Europa-Parlamentet,

—  der henviser til den erklæring, der blev vedtaget på Verdenshandelsorganisationens (WTO’s) ministerkonference i Doha den 14. november 2001,

—  der henviser til den erklæring, der blev vedtaget på WTO’s ministerkonference i Hongkong den 18. december 2005,

—  der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om evaluering af Doha-runden efter WTO's ministerkonference i Hongkong(1),

—  der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 med titlen "Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation"(2),

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om Dohaudviklingsdagsordenen (DDA), navnlig beslutningerne af 9. oktober 2008(3), 16. december 2009(4) og 14. september 2011(5),

—  der henviser til den erklæring, der blev vedtaget den 29. maj 2013 under det 28. møde i styringsudvalget for Den Parlamentariske Konference om WTO,

—  der henviser til de erklæringer, der blev fremsat på de uformelle møder i Handelsforhandlingskomitéen (TNC) den 11. april og 3. juni 2013 og på det formelle TNC-møde den 22. juli 2013,

—  der henviser til FN's årtusindudviklingsmål,

—  der henviser til den fjerde globale evaluering af handelsrelateret bistand (Aid for Trade), som fandt sted den 8.-10. juli 2013,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at Doharunden blev indledt i 2001 med det formål at skabe nye muligheder for handel, styrke de multilaterale regler for handel og imødegå de aktuelle ubalancer i handelssystemet ved at sætte udviklingslandenes, og navnlig de mindst udviklede landes, behov og interesser i centrum for forhandlingerne; der henviser til, at disse målsætninger hidrører fra den overbevisning, at et multilateralt system baseret på mere retfærdige og rimelige regler kan bidrage til fair og fri handel til gavn for den økonomiske udvikling på alle kontinenter og til bekæmpelsen af fattigdom;

B.  der henviser til, at EU hele tiden har været fortaler for en stærk tilgang til handel baseret på multilaterale regler, men samtidig har anerkendt, at komplementære tilgange, som f.eks. bilaterale, regionale og plurilaterale aftaler, også kan skabe handelsåbninger, navnlig ved at åbne for liberalisering og forbedre reglerne og disciplinen inden for politikområder, der ikke behandles så grundigt i WTO, og kan understøtte det multilaterale system – forudsat at sådanne aftaler er i overensstemmelse med WTO's regler;

C.  der henviser til, at WTO og de regler, der er nedfældet i aftaler under WTO, har medvirket til at forhindre fuldt udbygget og udbredt protektionisme som reaktion på den alvorligste finansielle og økonomiske krise siden 1930'erne;

D.  der henviser til, at åben og fair multilateral handel begrænses mere af forskellige ikke-toldmæssige hindringer (NTB) end af toldsatser, som i vid udstrækning fraviges i takt med den stigende globalisering;

E.  der henviser til, at WTO's ministerkonference med henblik på at afslutte Doharunden kom ind i et dødvande i slutningen af juli 2008;

F.  der henviser til, at der har været forskellige forsøg og initiativer i de seneste år med henblik på at sætte stærkt tiltrængt fremdrift i den fastlåste Dohaudviklingsdagsorden;

G.  der henviser til, at den niende WTO-ministerkonference vil finde sted i Indonesien den 3.-6. december 2013;

1.  gentager sin fulde støtte til den blivende værdi af multilateralisme, men støtter en strukturel reform af WTO, som er nødvendig for bedre at kunne sikre et åbent, fair og ikkediskriminatorisk handelssystem baseret på fælles regler, som tager større hensyn til SMV'ers rolle og interesser;

2.  understreger, at det er af systemisk betydning at opnå et ambitiøst og afbalanceret resultat under den niende ministerkonference, som kan accepteres af alle WTO's medlemmer, og som kan være med til at bane vej for yderligere multilaterale forhandlinger;

3.  opfordrer til en handelsdagsorden, der er baseret på fri og fair handel til gavn for alle, og som bør have udvikling i centrum for processen; understreger vigtigheden af, at der i forbindelse med forhandlingerne tages fuldt hensyn til lavindkomstudviklingslandes og de mindst udvikledes landes særlige behov og interesser; gentager, at det er bydende nødvendigt at sikre, at princippet om særlig og differentieret behandling udgør en integreret del af alle lag i forhandlingerne og afspejler WTO-medlemmernes forskellige økonomiske udviklingsniveauer som fastsat i artikel 44 i Doha-ministererklæringen; mener, at meningsfulde bestemmelser om særlig og differentieret behandling burde gøres mere præcise, underkastes periodisk evaluering og målrettes;

