Europa-Parlamentet,

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse "En maritim strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav" (COM(2012)0713),

—  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94(1) og senere ændringer (Middelhavsforordningen),

—  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om den fælles fiskeripolitik(2),

—  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension(3),

—  der henviser til direktiv 2008/56/EF og til medlemsstaternes forpligtelse til at træffe de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020,

—  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2012 om udvikling af EU's makroregionale strategier: nuværende praksis og fremtidsperspektiver, især i Middelhavsområdet(4),

—  der henviser til sin holdning af 8. marts 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet)(5),

—  der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2010 om integreret havpolitik – Evaluering af gjorte fremskridt og nye udfordringer(6),

—  der henviser til Kommissionens forslag til direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning (COM(2013)0133),

—  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur(7),

—  der henviser til habitatdirektivet(8),

—  der henviser til erklæring af 7. oktober 2012 fra de europæiske ministre for integreret havpolitik og fra Kommissionen om en havdagsorden og en maritim dagsorden for vækst og beskæftigelse ("Limassolerklæringen"),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse "Blå vækst: mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi" (COM(2012)0494),

—  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011,

—  der henviser til konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening og protokollerne hertil(9),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

—  der henviser til Regionsudvalgets initiativudtalelse af 12. oktober 2011 til støtte for udviklingen af en ny adriatisk-jonisk makroregion(10),

—  der henviser til Anconaerklæringen, som vedtoges på det 12. møde i det adriatisk-joniske råd den 5. maj 2010,

—  der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (UNCLOS),

—  der henviser til FAO's adfærdskodeks for et ansvarligt fiskeri, som vedtoges den 31. oktober 1995,

—  der henviser til henstilling nr. 199 fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om arbejde i fiskerisektoren,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A7-0234/2013),

A.  der henviser til, at syv lande har kyst mod Adriaterhavet og Det Joniske Hav(11), heriblandt fire medlemsstater (Italien, Grækenland, Kroatien og Slovenien), et kandidatland (Montenegro) og to potentielle kandidatlande (Albanien og Bosnien-Hercegovina);

B.  der henviser til, at grænseoverskridende samarbejde har central betydning for udviklingen af en fælles forvaltning af fiskeriaktiviteter og sikringen af en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne;

C.  der henviser til, at selv om nogle Adriaterhavslande har indført særlige zoner, er en betydelig del af Adriaterhavet og Det Joniske Hav fortsat internationalt farvand;

D.  der henviser til, at det i sin nylige beslutning om udvikling af EU's makroregionale strategier understregede, at strategien for makroregionen omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav udgør en væsentlig faktor med henblik på at forsone landene på det vestlige Balkan og kan bidrage til disse landes bestræbelser på at blive integreret i EU og dermed gøre det muligt at føre en samlet politik for hele Middelhavsområdet;

E.  der henviser til, at Anconaerklæringens signatarstater har anmodet Kommissionen om at udarbejde en makroregional strategi for det adriatisk-joniske område efter samme model som de af Kommissionen tidligere foreslåede makroregionale strategier for Østersøområdet (2009), Donauområdet (2010) og Atlanterhavsområdet (2011)(12);

F.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 23.-24. juni 2011 opfordrede medlemsstaterne "til i samarbejde med Kommissionen at arbejde videre med eventuelle fremtidige makroregionale strategier, navnlig hvad angår Adriaterhavet og Det Joniske Hav";

G.  der henviser til, at Regionsudvalget i en nylig udtalelse har opfordret Parlamentet til at støtte fastlæggelsen af en EU-strategi for en adriatisk-jonisk makroregion, som tager hensyn til de store udfordringer, som denne region konfronteres med, navnlig i fiskeri- og akvakultursektoren;

H.  der henviser til, at fiskeriet traditionelt har været en vigtig sektor for størstedelen af kystregionerne ved Adriaterhavet og Det Joniske Hav, og at fiskeriaktiviteterne i dette område i øjeblikket forvaltes af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) og af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT);

I.  der henviser til, at Adriaterhavsbækkenets geofysiske struktur, navnlig i den nordlige del, hovedsageligt er kendetegnet ved lave dybder og sandet havbund, og at havet kun bliver dybere mange sømil fra kysten, og til, at Det Joniske Havs geofysiske struktur ligner den, der kendetegner det meget dybere Middelhav, navnlig i GSA (GFCM's geografiske underområder) 18 og 19, med dybder på ned til 2 000 meter;

