Europa-Parlamentet,

—  der henviser til den aftale, der den 11. januar 2013 blev indgået i Libreville (Gabon) om løsning af den politisk-militære krise i Den Centralafrikanske Republik, som blev undertegnet under ledelse af stats- og regeringscheferne i Det Økonomiske Fællesskab af Centralafrikanske Stater (ECCAS), og som fastsætter betingelserne for en afslutning af krisen i Den Centralafrikanske Republik,

—  der henviser til rapporten af 14. august 2013 fra FN’s generalsekretær om situationen i Den Centralafrikanske Republik og rapporterne fra chefen for FN's integrerede kontor for fredsskabelse i Den Centralafrikanske Republik (Binuca), vicegeneralsekretæren for humanitære anliggender og vicegeneralsekretæren for menneskerettigheder,

—  der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2088 (2013) af 24. januar 2013 og til Sikkerhedsrådets erklæringer om Den Centralafrikanske Republik og anmoder Sikkerhedsrådet om at støtte den nye afrikanskledede operation,

—  der henviser til afgørelsen af 19. juli 2013 fra Den Afrikanske Unions Råd for Fred og Sikkerhed om tilladelse til iværksættelse af en afrikanskledet fredsstøttende operation fra den 1. august 2013,

—  der henviser til de ekstraordinære topmøder mellem ECCAS’ stats- og regeringschefer, der blev afholdt i N’Djamena (Tchad) den 21. december 2012, 3. april 2013 og 18. april 2013, og til deres beslutninger om at oprette et nationalt overgangsråd med lovgivnings- og forfatningsmæssige beføjelser og vedtage en køreplan for overgangsprocessen i Den Centralafrikanske Republik,

—  der henviser til mødet i den internationale kontaktgruppe den 3. maj 2013 i Brazzaville (Congo), som godkendte køreplanen for overgangen og oprettede en særlig fond til støtte for Den Centralafrikanske Republik,

—  der henviser til erklæringerne af 21. december 2012, 1. og 11. januar 2013, 25. marts 2013, 21. april 2013 og and 27. august 2013 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Den Centralafrikanske republik,

—  der henviser til erklæringen af 21. december 2012 fra kommissæren med ansvar for humanitær bistand og civilbeskyttelse om det seneste konfliktudbrud i Den Centralafrikanske Republik,

—  der henviser til den beslutning, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vedtog den 19. juni 2013 Den Centralafrikanske Republik,

—  der henviser til FN’s Sikkerhedsråds pressemeddelelser af 27. december 2012 og af 4. og 11. januar 2013 om Den Centralafrikanske Republik,

—  der henviser til FN-generalsekretær Ban Ki-moons erklæringer af 26. december 2012, hvori han fordømte oprørernes angreb og opfordrede alle parter til at rette sig efter de beslutninger, som ECCAS havde truffet i N’Djamena den 21. december 2012, og af 5. august 2013, hvori han opfordrede til at gøre en ende på straffriheden for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Den Centralafrikanske Republik, herunder ved hjælp af sanktioner,

—  der henviser til erklæringen af 16. april 2013 fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navanethem Pillay, hvori hun opfordrede til at sætte en stopper for volden og genoprette retsstatstilstande i landet,

—  der henviser til erklæringerne af 12., 19. og 31. december 2012 fra formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union, Nkosazana Dlamini-Zuma, om situationen i Den Centralafrikanske Republik,

—  der henviser til den reviderede Cotonou-aftale,

—  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2013 om situationen i Den Centralafrikanske Republik(1),

—  der henviser til artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4, i forretningsordenen,

A.  der henviser til de mange overgreb, voldtægter, forbrydelser, voldshandlinger, plyndringer og andre overtrædelser af menneskerettighederne, som elementer af Séléka-koalitionen har forøvet siden dens militære sejr og magtovertagelse den 24. marts 2013, både i hovedstaden og provinsen, uden for enhver kontrol;

B.  der henviser til, at en afvæbningsaktion den 20. august 2013 under ledelse af Séléka-styrker fra Boy-Rabé, et område, der er domineret af tilhængere af den tidligere præsident, François Bozizé, førte til, at 11 personer blev dræbt, og i snesevis af personer blev såret, samtidig med at der fandt plyndringer sted;

C.  der henviser til, at mere end 5 000 af Banguis indbyggere den 28. august 2013 flygtede til Den Centralafrikanske Republiks største internationale lufthavn for at undslippe tidligere oprørere på plyndringstogt og besatte forpladsen i ca. 18 timer;

D.  der henviser til risikoen for, at de tidligere centralafrikanske væbnede styrker, som er tilhængere af den afgåede præsident, François Bozizé, vil genoptage fjendtlighederne, og til instrumentaliseringen af de religiøse spændinger og de dermed forbundne risici;

E.  der henviser til, at den offentlige anklager i Bangui den 4. september 2013 krævede en 10-årig fængselsstraf for de 24 tidligere Séléka-oprørere, der blev stillet for en domstol i den første retssag vedrørende overgreb, der var begået i Den Centralafrikanske Republik;

F.  der henviser til, at respekten for menneskerettighederne er en grundlæggende værdi i Den Europæiske Union og udgør et afgørende element i Cotonouaftalen;

G.  der henviser til, at den manglende retsforfølgelse af de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser fremmer atmosfæren af straffrihed og tilskynder til, at der begås nye forbrydelser;

H.  der henviser til, at chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol den 7. august 2013 for anden gang advarede om, at de forbrydelser, der var begået i Den Centralafrikanske Republik, muligvis henhørte under Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion, og at domstolen om nødvendigt ville indlede retsforfølgelse;

I.  der henviser til, at denne vold igen forårsager fordrivelse af mennesker, og at Kontoret for Koordination af Humanitære Anliggender skønner, at en tredjedel af befolkningen har forladt deres hjem og lider af underernæring, at 1,6 millioner mennesker har desperat brug for hjælp, og at 200 000 af dem har brug for sundhedspleje, at 484 000 mennesker oplever alvorlig fødevareknaphed, at 206 000 personer er blevet fordrevet, og at 60 000 af dem har søgt tilflugt i nabolandene; der desuden henviser til, at 650 000 børn ikke længere går i skole, fordi skolerne er besat af væbnede grupper, og at 3 5000 børn er blevet rekrutteret af væbnede styrker og grupper;

J.  der henviser til, at myndighederne i Cameroun den 21. august 2013 midlertidigt lukkede grænsen til Den Centralafrikanske Republik under henvisning til, at Séléka-oprørere havde angrebet grænsebyen Toktoyo og dræbt en camerounsk grænsebetjent; der henviser til, at lastbilchauffører, selv om grænsen igen er åben, stadig tøver med at køre ind i Den Centralafrikanske Republik på grund af de dårlige sikkerhedsforhold;

K.  der henviser til, at Den Centralafrikanske Republik står over for sociale og økonomiske udfordringer, da såvel den offentlige som den private sektor er blevet udplyndret og ødelagt, hvilket i høj grad har undergravet landets administration og erhvervsliv og skabt betydelig social uro; der henviser til, at også hospitalerne har været udsat for massive plyndringer, hvilket har ført til katastrofale sundhedstilstande i landet;

L.  der henviser til, at Librevilleaftalen fortsat udgør grundlaget for overgangsordningen; der henviser til, at der efter overgangsperioden på 18 måneder skal afholdes frie, demokratiske, gennemsigtige og regelmæssige valg, men at statsoverhovedet, premierministeren, medlemmerne af overgangsregeringen og medlemmerne af overgangsrådets præsidium ikke vil kunne stille op;

M.  der henviser til, at ECCAS på topmødet den 3. april 2013 oprettede det nationale overgangsråd, og at det den 18. april 2013 vedtog en køreplan for dets sammensætning og funktionsmåde;

N.  der henviser til, at der i maj 2013 blev oprettet en international kontaktgruppe om Den Centralafrikanske Republik, som skulle samordne den regionale, kontinentale og internationale indsats med henblik på at finde en varig løsning på landets tilbagevendende problemer;

O.  der henviser til, at Den Europæiske Union har indledt en regulær politisk dialog med Den Centralafrikanske Republik i overensstemmelse med Cotonouaftalen, og at EU som landets hovedbidragyder den 8. juli 2013 besluttede at forhøje sin humanitære bistand med 8 mio. EUR til 20 mio. EUR; der henviser til, at EU-bistanden ikke slår til, og at det er nødvendigt, at andre internationale partnere også indgår forpligtelser;

P.  der henviser til, at Den Centralafrikanske Republik har været udsat for årtier med ustabilitet og politisk uro, siden landet blev uafhængigt i 1960; der henviser til, at Den Centralafrikanske Republik trods sin rigdom på naturressourcer (tømmer, guld, diamanter, uran osv.) blot rangerer som nr. 179 ud af 187 lande på FN’s indeks for menneskelig udvikling, og at det med en befolkning, som for ca. 70 % vedkommende lever under fattigdomsgrænsen, stadig er et af de fattigste lande i verden;

1.  fordømmer Séléka-koalitionens forfatningsstridige magtovertagelse den 24. marts 2013 ved hjælp af væbnede styrker;

2.  er dybt bekymret over situationen i Den Centralafrikanske Republik, der er karakteriseret ved en fuldstændig mangel på lov og orden og fraværet af en retsstat; fordømmer de seneste voldshandlinger, som yderligere har eroderet selv de mest basale ydelser i landet og har forværret den allerede foruroligende humanitære situation, der berører hele befolkningen;

3.  opfordrer Den Centralafrikanske Republiks myndigheder til at træffe konkrete foranstaltninger for at beskytte civilbefolkningen, sætte en stopper for væbnede gruppers rekruttering og udnyttelse af børn og genoprette sikkerheden og den offentlige orden samt de basale el- og vandforsyninger;

