Choisissez la langue de votre document :
- bg - български
- es - español
- cs - čeština
- da - dansk
- de - Deutsch
- et - eesti keel
- el - ελληνικά
- en - English
- fr - français
- ga - Gaeilge
- hr - hrvatski
- it - italiano
- lv - latviešu valoda
- lt - lietuvių kalba
- hu - magyar
- mt - Malti
- nl - Nederlands
- pl - polski
- pt - português
- ro - română
- sk - slovenčina
- sl - slovenščina
- fi - suomi
- sv - svenska
|
 Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU ***I |
| |||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, — der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0890), — der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7–0507/2011), — der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, — der henviser til udtalelse fra Domstolen af 22. marts 2012(1), — der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 14. juni 2012(2), — der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 28. juni 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, — der henviser til forretningsordenens artikel 55, — der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7–0156/2012), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
| ||||||||||||
| Wienkonventionen om civilretligt ansvar for nuklear skade *** |
| ||||||
(Godkendelse) Europa-Parlamentet, – der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06206/2013), – der henviser til protokollen af 12. september 1997 om ændring af Wienkonventionen af 21. maj 1963 om civilretligt ansvar for nuklear skade (06658/2013), – der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 81, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0063/2013), – der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7, – der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A7-0198/2013), 1. godkender udkastet til Rådets afgørelse; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. | |||||||
| Anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 * |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Høring) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2012)0725), – der henviser til sin beslutning af 17. januar 2013 om modernisering af EU's statsstøttepolitik(1), – der henviser til artikel 109 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0004/2013), – der henviser til forretningsordenens artikel 55, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0180/2013), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| EU's luftfartspolitik over for tredjelande |
| |||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – som henviser til Kommissionens meddelelse »EU's luftfartspolitik over for tredjelande – indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer« (COM(2012)0556), – der henviser til sin beslutning af 7. juni 2011 om internationale luftfartsaftaler efter Lissabontraktaten(1), – der henviser til sin afgørelse af 20. oktober 2010 om revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (»rammeaftalen«)(2), – der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om lufttransportaftalen mellem EU og USA(3), – der henviser til sin beslutning af 25. april 2007 om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde(4), – der henviser til sin beslutning af 17. januar 2006 om en dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for tredjelande(5), – der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 90, artikel 100, stk. 2, og artikel 218, – der henviser til forretningsordenens artikel 48, – der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0172/2013), A. der henviser til, at luftfart udgør en hurtigt voksende del af økonomien, både inden for og uden for Unionen, navnlig i Asien og Mellemøsten; B. der henviser til, at luftfarten spiller en vigtig rolle, idet den forbinder mennesker og virksomheder, både inden for Unionen og på verdensplan, navnlig med udviklingsmarkeder; C. der henviser til, at antallet af gennemførte og planlagte jobnedskæringer inden for de europæiske luftfartsselskaber siden 2012 beløber sig til flere end 20 000; D. der henviser til, at de europæiske arbejdsmarkedsparter i luftfartssektoren inden for rammerne af en dialog om den globale krises indvirkninger på civilluftfarten afholdt den 29. januar 2013 blev enige om, at der kræves en samordnet og omfattende respons på internationalt plan; E. der henviser til, at Kommissionens meddelelse fra 2005 spillede en vigtig rolle i udviklingen af Unionens luftfartspolitik over for tredjelande; F. der henviser til, at udviklingen de seneste syv år betyder, at en yderligere gennemgang er hensigtsmæssig; Generelt 1. understreger de opnåede fremskridt i etableringen af et fælles og åbent regionalt EU-marked og samtidig hermed i opbygningen af en fælles EU-tilgang til luftfartspolitikken over for tredjelande; 2. glæder sig over Kommissionens meddelelse, som giver en rettidig analyse af den aktuelle situation og de fremskridt, der er opnået inden for luftfartspolitikken over for tredjelande siden 2005, samt af de udfordringer, som EU's luftfartssektor står over for i et yderst konkurrencepræget globalt marked for luftfart; 3. understreger den essentielle rolle, som luftfartssektoren indtager i EU's økonomi, især med hensyn til vækst og beskæftigelse, eftersom branchen er grundlag for mere end 5 mio. arbejdspladser i EU og tegner sig for 2,4 % af EU's BNP samt bidrager til Unionens forbundethed med resten af verden; understreger nødvendigheden af at opretholde en stærk og konkurrencedygtig luftfartssektor i EU; 4. mener, at der er sket betydelige fremskridt med hensyn til udformningen og gennemførelsen af Unionens mekanismer og systemer, såsom det fælles europæiske luftrum, forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR), Clean Sky-initiativet, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og det globale satellitnavigationssystem (GNSS), for at øge sikkerheden og imødekomme passagerernes behov; mener, at der skal ske yderligere fremskridt inden for disse områder; 5. er ikke desto mindre bekymret over forsinkelserne i gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum og SESAR på grund af de unødvendige omkostninger, som forsinkelserne skaber for luftfartsselskaberne og deres kunder; giver sin tilslutning til, at Kommissionen træffer sanktionsforanstaltninger over for medlemsstater, der ikke har overholdt december 2012-fristen og som ikke har formået at gøre nogen fremskridt vedrørende funktionelle luftrumsblokke; 6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i gang med gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum og SESAR; bemærker, at udviklingen af det fælles europæiske luftrum, når det er gennemført fuldt ud, vil skabe betydelige direkte og indirekte beskæftigelsesmuligheder; 7. understreger, at disse EU-programmer er vigtige, ikke blot for det indre marked, men også for politikken udadtil; mener, at færdiggørelsen og ibrugtagningen af disse instrumenter vil bidrage til at befæste den EU-baserede branches position på det konkurrenceprægede globale marked; 8. fremhæver betydningen af den igangværende revision af forordningen om flypassagerers rettigheder, og støtter en stærk og yderst forbrugervenlig EU-lovgivning; 9. er klar over, at den finansielle krises virkninger varierer mellem de forskellige dele af verden; mener, at dette har ført til, at EU-luftfartsselskaber står over for konkurrencemæssige udfordringer, og at bilaterale lufttrafikaftaler ikke altid er den mest hensigtsmæssige løsning til at bekæmpe markedsbegrænsninger og unfair støtte; 10. mener, at der, eftersom det endnu ikke er lykkedes at skabe en samlet luftfartspolitik over for tredjelande til trods for de seneste syv års indsats, bør gennemføres en mere samordnet EU-tilgang med større ambitioner så hurtigt som muligt for at skabe rimelig og åben konkurrence; 11. er af den opfattelse, at lovgivningsmæssig konvergens i EU er et vigtigt element for, at EU kan opnå en stærk position på det globale marked og for interaktion med tredjelande; Meddelelsen fra 2005 og Parlamentets beslutning 12. glæder sig over de fremskridt, der er sket, for så vidt angår de tre søjler i 2005-politikken; noterer sig, at princippet om EU-udpegelse anerkendes nu i flere end 100 lande; konstaterer, at næsten 1 000 bilaterale lufttrafikaftaler er blevet bragt i overensstemmelse med EU-retten, hvorved der sikres retssikkerhed; beklager, at vigtige partnere, herunder Kina, Indien og Sydafrika, endnu ikke har accepteret disse principper; 13. gør opmærksom på, at gennemførelsen af EU’s luftfartspolitik over for tredjelande har medvirket til at maksimere det indre markeds potentiale, for så vidt som det har gjort den EU-baserede luftfartsbranches konsolidering nemmere på et tidspunkt, hvor globaliseringen har nødvendiggjort stærkere økonomiske aktører til at modstå den udenlandske konkurrence; 14. understreger, at det voksende fælles luftfartsområde er blevet udviklet sammen med en række nabolande; mener, at disse aftaler har skabt betydelige økonomiske fordele; glæder sig over de omfattende bestræbelser, der er iværksat for at tilpasse forskellige lovgivningsmæssige rammer til EU-retten på områder såsom sikkerhed, lufttrafikstyring, miljøet, passagerrettigheder, økonomisk regulering og sociale aspekter; 15. glæder sig over den omfattende luftfartsaftale, som EU har indgået med USA, og aftalens positive indvirkninger på begge økonomier såvel som over de anslåede 80 000 nye arbejdspladser, som er blevet genereret i løbet af de første fem år; 16. mener, at en stærk EU-luftfartspolitik over for tredjelande, som tager sigte på de vigtigste vækstmarkeder inden for langdistanceflyvning, vil åbne nye økonomiske muligheder for EU's luftfartsselskaber, navnlig i Asien-Stillehavsområdet; 17. understreger, at forhandlingerne med nogle af de vigtigste partnere, herunder Brasilien, endnu ikke er afsluttet, og at omfattende luftfartsaftaler med sådanne lande vil kunne medføre betydelige økonomiske fordele; 18. understreger, at nogle af anmodningerne i Parlamentets beslutning fra 2006 endnu ikke er blevet efterkommet; understeger navnlig nødvendigheden af at fremme hensigtsmæssige internationale sikkerhedsstandarder med henblik på at sikre ligebehandling af luftfartsselskaber baseret både inden og uden for EU og begrænse de negative indvirkninger på miljøet; 19. understreger betydningen af redskaber, såsom det fælles udvalgssystem, til at skabe fælles tilgange til luftfartsspecifikke spørgsmål; 20. glæder sig over gennemførelsen af andre af punkterne i beslutningen fra 2006, såsom udvidelsen af EASA’s ansvarsområder; Markedet 21. bemærker en væsentlig stigning i trafikken til, fra og inden for Asien-Stillehavsområdet, som afspejler tendensen til økonomisk vækst i regionen; er bekymret over muligheden for, at både EU-baserede luftfartsselskaber og virksomheder risikerer at gå glip af store muligheder i denne del af verden og miste evnen til at skabe overskud, hvis der ikke gøres noget; 22. bemærker også, at tredjelandsbaserede luftfartsselskabers globale position er blevet styrket gennem omfattende nye investeringer i fly og infrastruktur, der er blevet foretaget i forskellige dele af Mellemøsten, Fjernøsten og Sydamerika; 23. understreger de betydelige ændringer på Unionens indre marked, der er sket som følge af den øgede andel af lavprisselskaber; er af den opfattelse, at de to forretningsmodeller, konkurrencen til trods, vil kunne finde måder at supplere hinanden på, når de står over for udefrakommende markedsudfordringer; 24. bemærker, at de udbyder ekstremt lave billetpriser, som visse europæiske lavprisselskaber tilbyder, opvejes af selskaberne gennem urimelige praksisser vedrørende arbejdsforhold, f.eks. dårlige sociale og arbejdsretlige standarder for medarbejderne; bemærker desuden, at minimale investeringer i sikkerhedsstandarder og urimelige regionale tilskud lader til at spille ind i prisfastsættelsen; 25. gør opmærksom på, at der hersker hård konkurrence blandt luftfartsselskaberne som følge af lavprisflyselskaberne, der tegner sig for 40 % af luftfartsmarkedet i EU; understreger, at hvis en medlemsstat har ratificeret ILO konvention nr. 87 og 98, skal luftfartsselskaber overholde bestemmelserne heri om grundlæggende rettigheder vedrørende foreningsfrihed og anerkendelse af arbejdstagerrepræsentanter og lønoverenskomster, og at det er nødvendigt at føre tilsyn med overholdelsen heraf og straffe overtrædelser; 26. fremhæver betydningen af lufttrafikknudepunkter, herunder opbygningen af sekundære knudepunkter, specialiserede knudepunkter og benyttelse af flere knudepunkter såvel som af det presserende behov for både offentlige og private, langsigtede investeringer i lufthavnsinfrastruktur for at øge kapaciteten, eksempelvis ved at bygge nye start- og landingsbaner, såvel som for en mere effektiv anvendelse af den eksisterende infrastruktur – herunder regionale lufthavne, f.eks. ved Middelhavet og ved EU’s østlige grænser – gennem bedre slotallokering; 27. understreger, at Unionens luftfartsselskabers konkurrenceevne hæmmes på globalt plan af faktorer såsom manglen på lige konkurrencevilkår, der eksempelvis skyldes forskellige nationale afgifter, overbelastede lufthavne, høje ATM- og lufthavnsafgifter, statsstøtte til konkurrenter, omkostningerne ved kulstofemissioner, gældende lavere arbejdstagerstandarder og uens regler for statsstøtte uden for EU; 28. mener, at disse faktorer udgør potentielle hindringer for vækst og beskæftigelse; 29. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af medlemsstaternes uensartede luftfartsgebyrer, -afgifter og -skatter og disses indvirkning på billetpriserne og flyselskabernes overskud såvel som en undersøgelse af eventuel statsstøtte, som konkurrenter på verdensplan modtager, og indvirkningen heraf på EU's luftfartsselskaber; 30. glæder sig over de nye EU-regler om social sikring for mobile arbejdstagere; Fremtidige tiltag 31. mener, at luftfartspolitikken over for tredjelande bør bygge på principperne om gensidighed, herunder ved markedsadgang, åbenhed og lige konkurrence med lige vilkår og bør have to hovedformål: Den skal være til gavn for forbrugerne og virksomhederne og støtte EU-luftfartsselskaber og -lufthavne i deres bestræbelser på at bevare deres position blandt de førende i verden; 32. understreger derfor, at luftfartsaftaler med nabolandene og ligesindede partnere skal indeholde retlige rammer for fair konkurrence; 33. opfordrer til, at der fortsat bruges procedurer til at forhandle omfattende luftfartsaftaler på EU-niveau med udgangspunkt i europæisk enhed og efter godkendelse fra Rådet; 34. opfordrer Kommissionen til at fremme og forsvare EU’s interesser inden for disse aftaler og foreslå og udbrede EU’s standarder, værdier og bedste praksis; 35. opfordrer til øget samarbejde og samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne, når der forhandles luftfartsaftaler med de vigtigste partnere, med henblik på at øge EU's indflydelse og dens chancer for at få adgang til nye markeder; 36. opfordrer Kommissionen til at medtage de lovgivningsmæssige betingelser for sikkerhed, passagerrettigheder, uddannelse af personale og certificering i samlede aftaler; 37. opfordrer Kommissionen til at færdiggøre de igangværende forhandlinger med nabolande såsom Ukraine, Libanon, Tunesien, Aserbajdsjan og Algeriet; påpeger, at disse landes nære beliggenhed, deres markeder og den økonomiske vækst, der har fundet sted i nogle af dem inden for det senere år, kan opfattes som en vækstmulighed for regionale og sekundære lufthavne i EU; er af den opfattelse, at regionale lufthavne i kraft af deres store kapacitet kan spille en rolle i at reducere overbelastningen ved de primære europæiske luftknudepunkter, hvorved de kan blive mere konkurrencedygtige på verdensplan; 38. opfordrer Rådet til fra sag til sag at give Kommissionen mandat til at forhandle med andre nabolande såsom Tyrkiet, Armenien og Libyen; 39. er af den opfattelse, at EU bør anlægge en individuelt afpasset tilgang til sine forbindelser med nøglepartnerne, og opfordrer Kommissionen til så snart som muligt at fuldende forhandlingerne om omfattende lufttrafikaftaler, herunder med Australien og Brasilien, og opfordrer Rådet til at give Kommissionen mandat til at forhandle sådanne aftaler med hurtigt voksende økonomier såsom Kina, Indien, ASEAN og Golfstaterne; 40. mener, at en mulig fremtidig handels- og investeringsaftale mellem EU og USA også vil få betydning for luftfartssektoren; finder derfor, at Kommissionen bør forelægge tilstrækkelige oplysninger, så Parlamentet kan følge de forestående forhandlinger tæt; 41. understreger behovet for fuldt ud at nå de mål, der er fastsat i luftfartsaftalerne med vigtige partnere, især USA og Canada, herunder fjernelsen af restriktioner på udenlandsk ejerskab af og kontrol over luftfartselskaber; opfordrer til foranstaltninger til at overvinde den nuværende ubalance mellem EU-baserede luftfartselskabers mulighed for at foretage cabotage på det amerikanske marked og amerikanske luftfartselskabers mulighed for at gøre det samme i Europa; påpeger, at internationale