(Særlig lovgivningsprocedure: høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2011)0126),

–  der henviser til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0093/2011),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det italienske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0253/2013),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til forordning Betragtning 10 (10)  Denne forordning vedrører spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller. Den dækker ikke begrebet "ægteskab", der er defineret i medlemsstaternes nationale ret. (10)  Denne forordning vedrører spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller. Den dækker ikke begrebet "ægteskab", der er defineret i medlemsstaternes nationale ret. Forordningen forholder sig tværtimod neutralt til dette begreb. Definitionen af begrebet ægteskab i medlemsstaternes nationale lovgivning berøres ikke af forordningen. Ændring 2 Forslag til forordning Betragtning 11 (11)  Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, både i forbindelse med den daglige disponering over ægtefællernes formuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge af parrets separation eller boskifte ved en af ægtefællernes død. (11)  Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, både i forbindelse med den daglige disponering over ægtefællernes formuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge af parrets separation, skilsmisse eller boskifte ved en af ægtefællernes død. (Svarer til betragtning 9 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 3 Forslag til forordning Betragtning 11 a (ny) (11a)  Denne forordning bør derimod ikke finde anvendelse på andre civilretlige områder end formueforholdet mellem ægtefæller. Af klarhedshensyn bør en række spørgsmål, der kan anses for at have tilknytning til formueforholdet mellem ægtefæller, derfor udtrykkeligt undtages fra denne forordnings anvendelsesområde. (Svarer til betragtning 11 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 4 Forslag til forordning Betragtning 12 (12)  Da underholdspligt mellem ægtefæller er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, indgår dette område ikke i denne forordnings anvendelsesområde, og det samme gælder spørgsmål om gyldigheden og virkningerne af gavedispositioner, der er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I). (12)  Underholdspligt mellem ægtefæller, som er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, bør ikke indgå i denne forordnings anvendelsesområde, og det samme gælder spørgsmål om arv, der er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis1. 1 EUT L 201 af 27.7.2012, s. 107. Ændring 5 Forslag til forordning Betragtning 13 (13)  ) Spørgsmål om den nærmere beskaffenhed af de tingslige rettigheder, der måtte findes i medlemsstaternes nationale ret, f.eks. spørgsmål om tinglysning af sådanne rettigheder, bør ligeledes udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, således som det også er tilfældet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… [om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis]. Således kan retten i den medlemsstat, hvor en af ægtefællernes formuegode er beliggende, træffe tingsretlige foranstaltninger, bl.a. til tinglysning af overdragelsen af det omhandlede formuegode, når dette er et krav i den pågældende medlemsstats lovgivning (13)  ) I lighed med forordning (EU) nr. 650/2012 bør nærværende forordning ikke berøre den udtømmende liste over tinglige rettigheder (numerus clausus), som findes i nogle medlemsstaters nationale lovgivning. En medlemsstat bør ikke være forpligtet til at anerkende en tinglig rettighed vedrørende goder, der befinder sig i denne medlemsstat, hvis den pågældende tinglige rettighed er et ukendt begreb i dens lovgivning. (Svarer til betragtning 15 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 6 Forslag til forordning Betragtning 13 a (ny) (13a)  Med henblik på at give berettigede mulighed for gøre brug af de rettigheder, som er opstået, eller som de har fået overdraget, i forbindelse med bodeling mellem ægtefæller, i en anden medlemsstat bør denne forordning imidlertid give mulighed for at tilpasse en ukendt tinglig rettighed til den tinglige rettighed, der ligger tættest herpå ifølge den anden medlemsstats lov. En sådan tilpasning bør ske under hensyntagen til de mål og interesser, som den specifikke tinglige rettighed og de dertil knyttede virkninger forfølger. Med henblik på fastlæggelse af den nationale tinglige rettighed, der ligger tættest på, kan myndighederne eller de kompetente personer i den stat, hvis lov finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller, kontaktes for yderligere oplysninger om rettighedens art og virkninger. Med henblik herpå kan de eksisterende netværk inden for retssamarbejdet på det civil- og handelsretlige område benyttes såvel som andre tilgængelige midler, der kan lette forståelsen af fremmed ret. (Svarer til betragtning 16 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 7 Forslag til forordning Betragtning 13 b (ny) (13b)  Kravene om registrering i et register af en rettighed i fast ejendom eller løsøre bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Det bør derfor være loven i den medlemsstat, hvor registret føres (for fast ejendom loven på det sted, hvor den faste ejendom befinder sig), som afgør, på hvilke retlige betingelser og hvorledes registreringen skal foretages, samt hvilke myndigheder, f.eks. tingbogsførende myndigheder eller notarer, der har ansvaret for at kontrollere, at alle krav er opfyldt, og at den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig eller indeholder de nødvendige oplysninger. (Svarer til betragtning 18 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 8 Forslag til forordning Betragtning 13 c (ny) (13c)  Virkningerne af registrering af en rettighed i et register bør også udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Det bør derfor være lovgivningen i den medlemsstat, hvor registret føres, der afgør, hvorvidt registreringen f. eks. har deklaratorisk eller retsstiftende virkning. Når erhvervelsen af en rettighed i fast ejendom f.eks. er registreret i et register i henhold til loven i den medlemsstat, hvor registret føres, for at sikre et registers erga omnes-virkning eller for at beskytte en retlig transaktion, er det således denne medlemsstats lov, der bør afgøre tidspunktet for en sådan erhvervelse. (Svarer til betragtning 19 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 9 Forslag til forordning Betragtning 13 d (ny) (13d)  Begrebet "formueforhold mellem ægtefæller", som bestemmer anvendelsesområdet for denne forordning, bør omfatte samtlige formueretlige ordninger, som gælder mellem ægtefællerne og i deres forhold til tredjemand som følge af ægteskabet og efter dets ophør. Dette omfatter ikke kun de obligatoriske ordninger i den gældende lovgivning, men også eventuelle fakultative ordninger, som ægtefællerne kan aftale ud fra den gældende rets regler. Ændring 10 Forslag til forordning Betragtning 13 e (ny) 13e)  I lighed med forordning (EU) nr. 650/2012 bør nærværende forordning respektere de forskellige systemer til regulering af spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, som anvendes i medlemsstaterne. I nærværende forordning bør begrebet "ret" derfor fortolkes bredt, så det ikke kun omfatter domstole i ordets egentlige betydning, dvs. som udfører en retlig funktion, men også notarer eller tinglysningskontorer i visse medlemsstater, som i bestemte sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller udfører en retlig funktion ligesom domstole, og de notarer og juridiske aktører, som i visse medlemsstater udfører en retlig funktion i en given sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller ved en rets delegation af beføjelser. Enhver ret som defineret i denne forordning bør være bundet af de kompetenceregler, der er fastsat i denne forordning. Omvendt bør begrebet "ret" ikke omfatte en medlemsstats ikkejudicielle myndigheder, der i henhold til national lov er bemyndiget til at behandle spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, f.eks. notarerne i de fleste medlemsstater, som normalt ikke udfører en retlig funktion. (Svarer til betragtning 20 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 11 Forslag til forordning Betragtning 14 (14)  For at tage højde for, at ægtepar tiere flytter i løbet af deres ægteskab, og af retsplejehensyn foreskriver kompetencereglerne i denne forordning, at spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunder bodelingen ved skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskabet, skal behandles af den ret i den pågældende medlemsstat, som i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 har kompetence til at behandle sager om skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab. (14)  For at tage højde for, at ægtepar tiere flytter i løbet af deres ægteskab, og af retsplejehensyn foreskriver kompetencereglerne i denne forordning, at spørgsmål vedrørende formue­forholdet mellem ægtefæller, herunder bodelingen ved skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskabet, skal behandles af den ret i den pågældende medlemsstat, som i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 har kompetence til at behandle sager om skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab, hvis de pågældende retters kompetence udtrykkeligt eller på anden vis er anerkendt af ægtefællerne. Ændring 12 Forslag til forordning Betragtning 16 (16)  Når spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller ikke vedrører