Europa-Parlamentet,

—  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

—  der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne til dem,

—  der henviser til erklæringen af 12. oktober 2013 fra FN's Højkommissær for Flygtninge,

—  der henviser til rapporten ‘Lives lost in the Mediterranean Sea’ fra april 2012 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling,

—  der henviser til tidligere udtalelser af og den seneste rapport fra april 2013 fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder om forvaltningen af EU's ydre grænser og virkningerne heraf for migranters menneskerettigheder,

—  der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2013 om Unionens og dens medlemsstaters foranstaltninger til at tackle flygtningestrømmen som følge af konflikten i Syrien(1),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor(2),

—  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (COM(2013)0197),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2011 af 25. oktober 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. oktober 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2013 om et europæisk grænseovervågningssystem (EUROSUR)(4),

—  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 20. marts 2013 om ”Den europæiske naboskabspolitik: På vej mod et stærkere partnerskab" (JOIN(2013)0004),

—  der henviser til sin beslutning af 7. april 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension(5),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(6),

—  der henviser til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol)(7),

—  der henviser til mundtlig forespørgsel O-000021/2013 – B7-0119/2013 om en ”frivillig permanent EU-flytningsordning” af 25. februar 2013,

—  der henviser til rapporten fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om dets delegationsbesøg til Lampedusa i november 2011,

—  der henviser til besøget til Lampedusa af Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og kommissær for indre anliggender, Cecilia Malmström, den 9. oktober 2013 og den dermed forbundne debat i plenarforsamlingen, der blev afholdt samme dag, om EU's migrationspolitikker i Middelhavet, navnlig de tragiske begivenheder i Lampedusa,

—  der henviser til den sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge, henstillinger om foranstaltninger og initiativer(8), navnlig for så vidt angår bekæmpelsen af menneskehandel og narkosmuglere,

—  der henviser til artikel 77, 78, 79 og 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til artikel 18 og 19 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, og stk. 4,

A.  der henviser til, at de seneste tragedier ved Lampedusa forårsagede døden for mindst 360 migranter, mens mange flere savnes;

B.  der henviser til, at mindst 20 000 personer er døde til søs siden 1993 ifølge Den Internationale Organisation for Migration, som på ny minder om nødvendigheden af at gøre sit yderste for at redde personer, der befinder sig i livsfare, og om nødvendigheden af, at medlemsstaterne overholder deres internationale forpligtelser, hvad angår redningsaktioner til søs;

C.  der henviser til, at der stadig er manglende klarhed på EU-niveau vedrørende ansvarsfordelingen mellem de forskellige enheder, som er involveret i at yde assistance til nødstedte skibe, og vedrørende ansvaret for at koordinere eftersøgnings- og redningsoperationer;

D.  der henviser til, at menneskesmuglere og menneskehandlere udnytter illegale migranter, og at ofre tvinges, lokkes og forledes til at komme til Europa gennem kriminelle netværk, samt til, at disse netværk udgør en alvorlig risiko for migranters liv og en udfordring for EU;

E.  der henviser til princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, som er fastlagt i artikel 80 i TEUF;

F.  der henviser til, at det nye reviderede fælles europæiske asylsystem tager sigte på at skabe klarere regler og sikre rimelig og passende beskyttelse af personer, der har behov for international beskyttelse;

G.  der henviser til, EU-lovgivningen indeholder visse værktøjer, såsom visumkodeksen og Schengen-grænsekodeksen, der gør det muligt at give humanitære visa;

H.  der henviser til, at medlemsstaterne bør opfordres til at gøre brug af de midler, som vil blive stillet til rådighed af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og af de midler, som er tilgængelige under den forberedende foranstaltning ”Muliggørelse af genbosættelse for flygtninge i krisesituationer”, som blandt andet dækker de følgende foranstaltninger: at støtte personer, der allerede er anerkendt som flygtninge af FN’s højkommissær for flygtninge (UNHCR), at yde støtte til nødforanstaltninger i tilfælde af grupper af flygtninge, der er udpeget som prioriteter, og som udsættes for væbnede angreb eller befinder sig under sammentræffende omstændigheder, der gør dem ekstremt sårbare eller har en livstruende karakter, at yde supplerende finansiel støtte, hvor det er påkrævet, i forbindelse med krisesituationer til UNHCR og dets forbindelsesorganisationer i medlemsstaterne og på EU-niveau;

