Europa-Parlamentet,

—  der henviser til årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (14605/1/2012),

—  der henviser til artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 43 under del II, afsnit G,

—  der henviser til sine beslutninger af 12. september 2012(2), 11. maj 2011(3) og 10. marts 2010(4) om henholdsvis årsrapporten fra 2011, 2010 og 2009 om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

—  der henviser til sin holdning, som blev vedtaget den 8. juli 2010(5) om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og til sin henstilling af 13. juni 2013 til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen om revisionen i 2013 af EU-Udenrigstjenestens organisation og funktionsmåde(6),

—  der henviser til erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om politisk ansvarlighed(7),

—  der henviser til den højtstående repræsentants redegørelse på Europa-Parlamentets plenarmøde den 8. juli 2010 om den grundlæggende organisering af EU-Udenrigstjenestens centraladministration(8),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2013 "Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor" (COM(2013)0542),

—  der henviser til de igangværende forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet om Unionens nye eksterne finansieringsinstrumenter til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020,

—  der henviser til konklusionerne fra den interparlamentariske konference om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som blev afholdt i Vilnius den 4.-6. september 2013,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 119, stk. 1,

—  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0330/2013),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters kontrol med EU's udenrigspolitik er afgørende, hvis EU-borgerne skal forstå og støtte Unionens optræden udadtil; der henviser til, at parlamentarisk kontrol styrker denne optrædens legitimitet;

EN VERDEN I FORANDRING: AFVEJNING AF INTERESSER OG VÆRDIER I EN NY EU-UDENRIGSPOLITIK

1.  mener, at de første 25 år af det enogtyvende århundrede er kendetegnet ved at være en periode med langvarige strukturelle forandringer, der er i færd med at ændre verdensordenen; understreger, at dette kræver en ny tilgang til udformningen af en ny multipolær verdensorden, der er inkluderende og understøttet af retsstaten og en pluralistisk demokratisk model samt de universelle værdier, herunder menneskerettighederne; bemærker, at der ligger mange hindringer forude, ikke mindst med hensyn til sammen med nye vækstlande at gennemføre en reform af det multilaterale system, genskabe en balance i den skrøbelige regionale magtfordeling og håndtere allehånde trusler og udfordringer fra nationer, ikke-statslige aktører, skrøbelige stater og regioner såvel som regional ustabilitet;

2.  understreger, at verdens finansielle krise og de nye vækstøkonomiers voksende gennemslagskraft udgør betydelige politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige udfordringer, herunder interne problemer, for alle parter og er af den opfattelse, at håndteringen af sådanne udfordringer kræver en kollektiv og fælles EU-indsats og indgåelse af alliancer for at fremme og bevare fred, sikkerhed, sociale fremskridt, velstand, kulturel mangfoldighed, demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne; understreger, at alle EU-politikker og –foranstaltninger bør være i overensstemmelse med folkeretten og FN-pagten;

3.  er af den opfattelse, at EU beslutsomt og samlet skal forsvare sine borgeres interesser i verden, samtidig med at det altid baserer sine politikker på fremme af de grundlæggende værdier, som Unionen bygger på (demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, social retfærdighed og fattigdomsbekæmpelse), og på respekt for andre lande;

4.  understreger, at EU's udenrigspolitik er nødt til at være fleksibel i sin reaktion på de trusler og udfordringer, der opstår inden for områder som sundhed, energi, klimaforandringer og adgang til vand, som alle kan have betydning for vores politiske prioriteringer og vores økonomier såvel som for den internationale udvikling;

5.  understreger, at EU er nødt til at fastlægge en ny og troværdig udenrigspolitik som et modtræk mod de aktuelle forandringer i verden; mener, at EU for at bevare og fremme sine værdier, sit image, sine interesser og sin position på den globale scene har brug for ikke blot at være sammenhængende og konsekvent i sin optræden udadtil, men at det først og fremmest klart skal definere og gennemføre sine strategiske mål gennem fuld udnyttelse af de muligheder, som Lissabontraktaten giver; mener, at både EU som helhed og medlemsstaterne har en interesse i at udvikle en fælles vision, som rækker ud over de enkelte medlemsstaters opfattelser og historiske erfaringer; kræver, at instrumentet til styrket samarbejde anvendes med henblik på at opnå større handleevne og imødegå den upassende brug af vetoretten i Rådet;

6.  anfører, at vi kun ved at handle i fællesskab eller som en enhed har styrken til at forfølge vores interesser og forsvare vores værdier i denne verden, og at medlemsstaterne derfor – i højere grad end tidligere – bør vise, at de er klar til og har politisk vilje til kollektive, hurtige og effektive foranstaltninger; fastholder, at medlemsstaterne i både handling og ånd skal opfylde deres aftaleretlige loyalitetsforpligtelse over for FUSP, som er nedfældet i Lissabontraktaten(9);

7.  understreger, at effektiviteten af EU's eksterne foranstaltninger også afhænger af borgernes fulde opbakning og den legitimitet, foranstaltningerne opnår ved at være forankret i de grundlæggende EU-værdier demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, og opfordrer derfor til tæt, regelmæssig og rettidig høring af Europa-Parlamentet, når der fastlægges klare prioriteringer og mål for EU's udenrigspolitik;

8.  mener, at det er ønskværdigt, at der udvikles europæiske medier for at fremme solidaritet, bringe de forskellige nationale opfattelser tættere på hinanden og øge kendskabet til FUSP;

SKABELSE AF EN NY SAMLET TILGANG TIL EU'S UDENRIGSPOLITIK

9.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at spille en konstruktiv rolle i Unionens udenrigs‑ og sikkerhedspolitik ved at fremme strategisk politikkoordinering på EU-plan, især gennem et effektivt samarbejde mellem deres hovedstæder og Bruxelles om de standpunkter, de indtager i multilaterale fora, navnlig i De Forenede Nationer og i NATO; understreger, at det i en tid med økonomisk krise er nødvendigt at forbedre Unionens effektivitet som en sammenhængende global aktør; bemærker navnlig, at medlemsstaterne har en vigtig rolle at spille i udviklingen og den effektive gennemførelse af FUSP, ikke kun ved at stille civile og militære kapabiliteter til rådighed, men også ved at sikre fælles finansiering af FUSP-operationer og styrkelse af den europæiske industrielle og teknologiske basis, og forventer, at denne rolle styrkes efter drøftelsen om det europæiske forsvars fremtid under Det Europæiske Råds møde i december 2013;

10.  mener i denne forbindelse, at det er yderst vigtigt at forbedre samarbejdet, øge koordinationen og udvikle synergier med EU-medlemsstaters programmer og projekter i tredjelande med henblik på at øge effektiviteten af EU's eksterne foranstaltninger og overkomme de aktuelle budgetstramninger;

