskab og forhold mellem to personer af samme køn og af 25. juni 2013 om henrettelser i Nigeria,

—  der henviser til menneskerettighedsdialogen mellem EU og Nigeria, der fandt sted i Abuja i marts 2013, samt til Nigeria-EU-ministermødet den 16. maj 2013 i Bruxelles, hvorpå det fastsloges, at der er behov for at afbalancere antiterrorforanstaltninger i forhold til tab af civile liv og ødelæggelse af offentlig infrastruktur,

—  der henviser til beslutningen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU fra maj 2013 i Horsens (Danmark) om situationen i Nigeria,

—  der henviser til Det Europæiske Råds retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer),

—  der henviser til Cotonouaftalen fra 2000 og til revisionerne heraf i 2005 og 2010 (hvor sidstnævnte blev ratificeret af Nigeria den 27. september 2010), og især artikel 8 og 9 om politisk dialog og menneskerettigheder, demokrati og retsstaten,

—  der henviser til erklæringerne fra FN's generalsekretær Ban Ki-moon af 16. maj 2013 om den fortsatte vold og forværrede sikkerhedssituation i det nordøstlige Nigeria og af 22. april 2013 om det høje antal dræbte civile og ødelagte hjem i Nigeria på grund af sammenstød mellem militære styrker og Boko Haram-oprørsgruppen,

—  der henviser til erklæringerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillay af 3. maj 2013, der kom som en reaktion på de voldelige sammenstød i april 2013, hvori hun mindede sikkerhedsagenter i Nigeria om at respektere menneskerettighederne og undgå overdreven brug af magt, og af 17. maj 2013 om muligheden for, at medlemmer af Boko Haram bliver anklaget for krigsforbrydelser,

—  der henviser til erklæringen fra FN's Sikkerhedsråd af 27. december 2011 om terrorsekten Boko Harams angreb i Nigeria,

—  der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

—  der henviser til G8-udenrigsministrenes erklæring af 12. april 2012 om den fortsatte vold i Nigeria,

—  der henviser til Den Afrikanske Unions konvention om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, som blev ratificeret af Nigeria den 16. maj 2003, og tillægsprotokollen hertil, som blev ratificeret af Nigeria den 22. december 2008,

—  der henviser til en erklæring fra Den Afrikanske Unions kommissær for fred og sikkerhed, Lamamra Ramtane, af 14. juli 2012, der fordømmer Boko Harams aktiviteter og menneskerettighedskrænkelser og opfordrer det internationale samfund til at hjælpe Nigeria med at modstå denne terrorsekt, idet han understreger, at sekten udgør en trussel mod den regionale og internationale sikkerhed,

—  der henviser til topmødet om maritim sikkerhed mellem stats- og regeringscheferne i Guineabugten, der blev afholdt i Yaoundé (Cameroun), den 24. juni 2013,

—  der henviser til Forbundsrepublikken Nigerias forfatning, der blev vedtaget den 29. maj 1999, og navnlig dens bestemmelser i kapitel IV om beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, herunder retten til liv, en retfærdig rettergang, menneskets værdighed og beskyttelse af ytrings-, presse-, tanke-, samvittigheds og religionsfrihed,

—  der henviser til artikel 3 i Genèvekonventionerne, der blev ratificeret af Nigeria den 20. juni 1961, og tillægsprotokol II hertil, der blev ratificeret af Nigeria den 10. oktober 1988, der begge grundfæster folkeretten i forbindelse med ikke-internationale væbnede konflikter,

—  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1981, som blev ratificeret af Nigeria den 22. juni 1983,

—  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som blev ratificeret af Nigeria den 29. oktober 1993,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at den nigerianske præsident Goodluck Jonathan den 14. og 15. maj 2013 erklærede undtagelsestilstand i staterne Borno, Yobe og Adamawa som en reaktion på Boko Harams aktiviteter i forbindelse med gruppens mobilisering af yderligere militære styrker;

