(Særlig lovgivningsprocedure: høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2011)0127),

–  der henviser til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0094/2011),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det italienske Senat, den polske Sejm, det polske Senat og det rumænske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 31. maj 2012,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0254/2013),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til forordning Betragtning 8 (8)  De særlige karakteristika ved de to samlivsformer ægteskab og registreret partnerskab og de forskelle, de medfører med hensyn til, hvilke principper der finder anvendelse på dem, er grunden til, at bestemmelserne til regulering af formueholdet i ægteskaber, og bestemmelserne til regulering af formueforholdet i registrerede partnerskaber, som denne forordning vedrører, bør holdes adskilt i to separate retsakter. udgår Ændring 2 Forslag til forordning Betragtning 8 a (ny) (8a)  Anerkendelse i en medlemsstat af en retsafgørelse i en sag vedrørende de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab har udelukkende til formål at sikre fuldbyrdelsen af de formueretlige retsvirkninger, der er fastsat i den pågældende retsafgørelse. Dette indebærer ikke, at medlemsstaten anerkender det partnerskab, der har de formueretlige retsvirkninger, som har givet anledning til retsafgørelsen. Medlemsstater, hvor der ikke findes registrerede partnerskaber, er ikke forpligtede til at indføre en sådan institution i henhold til denne forordning. Ændring 3 Forslag til forordning Betragtning 10 (10)  Denne forordning vedrører spørgsmål vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registreret partnerskab. Forordningen kommer kun ind på begrebet "registreret partnerskab", for så vidt det er nødvendigt af hensyn til forordningen. Dette begrebs nøjagtige indhold er defineret i medlemsstaternes nationale ret. (10)  Denne forordning vedrører spørgsmål vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registreret partnerskab. Forordningen kommer kun ind på begrebet "registreret partnerskab", for så vidt det er nødvendigt af hensyn til forordningen. I denne forordning forstås ved registreret partnerskab en anden samværsform end ægteskab. Det nøjagtige indhold af begrebet registreret partnerskab er defineret i medlemsstaternes nationale ret. Ændring 4 Forslag til forordning Betragtning 11 a (ny) (11a)  Denne forordning bør derimod ikke finde anvendelse på andre civilretlige områder end formueforholdet mellem registrerede partnere. Af klarhedshensyn bør en række spørgsmål, der kan anses for at have tilknytning til dette formueforhold, derfor udtrykkeligt undtages fra denne forordnings anvendelsesområde. (Svarer til betragtning 11 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 3 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 5 Forslag til forordning Betragtning 12 (12)  Da underholdspligt mellem registrerede partnere er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, indgår dette område ikke i denne forordnings anvendelsesområde, og det samme gælder spørgsmål om gyldigheden og virkningerne af gavedispositioner, der er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser. (12)  Underholdspligt mellem registrerede partnere, som er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, bør ikke indgå i denne forordnings anvendelsesområde, og det samme gælder spørgsmål om arv, der er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis1. 1 EUT L 201 af 27.7.2012, s. 107. (Svarer til AM 4 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 6 Forslag til forordning Betragtning 13 (13)  Spørgsmål om den nærmere beskaffenhed af de tingslige rettigheder, der måtte findes i medlemsstaternes nationale ret, f.eks. spørgsmål om tinglysning af sådanne rettigheder, bør ligeledes udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, således som det også er tilfældet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… [om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis]. Således kan retten i den medlemsstat, hvor en af partnernes formuegode er beliggende, træffe tingsretlige foranstaltninger, bl.a. til tinglysning af overdragelsen af det omhandlede formuegode, når dette er et krav i den pågældende medlemsstats lovgivning. (13)  I lighed med forordning (EU) nr. 650/2012 bør nærværende forordning heller ikke berøre den udtømmende liste over tingslige rettigheder (numerus clausus), der findes i nogle medlemsstaters nationale lovgivning. En medlemsstat bør ikke være forpligtet til at anerkende en tingslig rettighed vedrørende formuegoder, der befinder sig i den pågældende medlemsstat, hvis den pågældende tingslige rettighed er et ukendt begreb i dens lovgivning. (Svarer til AM 5 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 7 Forslag til forordning Betragtning 13 a (ny) (13a)  Med henblik på at give berettigede mulighed for at nyde de rettigheder, som er opstået, eller som de har fået overdraget, i forbindelse med en bodeling som følge af et registreret partnerskabs opløsning, i en anden medlemsstat bør denne forordning imidlertid give mulighed for at tilpasse en ukendt tingslig rettighed til den tinglige rettighed, der ligger tættest herpå ifølge den anden medlemsstats lov. En sådan tilpasning bør ske under hensyntagen til de mål og interesser, som den specifikke tingslige rettighed og de dertil knyttede virkninger forfølger. Med henblik på fastlæggelse af den nationale tingslige rettighed, der ligger tættest på, kan myndighederne eller de kompetente personer i den stat, hvis lov finder anvendelse på formueforholdet mellem registrerede partnere, kontaktes for yderligere oplysninger om rettighedens art og virkninger. Med dette for øje kan de eksisterende netværk inden for retssamarbejdet på det civil- og handelsretlige område benyttes såvel som andre tilgængelige midler, der kan lette forståelsen af fremmed ret. (Svarer til betragtning 16 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 6 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 8 Forslag til forordning Betragtning 13 b (ny) (13b)  Kravene om registrering i et register af en rettighed i fast ejendom eller løsøre bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Det bør derfor være loven i den medlemsstat, hvor registret føres (for fast ejendom loven på det sted, hvor den faste ejendom befinder sig), som afgør, på hvilke retlige betingelser og hvorledes registreringen skal foretages, samt hvilke instanser, f.eks. tinglysningskontorer eller notarer, der har ansvaret for at kontrollere, at alle krav er opfyldt, og at den fremlagte eller fastlagte dokumentation er tilstrækkelig eller indeholder de nødvendige oplysninger. (Svarer delvis til betragtning 18 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 7 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 9 Forslag til forordning Betragtning 13 c (ny) (13c)  Virkningerne af registrering af en rettighed i et register bør også udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Det bør derfor være lovgivningen i den medlemsstat, hvor registret føres, der afgør, hvorvidt registreringen f.eks. har deklaratorisk eller retsstiftende virkning. Når erhvervelsen af en rettighed i fast ejendom f.eks. kræver registrering i et register i henhold til loven i den medlemsstat, hvor registret føres, for at sikre et registers erga omnes-virkning eller for at beskytte en retlig transaktion, er det således denne medlemsstats lov, der bør afgøre tidspunktet for en sådan erhvervelse. (Svarer til betragtning 19 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 8 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 10 Forslag til forordning Betragtning 13 d (ny) (13d)  I lighed med forordning (EU) nr. 650/2012 bør nærværende forordning respektere de forskellige systemer for behandling af spørgsmål vedrørende formueforhold, der anvendes i medlemsstaterne. I nærværende forordning bør begrebet "ret" derfor fortolkes bredt, så det ikke kun omfatter domstole i ordets egentlige betydning, som udfører en retslig funktion, men også notarer eller tinglysningskontorer i visse medlemsstater, som i bestemte sager vedrørende formueforhold udøver en retslig funktion ligesom domstole, og de notarer og juridiske aktører, som i visse medlemsstater udøver en retslig funktion i en given sag vedrørende formueforholdet ved en rets delegation af beføjelser. Enhver ret, som defineret i nærværnde forordning, bør være bundet af de kompetenceregler, der er fastsat i denne forordning. Omvendt bør begrebet "ret" ikke omfatte en medlemsstats ikkejudicielle myndigheder, der i henhold til national lov er bemyndiget til at behandle spørgsmål vedrørende formueforholdet, f.eks. notarerne i de fleste medlemsstater, som normalt ikke udøver en retslig funktion. (Svarer til betragtning 20 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 10 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 11 Forslag til forordning Betragtning 15 (15)  På samme måde bør denne forordning give mulighed for, at den ret i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om opløsning af et registreret partnerskab, også kan have kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet i det registrerede partnerskab, der er opstået som følge af ansøgningen, hvis partnerne er enige herom. (15)  På samme måde bør denne forordning give mulighed for, at den ret i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om opløsning af et registreret partnerskab, også kan have kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet i det registrerede partnerskab, der er opstået som følge af ansøgningen, hvis partnerne udtrykkeligt eller på anden entydig vis har anerkendt de pågældende retters kompetence. Ændring 12 Forslag til forordning Betragtning 15 a (ny) (15a)  Når spørgsmål om formueforholdet ikke vedrører en opløsning eller omstødelse af partnerskabet eller en af partnernes død, kan partnerne beslutte at forelægge spørgsmålene om deres formueforhold for retten i den medlemsstat, hvis lov de har valgt som den, der skal gælde for deres formueforhold. Dette kræver en aftale mellem ægtefællerne, som kan indgås, indtil sagen anlægges og derefter efter bestemmelserne i den stat, hvor sagen anlægges. (Svarer til AM 12 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 13 Forslag til forordning Betragtning 16 (16)  I andre situationer bør forordningen give mulighed for at tillægge en medlemsstats retter den territoriale kompetence til at behandle sager om formueforholdet i registrerede partnerskaber på grundlag af en liste over prioriterede kriterier, der sikrer en nær tilknytning mellem partnerne og den