Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2013 om gennemførelsen og indvirkningen af foranstaltningerne til forbedring af energieffektiviteten under samhørighedspolitikken (2013/2038(INI))
Europa-Parlamentet,
— der henviser til artikel 194 i TEUF,
— der henviser til artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
— der henviser til EF-traktatens artikel 3,
— der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999,
— der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999,
— der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 af 11. juli 2006 om oprettelse af Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1164/94,
— der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
— der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne,
— der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),
— der henviser til Kommissionens rapport af 18. april 2013 "Økonomisk støtte til energieffektivitet i bygninger" (COM(2013)0225),
— der henviser til kapitel 5 (Den europæiske kløft inden for ren energi og energifattigdom) i rapporten "Benchmarking Working Europe 2013" fra Det Europæiske Fagforeningsinstitut (ETUI), Bruxelles 2013,
— der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF,
— der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union(1),
— der henviser til Rådets rapport af 4. marts 2013 "Implementation of the European Semester – Synthesis report" (Gennemførelse af det europæiske semester – Sammenfattende rapport)" (6754/13),
— der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 "Regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020" (COM(2011)0017),
— der henviser til Kommissionens Statistical Pocketbook 2012 "EU energy in figures"(2),
— der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2008 "Samhørighedspolitik: realøkonomiske investeringer" (COM(2008)0876),
— der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2006 " Handlingsplan for energieffektivitet: Udnyttelse af potentialet" (COM(2006)0545),
— der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 21/2012 "Omkostningseffektiviteten af investeringer i energieffektivitet under samhørighedspolitikken",
— der henviser til sin beslutning af 11. marts 2009 om en europæisk økonomisk genopretningsplan(3),
— der henviser til rapporten fra KfW Research "Impact on public budgets of KfW promotional programmes in the field of "Energy-efficient building and rehabilitation""(4),
— der henviser til sin beslutning af 16. januar 2013 om EU-samhørighedspolitikkens rolle i gennemførelsen af den nye europæiske energipolitik(5),
— der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),
— der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa(6),
— der henviser til Kommissionens rapport af 18. april 2013 "Samhørighedspolitik: Strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013" (COM(2013)0210),
— der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 4. maj 2012 om "Energieffektivitet i byer og regioner — med fokus på forskellene mellem landdistrikter og byer(7)",
— der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 14. december 2011 om energieffektivitet(8),
— der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet(9),
— der henviser til det politiske oplæg fra MARIE ELIH-MED med titlen "Improving MED transnational cooperation answers to energy efficiency challenges in buildings",
— der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 "Energieffektivitetsplan 2011" (COM(2011)0109),
— der henviser til henstillingerne fra struktur‑ og samhørighedsfondene for bæredygtige energiinvesteringer (SF Energy Invest) "Practical recommendations to increase the share of sustainable energy investments in the upcoming SCF programming period 2014-2020"(10),
— Rapport fra Ismeri Europa til Kommissionen, med titlen "Expert evaluation network delivering policy analysis on the performance of Cohesion policy 2007-2013 – Synthesis of national reports 2011 - renewable energy and Energy efficiency of housing"
— der henviser til Kommissionens grønbog af 27. marts 2013 "En ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030" (COM(2013)0169),
— der henviser til Copenhagen Economics' undersøgelse med titlen "Multiple benefits of investing in energy efficient renovation of buildings"(11),
— der henviser til Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råd af 22. maj 2013 med titlen "Energiudfordringer og politik",
— der henviser til forretningsordenens artikel 48,
— der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0271/2013),
A. der henviser til, at øget energieffektivitet (EE) betyder anvendelse af et mindre energiinput til en tilsvarende mængde økonomisk aktivitet eller tjenesteydelser(12);
B. der henviser til, at fremme af EE er fastsat i artikel 194, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i forbindelse med det indre markeds oprettelse og funktion og behovet for at bevare og forbedre miljøet;
C. der henviser til, at det er en central prioritering for Kommissionen og medlemsstaterne at opnå EE, hvilket illustreres af, at et af EU 2020-målene er at øge EE med 20 %;
D. der henviser til, at en nedsættelse af forbruget gennem energieffektivitet er den mest bæredygtige måde at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, hvilket vil medføre en importnedgang på ca. 25 %;
E. der henviser til, at meget energi stadig kommer fra kulbrinter, som under forbrændingen frigør CO2;
F. der henviser til, at investeringer i EE kan give de europæiske regioner økonomiske, sociale og miljømæssige fordele;
G. der henviser til, at en rettidig og omkostningseffektiv gennemførelse af energieffektivitetsdirektivet i betydelig grad kunne mindske energiforbruget, mindske afhængigheden af import af fossile brændstoffer, skabe nye job, forbedre socialsikringen og udrydde energifattigdom;
H. der henviser til, at der i indeværende programmeringsperiode 2007-2013 blev afsat 5,5 mia. EUR til energieffektivitet, kombineret kraftvarme og energiforvaltning inden for budgettet til samhørighedspolitikken;
I. der henviser til, at det i Kommissionens seneste rapport(13) konkluderes, at der frem til udgangen af 2011 blev bevilget næsten 3,8 mia. EUR til konkrete EE-projekter, herunder revolverende fonde, hvilket svarer til en udnyttelsesgrad på 68 %; der henviser til, at det i rapporten også bemærkedes, at denne udnyttelsesgrad varierede i EU;
J. der henviser til, at Rådet i sin sammenfattende rapport fra marts 2013(14) blandt de faktorer, der har negative konsekvenser for udviklingen af EE, identificerede manglende relevante oplysninger og økonomiske incitamenter, den lave profil ad energieffektivitetsforanstaltningerne og utilstrækkelig gennemførelse af den eksisterende lovgivning og bemærkede, at disse faktorer snarere var praktiske end lovgivningsmæssige;
K. der henviser til, at mindstebeløbet for et ELENA-projekt er 50 mio. EUR, mens det for programmet for intelligent energi er over 6 mio. EUR, hvilket er større end mange projekter i små lokalsamfund og landbosamfund;
Generelle bemærkninger
1. understreger, at en forbedring af EE på en omkostningseffektiv måde i den nuværende kriseperiode og nu, hvor EU importerer over 50 % af sit energibehov, i væsentlig grad kan bidrage til en forbedring af EU's konkurrenceevne, jobskabelsen og væksten på lokalt og regionalt plan og give mulighed for uden negative bivirkninger at bekæmpe klimaforandringerne og reducere de høje energiudgifter;
2. støtter EU's tilsagn om at nå målet om at øge EE med 20 % inden 2020; understreger, at en korrekt og rettidig gennemførelse af direktivet om energieffektivitet og de deri indeholdte instrumenter under hensyntagen til de individuelle nationale forhold ville få medlemsstaterne tilbage på sporet med at nå målet på 20 %; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at nå Europa 2020-målet og til at skabe grundlaget for yderligere besparelser efter denne dato;
3. bemærker, at de europæiske struktur- og investeringsfonde kunne anvendes til at tilskynde til private investeringer i energieffektive produkter, transportformer, bygninger, erhverv, anlægsarbejder og tjenester, herunder energieffektivitetstjenester, og til at nedbringe myndighedernes energiregninger og sundhedsudgifter og give mere valuta for de offentlige penge; glæder sig over den foreslåede prioritering af energieffektivitet i kapitlet om energiforskning i Horisont 2020;