B.  der henviser til, at byen Baga i april 2013 blev ødelagt som følge af kampe mellem nigerianske militære styrker og militante Boko Haram-tilhængere, hvilket ifølge lokale ledere resulterede i ødelæggelse af tusinder af hjem og hundredvis af døde blandt den civile befolkning; der henviser til, at en uafhængig undersøgelse af Baga-drabene vil blive afsluttet af Nigerias menneskerettighedskommission inden udgangen af juli;

C.  der henviser til, at den føderale regering har kategoriseret Boko Haram under antiterrorlovgivningen af 2011 for at tillade retsforfølgning af enhver person, der har forbindelse med eller støtter gruppen;

D.  der henviser til, at Boko Haram siden 2009 er ansvarlig for 4 000 menneskers død; der henviser til, at mere end 700 nigerianere er blevet dræbt indtil nu i år i over 80 angreb, der er forbundet med Boko Haram, som en nylig rapport fra USA vurderer til at være den næstmest dødelige terroristgruppe i verden; der henviser til, at forbindelsen mellem Boko Haram og AQIM (Al-Qaida i det islamiske Maghreb), udgør en alvorlig trussel mod freden og sikkerheden i den større Sahel-regionen og generelt i det vestlige Afrika; der henviser til, at Boko Haram fortsat vælger statslige embedsmænd og sikkerhedspersonale som mål, som f.eks. i forbindelse med et angreb på et fængselskompleks den 7. maj 2013 i Bama, hvor 55 mennesker blev dræbt, og 105 indsatte blev frigivet;

E.  der henviser til, at Human Rights Watch, Amnesty International, Freedom House og andre menneskerettighedsorganisationer har dokumentation for, at Boko Haram er involveret i angreb mod politistationer, militære faciliteter, kirker, skoler, gårde og banker; der henviser til, at Boko Haram har udvidet sine mål mod civile, bl.a. ved angreb på to gymnasier i staterne Borno og Yobe den 16. og 17. juni 2013, hvor i alt 16 elever og to lærere blev dræbt; der henviser til, at disse angreb har tvunget flere tusinde skolebørn ud af den formelle skolegang; der henviser til, at trusler mod civile har fået 19 000 landmænd til at flygte fra deres gårde og opgive deres afgrøder, hvilket fører til tab af landbrugets produktivitet og bidrager til fødevaremangel;

F.  der henviser til, at det i stigende grad er bekymret over Boko Harams beslutning om som led i sin blodige guerillakrig at kidnappe kvinder og børn; der henviser til, at udenlandske arbejdstagere i Nigeria også er blevet kidnappet, overfaldet og dræbt af oprørerne;

G.  der henviser til, at FN's Højkommissær for Flygtninge har advaret mod en flygtningekrise; der henviser til, at der i de seneste uger er ankommet omkring 6 000 nigerianere til Niger, og at omkring 3 000 nigerianere mellem den 11. og 13. juni 2013 har krydset grænsen til Cameroun; der henviser til, at nogle flygtninge også krydser grænsen til Tchad; der henviser til, at disse fordrivelser har lagt pres på de sparsomme lokale fødevare- og vandressourcer, især i Niger, der selv kæmper med fødevareusikkerhed på grund af flere års tørke; der henviser til, at ingen af Nigerias naboer har kapacitet til at absorbere det antal mennesker, der risikerer at blive fordrevet i tilfælde af en sand humanitær katastrofe som følge af massevolden;

H.  der henviser til, at Boko Haram fortsat sætter sig kristne, moderate muslimer og andre religiøse grupper som mål og driver dem væk fra den nordlige del af landet, der for størstedelens vedkommende er muslimsk;

I.  der henviser til, at det nigerianske politi og militær som en reaktion på Boko Harams vold har gennemført beslaglæggelser og summariske henrettelser af talrige formodede medlemmer af gruppen, bl.a. i forbindelse med pågribelser af unge mænd fra de nordlige landsbyer; der henviser til, at mange af de tilbageholdte er blevet holdt i isolation uden sigtelse eller rettergang, i nogle tilfælde under umenneskelige forhold, og der henviser til, at nogle er blevet fysisk mishandlet og andre er forsvundet eller døde i forbindelse med en tilbageholdelse; der henviser til, at den nigerianske regering og hæren har givet upålidelige skøn over civile tab og skader på boliger; der henviser til, at Human Rights Watch, Freedom House og andre menneskerettighedsorganisationer har beskrevet de nigerianske styrkers reaktion i de seneste måneder som stadig mere brutal og vilkårlig, hvormed den civile befolkning er langt den hårdest ramte part i forbindelse med volden mellem de to grupper;