4.  fordømmer på det kraftigste de alvorlige overtrædelser af den humanitære ret og de omfattende menneskerettighedskrænkelser, der er blevet begået af navnlig Sélékas medlemmer, herunder udenretslige drab, summariske henrettelser, bortførelser, vilkårlige fængslinger og tilbageholdelser, tortur, seksuel og kønsrelateret vold samt rekruttering af børnesoldater;

5.  opfordrer Den Centralafrikanske Republiks myndigheder og alle berørte parter til at tackle de strukturelle årsager til landets tilbagevendende kriser og til at samarbejde om at gennemføre Librevilleaftalen, som fastsætter betingelserne for en overgang i landet og for en tilbagevenden til en forfatningsmæssig orden med henblik på at opnå varig fred og demokratiske løsninger;

6.  opfordrer de internationale partnere til fuldt ud at støtte deres fælles bestræbelser inden for sikkerhed, humanitær bistand og indførelse af en retsstat; opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til ufortøvet at behandle Den Afrikanske Unions anmodning om støtte til finansiering af de 3 600 civile og militære medlemmer af den fredsbevarende mission i Den Centralafrikanske Republik;

7.  støtter den nuværende overgang fra missionen for konsolidering af freden i Den Centralafrikanske Republik (Micopax) til den afrikanskledede internationale støttemission i Den Centralafrikanske Republik (AFISM-CAR), hvis mandat bør udøves under FN’s auspicier;

8.  hilser med tilfredshed ECCAS’ statsoverhoveders beslutning om at udbygge den multinationale styrke i Centralafrika (FOMAC) betydeligt og vedtage et passende mandat for missionen for at bidrage til at sikre Den Centralafrikanske Republik; er samtidig bekymret over, at de 1 300 ECCAS-soldater, der er blevet udsendt til Den Centralafrikanske Republik, ikke har formået at forhindre overgangen til lovløse tilstande i landet; påpeger, at en forværring af situationen i Den Centralafrikanske Republik kunne føre til ustabilitet i hele regionen;

9.  opfordrer til, at gerningsmændene til krænkelser af menneskerettigheder, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, seksuel vold mod kvinder og rekruttering af børnesoldater bliver anmeldt, identificeret, retsforfulgt og straffet i henhold til national strafferet og folkeretten; påpeger i denne forbindelse, at situationen i Den Centralafrikanske Republik allerede er blevet indbragt for Den Internationale Straffedomstol, og at der i henhold til domstolens statut ikke er nogen forældelsesfrist for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser;

10.  hilser med tilfredshed Den Centralafrikanske Republiks beslutning om at iværksætte et program for indsamling af uautoriserede våben til imødegåelse af vold og småkriminalitet i det kronisk ustabile land; opfordrer indtrængende regeringen til at gøre denne foranstaltning lovpligtig;

11.  noterer sig nedsættelsen af et fælles undersøgelsesudvalg, der skal undersøge de grusomheder, der er begået siden Sélékas overtagelse af magten, og appellerer til alle deltagerne i dette organ om at samarbejde om at fremme en national forsoning;

12.  finder det endvidere nødvendigt at håndtere følgerne af konflikterne, navnlig gennem en reform af de væbnede styrker og sikkerhedsstyrkerne, demilitarisering, demobilisering og reintegration af tidligere kombattanter, hjemsendelse af flygtninge, sikring af internt fordrevnes tilbagevenden til deres hjem samt gennemførelse af levedygtige udviklingsprogrammer;

13.  fastslår, at en samlet politisk løsning, der indebærer en retfærdig fordeling af indtægter gennem statsbudgettet, er afgørende for at finde løsninger på krisen og bane vejen for en bæredygtig udvikling i regionen; opfordrer FN’s generalsekretær til at udpege et ekspertpanel, der skal undersøge udnyttelsen af Den Centralafrikanske Republiks landbrugs- og mineralressourcer for at udarbejde lovgivningsrammer, der skal gøre det muligt for befolkningen at få gavn af landets ressourcer;

14.  glæder sig over forøgelsen af EU-støtten til bekæmpelse af den humanitære krise i Den Centralafrikanske Republik og opfordrer EU og medlemsstaterne til som de største bidragydere til landet at forbedre koordineringen med de øvrige bidragydere og internationale institutioner for på passende vis at opfylde de mest påtrængende humanitære behov og lindre den centralafrikanske befolknings lidelser; kræver afholdelse af et internationalt møde om Den Centralafrikanske Republik i tilknytning til​​ FN 's Generalforsamling i New York i september 2013;

15.  opfordrer til optrapning af de internationale aktioner, med Den Centralafrikanske Republiks samtykke, med sigte på at arrestere medlemmerne af gruppen ”The Lord's Resistance Army” for at sætte en stopper for de ødelæggelser, som denne kriminelle gruppe har forårsaget;

16.  anmoder de centralafrikanske myndigheder om at overholde forpligtelserne i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, som deres land er gået ind på;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's Sikkerhedsråd og FN's generalsekretær, Den Afrikanske Unions institutioner, ECCAS, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og EU's medlemsstater.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0033.