11.  glæder sig over næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentants initiativ til at udvikle begrebet "en samlet tilgang" for fuldt ud at indfri Lissabontraktatens potentiale og sikre den overordnede effektivitet af og sammenhæng i FUSP og FSFP; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at indgå i en drøftelse med Parlamentet om, hvordan det bedst sikres, at denne samlede tilgang gennemføres konsekvent, og navnlig at vores udenrigspolitiske prioriteringer udvikles yderligere i overensstemmelse med vores interesser og værdier og støttes med de nødvendige finansielle midler og med effektive og fleksible instrumenter; understreger, at militære strukturer og kapabiliteter, herunder en permanent planlægningsstruktur og et militært operativt hovedkvarter, udgør en integreret del af en sådan tilgang, og mener, at en styrkelse af koordinationen mellem missionscheferne, EU's særlige repræsentanter og delegationscheferne også vil bidrage til at levere konsekvent og sammenhængende EU-udenrigs‑ og sikkerhedspolitik ude i verden; opfordrer medlemsstaterne til at støtte næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant med henblik på at udnytte den sammenhængende tilgangs fulde potentiale;

12.  beklager, at EU endnu ikke har udviklet en klar strategi for sine forbindelser med resten af verden, og at dets aktiviteter er kendetegnet mere ved reaktion end aktion; kræver derfor en grundlæggende, strategisk debat, som bør omfatte Rådet, Kommissionen og Parlamentet; opfordrer Det Europæiske Råd i december til, som et bidrag til denne debat, at uddybe initiativet "en europæisk global strategi" nærmere;

13.  understreger derfor, at en samlet forståelse af FUSP omfatter alle udenrigspolitiske områder, herunder en gradvis udformning af en FSFP, der kunne føre frem til et fælles forsvar, med vægt på at opnå sammenhæng og konsekvens og samtidig respektere særegenhederne ved de enkelte bestanddele af foranstaltningerne udadtil; mener, at der under ledelse af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant bør være tættere samordning mellem EU's interne politikker og medlemsstaternes politikvalg på centrale områder, såsom konnektivitet, handel, transport, energi, miljø og kommunikation, når disse har tydelige tværnationale konsekvenser, navnlig hvad angår diversificeringen af og sikkerheden i EU's energiforsyning;

14.  opfordrer Rådet og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at reagere på Parlamentets henstilling om revisionen i 2013 af EU-Udenrigstjenestens organisation og funktionsmåde med henblik på at sikre den videre udvikling af en hensigtsmæssig og kønsbalanceret struktur i EU-Udenrigstjenesten (med deltagelse af Kommissionens relevante tjenestegrene), hvor geografisk og tematisk ekspertise integreres og står i spidsen for en samlet tilgang til politikplanlægning, -udformning og -gennemførelse;

TILVEJEBRINGELSE AF LEDERSKAB OG SAMMENHÆNG I EU'S UDENRIGSPOLITIK

15.  fremhæver den politiske lederrolle, der forventes af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant med henblik på at sikre Unionens enhed, konsekvens og effektivitet; bemærker, at næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant i sin gennemgang af EU-Udenrigstjenesten har identificeret områder, hvor hendes rolle bør styrkes og gøres mere effektiv med hensyn til at tage initiativ til, gennemføre og sikre overholdelse af FUSP-afgørelser, og har opstillet anbefalinger for at sikre tæt koordinering med Kommissionen under fuld udnyttelse af hendes stilling som næstformand i Kommissionen; understreger med sigte på høringerne af den nye kommission i 2014, at Europa-Parlamentet bør støtte denne tendens ved at styrke næstformandens rolle i foranstaltningerne udadtil og dermed styrke koordinationen mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen;

16.  gentager sin støtte til det lederskab, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant udviser i sine forhandlinger med Iran, som foregår under vanskelige omstændigheder, og lykønsker hende med, at det er lykkedes hende at bringe Kosovo og Serbien sammen i en EU-formidlet dialog; mener, at disse eksempler på lederskab og fastlæggelse af prioriteringer bør anvendes i endnu højere grad i forhold til EU's kandidatlande og potentielle kandidatlande og i dets naboskabsområder, såvel som i forbindelse med en række strategiske udfordringer der strækker sig fra Centralasien til Mellemøsten og fra Afrikas Horn henover Sahel; er villig til at støtte denne proces;

17.  opfordrer til, at der foretages en gennemgang af fordelingen af infrastruktur og bemanding på EU-delegationerne for at sikre, at Unionens effektivitet, synlighed og repræsentation i tredjelande afspejler vores politiske ambitioner og prioriteringer; opfordrer til, at en sådan gennemgang drøftes med Parlamentets kompetente udvalg, navnlig hvis udfaldet kræver omfordeling af ressourcerne eller en beslutning om at åbne eller nedlægge delegationer i tredjelande; gentager navnlig sit krav om, at der åbnes en EU-delegation i Iran;

HVORDAN MÅLENE MATCHES MED DE NØDVENDIGE RESSOURCER

18.  sætter i betragtning af omfanget af udfordringer i verden og kravene til EU's engagement spørgsmålstegn ved Rådets begrundelse for at skære ned i den flerårige finansielle ramme, hvilket vil mindske Unionens evne til at fremme fred, sikkerhed og bæredygtig økonomisk udvikling og dens troværdighed med hensyn til disse bestræbelser; advarer om, at sådanne nedskæringer, hvis de gennemføres på en ukoordineret måde, risikerer at undergrave den effektive forfølgelse af vores interesser og værdier samt vores kollektive evne til at fremme fred, demokrati, menneskers sikkerhed og velstand i vores naboskabsområder såvel som længere væk;

19.  erkender samtidig, at det er nødvendigt at træffe strategiske valg og fastlægge prioriteringer for at sikre, at Unionens ressourcer anvendes på en målrettet og effektiv måde; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sikre, at deres nationale politikker er ensartede og samordnet med Unionens strategiske mål og forpligtelser;

20.  understreger, at det er nødvendigt at sikre, at de nye finansieringsinstrumenter for forbindelserne udadtil, som er til behandling i Parlamentet og Rådet, er fuldt finansierede og skræddersyet til at kunne fremme Unionens strategiske interesser og kan tilpasses ændrede politiske omstændigheder;

21.  insisterer på, at revisionen af IIA fra 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning bør markere et yderligere skridt fremad for så vidt angår større gennemsigtighed på FUSP-området; mener, at demokratisk kontrol kræver separate budgetkonti for hver enkelt FSFP-mission eller -operation, herunder EU's særlige repræsentanters arbejde, og at de bør ledsages af strømlinede, men gennemsigtige procedurer for intern overførsel af midler, hvis omstændighederne kræver det;

VURDERING AF NÆSTFORMANDEN I KOMMISSIONEN/UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANTS OG RÅDETS RESULTATER I 2011

22.  glæder sig over de skridt, som Rådet med støtte fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant har taget i årsrapporten 2011 i retning af at kortlægge EU's udenrigspolitik i et fremadskuende og strategisk politikdokument;

23.  noterer sig, at der er gjort en indsats for at afhjælpe de mangler, der blev fremhævet i Parlamentets seneste beslutning om dette emne, især ved at udvikle nye FSFP-missioner og -operationer inden for rammerne af den samlede EU-tilgang til et land eller en region;

24.  mener imidlertid, at Rådets årsrapport stadig på væsentlige måder ikke lever op til ambitionerne i Lissabontraktaten, og anmoder derfor om, at der fremover:

25.  opfordrer Rådet til at anmode næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant om, at hun i den næste årsrapport opstiller sine udenrigspolitiske målsætninger for årene 2014 og 2015 samt en tidsramme og de ressourcer, der er nødvendige for gennemførelsen heraf; understreger, at disse prioriteringer bør fokusere på EU's strategiske mål, med udgangspunkt i det transatlantiske partnerskab, den økonomiske og politiske udvikling i EU's østlige og sydlige naboskabsområde samt fredsprocessen i Mellemøsten;