en sag om skilsmisse, separation, omstødelse af ægteskab eller en af ægtefællernes død, kan ægtefællerne beslutte at forelægge spørgsmålene om deres formueforhold for retten i den medlemsstat, hvis lov de har valgt som den, der skal gælde for deres formueforhold. Denne beslutning tager form af en aftale mellem ægtefællerne, og den kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. (16)  Når spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller ikke vedrører en sag om skilsmisse, separation, omstødelse af ægteskab eller en af ægtefællernes død, kan ægtefællerne beslutte at forelægge spørgsmålene om deres formueforhold for retten i den medlemsstat, hvis lov de har valgt som den, der skal gælde for deres formueforhold. Dette nødvendiggør en aftale mellem ægtefællerne, som kan indgås, indtil sagen anlægges og derefter efter bestemmelserne i den stat, hvor sagen anlægges. Ændring 13 Forslag til forordning Betragtning 17 (17)  Denne forordning bør give mulighed for at tillægge en medlemsstats retter den territoriale kompetence til at behandle sager om formueforholdet mellem ægtefæller i andre tilfælde end i forbindelse med separation eller en af ægtefællernes død og navnlig give mulighed for at fastsætte regler om forum necessitatis for at undgå enhver risiko for retsnægtelse. (17)  Denne forordning bør give mulighed for at tillægge en medlemsstats retter den territoriale kompetence til at behandle sager om formueforholdet mellem ægtefæller i andre tilfælde end i forbindelse med separation eller en af ægtefællernes død på grundlag af et sæt prioriterede kriterier, der sikrer en nær tilknytning mellem ægtefællerne og den medlemsstat, hvis ret er kompetent. Ændring 14 Forslag til forordning Betragtning 17 a (ny) (17a)  Navnlig med henblik på at afhjælpe situationer, hvor der ikke er adgang til domstolsprøvelse, bør der i denne forordning åbnes mulighed for forum necessitatis, således at retten i en medlemsstat i undtagelsestilfælde kan træffe afgørelse i en sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, der er nært knyttet til et tredjeland. Et sådant undtagelsestilfælde kan anses at foreligge, når det viser sig umuligt at føre en sag i det pågældende tredjeland, f.eks. på grund af borgerkrig, eller når en berettiget ikke med rimelighed kan forventes at anlægge eller føre en sag i dette land. Kompetence baseret på forum necessitatis bør imidlertid kun udøves, hvis sagen har tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende. (Svarer til betragtning 31 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 15 Forslag til forordning Betragtning 21 (21)  Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniserede lovvalgsregler baseret på en række prioriterede tilknytningskriterier, som tilgodeser kravet om retssikkerhed og retlig forudsigelighed og sikrer, at der tages højde for parrets konkrete situation, og samtidig giver mulighed for at udpege en lov, der finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. Således bør ægtefællernes første fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse være det første kriterium og gå forud for ægtefællernes fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis ingen af disse kriterier er opfyldt, eller hvis der ikke findes et første fælles sædvanligt opholdssted, eller ægtefællerne ikke har fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, bør det tredje kriterium være loven i den medlemsstat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til alle forhold, navnlig stedet for ægteskabets indgåelse, dog således at denne tætte tilknytning skal bestå på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. (21)  Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniserede lovvalgsregler baseret på en række prioriterede tilknytningskriterier, som tilgodeser kravet om retssikkerhed og retlig forudsigelighed og sikrer, at der tages højde for parrets konkrete situation, og samtidig giver mulighed for at udpege en lov, der finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. Således bør ægtefællernes fælles sædvanlige opholdssted på tidspunktet for ægteskabets indgåelse respektive deres første fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse være det første kriterium og gå forud for ægtefællernes fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis ingen af disse kriterier er opfyldt, eller hvis der ikke findes et første fælles sædvanligt opholdssted, eller ægtefællerne ikke har fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, bør det tredje kriterium være loven i den medlemsstat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til alle forhold, dog således at denne tætte tilknytning skal bestå på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Ændring 16 Forslag til forordning Betragtning 22 a (ny) (22a)  Med henblik på anvendelsen af denne forordning, dvs. hvor denne for så vidt angår anvendelse af en stats lovgivning henviser til statsborgerskabet som tilknytningspunkt, er spørgsmålet om fastlæggelsen af en persons statsborgerskab i tilfælde af flere statsborgerskaber, og om en person anses for statsborger i et bestemt stat, underlagt national lovgivning, herunder i givet fald internationale konventioner, under fuld overholdelse af Den Europæiske Unions almindelige principper. Ændring 17 Forslag til forordning Betragtning 24 (24)  Da lovvalget har stor betydning for formueforholdet mellem ægtefæller, bør forordningen indføre visse garantier, der kan sikre, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller er bevidste om følgerne af deres valg. Lovvalget bør således foretages i den form, der er foreskrevet for ægtepagter i loven i det valgte land eller loven i det land, hvor dokumentet oprettes, og det skal som et mindstekrav foreligge skriftligt og være dateret og undertegnet af begge ægtefællerne. Eventuelle yderligere formelle krav i loven i det valgte land eller i det land, hvor dokumentet oprettes, hvad angår gyldighed, tinglysning eller registrering af sådanne aftaler, bør overholdes. (24)  Da lovvalget har stor betydning for formueforholdet mellem ægtefæller, bør forordningen indføre visse garantier, der kan sikre, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller er bevidste om følgerne af deres valg. Aftalen, som er bevis på dette valg, skal som et mindstekrav foreligge skriftligt og være dateret og underskrevet af begge ægtefællerne. Lovvalget bør i denne forbindelse foretages i den form, der er foreskrevet i den for formueforholdet mellem ægtefællerne gældende lovgivning eller loven i det land, hvor aftalen indgås. Ændring 18 Forslag til forordning Betragtning 24 a (ny) (24a)  For at tage hensyn til visse retsnormer i medlemsstaterne, f.eks. beskyttelse af familiens bolig, samt for at tage hensyn til reguleringen af brugsretten i forholdet mellem ægtefællerne bør forordningen ikke være til hinder for, at den domstol, hvor sagen er anlagt, kan anvende overordnede præceptive bestemmelser, dvs. den bør tillade, at en medlemsstat tilsidesætter anvendelsen af udenlandsk ret til fordel for sin egen ret. Overordnede præceptive bestemmelser betegner i denne forbindelse præceptive bestemmelser, som en medlemsstat anser det for nødvendigt at benytte af hensyn til beskyttelsen af sin offentlige interesse, navnlig sin politiske, sociale og økonomiske organisation. For således at sikre beskyttelse af familiens bolig bør den medlemsstat, på hvis område boligen er beliggende, med forbehold af den pågældende medlemsstats gældende bestemmelser om udveksling, hvis forrang er sikret gennem artikel 35, anvende sine egne regler for beskyttelse af familiens bolig. Ændring 19 Forslag til forordning Betragtning 27 (27)  Da gensidig anerkendelse af retsafgørelser afsagt i medlemsstaterne er et af målene med denne forordning, bør den omfatte regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser med udgangspunkt i reglerne i forordning (EF) nr. 44/2001, eventuelt tilpasset de særlige hensyn, der gør sig gældende inden for det område, der reguleres i denne forordning. (27)  Da gensidig anerkendelse af retsafgørelser vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller afsagt i medlemsstaterne er et af målene med denne forordning, bør den omfatte regler om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser med udgangspunkt i andre EU-retsinstrumenter inden for det retslige samarbejde i civilsager. Ændring 20 Forslag til forordning Betragtning 28 (28)  ) For at tage hensyn til de forskellige måder, hvorpå spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller løses i medlemsstaterne, bør denne forordning sikre anerkendelse og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter. Officielt bekræftede dokumenter kan imidlertid ikke sidestilles med retsafgørelser, for så vidt angår deres anerkendelse. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de har samme beviskraft, hvad angår indholdet i dokumentet, og samme retsvirkning som i oprindelseslandet, hvortil kommer en formodning om gyldighed, der kan afkræftes i tilfælde af anfægtelse. (28)  For at tage hensyn til de forskellige systemer for behandling af sager vedrørende formueforhold mellem ægtefæller i medlemsstaterne bør denne forordning sikre accept og eksigibilitet i alle medlemsstater af officielt bekræftede dokumenter i en sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller. (Svarer til betragtning 60 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 21 Forslag til forordning Betragtning 28 a (ny) (28a)  For så vidt angår anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser samt anerkendelse og eksigibilitet af offentligt bekræftede dokumenter og retsforligs eksigibilitet, bør denne forordning derfor omfatte bestemmelser, som navnlig følger forordning (EU) nr. 650/2012. Ændring 22 Forslag til forordning Betragtning 29 (29)  Selv om den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller, skal regulere retsforholdet mellem ægtefællerne og tredjemand, bør betingelserne for at påberåbe sig denne lov over for tredjemand dog være reguleret af loven i den medlemsstat, hvor ægtefællen eller tredjemanden har deres sædvanlige opholdssted af hensyn til beskyttelsen af tredjemand. Loven i denne medlemsstat kan således foreskrive, at den pågældende ægtefælle kun kan påberåbe sig loven, der gælder for den pågældendes formueordning, over for tredjemand, hvis reglerne om registrering eller tinglysning i denne medlemsstat er overholdt, medmindre tredjemand kender eller burde kende den lov, der finder anvendelse på formueforholdet i ægteskabet. (29)  Retsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemand reguleres af den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne i medfør af denne forordning. For at beskytte tredjemand bør ingen af ægtefællerne dog i et retsforhold mellem en ægtefælle og en tredjemand kunne påberåbe sig den pågældende lov, hvis den ægtefælle, der har forbindelse med tredjemand, og tredjemand har deres sædvanlige opholdssted i samme stat, som ikke er den stat, hvis lov finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller. Der bør gælde undtagelser, hvis tredjemand ikke er beskyttelsesværdig, dvs. han var bekendt eller burde have været bekendt med den lov, der finder anvendelse, eller hvis de i staten gældende krav vedrørende registrering eller tinglysning er overholdt. Ændring 23 Forslag til forordning Betragtning 30 a (ny) (30a)   For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår udarbejdelse og senere ændring af de attester og formularer, som vedrører afgørelser om eksigibilitet for afgørelser, retsforlig og offentligt bekræftede dokumenter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser1. 1 EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (Svarer til betragtning 78 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 24 Forslag til forordning Betragtning 30 b (ny) (30b)  Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter vedrørende udarbejdelse og senere ændring af de attester og formularer, der er fastsat i denne forordning, efter proceduren i artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. (Svarer til betragtning 79 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 25 Forslag til forordning Betragtning 32 (32)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7, 9, 17, 21 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, ejendomsretten, forbuddet mod forskelsbehandling og retten til adgang til effektive retsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper. (32)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7, 9, 17, 20, 21, 23 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, ejendomsretten, lighed for loven, forbuddet mod forskelsbehandling, ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til adgang til effektive retsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper. (Svarer til betragtning 81 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 26 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra a a)  ægtefællernes retsevne a)  ægtefællernes almindelige retsevne Ændring 27 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra a a (nyt) aa)  ægteskabets eksistens, gyldighed eller anerkendelse Ændring 28 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra c c)  gavedispositioner mellem ægtefællerne udgår Ændring 29 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra d d)  den længstlevende ægtefælles arverettigheder d)  arvespørgsmål for så vidt angår den længstlevende ægtefælle Ændring 30 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra e e)  selskaber oprettet mellem ægtefællerne e)  spørgsmål vedrørende lovgivningen om selskaber, foreninger og juridiske personer (Svarer til artikel 1, litra h, i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 31 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra f f)  arten af tingslige rettigheder over et formuegode og registreringen af sådanne rettigheder. f)  arten af tinglige rettigheder (Svarer til artikel 1, litra k, i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 32 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra f a (nyt) fa)  enhver registrering i et register af rettigheder i fast ejendom eller løsøre, herunder de lovmæssige krav til en sådan registrering, samt virkningerne af registrering eller manglende registrering af sådanne rettigheder i et register og (Svarer til artikel 1, litra l, i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 33 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3 – litra f b (nyt) fb)  spørgsmål om retten til overførsel eller tilpasning i tilfælde af skilsmisse af rettigheder til alders- eller invalidepension mellem ægtefæller eller tidligere ægtefæller, som er opnået under ægteskabet Ændring 34 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra a a)  "formueforhold mellem ægtefæller": samtlige regler om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand a)  "formueforhold mellem ægtefæller": samtlige regler om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne og i deres forhold over for tredjemand som følge af ægteskabet Ændring 35 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra b b)  "ægtepagt": aftale mellem ægtefællerne om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand b)  "ægtepagt": aftale mellem ægtefællerne eller de kommende ægtefæller om deres formueordning Ændring 36 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra c – indledning c)  "officielt bekræftet dokument": et dokument, der officielt er udfærdiget eller registreret som et officielt bekræftet dokument i oprindelsesmedlemsstaten, idet den officielle bekræftelse: c)  "officielt bekræftet dokument": et dokument vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, der er formelt udstedt eller registreret som et officielt bekræftet dokument i en medlemsstat, idet den officielle bekræftelse: (Svarer til artikel 3, stk. 1, litra i, i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 37 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra d d)  "retsafgørelse": enhver afgørelse truffet af en ret i en medlemsstat vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, uanset hvordan den betegnes, såsom dom, kendelse, bevilling eller fuldbyrdelsesordre, samt fastsættelse af sagsomkostninger foretaget af retten d)  "retsafgørelse": enhver afgørelse truffet af en ret i en medlemsstat vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, uanset hvordan den betegnes, samt en afgørelse om fastsættelse af sagsomkostninger, som foretages af en embedsmand ved retten (Svarer til artikel 3, stk. 1, litra g, i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 38 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra e e)  "oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvori retsafgørelsen er truffet, ægteskabet indgået, det officielt bekræftede dokument er oprettet, retsforliget er indgået, skifteretsattesten er udfærdiget eller ethvert andet dokument er oprettet af eller ved en judiciel myndighed eller en anden myndighed i henhold til delegation. e)  "oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvori retsafgørelsen er truffet, det officielt bekræftede dokument er oprettet eller retsforliget er billiget eller indgået (Svarer til artikel 3, stk. 1, litra e, i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 39 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra f f)  "den anmodede medlemsstat": den medlemsstat, der anmodes om at anerkende og/eller fuldbyrde retsafgørelsen, ægtepagten, det officielt bekræftede dokument, retsforliget, skifteretsattesten eller ethvert andet dokument oprettet af eller ved en judiciel myndighed eller en anden myndighed i henhold til delegation f)   "fuldbyrdelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvori retsafgørelsen, retsforliget eller det officielt bekræftede dokument søges gjort eksigibel(t) eller fuldbyrdet (Svarer til artikel 3, stk. 1, litra f, i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 40 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra g g)  enhver kompetent retslig myndighed i medlemsstaterne, der udøver en retslig funktion i sager om formueforholdet mellem ægtefæller, samt enhver anden ikke-retslig myndighed eller person der efter delegation eller udpegelse foretaget af en retslig myndighed i medlemsstaterne udøver funktioner, der henhører under retternes kompetence, jf. denne forordning udgår Ændring 41 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 a (nyt) 1a.  I denne forordning omfatter begrebet "ret" enhver judiciel myndighed og alle andre myndigheder og juridiske aktører med kompetence i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, som udfører en retlig funktion eller handler ved en judiciel myndigheds delegation af beføjelser eller handler under en judiciel myndigheds kontrol, såfremt sådanne andre myndigheder eller juridiske aktører giver garantier med hensyn til upartiskhed og parternes ret til at blive hørt, og såfremt deres retsafgørelser i henhold til loven i den medlemsstat, hvor de har deres virke, a)  kan gøres til genstand for anke eller fornyet prøvelse ved en judiciel myndighed og b)  har samme retskraft og -virkning som en retsafgørelse truffet af en judiciel myndighed i samme sag. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de andre myndigheder og juridiske aktører, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 37a. (Svarer til artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 42 Forslag til forordning Artikel -3 (ny) Artikel -3 Kompetence i spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i medlemsstaterne Denne forordning vedrører ikke medlemsstaternes kompetence til at behandle spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller. Ændring 43 Forslag til forordning Artikel 3 De retter i en medlemsstat, der behandler en ægtefælles arvesag i medfør af forordning (EU) nr. …/… [om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis], har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen. De retter i en medlemsstat, der behandler en arvesag vedrørende en ægtefælles arv i medfør af forordning (EU) nr. 650/2012, har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med arvesagen. Ændring 44 Forslag til forordning Artikel 4 De retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af forordning (EF) nr. 2201/2003, har ligeledes, hvis ægtefællerne har aftalt det, kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen. De retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af forordning (EF) nr. 2201/2003, har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med denne ansøgning, hvis ægtefællerne udtrykkeligt eller på anden entydig vis har anerkendt de pågældende retters kompetence. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter. Hvis der ikke indgås aftale mellem ægtefællerne, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5. Hvis der ikke foreligger en anerkendelse af den i stk. 1 omhandlede rets kompetence, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5 ff. Ændring 45 Forslag til forordning Artikel 4 a (ny) Artikel 4a Aftale om værneting 1.  Ægtefællerne kan aftale, at retterne i den medlemsstat, hvis lov de har valgt som gældende lov for deres formueforhold, jf. artikel 16, er kompetente til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende deres formueforhold. Disse retter har enekompetence. Med forbehold af afsnit 3 kan en aftale om værneting til enhver tid indgås eller ændres, dog senest når sagen anlægges. Hvis loven i domstolslandet giver mulighed for det, kan ægtefællerne også aftale valget af værneting efter sagens anlæg. I så fald optages lovvalget i protokollen ved domstolen i overensstemmelse med loven i domstolslandet. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af ægtefællerne. Med "skriftligt" sidestilles enhver elektronisk meddelelse, som varigt dokumenterer aftalen. 2.  Ægtefællerne kan også aftale, at retterne i den medlemsstat, hvis lov som følge af manglende lovvalg er gældende lov for deres formueretforhold, jf. artikel 17, er kompetente. Ændring 46 Forslag til forordning Artikel 4 b (ny) Artikel 4b Kompetence baseret på sagsøgtes fremmøde 1.  Medmindre der er tale om kompetence som følge af andre bestemmelser i denne forordning, har en ret i en medlemsstat, som er valgt i henhold til artikel 16, eller hvis lovgivning finder anvendelse med henhold til artikel 17, og som sagsøgte giver fremmøde for, kompetence. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor formålet med et fremmøde er at bestride en rets kompetence eller hvor en anden ret har kompetence i medfør af artikel 3, artikel 4 eller artikel 4a. 2.  Før domstolen erklærer sig kompetent i henhold til stk. 1, sikrer den, at sagsøgte informeres om sin ret til at bestride rettens kompetence og om konsekvenserne af at give fremmøde i sagen eller ej. Ændring 47 Forslag til forordning Artikel 5 1.   Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 3 og 4, er nedennævnte retter kompetente i sager, der vedrører formueforholdet mellem ægtefæller: Hvis ingen ret har kompetence i henhold til artikel 3, 4 og 4a, er nedennævnte retter i medlemsstaterne kompetente i sager, der vedrører formueforholdet mellem ægtefæller: a)  retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne har deres fælles sædvanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant a)  retterne på hvis område ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller i mangel heraf b)  retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne sidst havde deres fælles sædvanlige opholdssted, hvis en af ægtefællerne fortsat har sit opholdssted dér, eller når dette ikke er relevant b)  retterne på hvis område ægtefællerne havde deres seneste sædvanlige opholdssted, for så vidt en af dem stadig er bosat i denne stat på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller i mangel heraf c)  retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant c)  retterne på hvis område sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller i mangel heraf d)  retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har, eller, for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland, hvor ægtefællerne har fælles opholdssted. d)  retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller, for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland, hvor ægtefællerne har fælles opholdssted. 2.  Ægtefællerne kan ligeledes beslutte, at retterne i den medlemsstat, hvis lov de har valgt som gældende lov for deres formueretforhold, jf. artikel 16 og 18, er kompetente til at behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold. da)  retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet sagsøgte har, eller, for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland, hvor han/hun har bopæl. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter. (Vedr. stk. 2, se Ændring til artikel 4a (ny); teksten er ændret) Ændring 48 Forslag til forordning Artikel 6 Hvis ingen ret er kompetent i medfør af artikel 3, 4 eller 5, vil retterne i en medlemsstat være kompetente, hvis et eller flere formuegoder tilhørende en eller begge ægtefæller befinder sig på medlemsstatens område; i det tilfælde vil retten kun kunne træffe afgørelse om det eller de pågældende formuegoder. Hvis ingen ret i medlemsstaterne er kompetent i medfør af artikel 3, 4, 4a eller 5, vil retterne i en medlemsstat være kompetente, hvis et eller flere formuegoder i form af fast ejendom eller registrerede formuegoder tilhørende en eller begge ægtefæller befinder sig på medlemsstatens område; i det tilfælde vil retten kun kunne træffe afgørelse om den faste ejendom eller de registrerede formuegoder. I denne forbindelse kan retterne i en medlemsstat kun træffe afgørelse vedrørende fast ejendom eller registrerede formuegoder, som befinder sig i den pågældende medlemsstat. Ændring 49 Forslag til forordning Artikel 7 Hvis ingen ret i en medlemsstat er kompetent i medfør af artikel 3, 4, 5 eller 6, kan en medlemsstats retter undtagelsesvis, hvis sagen har tilstrækkelig tilknytning til denne medlemsstat, træffe afgørelse i sager om formueforholdet mellem ægtefæller, hvis det viser sig at være umuligt at føre eller anlægge en sag i et tredjeland. Hvis ingen ret i en medlemsstat er kompetent i medfør af artikel 3, 4, 4a, 5 eller 6, kan en medlemsstats retter undtagelsesvis træffe afgørelse i sager om formueforholdet mellem ægtefæller, hvis sagen ikke med rimelighed kan anlægges eller føres eller vil være umulig i et tredjeland, hvortil sagen har tæt tilknytning. Sagen skal have en tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende. (Svarer til artikel 11 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 50 Forslag til forordning Artikel 8 Den ret, ved hvilken en sag verserer på grundlag af artikel 3, 4, 5, 6 eller 7, er også kompetent til at behandle et modkrav, hvis dette falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. Den ret, ved hvilken en sag verserer på grundlag af artikel 3, 4, 4a, 5, 6 eller 7, er også kompetent til at behandle et modkrav, hvis dette falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. Hvis sagen er anlagt ved en ret i henhold til artikel 6, er denne kun kompetent for et modkrav for så vidt angår den faste ejendom eller de registrerede formuegoder, som er genstand for selve hovedsagen. Ændring 51 Forslag til forordning Artikel 9 En sag anses for anlagt ved en ret: I dette kapitel anses en sag for anlagt ved en ret: a)  på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument er indleveret til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte a)  på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument er indleveret til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte b)  hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal forkyndes, før det indleveres til retten, da på det tidspunkt, hvor dette dokument er modtaget af den myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet indleveret til retten b)  hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal forkyndes, før det indleveres til retten, da på det tidspunkt, hvor dette dokument er modtaget af den myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet indleveret til retten eller ba)  hvis retten indleder sagen af egen drift, på det tidspunkt, hvor retten træffer afgørelse om at indlede sagen, eller, når en sådan afgørelse ikke er påkrævet, hvor sagen registreres af retten. (Svarer til artikel 14 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 52 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1 1.  Hvis krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, fremsættes mellem de samme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, af egen drift udsætte sagen, indtil det er fastslået, at den ret, hvor sagen først blev anlagt, er kompetent. 1.  Hvis krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, fremsættes mellem ægtefællerne for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, af egen drift udsætte sagen, indtil det er fastslået, at den ret, hvor sagen først blev anlagt, er kompetent. (Svarer til artikel 17 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 54 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 2 2.  Når de pågældende sager verserer i første instans, kan enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, ligeledes efter begæring fra en af parterne erklære sig inkompetent, forudsat at den ret, hvor sagen først blev anlagt, har kompetence til at behandle sagerne, og gældende lov tillader forening af sagerne 2.  Når de pågældende sager verserer i første instans, kan enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, ligeledes efter begæring fra en af ægtefællerne erklære sig inkompetent, forudsat at den ret, hvor sagen først blev anlagt, har kompetence til at behandle sagerne, og gældende lov tillader forening af sagerne (Svarer til artikel 18 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 55 Forslag til forordning Artikel 13 a (ny) Artikel 13a Oplysninger til ægtefæller Den kompetente myndighed er forpligtet til inden for en rimelig tid at informere ægtefællen/ægtefællerne om enhver sag vedrørende formueforhold mellem ægtefæller, som rejses mod dem. Ændring 56 Forslag til forordning Artikel 14 Der kan over for en medlemsstats retter anmodes om anvendelse af sådanne foreløbige, herunder sikrende, retsmidler, som er fastsat i den pågældende medlemsstats lovgivning, selv om retten i en anden medlemsstat i medfør af denne forordning er kompetent til at påkende sagens realitet. Der kan indgives anmodning til en medlemsstats retter om anvendelse af foreløbige, herunder sikrende, retsmidler i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, selv om retterne i en anden medlemsstat i medfør af denne forordning er kompetente til at påkende sagens realitet. (Svarer til artikel 19 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 57 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1 Den lov, der skal anvendes på formueforholdet mellem ægtefæller i medfør af artikel 16, 17 og 18, finder anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. 1.   Den lov, der skal anvendes på formueforholdet mellem ægtefæller i medfør af artikel 16 og 17, finder anvendelse på alle formuegoder, for så vidt de er omfattet af ægtefællens formueordning, uanset hvor de befinder sig. Ændring 58 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1 a (nyt) 1a.  Den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller, skal med forbehold af artikel 1, stk. 3, litra f) og fa), bl.a. regulere a)  fordelingen af ægtefællernes formue i forskellige kategorier før og efter ægteskabet b)  overførsel af formuen fra en kategori til en anden c)  eventuel hæftelse for den anden ægtefælles forpligtelser d)  ægtefællernes dispositionsret under ægteskabet e)  opløsning og afvikling af formueforholdet mellem ægtefællerne og bodeling ved opløsning af ægteskabet f)  virkningerne af formueforholdet mellem ægtefællerne for et retsforhold mellem en ægtefælle og en tredjemand i henhold til artikel 35 g)  den materielle virkning af formueforholdet mellem ægtefællerne. Ændring 59 Forslag til forordning Artikel 15 a (ny) Artikel 15a Universel anvendelse Den lov, som udpeges efter denne forordning, finder anvendelse, uanset om det er loven i en medlemsstat. (Se Ændring til artikel 21; teksten er ændret) Ændring 60 Forslag til forordning Artikel 16 Ægtefællerne eller de kommende ægtefæller kan vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formueforhold, blandt nedenstående love: 1.   Ægtefællerne eller de kommende ægtefæller kan indgå en aftale om valget eller ændring af valget af den lov, der skal finde anvendelse på deres formueforhold, blandt nedenstående love: a)  loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefæller har deres fælles sædvanlige opholdssted, eller b)   loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, eller a)   loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefæller, eller en af dem, har deres sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået, eller c)   loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller af de kommende ægtefæller er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg foretages. b)   loven i en stat, hvor en af ægtefællerne eller af de kommende ægtefæller er statsborger på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået. 2.  Medmindre ægtefællerne har aftalt andet, vil en ændring af valget af den lov, der skal anvendes på formueforholdet mellem ægtefællerne, som foretages under ægteskabet, kun have fremadrettet virkning. 3.  Hvis ægtefællerne ønsker, at denne ændring af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dette hverken berøre gyldigheden af tidligere oprettede dokumenter i medfør af hidtil gældende lov eller tredjemands rettigheder i henhold til hidtil gældende lov. Ændring 61 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – indledning 1.  Hvis ægtefællerne ikke har foretaget lovvalg, vil en af følgende love finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne: 1.  Hvis ægtefællerne ikke har indgået en aftale om lovvalg i henhold til artikel 16, vil en af følgende love finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne: Ændring 62 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – litra a a)  loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres første fælles sædvanlige opholdssted efter indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant a)  loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres fælles sædvanlige opholdssted efter ægteskabets indgåelse respektive tager deres første fælles sædvanlige opholdssted efter indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant. Ændring 63 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – litra c c)  loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til samtlige forhold, navnlig stedet for indgåelse af ægteskab. c)  loven i den stat, som begge ægtefæller på tidspunktet for ægteskabets indgåelse har den tætteste tilknytning til under hensyntagen til samtlige forhold. Ændring 64 Forslag til forordning Artikel 18 Artikel 18 udgår Ændring af gældende lov Ægtefællerne kan når som helst i løbet af ægteskabet lade deres formueforhold være omfattet af en anden lov end den lov, der hidtil har været gældende. De kan kun vælge en af følgende love: a)  loven i den stat, hvor en af ægtefællerne har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, eller b)  loven i den stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg foretages. Medmindre ægtefællerne udtrykkeligt har tilkendegivet noget andet, vil ændringen af gældende lov for formueforholdet mellem ægtefællerne i løbet af ægteskabet kun have virkninger for fremtiden. Hvis ægtefællerne ønsker, at ændringen af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dette hverken berøre gyldigheden af tidligere oprettede dokumenter i medfør af hidtil gældende lov eller tredjemands rettigheder i henhold til hidtil gældende lov. Ændring 65 Forslag til forordning Artikel 19 1.  Valg af gældende lov foretages under overholdelse af de formkrav, der gælder for oprettelse af ægtepagter enten i henhold til gældende lov i den valgte stat eller i henhold til loven i den stat, hvor aftalen indgås. 1.  Den i artikel 16 nævnte aftale om lovvalg skal indgås skriftligt, dateres og underskrives af begge ægtefæller. Med "skriftligt" sidestilles enhver elektronisk meddelelse, som varigt dokumenterer aftalen. 2.  Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at valget er truffet udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller. 2.  Denne aftale skal opfylde de formelle krav i den lovgivning, der gælder for formueforholdet mellem ægtefæller, eller i lovgivningen i den stat, hvor aftalen blev indgået. 3.  Hvis loven i den medlemsstat, hvor begge ægtefæller har deres fælles sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor det valg, der er nævnt i stk. 1, foretages, indeholder yderligere formkrav for oprettelse af ægtepagter, skal disse endvidere overholdes. 3.  Hvis loven i den stat, hvor begge ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, indeholder yderligere formkrav for denne type aftale, finder disse krav dog anvendelse. 4.  Hvis loven i den stat, hvor begge ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, indeholder yderligere formkrav for denne type aftale, finder disse krav dog anvendelse. 5.  Hvis kun én af ægtefællerne har sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, og hvis denne medlemsstat har fastsat yderligere formkrav for denne type aftale, finder disse krav anvendelse (Svarer til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 66 Forslag til forordning Artikel 20 Gældende lov for formkrav til ægtepagter Formelle regler for en ægtepagt 1.  De formkrav, der gælder for ægtepagter er kravene i den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne, eller i loven i den stat, hvor ægtepagten er oprettet. For formkravene til en ægtepagt i henhold til denne forordning gælder artikel 19 tilsvarende. Eventuelle yderligere formkrav som angivet i artikel 9, stk. 3, finder i forbindelse med denne artikel kun anvendelse på ægtepagter. 2.  Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at ægtepagten skal oprettes skriftligt og dateres og underskrives af begge ægtefæller. 3.  