J.  der henviser til, at fiskeriet i Adriaterhavet og Det Joniske Hav er et blandet fiskeri, der er kendetegnet ved anvendelsen af forskellige typer redskaber og strækker sig lige fra ikkeindustrielt fiskeri og til trawlfiskeri efter demersale arter og lige fra fiskeri efter pelagiske arter på halvdybt vand og til lystfiskeri;

K.  der henviser til, at Adriaterhavet er et område med mange endemiske fiskearter, men at den stigende fiskeriindsats og/eller forurening har skabt alvorlige problemer for fiskebestandene og for fiskerisektoren generelt, navnlig i den italienske del af det sydlige Adriaterhav;

L.  der desuden henviser til, at der i Adriaterhavet og Det Joniske Hav i de senere år er sket en betydelig udvikling af akvakultursektoren, selv om man er oppe imod store miljø- og pladsmæssige begrænsninger, og selv om ikke alle områder egner sig til installation af faciliteter til offshoreopdræt, og, hvor de gør, sådanne faciliteter ikke altid er forenelige med andre aktiviteter;

M.  der henviser til, at der allerede findes en række værdifulde regionale ordninger til fremme af videnskabeligt samarbejde til sikring af ansvarligt fiskeri i Adriaterhavet, f.eks. ADRIAMED(13);

N.  der henviser til, at mange EU-lande ikke har nogen specifik national eller regional udviklingsplan, som regulerer etableringen af anlæg i kyst- og havområder og klart definerer, i hvilke områder der kan etableres akvakulturanlæg, således at let forudsigelige interessekonflikter med andre økonomiske sektorer som turisme, landbrug og kystfiskeri kan undgås;

O.  der henviser til netværket af beskyttede hav- og kystområder i Adriaterhavet (AdriaPAN), hvormed formålet er at optimere forvaltningen af og planlægningen for disse områder gennem partnerskab;

P.  der henviser til, at det er nødvendigt, at fastlæggelsen af en integreret tilgang til havpolitik for Adriaterhavet og Det Joniske Hav ledsages af en dialog- og partnerskabsproces med alle kyststaterne i betragtning af de marine aktiviteters og de delte ressourcers grænseoverskridende karakter;

Generelle betragtninger

1.  understreger, at Parlamentet med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten er blevet fuldgyldig medlovgiver for fiskeri- og akvakultursektoren og følgelig agter fuldt ud at påtage sig sin rolle i forbindelse med fastlæggelsen af fiskeriretningslinjer på EU-plan samt på regionalt og tværregionalt plan;

2.  mener, at en strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav bør lægge særlig vægt på bæredygtig udvikling og vækst i fiskeri- og akvakultursektoren, herunder med hensyn til beskæftigelse;

3.  mener, at en strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav bør tage sigte på at sikre bevarelse og beskyttelse af miljøet;

4.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 3. december 2012 som et vigtigt skridt hen imod vedtagelsen af en forskriftsramme, der vil fremme et snævrere samarbejde mellem kyststaterne og kystregionerne ved Adriaterhavet og Det Joniske Hav med henblik på at sikre et ansvarligt fiskeri, der er økonomisk bæredygtigt for kystsamfundene;

5.  mener i denne forbindelse, at den integrerede havpolitik bør spille en afgørende rolle i udviklingen af en langsigtet strategisk politik for Adriaterhavet og Det Joniske Hav, som tager sigte på bæredygtig marin og maritim vækst samt bevarelse af de marine økosystemer til gavn for de kommende generationer;

6.  mener desuden, at maritim fysisk planlægning – dvs. den offentlige analyse- og planlægningsproces for den fysiske og tidsmæssige fordeling af menneskelige aktiviteter i Adriaterhavet og Det Joniske Hav, navnlig i det nordlige Adriaterhav – er afgørende for en bæredygtig fremtid for fiskerisektoren i forhold til andre hermed forbundne aktiviteter;

7.  bekræfter sit støtte til indførelsen af en makroregional strategi for dette vigtige havområde med henblik på imødegåelse af de fælles udfordringer og problemer, som borgerne i de berørte kystregioner konfronteres med, og på fremme af disse regioners økonomiske udvikling og deres integration i EU;