krydsinvesteringer medvirker til at øge luftfartssektorens økonomiske dynamik, og opfordrer Kommissionen til at fremme et internationalt juridisk miljø, som er gunstigt for udvikling af og støtte til sådanne investeringer, såvel som er beregnet til at fremme en aktiv politik, der tager sigte på at etablere normer og bedste praksis for internationale investeringer; 42. mener, at bilaterale aftaler kan yde et vigtigt bidrag til udviklingen af en luftfartspolitik over for tredjelande, men understreger samtidig betydningen af en fælles EU-tilgang; 43. understreger betydningen af fair og åben konkurrence inden for alle luftfartsrelaterede aktiviteter; opfordrer til, at der inkluderes standardklausuler om fair konkurrence i bilaterale lufttrafikaftaler; 44. opfordrer Kommissionen til at definere og medlemsstaterne til at anvende et minimumssæt med EU-standardretskrav, navnlig med hensyn til reguleringsmæssigt samarbejde, arbejdstager- og miljøstandarder og passagerrettigheder, som skal indgå i bilaterale aftaler, med den klare målsætning at skabe muligheder og fjerne hindringerne for EU-luftfartsselskaberne; 45. opfordrer Kommissionen til at foreslå en hasterevision eller udskiftning af forordning (EF) nr. 868/2004 om beskyttelse mod støtte og illoyal priskonkurrence til skade for EF-luftfartsselskaber(6); 46. støtter Kommissionens forslag til sikring af fri og fair konkurrence i forbindelser og aftaler med tredjelande og udvikling af mere effektive nye handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, der er bedre tilpasset til håndtering af illoyal praksis, såsom forskelsbehandling, inkonsekvent anvendelse af regelsættet og manglende gennemsigtighed i virksomhedernes regnskabsaflæggelse, som kan føre til markedsforvridninger; 47. opfordrer Kommissionen til at gå i dialog med Golfstaterne med henblik på at skabe øget gennemsigtighed og sikre lige konkurrencevilkår; 48. bemærker, at Den Russiske Føderation nægter at overholde den aftale om udfasning af royalties for overflyvning af Sibirien, der blev indgået inden for rammerne af Den Russiske Føderations WTO-tiltrædelse i 2011; finder, at når EU-luftfartsselskaber underlægges længerevarende diskriminerende vilkår i form af disse ulovlige transitafgifter, har EU ret til at træffe tilsvarende foranstaltninger – ved at nægte eller begrænse transitflyvning over sit territorium eller, mere generelt, ved at træffe enhver foranstaltning vedrørende russiske flyselskabers brug af EU's luftrum – med henblik på at formå den Russiske Føderation til at fjerne de ovennævnte afgifter, der er ulovlige, idet de er i modstrid med internationale aftaler (Chicagokonventionen); opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at undersøge mulige foranstaltninger for at sikre gensidigheden i forhold til anvendelse af luftrummet mellem Den Russiske Føderation og EU; 49. understreger, at en ambitiøs EU-politik vedrørende beskyttelse af flypassagerers rettigheder kan give luftfartsselskaberne i EU en kvalitetsfordel i den globale konkurrence; opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt til at fremme de høje EU-standarder gældende for flypassagerers rettigheder og til at sikre gennemførelse og anvendelse heraf; 50. opfordrer Kommissionen til så snart som muligt at udarbejde en ny lovgivningsmæssig ramme for gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, der er baseret på en top-down-metode, herunder en bedre mekanisme for samarbejde mellem europæiske luftfartstjenesteudøvere, og tilvejebringe de nødvendige betingelser for at starte ibrugtagningen af SESAR; 51. opfordrer Rådet til omsider at vedtage en holdning til Parlamentets holdning af 5. maj 2010 om forslag til direktiv om luftfartssikkerhedsafgifter(7), der blev vedtaget af Parlamentet med et overvældende flertal på 96 %, men til trods herfor stadig blokeres i Rådet; 52. mener, at Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) har en vigtig rolle at spille i udviklingen af lovgivningsmæssige rammer for den globale luftfartssektor, for eksempel i liberaliseringen af ejerskab af og kontrol med luftfartsselskaber og sikring af global interoperabilitet i lufttrafikstyringen; tilskynder ICAO til at fortsætte med at udvikle globale, markedsbaserede foranstaltninger til at begrænse lufthavnes støjniveau og al relevant udledning af drivhusgasser; finder det afgørende, at der i ICAO-regi så hurtigt som muligt indgås en aftale om en global tilgang; 53. opfordrer til, at der gives forhandlingsmandater til Kommissionen til afklaring og styrkelse af EU’s repræsentation inden for ICAO; o 54. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||||||||||
| Medlemsstaternes eksportkreditinstitutter |
| |||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 af 16. november 2011 om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter og om ophævelse af Rådets afgørelse 2001/76/EF og 2001/77/EF(1), – der henviser til Kommissionens delegerede forordning af 14. marts 2013 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter (C(2013)1378), – der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om finansiering af små og mellemstore EU-virksomheders handel og investeringer: lettere adgang til kredit til støtte af internationalisering(2), – der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien(3), – der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer(4), – der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører(5), – der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(6), – der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(7), – der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder (2010/C 83/02), – der henviser til Kommissionens meddelelse og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 12. december 2011 (COM(2011)0886), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 »Strategi for den effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder« (COM(2010)0573), – der henviser til Det Europæiske Råds erklæring af 26. juni 2012 »Menneskerettigheder og demokrati: EU's strategiramme og EU's handlingsplan« (11855/2012), – der henviser til briefingdokumentet fra Parlamentets Temaafdeling »Menneskerettighedsbenchmarks for EU's udenrigspolitik« (EXPO/B/DROI/2011/15), – der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder af 16. juni 2011 (HR/PUB/11/04, 2011 De Forenede Nationer), – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger om diversitet for visse store selskaber og grupper (COM(2013)0207) af 16. april 2013), – der henviser til forretningsordenens artikel 48, – der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0193/2013), A. der henviser til, at medlemsstaternes eksportkreditprogrammer udgør et vigtigt instrument for at fremme handels- og forretningsmuligheder for europæiske virksomheder; B. der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter fastsætter årlige rapporteringskrav for medlemsstater over for Kommissionen og samtidigt giver Kommissionen delegeringsbeføjelser med henblik på at opnå den hurtigst mulige gennemførelse af ændringerne i de respektive OECD-arrangementer i EU-retten; C. der henviser til, at artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at »Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil«; D. der henviser til, at de vejledende principper for, hvordan Unionen skal tilrettelægge sine forbindelser med den øvrige verden og de vejledende principper for Unionens handlinger på den internationale scene, findes i artikel 3 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), der er en bindende aftale mellem medlemsstaterne; E. der henviser til, at det i meddelelsen fra december 2011 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik bekræftes, at »Europæiske virksomheder bør tilskyndes til at drage omsorg for, at deres aktiviteter overholder menneskerettighederne, uanset hvor de finder sted«; F. der henviser til, at Det Europæiske Råd i dokumentet »Menneskerettigheder og demokrati: EU's strategiramme og EU's handlingsplan«, bekræfter, at »EU vil fremme menneskerettigheder på alle områder af sin optræden udadtil uden undtagelse«; G. der henviser til, at EU's charter om grundlæggende rettigheder er juridisk bindende for EU-institutionerne og -medlemsstaterne – bortset fra de medlemsstater, som har en opt-out -mulighed – når de gennemfører EU-retten, og at der i Kommissionens strategi for den effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt erkendes, at chartret finder anvendelse på EU's optræden udadtil; H. der henviser til, at Unionen og dens medlemsstater hilste FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder velkommen, hvori der i princip 4 om forbindelserne mellem stater og virksomheder udtrykkeligt henvises til eksportkreditinstitutter; I. der henviser til, at støtte i form af eksportkreditter ofte gives til store projekter, der har vanskeligheder med at opnå kommerciel kredit som følge af en høj kommerciel, politisk, økonomisk og miljømæssige risiko, som eksportkreditinstitutterne derfor bliver nødt til at vurdere og prisfastsætte; J. der henviser til, at Kommissionen den 14. marts 2013 udarbejdede et forslag til en delegeret forordning om ændring af bilag II i forordning (EU) nr. 1233/2011; 1. glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at etablere en ramme for medlemsstaternes årlige rapportering om deres eksportkreditvirksomhed i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1233/2011 for at øge gennemsigtigheden på EU-plan; understreger, at hovedformålet med denne rapportering er at overvåge, om medlemsstaternes eksportkreditinstitutter overholder de internationale regler for eksportkreditter og EU-traktatens forpligtelser; 2. anerkender den uformelle modtagelse af Kommissionens første årsrapport om aktiviteterne i medlemsstaternes eksportkreditinstitutter den 14. december 2012 med en evaluering af svarene fra 20 af de 27 medlemsstater, som har aktive eksportkreditprogrammer såvel som modtagelsen af disse medlemsstaters rapporter i form af bilag; minder om, at Kommissionen siden har godkendt, at disse dokumenter offentliggøres for at opfylde grundforordningens mål om at øge gennemsigtigheden; 3. finder det prisværdigt, at Kommissionens rapport klart viser omfanget og betydningen af medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed i løbet af 2011, som svarer til en samlet eksponering på mere end 250 mia. EUR – herunder 260 transaktioner med rapporterede betydelige indvirkninger på miljøet – og som giver mulighed for betydelige handels- og forretningsmuligheder for europæiske virksomheder; 4. anerkender, at medlemsstaterne i deres årlige aktivitetsrapporter har forelagt Kommissionen de finansielle og operationelle oplysninger om eksportkreditvirksomhed, som kræves i henhold til første afsnit i bilag I til forordning (EU) nr. 1233/2011; 5. understreger i lyset af omfanget af medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed betydningen af betragtning 4 i forordning (EU) nr. 1233/2011 ved at kræve overholdelse af Unionens generelle bestemmelser om optræden udadtil som f.eks. konsolidering af demokratiet, respekt for menneskerettigheder, udviklingsvenlig politikkohærens og bekæmpelse af klimaændringer; minder i denne forbindelse om betydningen af specifikke rapporteringskrav, der er fastsat i bilag I til forordningen, for at sikre at Kommissionen og Parlamentet kan vurdere denne overholdelse; 6. understreger, at medlemsstaternes årsrapporter og Kommissionens vurdering af disse rapporter ikke på nuværende tidspunkt opfylder Parlamentets ønske om at foretage en vurdering af, hvorvidt medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed er i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitiske mål, som er forankret i artikel 3 og 21 i TEU, og behandlingen af miljørisici i forbindelse med beregningen af eksportkreditinstitutternes præmier; 7. glæder sig over den klare generelle vilje fra medlemsstaternes side – der fremgår af Kommissionens nuværende årsrapport – til at anvende politikker for deres eksportkreditprogrammer, hvis mål er i overensstemmelse med den generelle ordlyd i artikel 3 og 21; finder det prisværdigt, at nogle medlemsstater, herunder Tyskland, Italien, Belgien, Nederlandene har gjort en indsats for at foretage en mere hensigtsmæssig rapportering om overholdelsen af nogle af målene for Unionens optræden udadtil; 8. erkender, at Kommissionen har et behov for at kunne vurdere, om medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed er i overensstemmelse med målene for Unionens optræden udadtil, og anbefaler derfor, at overensstemmelsestesten bør bestå i at undersøge, hvorvidt offentligt støttede og ikke-offentligt støttede eksportkreditinstitutter har indført politikker, som effektivt sikrer, at deres aktiviteter er i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitiske mål; Benchmarking af eksportkreditinstitutternes overholdelse af målene for Unionens optræden udadtil 9. tilslutter sig Kommissionens bemærkning i årsrapporten om, at det er vanskeligt at fastsætte præcise benchmarks for at måle overholdelsen af EU-retten; gentager, at bestemmelserne i artikel 21 stadig udgør den vigtigste målestok for vurderingen af de politikker, som anvendes på eksportkredittransaktioner; 10. understreger, at Unionen kun vil være en troværdig og stærk global aktør, hvis medlemsstaterne og EU-institutionerne fører en konsekvent ekstern politik; 11. anbefaler, at Rådets Arbejdsgruppe om Eksportkreditter og Kommissionen hører Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om udvikling af en metode til en hensigtsmæssig rapportering om overholdelse af artikel 21 og om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter i EU inden næste årsrapport; insisterer på, at denne proces skal være genstand for en offentlig høring; 12. mener, at det er af største vigtighed om at opfordre alle medlemsstaterne til at overvåge og rapportere om eksistensen, resultatet og effektiviteten af procedurerne, der skal garantere fornøden omhu, i forbindelse med projekter, hvori der indgår offentligt støttede eksportkreditter, med hensyn til deres mulige indvirkning på menneskerettigheder; 13. er klar over, at eksportkreditinstitutter baserer sig på oplysninger, som de har modtaget fra deres projektpartnere; er overbevist om, at hvis det kræves af eksportkreditinstitutterne, at de har en struktureret tilgang til procedurer, der skal garantere fornøden omhu, for at de er berettiget til at modtage projektfinansiering, vil projektpartnere selv foretrække at gennemføre dem og dermed mindske de yderligere administrative udgifter for eksportkreditinstitutterne; 14. mener, at eksportkreditinstitutternes fremskridt med rapportering af overholdelse af menneskerettigheder skal være et forstadie for bedre rapportering af andre mål for EU's optræden udadtil, som er forankret i artikel 21, som f.eks. fattigdomsudryddelse, og behandling af miljørisici; Rapportering af behandling af miljørisici ved beregning af eksportkreditinstitutternes præmier 15. foreslår, at medlemsstaternes eksportkreditinstitutter fortsat rapporterer om deres vurdering af miljørisici, og anser denne rapportering fra alle OECD-eksportkreditinstitutter og ikke-OECD-eksportkreditinstitutter for at være af afgørende betydning for at sikre lige vilkår; Rapportering af eventualforpligtelser 16. bemærker, at medlemsstaternes eksportkreditinstitutter for øjeblikket rapporterer om eksponeringen over for eventualforpligtelser på forskellige måder; anmoder Kommissionen om at udarbejde en fælles definition, som afspejler Parlamentets ønske om at være orienteret om ikke-balanceførte eksponeringer; Kommissionens vejledning og evaluering 17. opfordrer Kommissionen at vejlede medlemsstaterne i den næste rapporteringsperiode, bl.a. om hvordan der skal rapporteres om eksistensen og effektiviteten af procedurer, der garanterer fornøden omhu, med hensyn til deres politikker for menneskerettigheder, og hvordan der skal rapporteres om behandling af miljørisici; 18. forventer, at Kommissionens næste årsrapport indeholder en redegørelse for, om den har været i stand til at vurdere medlemsstaternes overholdelse af Unionens målsætninger og forpligtelser og – såfremt svaret er negativt – indeholder henstillinger om, hvordan rapporteringen kan forbedres med henblik på dette; Kommissionens rapport om engagementet i forhold til ikke-OECD-lande 19. glæder sig over de bestræbelser, som Kommissionen i 2012 har gjort sammen med USA for at engagere Kina, Brasilien, Rusland og andre betydelige nye vækstøkonomier i nedsættelsen af den internationale arbejdsgruppe af betydelige udbydere af eksportfinansiering (IWG); 20. foreslår, at der foretages en undersøgelse af relevansen en sektorspecifik tilgang ved etableringen af IWG for at skabe grundlaget for horisontale bestemmelser i den næste fase, som vil sikre, at der i fællesskab vedtages effektive og høje standarder og nye internationale bestemmelser om eksportkreditinstitutter af alle OECD- og ikke-OECD-lande med henblik på at sikre lige vilkår; o 21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og OECD-sekretariatet.