J.  der henviser til, at ytrings- og pressefriheden trues af trusler om anholdelse, intimidering, vold og endog død for dem, hvis rapporter kritiserer de nigerianske myndigheder; der henviser til, at Boko Haram gentagne gange har truet med at angribe medier, der har rapporteret negativt om gruppen;

K.  der henviser til, at store dele af de nordøstlige stater på grund af undtagelsestilstanden er blevet utilgængelige for bistandsorganisationer, journalister og reportere; der henviser til, at regeringen har lukket mobiltelefontjenesterne ned i flere områder for at hindre de militante gruppers kommunikation;

L.  der henviser til, at den nigerianske regering for nylig har brudt sit syv år lange moratorium om dødsstraf, idet fire fanger i staten Edo, der blev dømt, mens Nigeria stadig var styret af et militærdiktatur, er blevet henrettet; der henviser til, at FN's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser, Christof Heyns, den 26. juni 2013 har opfordret de nigerianske myndigheder til at indstille den nært forestående henrettelse af en femte fange; der henviser til, at der i Nigeria i 2012 ifølge rapporter fra menneskerettighedsorganisationer er 56 mennesker, der er dømt til døden, og at omkring 1 000 mennesker efter sigende sidder på dødsgangen;

M.  der henviser til, at det nigerianske repræsentanternes hus den 30. maj 2013 vedtog en lov om ægteskab mellem personer af samme køn (forbud), der straffer enhver, der gifter sig eller er gift med en person af samme køn, med 14 års fængsel, og dette gælder ikke kun for nigerianere, men også for turister, udenlandske arbejdstagere og diplomater, og som endvidere giver 10 års fængsel for at registrere eller drive sociale foreninger eller ngo'er, der ønsker at sikre LGBTI-personers menneskerettigheder;

N.  der henviser til, at problemerne i Nigeria skyldes utilstrækkelig økonomisk udvikling og den omstændighed, at spændingerne har rod i årtiers bitterhed mellem oprindelige befolkningsgrupper, især kristne og animister, der strides om kontrollen over den frugtbare landbrugsjord med migranter og bosættere fra den hausa-talende, muslimske nordlige del af landet; der henviser til, at konflikterne forværres af klimaændringer og udvidelsen af ørkenen; der henviser til, at en optrapning af den væbnede konflikt samt de vedvarende sociale og økonomiske udfordringer meget vel kan give næring til en radikalisering, herunder manipulation og rekruttering fra fundamentalistiske islamiske gruppers side, såsom Boko Haram;

O.  der henviser til, at EU er Nigerias største finansielle donor; der henviser til, at Europa-Kommissionen og Nigerias forbundsregering den 12. november 2009 undertegnede Nigeria-EU-landestrategipapiret og det nationale vejledende program for 2008-2013, inden for hvis rammer EU vil finansiere projekter med henblik på bl.a. fred og sikkerhed og menneskerettigheder; der henviser til, at EU-bistanden til Nigeria i denne periode løber op i 700 mio. EUR, hvoraf nogle er blevet omdirigeret til at håndtere den stadig mere problematiske sikkerhedssituation i det nordlige Nigeria;

P.  der henviser til, at EU ifølge artikel 8 og 9 i den reviderede Cotonouaftale skal føre en regelmæssig politisk dialog med Nigeria om menneskerettigheder og demokratiske principper, herunder etnisk, religiøs og racemæssig forskelsbehandling;