26.   opfordrer Rådet og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige årsrapporter om FUSP på et tidligt tidspunkt at tage kontakt til Udenrigsudvalget for at drøfte målene for udenrigspolitikken i de kommende år og give EU's borgere en klar redegørelse for udviklingen, prioriteringerne og fremskridtene for EU's udenrigspolitik, og derved revurdere og demonstrere næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentants lederrolle i EU's udenrigspolitik;

27.  glæder sig over initiativet til i december 2013 at afholde et EU-topmøde om fremtiden for Europas forsvar, som giver mulighed for at revidere EU's strategiske mål og sikkerhedsmæssige interesser – koncepter, der bør udvikles yderligere i en hvidbog om Europas forsvar; opfordrer til, at der på dette møde tilvejebringes en klar køreplan med tidsplaner for opfyldelsen af centrale målsætninger, herunder i første omgang en rettidig evaluering af den europæiske sikkerhedsstrategi og anvendelsen af en hvidbog, der kan fungere som en fælles model for samtidige nationale sikkerheds‑ og forsvarsevalueringer; understreger, at det er nødvendigt at udvikle et tættere samarbejde for at kunne garantere den militære sikkerhed og opnå besparelser;

STRATEGISKE PRIORITERINGER: KONCENTRISKE CIRKLER AF FRED, SIKKERHED OG SOCIOØKONOMISK UDVIKLING

28.  glæder sig over udviklingen af "strategiske partnerskaber" som et format for EU's samarbejde med både etablerede og nye magter; anfører dog, at konceptet nødvendiggør klare og ensartede kriterier for så vidt angår dets plads i EU's udenrigspolitiske struktur; opfordrer til, at fremtidige beslutninger om strategiske partnere udformes i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitiske prioriteringer og til, at Parlamentet regelmæssigt underrettes forud for beslutninger om fremtidige partnerskaber, navnlig når sådanne partnerskaber modtager økonomisk støtte fra Unionens budget eller medfører tættere aftaleretlige forbindelser med EU;

USA

29.  understreger, at partnerskabet med USA er baseret på stærke politiske, kulturelle, økonomiske og historiske forbindelser og fælles værdier, som f.eks. frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet; er overbevist om, at USA er EU's vigtigste strategiske partner, uanset divergerende holdninger til vigtige spørgsmål; opfordrer derfor indtrængende EU til at gøre det til en klar politisk prioritet at udbygge de transatlantiske forbindelser på alle niveauer og udvide dem til at omfatte andre transatlantiske partnere med henblik på at tilstræbe gensidigt udbytte og gensidighed;

30.  er af den opfattelse, at EU og USA er nødt til at arbejde tæt sammen om fredelig løsning af de konflikter og kriser, der opstår som følge af Irans atomprogram og overgangsprocessen i de lande, der har gennemlevet "det arabiske forår", og i Mellemøsten; glæder sig over, at præsident Obama går ind for en tostatsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt; opfordrer EU til efter en parlamentarisk debat at optrappe sine diplomatiske aktiviteter som led i en omfattende politisk strategi for langsigtet stabilitet og sikkerhed i hele regionen, som man er nået til enighed om;

31.  glæder sig over meddelelsen om igangsættelse af forhandlinger om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab, som kan give EU's og USA's økonomi et vigtigt løft, anspore fremskridt med hensyn til andre internationale aftaler og være en model til efterfølgelse for andre regionale og globale aktører; minder om nødvendigheden af at oprette et transatlantisk politisk råd; bemærker, at praksissen med at afholde årlige topmøder mellem EU og USA i den mellemliggende tid giver mulighed for at indkredse fælles mål, koordinere strategier vedrørende trusler og udfordringer af global relevans, udvikle en fælles tilgang til de nye vækstøkonomier, sikre multilateralisme og udveksle bedste praksis; minder om, at det årlige topmøde mellem EU og USA endnu ikke er blevet afholdt i år; påpeger endvidere, at den eventuelle færdiggørelse af det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab og de igangværende EU-forhandlinger med Canada vil skabe udsigt til et større økonomisk område, som vil omfatte Nordamerika, EU og mange latinamerikanske lande, og skabe økonomisk vækst og arbejdspladser; foreslår, at de politiske muligheder for transatlantisk trekantssamarbejde undersøges yderligere;

32.  mener, at USA for at opbygge tillid er nødt til at overholde følsom databeskyttelseslovgivning og ændre sine dataindsamlingsaktiviteter rettet mod EU og dets borgere, og anmoder om en hurtig færdiggørelse af paraplyaftalen mellem EU og USA om databeskyttelse, som kan give EU-borgerne information og klagemulighed; understreger, at de nylige afsløringer har givet anledning til bekymring i hele Europa, som kan skade forholdet mellem EU og USA; minder om, at databeskyttelse skal respekteres af både EU og dets partnere, og mener, at der er behov for fælles standarder for udveksling af klassificerede informationer, som beskytter både USA's og EU's borgere;

Rusland

33.  gentager sin støtte til Unionens politik med at føre en kritisk dialog med Rusland; anser Rusland for at være en vigtig strategisk nabo, men mener, at de grundlæggende værdier demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet skal respekteres, hvis der skal opbygges et reelt partnerskab; bifalder samarbejde med Rusland om vigtige internationale spørgsmål, navnlig hvad angår Mellemøsten, Iran, Afghanistan og Syrien;

34.  beklager ikke desto mindre, at Rusland bruger sin vetoret i FN's Sikkerhedsråd til at undergrave det internationale samfunds bestræbelser på at reagere effektivt og hurtigt på humanitære kriser, som f.eks. tragedien og den eskalerende vold i Syrien; opfordrer derfor næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at sætte hele EU's diplomatiske vægt og indsats ind på at komme yderligere i dialog med Rusland om sådanne spørgsmål; glæder sig over Ruslands mægling i forbindelse med Syriens lagre af kemiske våben samt det forslag fra den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, hvori Syrien indtrængende opfordres til at overdrage kontrollen med sit arsenal af kemiske våben og Ruslands tilbud om at bistå ved en sådan operation; beklager, at denne mægling ikke blev påbegyndt på et tidligere tidspunkt, hvilket ville have forhindret tabet af tusindvis af menneskeliv;

35.  er stadig bekymret over, at Rusland ikke vil forpligte sig til at håndhæve retsstatsprincippet, et pluralistisk demokrati og menneskerettighederne, hvilket det har vist gennem nyere lovgivning, som lægger hindringer i vejen for civilsamfundsorganisationernes arbejde og rammer minoritetsgrupper, herunder LGBT-grupper, og ved at begrænse ytrings‑, forsamlings‑ og foreningsfriheden; understreger, at styrkelsen af retsstatsprincippet på alle områder af det russiske offentlige liv, herunder økonomien, ville være en konstruktiv reaktion på den utilfredshed, som mange russiske borgere giver udtryk for, ligesom en sådan styrkelse er afgørende for at opbygge et reelt og konstruktivt partnerskab mellem EU og Rusland; understreger, at en stålsat indsats for at tackle korruption er vigtig for at øge tilliden i de økonomiske forbindelser mellem EU og Rusland, og at fremskridt i forhandlingerne om visumlettelse – hvis indledende fase var positiv – bør være afhængigt af fremskridt på områder såsom selektiv retsforfølgelse og frie, retfærdige og konkurrenceprægede valg;

36.  understreger, at EU er rede til at bidrage til partnerskabet for modernisering og til enhver efterfølger til den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale, forudsat at Rusland gør fremskridt på områder som menneskerettighederne, retsstatsprincippet og pluralistisk demokrati (herunder frie, retfærdige og konkurrenceprægede valg); understreger endvidere, at EU fortsat er indstillet på at opbygge gensidig tillid og fremme den politiske dialog med Rusland, herunder om spørgsmål af global betydning, som f.eks. terrorbekæmpelse, ikke-spredning, organiseret kriminalitet og klimaforandringer;

37.  kritiserer Ruslands anvendelse – i strid med internationale normer (f.eks. Helsingforsslutakten) – af instrumenterne til energi‑ og handelspolitikken til at lægge pres på lande i det europæiske naboskabsområde for at tvinge dem til at tiltræde den russiskledede toldunion i stedet for at undertegne associeringsaftaler med EU og dermed hindrer deres suveræne beslutningstagning; mener desuden, at en gradvis samordning af partnerlandene med EU kan være forenelig med deres bestræbelser på at opnå et godt naboforhold til Rusland; opfordrer indtrængende Rusland til at indtage en konstruktiv holdning med hensyn til de fastlåste konflikter; beklager, at EU ikke har været mere markant involveret i at få løst disse konflikter; advarer Rusland om, at det kan udløse nye fjendtligheder og destabilisere hele regionen, hvis de uløste konflikter benyttes til politiske formål;

Kina

38.  opfordrer EU til at udvikle sit omfattende strategiske partnerskab med Kina yderligere og fremme begge parters globale interesser, fælles projekter baseret på geostrategiske standarder og gensidig respekt; opfordrer EU og dets medlemsstater til at tale med én stemme over for den kinesiske regering; opfordrer – omend det bifalder de næsten 60 aktive sektordialoger og de foreslåede forhandlinger om en investeringstraktat – til, at der udvikles flere sektordialoger og til en hurtig afklaring på de igangværende undersøgelser af handelen; gentager, at det er nødvendigt at styrke menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina, blandt andet gennem inddragelse af civilsamfundet og samarbejde med FN;

39.  understreger, at samarbejde mellem EU og Kina er afgørende for at fremme stabilitet og imødegå globale udfordringer, blandt andet i relation til økonomiske og finansielle problemstillinger, herunder indsatsen for at bremse skatteunddragelse, skatteundgåelse og skattely; understreger, at samarbejde ligeledes er nødvendigt for at tackle klimaforandringer, miljøspørgsmål, anvendelsen af planetens begrænsede naturressourcer, udviklingssamarbejde, for at opretholde fred og respekt for folkeretten i konflikter som den i Syrien og for at kunne reagere på udfordringerne med Iran og Nordkorea hvad angår ikke-spredning;

40.  udtrykker bekymring over, at Kina fortsat krænker menneskerettighederne og kulturelle og religiøse mindretals rettigheder, nemlig i Tibet;

Japan

41.  understreger, at det er nødvendigt at konsolidere Unionens forbindelser med Japan som en strategisk partner og betydelig international aktør, der deler EU's demokratiske værdier og er en naturlig samarbejdspartner i multilaterale fora; ser frem til forhandlingerne om den omfattende rammeaftale og frihandelsaftalen;

Sydkorea

42.  opfordrer EU til at uddybe sit politiske samarbejde med Sydkorea, som er en vigtig demokratisk asiatisk aktør, der for nylig har optrappet handelsforbindelserne med EU via en ambitiøs frihandelsaftale;

Indien

43.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke forbindelserne med Indien med udgangspunkt i fremme af demokrati, social inklusion, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og opfordrer indtrængende begge parter til at gøre deres yderste for at få afsluttet forhandlingerne om en omfattende frihandelsaftale mellem EU og Indien, som vil stimulere handelen mellem EU og Indien og den økonomiske vækst;

Tyrkiet

44.  fremhæver den strategiske betydning af EU's dialog og samarbejde med Tyrkiet om stabilitet, demokrati og sikkerhed, med særlig henvisning til det øvrige Mellemøsten; påpeger, at Tyrkiet ikke bare er en NATO-allieret, men også kandidat til at tiltræde EU, hvis og når tiltrædelseskriterierne kan opfyldes, og en beslutning om fuldt medlemskab bliver godkendt på demokratisk vis; anmoder om åbning af kritiske kapitler, navnlig med henblik på at foranledige de nødvendige politiske reformer; bemærker, at Tyrkiet kraftigt og gentagne gange har fordømt det syriske regimes vold mod civile og yder vital humanitær bistand til syrere, der flygter over grænserne fra volden; opfordrer til yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne og Tyrkiet samt foranstaltninger på EU-plan på baggrund af den stigende strøm af flygtninge ved EU's ydre grænser; understreger, at Tyrkiets voksende internationale anseelse også bør være baseret på dets engagement i grundlæggende rettigheder, en sekulær stat, pluralistisk demokrati og hjemlige retsstatsforhold, og at de vigtigste reformer endnu ikke er gennemført; bemærker vitaliteten i de demokratiske krav, der fremsættes af civilsamfundet i Tyrkiet, og gentager sin bekymring over den voldelige, undertrykkende og ofte utilstrækkelige reaktion fra myndighedernes side; anmoder om Tyrkiets støtte imod fundamentalistiske, udemokratiske bevægelser i regionen;

Sydafrika

45.  gentager vigtigheden af EU's strategiske partnerskab med Sydafrika; anfører, at Sydafrika i kraft af dets erfaringer med den vellykkede og fredelige overgang til demokrati og dets rolle som regional stormagt kan bidrage afgørende til at fremme demokrati og god regeringsførelse, skabe regional økonomisk integration og støtte national forsoning i hele Afrika og blive en vigtig partner for EU i disse bestræbelser; understreger betydningen af et tæt samarbejde mellem EU og Sydafrika om klimaforandringer, bæredygtig udvikling og reform af internationale institutioner;

Et udvidet EU

46.  understreger, at EU-medlemskab tilvejebringer fred, velstand, demokratisk udvikling, stabilitet og sikkerhed i et internationalt miljø i hastig forandring, og at medlemskab af EU fortsat skaber mulighed for socioøkonomisk udvikling; er af den opfattelse, at udvidelse stadig er et vigtigt redskab i EU's udenrigspolitik og er i EU's langsigtede strategiske interesse, som ikke nødvendigvis kan måles ved hjælp af kortsigtede statusopgørelser; påpeger imidlertid, at udvidelsespolitikken er nødt til at tage højde for EU's egen integrationskapacitet og for, om der er reel vilje i landene i Vestbalkan og i Tyrkiet til at påtage sig deres ansvar og tage hånd om de udestående problemstillinger; glæder sig over den aftale om telekommunikation og energi, der er indgået mellem Serbien og Kosovo under den 16. runde af forhandlinger formidlet af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, og opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at overvinde alle de tilbageværende forhindringer;

EU’s naboskabsområde

47.  understreger, at EU er nødt til at gøre en yderligere indsats for, lægge større vægt på og udvise større engagement i den europæiske naboskabspolitik i en tid, hvor denne politik har vanskelige vilkår og udfordres af udviklingen i en række lande; mener derfor, at EU af hensyn til solidariteten og sin egen interesse i en fredelig og fri udvikling er nødt til at fokusere sine instrumenter kraftigt, blandt andet ved at forstærke de multilaterale tilgange i regionen og skabe tætte forbindelser mellem sin politik, sine finansielle instrumenter og sin finansiering for at få opfyldt sine vigtigste politiske mål, navnlig hvad angår resultater inden for menneskerettighedsområdet, demokrati, retsstat og økonomiske reformer; bemærker, at det europæiske perspektiv fortsat er et centralt incitament, især for landene i EU's naboskabsområder, til at levere resultater i form af ambitiøse reformer;

48.  understreger, at moderniseringen af hele EU's naboskabsområde afhænger af en gradvis udvikling af liberalt demokrati, hvor dem, der er demokratisk valgt, også regerer demokratisk i overensstemmelse med de forfatningsmæssige principper og respekterer opposition, afvigende meninger og ikkekonformitet;

49.  opfordrer til, at de principper, der ligger til grund for den nye tilgang til den europæiske naboskabspolitik, som beskrevet i de relevante fælles meddelelser(10) fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og Kommissionen, navnlig princippet om "flere midler for flere reformer", differentieringen og principperne om gensidig ansvarlighed samt "partnerskab med samfundet", gøres fuldt operationelle, og at EU's bistand bringes i fuld overensstemmelse med denne nye tilgang;

50.  understreger, at Kommissionen for at undgå sociale spændinger og/eller samfundsøkonomiske ubalancer inden for det udvidede EU efter tiltrædelsen skal fremme førtiltrædelsespolitikker, der har til formål at afbøde de strukturelle sociale uligheder og overvinde kulturelle splittelser i de tiltrædende stater, forud for tiltrædelsen; understreger, at der bør lægges vægt på national integration af sociale og kulturelle minoriteter med henblik på at undgå en massiv flytning til andre medlemsstater efter tiltrædelsen;

Det østlige naboskabsområde

51.  minder om, at det østlige naboskabsområde er af strategisk vigtighed, og minder om det europæiske perspektiv for de pågældende lande, som fortsat er et centralt incitament for disse lande til at levere resultater i form af reformer; understreger, at EU har reel indflydelse i dette område og til fulde bør udnytte sin evne til at kunne skabe forandringer; mener, at det er på høje tid med en intensiveret indsats og et større politisk engagement for at nå disse målsætninger med det østlige partnerskab, herunder behovet for at skabe en tættere forbindelse mellem FUSP og ENP; glæder sig over de fremskridt, der er gjort, og opfordrer endvidere alle parter til at gøre den nødvendige indsats for at få undertegnet eller paraferet associeringsaftaler, vidtgående og brede frihandelsaftaler og aftaler om lempelse af EU's visumordning, når alle betingelserne er opfyldt, og opfordrer vores østlige partnere til at opfylde betingelserne for et vellykket topmøde i Vilnius i november 2013; understreger, at dette topmøde bør markere et tydeligt skridt i retning af at bringe samfundene i medlemsstaterne og i landene i det østlige partnerskab tættere på hinanden;

52.  finder det imidlertid beklageligt, at der næsten ingen fremskridt er sket i mange af landene i det østlige partnerskab hvad angår den generelle situation med hensyn til demokratiske standarder og respekt for menneskerettighederne – hvis den ikke ligefrem er blevet forværret; opfordrer til, at EU spiller en mere aktiv og vedholdende rolle i bestræbelserne på at finde en politisk løsning på de fastlåste konflikter i det østlige naboskabsområde, navnlig med henblik på at komme ud af dødvandet med hensyn til Sydossetien og Abkhasien og i Nagorno-Karabakh-konflikten og spille en fuldgyldig rolle med hensyn til at støtte enhver efterfølgende fredsaftale; tilskynder til yderligere fremskridt i spørgsmålet om Transdnestrien; understreger endvidere, at en fuldstændig udvikling af det østlige partnerskab først kan finde sted, når de fastlåste konflikter er blevet løst på fredelig vis, hvilket bør være en prioritet; opfordrer EU til at gøre fuld brug af de redskaber, det har til rådighed, til at mægle og sikre, at menneskerettighederne respekteres fuldt ud; gentager sit standpunkt om, at udviklingen af forbindelserne bør være betinget af et meningsfuldt engagement med hensyn til menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet;

53.  minder om, at demokratiske reformer støttet af EU er i partnerlandenes egen interesse og kan bidrage til deres økonomiske og sociale udvikling; påpeger, at stærke demokratiske institutioner og tættere forbindelser med EU gennem associeringsaftaler, vidtgående og brede frihandelsaftaler og visumlempelser vil bidrage til at styrke disse landes suverænitet over for magtfulde naboers indflydelse; er dybt bekymret over det stigende pres, der lægges på nogle partnerlande, såsom Moldova, Ukraine og Armenien, som i sidste ende har til formål at bremse deres fremskridt i retning af yderligere engagement med EU; opfordrer EU til at tackle disse problemstillinger på en politisk sammenhængende måde; bekræfter på ny, at EU er rede til at være en pålidelig og stærk partner for disse lande på grundlag af fælles værdier og solidaritet og til at dele alle fordelene ved den gældende EU-ret med dem efter en EØS+-model;

54.  understreger, at selvom aftalen mellem EU og Ukraine er blevet paraferet, kan den kun blive undertegnet og ratificeret, hvis Ukraine opfylder de nødvendige krav som fastlagt i Rådets konklusioner af 10. december 2012 om Ukraine; gentager sin opfordring til det ukrainske parlament og regeringen om at gøre noget ved problemet med selektiv retsforfølgelse, dvs. ved at løslade Julia Timosjenko, og gennemføre de reformer, der er fastlagt i den associeringsagenda, der er aftalt i fællesskab, herunder en reform af retsvæsenet (dvs. statsadvokaturen) og en reform af valgloven; opfordrer Ukraine til ændre straffeloven ved at fjerne strafferetlige sanktioner for klart politiske handlinger, der udføres af statslige funktionærer i embeds medfør;

55.  støtter associeringsaftalen mellem EU og Georgien, men mener, der er behov for konkrete fremskridt fra de georgiske myndigheders side med hensyn til retsstatsprincippet; opfordrer navnlig til, at alle politiske fanger, herunder tidligere premierminister Vano Merabishvili, løslades, og til, at der overholdes europæiske standarder i forbindelse med det kommende præsidentvalg;

Det sydlige naboskabsområde og Mellemøsten

56.  fremhæver EU's årelange forbindelser med landene i Europas sydlige naboskabsområde; opfordrer til, at de principper, der ligger til grund for den nye tilgang til den europæiske naboskabspolitik, som beskrevet i de tidligere nævnte fælles meddelelser, navnlig princippet om "flere midler for flere reformer", differentieringen og principperne om gensidig ansvarlighed samt "partnerskab med samfundet", gøres fuldt operationelle, og at EU's bistand bringes i fuld overensstemmelse med denne nye tilgang;

57.  erindrer om sin støtte til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentants anvendelse af nye koncepter, såsom taskforcen for det sydlige Middelhavsområde, som et middel til at gøre løftestangseffekten af finansieringen fra EU og dets partnere så stor som muligt til gavn for borgerne i disse lande; forventer konkrete resultater af disse nyskabende tilgange i form af bedre koordination mellem EU's og medlemsstaternes bidrag, bistand til kapacitetsopbygning i modtagerlandene og ansvarlighed i deres administrationer;

58.  udtrykker dyb bekymring over situationen i Egypten og den overdrevne vold fra alle parters side, både de statslige sikkerhedsstyrkers og oppositionens; understreger, at EU bør støtte demokrati og menneskerettigheder, og bifalder EU-udenrigsministrenes beslutning af 21. august 2013 om at suspendere alle eksportlicenser for udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse; opfordrer indtrængende alle politiske aktører i Egypten til at løse deres uoverensstemmelser gennem fredelig dialog og opfordrer til en omfattende politisk aftale og til, at magten hurtigst muligt overdrages til demokratisk valgte ledere; opfordrer indtrængende EU, og navnlig næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, til at udnytte sin unikke position og sine netværk af forbindelser til de centrale aktører og fortsætte sin mæglingsindsats med henblik på en politisk løsning vedrørende de grundlæggende parametre i en demokratisk overgangsproces;

59.  beklager, at EU opgav sin fælles politik om en våbenembargo mod Syrien og dermed undergravede en fælles tilgang; fordømmer de tragiske og fortsatte blodsudgydelser i Syrien, som allerede har haft ødelæggende og destabiliserende humanitære konsekvenser, også for nabolandene, navnlig Jordan, Libanon, Irak og Tyrkiet; opfordrer medlemsstaterne til at udvise solidaritet og yde hjælp til flygtninge fra Syrien og fordrevne personer i Syrien; fordømmer på det kraftigste massedrabene på civile og understreger, at den syriske regerings brug af kemiske våben er en grov krænkelse af internationale normer, som kan føre til, at alle de ansvarlige overdrages til Den Internationale Straffedomstol; glæder sig over den håndfaste internationale reaktion og kræver en hurtig gennemførelse – under international overvågning – af planen for ødelæggelse af alle disse kemiske våben; understreger, at situationens alvor i Syrien nødvendiggør en høj grad af sammenhæng og solidaritet mellem EU's medlemsstater i samarbejde med NATO og regionale aktører, navnlig Rusland, Iran, Israel og Tyrkiet; opfordrer til, at EU aktivt støtter bestræbelserne på at indkalde til Genève II-drøftelser med henblik på at fremme en politisk løsning, der kan accepteres af syrerne, og stoppe den dødbringende voldsspiral;

60.  gentager sin opfordring til EU om at spille en mere aktiv rolle i løsningen af konflikten om Vestsahara, som i øjeblikket udgør en uoverstigelig forhindring for en fuldstændig udvikling af gode naboskabsrelationer i Maghreb;

61.  støtter fortsat den tosporede tilgang, som EU, USA, Rusland og Kina har vedtaget med sigte på at tilstræbe ikke-spredning; opfordrer den iranske præsident til at følge op på de nylige positive erklæringer ved at samarbejde fuldt ud med det internationale samfund om at gøre noget ved bekymringerne angående den udelukkende fredelige karakter af det iranske atomprogram; opfordrer EU 3-plus-3 til at overveje både yderligere foranstaltninger og incitamenter, afhængig af om Iran gør konkrete fremskridt ved at tage bevislige skridt for at imødegå det internationale samfunds bekymringer; understreger, at en eventuel fiasko eller nølen i forhandlingerne mellem EU 3-plus-3 og Iran om nuklear ikke-spredning vil udgøre en alvorlig trussel mod den regionale og globale sikkerhed;

62.  udtrykker håb for fredsforhandlingerne i Mellemøsten og minder om, at en løsning på konflikten i Mellemøsten er af grundlæggende interesse for EU samt for de berørte parter og regionen som helhed; understreger derfor, at behovet for fremskridt er endnu mere presserende på grund af de igangværende ændringer i den arabiske verden, den syriske krise og den særdeles ustabile situation i det øvrige Mellemøsten; opfordrer medlemsstaterne til at finde et fælles grundlag for en mere målrettet indsats fra EU's side i tæt samarbejde med Den Arabiske Liga og de andre medlemmer af Kvartetten; glæder sig over genoptagelsen af direkte forhandlinger mellem israelerne og palæstinenserne som en basis for at opnå en tostatsløsning; kritiserer den israelske bosættelsespolitik, som er i strid med folkeretten og undergraver muligheden for fred og en forhandlingsløsning på konflikten; gentager, at et stabilt og fredeligt Mellemøsten er i EU's interesse, og opfordrer til et mere aktivt engagement med henblik på at nå dette mål; glæder sig over offentliggørelsen af retningslinjerne for EU's finansieringsinstrumenter og opfordrer til, at de gennemføres på en taktfuld og ubureaukratisk måde;

63.  anmoder både Iran og De Forenede Arabiske Emirater om at gå ind i en åben og oprigtig dialog, der gør det muligt at nå frem til en fredelig løsning på deres territoriale tvist, som er fuldt ud i overensstemmelse med folkeretten;

Latinamerika

64.  glæder sig over den politiske dialog mellem EU og Latinamerika, herunder topmøderne mellem statslederne og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (Eurolat);

65.  mener, at EU og landene i Latinamerika har en fælles forpligtelse til at sikre en socialt bæredygtig økonomisk udvikling og har en fælles tilknytning til de demokratiske værdier og retsstatsprincippet, men også oplever vanskeligheder med at forene disse værdier og mål med betingelserne for regeringsførelsen;

66.  udtrykker sin støtte til forhandlingsprocessen vedrørende en associeringsaftale mellem EU og Mercosur og bemærker begge parters engagement med hensyn til at kunne tilbyde hinanden markedsadgang inden udgangen af 2013; glæder sig over ikrafttrædelsen af associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika og frihandelsaftalen med Colombia og Peru og ser frem til at fjerne visumkravene til disse to lande samt til at arbejde frem imod yderligere associeringsaftaler, bl.a. med Ecuador; bemærker, at sådanne aftaler udgør væsentlige fremskridt i retning af at udvikle strategiske forbindelser mellem EU og Latinamerika;

67.  understreger, at det er nødvendigt at styrke kontakterne og koordineringen med de latinamerikanske partnere i multilaterale fora; opfordrer til, at der vedtages en euro-latinamerikansk pagt om fred og sikkerhed, som Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling har anmodet om;

Afrika

68.  fastholder, at forberedelserne til det fjerde topmøde mellem EU og Afrika i 2014 giver mulighed for at bevæge sig ud over den institutionelle kapacitetsopbygning på kontinentalt plan og hen imod etableringen af et politisk partnerskab for fred, sikkerhed, socioøkonomisk udvikling, bestræbelser på at bekæmpe ulovlige finansstrømme fra Afrika, opnåelse af 2015-målene og god regeringsførelse, både på regionalt og subregionalt plan;

69.  understreger vigtigheden af de respektive EU-strategier for Afrikas Horn og Sahel-regionen som et centralt middel til at håndtere kompleksiteten af de sikkerheds‑ og udviklingsmæssige udfordringer, der berører disse regioner, og som rækker tværs over det afrikanske kontinent;

70.  minder om, at mere langsigtet statslig stabilitet og menneskers sikkerhed i disse to regioner ikke bare kræver overvindelse af radikale ekstremister og dem, der smugler våben, narkotika og mennesker, men også fremme af forsoning, styrkelse af statens og civilsamfundets institutioner og tilvejebringelse af alternative økonomiske aktiviteter, som kan give folk et anstændigt levebrød, navnlig ved at skabe job til unge gennem fremme af udviklingen og gennemførelsen af tillidsskabende foranstaltninger;

Centralasien

71.  tilslutter sig, at EU støtter en regional tilgang i Centralasien, som er afgørende for at kunne tackle fælles udfordringer – navnlig hvad angår stabilitet, sikkerhed, vand og energi – fremme dialog, udvikle gode naboskabsrelationer og fremme EU's strategiske interesser; opfordrer til, at EU's engagement i denne region knyttes til fremskridt inden for demokratisering, menneskerettigheder, god regeringsførelse, bæredygtig økonomisk udvikling, retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption; fremhæver desuden betydningen af EU's tilstedeværelse i regionen for nøje at kunne overvåge politisk motiverede retssager og nødvendigheden af at fremme politisk pluralisme;

72.  understreger endvidere betydningen af EU's dialog med de centralasiatiske lande om regionale miljø‑ og sikkerhedsspørgsmål, navnlig hvad angår forvaltning af vandressourcer og situationen i Afghanistan efter 2014; glæder sig over igangsættelsen af sikkerhedsdialogen på højt plan mellem EU og Centralasien den 13. juni 2013;

73.  bemærker, at de energi- og ressourcerige centralasiatiske lande er potentielt vigtige for EU's diversificering af forsyningskilder og -ruter for at kunne opnå en højere grad af energisikkerhed; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til fortsat at yde stærk støtte til energidiversificeringsprojekter, som f.eks. den sydlige korridor og den transkaspiske rørledning;

Afghanistan

74.  er dybt foruroliget over den fortsatte vold af enhver art i Afghanistan, navnlig imod kvinder; opfordrer indtrængende den afghanske regering til at forberede sin overtagelse af det fulde ansvar i landet efter tilbagetrækningen af de internationale styrker fra 2014; opfordrer medlemsstaterne til at forberede sig på at støtte den militære og civile kapacitetsopbygning af den afghanske regering og dens nationale sikkerhedsstyrker med henblik på at skabe stabilitet og sikkerhed, som er en forudsætning for udvikling, og undgå, at der skabes et sikkerhedsmæssigt og økonomisk tomrum, når landet overtager det fulde ansvar for sin egen sikkerhed efter 2014; understreger, at det er nødvendigt at fortsætte EU's støtte til bekæmpelsen af korruption; gentager, at det er nødvendigt at udarbejde en plan for udryddelse af opiumsproduktionen; minder om, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at man gør sig til fortaler for en femårsplan for udryddelse af opiumsproduktionen;

75.  gentager, at EU er forpligtet på lang sigt til at bistå Afghanistan med en fredelig overgangsproces og bæredygtig socioøkonomisk udvikling; glæder sig over, at EU og Afghanistan er ved at være færdige med forhandlingerne om en samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling; opfordrer begge parter til at få afsluttet forhandlingerne hurtigt;

76.  understreger behovet for øget samarbejde inden for den centralasiatiske subregion og med Rusland, Pakistan, Indien og Iran for at løse problemerne med grænseoverskridende smugling af mennesker og varer og for at bekæmpe ulovlig produktion og smugling af narkotika; advarer om risikoen for, at problemerne breder sig til nabolandene og til hele subregionen efter 2014; fremhæver Pakistans nøglerolle i kampen mod terrorisme;

Asien

77.  opfordrer EU til at sikre en større tilstedeværelse i Asien-Stillehavsregionen, med et fokus der rækker udover Kina, Indien og Japan; fremhæver det politiske og økonomiske potentiale i de partnerskaber, der er ved at blive etableret mellem EU og Indonesien, som er et demokrati med verdens fjerdestørste – fortrinsvis muslimske – befolkning og medlem af G20, og mellem EU og Filippinerne; fremhæver de nye muligheder for forbindelser mellem EU og ASEAN som følge af de demokratiske forandringer i Myanmar; anser Bandar Seri Begawan-handlingsplanen om at styrke partnerskabet mellem EU og ASEAN (Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien) for at være et relevant skridt i den retning; ser endvidere traktaten om venskab som en chance for at uddybe samarbejdet og ser frem til konkrete resultater i denne henseende;

78.  understreger, at det er nødvendigt at afslutte forhandlingerne om partnerskabs- og samarbejdsaftaler og politiske rammeaftaler med flere sydøstasiatiske og østasiatiske lande på grundlag af sociale standarder og europæiske virksomheders sociale ansvar med henblik på at konsolidere og øge EU's forbindelser med regionen;

79.  understreger betydningen af den regionale sikkerhed i Asien-Stillehavsområdet og er bekymret over spændinger, herunder de territoriale stridigheder omkring Det Øst‑ og Sydkinesiske Hav, og er i stigende grad bekymret over Nordkorea; foreslår, at EU kunne påtage sig en mere aktiv rolle, og opfordrer til, at alle berørte parter inddrages i alle mekanismer for dialog og samarbejde, navnlig på den multilaterale scene, i betragtning af betydningen af stabilitet i dette område for EU's maritime sikkerhed og kommercielle interesser;

80.  bemærker den indsats, der er gjort for at skabe samarbejde mellem EU og USA efter den såkaldte "drejning mod Asien", som det fremgår af den fælles tilgang til at ophæve sanktionerne mod Myanmar; opfordrer derfor til en øget koordinering af USA's og EU's politikker i forhold til Asien sammen med nøglepartnere såsom Australien og New Zealand; opfordrer i dette øjemed indtrængende til en hurtig afslutning af forhandlingerne om rammeaftaler med Australien og New Zealand, som bør afspejle EU's fælles tilgang med at indsætte klart formulerede politiske klausuler om menneskerettigheder og demokrati i alle internationale aftaler, der forhandles på plads af EU;

81.  minder om den første strategiske dialog mellem EU og Pakistan, som fandt sted i juni 2012, og tilsagnene om konstruktive drøftelser om et styrket bilateralt samarbejde og udveksling af synspunkter om regionale og internationale spørgsmål af fælles interesse, herunder et mere proaktivt engagement til fordel for et pluralistisk samfund, som er et afgørende element i bekæmpelsen af terrorisme; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at holde Parlamentet orienteret om opfølgningen på denne strategiske dialog og forberedelserne til den næste, som bør finde sted i Bruxelles i 2013;

82.  roser Taiwans vedvarende indsats for at sikre fred og stabilitet i Asien og Stillehavsområdet; anerkender de fremskridt, der er sket i forbindelserne på tværs af Taiwanstrædet, især de blomstrende økonomiske forbindelser, turismen og det kulturelle samarbejde; gentager sin stærke støtte til, at Taiwan på meningsfuld vis kan deltage i relevante internationale organisationer og aktiviteter, herunder FN's rammekonvention om klimaændringer; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at fremme forhandlingerne om en økonomisk samarbejdsaftale mellem EU og Taiwan; tilskynder til et tættere bilateralt samarbejde mellem EU og Taiwan, f.eks. inden for handel, forskning, kultur, uddannelse og miljøbeskyttelse;

83.  er stadig dybt bekymret over de fortsatte massive menneskerettighedskrænkelser i Nordkorea og dets fortsatte afprøvninger af stadigt kraftigere nukleare sprænglegemer og langtrækkende missiler, som bliver ved med at udgøre en alvorlig trussel mod international fred, stabilitet og sikkerhed og mod landets økonomiske udvikling;

Multilaterale partnere

84.  mener, at G20 kunne blive et nyttigt og særdeles hensigtsmæssigt forum for konsensusskabelse, som er inkluderende, baseret på partnerskab og i stand til at fremme konvergens, herunder lovgivningsmæssig konvergens; er dog af den opfattelse, at G20 stadig mangler at vise sit værd med hensyn til at omsætte konklusioner fra topmøderne til bæredygtige politikker, der tager fat på afgørende udfordringer;

85.  anerkender FN's Sikkerhedsråds rolle som det øverste internationale organ med ansvar for fredsbevaring og international sikkerhed, men bemærker samtidig, at den seneste tids kriser har fremhævet, at det i stigende grad er ude af stand til at reagere rettidigt på alvorlige trusler mod international fred og sikkerhed på grund af sine strukturer og arbejdsmetoder; opfordrer derfor indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at bestræbe sig på at sikre EU et permanent sæde i FN's Sikkerhedsråd og styre reformen af FN's Sikkerhedsråd; opfordrer de EU-medlemsstater, der har permanent sæde, til at inddrage næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant i deres beslutningstagning;

86.  opfordrer EU og dets medlemsstater til på ny at bekræfte EU's engagement med hensyn til at fremme effektiv multilateralisme med udgangspunkt i FN-systemet ved at styrke FN's repræsentativitet, ansvarlighed og effektivitet, hvilket nødvenddiggør en reform af FN's Sikkerhedsråd, og herunder en begrænsning af vetoretten; understreger vigtigheden af at arbejde sammen med andre internationale partnere for at reagere på internationale udfordringer; understreger, at det fortsat er et centralt, langsigtet mål for EU at få sæde i et udvidet FN-Sikkerhedsråd; opfordrer desuden medlemsstaterne til, for at styrke EU's tilstedeværelse i FN-systemet, at koordinere deres indsats i udvælgelsen af højtstående embedsmænd til stillinger på højt niveau i FN og andre internationale institutioner;

87.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med partnere om styrkelsen af regionale organisationers rolle i fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, civil og militær krisestyring og konfliktløsning; understreger, at det er nødvendigt at samarbejde med partnere for at sikre, at konceptet om beskyttelsesansvar udvikles retligt og tages i anvendelse efter behov og omfatter forebyggelse, beskyttelse og genopbygning efter en konflikt; minder om sin henstilling om, at der vedtages en interinstitutionel EU-konsensus om beskyttelsesansvar, og forventer, at EU-Udenrigstjenesten indleder høringer i dette øjemed; understreger, at det er nødvendigt at udvikle mere effektive mæglingsretningslinjer og ‑kapaciteter, bl.a. gennem et samarbejde mellem EU og FN;

88.  glæder sig over de tilsagn, som EU og NATO har givet om at styrke deres strategiske partnerskab gennem en komplementær tilgang; bemærker, at den aktuelle globale og europæiske økonomiske krise har ansporet bestræbelser på at søge mere omkostningseffektive operationelle kapaciteter i både EU og NATO, som der er et presserende behov for; kræver en hurtig politisk løsning på det vedvarende dødvande, som forhindrer et ordentligt og tæt samarbejde mellem EU og NATO; bifalder initiativer, som f.eks. at yderligere EU-medlemsstater ansøger om medlemskab af NATO's partnerskab for fred, som et første skridt i retning af at fjerne de eksisterende barrierer mellem EU og NATO;

89.  er fortsat bekymret over problemerne med at få igangsat FSFP-missioner, f.eks. forsinkelser i forbindelse med planlægning og udsendelse, personalemangel, vanskeligheder med hensyn til finansiel planlægning og gennemførelse, spørgsmål vedrørende status for FUSP-aftaler med tredjelande og begyndervanskeligheder; anmoder om, at der oprettes en opfølgningsmekanisme for at sikre, at sådanne tilbagevendende problemer behandles samlet;

90.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at mainstreame internetsikkerhed i EU's optræden udadtil, koordinere med de foranstaltninger, der træffes under Stockholmprogrammet og etablere netværk af ligesindede partnere til at imødegå internetsikkerhedstrusler og –udfordringer; understreger, at der bør gøres en indsats for at sikre, at eksisterende internationale retlige instrumenter håndhæves på internetområdet;

91.  understreger, at det er nødvendigt på EU-plan at regulere salg, leverancer, overførsel og eksport til tredjelande af udstyr eller software, som primært har til formål at overvåge eller opsnappe internet‑ og telefonkommunikation; fremhæver det presserende behov for at forhindre EU-virksomheder i at eksportere sådanne produkter med dobbelt anvendelse til ikke-demokratiske, autoritære og undertrykkende regimer;

92.  gentager sin opfordring til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant om at gøre status over effektiviteten af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben samt over dets politikker til håndtering af konventionelle våben, herunder våbeneksport;

93.  glæder sig over EU's koordinerede tilgang under forhandlingerne om traktaten om våbenhandel, som førte til et vellykket resultat; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere traktaten hurtigt, så den kan træde i kraft, når Parlamentet har godkendt den; anmoder om, at kompetencen med hensyn til de regler, der styrer eksport af våben samt udstyr eller software, som primært sigter mod at overvåge eller opsnappe internet‑ og telefonkommunikation via mobiltelefoner eller fastnet, overdrages fuldt ud til EU;

94.  støtter dialogen om en reform af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) samt lanceringen af Helsinki 40+-processen i december 2012, som indeholder en strategisk køreplan for en styrkelse af OSCE; støtter fuldt ud de aktiviteter, der gennemføres af Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), som udfører uvurderligt arbejde inden for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og demokratiske normer;

95.  anerkender den stadigt vigtigere rolle, som regionale organisationer, bl.a. Den Arabiske Liga, Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC), Den Islamiske Konferenceorganisation og Den Økonomiske Samarbejdsorganisation, spiller, og opfordrer EU til at styrke samarbejdet, i særdeleshed omkring spørgsmål vedrørende overgangsprocesser og krisehåndtering i det sydlige naboskabsområde; glæder sig over EU's indsats for at bistå Den Arabiske Liga i integrationsprocessen;

o
o   o

96.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling, den fungerende formand for OSCE, formanden for OSCE's Parlamentariske Forsamling, formanden for Europarådets Ministerkomité og formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0334. (3) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 35. (4) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 51. (5) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 454. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0278. (7) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 470. (8) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 472.. (9) "Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet og respekterer Unionens indsats på dette område. [...] De afstår fra enhver handling, som strider mod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet som en sammenhængende faktor i internationale forbindelser. Rådet og den højtstående repræsentant påser, at disse principper overholdes." (artikel 24, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union). (10) Fælles meddelelse af 25. maj 2011 med titlen "En ny tilgang til nabolande i forandring" (COM(2011)0303); fælles meddelelse af 20. marts 2013 med titlen "Den europæiske naboskabspolitik: På vej mod et stærkere partnerskab" (JOIN(2013)0004).