4.  mener, at handelsliberalisering er et nødvendigt redskab til at sikre bæredygtig økonomisk vækst og udvikling, men at der skal følge passende ledsagepolitikker med, som omfatter makro- og mikroøkonomiske indgreb, herunder gennemsigtige budgetter, skattepolitikker og skattelighed, administrativ forenkling, uddannelse og erhvervsuddannelse, institutionelle reformer og sociale politikker med henblik på at maksimere og fordele udbyttet af handelsreformerne bedre og effektivt at modvirke eventuelle negative virkninger;

5.  understreger, at WTO's medlemmer har erkendt, at der stadig er lande, som ikke har den menneskelige, institutionelle og infrastrukturmæssige kapacitet til at deltage aktivt i den internationale handel, så det multilaterale system må ledsages af forbedringer af handelskapaciteten, hvilket er et afgørende element i Dohaudviklingsdagsordenen; mener imidlertid også, at bistand til lande, der søger at få adgang til WTO, fortsat bør prioriteres;

6.  understreger i denne forbindelse den vellykkede rolle, som Aid for Trade-initiativet har spillet; beklager, at de samlede forpligtelser for første gang siden initiativets start i 2005 blev reduceret i 2011 som følge af den finansielle krise, hvilket førte til mindre støtte til store projekter inden for økonomisk infrastruktur, idet forpligtelserne inden for transport- og energisektoren faldt; bemærker, at teknisk bistand inden for handel og de multilaterale initiativer, som f.eks. den præferencetoldbehandling, der blev indrømmet under WTO, kan bidrage til at kompensere for denne nedskæring i forpligtelser; opfordrer WTO-medlemmerne, navnlig de udviklede lande og vækstøkonomierne, til i højere grad at anvende denne mulighed;

7.  fastholder, at det er nødvendigt at forny WTO-systemet, således at der tages hensyn til SMV'ernes behov i den internationale handel og behovet for forenklede regler, både hvad angår handelslettelse og internationale voldgiftsretssystemer, for at undgå de vanskeligheder, der er forbundet med tvister med kunder eller handelsmyndigheder i visse WTO-medlemslande;

8.  henleder opmærksomheden på den fjerde gennemgangskonference for Aid for Trade, der blev afholdt i juli 2013 i Genève, som påviste de fordele, udviklingslandene har af globale værdikæder; påpeger imidlertid, at deltagerne indkredsede handelsrelaterede hindringer, som forhindrer udviklingslandenes virksomheder i at komme ind eller bevæge sig opad i værdikæderne, som f.eks. utilstrækkelig infrastruktur, høje transport- og shippingomkostninger, utilstrækkelig adgang til handelsfinansiering, manglende evne til at tiltrække udenlandske direkte investeringer, fravær af komparative fordele og store udgifter til at komme ind på markedet;

9.  erkender landbrugssektorens betydning; mener, at EU bør støtte foranstaltninger, der adresserer udviklingslandenes ægte fødevaresikkerhedsproblemer; minder om, at EU i denne henseende bør sikre sammenhæng mellem de forskellige EU-politikker inden for Unionens optræden udadtil, som det navnlig er fastsat i artikel 205 til 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union, nemlig udviklingspolitikken og den fælles handelspolitik, under hensyntagen til både EU-medlemsstaternes og udviklingslandenes behov og problemer;

10.  opfordrer de udviklede lande og vækstlandene til at følge EU's initiativ "alt undtagen våben", der giver de mindst udviklede lande 100 % told- og kvotefri markedsadgang, og til at sikre, at fritagelsen for så vidt angår tjenesteydelser fra de mindst udviklede lande gennemføres;

11.  mener, at en bindende aftale om handelslettelser vil medføre betydelige fordele for alle WTO's medlemmer og især udviklingslande og relevante økonomiske operatører ved at øge gennemsigtigheden og retssikkerheden og mindske de administrative omkostninger og toldprocedurernes varighed, hvilket igen vil gøre det muligt for dem til fulde at udnytte de muligheder, der tilvejebringes i kraft af den øgede forekomst af regionale og globale forsyningskæder, og vil gøre det muligt for SMV'er at drage nytte af mere åbne markeder; påpeger, at kapacitetsopbygning og teknisk bistand fortsat bør stilles til rådighed for udviklingslandene, for at de får mulighed for at øge deres produktionskapacitet, således at de kan få gavn af en større andel af merværdien i de globale værdikæder;

12.  minder om, at en nylig konsekvensundersøgelse vedrørende Dohaudviklingsdagsordenen bestilt af EU antyder, at handelslettelser kan være af lige så stor økonomisk værdi som det samlede udbytte af liberaliseringen af varer og tjenesteydelser; minder om, at alene forbedrede toldprocedurer har potentiale til årligt at lægge 68 mia. EUR til verdens BNP, og at handelslettelser for mange udviklingslande ville være den vigtigste kilde til fortjeneste;

13.  mener, at handels- og investeringshindringer, der påvirker servicesektorerne, bør prioriteres behørigt på WTO-plan, bl.a. ikt og telekommunikation, professionelle tjenesteydelser og tjenesteydelser til erhvervslivet, finansielle tjenesteydelser, e-handel, byggeri, detailhandel og distribution; mener, at disse ikke-toldmæssige foranstaltninger, inklusive nationale forordninger, ejerskabsbegrænsninger og forskellige kriseforanstaltninger (herunder diskriminerende bestemmelser vedrørende offentlige udbud), er af særlig betydning i kraft af den højere merværdi ved handel med tjenesteydelser og EU's position som den største eksportør af tjenesteydelser;

14.  glæder sig derfor over, at der er indledt forhandlinger om en plurilateral overenskomst om handel med tjenesteydelser (TiSA), hvilket er i overensstemmelse med den ottende ministerkonferences mål om at undersøge nye måder, hvorpå WTO-medlemmerne kan liberalisere handelen med tjenesteydelser yderligere; fremhæver EU's indsats for at fremme arbejdet på dette område og arbejde hen imod at "multilateralisere" TiSA ved at sikre, at den overtager de definitioner, regler og principper, der udgør kernen i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS); fremhæver betydningen af at sikre, at alle aftaler er ambitiøse og udvider omfanget af og uddyber reglerne for liberalisering af handelen med tjenesteydelser, samtidig med at de bevarer WTO-medlemmernes nationale politikmål og deres ret til at regulere tjenesteydelser af almen interesse og indgå bilaterale og plurilaterale forpligtelser, og at resultaterne er solidt forankret i WTO-strukturen;

15.  mener, at overførsel af teknologi kan være en vektor for økonomisk vækst og fremme handel; glæder sig over genoptagelsen af forhandlingerne om en udvidelse af aftalen om informationsteknologi, som øger både rækken af omfattede produkter og antallet af lande under dens anvendelsesområde; opfordrer på det kraftigste alle parter i forhandlingerne til at fortsætte deres bestræbelser med henblik på at nå til enighed inden den niende ministerkonference;

16.  glæder sig over revisionen af WTO's plurilaterale aftale om offentlige udbud (GPA), som blev vedtaget i marts 2012, og anerkender betydningen af, at EU godkender den reviderede GPA inden den niende ministerkonference med henblik på at foranledige, at den træder i kraft senest i 2014; mener, at mere klare og stringente regler for kontrakttildelingsprocedurer vil skabe gennemsigtighed i forbindelse med offentlige udbud og sammen med den udvidede dækning af varer og tjenesteydelser og ordregivere vil tilvejebringe bedre muligheder for signatarerne; opfordrer WTO's medlemmer, i særdeleshed udviklingslandene og de nuværende observatørlande i GPA, til at overveje at tiltræde aftalen, således at de kan drage nytte af de nye mere fleksible bestemmelser for udviklingslandene og høste fordelene heraf;

17.  glæder sig over, at der i juni 2013 blev truffet en positiv afgørelse om at forlænge undtagelsen i forbindelse med handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) med yderligere otte år frem til den 1. juli 2021 for de mindst udviklede lande, hvilket er endnu et middel til at sikre, at verdenshandelssystemet ikke anlægger en standardtilgang, men i stedet tager højde for de enkelte udviklingslandes særegenheder;

18.  opfordrer WTO's medlemmer til proaktivt at støtte WTO's indsats for at etablere effektive arbejdsrelationer og et mere dybtgående samarbejde med andre internationale organisationer, hvis arbejde har betydning for forhandlingerne om verdenshandelen, navnlig Den Internationale Arbejdsorganisation, Verdenssundhedsorganisationen, og FN og FN's agenturer og organer såsom FN's Konference for Handel og Udvikling, Fødevare- og Landbrugsorganisationen, FN's Miljøprogram, FN's udviklingsprogram og FN's rammekonvention om klimaændringer samt IMF, Verdensbanken og OECD, for at sikre gensidig støtte og synergieffekter mellem handelsmæssige og ikkehandelsmæssige problemstillinger; støtter bestræbelserne på at få vedtaget internationale standarder og indført regelsamarbejde;

19.   opfordrer til en grundig overvejelse af spørgsmålet om, hvordan man bedre tackler ikke-handelsmæssige problemstillinger under WTO-reglerne, således at medlemmerne får mulighed for at efterstræbe legitime politikmål, samtidig med at markedsadgangen bevares; understreger i denne forbindelse, at indsatsen for at få indført og effektivt gennemført internationale sociale standarder samt arbejdsmarkeds-, miljø- og menneskerettighedsstandarder bør støttes kraftigt, og at der bør ydes den nødvendige bistand til udviklingslandene, således at de kan leve op til sådanne standarder;

20.  er overbevist om, at undladelsen af at differentiere tilstrækkeligt mellem udviklingslandene, til trods for den store forskel i disse landes økonomiske udviklingsniveau og specifikke behov, kan være en hindring for at få indført effektive foranstaltninger til gavn for disse lande i overensstemmelse med det udtrykte mål med Doha-udviklingsrunden og er til skade for de udviklingslande, som har de største behov; opfordrer indtrængende de mere udviklede udviklingslande til at påtage sig deres del af ansvaret allerede i forbindelse med den igangværende runde og yde bidrag, som svarer til deres udviklingsniveau og sektormæssige konkurrenceevne;

21.  mener, at spørgsmålet om inddeling og underinddeling, ikke blot af udviklingslandene, men også af alle de øvrige WTO-medlemmer på grundlag af objektive kriterier, som ikke udelukkende baseres på deres bruttonationalprodukt, bør overvejes nøje med henblik på en mulig differentieret anvendelse af de eksisterende aftaler eller aftaler, som der forhandles om;

22.  mener, at det er afgørende, at den langvarige Doharunde afsluttes med sit udviklingsmandat opfyldt; opfordrer derfor indtrængende alle WTO-medlemmer til at udforske alle mulige løsninger med dette endemål for øje med henblik på at nå frem til et afbalanceret resultat;

23.  fastholder, at EU bør fortsætte med at spille en ledende rolle med hensyn til at fremme håndgribelige fremskridt under de igangværende WTO-forhandlinger med henblik på en fuldstændig afslutning af Doha-udviklingsrunden i nær fremtid og fremme de mindst udviklede landes fulde deltagelse i den globale handel ved at fungere som en bro mellem WTO-medlemmernes forskellige standpunkter;

24.  understreger WTO's afgørende betydning med hensyn til at gennemføre og håndhæve bindende tilsagn og løse handelstvister;

25.  mener dog, at WTO's medlemmer bør optrappe deres indsats på andre områder, der peges på i Doha-ministererklæringen, f.eks. handel med miljøvenlige varer og tjenesteydelser, som kan bidrage betydeligt til bæredygtig udvikling og bekæmpelsen af klimaforandringer; opfordrer WTO's medlemmer til at tage APEC's liste over miljøvarer til efterretning; opfordrer indtrængende EU til fortsat at presse på for at iværksætte en miljøteknologiaftale, der skal nedsætte tolden på produkter inden for miljøteknologi, og til at søge nærmere oplysninger om det juridiske forhold mellem WTO-regler og multilaterale miljøaftaler;

26.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Parlamentet fortsat inddrages tæt i forberedelserne til den niende ministerkonference, som skal finde sted på Bali den 3.-6. december 2013, omgående opdateres og om nødvendigt høres under ministerkonferencen; opfordrer Kommissionen til fortsat at argumentere over for andre WTO-medlemmer for at øge betydningen af WTO's parlamentariske dimension;

27.  opfordrer WTO-medlemmerne til at sikre demokratisk legitimitet ved at styrke WTO's parlamentariske dimension; understreger i denne henseende behovet for at sikre, at parlamentarikerne får bedre adgang til handelsforhandlinger, inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-beslutninger, og at der føres ordentlig kontrol med handelspolitikkerne i borgernes interesse; opfordrer følgelig til, at der oprettes en permanent europæisk parlamentarisk delegation til WTO;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generaldirektøren for WTO.

(1) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155. (2) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 77. (3) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 31. (4) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 1. (5) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 84.