| ||||||||||||||||||||||
| Anmodning om ophævelse af Marine Le Pens parlamentariske immunitet |
| |||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til anmodning om ophævelse af Marine Le Pens immunitet, som er fremsendt af Den Franske Republiks justitsminister den 26. november 2012 i forbindelse med en anmodning af 7. november 2012 fra lederen af anklagemyndigheden ved appelretten i Lyon, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 10. december 2012, – der har hørt Bruno Gollnisch, MEP, på vegne af Marine Le Pen, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3, – der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, – der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1), – der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning, – der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7, – der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0236/2013), A. der henviser til, at lederen af anklagemyndigheden ved appelretten i Lyon har anmodet om ophævelse af den parlamentariske immunitet for et medlem af Europa-Parlamentet, Marine Le Pen, i forbindelse med en verserende sag om en påstået lovovertrædelse; B. der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling; C. der henviser til, at medlemmerne af det franske parlament i henhold til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning ikke kan retsforfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv; D. der henviser til, at Marine Le Pen anklages for tilskyndelse til diskrimination, had eller vold mod en gruppe personer på grund af deres tilhørsforhold til en religion, hvilket efter fransk ret er strafbart i henhold til artikel 24, stk. 8, artikel 23, stk. 1, og artikel 42 i lov af 29. juli 1881 og artikel 93, tredje led, i lov 82-652 af 29. juli 1982, jf. strafferammerne i artikel 24, stk. 8, 10, 11 og 12, i lov af 29. juli 1881 og artikel 131, stk. 26, nr. 2 og 3, i straffeloven; E. der henviser til, at den påståede handling ikke har nogen direkte og klar forbindelse med Marine Le Pens udøvelse af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet eller udgør meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter; F. der henviser til, at anklagen ikke har nogen forbindelse til Marine Le Pens hverv som medlem af Europa-Parlamentet; G. der henviser til, at der ikke er nogen grund til at formode, at der foreligger fumus persecutionis; 1. vedtager at ophæve Marine Le Pens immunitet; 2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Franske Republiks justitsminister og til Marine Le Pen.
| ||||||||||
| Statut for den europæiske almennyttige fond |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til forslag til Rådets forordning (COM(2012)0035), – der henviser til Kommissionens konsekvensanalyse af forslag til Rådets forordning om statut for den europæiske almennyttige fond (FE), – der henviser til Europa-Parlamentets erklæring af 10. marts 2011 om etablering af en europæisk statut for gensidige selskaber, foreninger og fonde(1), – der henviser til feasibilityundersøgelsen om indførelse af en statut for europæiske fonde, som Max-Planck-instituttet for komparativ og international privatret og Heidelberg universitet gennemførte i 2008, – der henviser til Domstolens domme i sag C-386/04, Centro di Musicologia Walter Stauffer mod Finanzamt München für Körperschaften(2) , sag C-318/07, Hein Persche mod Finanzamt Lüdenscheid(3) og sag C-25/10, Missionswerk Werner Heukelbach eV mod den belgiske stat(4) , – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (europæisk medborgerskab)(5), – der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2012(6), – der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 29. november 2012(7), – der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 3, – der henviser til interimsbetænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0223/2013), A. der henviser til, at der i Unionen findes ca. 110 000 almennyttige fonde, hvis samlede formue anslås til ca. 350 mia. EUR, og hvis samlede udgifter udgør ca. 83 mia. EUR, og som beskæftiger mellem 750 000 og 1 000 000 europæiske arbejdstagere; B. der dog henviser til, at en del af de personer, der arbejder i fondene, er frivillige, som ikke aflønnes for deres arbejde; C. der henviser til, at de fonde i Unionen, der arbejder for almenvellet, med deres tilstedeværelse og aktiviteter inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning, det sociale område og sundhedsområdet, miljøbeskyttelse, ungdom og sport samt kunst og kultur er vigtige for borgerne, og at en stor del af deres projekter rækker langt ud over de nationale grænser; D. der henviser til, at der i Unionen findes over 50 forskellige civil- og skatteretlige retsakter for fonde og adskillige komplicerede administrative procedurer, der skønnes at medføre udgifter til rådgivning på indtil 100 mio. EUR årligt - penge som dermed ikke længere kan anvendes til almennyttige formål; E. der henviser til, at navnlig retlige, skatteretlige og administrative hindringer, der medfører omkostnings- og tidkrævende procedurer og manglende retlige værktøjer indebærer, at fonde hindres i eller har problemer med at udøve virksomhed i en anden medlemsstat eller i større grad at engagere sig der; F. der henviser til, at fondes finansielle og sociale engagement er helt nødvendigt i en tid med stramme nationale budgetter, navnlig til kulturelle og kunstneriske aktiviteter samt uddannelse og sport, selv om fonde kun kan støtte, men ikke erstatte den statslige indsats til gavn for almenvellet; G. der henviser til, at det i forbindelse med den skatteretlige behandling ikke drejer sig om en harmonisering af skattelovgivningen, men om anvendelse af forbuddet mod forskelsbehandling, der betyder, at den europæiske almennyttige fond og dens donorer i princippet automatisk er underlagt de samme skattebestemmelser og skattefordele som nationale almennyttige fonde; H. der henviser til, at indførelse af en fælles statut for en europæisk almennyttig fond i betydelig grad ville kunne gøre det lettere for fonde at sammenlægge og overføre ressourcer, viden og donationer og gennemføre aktiviteter overalt i EU; I. der henviser til, Europa-Parlamentet glæder sig over Kommissionens forslag som et vigtigt skridt i retning af at gøre det lettere for fonde at støtte almennyttige formål i hele EU; J. der henviser til, at den foreslåede statut er en valgfri europæisk retlig form, som vil være til rådighed for fonde og bidragydere med aktiviteter i mere end én medlemsstat, men vil hverken erstatte eller harmonisere de gældende love om fonde; K. der henviser til, at det i tider med økonomiske vanskeligheder er stadigt vigtigere, at fonde har de rette værktøjer, der kan sætte dem i stand til at forfølge almennyttige formål på europæisk plan og forene ressourcerne, samtidig med at omkostningerne og retsusikkerheden reduceres; L. der henviser til, at det er afgørende, at europæiske fonde (FE) opererer på et bæredygtigt og langsigtet grundlag og rent faktisk er aktive i mindst to medlemsstater, eftersom deres særlige status ellers ville ikke være berettiget; M. der henviser til, at det er nødvendigt at præcisere dele af terminologien og definitionerne i Kommissionens forslag; N. der henviser til, at det synes nødvendigt at foretage nogle tilføjelser til og tilpasninger af Kommissionens forslag for at øge FE’ers pålidelighed og troværdighed, for eksempel med hensyn til overholdelsen af de retlige og etiske regler, det almennyttige formåls eksklusivitet, det grænseoverskridende aspekt, minimumsaktiver og behovet for i princippet at bevare disse i hele FE’s levetid, en regel om rettidig udbetaling, den minimale varighed og udbetaling af vederlag til medlemmer af FE’ens bestyrelse og organer; O. der henviser til, at beskyttelse af kreditorerne og medarbejderne er af afgørende betydning og skal opretholdes i hele levetiden for en FE; P. der henviser til, at for så vidt repræsentation af medarbejdere angår, bør henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdning)(8) styrkes for at gøre det klart, at de processuelle regler i dette direktiv finder anvendelse; der endvidere henviser til, at der bør være større sanktioner mod overtrædelser, for eksempel ved at gøre registreringen af en FE betinget af opfyldelse af kravene i direktiv 2009/38/EF i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)(9); der henviser til, at der ud over dette er behov for bestemmelser vedrørende inddragelse af medarbejdere i en FE’s organer i overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse(10), således at en FE’s form ikke kan misbruges med det formål at fratage medarbejderne deres ret til medarbejdermedindflydelse eller nægte dem en sådan ret; Q. der henviser til, at en bestemmelse om repræsentation af frivillige i FE’er må hilses velkommen, eftersom at der er 2,5 millioner aktive frivillige i sektoren; R. der henviser til, at den stigende indsats og værdifulde bidrag fra frivillige i fondenes arbejde bidrager til virkeliggørelsen af de almennyttige mål, som de forfølger; efterhånden som flere og flere unge er nødt til at udføre frivilligt arbejde for at opnå deres første erhvervserfaring kunne det være nyttigt for fondene at overveje, hvordan de kan få adgang til de oplysninger, de har brug for for at kunne arbejde på en mere effektiv måde, f.eks. gennem Det Europæiske Arbejdstagerråd; S. der henviser til, at det er nødvendigt at præcisere, at en FE’s registrerede hjemsted og centrale hovedkontor skal befinde sig i samme medlemsstat med henblik på at forhindre en adskillelse af hjemsted og den centrale administration eller hovedaktivitetssted og også med henblik på at lette tilsynet, da en FE vil blive overvåget af tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige hjemsted; T. der henviser til, at det ikke bør være formålet med en FE at finansiere europæiske politiske partier; U. der henviser til, at hvad angår beskatning skal anvendelsen af princippet om ikkeforskelsbehandling, som fastlagt i EU-Domstolens retspraksis, være udgangspunktet; der henviser til, at det er blevet anerkendt af sektoren, at den foreslåede metode med at indrømme automatisk anvendelse af skattemæssig ligebehandling vil øge interessen for FE-statutten ved at nedbringe den skattemæssige og administrative byrde betragteligt, hvilket gør den til mere end et rent civilretligt instrument; der imidlertid henviser til, at fremgangsmåden forekommer at være meget omstridt i Rådet, hvor medlemsstaterne er tilbageholdende med at tillade indgreb i deres nationale skattelovgivning; der henviser til, at det derfor ikke forekomme hensigtsmæssigt at afvise mulige alternative scenarier; V. der henviser til, at det er vigtigt, at forhandlingerne om denne vigtige retsakt skrider hurtigt fremad for at udstyre fondssektoren med dette nye instrument, som sektoren tydeligvis finder særdeles nødvendigt; 1. opfordrer medlemsstaterne til at udnytte fremdriften med henblik på at arbejde for en hurtig og omfattende indførelse af statutten, fjerne hindringer for fondes grænseoverskridende aktiviteter og fremme oprettelsen af nye fonde, der opfylder de behov, som personer, der er bosiddende på EU's område eller udfører arbejde med almennyttige formål eller af almen interesse, har; understreger, at indførelsen af en sådan statut vil bidrage til indførelsen af et ægte europæisk medborgerskab og bør ledsages af en statut for den europæiske forening; 2. understreger, at europæiske almennyttige fonde bør bidrage til udviklingen af en ægte europæisk kultur og identitet; 3. minder om, at der med den europæiske almennyttige fond ganske vist skabes en ny retlig form, men at gennemførelsen ifølge forslaget skal ske via eksisterende strukturer i medlemsstaterne; 4. glæder sig over, at statutten fastlægger mindstenormer vedrørende gennemsigtighed, ansvarlighed, tilsyn og anvendelse af midler, som kan tjene som kvalitetsmærke for både borgere og donorer og derved sikre tilliden til den europæiske almennyttige fond og sætte skub i udviklingen af EU-aktiviteter inden for fondens rammer til fordel for alle borgere; 5. understreger det potentiale, fondene besidder med hensyn til at skaffe job til de unge, idet ungdomsarbejdsløsheden har nået et alarmerende niveau; 6. opfordrer til, at det i forordningen bestemmes, at den medlemsstat, der har den finansielle myndighed over fonden, skal have ansvaret for at sikre, at den i praksis forvaltes i nøje overensstemmelse med dens statut; 7. bemærker, at der endnu ikke er blevet åbnet mulighed for at fusionere eksisterende europæiske almennyttige fonde; 8. påpeger, at stabilitet, seriøsitet og bæredygtighed samt et effektivt tilsyn i forbindelse med den europæiske almennyttige fond skal være de essentielle kriterier for at sikre tillid til dem, og kræver derfor, at Rådet ager hensyn til følgende henstillinger og ændringer:
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Havnestatskontrol ***I |
| ||||||||||
| |||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, — der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0129), — der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0081/2012), — der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, — der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. juli 2012(1), — efter høring af Regionsudvalget, — der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. april 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, — der henviser til forretningsordenens artikel 55, — der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0394/2012), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. juli 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/.../EU om ændring af direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2013/38/EU).