medlemsstat, hvis ret er kompetent. Bortset fra retterne i den medlemsstat, hvor partnerskabet er registreret, kan retterne erklære sig inkompetente, hvis den nationale lovgivning ikke giver mulighed for registreret partnerskab. Hvis ingen ret har kompetence til at behandle sagen i medfør af de øvrige bestemmelser i denne forordning, er der indført en subsidiær kompetence for at undgå enhver risiko for retsnægtelse. (16)  Denne forordning bør give mulighed for at tillægge en medlemsstats retter den territoriale kompetence til at behandle sager om formueforholdet i registrerede partnerskaber i andre tilfælde end i forbindelse med separation eller en af partnernes død på grundlag af en liste over prioriterede kriterier, der sikrer en nær tilknytning mellem partnerne og den medlemsstat, hvis ret er kompetent. Bortset fra retterne i den medlemsstat, hvor partnerskabet er registreret, bør retterne have mulighed for at erklære sig inkompetente, hvis den nationale lovgivning ikke giver mulighed for registreret partnerskab. Ændring 14 Forslag til forordning Betragtning 16 a (ny) (16a)  Navnlig med henblik på at afhjælpe situationer, hvor der ikke er adgang til domstolsprøvelse, bør der i denne forordning åbnes mulighed for forum necessitatis, således at retten i en medlemsstat i undtagelsestilfælde kan træffe afgørelse i en sag vedrørende formueforholdet mellem registrerede partnere, der er nært knyttet til et tredjeland. Et sådant undtagelsestilfælde kan anses at foreligge, når det viser sig umuligt at føre en sag i det pågældende tredjeland, f.eks. på grund af borgerkrig, eller når en berettiget ikke med rimelighed kan forventes at anlægge eller føre en sag i dette land. Kompetence baseret på forum necessitatis bør imidlertid kun udøves, hvis sagen har tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende. (Svarer til betragtning 31 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 14 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 15 Forslag til forordning Betragtning 18 (18)  For at lette forvaltningen af partnernes formuegoder vil loven i den stat, hvor partnerskabet er registreret, finde anvendelse på alle partnernes formuegoder, selv om denne lov ikke er en af medlemsstaternes lov. (18)  For at lette forvaltningen af registrerede partneres formuegoder bør denne forordning give dem mulighed for at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formuegoder, uanset hvilke formuegoder der er tale om, og hvor de er beliggende, blandt de retssystemer, som de har tæt tilknytning til som følge af deres opholdssted eller nationalitet. Der er ingen grund til, at registrerede partnere ikke skal have et sådant lovvalg. Hvis partnerne vælger et retssystem, hvor der ikke findes registrerede partnerskaber, betragtes lovvalget som ugyldigt. Det ved en objektiv tilknytning fastsatte retssystem bør så anvendes. Selv om de berørte parter som regel har et godt kendskab til deres rettigheder, indebærer kravet om særlig retsbeskyttelse, at der bør stilles krav om juridisk rådgivning om konsekvenserne af lovvalget. Dette krav er navnlig opfyldt, når der gælder supplerende formelle regler for lovvalget, især vedrørende notarbekræftelse, som sikrer denne rådgivning. Ændring 16 Forslag til forordning Betragtning 18 a (ny) (18a)  For at skabe retssikkerhed og juridisk klarhed bør forordningen også omfatte en bestemmelse om registreringen af et registreret partnerskab i flere lande, som bør omhandle den seneste registrering. Medlemsstaterne skal sikre, at registrerede partnerskaber ikke registreres i flere lande. Ændring 17 Forslag til forordning Betragtning 18 b (ny) (18b)  Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniserede lovvalgsregler baseret på en række prioriterede tilknytningskriterier, som tilgodeser kravet om retssikkerhed og retlig forudsigelighed og sikrer, at der tages højde for partnernes konkrete situation, og samtidig giver mulighed for at udpege en lov, der finder anvendelse på alle partnernes formuegoder. Således bør partnernes fælles sædvanlige opholdssted på tidspunktet for partnerskabsregistreringen eller deres første fælles sædvanlige opholdssted efter partnerskabsregistreringen være det første kriterium og gå forud for partnernes fælles nationalitet på tidspunktet for partnerskabsregistreringen. Hvis ingen af disse kriterier er opfyldt, eller hvis der ikke findes et første fælles sædvanligt opholdssted, eller partnerne ikke har fælles nationalitet på tidspunktet for partnerskabsregistreringen, bør det tredje kriterium være loven i den medlemsstat, som partnerne har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til alle forhold, dog således at denne tætte tilknytning skal bestå på tidspunktet for partnerskabsregistreringen. Den lovgivning, der gælder ifølge disse kriterier, bør ikke finde anvendelse, hvis den ikke anerkender registrerede partnerskaber. Som opsamlingsbestemmelse skal loven i den stat, hvor partnerskabet er registreret, finde anvendelse på formueforholdet mellem partnerne. (Svarer til AM 15 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 18 Forslag til forordning Betragtning 18 c (ny) (18c)  Når nationalitet anvendes for at afgøre, hvilken lov der skal anvendes, bør der tages hensyn til det forhold, at visse medlemsstater, hvis retsorden bygger på sædvaneret, anvender opholdssted og ikke nationalitet som kriterium for tilknytning. Ændring 19 Forslag til forordning Betragtning 18 d (ny) (18d)  For at skabe retssikkerhed i retsforhold og sikre, at der ikke foretages ændringer af lovvalget for de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, uden at partnerne informeres, bør der ikke foretages nogen sådan ændring undtagen efter parternes udtrykkelige anmodning. En sådan ændring besluttet af partnerne bør ikke have tilbagevirkende kraft, medmindre de udtrykkeligt træffer bestemmelse om det. Ændringen kan under ingen omstændigheder berøre tredjemands rettigheder eller gyldigheden af tidligere oprettede dokumenter. Ændring 20 Forslag til forordning Betragtning 19 a (ny) (19a)  Alle nødvendige oplysninger bør gøres tilgængelige på en enkel og passende måde, navnlig på et flersproget websted i Kommissionens regi. Ændring 21 Forslag til forordning Betragtning 19 b (ny) (19b)  Det er hensigtsmæssigt at fremme udveksling af god praksis inden for retsvæsenet. Ændring 22 Forslag til forordning Betragtning 19 c (ny) (19c)  Kommissionen bør etablere en oplysningsressource og et uddannelsesværktøj for de relevante embedsmænd i retsvæsenet og praktiserende jurister via oprettelse af en interaktiv webportal på alle EU-institutionernes officielle sprog, herunder et udvekslingssystem for faglig viden og praksis. Ændring 23 Forslag til forordning Betragtning 23 (23)  Da gensidig anerkendelse af retsafgørelser afsagt i medlemsstaterne er et af målene med denne forordning, bør den omfatte regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser med udgangspunkt i reglerne i forordning (EF) nr. 44/2001, eventuelt tilpasset de særlige hensyn, der gør sig gældende inden for det område, der reguleres i denne forordning. En medlemsstat bør således ikke kunne afvise at anerkende og fuldbyrde en retsafgørelse, der helt eller delvist vedrører formueforholdet i et registreret partnerskab, af den grund, at medlemsstatens nationale lovgivning ikke anerkender sådanne partnerskaber eller foreskriver andre formueretlige retsvirkninger. (23)  Da gensidig anerkendelse af retsafgørelser vedrørende formueforholdet mellem registrerede partnere afsagt i medlemsstaterne er et af målene med denne forordning, bør den omfatte regler om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser med udgangspunkt i andre EU-retsinstrumenter inden for det retslige samarbejde i civilsager, eventuelt tilpasset de særlige hensyn, der gør sig gældende inden for det område, der reguleres i denne forordning. En medlemsstat bør således ikke kunne afvise at anerkende og fuldbyrde en retsafgørelse, der helt eller delvist vedrører formueforholdet i et registreret partnerskab, af den grund, at medlemsstatens nationale lovgivning ikke anerkender sådanne partnerskaber eller foreskriver andre formueretlige retsvirkninger. (Svarer til AM 19 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 24 Forslag til forordning Betragtning 24 (24)  For at tage hensyn til de forskellige måder, hvorpå spørgsmål om formueforholdet i registrerede partnerskaber løses i medlemsstaterne, bør denne forordning sikre anerkendelse og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter. Officielt bekræftede dokumenter kan imidlertid ikke sidestilles med retsafgørelser, for så vidt angår deres anerkendelse. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de har samme beviskraft, hvad angår indholdet i dokumentet, og samme retsvirkning som i oprindelseslandet, hvortil kommer en formodning om gyldighed, der kan afkræftes i tilfælde af anfægtelse. (24)  For at tage hensyn til de forskellige systemer, hvorefter spørgsmål om formueforholdet i registrerede partnerskaber løses i medlemsstaterne, bør denne forordning sikre accept og eksigibilitet af officielt bekræftede dokumenter i alle medlemsstater i forbindelse med formueforholdet mellem registrerede partnere. (Svarer til betragtning 60 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 20 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 25 Forslag til forordning Betragtning 24 a (ny) (24a)  For så vidt angår anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser samt accept og eksigibilitet af offentligt bekræftede dokumenter og retsforligs eksigibilitet, bør denne forordning omfatte bestemmelser, som især følger forordning (EU) nr. 650/2012. (Svarer til AM 21 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 26 Forslag til forordning Betragtning 25 (25)  Selv om den lov, der finder anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab, skal regulere retsforholdet mellem partnerne og tredjemand, bør betingelserne for at påberåbe sig denne lov over for tredjemand dog være reguleret af loven i den medlemsstat, hvor partneren eller tredjemanden har deres sædvanlige opholdssted, af hensyn til beskyttelsen af tredjemand. Loven i denne medlemsstat kan således foreskrive, at den pågældende partner kun kan påberåbe sig loven, der gælder for den pågældendes formueordning, over for tredjemand, hvis reglerne om registrering eller tinglysning i denne medlemsstat er overholdt, medmindre tredjemand kender eller burde kende den lov, der finder anvendelse på formueforholdet i det registrerede partnerskab. (25)  Retsforholdet mellem en registreret partner og tredjemand reguleres af den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem registrerede partnere i henhold til denne forordning. For at beskytte tredjemand bør ingen af partnerne dog i et retsforhold mellem en registreret partner og en tredjemand kunne påberåbe sig den pågældende lov eller overordnede præceptive bestemmelser, hvis den partner, der har forbindelse med tredjemand, og tredjemand har deres sædvanlige opholdssted i samme stat, som ikke er den stat, hvis lov finder anvendelse på formueforholdet i det registrerede partnerskab. Der bør gælde undtagelser, hvis tredjemand ikke er beskyttelsesværdig, dvs. han eller hun var bekendt eller burde have været bekendt med den lov, der finder anvendelse, eller hvis de i staten gældende krav vedrørende registrering eller tinglysning er overholdt. (Svarer til AM 22 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 27 Forslag til forordning Betragtning 26 a (ny) (26a)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår udarbejdelse og senere ændring af tekster og formularer vedrørende afgørelser om eksigibilitet af retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser1. 