4. understreger, at erfaringerne fra indeværende finansieringsperiode viser, at det ikke er lykkedes at sikre en fuldstændig udnyttelse af de midler, der har været afsat til energieffektivitet under de europæiske struktur- og investeringsfonde; understreger derfor, at man i forbindelse med den finansielle ramme 2014-2020, hvor der endda er afsat flere midler til energieffektivitet, skal være omhyggelig med at lette de lokale og regionale myndigheders adgang til disse midler;
5. understreger, at medlemsstaterne bør betragte anvendelsen af europæiske struktur- og investeringsfondsmidler til EE som en investeringsmulighed med stor løftestangseffekt og ikke som en udgift; opfordrer Kommissionen til yderligere at revidere reglerne om statsstøtte for at åbne mulighed for øget national finansiering til EE sideløbende med europæiske investeringer;
6. understreger betydningen af samhørighedspolitikken og de bevillinger, der afsættes til den, for den fulde udvikling af "smart grid" og intelligente net, som resulterer i mere effektive energisystemer på tværs af regionerne, hvorved energiforbruget og energitabet mindskes;
7. understreger, at de lokale og regionale myndigheder skal have tilstrækkelige kompetencer og ansvar ikke blot med hensyn til energiforsyning og –forbrug men også med hensyn til virkeliggørelsen af målene for energieffektivitet;
8. opfordrer Kommissionen til at forbedre retssikkerheden med hensyn til reglerne om regional statsstøtte til opførelse af socialt boligbyggeri, som opfylder normerne for energieffektivitet, og investeringer i bæredygtige bygninger og energi;
9. minder om, at ca. 9 % af borgerne i EU, Norge og Schweiz (52,08 mio. mennesker) i 2010 ifølge akademisk forskning ikke kunne opvarme deres boliger i tilstrækkelig grad; bemærker, at energifattigdommen er særligt alvorlig i de nye medlemsstater og i de fleste tilfælde skyldes boligernes dårlige isolering; opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge sammenhængen mellem fremme af EE, energifattigdom og udsatte forbrugere; understreger, at besparelser, der er opnået gennem EE-foranstaltninger, skal komme forbrugerne til gode i deres endelige regninger;
10. påpeger, at mulighederne for energieffektivitet endnu ikke er udnyttet effektivt i visse erhvervssektorer, som f.eks. bygge- og transportsektoren, og at tilskud fra strukturfondene og samhørighedsfonden til eller andre investeringer i større energieffektivitet bør bidrage til at øge beskæftigelsesmulighederne i denne sektor;
11. fremhæver, at det er nødvendigt at sikre, at opførelse og renovering af socialt boligbyggeri sker med henblik på at opfylde mål og normer for energieffektivitet; opfordrer under henvisning til nærhedsprincippet medlemsstaterne og alle interessenter til at medtage socialt boligbyggeri i de nationale reformprogrammer og i udformningen af de strategiske prioriteringer i partnerskabsaftalerne for den kommende programmeringsperiode 2014-2020; minder i denne sammenhæng medlemsstaterne om bestemmelserne i artikel 20 i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet;
12. erkender, at en af de største hindringer for gennemførelsen af energibesparelser på lokalt og regionalt plan er behovet for indledende investeringer; er overbevist om, at enhver foranstaltning på EU-plan bør tage behørigt hensyn til indvirkningerne på og de budgetmæssige begrænsninger for kommuner og regioner; henstiller derfor til, at de lokale og regionale repræsentanter høres, når der fastlægges udviklingsretningslinjer på energiområdet, og at der ydes finansiel støtte til programmer på lokalt og regionalt plan med henblik på anvendelse af eksisterende energikilder;
13. minder om, at Parlamentet allerede har vedtaget betænkningen om EU-samhørighedspolitikkens og dens aktørers rolle i gennemførelsen af den nye europæiske energipolitik, og at denne betænkning også omfatter spørgsmål vedrørende energieffektivitet;
Programmeringsperioden 2014-2020 og lovgivningsmæssige ændringer