8.  mener, at alle EU's programmer og finansieringsinstrumenter(14) for regionerne i det adriatisk-joniske område, herunder førtiltrædelsesinstrumenterne (IPA), bør være kompatible med hinanden og bør anvendes så effektivt som muligt for at skabe ægte merværdi for fiskerne og fiskerivirksomhederne;

9.  er fast overbevist om, at enhver indsats til sikring af et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Adriaterhavet og Det Joniske Hav kan fungere som katalysator for udviklingen i de berørte landes kystregioner og landdistrikter og fremme udviklingen af hermed forbundet erhvervsvirksomhed – f.eks. fiskeriturisme, hvor professionelle fiskere tager turister eller forskere med på fiskeritogter – som er fuldt forenelig med princippet om udøvelse af et bæredygtigt fiskeri, der bevarer det lokale miljø og den lokale biodiversitet;

10.  mener, at Barcelonakonventionen og dens protokol om integreret kystzoneforvaltning, som trådte i kraft i marts 2011, kan fungere som en model med henblik på at gøre en integreret politik obligatorisk for de medlemsstater, der har kyst mod Adriaterhavet og Det Joniske Hav;

11.  mener ikke, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger om fiskebestandene i Adriaterhavet og Det Joniske Hav og om deres bevægelser og distribution og heller ikke om lystfiskeriet, og opfordrer derfor de relevante myndigheder og forskningsinstitutioner til straks at afhjælpe disse mangler;

12.  opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til fremme af forskningsprogrammer vedrørende havmiljø og fiskeri og til at fremme anvendelsen og formidlingen af resultaterne af denne forskning;

13.  mener, at vellykkede ordninger for handelsmæssigt samarbejde mellem forskellige regioners forvaltningsorganer(15) kan fungere som eksempler på bedste praksis og udvides til også at omfatte andre områder for at sikre øget sporbarhed, indtjeningsevne og afsætning for fiskeri- og akvakulturprodukter, navnlig lokalt producerede produkter;

14.  finder, at alle relevante aktører bør deltage i udviklingen af en bæredygtig og produktiv fiskerisektor i dette område;

15.  mener, at det med henblik på en bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren i hele det adriatisk-joniske område og på at øge beskæftigelsen i kystområder er absolut nødvendigt at anerkende kvinders meget vigtige arbejdsindsats inden for fiskeriet, at gøre det lettere for dem at erhverve sig faglige kvalifikationer og at indlemme dem i kystregionernes aktionsgrupper og producentorganisationer;

16.  opfordrer til, at der skabes incitamenter for at tiltrække unge til fiskeri- og akvakultursektoren i dette område og tilskynde dem til at gå ind i fiskerierhvervet;

17.  bemærker, at Parlamentet allerede tidligere har henledt opmærksomheden på behovet for en enklere, mere kohærent og mere gennemsigtig akvakulturlovgivning, som fjerner de hindringer, der hidtil har forhindret den fulde udnyttelse af potentialet i EU's akvakultursektor, og at dette vil kræve, at der indføres klare og ikke-modsætningsfyldte EU-forskrifter og nationale forskrifter, og at medlemsstaterne udarbejder klart udformede hav- og kystområdeudviklingsplaner i tråd med de retningslinjer, der for nylig vedtoges af GFCM(16);

18.  henleder opmærksomheden på, at en målrettet udvikling af akvakultursektoren kunne give det adriatisk-joniske områdes kystregioner, som er meget afhængige af sommerturisme, nye ikkesæsonbestemte arbejdspladser og på denne måde yde et betydningsfuldt bidrag til beskæftigelsen i området;

19.  understreger, at udvidelsen af akvakulturaktiviteterne ikke må bringe opnåelsen af en god miljøtilstand i henhold til direktiv 2008/56/EF i fare og skal gennemføres i fuld overensstemmelse med al relevant EU-miljølovgivning;

20.  påpeger, at det kun er muligt at beskytte fiskebestandene og havmiljøet mod forurening og overfiskning og/eller ulovligt fiskeri ved i snævert samarbejde med de berørte stater og kystregioner at etablere et integreret netværk af systemer for oplysninger om og overvågning af maritime aktiviteter;