1 EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (Svarer til betragtning 78 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 23 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 28 Forslag til forordning Betragtning 26 b (ny) (26b)  Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter vedrørende udarbejdelse og senere ændring af de attester og formularer, der er fastsat i denne forordning, efter proceduren i artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. (Svarer til betragtning 79 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 24 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 29 Forslag til forordning Betragtning 28 (28)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7, 9, 17, 21 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, ejendomsretten, forbuddet mod forskelsbehandling og retten til adgang til effektive retsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper. (28)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7, 9, 17, 20, 21 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, ejendomsretten, lighed for loven, forbuddet mod forskelsbehandling og retten til adgang til effektive retsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper. (Svarer delvis til betragtning 81 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 25 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 30 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra a a)  de personlige retsvirkninger af det registrerede partnerskab udgår Ændring 31 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra b b)  partnernes retsevne b)  partnernes almindelige retsevne (Svarer til AM 26 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 32 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra b a (nyt) ba)  partnerskabets eksistens, gyldighed eller anerkendelsen heraf (Svarer til AM 27 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 33 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra d d)  gavedispositioner mellem partnerne udgår Ændring 34 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra e e)  den længstlevende partners arverettigheder e)  arvespørgsmål for så vidt angår den længstlevende partner (Svarer til AM 29 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 35 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra f f)  selskaber oprettet mellem partnerne f)  spørgsmål, der er omfattet af reglerne for selskaber, foreninger og andre juridiske personer (Svarer til artikel 1, litra h), i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 30 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 36 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra g g)  arten af tingslige rettigheder over et formuegode og registreringen af sådanne rettigheder. g)  arten af tingslige rettigheder (Svarer til artikel 1, litra k), i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 31 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 37 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra g a (nyt) ga)  enhver registrering i et register af rettigheder i fast ejendom eller løsøre, herunder de lovmæssige krav til en sådan registrering, samt virkningerne af registrering eller manglende registrering af sådanne rettigheder i et register, og (Svarer til artikel 1, litra l), i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 32 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 38 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra g b (nyt) gb)  spørgsmål vedrørende ret til overførsel eller justering, i tilfælde af opløsning af det registrerede partnerskab, mellem partnere eller tidligere partnere, af alderspensions- eller invaliditetspensionsrettigheder, som er erhvervet i løbet af det registrerede partnerskab. (Svarer til AM 33 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 39 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra b b)  "registeret partnerskab": lovreguleret samlivsform mellem to personer på grundlag af en registrering hos en offentlig myndighed b)  "registeret partnerskab": "registeret partnerskab": samlivsform mellem to personer etableret i den form, som er lovreguleret i den medlemsstat, hvor partnerskabet er registreret Ændring 40 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra b a (nyt) ba)  "partnerskabsaftale": enhver aftale, som partnerne eller de kommende partnere bruger til at regulere formueforholdet i partnerskabet (Svarer til AM 35 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 41 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra c – indledning c)  "officielt bekræftet dokument": et dokument, der officielt er udfærdiget eller registreret som et officielt bekræftet dokument i oprindelsesmedlemsstaten, idet den officielle bekræftelse: c)  "officielt bekræftet dokument": et dokument vedrørende formueforholdet i et registreret partnerskab, der er formelt udfærdiget eller registreret som et officielt bekræftet dokument i en medlemsstat, idet den officielle bekræftelse: (Svarer til artikel 3, stk. 1,litra i), i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 36 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 42 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra d d)  "retsafgørelse": enhver afgørelse truffet af en ret i en medlemsstat vedrørende formueordningen registreret partnerskab, uanset hvordan afgørelsen betegnes, såsom dom, kendelse, bevilling eller fuldbyrdelsesordre, samt fastsættelse af sagsomkostninger foretaget af retten d)  "retsafgørelse": enhver afgørelse truffet af en ret i en medlemsstat vedrørende formueordningen i et registreret partnerskab, uanset hvordan afgørelsen betegnes, såsom en afgørelse om fastsættelse af sagsomkostninger, som foretages af en embedsmand ved retten (Svarer til artikel 31, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 37 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 43 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra e e)  "oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvori retsafgørelsen er truffet, det registrerede partnerskab er indgået, det officielt bekræftede dokument er oprettet, eller skifteretsattesten er udfærdiget eller ethvert andet dokument er oprettet af eller ved en judiciel myndighed eller en anden myndighed i henhold til delegation e)  "oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvori retsafgørelsen er truffet, det officielt bekræftede dokument er oprettet, eller retsforliget er godkendt eller indgået (Svarer til artikel 3, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 38 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 44 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra f f)  "den anmodede medlemsstat": den medlemsstat, der anmodes om at anerkende og/eller fuldbyrde retsafgørelsen, partnerskabskontrakten, det officielt bekræftede dokument eller skifteretsattesten eller ethvert andet dokument oprettet af eller ved en judiciel myndighed eller en anden myndighed i henhold til delegation f)  "fuldbyrdelsesstat": den medlemsstat, hvori retsafgørelsen, retsforliget eller det officielt bekræftede dokument søges erklæret for eksigibel(t) eller søges fuldbyrdet (Svarer til artikel 3, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 39 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 45 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra g g)  "ret": enhver kompetent retslig myndighed i medlemsstaterne, der udøver en retslig funktion i sager om formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, samt enhver anden ikke-retslig myndighed eller person der efter delegation eller udpegelse foretaget af en retslig myndighed i medlemsstaterne udøver funktioner, der henhører under retternes kompetence, jf. denne forordning udgår (Svarer til AM 40 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 46 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 a (nyt) 1a.  I denne forordning omfatter begrebet "ret" enhver judiciel myndighed og alle andre myndigheder og juridiske aktører med kompetence i sager vedrørende formueforholdet mellem registrerede partnere, som udfører en retslig funktion eller handler i henhold til en judiciel myndigheds delegation af beføjelser eller handler under en judiciel myndigheds kontrol, såfremt sådanne andre myndigheder eller juridiske aktører giver garantier med hensyn til upartiskhed og parternes ret til at blive hørt, og såfremt deres retsafgørelser i henhold til loven i den medlemsstat, hvor de har deres virke: a)  kan gøres til genstand for anke eller fornyet prøvelse ved en judiciel myndighed, og b)  har samme retskraft og retsvirkning som en retsafgørelse truffet af en judiciel myndighed i samme sag. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de andre myndigheder og juridiske aktører, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 33a, stk. 1. Ændring 47 Forslag til forordning Artikel -3 Artikel -3 Kompetence i spørgsmål vedrørende formueforhold i medlemsstaterne Denne forordning vedrører ikke medlemsstaternes kompetence til at behandle spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem registrerede partnere. (Svarer til AM 42 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 48 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 1.  De retter i en medlemsstat, der behandler en registreret partners arvesag i medfør af forordning (EU) nr. …/… [om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis], har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om de formueretlige retsvirkninger af partnerskabet i forbindelse med arvesagen. 1.  