Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. september 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-toldkodeksen (omarbejdning) (COM(2012)0064 – C7-0045/2012 – 2012/0027(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)
Europa-Parlamentet,
— der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0064),
— der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, 114 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0045/2012),
— der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
— der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 23. maj 2012(1),
— der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),
— der henviser til skrivelse af 12. juli 2012 fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,
— der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. maj 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,
— der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7–0006/2013),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. september 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om EU-toldkodeksen