| |||||||||||
| Registreringsdokumenter for motorkøretøjer ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Syn af erhvervskøretøjer ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken ***I |
| ||||||||||||
| |||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, — der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0876), — der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0026/2012), — der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, — der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 23. maj 2012(1), — der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 30. november 2012(2), — der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. april 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, — der henviser til forretningsordenens artikel 55, — der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0397/2012), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling, 2. anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag væsentligt eller erstatte det med en anden tekst, 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. juli 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning direktiv 2013/…/EU om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2013/39/EU).
| |||||||||||||
| Visse former for horisontal statsstøtte og offentlig personbefordring med jernbane og ad vej * |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Høring) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2012)0730), – der henviser til artikel 109 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0005/2013), – der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (den gældende generelle gruppefritagelsesforordning)(1), – der henviser til forretningsordenens artikel 55, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0179/2013), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Blå vækst - Fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU |
| |||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2012 om blå vækst - mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi (COM(2012)0494), – der henviser til Kommissionens rapport af 11. september 2012 om status over EU's integrerede havpolitik (COM(2012)0491) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2012)0255), – der henviser til Limassolerklæringen af 8. oktober 2012 om en havdagsorden og en maritim dagsorden for vækst og beskæftigelse, – der henviser til FN's havretskonvention (UNCLOS), der trådte i kraft den 16. november 1994, – der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning (COM(2013)0133), – der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 31. oktober 2012 om »oversigt over EU-politikker, -lovgivning og – initiativer« vedrørende affald i havet (SWD(2012)0365), – der henviser til Kommissionens grønbog af 29. august 2012 om viden om havene 2020: fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser (COM(2012)0473), – der henviser til Kommissionens hvidbog af 28. marts 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem (COM(2011)0144), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål (COM(2010)0352), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. januar 2009 om meddelelse og handlingsplan: etablering af et europæisk søtransportområde uden barrierer (COM(2009)0010), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007 om en integreret EU-havpolitik (COM(2007)0575), – der henviser til Kommissionens grønbog af 7. juni 2006 om en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene (COM(2006)0275), – der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål(1), – der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2010 om integreret havpolitik - Evaluering af gjorte fremskridt og nye udfordringer(2), – der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om EU's søtransportpolitik frem til 2018 - strategiske mål og anbefalinger(3), – der henviser til sin beslutning af 16. december 2008 om regionale udviklingsaspekter ved turismens indvirkning på kystområder(4), – der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om en integreret EU-havpolitik(5), – der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene(6), – der henviser til udtalelse af 20. marts 2013 fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Blå vækst: mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi«, – der henviser til udtalelse af 31. januar 2013 fra Regionsudvalget om blå vækst: mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi, – der henviser til forretningsordenens artikel 48, – der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Fiskeriudvalget (A7-0209/2013), A. der henviser til, at over 70 % af jordens overflade er dækket af hav, hvilket kan spille en afgørende rolle ved imødegåelsen af de langsigtede udfordringer, som EU står over for, såsom klimaændring og den verdensomspændende konkurrence; B. der henviser til, at der er seks store kystzoner i EU (Atlanterhavet, Nordsøen, Østersøen, Sortehavet, Middelhavet og regionerne i den yderste periferi), der er forskellige, hvad angår deres territoriale ressourcer og arten af de aktiviteter, der udfoldes der; C. der henviser til, at ca. halvdelen af Europas befolkning bor langs de 89 000 km, der udgør Europas kyststrækning, og at det derfor er vigtigt, at regionale og lokale myndigheder tager hensyn til dette demografiske pres, når de gennemfører offentlige politikker; D. der henviser til, at de teknologiske fremskridt og søgen efter nye kilder til bæredygtig vækst forventes at forøge omfanget af den maritime økonomi til 590 milliarder EUR inden 2020, hvilket vil sikre i alt 7 millioner arbejdspladser; E. der henviser til, at den forventede stigning i menneskelig aktivitet vil ske i et sårbart maritimt miljø, hvor kun 10 % af de maritime levesteder og 2 % af havarterne er i en sund tilstand, hvilket viser, at maritime økonomiske aktiviteter ikke bør undergrave maritim bæredygtighed; F. der henviser til, at investering i naturlig og menneskelig kapital er væsentlig for at imødegå de nuværende udfordringer, navnlig udfordringen med at gøre menneskelige aktiviteter økonomisk og socialt bæredygtige, sikre miljømæssigt forsvarlige betingelser og tilpasse sig til klimaændringerne med henblik på at bekæmpe kysterosion og forsuring af havene samt bevare biodiversiteten, idet der tages i betragtning, at sunde, produktive økosystemer er vitale for udviklingen af en bæredygtig og konkurrencedygtig blå økonomi; G. der henviser til, at størrelsen og omfanget af de miljømæssige konsekvenser af blå vækst-fokusområder er højst usikker og potentiel skadelig på grund vores begrænsede viden om de marine økosystemers indviklede kompleksitet, og der henviser til, at den hertilhørende beslutningstagen derfor skal ske på grundlag af forsigtighedsprincippet, der er nedfældet i artikel 191, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); H. der henviser til, at kyst- og havpolitik bør medtages i den generelle ramme for programmeringsperioden 2014-2020, også med henblik på at opfylde målene i Europa 2020-strategien; I. der henviser til, at målet om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for kyst- og ø-områder skal understøttes af en omhyggelig analyse af de systemiske og strukturelle handicap, som kendetegner disse områder; J. der henviser til, at EU's ø-system med hensyn til søtransport må bære væsentligt højere omkostninger end andre kystområder i EU; K. der henviser til, at turismens sæsonbetonede natur i høj grad går ud over udviklingen af kyst- og ø-områder, og at der bør udvikles en ad hoc-strategi til at imødegå dette problem; L. der henviser til, at der er behov for koordination mellem de makroregionale strategier og de respektive handlingsplaner for Unionens havområder; M. der henviser til, at denne betænkning er Parlamentets køreplan for yderligere fremskridt inden for blå vækst; Den generelle ramme 1. bifalder Kommissionens meddelelse om blå vækst, der udgør den maritime dimension af Europa 2020-strategien og klart viser de muligheder, som den maritime økonomi rummer for at skabe en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelsesmuligheder; 2. bifalder Kommissionens rapport om fremskridtet i EU's integrerede maritime politik (IMP), gentager sin støtte til IMP og understreger, at fremme af denne politik fortsat er det primære middel til styrkelse af den blå vækst; 3. anerkender, at havene og oceanerne fremover vil spille en stadig mere afgørende rolle i den økonomiske vækst på verdensplan; mener, at blå vækst-strategien som del af den integrerede maritime politik vil tilskynde til udvikling af synergier og koordinerede politikker og dermed skabe europæisk merværdi og bidrage til jobskabelse i de maritime sektorer; 4. mener, at for at styrke Unionens maritime økonomiske sektorers konkurrenceevne på verdensmarkedet, må de lokale, regionale, nationale og europæiske myndigheder skabe de nødvendige betingelser for bæredygtig vækst, navnlig ved indførelse af systemer for maritim fysisk planlægning, forbedring af infrastrukturen, skabelse af adgang til opnåelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og sikring af finansiering; påpeger, at det er vigtigt at udveksle viden og bedste praksis mellem de forskellige niveauer af offentlige myndigheder gennem oprettelse af en specifik EU-platform; 5. påpeger, at sikring af tilstrækkelig finansiering vil udgøre en udfordring for de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der er aktive i sektorer forbundet med blå vækst, og hilser derfor initiativer såsom nye EU-regler for risikokapitalfonde, der vil lette SMV'ernes adgang til finansiering, velkommen; 6. er af den opfattelse, at det i en tid, hvor medlemsstaterne må skære ned på deres offentlige investeringer, er tvingende nødvendigt, at udviklingspolitikker og frem for alt projekter med store omkostninger, såsom transportprojekter og energi- og kommunikationsinfrastrukturprojekter får tilstrækkelig finansiering i programmeringsperioden 2014-2020 og herudover; opfordrer medlemsstaterne til at kanalisere tilgængelige finansielle instrumenter og europæisk finansiering til projekter inden for blå økonomi; 7. understreger vigtigheden af, at der især inden for den flerårige finansielle ramme 2014-2020 tages hensyn til de specifikke behov hos de medlemsstater, der har modtaget hjælp, og som står over for stadig større problemer ved at påtage sig omkostningstunge projekter, såvel som behovene hos regionerne i den yderste periferi og ø-regionerne, som har strukturproblemer på grund af deres fjerne beliggenhed og naturmæssige karakteristika; 8. bemærker den økonomiske krises vilkår og de sociale problemer, der berører mange områder, især øer, frem for alt i Middelhavsområdet og særlig dem, der ligger meget langt fra fastlandet; understreger, at øernes fjerne beliggenhed i forhold til det indre marked udsætter dem for industriel og økonomisk stagnation og affolkning, hvilket må være målet for specifikke foranstaltninger fra EU-institutionernes side; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at overveje at indføre frizoner som et redskab, der ved at nedbringe skattebyrden og tiltrække udenlandske direkte investeringer kan standse den nedadgående spiral, der påvirker ø-områderne, ved at fremme vækst og udvikling; 9. fremhæver den rolle, som havområdestrategierne spiller med hensyn til at fremme regional udvikling og økonomisk, territorial og social samhørighed, sætte gang i den europæiske økonomi, fremme inklusiv blå vækst, skabe arbejdspladser og beskytte biodiversiteten i havene og kystområderne; opfordrer til, at sådanne strategier, der er knyttet til nuværende og fremtidige makro-regionale strategier, gennemføres effektivt for alle europæiske havområder, og til, at passende finansielle og administrative ressourcer fra EU og andre steder anvendes til gennemførelsen heraf; mener, at den rolle, som regionerne spiller med hensyn til udarbejdelsen af havområdestrategier, er nød til at blive styrket; anerkender i denne henseende bidrag fra territorialt og grænseoverskridende samarbejde til at behandle problemerne, som kyst- og havregioner står overfor; 10. glæder sig over fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af EU-strategien for Østersø- og Atlanterhavsområderne og gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde en EU-strategi for Sortehavsområdet; 11. opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at yde en stærk støtte til oprettelsen af regionale og grænseoverskridende maritime klynger; understreger sådanne klyngers strategiske betydning som ekspertisecentre for økonomisk aktivitet med relation til blå vækst; mener, at udviklingen af disse vil fremme udvekslingen af viden og god praksis, skabe synergier mellem forskellige sektorer inden for den blå økonomi og bidrage til at tiltrække investering; 12. understreger den iboende sammenkædning mellem økonomisk vækst og klimaændringer og påpeger, at alle maritime aktiviteter skal være i overensstemmelse med EU's strategi for tilpasning til klimaændringerne med henblik på at bidrage til et Europa, der er mere modstandsdygtig over for klimaændringer; 13. understreger især, at den stigende økonomiske aktivitet i forbindelse med blå vækst skal ikke komme på bekostning af marine- og kystnære økosystemer, som er yderst følsomme og er blandt de første, der lider under følgerne af klimaændringerne; påpeger, at blå vækst skal være tilpasset de miljømæssige mål og økosystemtilgangen i havstrategirammedirektivet og direktivet om strategisk miljøvurdering, idet der mindes om, at forsigtighedsprincippet skal overholdes i tilfælde af usikkerhed; understreger, at alle økonomiske aktiviteter i forbindelse med blå vækst bør garantere maritim sikkerhed; 14. bemærker med bekymring miljøindvirkningerne af affald i alle de europæiske have og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koncentrere sig om fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af de relevante EU-direktiver såsom direktiverne om affaldsforvaltning, modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe, vandkvalitet og maritim strategi; 15. understreger, at alle maritime aktiviteter, herunder alle dem, der udføres inden for rammerne af den integrerede havpolitik, bør udføres i overensstemmelse med FN's havretskonvention (UNCLOS); understreger behovet for en fælles EU-tilgang til udforskningen, udnyttelsen og forvaltningen af havets naturressourcer, der garanterer en effektiv og sikker afgrænsning af eksklusive økonomiske zoner (EØZ) mellem EU's medlemsstater og tredjelande i overensstemmelse med international ret; 16. understreger i den forbindelse, at der er behov for retssikkerhed for alle relevante aktører, der investerer i maritime områder, og støtter nye incitamenter til at fremme udnyttelsen af medlemsstaternes eksklusive økonomiske zoner; Maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning 17. bifalder Kommissionens lovgivningsforslag om maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning som nødvendige foranstaltninger for forvaltning af det voksende antal hav- og kystaktiviteter og beskyttelse af havmiljøet, samtidig med at man sikrer, at forskellige aktiviteter kan eksistere harmonisk side om side, og at man undgår konflikter om anvendelsen af kyst- og havområder; anser det for nødvendigt i denne henseende at vælge en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af menneskelige aktiviteter i kystområder og til havs; 18. påpeger, at maritim fysisk planlægning forventes at medføre et fald i virksomhedernes omkostninger og forbedre investeringsklimaet, mens den integrerede kystforvaltning vil lette koordineringen af aktiviteter i kystzonen og medføre en samlet forbedring af forvaltningen af denne zone; 19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre udbredelse af bedste praksis, og at man lærer af de erfaringer, der er gjort ved de forberedende aktioner på dette område, eftersom der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til udvikling af systemer for forvaltning af hav- og kystzoner; mener dog, at der er behov for en skræddersyet strategi, således at medlemsstaterne får mulighed for at gennemføre EU's retningslinjer for hav- og kystplanlægning under hensyntagen til lokale særlige forhold og behov i samarbejde med de lokale myndigheder; 20. mener, at det er nødvendigt at styrke grænsefladen mellem land og hav i forbindelse med fysisk planlægning for at sikre kontinuitet i de menneskelige aktiviteter og i forsyningskæden og at sikre, at kystområderne er ordentligt forbundet med deres bagland; mener, at dette kan bidrage til at hindre fænomenet med kyster, der behandles som grænser; 21. understreger, at hullerne i den videnskabelige viden om de maritime aktiviteter og deres miljø udgør hindringer for den fysiske planlægning, og fremlægger betydningen af initiativet »Viden om havene 2020« og dets konkrete mål såsom kortlægning af havbunden i de europæiske have inden 2020; mener, at havbunden bør kortlægges på ensartet vis, så interesserede europæiske organer kan have adgang til oplysningerne, særlig forskningscentre, universiteter og offentlige institutioner; 22. opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med iværksættelsen af en plan for kortlægning og overvågning af skibsvrag og undersøiske arkæologiske fundsteder, som er en vigtig del af Unionens historiske og kulturelle arv; understreger behovet for at lette forståelsen og undersøgelsen af sådanne steder samt bidrage til at hindre den udplyndring, de udsættes for, således at de kan bevares korrekt; Maritime færdigheder og beskæftigelse 23. mener, at den samlede beskæftigelse i den blå økonomi kan overskride det skønnede antal på 7 millioner arbejdspladser inden 2020, hvis den understøttes af uddannelsespolitikker med det formål at sikre tilstedeværelsen af en mobil arbejdsstyrke med tilstrækkelige kvalifikationer og erfaringer; 24. gentager sin opfordring til at sikre en væsentlig forbedring af arbejds-, sundheds- og sikkerhedsvilkårene inden for de maritime erhverv; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på dette område for at forbedre jobsikkerheden og gøre job i den blå økonomi og beslægtede sektorer mere attraktive; 25. understreger behovet for at forbedre søfarendes arbejdsforhold gennem hensigtsmæssige tiltag, til at integrere ILO's konvention om søfarendes arbejdsforhold i EU-retten og til at foreslå et program for søfarendes kvalifikationer og uddannelse, særligt rekruttering af unge, herunder unge fra tredjelande; 26. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge og understøtte bestræbelser på regionalt plan for at vurdere de kvalifikationer og erhverv, der vil blive efterspurgt i de blå økonomiske sektorer, og til at sikre, at initiativer såsom »EU Skills Panorama« afspejler den blå økonomis behov; 27. mener, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne bør udarbejde en handlingsplan med det formål at fremme erhverv, der er direkte eller indirekte knyttet til den blå økonomi, for at tiltrække folk hertil; 28. opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer til fordel for arbejdstagernes bevægelighed mellem de økonomiske sektorer og medlemsstaterne, såsom en flerårig indsats for udveksling af studerende, undervisere og unge fagfolk efter Erasmusmodellen; støtter samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesudbydere med det formål at forberede kandidater på arbejdspladser i nye sektorer; 29. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med repræsentanter for de maritime økonomiske sektorer og med uddannelsesudbydere med henblik på at oprette og finansiere europæiske sektorråd for kvalifikationer og beskæftigelse med henblik på at registrere arbejdspladser, ændringer i de nødvendige jobkvalifikationer og de dermed forbundne uddannelsesbehov; 30. opfordrer Kommissionen til at udvikle et initiativ, der i tråd med Erasmus skal tilskynde forskningspersonale til mobilitet, navnlig i kystområder, med særlig henvisning til områder med turisme, energi og bioteknologi, og som skal gennemføres som en prioritet i lavsæsonen for turisme for på en bæredygtig måde at afbalancere menneskestrømmene i følsomme økosystemer og samtidig optimere anvendelsen af infrastrukturen i kystområder og på øer; Forskning og innovation 31. bemærker EU's forskningskapacitet i verdensklasse på søfartsområdet og dens betydning for en velunderbygget politikudformning og et innovationsdrevet erhvervsliv, men også vanskelighederne for erhvervslivet med at udnytte forskningsresultater kommercielt; 32. understreger, at Horisont 2020-programmet med enklere procedurer og bedre støtte til innovation vil kunne yde væsentlig støtte til havforskning med henblik på at styrke udbredelsen på markedet med udgangspunkt i erfaringen fra »Ocean of Tomorrow«-projekterne; 33. opfordrer Kommissionen til at ajourføre sin strategi for havforskning og maritim forskning inden 2014 og foreslå konkrete foranstaltninger til at forbedre synergierne og videnspredning blandt forskere i EU; 34. bemærker, at det kun er sunde havøkosystemer, der kan danne grundlag for en forsvarlig og bæredygtig blå økonomi; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at forske i de kumulative følger af menneskers anvendelse af havmiljøet og af maritime aktiviteter inden for alle sektorer; 35. opfordrer Kommissionen til at sikre passende langsigtet miljøovervågning og gennemføre forskning i systemer for tidlig varsling; 36. understreger betydningen af projekter som Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk (EMODNET) for det at lette udvekslingen og tilgængeligheden af forskningsdata; Skibsfart og skibsbygning 37. konstaterer med bekymring, at skibsfart inden for EU fortsat hæmmes af overmåde besværlige administrative procedurer og toldprocedurer, der truer visionen om et europæisk søtransportområde og forhindrer denne sektors vækst, særligt inden for cabotagesejlads og havets motorveje; mener, at der skal udvikles et ensartet regelsæt for søfart inden for Unionen, da det er afgørende at sikre fri bevægelighed for varer og personer i EU's farvande; 38. giver udtryk for sin tilfredshed med det vellykkede »Blue Belt«-pilotprojekt og opfordrer Kommissionen til at fremsætte de nødvendige lovgivningsforslag til skabelse af »Blue Belt«, herunder den nødvendige revision af EU’s toldkodeks, før udgangen af 2013; 39. påpeger, at fremme af søtransport ikke alene vil bidrage til den økonomiske vækst og beskæftigelsen, men også til det mål, som er opstillet i hvidbogen om »en køreplan for et fælles europæisk transportområde«, om at flytte 50 % af vejtransporten over på jernbanetransport og søtransport inden 2050; 40. understreger behovet for at udvide den rolle, som havets motorveje har i deres egenskab af de vigtigste europæiske korridorer og fremhæver, at det for at sikre den europæiske søtransports konkurrenceevne på lang sigt er afgørende at etablere gnidningsløse transportkæder for passagerer og gods på tværs af transportformer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om fremskridt for, udvikling af og fremtid for havets motorveje; mener, at større øer bør fuldt integreres i havets motorveje med henblik på at forbedre deres tilgængelighed og styrke deres økonomiske konkurrenceevne; 41. understreger, at søfartssikkerheden er afgørende for bæredygtig fremme af søtransport, bæredygtig økonomisk vækst, maritim beskæftigelse og bæredygtige miljøstandarder inden for denne sektor; understreger, at princippet om forebyggelse bør anvendes for at imødegå nye risici og forebygge alle typer af katastrofer i forbindelse med søtransport; bemærker, at der må træffes foranstaltninger i denne forbindelse ikke kun inden for EU, men også på internationalt plan, og navnlig inden for Den Internationale Søfartsorganisation; 42. understreger, at gennemførelsen af den tredje pakke om sikkerhed til søs forbedrer kvaliteten af europæiske flagstater, klassifikationsselskabers arbejde, inspektion af fartøjer i havne, trafikovervågning af skibsfart, undersøgelse af ulykker og beskyttelse af ofre; opfordrer medlemsstaterne til at sætte gang i den effektive gennemførelse af denne lovpakke; 43. understreger, at søtransportpolitikken bør tage hensyn til alle relevante spørgsmål vedrørende økonomi, miljø og offentlig sundhed; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge EU's skibsfartssektors overholdelse af kravene til miljø og offentlig sundhed, og, hvor det er hensigtsmæssigt foreslå specifikke foranstaltninger til imødegåelse af negative virkninger på dens konkurrenceevne; bemærker, at de lovgivningsmæssige krav til ophugning af skibe og sulfatindholdet i skibsbrændstoffer bør sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, samtidig med at målet om flytning af transport fra vej til hav sikres effektivt i tråd med Unionens klimaændringsmål; 44. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i større grad at øge deres bestræbelser på at opnå en international aftale om at nedbringe drivhusgasemissioner fra søtransport under hensyntagen til de stadig større konsekvenser af drivhusgasemissioner fra skibe; 45. påpeger, at miljøvenlige brændstoffer såsom LNG kan spille en vigtig rolle for at nå målet om at bringe EU's CO2-emissioner fra brændselsolie til skibe ned på mindst 40 % inden 2050; 46. understreger behovet for at støtte udviklingen af effektive og bæredygtige havnetjenester og infrastruktur, der kan klare udfordringer som den forventede stigning i skibstrafikken, og for at mindske miljø- og støjforurening ved at flytte trafikken fra land til hav samt sikre den problemfri overgang for passagerer og varer fra et transportmiddel til et andet; går ind for sideløbende udvikling i de europæiske havne af reparation og ophugning af skibe; 47. henleder opmærksomheden på muligheden for at oprette logistiske platforme for at lette varetransporten mellem Europa og andre globale økonomier; fremhæver den strategiske betydning af søtransport og forbindelser mellem regionerne i den yderste periferi og de andre kontinentale områder; 48. understreger, at EU’s skibsbygningsindustri har mulighed for at øge sit bidrag til væksten og beskæftigelsen gennem udnyttelse af de muligheder, der ligger i efterspørgslen efter »rene skibe« (øget energieffektivitet og mindskede SOx- og NOx-emissioner) samt fartøjer og strukturer, der er egnede til bygning, installation og drift af offshore vindmølleparker; opfordrer EU's skibsbygningsindustri til at gribe denne mulighed, især i betragtning af den forventede stigning i nærskibsfart langs EU's kystlinje; 49. opfordrer indtrængende Rådet til at indgå en aftale med Europa-Parlamentet med henblik på at vedtage en forordning, der giver fartøjer mulighed for at blive ophugget på en måde, der respekterer miljøet og arbejdstagernes arbejdsvilkår og dermed giver EU's skibsbygningsindustri mulighed for at genanvende materialer på en mere konkurrencedygtig måde; 50. opfordrer Kommissionen til at lette gennemførelsen af »LeaderSHIP 2020«-strategien ved at støtte de identificerede aktioner til imødegåelse af de udfordringer, som den europæiske skibsbygningsindustri står over for, såsom adgangen til finansiering, kvalifikationer og international konkurrenceevne; Hav- og kystturisme 51. opfordrer medlemsstaterne til under direkte inddragelse af de lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundsorganisationer at støtte initiativer til udvikling og forbedring af bæredygtige turismeinfrastrukturer, med særlig vægt på handicappedes og bevægelseshæmmedes behov, og gøre alt, hvad de kan, for at fjerne bureaukrati og mangel på gennemsigtighed i denne sektor og samtidig overholde miljølovgivningen; 52. opfordrer til, at turismen fremmes og opretholdes som en drivkraft for vækst og beskæftigelse i kystområderne; mener, at et sundt miljø er afgørende for alle former for turisme i kystområderne, og at der derfor skal gøres alt for at beskytte det; understreger behovet for, at der tilvejebringes en bæredygtig infrastruktur til udvikling af nye former for turisme, navnlig turismesektorer med stort vækstpotentiale som f.eks. landbo-, øko- og fiskeriturisme samt bæredygtig vandsport; bifalder initiativer til fremme af grænseoverskridende turismestrategier på grundlag af havene; 53. understreger, at erosionen af de europæiske kyster, beskyttelsen af Europas miljø- og faunaarv og forbedringen af vandkvaliteten fortsat er vigtige emner, der skal håndteres; understreger derfor, at det er nødvendigt med reelle investeringer i disse områder med henblik på at udvikle en bæredygtig strand- og undervandsturisme af høj kvalitet; 54. understrege, at foranstaltninger til udnyttelse og udvikling af kystarven og den maritime arv skal planlægges sideløbende med foranstaltninger til bevarelse og genopretning; 55. påpeger dog, at det er vigtigt at skabe eller forbedre specialiserede skoler på højt niveau med henblik på turismevirksomheders drift og økonomi, turismeerhverv, søfartsskoler, kokkeskoler m.m. og forbedre uddannelsesbestemmelserne med henblik på at øge kvaliteten af turistservice og -produkter, anvendelse af nye teknologier og processen med tilpasning til klimaændringerne; 56. understreger nødvendigheden af at forenkle visumprocedurerne, mindske de dermed forbundne omkostninger samt at udstede flergangsvisa til besøgende fra tredjelande, især fra BRIK-landene; opfordrer Kommissionen til at undersøge og straks gennemføre nye »intelligente« metoder til udstedelse af turistvisa med henblik på at tiltrække så mange turister som muligt; 57. understreger, at krydstogtindustrien udgør en vigtig økonomisk ressource for de europæiske havne og de omgivende lokalsamfund, hvilket også er afgørende for udviklingen og anvendelsen af mere energieffektive skibe med lavere emissioner; tilskynder til planlægning af attraktive turistprogrammer, der tager sigte på at øge de besøgendes erfaringer ved at fremhæve havnedestinationernes maritime, kulturelle og historiske betydning; 58. opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at øge de europæiske havnes konkurrenceevne ved at støtte og koordinere havneinfrastrukturernes kapaciteter og forbedre den service, der tilbydes (f.eks. ved at bringe dem i overensstemmelse med Schengen-kravene), med henblik på at gøre europæiske havne mere attraktive for krydstogtskibe og mere fordelagtige for lokal- og fiskersamfundene og herved give dem mulighed for at variere deres aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til særlige havneforhold på øer og i perifere regioner; 59. anmoder om, at det i forbindelse med projekter vedrørende modernisering og udvidelse af havne gøres obligatorisk at udstyre passagerterminaler og nye passagerskibe med faciliteter til bevægelseshæmmede personer; 60. gentager betydningen af kyst- og søgående passagertransport, særligt med færger og krydstogtskibe, og henviser til ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 1177/2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje, som bør bidrage til at øge havturisme af god kvalitet; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at iværksætte en kampagne med henblik på at forbedre kvaliteten af passager- og krydstogtskibe med hensyn til passagerernes rettigheder på baggrund af operatørernes bedste praksis; 61. understreger betydningen af lystyachtsejlads og anden form for sejlads for havturismen; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den kommende meddelelse om havturisme at undersøge denne sektors sociale og økonomiske betydning, mulighederne for på EU-plan at harmonisere og forenkle reglerne for udstedelse af driftstilladelser, navigerings- og driftsforhold, sikkerhedskrav, vedligeholdelse og reparationer på lystyachter samt den gensidige anerkendelse af erhvervskvalifikationer i denne sektor; 62. fastholder betydningen af strandturismen som et særtræk ved nogle af de europæiske kystregioner; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse for at undersøge, om direktiv 2006/123/EF har en negativ indvirkning på SMV'er i denne sektor, og til om nødvendigt at foreslå foranstaltninger til at mindske denne indvirkning og sikre, at der tages højde for de særlige karakteristika for denne erhvervskategori ved gennemførelsen af direktivet; 63. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne, regionerne, autonome samfund og andre aktører i kyst- og øområder til på systematisk vis at udvikle og gennemføre initiativet om de gamle handelsruter, der blev godkendt af Europa-Parlamentet i 2013-budgettet, både i Middelhavsområdet og i andre europæiske farvande, især med henblik på at diversificere turismeprodukter og mindske turismens sæsonbetonede karakter; 64. opfordrer Kommissionen til at optage bæredygtig hav-, ø- og kystturisme i tilknyttede foranstaltninger og programmer såsom EDEN-programmet (fremtrædende europæiske rejsemål) og Calypso-programmet, og til at støtte initiativer, der fremmer diversificering af kyst- og havturisme, bidrager til at gøre aktiviteter og beskæftigelse inden for turisme mindre sæsonbetonet og stimulerer tilpasning til klimaændringer; mener i denne forbindelse, at en diversificering af turismen kan bidrage til at øge interessen for maritime regioner og give dem mulighed for at gå videre end den traditionelle 'sol, hav og sand'-model; 65. opfordrer til fremme af maritime resorts, da disse kan reducere sæsonudsving og skabe en multiplikatoreffekt på de lokale og regionale økonomier ved at integrere fiskersamfund og finde en balance mellem økonomisk vækst og bæredygtighed; 66. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den lokale kulturs og håndværksmæssige gastronomis bidrag til og rolle i udviklingen af den europæiske kystturisme; anser det for nødvendigt at bruge og koordinere de eksisterende politikker og værktøjer samt at udarbejde nye programmer og foranstaltninger for at tilskynde til synergier mellem især SMV'er i den primære og den tertiære sektor i EU’s kystområder; 67. opfordrer indtrængende Kommissionen til i det »virtuelle turismeobservatorium« at medtage en sektion dedikeret til hav- og kystturisme, der sikrer forbindelser mellem forskningsinstitutter, virksomheder og offentlige myndigheder med henblik på at fremme markedsforskning, levere fremsynede oplysninger til virksomheder og offentlige myndigheder om udviklingen i udbud og efterspørgsel samt skaber gunstigere forretningsvilkår; Blå energi 68. bemærker, at klimaforandringerne er en af de største trusler mod havets biodiversitet på verdensplan, og at energiaspekterne af en strategi for blå vækst skal være baseret på vedvarende energikilder og energieffektivitet; 69. anerkender i denne henseende vigtigheden af Europas søer og have for EU's energisikkerhed og variationen i dens energikilder og forsyningsruter; 70. noterer sig, at offshore vind-, tidevands-, bølge- og termisk havenergi, såvel som den konventionelle offshoreenergisektor, kan skabe bæredygtige arbejdspladser i kystregionerne, nedbringe emissionerne og bidrage til opfyldelsen af EU's energimål på mellemlang og lang sigt; fremhæver, at der for at kunne udnytte dette potentiale vil være behov for betydelige investeringer i omlægning af netforbindelserne og i transmissionskapacitet; 71. fremhæver, at blå energi er et aktiv for europæisk maritim økonomi; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til realisering af potentialet i den blå energi ved at anvende havområdestrategier, idet man er særlig opmærksom på de muligheder, som perifere regioners placering og naturlige karakteristika giver; 72. opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte EU's førerskab på verdensplan på dette område ved at udvikle en europæisk industriel strategi for blå energi, som den tidligere har gjort for andre sektorer; 73. opfordrer Kommissionen til i sin kommende meddelelse at vedtage en integreret tilgang til udvikling af marine energikilder, hvorved man udnytter synergierne mellem offshore-vindenergi og andre former for vedvarende energi, der kan udvindes på havet; understreger, at en sådan tilgang skal gøre det muligt at levere energi fra en bred og bæredygtig række kilder i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og med garanti for maritim sikring og sikkerhed, og at den også skal omfatte planer for en passende infrastruktur til at transportere energi, der er genereret til havs, ind i landet og sikre forenelighed med det konventionelle elnet; 74. opfordrer medlemsstaterne til at arbejde sammen for at fremme en bæredygtig konstruktion af Nordsønettet (North Sea Offshore Grid) for vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om en dertil svarende lovgivningsmæssig ramme; Fiskeri- og akvakultur 75. understreger, at akvakultur og fiskeri bør bidrage til fødevareproduktionen på et bæredygtigt grundlag i hele Unionen og til langsigtet fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse; mener, at udvikling og innovation af en bæredygtig akvakultur og fiskeforarbejdningsindustri bør fremmes ved at skære ned på bureaukratiet og fremme beskæftigelsesmulighederne i disse sektorer og forbedre livskvaliteten i både kystområder og landdistrikter; 76. understreger vigtigheden af en voksende bæredygtig akvakultur med henblik på at mindske overfiskning af de europæiske fiskebestande og afhængigheden af import af fisk fra tredjelande, som tegner sig for over 60 % af fiskeforbruget i EU; 77. understreger, at akvakulturen i EU allerede har skabt 80.000 arbejdspladser og har mulighed for væsentligt at forbedre kystsamfundenes økonomi, under henvisning til, at produktionen af opdrættede fisk ifølge FN's skøn vil overstige det konventionelle fiskeri senest i 2019; 78. opfordrer Kommissionen til i de kommende strategiske retningslinjer for akvakulturen i EU at fremme offshore akvakultur, som kan kombineres med faciliteter for blå energi med henblik på at reducere det pres, som den overintensive akvakultur udøver på kystøkosystemerne og på andre aktiviteter; fremhæver behovet for, at medlemsstaternes respektive integrerede forvaltningsplaner letter de administrative byrder og sikrer tildelingen af egnet plads til udviklingen af disse aktiviteter; 79. understreger betydningen af den kommende Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), der for første gang forener den integrerede maritime politik og fiskeripolitikken, og af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i bestræbelserne på at støtte en bæredygtig og miljøvenlig udvikling af fiskeri, akvakultur og fiskeforarbejdningsindustri samt indkomstspredning i fiskersamfund, der er afhængige af disse sektorer, navnlig med hensyn til kystfiskeri af mindre omfang, faglig uddannelse af kvinder og unge og inddragelse af nye iværksættere i denne sektor; 80. anerkender, at beskyttelse af Europas havgrænser er en udfordring for medlemsstaterne; mener, at en vellykket blå økonomi kræver sikring af EU's havgrænser med henblik på at sikre beskyttelsen af havmiljøet, fiskerikontroller, bekæmpelse af illegalt fiskeri og retshåndhævelse; understreger derfor vigtigheden af at indføre en europæisk kystvagt til koordinering af indsatsen og overvågning på havet; understreger desuden vigtigheden af at intensivere regionale samarbejdsinitiativer vedrørende fiskerisektoren; Mineraludvinding til havs 81. anerkender, at der hersker gunstige betingelser for mineraludvinding til havs; understreger imidlertid, at havbundsmiljøet er forbundet med resten af planeten gennem udvekslinger af materiale, energi og biologisk mangfoldighed, som, hvis de forstyrres, kan forårsage uforudsigelige ændringer i fiskebestandene og tab af biodiversitet; 82. opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på de miljømæssige følger af mineraludvinding fra havbunden, særligt i meget følsomme havmiljøer, at støtte relevante forskningsprojekter, at anvende forsigtighedsprincippet og at samarbejde med myndighederne i tredjelande, der er involveret i denne sektor, i bestræbelser på at afhjælpe de bestående mangler inden for den videnskabelige viden hurtigere; 83. erkender, at en mere effektiv ressourceudnyttelse kombineret med forbedrede genanvendelsespolitikker er en langt mere omkostningseffektiv og bæredygtig tilgang til at dække vores behov for mineraler end den intense udnyttelse af undervandsressourcer; beklager, at mangler i genanvendelsen af råmaterialer og sjældne jordmaterialer forårsager øgede affaldsmængde, og efterlyser derfor foranstaltninger til at sætte skub i genbrugsindustrien for at kunne tilbyde et alternativ til minedrift til havs; bemærker de beskæftigelsesmuligheder på lang sigt, som denne tilgang giver; Blå bioteknologi 84. anerkender, at den blå bioteknologi kan skabe højt kvalificeret beskæftigelse og har meget at tilbyde på afgørende områder såsom sundhed, ernæring og innovation; bifalder Kommissionens hensigt om at støtte den forskning og innovation, der er nødvendig for at fremme denne aktivitet på iværksætterområdet; 85. understreger det potentiale, der ligger i havets biodiversitet, for den blå bioteknologiske sektor, navnlig i det stadig i vid udstrækning uopdagede dybe hav, men fremhæver nødvendigheden af en forsigtig udforskning af dette meget følsomme økosystem; 86. opfordrer Kommissionen til klart at definere de problemer og udfordringer, der er forbundet med blå bioteknologi (f.eks. bio-nanoteknologi, biomaterialer og indførelsen af genetisk modificerede fisk, skaldyr og mikroorganismer), og til at benytte en videnskabeligt forsvarlig tilgang på grundlag af forsigtighedsprincippet med henblik på at identificere, vurdere og forvalte de dermed forbundne miljø- og sundhedsrisici; 87. opfordrer Kommissionen til at fremme partnerskaber mellem den private sektor og forskningsinstitutter samt grænseoverskridende partnerskaber, såsom Det Europæiske Center for Havbiologisk Forskning, da havbioteknologi og adgang til havets biologiske mangfoldighed kræver videnskabelig knowhow og avanceret og dyr udstyr; o 88. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||||||||||||
| Andelsselskabers bidrag til løsning af krisen |
| |||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 54, – der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, stk. 3, – der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(1), – der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse(2), – der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer(3), – der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)(4), – der henviser til Kommissionens henstilling 94/1069/EF af 7. december 1994 vedrørende overdragelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er)(5), – der henviser til Kommissionens meddelelse om overdragelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er)(6), – der henviser til Kommissionens meddelelse om fremme af andelsselskaber i Europa (COM(2004)0018), – der henviser til Kommissionens meddelelse om initiativ for socialt iværksætteri (COM(2011)0682), – der henviser til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om kooperativer og omstruktureringer(7), – der henviser til ILO's henstilling nr. 193 om fremme af kooperativer, som blev godkendt af regeringerne i alle 27 nuværende medlemsstater, til FN's Generalforsamlings resolution af 2001 »Cooperatives in Human Development« og til det faktum, at FN erklærede 2012 for det internationale år for kooperativer, – der henviser til forretningsordenens artikel 48, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0222/2013), Indledning 1. påpeger, at andelsselskaber, sammen med andre virksomheder i den sociale økonomi, især i krisetider spiller en afgørende rolle for den europæiske økonomi ved at kombinere lønsomhed med solidaritet, skabe arbejdspladser af høj kvalitet, styrke social, økonomisk og regional samhørighed og skabe social kapital; anerkender endvidere, at virksomheder i den sociale økonomi bør drage fordel af en klarere og mere sammenhængende lovgivningsramme, der tager behørigt hensyn til den rige mangfoldighed i socialøkonomiens institutioner og deres særlige kendetegn; 2. bemærker, at andelsselskaber antager en stadig større betydning i EU, og at der er omkring 160 000 andelsvirksomheder, der ejes af 123 millioner medlemmer og beskæftiger til 5,4 millioner mennesker - herunder omkring 50 000 andelsvirksomheder i industrien og servicesektoren, der beskæftiger 1,4 millioner mennesker - og at andelsselskaber i gennemsnit bidrager med ca. 5 % til medlemsstaternes BNP; bemærker, at der i de seneste par år er etableret flere hundrede andelsvirksomheder i industrien og servicesektoren som følge af omstruktureringen af virksomheder, der er i krise eller uden efterfølgere, hvorved lokale økonomiske aktiviteter og arbejdspladser spares og genudvikles; bemærker, at kooperative grupper i industrien og servicesektoren har haft en afgørende betydning for den regionale udvikling i nogle af de mest industrialiserede regioner i EU; bemærker, at de såkaldte sociale kooperativer med speciale i integration på arbejdsmarkedet sikrer beskæftigelse for mere end 30 000 handicappede og dårligt stillede personer inden for industrien og servicesektoren; gør opmærksom på, at andelsselskaber er blevet en model for selvstændige erhvervsdrivende og de liberale erhverver, og at denne model er vokset betragteligt inden for nye sektorer, som f.eks. sociale tjenester og sundhedstjenester, digitale tjenester, erhvervsfremmende tjenester og forsyningspligttjenester, der tidligere blev leveret af den offentlige sektor (tjenester på miljøområdet og forvaltning af naturområder, uddannelse og kultur og produktion af el fra vedvarende kilder); bemærker, at andelsselskaber derfor spiller en meget vigtig rolle i EU for så vidt angår økonomi, samfund, bæredygtig udvikling og beskæftigelse, og at de desuden kan være et springbræt for social innovation, der er et fremtrædende tema både i Europa 2020-strategien og under Horisont 2020, og bidrage til at nå målet med den bæredygtige økonomiske og sociale udvikling af regional- og lokalsamfund; 3. insisterer på, at den kooperative forretningsmodel bidrager til en ægte økonomisk pluralisme og er et uundværligt element i den »sociale markedsøkonomi«, og at den er helt på linje med EU-traktatens værdier og med Europa 2020-strategiens mål; 4. påpeger, at mange andelsselskaber har vist sig at være endnu