De retter i en medlemsstat, der behandler en arvesag vedrørende en registreret partners arv i medfør af forordning (EU) nr. 650/2012, har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om de formueretlige retsvirkninger af partnerskabet i forbindelse med denne arvesag. (Svarer til AM 43 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 49 Forslag til forordning Artikel 4 Kompetence i tilfælde af opløsning af partnerskabet Kompetence i tilfælde af ophævelse eller omstødelse af partnerskabet De retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om opløsning af et registreret partnerskab, har ligeledes, hvis partnerne har aftalt det, kompetence til at træffe afgørelse om sagens formueretlige retsvirkninger. De retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om opløsning af et registreret partnerskab, har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om sagens formueretlige retsvirkninger, hvis partnerne udtrykkeligt eller på anden entydig vis har anerkendt de pågældende retters kompetence. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter. Hvis der ikke indgås aftale mellem partnerne, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5. Hvis der ikke foreligger en anerkendelse af den i stk. 1 omhandlede rets kompetence, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5. (Svarer til AM 44 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 50 Forslag til forordning Artikel 4 a (ny) Artikel 4a Aftale om værneting 1.  Partnerne kan beslutte, at retterne i den medlemsstat, hvis lov de i henhold til artikel 15b har valgt som gældende lov for deres formueretforhold, er kompetente til at behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold. Disse retter har enekompetence. Med forbehold af tredje afsnit kan en aftale om værneting indgås eller ændres på et hvilket som helst tidspunkt, dog senest på det tidspunkt, hvor sagen indbringes for en ret. Hvis loven i domstolslandet giver mulighed for det, kan partnerne også aftale valget af værneting, efter at sagen er indbragt for en ret. Det er da tilstrækkeligt, at lovvalget optages i rettens protokol i overensstemmelse med loven i domstolslandet. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af partnerne. Med "skriftligt" sidestilles enhver elektronisk meddelelse, som varigt dokumenterer aftalen. 2.  Partnerne kan også aftale, at retterne i den medlemsstat, hvis lov finder anvendelse på formueforholdet mellem partnerne, jf. artikel 15, er kompetent, når der ikke er indgået aftale om værneting. Ændring 51 Forslag til forordning Artikel 4 b (ny) Artikel 4b Kompetence baseret på sagsøgtes fremmøde 1.  For så vidt en ret i en medlemsstat ikke allerede er kompetent i medfør af andre bestemmelser i denne forordning, bliver den kompetent, når loven i den pågældende medlemsstat er valgt i henhold til artikel -15b eller finder anvendelse i henhold til artikel 15, og når sagsøgte giver møde for den. Denne regel finder ikke anvendelse, såfremt sagsøgte giver møde for at bestride rettens kompetence, eller såfremt en anden ret i medfør af artikel 3, 4 eller 4a er kompetent. 2.  Retten skal, inden den fastslår, at den har kompetence i henhold til stk. 1, sikre sig, at sagsøgte er underrettet om sin ret til at bestride rettens kompetence og om retsvirkningerne af at give møde eller af ikke at give møde. (Svarer til AM 46 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 52 Forslag til forordning Artikel 5 1.  Bortset fra i de tilfælde, der er nævnt i artikel 3 og 4, er nedennævnte retter kompetente i sager, der vedrører de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab: 1.  Hvis ingen ret har kompetence i henhold til artikel 3, 4 og 4a, er nedennævnte retter i medlemsstaterne kompetente i sager, der vedrører de formueretlige retsvirkninger: a)  retterne i den medlemsstat, hvor partnerne har deres fælles sædvanlige opholdssted, eller, når dette ikke er relevant a)  retterne i den medlemsstat, på hvis område partnerne har deres sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller, når dette ikke er relevant b)  retterne i den medlemsstat, hvor partnerne sidst havde deres fælles sædvanlige opholdssted, hvis en af partnerne fortsat har sit opholdssted der, eller, når dette ikke er relevant b)  retterne i den medlemsstat, på hvis område partnerne havde deres seneste sædvanlige opholdssted, hvis en af partnerne fortsat har sit opholdssted der på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller, når dette ikke er relevant c)  retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, eller, når dette ikke er relevant c)  retterne i den medlemsstat, på hvis område sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller, når dette ikke er relevant ca)  retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge partnere har på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller, for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland, hvor partnerne har fælles opholdssted, eller, når dette ikke er relevant d)  retterne i den medlemsstat, hvor det registrerede partnerskab er indgået. d)  retterne i den medlemsstat, hvor det registrerede partnerskab er indgået. 2.  De retter, der er nævnt i denne artikels stk. 1, litra a), b) og c), kan erklære sig inkompetente, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registrerede partnerskaber. 2.  De retter, der er nævnt i denne artikels stk. 1, litra a), b), c) og ca), kan erklære sig inkompetente, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registrerede partnerskaber. (Se Ændringet til artikel 6, stk. 1, litra b), hvad angår artikel 5, litra ca) (nyt). Svarer til AM 47 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 53 Forslag til forordning Artikel 6 Hvis ingen ret i en medlemsstat er kompetent i medfør af artikel 3, 4 eller 5, eller hvis den kompetente ret har erklæret sig inkompetent, vil retterne i en medlemsstat være kompetente, hvis: Hvis ingen ret i medlemsstaterne er kompetent i medfør af artikel 3, 4, 4a eller 5, eller hvis den kompetente ret har erklæret sig inkompetent, vil retterne i en medlemsstat være kompetente, hvis fast ejendom eller registrerede formuegoder tilhørende en eller begge partnere befinder sig på medlemsstatens område; i det tilfælde vil retten kun kunne træffe afgørelse om den faste ejendom eller de registrerede formuegoder. a)   et eller flere formuegoder tilhørende en eller begge partnere befinder sig på medlemsstatens område; i det tilfælde vil retten kun kunne træffe afgørelse om det eller de pågældende formuegoder, eller b)  begge partnere er statsborgere i den pågældende medlemsstat, eller for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland, partnerne har deres fælles opholdssted der. I sådanne tilfælde kan retterne i en medlemsstat kun træffe afgørelse vedrørende fast ejendom eller registrerede formuegoder, som befinder sig i den pågældende medlemsstat. (Svarer til AM 48 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 54 Forslag til forordning Artikel 7 Hvis ingen ret i en medlemsstat er kompetent i medfør af artikel 3, 4, 5 eller 6, eller hvis retten fralægger sig denne kompetence, kan en medlemsstats retter undtagelsesvis, hvis sagen har tilstrækkelig tilknytning til denne medlemsstat, træffe afgørelse i sager om de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, hvis det viser sig at være umuligt at føre eller anlægge en sag i et tredjeland. Hvis ingen ret i en medlemsstat er kompetent i medfør af artikel 3, 4, 4a, 5 eller 6, kan en medlemsstats retter undtagelsesvis træffe afgørelse i sager om formueforholdet mellem registrerede partnere, hvis en sag ikke med rimelighed kan anlægges eller føres eller viser sig umulig at føre i et tredjeland, hvortil sagen har nær tilknytning. Sagen skal have en tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende. (Svarer til artikel 11 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 49 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 55 Forslag til forordning Artikel 8 Den ret, ved hvilken en sag verserer på grundlag af artikel 3, 4, 5, 6 eller 7, er også kompetent til at behandle et modkrav, hvis dette falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. Den ret, ved hvilken en sag verserer på grundlag af artikel 3, 4, 4a, 5, 6 eller 7, er også kompetent til at behandle et modkrav, hvis dette falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. Hvis sagen er anlagt ved en domstol i henhold til artikel 6, er denne kun kompetent til at træffe afgørelse om et modkrav for så vidt angår den faste ejendom eller de registrerede formuegoder, som er genstand for selve hovedsagen. (Svarer til AM 50 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 56 Forslag til forordning Artikel 9 En sag anses for anlagt ved en ret: I dette kapitel anses en sag for anlagt ved en ret: a)  på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument er indleveret til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte, eller a)  på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument er indleveret til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte, b)  hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal forkyndes, før det indleveres til retten, da på det tidspunkt, hvor dette dokument er modtaget af den myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet indleveret til retten. b)  hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal forkyndes, før det indleveres til retten, da på det tidspunkt, hvor dette dokument er modtaget af den myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet indleveret til retten, eller ba)  hvis retten indleder sagen af egen drift, på det tidspunkt, hvor retten træffer afgørelse om at indlede sagen, eller, når en sådan afgørelse ikke er påkrævet, hvor sagen registreres af retten. (Svarer til artikel 14 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 51 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 57 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1 1.  Hvis krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, fremsættes mellem de samme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, af egen drift udsætte sagen, indtil det er fastslået, at den ret, hvor sagen først blev anlagt, er kompetent. 1.  Hvis krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, fremsættes mellem partnerne for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, af egen drift udsætte sagen, indtil det er fastslået, at den ret, hvor sagen først blev anlagt, er kompetent. (Svarer til AM 52 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 59 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 2 2.  