Særlige overvejelser

21.  opfordrer indtrængende de lande, der har kyst mod Adriaterhavet og Det Joniske Hav, til at samarbejde om at udarbejde en samlet oversigt over områdets særlige geofysiske forhold og dybdeforhold, forekomsten og fordelingen af de forskellige marine arter og de forskellige fangstmetoder for at få et overblik, der kan tjene som grundlag for en bedre fiskeriforvaltning og bidrage til at styrke fiskeriaktiviteterne inden for rammerne af alle fremtidige makroregionale strategier;

22.  opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt, og senest inden udgangen af 2013, at vedtage handlingsplanen for den konkrete gennemførelse af den makroregionale maritime strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav, idet det understreges, at fiskerisektoren bør være en af prioriteterne for denne strategi, idet der må tages hensyn til de særlige geofysiske forhold, og idet denne handlingsplan må knyttes til regionalpolitikken, Unionens integrerede havpolitik og Connecting Europe-faciliteten med henblik på at maksimere dens løftestangseffekt;

23.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge et forslag til forordning, hvori der fastlægges fælles tekniske foranstaltninger for fiskeriet i Adriaterhavet og Det Joniske Hav og nærmere bestemmelser vedrørende den tilladte fiskerindsats, de tilladte fiskeriperioder og de tilladte fiskeredskaber og andre relevante forvaltningsforanstaltninger;

24.  beklager, at medlemsstaterne ikke i højere grad har benyttet sig af disse individuelle forvaltningsplaner, som gør det muligt at suspendere visse generelle regler med henblik på at tage hensyn til specifikke karakteristika; finder, at dette i væsentlig grad ville have lettet den lokale forvaltning og tilvejebragt værdifulde oplysninger om situationen i de forskellige zoner, som kunne have gjort det muligt at foretage relevante tilpasninger; anmoder derfor kystmedlemsstaterne om at samarbejde konstruktivt med hinanden og med Kommissionen om at ajourføre og løbende tilpasse fiskeriforvaltningsforanstaltningerne;

25.  opfordrer Kommissionen til at indlede en permanent dialog med tredjelandene i det adriatisk-joniske område for at nå frem til bi- eller multilaterale aftaler med henblik på at komme nærmere en harmonisering og standardisering af fiskeriforvaltningsreglerne for at nå målene for EU's fælles fiskeripolitik i Middelhavet, idet de samarbejdsrammer, som de internationale og regionale fiskeriorganisationer giver, skal udnyttes fuldt ud; påpeger, at en strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav kun kan skabe merværdi, hvis der tages hensyn til alle tilgrænsende lande, herunder såvel EU-lande som tredjelande;

26.  opfordrer Kommissionen til at fremme målene for den fælles fiskeripolitik, navnlig målet om senest i 2020 for alle fiskebestandens vedkommende at nå op på bestandsniveauer, der er højere end dem, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte, samt til at fremme anvendelsen af en økosystembaseret tilgang i forhold til tredjelande;

27.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med kyststaterne at øge udvekslingen af bedste bevarelsespraksis og til at fremme etableringen af beskyttede havområder med henblik på genopretning af de mest truede arter;

28.  opfordrer Kommissionen til at fremme målene i havstrategirammedirektivet over for de tredjelande, der har kyst mod Adriaterhavet eller Det Joniske Hav, navnlig målet om opnåelse eller bevarelse af en god miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020;

29.  opfordrer med hensyn hertil Kommissionen til at tilskynde de medlemsstater, der har kyst mod Adriaterhavet og Det Joniske Hav, til at udarbejde og gennemføre havstrategier, som anvender en økosystembaseret tilgang og sikrer, at miljøhensyn indarbejdes i de forskellige politikker, der påvirker havmiljøet, idet der i denne forbindelse skal tages hensyn til de grænseoverskridende virkninger på havvandskvaliteten i de tilgrænsende tredjelande;

30.  minder om, at der både inden for rammerne af den fremtidige Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), gennem dens dataindsamlingsprogrammer, og inden for rammerne af Unionens forskellige forskningsprogrammer findes finansieringsmuligheder til opnåelse af større viden om havmiljøet, herunder om fiskearterne, og til indførelse af større innovation og bedre praksisser i fiskeriaktiviteterne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at forelægge projekter inden for disse områder og finder, at forudgående samarbejde mellem de forskellige kyststater, herunder både EU-medlemsstater og tredjelande, kan føre til meget interessante initiativer, som gennem medlemsstaternes projekter kan gavne hele Adriaterhavet og Det Joniske Hav;

31.  opfordrer Kommissionen til at vurdere hensigtsmæssigheden af i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og i kølvandet på de erfaringer, der er indhøstet gennem FEMIP(17), at oprette en særlig finansieringspost til gennemførelsen af den her omhandlede strategis foranstaltninger og målsætninger; opfordrer Kommissionen til også at overveje muligheden for at anvende projektobligationer og offentlig-private partnerskaber som velegnede finansieringsinstrumenter;

32.  opfordrer Kommissionen til at foreslå, at der inden for rammerne af det allerede nedsatte regionale rådgivende råd for Middelhavet oprettes særlige rådgivende instanser for Adriaterhavet og Det Joniske Hav på grundlag af de positive erfaringer, der er gjort med de "havdistrikter", der er indført i italienske farvande(18) (såsom Adriaterhavets nordlige fiskeridistrikt, der blev oprettet i 2012 med henblik på delt og samordnet forvaltning af fiskerisektoren i det nordlige Adriaterhav i politisk, økonomisk, social og miljømæssig henseende);

33.  opfordrer Kommissionen til i det fremtidige lovgivningsmæssige forslag om maritim fysisk planlægning at medtage bestemmelser, der pålægger maritime medlemsstater at opstille oversigter over gældende bestemmelser på deres respektive nationale territorier vedrørende miljø og beskyttelse af turismen og – for områder, der ikke er omfattet af restriktioner – at vedtage hav- og kystområdeudviklingsplaner, der fastslår, hvorvidt anvendelsen og udnyttelsen af disse områder kan tillades og er forenelige med gældende bestemmelser, med henblik på at fremme adgangen til de områder, der er egnede til etablering af akvakulturvirksomheder;

34.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konkret arbejdsplan for Adriaterhavet og Det Joniske Hav, som fastsætter de fremtidige målsætninger for denne region, således som det i øjeblikket sker for Middelhavets vedkommende (IMP-PED-projektet); understreger, at denne arbejdsplan bør betragtes som et støtteberettiget projekt under EHFF;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastsætte en række sanktioner for at sikre, at medlemsstater, der ikke opfylder deres forpligtelser vedrørende indsamling og indberetning af data, eller som ikke er i stand til at tackle problemer med ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) i deres farvande eller IUU-fiskeri foretaget af deres egne fiskerflåder, kan pålægges sanktioner;

o
o   o

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 409 af 30.12.2006, s.11; EUT L 36 af 8.2.2007, s. 6; EUT L 196 af 28.7.2011, s. 42. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0040. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0461. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0269. (5) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 193. (6) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 70. (7) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 132. (8) Rådets direktiv 92/43/EØF (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). (9) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0128. (10) Udtalelse COTER-V-016, ordfører: Spacca (ALDE, IT), oktober 2011. (11) I henhold til den af Den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO) fastlagte definition er den sydlige grænse for Det Joniske Hav den linje, der kan trækkes fra Capo Passero (Sicilien) til Cap Tenaron (Grækenland). (12) COM(2009)0248, COM(2012)0128, COM(2010)0715 og COM(2011)0782. (13) ADRIAMED er et regionalt projekt under FAO. Projektet finansieres af det italienske ministerium for landbrug, fødevarer og skovbrug og Kommissionen og har til formål at fremme det videnskabelige samarbejde mellem Adriaterhavslandene (Albanien, Kroatien, Italien, Montenegro og Slovenien) i tråd med adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri (FN-FAO). (14) Strukturfonde (EFRU, Samhørighedsfonden, ESF, EFF/EHFF), det syvende rammeprogram og LIFE+. (15) F.eks. det socioøkonomiske observationsorgan for fiskeri og akvakultur i det nordlige Adriaterhav. (16) Beslutning GFCM/36/2012/1 "Guidelines on Allocated Zones for Aquaculture (AZA)", vedtaget på GFCM's 36. samling (maj 2012). (17) Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab. (18) Formålet med "havdistrikterne" er at forbedre samarbejdet mellem stat og regioner med henblik på udvikling og støtte af fiskeri- og akvakultursektoren og at fremme partnerskabet med fiskere og fiskerivirksomheder.