Q.  der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillay har advaret om, at Boko Harams angreb kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols anklager, Fatou Bensouda, i juli 2012 besøgte Abuja, og der henviser til, at hendes kontor i november har udgivet en rapport, hvoraf det fremgår, at der er et rimeligt grundlag for at tro, at Boko Haram har begået handlinger, der udgør forbrydelser mod menneskeheden;

R.  der henviser til, at selvom Nigeria er et af verdens største olieproducenter, så lever næsten 60 % af befolkningen for mindre end en dollar om dagen; der henviser til, at en fredelig løsning på konflikter bl.a. forudsætter fair adgang til ressourcerne og fair omfordeling af indtægterne via statens budget;

1.  fordømmer på det kraftigste den stigende vold fra Boko Harams side og det tragiske tab af uskyldige menneskeliv i de voldsplagede nigerianske regioner og udtrykker medfølelse med de efterladte og tilskadekomne; udtrykker sin bekymring over de vedvarende spændinger, hvor de forskellige samfund har været både gerningsmænd og ofre;

2.  opfordrer indtrængende Nigerias regering til at garantere befolkningens sikkerhed og beskyttelse mod den vold, som Boko Haram udøver, og til at afstå fra yderligere angreb eller gengældelsesdrab, samtidig med at den håndhæver sine forpligtelser i henhold til internationalt anerkendte menneskerettighedsnormer og handler i overensstemmelse med retsstatsprincippet;

3.  fordømmer det nigerianske militær for at bruge uforholdsmæssig magt i sine sammenstød med Boko Haram, især i dets angreb på Baga den 16. og 17. april 2013;

4.  opfordrer både regeringen og subnationale aktører til at udvise tilbageholdenhed og anvende fredelige midler til at løse uoverensstemmelserne mellem religiøse og etniske grupper i Nigeria; understreger i denne forbindelse betydningen af et velfungerende, uafhængigt, upartisk og tilgængeligt retssystem, navnlig under væbnede konflikter, med henblik på at bringe straffriheden til ophør, øge respekten for retsstaten og beskytte befolkningens grundlæggende rettigheder;

5.  opfordrer den nigerianske regering til at forhindre yderligere optrapning af konflikten, særligt med henblik på at sikre civiles sikkerhed og velfærd, og minder om, at den ødelæggelse og de skader, som konflikten forårsager på huse, offentlig infrastruktur og landbrugsarealer, har en skadelig indvirkning på befolkningen;

6.  opfordrer indtrængende både den nigerianske regering og Boko Haram til at anerkende og respektere presse- og mediefriheden samt til at give journalister og formidlere adgang til frontlinjerne, idet pressen og medierne kan spille en vigtig rolle i styrkelsen af ansvarliggørelsen og for dokumentationen af menneskerettighedskrænkelser;

7.  fordømmer de nigerianske myndigheders henrettelse af Daniel Nsofor for forbrydelser, han begik, da han var under 18 år; henstiller til, at myndighederne tager de nødvendige skridt til at sikre gennemførelsen af FN's konvention om barnets rettigheder og de afsluttende bemærkninger om Nigeria fra 2010, navnlig ved at sikre, at definitionen af et barn i den nationale lovgivning og på statsniveau er i fuld overensstemmelse med den fastsatte definition i konventionen om barnets rettigheder, og til at gennemgå filerne for alle dødsdømte fanger for forbrydelser begået, inden de fyldte 18 år, og til i den nationale lovgivning at forbyde dødsstraf for alle personer under 18 år;

8.  fordømmer på det kraftigste henrettelsen af fire fanger i Nigeria i juni 2013; opfordrer de nigerianske myndigheder til at overholde deres seneste forpligtelser som fastsat inden for rammerne af menneskerettighedsdialogen EU-Nigeria og til at opretholde de facto-moratoriet vedrørende henrettelser, og opfordrer indtrængende landet til at afskaffe dødsstraffen ved at ændre sin lovgivning;