Når de pågældende sager verserer i første instans, kan enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, ligeledes efter begæring fra en af parterne erklære sig inkompetent, forudsat at den ret, hvor sagen først blev anlagt, har kompetence til at behandle sagerne, og gældende lov tillader forening af sagerne. 2.  Når de pågældende sager verserer i første instans, kan enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, ligeledes efter begæring fra en af partnerne erklære sig inkompetent, forudsat at den ret, hvor sagen først blev anlagt, har kompetence til at behandle sagerne, og gældende lov tillader forening af sagerne. (Svarer til artikel 18 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 54 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 60 Forslag til forordning Artikel 14 Der kan over for en medlemsstats retter anmodes om anvendelse af sådanne foreløbige, herunder sikrende, retsmidler, som er fastsat i den pågældende medlemsstats lovgivning, selv om retten i en anden medlemsstat i medfør af denne forordning er kompetent til at påkende sagens realitet. Der kan indgives anmodning til en medlemsstats retter om anvendelse af foreløbige, herunder sikrende, retsmidler i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, selv om retterne i en anden medlemsstat i medfør af denne forordning er kompetente til at påkende sagens realitet. (Svarer til artikel 19 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 56 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 61 Forslag til forordning Artikel -15 (ny) Artikel -15 Ensartetheden og rækkevidden af den lov, der skal anvendes 1.  Den lov, der skal anvendes på de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, finder anvendelse på alle aktiver, der berøres af disse retsvirkninger, uanset hvor de befinder sig. 2.  Den lov, der skal anvendes på de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, regulerer med forbehold af artikel 1, stk. 3, litra g) og ga), bl.a.: a)  fordelingen af partnernes formue i forskellige kategorier før og efter det registrerede partnerskab b)  overførsel af formuen fra en kategori til en anden c)  eventuel hæftelse for den anden partners forpligtelser d)  partnernes dispositionsret under partnerskabet e)  opløsning og afvikling af formueforholdet mellem de registrerede partnere og bodeling ved ophævelse af partnerskabet f)  virkningerne af formueforholdet mellem de registrerede partnere for et retsforhold mellem en partner og en tredjemand i henhold til artikel 31. (Svarer til AM 57 og 58 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 62 Forslag til forordning Artikel -15 a (ny) Artikel -15a Universel anvendelse Den lov, som udpeges efter denne forordning, finder anvendelse, uanset om det er loven i en medlemsstat eller ikke. (Se Ændringet til artikel 16; teksten er ændret. Svarer til artikel 20 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 59 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).).) Ændring 63 Forslag til forordning Artikel -15 b (ny) Artikel -15b Lovvalg 1.  Partnerne eller de kommende partnere kan aftale, hvilken lov der skal finde anvendelse på formueforholdet i deres registrerede partnerskab, og ændre dette lovvalg, forudsat at den pågældende lov anerkender registrerede partnerskaber og knytter formueretlige retsvirkninger til dem, og forudsat at loven er en af følgende: a)  loven i den stat, hvor partnerne eller de kommende partnere, eller en af dem, har sit/deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller b)  loven i den stat, hvor en af partnerne eller de kommende partnere er statsborger på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller c)  loven i den stat, hvor partnerskabet er registreret. 2.  Hvis den valgte lov ikke anerkender registreret partnerskab eller ikke knytter formueretlige retsvirkninger til det, foretages lovvalget i henhold til artikel 15. 3.  Et lovvalg er kun gyldigt i henhold til stk. 1, hvis partnerne eller de kommende partnere kan dokumentere, at de er blevet rådgivet om de retlige konsekvenser af lovvalget, inden de traf lovvalget. Dette krav er opfyldt, så snart de nationale formelle regler, som gælder for lovvalget, sikrer denne rådgivning. 4.  Medmindre partnerne har aftalt andet, vil en ændring af den lov, der finder anvendelse på formueforholdet i det registrerede partnerskab, og som foretages under partnerskabet, kun have fremadrettet virkning. 5.  Hvis partnerne vælger at give denne ændring tilbagevirkende kraft, berører dette ikke gyldigheden af dokumenter, der er oprettet tidligere i medfør af det hidtil gældende lovvalg, eller tredjemands rettigheder i henhold til det tidligere gældende lovvalg. (Svarer delvis til AM 60 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 64 Forslag til forordning Artikel 15 Fastlæggelse af, hvilken lov der skal anvendes Fastlæggelse af, hvilken lov der skal anvendes i mangel af aftale herom Den lov, der skal anvendes på de formueretlige retsvirkninger af partnerskabet, er loven i den stat, hvor partnerskabet er indgået. 1.   Hvis der ikke er indgået en lovvalgsaftale i medfør af artikel -15b, vil de formueretlige retsvirkninger af partnerskabet være reguleret af en af følgende: a)  loven i den stat, hvor partnerne har deres fælles sædvanlige opholdssted på tidspunktet for partnerskabsregistreringen, eller hvor de får deres første fælles sædvanlige opholdssted efter partnerskabsregistreringen, eller b)  loven i den stat, hvor begge partnere var statsborgere på tidspunktet for partnerskabsregistreringen, eller c)  loven i den stat, som begge partnere på tidspunktet for partnerskabsregistreringen har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til samtlige omstændigheder, eller, d)  loven i den stat, hvor det registrerede partnerskab er indgået. 2.  Bestemmelserne i stk. 1, litra a), b) og c) finder ikke anvendelse, hvis den pågældende lov ikke anerkender registrerede partnerskaber. 3.  Bestemmelserne i stk. 1, litra b), finder ikke anvendelse, hvis partnerne har mere end én fælles nationalitet. (Svarer delvis til AM 61 ff. i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 65 Forslag til forordning Artikel 15 a (ny) Artikel 15a Registrering i flere lande Hvis der er indgået registreret partnerskab mellem de samme personer i flere stater, er det det partnerskab, der er indgået senest, regnet fra datoen for partnerskabets indgåelse, der er afgørende ved fastlæggelsen af, hvilken lov der skal anvendes, i henhold til artikel 15, stk. 1, litra d). Ændring 66 Forslag til forordning Artikel 16 Artikel 16 udgår Lovvalgsreglens universelle karakter Den lov, som skal anvendes i henhold til dette kapitel, finder anvendelse, selv om det ikke er en medlemsstats lov. (Svarer til AM 68 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 67 Forslag til forordning Artikel 16 a (ny) Artikel 16a Formelle regler for valg af gældende lov 1.  Den i artikel -15b nævnte aftale skal indgås skriftligt, dateres og underskrives af begge partnere. Med "skriftligt" sidestilles enhver elektronisk meddelelse, som varigt dokumenterer aftalen. 2.  Denne aftale skal opfylde de formelle krav i den lovgivning, der finder anvendelse på formueforholdet mellem registrerede partnere, eller i lovgivningen i den stat, hvor aftalen blev indgået. 3.  Hvis loven i den stat, hvor begge partnere har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for indgåelsen af lovvalgsaftalen, indeholder yderligere formkrav for denne type aftale eller, i mangel heraf, for partnerskabsaftalen, finder disse krav dog anvendelse. 4.  Hvis partnerne på tidspunktet for aftalens indgåelse har deres sædvanlige opholdssted i forskellige stater, og loven i disse stater indeholder forskellige formkrav, er aftalen formelt gyldig, hvis den opfylder betingelserne i lovgivningen i en af disse stater. (Lighedspunkter med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 650/2012. Se endvidere AM 65 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 68 Forslag til forordning Artikel 16 b (ny) Artikel 16b Formkrav til en partnerskabsaftale For formkravene til en partnerskabsaftale gælder artikel 16a tilsvarende. Eventuelle yderligere formkrav som angivet i artikel 16a, stk. 3, finder i forbindelse med denne artikel kun anvendelse på partnerskabsaftalen. (Svarer til AM 66 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 69 Forslag til forordning Artikel 16 c (ny) Artikel 16c Tilpasning af tingslige rettigheder Når en person påberåber sig en tinglig rettighed, som vedkommende er berettiget til i henhold til den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem registrerede partnere, og når loven i den medlemsstat, hvor rettigheden påberåbes, ikke kender den pågældende tingslige rettighed, skal den tinglige rettighed om nødvendigt og så vidt muligt tilpasses til den tinglige rettighed, der ligger tættest herpå ifølge den pågældende stats lov, under hensyntagen til de mål og interesser, som den specifikke tingslige rettighed og de dertil knyttede virkninger forfølger. (Svarer til artikel 31 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 67 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 70 Forslag til forordning Artikel 17 Bestemmelserne i denne forordning berører ikke anvendelsen af præceptive bestemmelser, hvis overholdelse af en medlemsstat anses for at være så afgørende for beskyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dens politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab i henhold til denne forordning. 1.  Præceptive bestemmelser er bestemmelser, hvis tilsidesættelse vil være klart i modstrid med den pågældende medlemsstats retsprincipper (ordre public). De kompetente myndigheder kan ikke fortolke retsprincipklausulen på en måde, som er i modstrid med chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, navnlig artikel 21, som forbyder alle former for forskelsbehandling. 2.  Bestemmelserne i denne forordning berører – med forbehold af de beskyttelsesbestemmelser, der finder anvendelse i henhold til artikel 31 – ikke anvendelsen af præceptive bestemmelser i domslandets lovgivning. (Svarer til AM 69 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 71 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 1 1.  Anvendelsen af en regel i en lov, som skal anvendes efter denne forordning, kan kun tilsidesættes, hvis en sådan anvendelse åbenlyst er i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet. 1.  