I.  der henviser til den nye overvågning og redningsaktion, Mare Nostrum- patruljeringen, som Italien har lanceret for at forbedre de humanitære redningsaktioner i Middelhavet;

J.  der henviser til, at formand Barroso i forbindelse med sit nylige besøg på Lampedusa gav tilsagn om 30 mio. EUR i EU-midler til at støtte lokalbefolkningen;

1.  udtrykker dyb bedrøvelse og beklagelse over de tragiske tab af menneskeliv ved Lampedusa; opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at gøre mere for at forebygge yderligere tab af menneskeliv til søs;

2.  er af den holdning, at Lampedusa bør være et vendepunkt for Europa, og at den eneste måde, hvorpå endnu en tragedie kan forebygges, er ved at vedtage en koordineret strategi på grundlag af solidaritet og ansvarlighed med hjælp af fælles instrumenter;

3.  anmoder om humanitær bistand til de overlevende ved sådanne tragiske begivenheder og opfordrer til, at EU og medlemsstaterne forpligter sig til at sikre migranternes universelle grundlæggende rettigheder, navnlig de rettigheder, der vedrører uledsagede mindreårige;

4.  anerkender den enorme indsats, som indbyggerne i Italien og Malta, og navnlig Lampedusa, samt ikke-statslige organisationer, såsom Caritas og Røde Kors, har gjort i forbindelse med ankomsten og redningsoperationerne af alle indvandrere;

5.  bifalder, at Kommissionen har til hensigt at nedsætte en taskforce i forbindelse med spørgsmålet om migrationsstrømme i Middelhavsområdet; mener, at denne taskforce bør omfatte såvel et politisk som et operationelt element; fastholder i denne forbindelse, at Parlamentet bør involveres i en sådan taskforce på enten politisk eller teknisk niveau; fastholder ligeledes, at nedsættelsen af en sådan taskforce kun kan anses for at udgøre et første skridt hen imod en mere ambitiøs tilgang;

6.  anmoder om en forøgelse af budgettet for Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) med henblik på at støtte medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operationel bistand ved de ydre grænser, herunder situationer, der indebærer humanitære nødsituationer og redningsaktioner til søs; minder om, at tilstrækkelige støttemidler til disse agenturer er afgørende for at udvikle en koordineret strategi; anmoder også medlemsstaterne om at øge det praktiske samarbejde med EASO og Frontex, herunder via hjælp i form af naturalier (stationerede embedsmænd, materiel støtte osv.); anmoder Rådet og Kommissionen om at overveje muligheden for at etablere en EU-kystvagt og et andet operationelt Frontex-kontor i områder, som lider under et stort migrationspres og navnlig i Middelhavsområdet, og hvor udgifterne i forbindelse med dette dækkes af den udvalgte medlemsstat;

7.  understreger betydningen af ansvarsfordeling på asylområdet og anbefaler at oprette en mekanisme på grundlag af objektive kriterier til at reducere presset på de medlemsstater, der modtager et stort antal asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse, i enten absolutte tal eller forholdsmæssigt;

8.  understreger, at flytning af personer, der nyder international beskyttelse, og asylansøgere er en af de meste konkrete former for solidaritet og ansvarsdeling; understreger betydningen af projekter som pilotprojektet om overførsel inden for EU fra Malta (EUREMA) og forlængelsen heraf, i henhold til hvilke personer, der nyder international beskyttelse, er blevet og bliver overført fra Malta til andre medlemsstater, og anbefaler, at der udvikles flere initiativer af denne type;