14. bemærker, at det primære mål for samhørighedspolitikken fortsat er at reducere de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem regionerne, og mener, at energieffektivitetspolitikkerne ikke bør lægge hindringer i vejen for denne målsætning understreger, at nogle af EU's fattigste regioner kan have andre prioriteter og behov for at investere i andre områder først; understreger, at samhørighedspolitikkens styrke ligger i dens fleksibilitet og den decentrale forvaltning af midler på lokalt plan;
15. minder om ændringen af forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) på energieffektivitetsområdet i 2009, hvorved boliger i alle dele af EU blev støtteberettiget med et loft på 4 %; konstaterer, at denne politiske foranstaltning ikke har ført til nogen betydelig forøgelse af de midler, der er blevet afsat til dette mål, hvilket skyldes en sen ændring af bestemmelserne, nemlig en ændring af de operationelle programmer under programmeringsperioden; bemærker, at nogle medlemsstater i princippet afviste denne mulighed, da ændringen ikke blev bakket op af yderligere EU-bevillinger, mens der i andre medlemsstater har kunnet konstateres en betydelig sammenhæng mellem en lav absorptionsgrad af fondsmidler og et svagt forvaltningsapparat; påpeger vigtigheden af juridisk klarhed om EE-foranstaltninger inden starten på den nye programmeringsperiode 2014-2020;
16. glæder sig over de nye muligheder, der tilbydes gennem, og den mere betydningsfulde rolle i virkeliggørelsen af EE-målene, der tillægges EFRU og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2014-2020; støtter navnlig den fremtidige finansieringsrolle, samhørighedspolitikken kan spille inden for hele byggesektoren, herunder boligsektoren;
17. opfordrer medlemsstaterne til inden for deres operationelle programmer at indføre enkle og ikke-bureaukratiske procedurer for anvendelse af midler, der er øremærket til forbedring af husstandenes energieffektivitet;
18. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at decentrale ordninger giver de kommunale myndigheder direkte adgang til midler til forbedring af husstandenes energieffektivitet;
19. henviser til resultaterne af forhandlingerne om EFRU-forordningen vedrørende de øremærkede procentdele, der skal anvendes til særlige tematiske mål inden for hver kategori af regioner, hvilket muliggør en forhøjelse i EE-bevillingerne og ressourcerne til vedvarende energi; minder om, at ambitiøse mindstekvoter er afgørende for lettere at kunne mobilisere lokale aktører og bidrager til at skabe stabile, langsigtede programmer;
20. glæder sig over Kommissionens forslag om at forlænge anvendelsen af innovative finansielle instrumenter i programmeringsperioden 2014-2020 til alle tematiske mål, herunder EE;
21. godkender Kommissionens forslag om forenkling af de europæiske struktur- og investeringsfonde i programmeringsperioden 2014-2020; mener, at afslutningen af forhandlingerne om forordningen om fælles bestemmelser vil gøre det muligt at kombinere anvendelsen af flere fonde, hvilket vil være en stor fordel for EE-projekter;
22. glæder sig over de fremskridt, der er opnået i forhandlingerne om forordningen om fælles bestemmelser med hensyn til partnerskabsaftaler; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til at arbejde sammen med eksperter fra energieffektivitetsområdet for at udnytte denne mekanisme mest muligt, når de forbereder de operationelle programmer (OP'er);
23. tilskynder medlemsstaterne til at styrke forbindelserne mellem deres respektive nationale energieffektivitetshandlingsplaner og OP'erne med henblik på at sikre, at de europæiske struktur- og investeringsfonde indgår i en sammenhængende strategi, samtidig med at de stadig opfylder territoriale behov; understreger, at hovedformålet med energieffektivitet bør være uafhængighed på energiområdet på regionalt og lokalt plan;
24. mener, at EU-foranstaltninger bør støtte energieffektivitet i energiproduktions-, distributions- og forbrugsfasen; bemærker, at der, selv om energifinansieringen under samhørighedspolitikken i øjeblikket fortrinsvis anvendes til vedvarende energi(15), skal skabes en bedre balance, hvorved det bliver muligt at kanalisere en større procentdel af bevillingerne til energieffektivitetsprojekter;