Hvis loven i den medlemsstat, hvor de to ægtefæller har deres fælles sædvanlige opholdssted på tidspunktet for oprettelsen af ægtepagten, indeholder yderligere formkrav for ægtepagten, skal disse endvidere overholdes. Ændring 67 Forslag til forordning Artikel 20 a (ny) Artikel 20a Tilpasning af tinglige rettigheder Når en person påberåber sig en tinglig rettighed, som vedkommende er berettiget til i henhold til den lov, der finder anvendelse på formueforhold mellem ægtefæller, og når loven i den medlemsstat, hvor rettigheden påberåbes, ikke kender den pågældende tinglige rettighed, skal den tinglige rettighed om nødvendigt og så vidt muligt tilpasses til den tinglige rettighed, der ligger tættest herpå ifølge den pågældende stats lov, under hensyntagen til de mål og interesser, som den specifikke tinglige rettighed og de dertil knyttede virkninger forfølger. (Svarer til Artikel 31 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 68 Forslag til forordning Artikel 21 Artikel 21 udgår Lovvalgsreglens universelle karakter Den lov, som skal anvendes i henhold til dette kapitel, finder anvendelse, selv om det ikke er en medlemsstats lov. Ændring 69 Forslag til forordning Artikel 22 Bestemmelserne i denne forordning berører ikke anvendelsen af præceptive bestemmelser, hvis overholdelse af et land anses for at være så afgørende for beskyttelsen af dets offentlige interesser, som f.eks. dets politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller i henhold til denne forordning. 1.  Præceptive bestemmelser er bestemmelser, hvis tilsidesættelse vil være klart i modstrid med den pågældende medlemsstats retsprincipper ("ordre public"). De kompetente myndigheder kan ikke fortolke retsprincipklausulen på en måde, som er i modstrid med chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, navnlig artikel 21, som forbyder alle former for forskelsbehandling. 2.  Bestemmelserne i denne forordning berører – med forbehold af de bestemmelser om udveksling, der i henhold til artikel 35 finder anvendelse – ikke anvendelsen af præceptive bestemmelser i domslandets lovgivning. Ændring 70 Forslag til forordning Artikel 23 Anvendelsen af en regel i en lov, som skal anvendes efter denne forordning, kan kun tilsidesættes, hvis en sådan anvendelse åbenlyst er i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet. Anvendelsen af en regel i en stats lov, som skal anvendes efter denne forordning, kan kun tilsidesættes, hvis en sådan anvendelse åbenlyst er i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet. (Svarer til artikel 35 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 71 Forslag til forordning Artikel 24 Når det i denne forordning bestemmes, at et lands lov skal anvendes, forstås der herved de gældende materielle retsregler i det pågældende land med undtagelse af landets internationale privatretlige regler. Når det i denne forordning bestemmes, at et lands lov skal anvendes, forstås der herved de gældende retsregler i det pågældende land med undtagelse af landets internationale privatretlige regler. Ændring 72 Forslag til forordning Artikel 25 Stater med to eller flere retssystemer – territorialt lovvalg Stater med mere end ét retssystem - lovvalg mellem steder 1.  Når den lov, der udpeges efter denne forordning, er loven i en stat med flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler for formueforholdet mellem ægtefæller, afgør denne stats interne lovvalgsregler, hvilken relevant territorial enheds lovregler der skal finde anvendelse. Hvis en stat omfatter flere territoriale enheder, som hver har sit retssystem eller regelsæt angående de spørgsmål, som er reguleret af denne forordning: 1a.  Hvis der ikke findes sådanne interne lovvalgsregler, a)  forstås en henvisning til en sådan stats lov ved fastlæggelsen af, hvilken lov der skal anvendes i henhold til denne forordning, som en henvisning til gældende lov i den pågældende territoriale enhed a)  forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, hvor ægtefællerne havde deres sædvanlige opholdssted, når gældende lov skal fastlægges i medfør af bestemmelser vedrørende ægtefællernes sædvanlige opholdssted b)  forstås en henvisning til sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område som en henvisning til sædvanligt opholdssted på en territorial enheds område b)  forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til, når gældende lov skal fastlægges i medfør af bestemmelser vedrørende ægtefællernes statsborgerskab c)  forstås en henvisning til nationalitet som en henvisning til den territoriale enhed, som er fastsat efter den pågældende stats lovgivning, eller i mangel af relevante regler som en henvisning til den territoriale enhed, ægtefællerne har valgt, eller i mangel af lovvalg som en henvisning til den territoriale enhed, som ægtefællen eller ægtefællerne har den tætteste tilknytning til. c)  forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, hvor det relevante forhold gør sig gældende, når gældende lov skal fastlægges i medfør af eventuelle andre bestemmelser vedrørende andre forhold som tilknytningsfaktorer. (Svarer til artikel 36 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 73 Forslag til forordning Artikel 25 a (ny) Artikel 25a Stater med mere end ét retssystem – lovvalg mellem personer I forhold til en stat, som har to eller flere retssystemer eller regelsæt, der finder anvendelse på forskellige personkategorier vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, forstås en henvisning til en sådan stats lov som en henvisning til det retssystem eller regelsæt, der er fastsat i de gældende regler i den pågældende stat. I mangel af sådanne regler finder det retssystem eller regelsæt, som ægtefællerne havde det tætteste tilhørsforhold til, anvendelse. Ændring 74 Forslag til forordning Artikel 25 b (ny) Artikel 25b Ikkeanvendelse af denne forordning på interne lovvalg En medlemsstat med flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler for formueforholdet mellem ægtefæller, er ikke forpligtet til at anvende denne forordning i forbindelse med lovvalg, der alene forekommer mellem sådanne enheder. (Svarer til artikel 38 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 75 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 2 2.  Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren i artikel [38 til 56] i forordning (EF) nr. 44/2001 få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. 2.  Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren i artikel 31b-31o få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. (Svarer til artikel 39 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 76 Forslag til forordning Artikel 27 – litra a a)  hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat a)  såfremt en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den medlemsstat, som anmodningen rettes til (Svarer til artikel 40 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 78 Forslag til forordning Artikel 27 – litra c c)  hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den anmodede medlemsstat. c)  hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet i en sag mellem de samme parter i den medlemsstat, som anmodningen rettes til (Svarer til artikel 40 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 79 Forslag til forordning Artikel 27 – litra d d)  hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodede medlemsstat. d)  hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en retssag, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den medlemsstat, som anmodningen rettes til. (Svarer til artikel 40 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 80 Forslag til forordning Artikel 29 Den udenlandske retsafgørelse kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet. En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet. (Svarer til artikel 41 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 81 Forslag til forordning Artikel 30 Hvis anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, gøres gældende ved en ret i en anden medlemsstat, kan denne udsætte sagen, såfremt afgørelsen er blevet anfægtet ved ordinær appel. Hvis anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, gøres gældende ved en ret i en anden medlemsstat, kan denne udsætte sagen, såfremt afgørelsen i oprindelsesmedlemsstaten er blevet anfægtet ved ordinær appel. (Svarer til artikel 42 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 82 Forslag til forordning Artikel 31 Retsafgørelser, som er truffet i en medlemsstat og kan fuldbyrdes dér, fuldbyrdes i andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel [38 til 56 og artikel 58] i forordning (EF) nr. 44/2001. Retsafgørelser, som er truffet i en medlemsstat og kan fuldbyrdes i denne medlemsstat, fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når de efter anmodning fra en berettiget part eller i overensstemmelse med proceduren i artikel 33b - 33o er blevet erklæret for eksigible dér. (Svarer til artikel 43 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 83 Forslag til forordning Artikel 31 a (ny) Artikel 31a Fastlæggelse af bopæl Ved afgørelsen af, om en part med henblik på proceduren i artikel 31b - 31o har bopæl i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, skal den ret, ved hvilken sagen er anlagt, anvende denne medlemsstats interne lov. (Svarer til artikel 44 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 84 Forslag til forordning Artikel 31 b (ny) Artikel 31b Retters stedlige kompetence 1.  Anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes over for den ret eller kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som denne medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 37. 2.  