Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. september 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (COM(2011)0651 – C7-0360/2011 – 2011/0295(COD))
— der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (COM(2011)0651) og det ændrede forslag (COM(2012)0421),
— der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0360/2011),
— der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 22. marts 2012(1),
— der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. marts 2012(2),
— der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 26. juni 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— der henviser til forretningsordenens artikel 55,
— der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Retsudvalget (A7-0347/2012),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. september 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissions direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF