Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (COM(2011)0650/3 – C7-0375/2012 – 2011/0294(COD))
— der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0650/3),
— der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7–0375/2012),
— der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
— der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 22. februar 2012(1),
— der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 3. maj 2012(2),
— der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. juni 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— der henviser til forretningsordenens artikel 55,
— der henviser til betænkningen fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelserne fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Regionaludviklingsudvalget (A7-0012/2013),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag væsentligt eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1315/2013).