25. understreger, at alt for mange specifikationer og bindende mål for gennemførelsen af energieffektivitetsmålsætningen kan øge de regionale og lokale myndigheders udgifter til gennemførelse af disse foranstaltninger og medføre yderligere omkostninger for forbrugerne;
26. understreger betydningen af at integrere energieffektivitet i de forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering, som medlemsstaterne og regionerne skal udarbejde for at få adgang til innovationsfinansiering under den fremtidige samhørighedspolitik;
27. minder endnu en gang medlemsstaterne om vigtigheden af et velfinansieret budget for den flerårige finansielle ramme 2014-2020, hvori samhørighedspolitikken kan og bør fungere som en drivkraft til genopretning;
Bevidstgørelse og betydningen af informationsspredning
28. opfordrer Kommissionen til at forbedre kvaliteten og formidlingen af de foreliggende praktiske oplysninger om EE-spørgsmål til lokale og regionale myndigheder, bl.a. om de gevinster der kan opnås gennem EE-investeringer, de bedste metodologier, standarder og finansieringstilskud samt om leverandører af relevante tjenesteydelser, herunder kontrakter om energiydelser; fremfører, at mangelen på energitjenesteselskaber i mange regioner og medlemsstater kan få konsekvenser for optagelsen af EE-finansiering;
29. fremhæver, at manglen på detaljerede oplysninger om bygningsmassens karakteristika på regionalt plan udgør en væsentlig hindring for nationale og regionale myndigheder, når de skal udarbejde strategier og planer; henviser til kravet om registrering af sådanne oplysninger i henhold til i direktiv 2012/27/EU og opfordrer til om, at dette arbejde afsluttes på regionalt plan og offentliggøres;
30. tilskynder forvaltningsmyndighederne til at øge synligheden af OP'er og de muligheder for potentielle støttemodtagere, der ligger i udbudte bæredygtige energiprojekter; foreslår, at dette gøres gennem oprettelse af nationale hjemmesider, platforme eller databaser for potentielle støttemodtagere og interessenter, organisering af workshopper og arrangementer med sigte på at informere målgrupperne og foranstaltninger til at øge synligheden af og adgangen til eksisterende internetressourcer (såsom internetportalen Build Up og SF Energy Invest-manualen);
31. tilskynder forvaltningsmyndighederne til i programmeringsperioden 2014-2020 at fremme integrerede projekter ved at anlægge en holistisk tilgang til EE på territorialt plan, navnlig ved at gøre brug af de nye strategiske programmeringsværktøjer, såsom integreret territorial investering, og ved at inddrage eksisterende initiativer, som f.eks. borgmesteraftalen, så de kan bidrage til udviklingen af integrerede planer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende en "fast-track"-strategi til at finansiere ansøgninger fra myndigheder, som er underskrivere af borgmesteraftalen og fuldt ud gennemfører dens krav;
32. glæder sig over den årlige "Åbent Hus"-konference og antallet af paneler, der var helliget lokale og regionale energieffektivitetsprojekter; foreslår, at Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne benytter sig af denne begivenhed til at etablere en platform for udveksling af oplysninger for at fremme en stærkt nødvendig dialog og udveksling af bedste praksis med henblik på gennemførelse og forvaltning af EE-projekter, der finansieres over de europæiske struktur- og investeringsfonde;
Kapacitetsopbygning og teknisk bistand
33. opfordrer medlemsstaterne til at følge op på Kommissionens henstillinger(16) og øge kapacitetsopbygningen ved hjælp af budgetterne for teknisk bistand for at gøre det muligt for lokale og regionale aktører og civilsamfundsaktører at deltage effektivt i udformningen af regionale og lokale energistrategier;