Anvendelsen af en bestemmelse i en lov i en stat, som udpeges efter denne forordning, kan kun afvises, hvis denne anvendelse er klart uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (ordre public) i domsstaten. (Svarer til artikel 35 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 70 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 72 Forslag til forordning Artikel 19 Når det i denne forordning bestemmes, at et lands lov skal anvendes , forstås der herved de gældende materielle retsregler i det pågældende land med undtagelse af landets internationale privatretlige regler. Når det i denne forordning bestemmes, at et lands lov skal anvendes, forstås der herved de gældende retsregler i det pågældende land med undtagelse af landets internationale privatretlige regler. (Svarer til AM 71 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 73 Forslag til forordning Artikel 20 Stater med to eller flere retssystemer – territorialt lovvalg Stater med mere end ét retssystem – territorialt lovvalg 1.  Når den lov, der udpeges efter denne forordning, er loven i en stat med flere territoriale enheder, som hver har sine egne regler om formueforholdet i registrerede partnerskaber, afgør denne stats interne lovvalgsregler, hvilken relevant territorial enheds lovregler der skal finde anvendelse. Hvis en stat omfatter flere territoriale enheder, som hver har sit retssystem eller regelsæt angående de spørgsmål, som er reguleret af denne forordning: 1a.  Hvis der ikke findes sådanne interne lovvalgsregler: a)  forstås en henvisning til en sådan stats lov ved fastlæggelsen af, hvilken lov der skal anvendes i henhold til denne forordning, som en henvisning til gældende lov i den pågældende territoriale enhed a)  forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, hvor partnerne har deres sædvanlige opholdssted, når den lov, der finder anvendelse, skal fastlægges i medfør af bestemmelser vedrørende partnernes sædvanlige opholdssted b)  forstås en henvisning til sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område som en henvisning til sædvanligt opholdssted på en territorial enheds område b)  forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, som partnerne har den tætteste tilknytning til, når den lov, der finder anvendelse, skal fastlægges i medfør af bestemmelser vedrørende partnernes statsborgerskab c)  forstås en henvisning til nationalitet som en henvisning til den territoriale enhed, som er fastsat efter den pågældende stats lovgivning, eller i mangel af relevante regler som en henvisning til den territoriale enhed, partnerne har valgt, eller i mangel af lovvalg som en henvisning til den territoriale enhed, som partneren eller partnerne har den tætteste tilknytning til. c)  forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, hvor det relevante forhold gør sig gældende, når den lov, der finder anvendelse, skal fastlægges i medfør af eventuelle andre bestemmelser vedrørende andre forhold som tilknytningsfaktorer. (Svarer til artikel 36 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 72 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 74 Forslag til forordning Artikel 20 a (ny) Artikel 20a Stater med mere end ét retssystem – lovvalg mellem personer I forhold til en stat, som har to eller flere retssystemer eller regelsæt, der finder anvendelse på forskellige personkategorier, vedrørende formueforholdet i registrerede partnerskaber, forstås en henvisning til en sådan stats lov som en henvisning til det retssystem eller regelsæt, der er fastsat i de gældende regler i den pågældende stat. I mangel af sådanne regler finder det retssystem eller regelsæt, som partnerne havde det tætteste tilhørsforhold til, anvendelse. (Svarer til AM 73 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 75 Forslag til forordning Artikel 20 b (ny) Artikel 20b Ikkeanvendelse af denne forordning på interne lovvalg En medlemsstat med flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler for formueforholdet i registrerede partnerskaber, er ikke forpligtet til at anvende denne forordning i forbindelse med lovvalg, der alene forekommer mellem sådanne enheder. (Svarer til AM 74 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 76 Forslag til forordning Artikel 21 – stk. 1 1.  Retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særlig procedure. 1.  Retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særlig procedure. Anerkendelsen af sådanne afgørelser indebærer imidlertid ikke, at medlemsstaterne anerkender registrerede partnerskaber i deres egen lovgivning. Ændring 77 Forslag til forordning Artikel 21 – stk. 2 2.  Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren i artikel [38 til 56] i forordning (EF) nr. 44/2001 få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. 2.  Bestrides anerkendelsen, kan en berettiget part, der som det væsentligste påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren i artikel 27b til 27o få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. (Svarer til artikel 39 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 75 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 78 Forslag til forordning Artikel 22 – litra a a)  hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat a)  såfremt en anerkendelse er i åbenlys modstrid med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den medlemsstat, hvortil anmodningen rettes (Svarer til artikel 40 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 76 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 79 Forslag til forordning Artikel 22 – litra b b)  hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøre det b)  i forbindelse med en udeblivelsesafgørelse, såfremt det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at sagsøgte kan varetage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anke retsafgørelsen, selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det (Svarer delvis til artikel 40 i forordning (EU) nr. 650/2012. Ændring 80 Forslag til forordning Artikel 22 – litra c c)  hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den anmodede medlemsstat c)  såfremt den er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat, hvortil anmodningen rettes (Svarer til artikel 40 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 78 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 81 Forslag til forordning Artikel 22 – litra d d)  hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodede medlemsstat. d)  såfremt den er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en retssag, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den medlemsstat, hvori anerkendelsen søges. (Svarer til artikel 40 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 79 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 82 Forslag til forordning Artikel 25 Den udenlandske retsafgørelse kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet. En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet. (Svarer til artikel 41 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 80 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 83 Forslag til forordning Artikel 26 Hvis anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, gøres gældende ved en ret i en anden medlemsstat, kan denne udsætte sagen, såfremt afgørelsen er blevet anfægtet ved ordinær appel. Gøres anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, gældende ved en ret i en anden medlemsstat, kan denne udsætte sagen, såfremt afgørelsen er blevet anfægtet ved en ordinær appel i domsstaten. (Svarer til artikel 42 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 81 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 84 Forslag til forordning Artikel 27 Retsafgørelser, som er truffet i en medlemsstat og kan fuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel [38 til 56 og artikel 58] i forordning (EF) nr. 44/2001. Retsafgørelser, som er truffet i en medlemsstat og som er eksigible i denne medlemsstat, er eksigible i en anden medlemsstat, når de efter anmodning fra en berettiget part er blevet erklæret for eksigible i den pågældende medlemsstat efter proceduren i artikel 27b til 27o. (Svarer til artikel 43 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 82 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 85 Forslag til forordning Artikel 27 a (ny) Artikel 27a Fastlæggelse af bopæl Ved afgørelsen af, om en part med henblik på proceduren i artikel 27b til 27o har bopæl i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, skal den ret, ved hvilken sagen er anlagt, anvende fuldbyrdelsesstatens interne lov. (Svarer til artikel 44 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 83 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 86 Forslag til forordning Artikel 27 b (ny) Artikel 27b Rettens stedlige kompetence 1.  Anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes over for den ret eller kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som denne medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 33. 2.  Den stedlige kompetence afgøres efter den parts bopæl, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, eller efter fuldbyrdelsesstedet. (Svarer til artikel 45 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 84 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 87 Forslag til forordning Artikel 27 c (ny) Artikel 27c Procedure 1.  Anmodningsproceduren er underlagt loven i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. 2.  Den, der fremsætter anmodningen, er ikke forpligtet til at have en postadresse eller en befuldmægtiget i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. 3.  Anmodningen skal vedlægges følgende dokumenter: a)  en genpart af retsafgørelsen, der opfylder betingelserne med hensyn til godtgørelse af dens ægthed, b)  en attest, der er udstedt af retten eller den kompetente myndighed i domsstaten under anvendelse af den formular, der skal udarbejdes i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 33c, stk. 2, jf. dog artikel 27d. (Svarer til artikel 46 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 85 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 88 Forslag til forordning Artikel 27 d (ny) Artikel 27d Manglende fremlæggelse af attesten 1.  Såfremt den i artikel 27c, stk. 3, litra b), omhandlede attest ikke fremlægges, kan retten eller den kompetente myndighed fastsætte en frist for dens tilvejebringelse eller anerkende et tilsvarende dokument eller, såfremt den anser sagen for tilstrækkeligt oplyst, fritage for kravet om en sådan fremlæggelse. 2.  Såfremt retten eller den kompetente myndighed kræver det, skal der fremlægges en oversættelse af dokumenterne. Oversættelsen skal foretages af en person, der er bemyndiget til at foretage oversættelser i en af medlemsstaterne. (Svarer til artikel 47 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 86 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 89 Forslag til forordning Artikel 27 e (ny) Artikel 27e Afgørelse om eksigibilitet En retsafgørelse erklæres for eksigibel, så snart de i artikel 27c omhandlede formaliteter er opfyldt, uden prøvelse efter artikel 22. Den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, kan ikke på dette tidspunkt af sagens behandling fremsætte indsigelser. (Svarer til artikel 48 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 87 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 90 Forslag til forordning Artikel 27 f (ny) Artikel 27f Meddelelse af afgørelsen om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel 1.  