9.  opfordrer de nigerianske myndigheder, med støtte fra Kommissionen og Unicef, til at fremskynde deres reformbestræbelser i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder, navnlig for så vidt angår børns retsstilling og fødselsregistreringssystemer; henstiller til, at Nigeria fortsætter og øger sine bestræbelser for at sikre fri og obligatorisk fødselsregistrering for alle børn og skaber større bevidsthed om vigtigheden af fødselsregistrering og af eksisterende lovgivning;

10.  anerkender, at mobiltelefoner udgør en vigtig form for kommunikation for de militante grupper, men opfordrer indtrængende til, at den nigerianske regering ikke tyr til blokering af hele netværket, idet dette ligeledes gør det umuligt for borgerne at kommunikere;

11.  understreger betydningen af regionalt samarbejde for at håndtere den trussel, som forbindelsen mellem Boko Haram og AQMI udgør; opfordrer landene i regionen til at uddybe deres samarbejde, herunder med Sahellandene, med sigte på at forhindre yderligere synergier mellem Boko Haram, AQIM og Bevægelsen for Enhed og Jihad i Vestafrika (MUJAO); opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne samt FN, Den Afrikanske Union og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater til at bidrage med deres støtte til sådanne regionale bestræbelser og tackle de trusler, som terrorisme er forbundet med, spredningen af lette våben og grænseoverskridende kriminalitet;

12.  noterer sig med bekymring den voksende trussel, som pirateri ud for Guineabugten udgør, og behovet for en mere koordineret indsats; glæder sig i denne forbindelse over de regionale bestræbelser på at tackle udfordringer i forbindelse med pirateri, som Guineabugtens stats- og regeringschefer nåede til enighed om på topmødet vedrørende søfartssikkerhed, der blev afholdt den 24. juni 2013 i Yaoundé (Cameroun);

13.  opfordrer til en mere omfattende undersøgelse af de underliggende årsager til konflikten, herunder sociale, økonomiske og etniske spændinger, hvori der undgås brede og forenklede forklaringer, der kun bygger på religion, hvilket ikke vil tilvejebringe et grundlag for en langsigtet og varig løsning på problemerne i regionen; opfordrer den nigerianske regering til at arbejde for en fredelig løsning ved at tackle konfliktens underliggende årsager og til at sikre fair adgang til ressourcer, bæredygtig udvikling på regionalt plan og omfordeling af indtægter via statens budget;

14.  opfordrer til en uafhængig undersøgelse af menneskerettighedskrænkelser og til, at de ansvarlige herfor bringes for en domstol i overensstemmelse med internationale standarder for retfærdig rettergang;

15.  udtrykker sin bekymring over, at en konfliktoptrapning i Nigeria yderligere vil forstærke flygtningekrisen i nabolandene Niger og Cameroun; opfordrer embedsmænd i den nigerianske regering til at engagere sig med statslederne i nabolandene med henblik på at koordinere reaktionen på tilstrømningen af flygtninge;

16.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant, Cathrine Ashton, til indtrængende at tilskynde den nigerianske regering til at udvise respekt for menneskerettighederne i sin kamp mod terrorisme; udtrykker sin vilje til nøje at følge udviklingen af situationen i Nigeria og foreslår restriktive foranstaltninger i tilfælde af misligholdelse af Cotonouaftalen, særlig artikel 8 og 9; anmoder Kommissionen om ligeledes at overvåge situationen;

17.  beklager dybt vedtagelsen af lovforslaget om forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn, som gør det til en forbrydelse at være i et parhold mellem to personer af samme køn, og støtter LGBT-personers ret til at drive et homovenligt mødested eller vise følelser mellem to personer af samme køn; opfordrer derfor Nigerias præsident til ikke at underskrive den lov, som repræsentanternes hus har vedtaget, idet den vil indebære en alvorlig risiko for vold mod og arrestation af LGBT-personer – både nigerianske statsborgere og udlændinge;

18.  opfordrer de nigerianske myndigheder til at afkriminalisere homoseksualitet og til at beskytte LGBTI-personer og forkæmpere for deres menneskerettigheder;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Nigerias forbundsregering, Den Afrikanske Unions og Ecowas' institutioner, FN's generalsekretær, FN's Generalforsamling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0274. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0299. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0090.