34. erkender, at overgangen til energieffektive teknologier kræver nye kvalifikationer, miljøbevidste erhvervsuddannelser og specialuddannelse inden for byggesektoren og mange andre sektorer; tilskynder i denne henseende medlemsstaterne til fortsat at anvende midler til at yde teknisk bistand på alle niveauer (f.eks. gennem Elena-faciliteten); opfordrer endvidere medlemsstaterne til at gøre brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde til at omskole og opgradere arbejdstagere til nye job i en lavemissionsøkonomi og dermed undgå mangel på højtuddannet arbejdskraft i denne sektor;
35. understreger de mulige fordele, som er til rådighed under initiativerne Jessica og Elena for investeringer i bæredygtig energi på lokalt plan med henblik på at hjælpe byer og regioner med at påbegynde rentable investeringsprojekter inden for energieffektivitet, og opfordrer til fremme af disse initiativer;
36. opfordrer til yderligere administrativ støtte til lokale og regionale myndigheder til samling af små og mellemstore energieffektivitetsprojekter, som normalt ville være under de økonomiske minimumsgrænser for adgang til programmerne Elena, Jessica og Intelligent Energi; henleder medlemsstaternes og Kommissionens opmærksomhed på, at små og mellemstore byer og landdistrikter ofte mangler den nødvendige administrative kapacitet til i fuld udstrækning at anvende nye finansielle instrumenter;
37. understreger, at bureaukrati og mangel på proceduremæssig klarhed har vanskeliggjort adgangen til midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden og har afholdt de aktører, der har størst behov for sådanne midler, fra at søge; støtter derfor en forenkling af regler og procedurer, fjernelse af bureaukrati og øget fleksibilitet i tildelingen af disse midler både på EU-plan og nationalt plan; mener, at en forenkling vil bidrage til effektiv tildeling af midler, højere udnyttelsesgrader, færre fejl og kortere betalingsperioder og gøre det muligt for de fattigste medlemsstater og regioner at få fuldt udbytte af de finansielle instrumenter, der skal reducere de regionale og mellemstatslige forskelle; mener, at der skal findes en balance mellem forenkling og stabile regler og procedurer;
Finansielle instrumenters rolle
38. understreger, at en kombination af tilskud og finansielle instrumenter kan fungere som en vellykket og innovativ tilgang til gearing af privat finansiering, skabe nye modeller for offentlig-private partnerskaber og øge innovationen; understreger betydningen af at tiltrække private investeringer i energieffektivitet fra både EU og tredjelande;
39. påpeger, at bestræbelser på at skaffe finansiering til investering i energieffektivitetsprojekter ofte hindres af markedsmæssige, reguleringsmæssige og tillidsmæssige barrierer, som f.eks. høje startomkostninger for investorer og vanskeligheder med at forudsige det nøjagtige energibesparelsespotentiale; opfordrer medlemsstaterne til at finde egnede måder til at fremme investeringen i husholdningernes energieffektivitet;
40. henviser med bekymring til, at den aktuelle økonomiske og finansielle krise, har gjort det stadigt vanskeligere for medlemsstaterne at finde den finansiering, de har behov for, for at kunne medfinansiere programmer under samhørighedspolitikken med tilknytning til EE; anser det i denne forbindelse for afgørende, at der findes nye innovative måder at finansiere EE-projekter på, også fra den private sektor;
41. udtrykker tilfredshed med Kommissionens støtte til nye og innovative finansielle instrumenters øgede rolle i programmeringsperioden 2014-2020; understreger, at manglen på rettidig levering og juridisk klarhed udgør et betydeligt problem for medlemsstaterne og for andre interessenter, der deltager i forvaltningen af disse instrumenter; opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at forelægge forslag til finansielle instrumenter, der er klar til brug, således at de er til rådighed til at støtte EE-foranstaltninger;
42. opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis med hensyn til udformningen af nationale energieffektivitetsfonde, hvor europæiske struktur- og investeringsfondsmidler kan anvendes som egenkapitalindskud eller lignende, og tilpasses yderligere finansieringskilder fra den private sektor;
43. opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre den målrettede økonomiske støtte fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Udviklingsbanks (EBRD), Europarådets Udviklingsbank og den europæiske fond for energieffektivitet (EEEF) til EE-projekter; opfordrer EIB, Europarådets Udviklingsbank (CEB) og EBRD til at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, der kan undersøge alternative muligheder for et nyt finansielt instrument, som kan stilles til rådighed for medlemsstaterne sammen med eller gennem deres nationale energieffektivitetsfonde for at stimulere yderligere investeringer fra den private sektor;
44. understreger, at tildelingen af midler skal være baseret på principperne om proportionalitet, omkostningseffektivitet og økonomisk effektivitet og ikke må forøge de administrative byrder;
Klimatiske, geografiske og konkurrencemæssige faktorer
45. fremhæver betydningen af regelmæssigt at vurdere, hvorvidt EE-foranstaltninger og ‑krav stadig er tilstrækkelige i relation til klimaforholdene, konsekvenserne for industriens og de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og konsekvenserne for energipriserne i de forskellige medlemsstater og regioner; opfordrer Kommissionen til at overveje dette nøje, når den udarbejder et sæt resultatindikatorer;
46. understreger ligeledes nødvendigheden af at tage højde for de særlige geografiske kendetegn i regionerne i de yderste randområder for så vidt angår energieffektivitet med henblik på bedre at kunne udnytte deres naturlige aktiver, som er forbundet med deres økarakter (jordvarme, sol-, vind- og havenergi);
47. støtter indsatsen gennem Marie-programmet for at udarbejde en strategi for forbedring af bygningers energieffektivitet i Middelhavsområdet; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne i Middelhavsområdet til at udveksle bedste praksis med henblik på udarbejdelsen af en omkostningsoptimal model for det sydlige Europa; opfordrer til skabelse af lignende programmer i andre europæiske regioner, navnlig i Mellemeuropa; mener, at der kunne gennemføres en lignende strategi for regioner i de yderste randområder, navnlig da de fleste af dem (men ikke alle) befinder sig i troperne;
Indikatorer og kriterier
48. opfordrer medlemsstaterne til at opstille ambitiøst mål for at sikre, at offentlige bygninger og bygninger, der tjener andre formål, opfylder de højeste EE-standarder som fastsat i direktiv 2010/31/EU, og til at gøre bygningerne til genstand for regelmæssig energimærkning;
49. opfordrer Kommissionen til at præcisere de fælles indikatorer for EE i samhørighedspolitikken, der skal gennemføres og anvendes af medlemsstaterne i programmeringsperioden 2014-2020
50. opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til den økonomiske, geografiske og sociale situation, når der for hver medlemsstat eller region træffes beslutning om investeringsomkostningerne i forbindelse med opnåelse af besparelser på 1 kWh;
51. opfordrer Kommissionen til snarest og i samråd med medlemsstaterne og regionerne at udarbejde retningslinjer for vurdering af EE-projekter, som kan udgøre grundlaget for udarbejdelse af projektevaluerings‑, monitorerings‑ og kontrolmekanismer og anvendes til at vurdere omkostningseffektiviteten;
52. opfordrer medlemsstaterne til at indføre resultatindikatorer som angivet i bilaget til regionalfondsforordningen og til at anvende gennemskuelige projektudvælgelseskriterier og standardinvesteringsomkostninger pr. energienhed, der skal spares, med angivelse af den maksimalt acceptable simple tilbagebetalingsperiode for EE-projekter;
53. henviser til Revisionsrettens seneste særberetning om omkostningseffektiviteten af investeringer i energieffektivitet under samhørighedspolitikken; fremhæver Revisionsrettens anbefaling af, at der anvendes gennemsigtige og strengere udvælgelseskriterier for projekter, både på EU-plan og på medlemsstatsplan; er enig i Revisionsrettens konklusion om, at de bedømmelseskriterier, der anvendes til at træffe beslutninger om investeringer, skal være tydeligere og mere præcise med hensyn til, hvordan EE-aspekter skal tages i betragtning;