Den afgørelse, der træffes om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, skal straks og på den måde, der er foreskrevet i fuldbyrdelsesstatens lov, meddeles den, som har fremsat anmodningen. 2.  En afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, forkyndes for den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, sammen med retsafgørelsen, hvis denne ikke allerede er blevet forkyndt for den pågældende. (Svarer til artikel 49 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 88 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 91 Forslag til forordning Artikel 27 g (ny) Artikel 27g Appel af afgørelsen om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel 1.  Begge parter kan appellere afgørelsen om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel. 2.  Appellen indgives til den ret, som den berørte medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 33. 3.  Appellen behandles i overensstemmelse med reglerne for kontradiktorisk procedure. 4.  Giver den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, ikke møde for den ret, der behandler en appel indgivet af den, der har fremsat anmodningen, finder artikel 11 anvendelse, selv om den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, ikke har bopæl på en medlemsstats område. 5.  En afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, skal appelleres inden 30 dage efter, at den er blevet forkyndt. Såfremt den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, har bopæl på en anden medlemsstats område end den, hvor retsafgørelsen er blevet erklæret for eksigibel, er fristen for appel 60 dage og løber fra den dag, hvor afgørelsen om eksigibilitet er blevet forkyndt for den pågældende personligt eller på hans opholdssted. Denne frist kan ikke forlænges på grund af afstanden. (Svarer til artikel 50 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 89 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 92 Forslag til forordning Artikel 27 h (ny) Artikel 27h Procedure for anfægtelse af appelafgørelsen Den afgørelse, der træffes i appelsagen, kan kun anfægtes ved den procedure, som den berørte medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 33. (Svarer til artikel 51 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 90 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 93 Forslag til forordning Artikel 27 i (ny) Artikel 27i Afslag på eller ophævelse af en afgørelse om eksigibilitet Den ret, hvortil en appel indgives efter artikel 27g eller artikel 27h, kan kun afslå at erklære en retsafgørelse for eksigibel eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet af en af de i artikel 22 anførte grunde. Den træffer afgørelse så hurtigt som muligt. (Svarer til artikel 52 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 91 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 94 Forslag til forordning Artikel 27 j (ny) Artikel 27j Udsættelse Den ret, hvortil en appel indgives efter artikel 27g eller artikel 27h, udsætter efter anmodning fra den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, sagen, hvis eksigibiliteten af afgørelsen er suspenderet i domsstaten ved iværksættelse af appel. (Svarer til artikel 52 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 92 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 95 Forslag til forordning Artikel 27 k (ny) Artikel 27k Foreløbige, herunder sikrende, retsmidler 1.  Når en retsafgørelse skal anerkendes i overensstemmelse med denne afdeling, er der intet til hinder for, at den, som har fremsat anmodningen, kan bringe foreløbige, herunder sikrende, retsmidler i anvendelse i overensstemmelse med loven i fuldbyrdelsesstaten, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet efter artikel 27e. 2.  Afgørelsen om eksigibilitet giver umiddelbar hjemmel til at anvende sikrende retsmidler. 3.  Så længe den i artikel 27g, stk. 5, fastsatte frist for appel af afgørelsen om eksigibilitet ikke er udløbet, og så længe der ikke er truffet afgørelse i appelsagen, er sikrende retsmidler det eneste mulige retsskridt over for aktiver, der tilhører den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse. (Svarer til artikel 54 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 93 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 96 Forslag til forordning Artikel 27 l (ny) Artikel 27l Delvis eksigibilitet 1.  Såfremt der ved retsafgørelsen er taget stilling til flere krav, og ikke alle krav kan erklæres for eksigible, skal retten eller den kompetente myndighed erklære et eller flere af dem for eksigible. 2.  Den, som fremsætter en anmodning om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, kan anmode om kun at få dele af retsafgørelsen erklæret for eksigible. (Svarer til artikel 55 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 94 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 97 Forslag til forordning Artikel 27 m (ny) Artikel 27m Retshjælp Har den, som fremsætter anmodningen, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, skal den pågældende i enhver sag om at få retsafgørelsen erklæret for eksigibel være berettiget til retshjælp eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter loven i fuldbyrdelsesstaten. (Svarer til artikel 56 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 95 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 98 Forslag til forordning Artikel 27 n (ny) Artikel 27n Ingen form for sikkerhedsstillelse eller depositum Det kan ikke pålægges en part, som i en medlemsstat anmoder om anerkendelse, eksigibilitet eller fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat, at stille sikkerhed eller depositum af nogen art med den begrundelse, at vedkommende er udlænding eller ikke har bopæl eller opholdssted i fuldbyrdelsesstaten. (Svarer til artikel 57 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 96 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 99 Forslag til forordning Artikel 27 o (ny) Artikel 27o Ingen form for skat, afgift eller gebyr Ingen form for skat, afgift eller gebyr, som beregnes i forhold til sagens værdi, må opkræves i fuldbyrdelsesmedlemsstaten i forbindelse med behandlingen af en anmodning om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel. (Svarer til artikel 58 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 97 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 100 Forslag til forordning Artikel 28 Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter Accept af officielt bekræftede dokumenter 1.   Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, og under forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenbart strider mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. 1.   Officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet i en medlemsstat, har samme beviskraft i en anden medlemsstat, som det har i domsstaten, eller de mest sammenlignelige virkninger, forudsat at dette ikke klart strider mod de grundlæggende retsprincipper i den pågældende medlemsstat. En person, som ønsker at anvende et officielt bekræftet dokument i en anden medlemsstat, kan anmode den myndighed, som opretter det officielt bekræftede dokument i domsstaten, om at udfylde den formular, der er udarbejdet efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2, med en beskrivelse af den beviskraft, som det officielt bekræftede dokument har i domsstaten. 1a.   Enhver anfægtelse af ægtheden af et officielt bekræftet dokument skal forelægges for retterne i domsstaten, og afgørelse herom træffes i henhold til loven i denne stat. Det anfægtede officielt bekræftede dokument har ikke beviskraft i en anden medlemsstat, så længe anfægtelsen verserer for den kompetente ret. 1b.  Enhver anfægtelse af de retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument, skal forelægges for de retter, som har kompetence i medfør af denne forordning, og afgørelse herom træffes i henhold til den lov, der finder anvendelse i medfør af kapitel III, eller den i artikel 32 nævnte lov. Det anfægtede officielt bekræftede dokument har ikke beviskraft i en anden medlemsstat end domsstaten med hensyn til det anfægtede spørgsmål, så længe anfægtelsen verserer for den kompetente ret. 1c.  Hvis afgørelsen af en verserende sag ved en ret i en medlemsstat afhænger af afgørelsen af et spørgsmål vedrørende retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument vedrørende formueforholdet mellem registrerede partnere, er den pågældende ret kompetent til at afgøre dette spørgsmål. 2.  Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillægges beviskraft angående indholdet og formodning om gyldighed. (Svarer til artikel 59 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 98 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 101 Forslag til forordning Artikel 29 – stk. 1 1.  Officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en medlemsstat, skal efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter proceduren i artikel [38 til 57] i forordning (EF) nr. 44/2001. 1.  Et officielt bekræftet dokument, der er eksigibelt i domsstaten, skal erklæres for eksigibelt i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berettiget part i overensstemmelse med proceduren i artikel 27b-27o. 1a.  Ved anvendelsen af artikel 27c, stk. 3, litra b), udsteder den myndighed, der har udstedt det officielt bekræftede dokument, efter anmodning fra en berettiget part en attest under anvendelse af den formular, der er udarbejdet efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2. 2.  Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel [43 og 44] i forordning (EF) nr. 44/2001, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. 2.  Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel 27g eller artikel 27h, kan kun afslå at erklære et officielt bekræftet dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, såfremt en fuldbyrdelse af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i fuldbyrdelsesstaten. (Svarer til artikel 60 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 99 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 102 Forslag til forordning Artikel 30 Anerkendelse og eksigibilitet af retsforlig Eksigibilitet af retsforlig Retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlemsstaten, anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berørt part på samme betingelser som officielt bekræftede dokumenter. Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel [42 eller 44] i forordning (EF) nr. 44/2001, kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsforliget åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdende medlemsstat. 1.   Retsforlig, der er eksigible i domsstaten, erklæres på anmodning fra en berettiget part for eksigible i en anden medlemsstat efter proceduren i artikel 27b-27o. 1a.  Ved anvendelsen af artikel 27c, stk. 3, litra b), udsteder den ret, der godkendte forliget, eller ved hvilken det blev indgået, efter anmodning fra en berettiget part en attest under anvendelse af den formular, der skal udarbejdes efter rådgivningsproceduren i artikel 33c, stk. 2. 1b.  Den ret, der behandler en appel indgivet i medfør af artikel 27g eller artikel 27h, kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, såfremt en fuldbyrdelse af retsforliget vil være i åbenlys modstrid med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i fuldbyrdelsesstaten. (Svarer til artikel 61 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 100 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 103 Forslag til forordning Artikel 31 – overskrift Retsvirkning over for tredjemand Beskyttelse af tredjemand (Svarer til AM 101 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 104 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 1 1.  De formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab for retsforholdet mellem en partner og tredjemand reguleres i loven i den medlemsstat, hvor partnerskabet er indgået, jf. artikel 15. 1.  De formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab for retsforholdet mellem en partner og tredjemand reguleres i den lov, der finder anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber i henhold til denne forordning. Ændring 105 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 2 2.  Loven i en medlemsstat kan dog foreskrive, at en partner ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for tredjemand, når en af partnerne eller tredjemand har sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burde kende loven, der finder anvendelse på formueforholdet i det registrerede partnerskab. 2.  I et retsforhold mellem en partner og tredjemand kan ingen af partnerne påberåbe sig den lov, der anvendes på formueforholdet i et registreret partnerskab, når den partner, der har et retsforhold til tredjemand, og tredjemand har deres sædvanlige opholdssted i samme stat, som ikke er den stat, hvis lov finder anvendelse på formueforholdet i det registrerede partnerskab. I dette tilfælde finder loven i den medlemsstat, hvor partneren og tredjemand har deres sædvanlige opholdssted, anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab over for tredjemand. (Svarer til AM 102 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 106 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 3 3.  Tilsvarende kan loven i en medlemsstat, hvor en fast ejendom er beliggende, indeholde en regel svarende til reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en partner og tredjemand vedrørende denne faste ejendom. 3.  Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis: a)  tredjemand kendte eller burde have kendt den lov, der finder anvendelse på formueforholdet i et registreret partnerskab, b)  reglerne for registrering eller tinglysning af formueforholdet mellem de registrerede partnere er overholdt i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor tredjemand og den partner, der har et retsforhold til tredjemand, har deres sædvanlige opholdssted, eller c)  for så vidt angår forretninger om fast ejendom, reglerne for registrering eller tinglysning af formueforholdet mellem registrerede partnere i forbindelse med fast ejendom er overholdt i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende. (Svarer til AM 103 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 107 Forslag til forordning Artikel -32 (ny) Artikel -32 Sædvanligt opholdssted 1.  Ved anvendelsen af denne forordning har selskaber, foreninger og andre juridiske personer sædvanligt opholdssted det sted, hvor de har deres hovedkontor. En fysisk person, der handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed, har sædvanligt opholdssted det sted, hvor den pågældende har sin hovedvirksomhed. 2.  Er retsforholdet indgået som led i driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed, eller påhviler det i henhold til aftalen en sådan filial, agentur eller virksomhed at opfylde forpligtelsen, gælder dog stedet for denne virksomhed som sædvanligt opholdssted. 3.  Ved bestemmelsen af sædvanligt opholdssted er det relevante tidspunkt tidspunktet for retsforholdets indgåelse. (Svarer til AM 104 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 108 Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 1 – litra b a (nyt) ba)  navne og kontaktoplysninger på de retter eller myndigheder, der har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, i overensstemmelse med artikel 27b, stk. 1, og klager over retsafgørelser om sådanne anmodninger i henhold til artikel 27g, stk. 2 (Svarer til artikel 78, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 105 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 109 Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 1 – litra b b (nyt) bb)  de procedurer for anfægtelse af appelafgørelser, der er omhandlet i artikel 27h Ændring 110 Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 2 2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver senere ændring af disse bestemmelser. 2.  Medlemsstaterne informerer Kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse oplysninger. Ændring 111 Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 3 3.  Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, på passende måde, bl.a. på det flersprogede websted for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område. 3.  Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, på passende og lettilgængelig måde, bl.a. på det flersprogede websted for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne på det flersprogede websted også er tilgængelig gennem de officielle websteder, som de måtte oprette, navnlig gennem et link til Kommissionens websted. (Svarer til artikel 78, stk. 3, i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 108 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 112 Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 3 a (nyt) 3a.  Kommissionen etablerer en oplysningsressource og et uddannelsesværktøj for de relevante embedsmænd i retsvæsenet og praktiserende jurister via oprettelse af en interaktiv webportal på alle EU-institutionernes officielle sprog, herunder et udvekslingssystem for faglig viden og praksis. (Svarer til AM 109 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 113 Forslag til forordning Artikel 33 a (ny) Artikel 33a Udarbejdelse og senere ændring af listen med oplysninger, som omhandlet i artikel 2, stk. 1a 1.  Kommissionen udarbejder på grundlag af medlemsstaternes meddelelser en liste over de andre myndigheder og juridiske aktører, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1a. 2.  Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om eventuelle senere ændringer af oplysningerne på listen. Kommissionen ændrer listen i overensstemmelse hermed. 3.  Kommissionen offentliggør listen og eventuelle senere ændringer i Den Europæiske Unions Tidende. 4.  Kommissionen gør alle oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 1 og 2, offentligt tilgængelige på anden passende måde, navnlig gennem Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område. (Svarer til artikel 79 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 110 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 114 Forslag til forordning Artikel 33 b (ny) Artikel 33b Udarbejdelse og senere ændring af attester og formularer nævnt i artikel 27c, 28, 29 og 30 Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter til udarbejdelse og/eller senere ændring af de attester og formularer, der er omhandlet i artikel 27c, 28, 29 og 30. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33c, stk. 2. (Svarer til artikel 80 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 111 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 115 Forslag til forordning Artikel 33 c (ny) Artikel 33c Udvalgsprocedure 1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. (Svarer til artikel 81 i forordning (EU) nr. 650/2012 og AM 112 i betænkningen i procedure 2011/0059(CNS).) Ændring 116 Forslag til forordning Artikel 34 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt) Kommissionen undersøger navnlig følgende emner i sine rapporter: –  udnyttelse af mulighederne for at aftale lovvalg og valg af værneting i forbindelse med registrerede partnerskaber og de praktiske konsekvenser –  praktisk opfyldelse af rådgivningskravet ved lovvalg –  udnyttelse af muligheden for at erklære sig inkompetent ved retterne i de medlemsstater, som ikke anerkender registrerede partnerskaber, og de praktiske konsekvenser, samt –  potentialet for større konvergens mellem bestemmelserne i denne forordning og bestemmelserne i [forordningen om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller] med henblik på at opnå en øget ligestilling. Ændring 117 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 3 3.  Kapitel III finder kun anvendelse på partnere, der har registreret deres partnerskab. 3.  Kapitel III finder kun anvendelse på registrerede partnere, der efter den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse a)  har indgået et registreret partnerskab eller b)  har foretaget lovvalg for formueforholdet. En lovvalgsaftale, som er indgået før [den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse], er også gyldig, hvis den opfylder betingelserne i kapitel III eller er gyldig i henhold til den lov, der på tidspunktet for lovvalget i henhold til de relevante bestemmelser i den internationale privatret finder anvendelse. Når der er indgået en lovvalgsaftale før [den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse] med henblik på den mulighed for lovvalg, der er anført i forordningen, men denne aftale i henhold til den gældende lov på tidspunktet for lovvalget i henhold til de relevante bestemmelser i den internationale privatret ikke var gyldig, fordi den gældende lov ikke omfattede et lovvalg for registrerede partnerskaber, finder aftalen anvendelse fra [den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse].