Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens grønbog af 29. august 2012 om "Viden om havene 2020 – fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser" (COM(2012)0473),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. september 2010 om "Viden om havene 2020 – havdata og havobservation med henblik på intelligent og bæredygtig vækst" (COM(2010)0461),

—  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik,

—  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EU-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik,

—  der henviser til Kommissionens forslag af 12. marts 2013 til direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning (COM(2013)0133),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2012 om "Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi" (COM(2012)0494),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juli 2012 med titlen "Bedre adgang til videnskabelig information: Større udbytte af de offentlige investeringer i forskning" (COM(2012)0401),

—  der henviser til Kommissionens henstilling 2012/417/EU af 17. juli 2012 angående adgang til og bevaring af videnskabelig information,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2002/413/EF af 30. maj 2002 om gennemførelsen af integreret kystzoneplanlægning i Europa,

—  der henviser til Kommissionens rapport af 11. september 2012 om status over EU's integrerede havpolitik (COM(2012)0491),

—  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 29. august 2012, vedrørende midtvejsevaluering af det europæiske havobservations- og datanetværk (SWD(2012)0250),

—  der henviser til Kommissionens dokument af 8. marts 2012 om en køreplan for et europæisk havobservations- og datanetværk (EMODnet) (Ares(2012)275043),

—  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 8. september 2010 vedrørende evaluering af følgerne af det europæiske havobservations- og datanetværk (SEC(2010)0998),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

—  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 22. januar 2010 vedrørende resultaterne af den offentlige høring om infrastruktur for havdata (SEC(2010)0073),

—  der henviser til konklusionerne om den integrerede havpolitik fra den 2973. samling i Rådet (Almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16. november 2009,

—  der henviser til Kommissionens rapport af 15. oktober 2009 om en statusrapport om EU's integrerede havpolitik (COM(2009)0540),

—  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 7. april 2009 om opbygning af en europæisk infrastruktur for viden om havene: køreplan for et europæisk havobservations- og havdatanetværk (SEC(2009)0499),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. september 2008 om en europæisk strategi for havforskning og maritim forskning: en sammenhængende ramme for det europæiske forskningsrum til fremme af bæredygtig udnyttelse af havene (COM(2008)0534) og til sin beslutning af 19. februar 2009 om anvendt forskning inden for den fælles fiskeripolitik(1),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007 om en integreret EU-havpolitik (COM(2007)0575),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A7-0295/2013),

A.  der henviser til, at viden om havene er afgørende for at fremme udviklingen og udvidelsen af den "blå økonomi", som repræsenterer den maritime dimension af Europa 2020-strategien, ved at inddrage viden og teknologisk innovation, bæredygtig udnyttelse af ressourcer, konkurrenceevne og skabelsen af arbejdspladser for at sikre intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

B.  der henviser til, at viden om havene er afgørende for at øge og forbedre informationen om økosystemer såvel som om følgerne af menneskeskabte påvirkninger af havene for at opnå en passende miljøbeskyttelse, en fornuftig udnyttelse af ressourcerne, der er bæredygtig på lang sigt, og en afbalanceret og bæredygtig vækst i forbindelse med brug og menneskelige aktiviteter på havene;

C.  der henviser til, at de eksisterende data om havene i øjeblikket ligger hos mange aktører og er spredte og fragmenterede; der henviser til, at det er af afgørende betydning at sikre tilgængelighed og let adgang til den meget store beholdning af data om havmiljøet i Europa for at kunne optimere ressourcer og fremme udvikling, innovation og skabelse af arbejdspladser inden for den marine og maritime sektor;

D.  der henviser til, at fiskeri er en af menneskets hovedaktiviteter, der udøves på havene, at det bidrager til fødevareforsyningssikkerheden og er af enorm betydning, især for visse kystsamfund, og dermed udgør et væsentligt element i den integrerede havpolitik; der minder om, at fiskeriaktiviteter ofte har betydelige negative indvirkninger på marine økosystemer på grund af de mange forskellige fiskebestande og de store mængder fisk, som udnyttes; der henviser til, at fiskeriet også er den sektor, der er mest berørt af den omfattende forskelligartede brug og de mange aktiviteter på havene, såsom maritim transport og maritim turisme, byudvikling og kystzoneudvikling, forurening af havene, udvindingsindustrien og den vedvarende energi, hvis følgevirkninger kan hobe sig op oven i følgevirkningerne af fiskeriaktiviteter;

E.  der henviser til, at de europæiske have har en stor mangfoldighed, og at der er forskellige fiskerflåder og udføres forskellige typer fiskeri i de forskellige medlemslande; der endvidere henviser til, at anerkendelsen og udnyttelsen af denne mangfoldighed og af de mangeartede karakteristika i høj grad afhænger af den tilgængelige information om fiskeriaktiviteterne;

F.  der henviser til, at der har været en øget tendens ikke kun henimod informationsteknologi i tilknytning til fiskerisektoren, hvilket har gjort information mere tilgængelig og gennemsigtig, men også inden for computerstyring af systemer til indsamling og overførsel af data, både i de nationale og regionale administrationer og inden for producentorganisationerne; der derfor mener, at der ikke hersker nogen tvivl om, at en øget tilgængelighed til information om fiskeriaktiviteter kan udløse en dynamik til fremme af et mere bæredygtigt fiskeri, ikke kun hvad angår miljøet, men også på økonomisk og socialt plan;

G.  der henviser til behovet for at identificere og afgrænse biogeografisk følsomme områder samt at etablere områder til genopretning af fiskebestande og beskyttede havområder med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse og bevarelse af sårbare marine økosystemer (VME) i forbindelse med fiskerimetoder med stor miljøpåvirkning; der minder om, at jo mere omfattende og jo bedre den tilgængelige information om havene og fiskeriaktiviteten er, jo bedre vil forståelsen, accepten og anvendelsen af bedre foranstaltninger til beskyttelse af økosystemerne og forvaltning af fiskeriet og maritim planlægning være;

H.  der henviser til, at initiativet "Viden om havene 2020" har åbnet op for debatter om ideer på dette område og har givet anledning til offentlige høringer med henblik på at sondere efter meninger vedrørende iboende muligheder og udfordringer ved at gøre oplysninger om havobservationer i Europa tilgængelige; der glæder sig over Kommissionens initiativ til at præsentere grønbogen "Viden om havene 2020 – fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser";

I.  der henviser til, at det er nødvendigt inden for de gældende regler at frigøre det potentiale, der ligger i de enorme arkiver med havdata, som er indsamlet og opbevares af utallige offentlige og private organer på europæisk plan, og gøre det tilgængeligt og stille det til rådelighed for mulige brugere, og understreger nødvendigheden af et paradigmeskift i forhold til indsamling og anvendelse af data for at opnå en ændring af det nuværende system, hvor der findes mangeartede dataindsamlinger med enkeltstående eller specifikke formål, til en model, hvorunder indsamling og tilgængeliggørelse af data kan tjene mangeartede formål;

J.  der henviser til, at en bedre tilgængeliggørelse og en lettere adgang til data vil styrke anvendelsen af sådanne data i interdisciplinære undersøgelser og tilskynde til etablering af tværsektorielle partnerskaber, navnlig mellem den offentlige og den private sektor, hvorved der skabes en datamasse med en kapacitet og anvendelighed, som er meget større end summen af dens enkeltdele;

K.  der henviser til, at dette initiativ er baseret på en interdisciplinær, integrerende og sammenknyttende strategi, som omfatter alle aktiviteter i forbindelse med observation af de europæiske have; der understreger nytten og fordelene ved via en fælles digital indgangsportal at skabe adgang til mange forskellige typer data om havene;

L.  der henviser til, at fiskerisektorens store betydning og mangfoldighed i kraft af den langvarige og historiske aktivitet på havene fuldt ud retfærdiggør, at informationer om drift og forvaltning af fiskeriet inkluderes som data, der kan anvendes til kortlægning, og gøres tilgængelige inden for initiativet "Viden om havene 2020";

M.  der henviser til, at EU ud fra målet om at yde støtte til forvaltningen af den fælles fiskeripolitik siden 2001 har finansieret indsamling af data fra fiskerisektoren og udbredelse af disse via de nationale myndigheder i medlemsstaterne; minder om, at fiskeriet i EU i stigende grad forvaltes via flerårige forvaltningsplaner og ud fra et forsigtighedshensyn og en økosystembaseret tilgang med henblik på at reducere følgerne af fiskeriet for marine økosystemer, og at denne forvaltningsstrategi indebærer tværfaglig forskning, der igen kræver indsamling af en enorm mængde videnskabelige data om fiskebestandene;

N.  der henviser til, at den nuværende reform af den fælles fiskeripolitik øger medlemsstaternes forpligtigelser i forhold til indsamling af miljømæssige, biologiske, tekniske og socioøkonomiske data om fiskeriet inden for rammerne for dataindsamling inden for fiskerisektoren (DCF), hvilket kræver tilførsel af flere midler i perioden 2014-2020 fra den nye Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);

Informationskilder og datatyper

1.  understreger, at der findes et stort antal offentlige og private organer, som ligger inde med data om fiskeriaktiviteten i EU, som bør indlemmes i den offentligt tilgængelige digitale multiresolutionskortlægning af havbunden;

2.  understreger, at medlemsstaterne for at opfylde deres forpligtelser over for EU inden for rammerne af DCF skal indsamle og videresende data, der er en fremragende kilde til information om fiskeriaktiviteterne, og at denne enorme beholdning af information skal samles af Det Fælles Forskningscenter (JRC) og vurderes af eksperter fra arbejdsgrupper fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri; tilføjer, at data indsamlet af medlemsstaterne inden for rammerne af DCF anvendes af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) som grundlag for videnskabelige oplysninger om ressourcer og rådgivning vedrørende fiskeriforvaltning;

3.  understreger, at de enorme mængder af data om fiskeriaktiviteten, som er indsamlet af fiskerflåder med overvågningssystemer (FOS), vil være meget anvendelig til kortlægning af fiskeriaktiviteten; henviser til vigtigheden af FOS-data i tilfælde af blandet fiskeri, og understreger relevansen i at integrere og kortlægge yderligere oplysninger, navnlig data, som optegnes i fiskerilogbøger, både elektroniske og i papirform, registre fra fiskeriobservatører om bord, og data indsamlet i forbindelse med ressourceovervågningskampagner;

4.  minder om, at nogle producentorganisationer, især inden for industrifiskeri, er i besiddelse af data om fiskeriaktiviteter, som bør supplere den nuværende tilgængelige information; tilføjer, at man i forbindelse med ikke-industrielt fiskeri, som der kun findes begrænsede oplysninger om, bør fremme, at samme flåde indsamler data, ved at fartøjerne anvendes som platforme til indsamling af data og overvågning af fiskeriet, eventuelt via installation af enkelt opfølgningsapparatur med GPS/GPRS-systemer i realtid på fartøjerne; minder samtidig om, at der findes en meget stor mængde fiskeridata inden for forskningsprojekter;

5.  understreger nytten af at stille kortlægningen af den fysiske fordeling af fiskerflåden, fiskeriindsatsen samt sammensætning og størrelse af fangster til rådighed, eftersom dette ville gøre det muligt for potentielle brugere at få adgang til oplysninger om områder med stor fiskeriintensitet og om, hvilke arter der fanges, og fangsternes størrelse i bestemte områder; bemærker især, at der i forbindelse med denne form for kortlægning ligeledes bør inkluderes en række vigtige data om fiskeriflåden (f.eks. nationalitet, havn, alder, længde og tonnage, størrelse, besætning), fiskeriindsatsen (f.eks. antal ture eller fiskedage, fangstredskabernes antal og karakteristika) og fangster (f.eks. målarter, ikke-målarter, udsmid, vægt, værdi), og fremhæver, at tilgængeligheden af FOS-data gør det muligt at identificere den fysiske distribution af fartøjerne, og at sammenstillingen af denne information med data fra fiskerilogbøger muliggør en vurdering af fangsternes fysiske fordeling;

6.  mener, at separat kortlægning af data efter fiskeriaktivitetens art, f.eks. småfiskeri, traditionelt fiskeri eller industrifiskeri, ville give et mere realistisk billede af fiskeriets mangfoldighed; understreger endvidere, at socioøkonomiske indikatorer vedrørende fiskeri (f.eks. besætningsmedlemmers alder og uddannelse), hvis de blev gjort tilgængelige, kunne bidrage til en mere detaljeret beskrivelse af sektoren;

Fremme af dataindsamling og datatilgængelighed

7.  erkender, at mange parter har en legitim interesse i at få adgang til oplysninger om fiskeriaktiviteten og om bestandenes bevaringsstatus og udnyttelsen af dem; går derfor ind for oprettelse af mekanismer til at give let adgang til relevante data om fiskeriet på betingelser, som skal fastsættes, og med differentierede adgangsniveauer samt en passende beskyttelse i forhold til oplysningernes og kommercielle interessers fortrolighed;

8.  minder om, at indsamlingen af data og forvaltningen af fiskeressourcerne er finansieret af EU og af medlemsstaterne, og at disse data derfor bør kunne konsulteres af potentielle brugere og den brede offentlighed; fastholder, at andre fiskeridata, som er indsamlet med offentlig finansiering eller medfinansiering (EU eller medlemsstater), også bør være offentligt tilgængelige, hvorimod fiskeridata, som er indsamlet med privat finansiering og ikke indeholder kommercielt følsomme oplysninger, kun bør være tilgængelige under forudsætning af en tilladelse fra de organisationer, der har oplysningerne;

9.  understreger, at i forbindelse med overholdelse af forordningen om en EU-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, omfatter den del, der vedrører data og information om fiskeriet, artikler, som specifikt er rettet mod beskyttelse af personlige oplysninger samt fortrolighed omkring faglig og kommerciel tavshedspligt, og understreger i øvrigt, at den pågældende forordning udtrykkeligt nævner, at data om fiskeri, hvis indsamling, udveksling og udbredelse kan være til skade for beskyttelsen af individers privatliv og integritet, individuelle eller kollektive kommercielle interesser, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder, er underlagt de gældende regler for fortrolighed samt faglig og kommerciel tavshedspligt;

10.  bekræfter, at situationen vedrørende data om fiskeri, som stammer fra forskningsprojekter, er lignende, idet det forventes, at oplysninger, der er indsamlet inden for videnskabelige projekter gennemført med offentlig finansiering eller medfinansiering (EU eller medlemsstater), er tilgængelige og disponible for potentielle brugere og den brede offentlighed, så længe de opfylder de betingelser, som skal fastsættes særligt for data indhentet via projekter; understreger, at visse typer af fiskeridata stammer specifikt fra oprettelsen og brugen af modeller, prototyper eller forsøgsapparatur, og at tilgængeligheden i disse tilfælde derfor er særlig følsom;

11.  understreger eksistensen af meddelelser og henstillinger fra Kommissionen vedrørende adgang, udbredelse og bevarelse af videnskabelig information, hvori det fastslås, at tilgængeliggørelse af data fra forskning skal overholde de europæiske og nationale regler for databeskyttelse, og fremhæver tilmed, at disse dokumenter nævner nødvendigheden af at sikre begrænsningerne for tilgængeliggørelse og de nødvendige restriktioner vedrørende reglerne for beskyttelse af personoplysninger, privatlivets fred, faglig tavshedspligt, legitime kommercielle interesser og intellektuelle ejendomsrettigheder;

12.  opfordrer til, at, uafhængigt af om data er indhentet af offentlige eller private organisationer eller er opnået med offentlig eller privat finansiering, bør den organisation, der er ansvarlig for indsamling, behandling og akkreditering af information, altid nævnes; fastsætter desuden, at det i de tilfælde, hvor en akkreditering af data kan have indvirkning på konkurrenceevnen, evnen som udbyder og indtægterne for de organisationer, som ligger inde med oplysninger, kun er dataprodukter, og ikke rå data eller behandlede data, der bør gøres offentligt tilgængelige; er af den opfattelse, at eksistensen af en obligatorisk reference til dataenes kilde i disse tilfælde vil gøre det muligt for interesserede at kontakte indehaverne af de oprindelige data og anmode om at få adgang til mere detaljerede data eller til de rå data;

13.  understreger, at der i forbindelse med gennemførelse af kortlægning og tilgængeliggørelse af data om fiskerflådens bevægelser og operationer, navnlig information indhentet via FOS-registre, fiskerilogbøger og registre fra observatører om bord, skal træffes foranstaltninger til beskyttelse af dataenes fortrolighed og til beskyttelse af kommercielle interesser ved hjælp af de juridiske bestemmelser, der finder anvendelse i denne sammenhæng; påpeger, at dette kan opnås ved at udelade individuel information, f.eks. fartøjers navne og registreringsmærke, videreformidle aggregerede data, der om muligt er grupperet efter område, flådesegment eller fangstmetode, og ved at indføre et interval mellem tidspunktet for dataindsamlingen og tidspunktet for tilrådighedsstillelsen af kortlægningen af fiskeriaktiviteten; minder om, at en for omfangsrig tilføjelse af data og for store rum- og tidsmæssige skalaer udvander detaljerne og informationens præcision;

14.  fastholder, at Kommissionen i tilfælde, hvor fiskeridata er indhentet af offentlige organisationer i medlemsstaterne, bør udarbejde et omfattende sæt standardretningslinjer for tilgængeliggørelse, fastsættelse af tidsintervallet mellem indsamling, behandling og akkreditering af oplysninger, og bør tilskynde til tilrådighedsstillelse af data med henblik på konsultation fra potentielle aktørers side; mener, at der bør fastsættes et minimum af parametre for obligatorisk akkreditering samt en ækvivalent akkreditering og udveksling af data, således at alle medlemsstater kommer til at disponere over samme type information om fiskeri;

15.  anbefaler, at der i tilfælde, hvor data om fiskeriaktivitet er indsamlet i forbindelse med forskningsprojekter, som er finansieret fra EU eller fra medlemsstater eller som kræver medfinansiering, inkluderes en klausul om forpligtigelse til akkreditering af dataene efter projektets afslutning og i overensstemmelse med en på forhånd aftalt tidsplan;

16.  anser det for nødvendigt, at der i tilfælde af, at fiskeridataene stammer fra forskningsprojekter, fastsættes en rimelig tidsperiode, inden for hvilken de ansvarlige forskere publicerer deres respektive undersøgelser; bekræfter, som det anbefales i initiativet Horisont 2020, at dette vilkår kan afhjælpes med indførelse af et moratorium for tilladelse af publikationer; bekræfter desuden, at akkrediteringen af data bør ske så hurtigt som muligt, hvorfor et moratorium ikke bør være længere end tre år for at undgå, at dataene forældes, og for at maksimere udbyttet af deres tilgængeliggørelse;

Sikring af effektiv kompilering og pooling af data

17.  påpeger, at tilgængeliggørelse af solide og troværdige data kræver en standardisering, verificering og kvalitetskontrol af data både fra medlemsstaterne og fra forskningsprojekterne om fiskeriaktivitet;

18.  vurderer, at det er vigtigt at fastsætte protokoller/modeller, som er fælles, harmoniserede og testede i forhold til strategierne for udtagelse, metoder til indsamling og behandling af data og formatet for tilgængeliggørelsen af oplysninger, og at disse er væsentlige for at sikre sammenlignelighed og interoperabilitet af fiskeridataene; henviser til, at modellen, der er fastsat af fiskerisektoren, kan benyttes til dette formål;

19.  bekræfter, at den form, som fiskeridataene gøres tilgængelige i, kan variere i forhold til deres kompleksitet, hvorfor det er nødvendigt at fastsætte, hvilke data der kan stilles til rådighed som rå data, behandlede data eller dataprodukter; understreger, at man kan få adgang til basisparametrene/de mest simple parametre i form af rå data, mens adgangen til de mere komplekse/specifikke parametre, som indebærer en undersøgelse og specialiseret fortolkning, bør være i form af behandlede data eller dataprodukter; påpeger, at det bør nævnes, hvilken type information om fiskeri der stilles til rådighed for potentielle brugere, og at der bør skelnes mellem rå data, behandlede data og dataprodukter, samt mellem parametre opstillet via målinger eller fra modeller;

20.  understreger, at tilgængeliggørelsen af meget detaljerede data og en for høj opløsning af kortlægningen i visse tilfælde kan medføre en koncentration i et uønsket omfang af fiskeriindsatsen efter en given bestand og i visse sårbare marine habitater; mener derfor, at udbredelsen af information bør ledsages af foranstaltninger til beskyttelse af og tilsyn med de nævnte bestande og habitater; foreslår desuden, at følsom information om den rumlige distribution af sjældne marine arter eller af truede arter ikke bør stilles til rådighed for at sikre deres beskyttelse.

21.  bekræfter, at en effektiv kompilering og tilgængeliggørelse af data kræver en passende koordinering fra Kommissionens side og en stærk sammenknytning og et stærkt samarbejde fra medlemsstaternes side; understreger, at Kommissionens koordinering er vigtig for fastsættelsen af prioriterede mål med henblik på at forbedre omkostningseffektiviteten for indsamling, behandling og tilgængeliggørelse af data og herudover udvikling af synergier mellem medlemsstaterne;

22.  understreger, at på grund af diversiteten i systemerne til indsamling af data, og selve størrelsen og typen af data indsamlet af de mange offentlige og private organisationer, som har oplysninger om fiskeri, er sammenknytningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne vigtig for at sikre en harmonisering af dataenes forskellighed, kvantitet, kvalitet og deres format; understreger desuden, at resultaterne af sammenknytningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne bør underlægges regelmæssige vurderinger udført af Kommissionen;

23.  anbefaler, at medlemsstaterne opretter en national organisation, som er ansvarlig for indsamling, kompilering, behandling, kvalitetskontrol, sammenknytning og overførsel af data til indlemmelse i en fælles platform med adgang til oplysninger om fiskeriaktiviteter; understreger, at det på medlemsstatsniveau bør overvejes at oprette et specifikt organ til varetagelse heraf, som skal fungere finansieret med fællesskabsmidler og med koordinering fra Kommissionen;

Udnyttelse af fordelene ved behandling og fortolkning af data

24.  påpeger, at en maksimering af fordelene ved dette initiativ kræver en forvaltningsmodel og funktionsmåde, som muliggør en passende indsamling, behandling, fortolkning og udbredelse af fiskeridataene side om side med medlemslandenes, det videnskabelige miljø og de lokale foreningers effektive deltagelse og engagement;

25.  påpeger, at det på forvaltnings- og driftsniveau er vigtigt at tildele det europæiske havobservations- og havdatanetværk (EMODnet) en permanent status; fremhæver, at integrationen og tilgængeliggørelsen af fiskeridata på denne platform bør drage nytte af erfaringer, som er gjort under udviklingen af EMODnet-konceptet, herunder oprettelse og drift af de forskellige tematiske grupper og dannelse af de respektive tematiske portaler om havmiljø (hydrografi, geologi, fysik, kemi, biologi, habitater og menneskelige aktiviteter);

26.  fastslår, at denne sektors vigtighed i EU bekræfter, at fiskeridataene kan udgøre en supplerende og specifik tematisk gruppe på platformen (EMODnet) eller integreres i den nyligt oprettede tematiske portal for humane aktiviteter, hvilket vil stille indhold til rådighed, som er mere generisk og omfattende;

27.  understreger vigtigheden af at sikre en sammenknytning mellem EMODnet-platformen og de marine ydelser via det europæiske jordovervågningsprogram (Global Monitoring for Environment and Security - GMES) med henblik på at maksimere den tilgængelige information og muliggøre en sammenkobling mellem data vedrørende fiskeriaktiviteten og data fra overvågning via satellit af de marine miljøparametre leveret via GMES;

28.  påpeger, at et ambitiøst initiativ som "Viden om havene 2020", der er kendetegnet ved at være enormt omfattende og have en multidisciplinær tilgang, og som på en ønskelig måde er styrket via integrationen af information om fiskeriet, forudsætter eksistensen af en konkret handlingsplan, som sætter mål på mellemlang og lang sigt som en fælles indsats mellem EU og medlemsstaterne;

29.  understreger, at implementering og succesrig afvikling af projekter af denne type kræver en solid finansiering og forudsætter, at dets kontinuitet og forudsigelighed er sikret på lang sigt; opfordrer til, at tilgængeliggørelsen af fiskeridata, der kan indgå i den digitale multiresolutionskortlægning af havbunden, bliver behørigt fremmet og støttet af EU; minder i den forbindelse om, at tilgængeliggørelsen af oplysninger om fiskeri kræver sammenknytning af de mekanismer til finansiering, som er stillet til rådighed til dette formål på fællesskabsniveau og på nationalt niveau, og understreger, at EHFF’s forslag omfatter støtte til de tekniske instrumenter til oprettelse og drift af EMODnet;

o
o   o

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Regionsudvalget, Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur, de regionale rådgivende råd og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.

(1) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 38.