9.  glæder sig over Kommissionens forslag om at iværksætte en eftersøgnings- og redningsaktion fra Cypern til Spanien og styrke Frontex ved at forhøje agenturets budget og kapacitet til at redde liv og bekæmpe menneskehandel og smugling;

10.  opfordrer de lovgivende parter til hurtigt at nå til enighed om nye bindende bestemmelser for indgreb i forbindelse med Frontex-koordinerede operationer til søs med henblik på at opnå effektive og koordinerede redningsforanstaltninger på EU-niveau og til at sikre, at operationerne udføres i fuld overensstemmelse med relevant international menneskerettigheds- og flygtningelovgivning og standarder hertil samt forpligtelser i medfør af havretten;

11.  opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at overveje muligheden for at fastsætte mekanismer til identificering af sikre landgangssteder for flygtninge og migranter, der er blevet reddet;

12.  opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at oprette profilerings- og henvisningsmekanismer, herunder adgang til retfærdige og effektive asylprocedurer for dem, der muligvis har behov for international beskyttelse, ud fra den betragtning, at landgang ikke nødvendigvis overdrager et eneansvar for behandling og løsningsudarbejdelse til den stat, på hvis territorium personer, der er blevet reddet til søs, går fra borde;

13.  anmoder medlemsstaterne om at sikre, at alle bestemmelser, der er knyttet til de forskellige instrumenter i det fælles europæiske asylsystem, er gennemført korrekt; minder medlemsstaterne om, at personer, der søger international beskyttelse, bør henvises til de kompetente nationale asylmyndigheder og have adgang til retfærdige og effektive asylprocedurer;

14.  anmoder medlemsstaterne om, hvor det er nødvendigt, at overveje at bringe artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 604/2013(9) i anvendelse med henblik på at påtage sig ansvaret for asylansøgninger fra personer, der er i fare for ikke at være i stand til at få adgang til deres rettigheder i en medlemsstat, som ikke kan efterkomme sine forpligtelser; bekræfter, at medlemsstaterne ligeledes bør overveje at bringe artikel 15 i førnævnte forordning i anvendelse for at forene adskilte familiemedlemmer;

15.  anmoder Frontex og medlemsstaterne om at sikre, at alle grænsevagter og øvrigt personale fra medlemsstaterne, som deltager i de europæiske grænseindsatshold, samt agentures personale uddannes inden for relevant EU-lovgivning og folkeretten, herunder de grundlæggende rettigheder, i overensstemmelse med artikel 5 i den reviderede Frontex-forordning;

16.  opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at overvåge blandede migrationsstrømme ved at anvende de tilgængelige europæiske og nationale instrumenter og til at opretholde god koordination og kommunikation, såsom ved at lette informationsudvekslingen mellem nationale kystvagter;

17.  henstiller til Unionen, Frontex og medlemsstaterne at sikre, at støtte til migranter, der er nødstedt, og redningsaktioner til søs er blandt hovedprioriteterne ved gennemførelsen af den nyligt vedtagne EUROSUR-forordning;

18.  opfordrer til, at der gives prioritet til bedre koordinering af EU-midler og ressourcer, herunder dem, Frontex har til rådighed (såsom EUROSUR) og Europol, med henblik på sammen med tredjelande at intensivere bekæmpelsen af kriminelle netværk bestående af menneskehandlere og smuglere;

19.  minder om, at EU's solidaritet bør ledsages af ansvarlighed; minder medlemsstaterne om, at de har en retlig forpligtelse til at komme migranter på havet til undsætning;

20.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende deres prærogativ til at redde liv til søs i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser;

21.  udtrykker bekymring over, at et stigende antal personer sætter deres liv på spil ved at begive sig på farlige bådoverfarter over Middelhavet til EU; anmoder medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger, der sætter asylansøgere i stand til at komme ind i EU på en sikker og rimelig måde;