54. bemærker dog, at Revisionsrettens vurdering er temmelig restriktiv med hensyn til en prøve‑ og tilbagebetalingsperiode; understreger, at samhørighedspolitikken er en integreret politik, og at det derfor er nødvendigt at anvende en sammenhængende tilgang baseret på en beregning af livscyklusomkostningerne, når der skal foretages en bedømmelse af projekter;
Byggesektorens betydning
55. påpeger, at energiforbruget i bygninger tegnede sig for den største andel – 40 % – af det samlede slutforbrug af energi i EU i 2010, hvoraf 26,7 % var husholdningsforbrug, og for 36 % af EU's CO2-udledninger; beklager, at de fleste medlemsstater ikke i fuld udstrækning er i stand til at udnytte energibesparelsespotentialet i bygninger; opfordrer Kommissionen til at finde frem til måder, hvorpå der kan tilskyndes til, at dette største energibesparelsespotentiale ikke forbliver uudnyttet, ved at fremsætte et forslag til klare mål for energiforbruget i bygninger i medlemsstaterne;
56. erindrer om, at bygninger har en naturlig renoveringscyklus på 40 år, og at energispareteknologierne i denne sektor er veludviklede, hvilket betyder, at de fleste hindringer for fuld udnyttelse af energisparepotentialet er af ikke-teknisk art; påpeger, at de europæiske struktur- og investeringsfonde også som følge af, at EE-renoveringsprojekterne ofte er mindre synlige, af ringe omfang og vanskeligere at samle, spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre den finansiering, der er behov for, med henblik på at overvinde disse hindringer;
57. bemærker, at energibesparelsespotentialet, som stort set afhænger af den eksisterende bygningsmasses tilstand, ikke er ligeligt fordelt mellem medlemsstaterne og regionerne; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres definition af "en anstændig bolig", således at den også omfatter standarder for energieffektivitet;
58. understreger, at der er behov for offentlige investeringer i EE, navnlig i de mindst udviklede regioner og i de medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden, hvor der er et betydeligt potentiale til at mindske energiforbruget gennem omkostningseffektive foranstaltninger;
59. tilskynder medlemsstaterne til at maksimere anvendelsen af nationale og regionale programmer for at sikre, at der indarbejdes en høj grad af EE i udformningen af nye bygninger, og at EE indføres i den eksisterende bygningsmasse (retrofitting), også når der er tale om lavindkomsthusstande;
60. henviser til, at landdistrikter og fjerntliggende egne har ideelle betingelser for udbredelse af effektive former for decentraliseret energiproduktion, som reducerer energitab fra transport af elektricitet over lange afstande;
61. opfordrer de relevante offentlige myndigheder til at fremskynde renoveringen af de bygninger, de ejer, gennem anvendelse af midler fra samhørighedspolitikken til at tilvejebringe den nødvendige gearing og skabe gode eksempler;
62. opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på de vanskeligheder, der opstår som følge af fælles ejerskab af ejendomme med flere lejligheder, hvilket udgør et vanskeligt frihjulsproblem (free rider-problem);
63. opfordrer Kommissionen til at skabe opmærksomhed om det reelle potentiale i en gennemgribende renovering og etapevis gennemgribende renovering af bygningsmassen ved at støtte medlemsstaterne og regionerne i udarbejdelsen af deres strategier for renovering; anbefaler, at disse strategier udarbejdes parallelt med forslag til OP'er, og at de fokuserer på at inkorporere anvendelsen af innovative finansielle instrumenter og indeholder vejledende milepæle for at opbygge tillid blandt investorerne;
o o o
64. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget.
Rapport fra Ismeri Europa til Kommissionen, med titlen "Expert evaluation network delivering policy analysis on the performance of Cohesion policy 2007-2013 – Synthesis of national reports 2011 - renewable energy and Energy efficiency of housing" http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/pdf/eval2007/expert_innovation/2011_synt_rep_en.pdf).