Den stedlige kompetence afgøres efter den parts bopæl, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, eller efter fuldbyrdelsesstedet. (Svarer til artikel 45 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 85 Forslag til forordning Artikel 31 c (ny) Artikel 31c Proceduren 1.  Anmodningsproceduren er underlagt loven i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. 2.  Den, der fremsætter anmodningen, er ikke forpligtet til at have en postadresse eller en befuldmægtiget i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. 3.  Anmodningen skal vedlægges følgende dokumenter: a)  en kopi af retsafgørelsen, der opfylder de nødvendige betingelser for at fastslå dens ægthed b)  en attest, der er udstedt af retten eller den kompetente myndighed i domsstaten under anvendelse af den formular, der skal udarbejdes i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 37c, stk. 2, jf. dog artikel 31d. (Svarer til artikel 46 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 86 Forslag til forordning Artikel 31 d (ny) Artikel 31d Manglende fremlæggelse af attesten 1.  Såfremt den i artikel 31c, stk. 3, litra b), omhandlede attest ikke fremlægges, kan retten eller den kompetente myndighed fastsætte en frist for dens tilvejebringelse eller anerkende et tilsvarende dokument eller, såfremt den anser sagen for tilstrækkeligt oplyst, fritage for kravet om en sådan fremlæggelse. 2.  Såfremt retten eller den kompetente myndighed kræver det, skal der fremlægges en oversættelse af dokumenterne. Oversættelsen skal foretages af en person, der er bemyndiget til at foretage oversættelser i en af medlemsstaterne. (Svarer til artikel 47 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 87 Forslag til forordning Artikel 31 e (ny) Artikel 31e Afgørelse om eksigibilitet En retsafgørelse erklæres for eksigibel, så snart de i artikel 31c omhandlede formaliteter er opfyldt, uden prøvelse efter artikel 27. Den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, kan ikke på dette tidspunkt af sagens behandling fremsætte indsigelser. (Svarer til artikel 48 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 88 Forslag til forordning Artikel 31 f (ny) Artikel 31f Meddelelse af afgørelsen om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel 1.  Den afgørelse, der træffes om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, skal straks og på den måde, der er foreskrevet i fuldbyrdelsesmedlemsstatens lov, meddeles den, som har fremsat anmodningen. 2.  En afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, forkyndes for den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, sammen med retsafgørelsen, hvis denne ikke allerede er blevet forkyndt for den pågældende. (Svarer til artikel 49 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 89 Forslag til forordning Artikel 31 g (ny) Artikel 31g Appel af afgørelsen om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel 1.  Den afgørelse, der træffes om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, kan appelleres af begge parter. 2.  Appellen indgives til den ret, som den berørte medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 37. 3.  Appellen behandles i overensstemmelse med reglerne for kontradiktorisk procedure. 4.  Giver den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, ikke møde for den ret, der behandler en appel rejst af den, der har fremsat anmodningen, finder artikel 11 anvendelse, selv om den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, ikke har bopæl på en medlemsstats område. 5.  En afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, skal appelleres inden 30 dage efter, at den er blevet forkyndt. Såfremt den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, har bopæl på en anden medlemsstats område end den, hvor retsafgørelsen er blevet erklæret for eksigibel, er fristen for appel 60 dage og løber fra den dag, hvor afgørelsen om eksigibilitet er blevet forkyndt for den pågældende personligt eller på vedkommendes opholdssted. Denne frist kan ikke forlænges på grundlag af afstanden. (Svarer til artikel 50 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 90 Forslag til forordning Artikel 31 h (ny) Artikel 31h Procedure for anfægtelse af appelafgørelsen Den afgørelse, der træffes i appelsagen, kan kun anfægtes ved den procedure, som den berørte medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 37. (Svarer til artikel 51 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 91 Forslag til forordning Artikel 31 i (ny) Artikel 31i Afslag på eller ophævelse af en afgørelse om eksigibilitet Den ret, der behandler en appel i henhold til artikel 31g eller 31h, kan kun afslå at erklære en retsafgørelse for eksigibel eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet af en af de i artikel 27 anførte grunde. Den træffer afgørelse så hurtigt som muligt. (Svarer til artikel 52 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 92 Forslag til forordning Artikel 31 j (ny) Artikel 31j Suspension af proceduren Den ret, der behandler en appel i henhold til artikel 31g eller 31h, udsætter efter anmodning fra den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, sagen, hvis eksigibiliteten af afgørelsen er suspenderet i domsstaten ved iværksættelse af appel. (Svarer til artikel 53 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 93 Forslag til forordning Artikel 31 k (ny) Artikel 31k Foreløbige, herunder sikrende retsmidler 1.  Når en retsafgørelse skal anerkendes efter denne afdeling, er der intet til hinder for, at den, som har fremsat anmodningen, kan bringe foreløbige, herunder sikrende, retsmidler i anvendelse i overensstemmelse med loven i fuldbyrdelsesstaten, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet efter artikel 31e. 2.  Afgørelsen om eksigibilitet giver umiddelbar hjemmel til at anvende sikrende retsmidler. 3.  Så længe den i artikel 31g, stk. 5, fastsatte frist for appel af afgørelsen om eksigibilitet ikke er udløbet, og så længe der ikke er truffet afgørelse i appelsagen, er sikrende retsmidler det eneste mulige retsskridt over for aktiver, der tilhører den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse. (Svarer til artikel 54 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 94 Forslag til forordning Artikel 31 l (ny) Artikel 31l Delvis eksigibilitet 1.  Såfremt der ved retsafgørelsen er taget stilling til flere krav, og ikke alle krav kan erklæres for eksigible, skal retten eller den kompetente myndighed erklære et eller flere af dem for eksigible. 2.  Den, som fremsætter en anmodning om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, kan anmode om kun at få dele af retsafgørelsen erklæret for eksigible. (Svarer til artikel 55 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 95 Forslag til forordning Artikel 31 m (ny) Artikel 31m Retshjælp Har den, som fremsætter anmodningen, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, skal den pågældende i enhver sag om at få retsafgørelsen erklæret for eksigibel være berettiget til retshjælp eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter loven i fuldbyrdelsesstaten. (Svarer til artikel 56 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 96 Forslag til forordning Artikel 31 n (ny) Artikel 31n Ingen form for sikkerhedsstillelse eller depositum Det kan ikke pålægges den part, som i en medlemsstat anmoder om anerkendelse, eksigibilitet eller fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat, at stille sikkerhed eller depositum af nogen art med den begrundelse, at vedkommende er udlænding eller ikke har bopæl eller opholdssted i fuldbyrdelsesstaten. (Svarer til artikel 57 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 97 Forslag til forordning Artikel 31 o (ny) Artikel 31o Ingen form for skat, afgift eller gebyr Ingen form for skat, afgift eller gebyr, som beregnes i forhold til sagens værdi, må opkræves i fuldbyrdelsesmedlemsstaten i forbindelse med behandlingen af en anmodning om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel. (Svarer til artikel 58 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 98 Forslag til forordning Artikel 32 Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter Accept af officielt bekræftede dokumenter 1.  Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, og under forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. 1.   Et officielt bekræftet dokument, der er udstedt i en medlemsstat, har samme beviskraft i en anden medlemsstat, som det har i domsstaten, eller de mest sammenlignelige virkninger, forudsat at dette ikke klart strider mod de grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågældende medlemsstat. Den person, som ønsker at anvende et officielt bekræftet dokument i en anden medlemsstat, kan anmode den myndighed, som udsteder det officielt bekræftede dokument i domsstaten, om at udfylde den formular, der skal udarbejdes i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 37c, stk. 2, med en beskrivelse af den beviskraft, som det officielt bekræftede dokument har i domsstaten. 1a.  Enhver anfægtelse af ægtheden af et officielt bekræftet dokument skal forelægges for retterne i domsstaten. Der træffes afgørelse efter denne stats lov. Det anfægtede officielt bekræftede dokument har ikke beviskraft i en anden medlemsstat, så længe anfægtelsen verserer for den kompetente ret. 1b.  Enhver anfægtelse af de retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument, skal forelægges for de retter, som har kompetence i medfør af denne forordning. Det anfægtede officielt bekræftede dokument har ikke beviskraft i en anden medlemsstat end domsstaten med hensyn til det anfægtede spørgsmål, så længe anfægtelsen verserer for den kompetente ret. 1c.  