22.  bemærker, at lovlig indrejse i EU foretrækkes frem for en farligere ulovlig indrejse, som kan medføre risiko for menneskehandel og tab af menneskeliv;

23.  opfordrer til anvendelse af en mere holistisk tilgang til migration med henblik på at sikre, at spørgsmål, der er forbundet med migration, kan håndteres på en omfattende måde;

24.  tilskynder EU til at udvikle en mere omfattende strategi, navnlig for så vidt angår Middelhavsområdet, som placerer arbejdsmigration inden for rammerne af den sociale, økonomiske og politiske udvikling i nabolandene; opfordrer EU og medlemsstaterne til at overveje de redskaber, som er tilgængelige under EU’s visumpolitik samt EU's lovgivning om arbejdsmigration;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte strenge strafferetlige sanktioner for de individer, der letter menneskehandel både til og på tværs af EU, og til at iværksætte vidtrækkende informationskampagner med henblik på at skabe opmærksomhed omkring de former for risici, som de mennesker, der lægger deres liv i hænderne på menneskehandlere og smuglere, står overfor;

26.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at ændre eller revidere enhver lovgivning, der gør det strafbart at hjælpe nødstedte migranter til søs; anmoder Kommissionen om at revidere Rådets direktiv 2002/90/EF, som fastlægger sanktioner i forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse, transit og ophold, med henblik på at præcisere, at ydelse af humanitær bistand til migranter, som er nødstedte til søs, skal betragtes som positivt og ikke som en foranstaltning, der nogensinde bør føre til nogen form for sanktioner;

27.  opfordrer til et bedre og mere effektivt samarbejde mellem EU og tredjelande for at forhindre en gentagelse af de hændelser, som fandt sted ud for Lampedusa; anser aftaler om migrationsstyring mellem EU og transitlande til EU for at være en prioritet for Unionen i den nærmeste fremtid, herunder finansiering af politifaciliteter og uddannelse i færdigheder inden for retshåndhævelse samt støtte til disse lande – og migranternes oprindelseslande – til at diversificere og forbedre deres økonomier og understreger behovet for, at tredjelande overholder folkeretten med hensyn til at redde liv til søs, og til at sikre beskyttelse af flygtninge og overholdelse af de grundlæggende rettigheder;

28.  anmoder EU om fortsat at tilbyde humanitær, finansiel og politisk bistand i kriseområder i Nordafrika og Mellemøsten med henblik på at tackle de grundlæggende migrationsårsager og det humanitære pres; opfordrer derfor EU til at overvåge og sikre større demokratisk ansvarlighed for så vidt angår fordelingen af midlerne med henblik på at sikre, at sådanne ressourcer har en positiv indvirkning, hvilket hidtil ikke er sket;

29.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige, ansvarlige foranstaltninger med hensyn til en eventuel tilstrømning af flygtninge til medlemsstaterne; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om fortsat at føre tilsyn med den nuværende situation og arbejde med beredskabsplanlægning, kapacitetsopbygning, politisk dialog samt fremme deres menneskerettighedsforpligtelser for så vidt angår vilkårene for tilbageholdte;

30.  opfordrer medlemsstaterne til at overholde princippet om non-refoulement i overensstemmelse med gældende international og EU-lovgivning; anmoder medlemsstaterne om øjeblikkeligt at indstille enhver praksis med uretmæssig og langvarig tilbageholdelse, som strider imod international og europæisk lovgivning, og minder på ny om, at foranstaltninger til tilbageholdelse af migranter altid skal ledsages af en administrativ afgørelse og være behørigt begrundet og for et forudbestemt tidsrum;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hånd om presserende behov for genbosættelse, der strækker sig ud over de eksisterende nationale kvoter, og behov for humanitær opholdstilladelse;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, FN's generalsekretær og FN's Højkommissær for Flygtninge.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0414. (2) EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11. (3) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0416. (5) EUT C 296E af 2.10.2012, s. 114. (6) EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98. (7) EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37. (8) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0444. (9) EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31.