Hvis afgørelsen af en verserende sag ved en ret i en medlemsstat afhænger af afgørelsen af et spørgsmål vedrørende retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, er den pågældende ret kompetent til at afgøre dette spørgsmål. 2.  Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillægges beviskraft angående indholdet og formodning om gyldighed. (Svarer til artikel 59 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 99 Forslag til forordning Artikel 33 1.  Officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en medlemsstat, skal efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter proceduren i artikel [38 til 57] i forordning (EF) nr. 44/2001. 1.  Et officielt bekræftet dokument, der er eksigibelt i oprindelsesmedlemsstaten, skal efter anmodning fra en berettiget part erklæres for eksigibelt i en anden medlemsstat efter proceduren i artikel 31b-31o. 1a.  Ved anvendelsen af artikel 31c, stk. 3, litra b), udsteder den myndighed, der har udstedt det officielt bekræftede dokument, efter anmodning fra en berettiget part en attest under anvendelse af den formular, der skal udarbejdes i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 37c, stk. 2. 2.  Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel [43 eller 44] i forordning (EF) nr. 44/2001, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. 2.  Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel 31g eller 31h, kan kun afslå at erklære et officielt bekræftet dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper (ordre public) i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. (Svarer til artikel 60 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 100 Forslag til forordning Artikel 34 Anerkendelse og eksigibilitet af retsforlig Retsforligs eksigibilitet Retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlemsstaten, anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berørt part på samme betingelser som officielt bekræftede dokumenter. Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel [42 eller 44] i forordning (EF) nr. 44/2001, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. 1.   Retsforlig, der er eksigible i domsstaten, skal erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berettiget part i overensstemmelse med proceduren i artikel 31b - 31o. 1a.  Ved anvendelsen af artikel 31c, stk. 3, litra b), udsteder den ret, der godkendte forliget, eller ved hvilken det blev indgået, efter anmodning fra en berettiget part en attest under anvendelse af den formular, der skal udarbejdes i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 37c, stk. 2. . 1b.  Den ret, der behandler en appel indgivet i medfør af artikel 31g eller 31h, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. (Svarer til artikel 61 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 101 Forslag til forordning Artikel 35 – overskrift Retsvirkning over for tredjemand Beskyttelse af tredjemand Ændring 102 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 2 2.  Loven i en medlemsstat kan dog foreskrive, at en ægtefælle ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for tredjemand, når en af dem har sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burde kende loven, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne. 2.  I et retsforhold mellem en ægtefælle og en tredjemand kan ingen af ægtefællerne dog påberåbe sig den lov, der gælder for formueforholdet mellem ægtefællerne, hvis den ægtefælle, der har forbindelse med tredjemand, og tredjemand har deres sædvanlige opholdssted i samme stat, som ikke er den stat, hvis lov finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller. I dette tilfælde finder loven i den medlemsstat, hvor den pågældende ægtefælle og tredjemand har deres sædvanlige opholdssted, anvendelse på virkningerne af formueforholdet mellem ægtefællerne over for tredjemand. Ændring 103 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 3 3.  Tilsvarende kan loven i en medlemsstat, hvor en fast ejendom er beliggende, indeholde en regel svarende til reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemand vedrørende denne faste ejendom. 3.  Stk. 2 gælder ikke, hvis a)  tredjemand kendte eller burde have kendt den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne, eller b)  reglerne for registrering eller tinglysning af formueforholdet mellem ægtefæller er overholdt i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor tredjemand og den ægtefælle, der har forbindelse med tredjemand, har deres sædvanlige opholdssted, eller c)  for så vidt angår forretninger om fast ejendom, betingelserne for registrering eller tinglysning af formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med fast ejendom i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, var opfyldt. Ændring 104 Forslag til forordning Artikel -36 (ny) Artikel -36 Sædvanligt opholdssted 1.  Ved anvendelsen af denne forordning har selskaber, foreninger og andre juridiske personer sædvanligt opholdssted det sted, hvor de har deres hovedkontor. En fysisk person, der handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed, har sædvanligt opholdssted det sted, hvor den pågældende har sin hovedvirksomhed. 2.  Er aftalen indgået som led i driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed, eller påhviler det i henhold til aftalen en sådan filial, agentur eller virksomhed at opfylde forpligtelsen, gælder dog stedet for denne virksomhed som sædvanligt opholdssted. 3.  Ved bestemmelsen af sædvanligt opholdssted er det relevante tidspunkt tidspunktet for aftalens indgåelse. Ændring 105 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 1 – litra b a (nyt) ba)  navne og kontaktoplysninger på de retter eller myndigheder, der har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, i overensstemmelse med artikel 31b, stk. 1, og klager over retsafgørelser om sådanne anmodninger i henhold til artikel 31g, stk. 2 (Svarer til artikel 78, stk. 1, litra a, i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 106 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 1 – litra b b (nyt) bb)  de i artikel 31h nævnte retsmidler mod afgørelsen om retsmidlet. Ændring 108 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 3 3.  Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, på passende måde, bl.a. på det flersprogede websted for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område. 3.  Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, på passende og lettilgængelig måde, bl.a. på det flersprogede websted for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne på det flersprogede websted også er tilgængelige gennem de officielle websteder, som de måtte oprette, navnlig gennem et link til Kommissionens websted. (Svarer til artikel 78, stk. 3, i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 109 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 3 a (nyt) 3a.  Kommissionen indfører et værktøj til oplysning og uddannelse af de relevante embedsmænd ved retten og praktiserende jurister via oprettelse af en interaktiv webportal på alle officielle EU-sprog, herunder et system for udveksling af faglig viden og praksis. Ændring 110 Forslag til forordning Artikel 37 a (ny) Artikel 37a Udarbejdelse og senere ændring af listen over de i artikel 2, stk. 1a, omhandlede informationer 1.  Kommissionen udarbejder på grundlag af medlemsstaternes meddelelser en liste over de andre myndigheder og juridiske aktører, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1a. 2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle senere ændringer i oplysningerne på denne liste Kommissionen ændrer listen i overensstemmelse hermed. 3.  Kommissionen offentliggør listen og eventuelle senere ændringer i Den Europæiske Unions Tidende. 4.  Kommissionen gør alle oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 1 og 2, offentligt tilgængelige på passende måde, navnlig gennem Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område. (Svarer til artikel 79 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 111 Forslag til forordning Artikel 37 b (ny) Artikel 37b Udarbejdelse og senere ændring af attester og formularer nævnt i artikel 31c, 32, 33 og 34 Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende udarbejdelse og senere ændring af de attester og formularer, der er omhandlet i artikel 31c, 32, 33 og 34. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren som omhandlet i artikel 37c, stk. 2. (Svarer til artikel 80 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 112 Forslag til forordning Artikel 37 c (ny) Artikel 37c Udvalgsprocedure 1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011. 2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. (Svarer til artikel 81 i forordning (EU) nr. 650/2012) Ændring 113 Forslag til forordning Artikel 39 – stk. 3 3.  Kapitel III finder kun anvendelse på ægtefæller, der har indgået ægteskab eller foretaget lovvalg for formueforholdet i deres ægteskab, efter datoen for denne forordnings anvendelse. 3.  Kapitel III finder kun anvendelse på ægtefæller, der efter datoen for denne forordnings anvendelse: a)   har indgået ægteskab eller b)   har foretaget lovvalg for formueforholdet i deres ægteskab. En lovvalgsaftale, som er indgået før [datoen for anvendelsen af denne forordning], er også gyldig, hvis den opfylder betingelserne i kapitel III eller er gyldig i henhold til den lov, der - på tidspunktet for lovvalget i henhold til de relevante bestemmelser i den internationale privatret - finder anvendelse.