mere modstandsdygtige i krisetider end mange konventionelle virksomheder, både hvad angår beskæftigelsesfrekvens og virksomhedslukning; bemærker, at der på trods af krisen er skabt andelsselskaber inden for nye og innovative sektorer, og at der er mange beviser for denne modstandsdygtighed, især i forbindelse med andelsbanker og andelsselskaber i industrien og servicesektoren (arbejdstagerkooperativer, sociale kooperativer og kooperativer dannet af små og mellemstore virksomheder); påpeger, at udvikling af andelsselskaber som model har vist sig at kunne imødekomme nye behov og stimulere jobskabelsen bedre end andre modeller på grund af andelsselskabernes evne til at tilpasse sig forandringer og fortsætte deres aktiviteter, når de er i fare, ved fortsat at forfølge deres mål; fremhæver den strategiske rolle, der spilles af andelsselskaber, der er dannet af SMV'er, som kan skabe kollektive løsninger på fælles problemer og gøre det muligt at udvikle betydelige stordriftsfordele; gør endvidere opmærksom på den voksende udbredelse af »græsrodskooperativer«, som især i fjernområder og dårligt stillede egne giver borgerne mulighed for at deltage direkte, f.eks. i sociale tjenester, sundhedstjenester, uddannelsestjenester, handelstjenester, kommunikation osv.; 5. mener, at andelsselskaber i tider med recession effektivt kan fremme iværksætteri på det mikroøkonomiske plan, for så vidt som de giver små iværksættere, ofte i form af grupper af borgere, mulighed for at påtage sig et virksomhedsansvar; støtter i den forbindelse udviklingen af andelsselskaber i den sociale sektor og i socialforsorgssektoren, der giver mulighed for at sikre de svageste grupper en bedre social integration; 6. hævder, at den kooperative model takket være sin decentraliserede natur, bidrager betydeligt til gennemførelsen af prioriteterne for 2020, der er fastlagt i direktiv 2009/28/EF om vedvarende energikilder og til overgangen fra fossil energi til vedvarende energi; påpeger i denne forbindelse, at mere end 1 000 andelsselskaber inden for vedvarende energi er skabt af borgere; er af den opfattelse, at andelsselskaber, der er aktive på området bæredygtig energi, gør det muligt for borgerne at blive kooperative medlemmer af lokale projekter, og støtter investering i bæredygtige energiprojekter, der styrker den sociale accept af nye anlæg for vedvarende energi; er af den opfattelse, at borgernes deltagelse i energiproduktion både kan øge deres bevidsthed om nødvendigheden af et bæredygtigt og effektivt energiforbrug og deres kontrol med energipriserne; anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på den rolle, som energiandelsselskaber kan spille for at øge anvendelsen af vedvarende energikilder og for at forbedre energieffektiviteten; 7. giver udtryk for, at denne større modstandsdygtighed i vid udstrækning kan tilskrives den kooperative ledelsesmodel, som er baseret på fælles ejerskab, demokratisk økonomisk deltagelse og kontrol, organisering og ledelse udøvet af medlemmer/interessenter, og forpligtelse over for samfundet; understreger, at denne større modstandsdygtighed også skyldes deres karakteristiske metode til kapitalakkumulation, der er mindre afhængig af udviklingen på de finansielle markeder og både er forbundet med allokering af overskud til reservefonde, i givet fald delvist udelelig (især i form af værdier, der styrker andelsbevægelsen generelt, efter betaling af al udestående gæld i forbindelse med likvidation) og til gennemførelsen af virksomhedsmål, der viser afbalancerede sociale og økonomiske mål og målet om at forbedre deres drift og aktivitet; mener, at denne model er med til at sikre, at andelsselskaber anlægger en langsigtet strategi på tværs af generationer, og forankrer sig i den lokale økonomi, hvilket bidrager til lokal bæredygtig udvikling og sikrer, at de ikke flytter deres aktiviteter uden for lokalområdet, selv når de bliver internationale; 8. konstaterer, at andelsvirksomheder er i stand til at opfylde eksisterende og nye behov effektivt inden for sektorer såsom forvaltning af kulturelle ressourcer og kreativitet og miljømæssig bæredygtighed i tilknytning til nye former for livsstil og forbrug; understreger, at andelsselskaber også har fremmet værdier som sikring af legaliteten, f.eks. i Italien, hvor andelsselskaber har fået overdraget forvaltningen af værdier, der er blevet konfiskeret hos mafiaen; 9. mener, at andelsselskaber fuldt ud bør være omfattet af målsætningerne for EU's industripolitik og af de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af denne, blandt andet fordi de yder et grundlæggende bidrag til den industrielle omstrukturering, der er et væsentligt led i den nye europæiske industripolitik; 10. bemærker også, at andelsselskaber ved at samarbejde kan udnytte stordriftsfordele og dele erfaringer og bedste praksis samt forene eller overføre menneskelige og finansielle ressourcer, hvor det er nødvendigt; hævder, at denne iboende fleksibilitet giver andelsselskaber mulighed for at klare sig selv, selv i de sværeste tider; 11. bemærker, at der i de forskellige medlemsstater kan konstateres mange eksempler på god praksis, hvor andelsvirksomheder har opnået glimrende resultater for så vidt angår vækst, beskæftigelse, overlevelsesrate og etablering af nye virksomheder, som f.eks. ordningen for »engangsbetaling« (pago unico) i Spanien og Marcoraloven i Italien, der giver mulighed for at finansiere oprettelsen af nye andelsselskaber via arbejdsløshedsydelser, samt »beskæftigelses- og aktivitetskooperativer« i Frankrig, Sverige og Belgien, peger endvidere på grupper af enkelte andelsselskaber, der frivilligt kan danne store erhvervsgrupper, der dækker sektorer såsom industri, landbrug, distribution, finanser, FoU og uddannelse på et højt niveau; bemærker, at andelsselskaber, der f.eks. bygger på det britiske trustmodel, også kan være et effektivt forbillede for god forvaltning af professionelle eller halvprofessionelle idrætsorganisationer, der samtidig muliggør en tæt forbindelse mellem de vigtigste interessenter - tilhængerne - og forvaltningen af en klub (uanset om den er professionel eller ikke-professionel); opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge sådanne eksempler på god praksis og overveje at lade dem indgå i EU's politikker til fordel for virksomhederne; 12. mener, at andelsselskaberne har ydet et væsentligt bidrag til EU's økonomi og til beskæftigelsesstabiliteten, især i krisetider; 13. understreger behovet for bl.a. at udvikle modellen med aktivitets- og beskæftigelseskooperativer, som gør det muligt for virksomheder at blive opbygget gradvist for at opfylde iværksætternes behov, og udvikle sig i takt med deres aktiviteter; 14. bemærker dog, at andelsselskaber også kan gå fallit; 15. bemærker, at der i de forskellige medlemsstater kan konstateres afvigende situationer, som afspejler juridiske og begrebsmæssige forskelle; anmoder derfor Kommissionen om at foretage en gennemgang af den eksisterende lovgivning med henblik på at finde et fælles grundlag og at harmonisere under overholdelse af subsidiaritetsprincippet; 16. understreger, at de ansatte påtager sig en stor økonomisk risiko med oprettelsen af et andelsselskab eller ved overdragelse af en virksomhed til de ansatte; bemærker, at god forvaltning, navnlig i et arbejdstagerkooperativ, i høj grad afhænger af støtten til og tilsynet med de ansattes virksomhedsledelse; Lovgivningsramme 17. mener, at denne iboende evne til modstandsdygtighed bør styrkes gennem tilstrækkeligt fokus på andelsselskaber i alle relevante EU-politikker, der skal bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, også gennem en anderledes model for økonomisk udvikling, der respekterer den europæiske sociale model, og ved at strømline gældende EU-lovgivning om andelsselskaber; mener især, at der bør være en henvisning til andelsselskabernes vigtige rolle i 2020-handlingsplanen for iværksætterkultur; mener, at de nødvendige skridt bør tages for at sikre lige konkurrencevilkår mellem andelsselskaber og andre former for virksomheder, og samtidig bevare kooperativernes mål og arbejdsmetoder samt deres sociale karakter; 18. erindrer om, at det er nødvendigt, at EU anerkender og sikrer en ligelig lovgivningsmæssig behandling af de forskellige virksomhedsformer med henblik på at sikre overholdelsen af princippet om fri erhvervsudøvelse uanset virksomhedens status; beklager, at Kommissionen ikke i sin handlingsplan for iværksætteri 2020 lægger vægt på virksomhederne i den sociale økonomi men begrænser sig til at nævne deres bidrag til jobskabelse og social innovation, og at de støder på store finansieringsvanskeligheder sammenlignet med SMV'er; 19. opfordrer derfor Kommissionen til at styrke sine tjenester ved at oprette en enhed med ansvar for andelsselskaber og andre erhvervsdrivende foreninger (såsom gensidige selskaber, fonde og foreninger med økonomiske og finansielle aktiviteter) med det formål at tage større hensyn til foranstaltninger, som sigter mod at sikre et tilstrækkeligt ressourceniveau, og at overvåge og håndtere politikudvikling vedrørende erhvervsdrivende foreninger; opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på omstrukturering af industri- og servicevirksomheder, der er i krise eller uden en efterfølger, til andelsselskaber ved oprettelse af tjenestegrene til dette formål; 20. opfordrer Kommissionen til at sørge for større fleksibilitet i forbindelse med reglerne om offentlige indkøb for medarbejderledede virksomheder, f.eks. ved at medtage et tidsbegrænset forbehold; 21. opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at foranstaltningerne under initiativet for socialt iværksætteri koordineres, og forvaltningsmæssige barrierer mellem de to initiativer mindskes; 22. opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med ILO's henstilling nr. 193/2002 at revidere deres lovgivning for andelsselskaber generelt og især for særlige former for andelsselskaber, såsom arbejdstagerselskaber, sociale andelsselskaber, håndværkerkooperativer og andelsbanker, med henblik på vedtagelse af en omfattende politik til støtte for den kooperative forretningsmodel og skabelse af et lovgivningsmiljø, der er gunstigt for anerkendelse af andelsselskabernes og deres ledelsesorganisationers rolle og for udvikling af andelsselskaber, især på områder og i sektorer, hvor denne model har vist sig at have en social, økonomisk og miljømæssig merværdi; opfordrer medlemsstater, der samarbejder med de sociale partnere og andre interessenter på regionalt og lokalt plan, til at identificere de strategiske sektorer, som er egnede til andelsprojekter; understreger, at dette bør omfatte indførelse af passende finansielle instrumenter og anerkendelse af andelsselskabernes rolle i den nationale sociale dialog og af den rolle, som andelskasserne spiller, idet disse altid har tillagt bæredygtig og socialt ansvarlig finansiering en særlig betydning og er forankret i området; kræver, at der tages hensyn til denne henstilling ved revisionen af forordningen om det europæiske andelsselskab; 23. understreger vigtigheden af at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for en solid juridisk ramme og i overensstemmelse med udviklingen af internationale normer med det formål at undgå afvigende nationale fortolkninger og risiko for konkurrencemæssige fordele eller ulemper på regionalt, nationalt eller makroregionalt plan; 24. understreger betydningen af at inddrage andelsselskaberne i alle faser af proceduren i forbindelse med Unionens fremtidige initiativer og tiltag vedrørende andelsselskaber; Virksomhedsoverdragelser og omstruktureringer 25. mener, at overdragelsen af en virksomhed til de ansatte gennem oprettelse af et andelsselskab og andre former for medarbejderejerskab kan være det bedste middel til sikring af en virksomheds kontinuitet; understreger, at denne form for overdragelse af en virksomhed til de ansatte, specielt hvad angår arbejdskooperativer og arbejdstagernes overtagelse af en virksomhed (workers buy-out) bør understøttes af en særlig post på EU's budget, der også omfatter finansielle instrumenter; opfordrer indtrængende til oprettelse, med deltagelse af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og de sociale partnere og interessenter fra andelsbevægelsen, af en europæisk mekanisme til fremme af udviklingen af andelsselskaber og navnlig virksomhedsoverdragelser under andelsmodellen samt via f.eks. instrumentet risikofordelingsfonde; 26. understreger, at det er blevet en stadig mere udbredt praksis i medlemsstaterne, at de ansatte overtager virksomheden, som svar på den økonomiske krise; opfordrer derfor Kommissionen til at identificere finansielle instrumenter eller udvide de eksisterende for at styrke denne praksis; 27. understreger de sociale andelsselskaber aktive rolle i omstruktureringen af SMV'er navnlig via »sociale spin-off-virksomheder«, der fremmer integreringen af de arbejdstagere, der kan betegnes som dårligt stillede, og som befinder sig i en beskæftigelsesmæssigt vanskelig situation, hvorved der gennem solidaritet fremmes en tiltagende evne til at imødekomme sociale krav; 28. bemærker, at problemer i forbindelse med virksomhedsoverdragelser til de ansatte meget ofte ikke kun er et spørgsmål om de relevante procedurers varighed, men også, og endnu vigtigere, mangel på viden om denne virksomhedsmodel blandt de relevante fagfolk (f.eks. advokater og revisorer) og inden for det juridiske system og uddannelsessystemet; understreger, at uddannelse og bevidstgørelse af alle aktørerne i processen med oprettelse eller overdragelse af ejerskab til de ansatte i høj grad vil bidrage til at fremme denne praksis; anbefaler følgelig, at den kooperative virksomhedsform bliver et fast punkt i de relevante undervisningsplaner på universiteter og handelshøjskoler; mener desuden, at bedre viden om andelsselskaber også bør fremmes, og at virksomhedsoverdragelse til ansatte under andelsselskabsmodellen bør støttes økonomisk, herunder gennem en målrettet og intelligent anvendelse af strukturfondene, blandt fagforeninger og organer, som skal give oplysninger om stiftelse eller overdragelse af virksomheder; understreger den sagkundskab vedrørende oprettelse og overdragelse af virksomheder i form af andelsselskaber gennem andelsforeninger, der er oparbejdet i visse medlemsstater, og opfordrer Kommissionen til at etablere mekanismer til at lette samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis og metoder på dette område mellem virksomheder og til at aflægge beretning til Rådet og Parlamentet om resultatet; 29. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en ramme med henblik på at lette virksomhedsoverdragelser til medarbejdere, herunder finansielle mekanismer, der skal hjælpe medarbejderne med at investere i virksomheder, der er i krise eller uden en efterfølger, samt præferencerettigheder for de ansatte for at skabe de bedste betingelser for et overtagelsesbud på en virksomhed, der står over for lukning; 30. mener også, at medlemsstaterne bør vedtage politikker, der gør det nemmere for medarbejderne at deltage i deres virksomheders kapital og resultater gennem konkrete finanspolitiske mekanismer i andre former for industri- og servicevirksomheder, og med den nødvendige retlige beskyttelse og tilsvarende deltagelsesgrad i virksomhedens ledelse, overvågning, beslutningstagning og ansvar; minder om, at sådanne aktiviteter kan være med til at forbedre konkurrenceevnen inden for den pågældende sektor som helhed; 31. understreger de positive aspekter af de mekanismer, der kendetegner andelsselskabsmodellen, såsom reservernes udelelighed, dvs. at disse således ikke kan fordeles mellem medlemmerne, selv ikke i tilfælde af likvidation, men skal anvendes til udvikling af andelsbevægelsen, og juridiske bestemmelser, der giver tredjeparter mulighed for at bidrage med risikovillig kapital, med eller uden stemmeret, til andelsforeningen, som f.eks. risikofordelingsfonde og Cooperazione Finanza Impresa (CFI) i Italien, Institut de Développement de l'Economie Sociale (ESFIN-IDES) i Frankrig og den investeringsstruktur, som Mondragon Corporation i Spanien har opbygget; 32. opfordrer Kommissionen til at fremme politikker og foranstaltninger, der kan medvirke til at bevare eksisterende job og ikke kun til at skabe nye job i iværksættervirksomheder; anmoder Kommissionen om at indføre nye iværksættertjenester, der kan støtte virksomheder i andelsform gennem en øget bevidsthed og uddannelsesinitiativer; 33. understreger, at omstrukturering af virksomheder i krise til økonomisk bæredygtige andelsselskaber kræver en præcis og tidlig diagnose; opfordrer myndighederne på alle niveauer til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andelsbevægelsen om at stille sådanne tidlige diagnoser og vurdere gennemførligheden og hensigtsmæssigheden af at omstrukturere disse virksomheder til andelsselskaber; mener, at fagforeninger og andelsforeninger også bør inddrages i denne proces; 34. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende undersøgelse med sammenligning af bedste praksis, der anvendes i medlemsstaterne og de nationale lovgivninger, som tilskynder til omstrukturering til andelsselskaber, herunder virksomhedsoverdragelser, gældende ret vedrørende konkurser, finansielle mekanismer, institutioner, der yder støtte til iværksætteraktiviteter og oprettelse af grupper af andelsselskaber; påpeger, at det er vigtigt, at andelsselskaberne inddrages i en sådan undersøgelse med henblik på at opstille prioriteter; opfordrer i dette øjemed Kommissionen til at overveje udviklingen af en database, i hvilken der systematisk indlæses sager og oplysninger om omstruktureringer til andelsselskaber, således at der sikres udveksling af god praksis og en konsekvent indsamling af data; 35. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at lette og fremme dannelsen af grupper af andelsselskaber og erhvervsdrivende foreninger for at hjælpe dem med at tilvejebringe de nødvendige ressourcer og spille en mere fremtrædende rolle i produktions- og distributionskæden og at støtte de stordriftsfordele, som er nødvendige for finansieringen af forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter; Adgang til finansiering og erhvervsstøtte 36. understreger, at andelsvirksomheder i industrien og servicesektoren og især SMV'er af forskellige grunde, bl.a. karakteren af deres iværksættergruppe, ikke kan få adgang til risikovillig kapital og kredit på kapitalmarkederne; bemærker også, at det ofte er vanskeligt for arbejdstagerkooperativer i kapitalintensive sektorer at indhente store mængder af kapital fra deres medlemmer, og at der derfor bør etableres passende finansieringsinstrumenter, der tager hensyn til denne form for iværksætteri; 37. minder om, at spørgsmålet om andelsselskabers adgang til kredit er specielt vigtigt i betragtning af deres særlige struktur; opfordrer derfor Kommissionen, Baselbanktilsynskomitéen og EIB til at udvikle og anvende kvalitative parametre, også hvad angår tildelingen af kreditter og finansiering med henblik på at differentiere andelsselskabernes rolle, herunder også de sociale andelsselskabers rolle, i forhold til de øvrige forretningsmodeller; 38. finder det nødvendigt at styrke kapitaliseringen og kapitaldannelsen i andelsselskaber gennem en bedre udnyttelse af de ressourcer, som deres sociale struktur kan bidrage med; opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer til støtte for kapitaldannelsen, herunder skatte- og afgiftsfritagelser, som også er tidsbegrænsede, efter oprettelsen eller buy-out-operationen, uden at disse initiativer betragtes som statsstøtte; 39. påpeger, at eksterne parter i nogle medlemsstater kan bidrage med risikovillig kapital til andelsselskaber men blot opnår begrænset eller ingen stemmeret, således at medlemsejerskabet og kontrolstrukturen overholdes, og at dette har gjort det muligt for andelsselskaber at forbedre deres dialog med andre finansielle institutioner; glæder sig over sådanne politikker og opfordrer alle medlemsstaterne til at lette andelsforetagendernes adgang til kredit; 40. mener, at Kommissionen sammen med EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) bør sikre, at andelsselskaber har adgang til finansielle mekanismer på EU-niveau – herunder, hvor det er relevant, finansieringshandlingsplanen for SMV'er som foreslået i akten for det indre marked – og at de bør gøre en særlig indsats sammen med andelsbanksektoren for sikre, at dette sker; påpeger, at sådanne aktioner kan gøre det indre marked mere velfungerende; 41. mener, at det er nødvendigt at tage højde for andelsbankernes særlige karakteristika i forbindelse med reguleringen af finansmarkederne og de efterfølgende gennemførelsesbestemmelser; 42. fremhæver, at de programmer og fonde, der oprettes i henhold til den flerårige finansielle ramme (2014-2020), bør være vigtige instrumenter til støtte af andelsselskaber; hævder, at der ved fastlæggelsen af operationelle programmer bør fokuseres på at lette oprettelsen af nye andelsselskaber, at yde støtte til bæredygtig virksomhedsudvikling og ansvarlig omstrukturering, der navnlig omfatter foranstaltninger som virksomhedsoverdragelser til medarbejdere og sociale andelsselskaber, inden for lokal udvikling og social, teknologisk og produktionsmæssig innovation ved brug af globaltilskud og andre finansielle instrumenter, herunder Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen; 43. mener, at der i forbindelse med den finansielle programmering af EU-midler og nationale midler bør tages et særligt hensyn (eller afsættes en forholdsmæssig andel) til andelsselskaber, som har til formål at fremme dårligt stillede personers adgang til arbejdsmarkedet, jf. forordning (EF) nr. 2204/2002, med henblik på at befæste og udvikle højere og bedre sociale beskyttelsesniveauer; 44. anmoder Kommissionen om inden for rammerne af det kommende regnskabsår at støtte et pilotprojekt for overdragelse af kriseramte virksomheder til de ansatte, således at disse kan fortsætte deres aktiviteter, og derved skabe nye andelsvirksomheder, der kan overtage virksomheder, der er i krise eller er gået konkurs; 45. opfordrer Kommissionen til at tage initiativer til støtte af unges beskæftigelse i andelssektoren; opfordrer ligeledes Kommissionen til at fremme udbredelse af andelsselskabsmodellen som det foretrukne instrument til skabelse af nye arbejdspladser i medlemsstaterne; 46. mener, at medlemsstaterne også bør tage skridt til at gøre det lettere for andelsselskaber at få adgang til hele spektret af erhvervsstøttetjenester, da dette vil hjælpe dem med at bidrage yderligere til en bæredygtig udvikling af deres aktiviteter; opfordrer i den forbindelse indtrængende medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger, der letter adgangen til kredit for andelsselskaber, især for så vidt angår arbejdstagerkooperativer, sociale kooperativer, håndværkskooperativer og kooperativer bestående af mikrovirksomheder; 47. mener, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at fjerne alle retlige, administrative og bureaukratiske hindringer, der forhindrer eller begrænser andelsselskabers vækst; 48. mener, at de små andelskreditforeningers adgang til markedet bør fremmes i hele Europa; 49. mener endvidere, at samarbejdsnetværk SMV'er imellem som dem, der allerede findes i EU under den kooperative form (håndværkerkooperativer, SMV-kooperativer, aktivitets- og beskæftigelseskooperativer osv.) bør fremmes, da sådanne netværk styrker oprettelsen og bæredygtigheden af mikrovirksomheder og små virksomheder betragteligt gennem fælles markedsføring, indkøb eller andre tjenester og hjælper dem til at blive en kilde til innovation; 50. mener, at der for at støtte etableringen af nye andelsvirksomheder bør etableres tjenester for iværksætterkooperativer; mener endvidere, at der bør tilskyndes til initiativer, der fremmer andelsselskabsmodellen blandt nye potentielle iværksættere (f.eks. i universiteternes undervisningsplaner), såvel på nationalt som europæisk plan; o 51. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.
| ||||||||||||||||||||||
| Bioøkonomi i Europa |
| |||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens meddelelse »Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa« (COM(2012)0060), – der henviser til Kommissionens meddelelse »Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020), – der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa(1), – der henviser til Kommissionens meddelelse om imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer (COM(2011)0025) og til sin beslutning af 13. september 2011 om denne meddelelse(2), – der henviser til Rådets konklusioner under det britiske formandskab i 2005 (»Den videnbaserede bioøkonomi i Europa«), det tyske i 2007 (»På vej mod den videnbaserede bioøkonomi«) og det belgiske i 2010 (»Den videnbaserede bioøkonomi i Europa: resultater og udfordringer«), – der henviser til forretningsordenens artikel 48, – der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelserne fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A7-0201/2013), A. der henviser til, at verdensbefolkningen forventes at stige fra 7 milliarder mennesker til over 9 milliarder frem til 2050, hvilket vil resultere i en stigning på anslået 70 % i fødevareefterspørgslen; B. der henviser til, at knapheden af naturressourcer på verdensplan, det stigende pres på vedvarende råstoffer og klimaændringernes globale virkninger nødvendiggør en effektiv udnyttelse af ressourcer; C. der henviser til, at en langsigtet, nyskabende og effektiv tilgang ikke blot vil sikre en større bæredygtighed, men også vil fremme udviklingen i landområder og regioner, medføre en potentiel sænkning af udledningen af drivhusgasser, mere bæredygtighed i produktionscyklussen og spredning af industriel innovation i hele værdikæden; D. der henviser til, at overgangen til en bæredygtig økonomi vil styrke den europæiske industris og landbrugssektorens konkurrenceevne og fremme den økonomiske vækst, hvilket vil føre til en betydelig stigning i beskæftigelsen i Europa; E. der henviser til, at en vellykket bioøkonomi for Europa afhænger af tilgængeligheden af bæredygtigt forvaltede fødevarer fra bæredygtige kilder (fra landbrug, skovbrug og bionedbrydeligt affald); F. der henviser til, at EU's bioøkonomi allerede har en omsætning på næsten 2 trillioner EUR, og at der forventes en betydelig vækst fra bæredygtig primærproduktion, forarbejdning af fødevarer, industriel bioteknologi og bioraffinaderier; Generelle bemærkninger 1. glæder sig over Kommissionens meddelelse »Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa« og den heri indeholdte handlingsplan for gennemførelse af bioøkonomistrategien; 2. mener, at bioøkonomien gør det muligt at producere industri- og forbrugsvarer til lavere pris, fordi der anvendes mindre energi og skabes mindre miljøforurening; 3. deler den opfattelse, at overgangen til en intelligent, bæredygtig og inklusiv bioøkonomi ikke kun bør baseres på produktionen af vedvarende naturressourcer med lav indvirkning på miljøet, men også på en miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig udnyttelse af disse, som opretholder anvendelsen af biotiske ressourcer inden for rammerne af fornyelsen af økosystemer; 4. understreger, at der er behov for øjeblikkelig handling for at støtte innovation og investeringer i nye teknikker og forretningsmodeller og for at skabe incitamenter, som på lang sigt vil være til gavn for økonomien; fremhæver, at den private sektor spiller en central rolle med hensyn til at skabe bæredygtig økonomisk vækst; 5. er af den opfattelse, at bioøkonomien er en forudsætning for opnåelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger, særligt i forbindelse med initiativerne »Innovation i EU« og »Et ressourceeffektivt Europa«; 6. glæder sig over Kommissionens støtte til en radikal ændring af EU's tilgang til produktion, forbrug, forarbejdning, lagring, genanvendelse og bortskaffelse af biologiske ressourcer; 7. påpeger, at 22 millioner mennesker allerede er beskæftiget inden for bioøkonomien, der tegner sig for 9 % af den samlede beskæftigelse i EU, og at den har mulighed for at beskæftige yderligere millioner; 8. støtter Kommissionens forslag om at skabe en taskforce og en køreplan for bioindustrien, hvori de vedvarende ressourcers og bioteknologiens bidrag til den bæredygtige udvikling fremhæves, og regioner og aktører tilskyndes til at udvikle ny innovation til bioøkonomisektoren; 9. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale og regionale bioøkonomiske handlingsplaner og anmoder Kommissionen om at fremlægge en halvårlig rapport for Parlamentet om gennemførelsen af en bioøkonomi; 10. understreger, at EU er en global leder på forskellige områder inden for biovidenskab og bioteknologier; er af den opfattelse, at overgangen til bioøkonomi vil øge de europæiske fremskridt inden for en lavemissionsøkonomi, innovation og konkurrencedygtighed og styrke Europas rolle på internationalt plan; 11. fremhæver betydningen af og det enorme potentiale i ressource- og energieffektivitet; understreger behovet for at »producere mere ved hjælp af mindre«, så bioøkonomien bliver ved med at være bæredygtig; 12. mener, at en bioøkonomi for Europa ikke blot bør erstatte den aktuelle økonomi baseret på fossile brændstoffer eller forny de aktuelle fråsende adfærds- eller forbrugsmønstre, men også bør udvikle sig til en mere effektiv og bæredygtig model, som tager hensyn til socialt og miljømæssigt ansvar i alle bioøkonomibaserede værdikæder; 13. glæder sig over den igangværende revision af Unionens biobrændstoflovgivning med det sigte at afbøde de negative virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC) og fremme markedet for og udviklingen af mere avancerede biobrændstoffer, der skulle gøre det muligt i højere grad at gøre brug af non-food-råstoffer såsom affald, restprodukter samt lignocellulosisk og cellulosisk biomasse; 14. minder om, at ILUC-faktorer for biobrændstoffer og flydende biobrændstoffer såvel som bindende bæredygtighedskriterier for anvendelsen af fast og luftformig biomasse bør medtages i direktivet om vedvarende energi og i direktivet om brændstofkvalitet; opfordrer Kommissionen til at forelægge et rammedirektiv om biomasse, der omfatter alle typer biomasseanvendelse (energi, brændstoffer, materialer og kemiske stoffer), og som opstiller et biomassehierarki; Investering i forskning, innovation og kompetencer 15. tilskynder Kommissionen til at fortsætte sin indsats for at samordne forskning og udvikling på tværs af medlemsstaterne og de forskellige sektorer, og fremhæver særligt behovet for forskning i vurdering af bæredygtighedsgrænserne for biotiske ressourcer under hensyntagen til økosystemets funktioner og de naturlige fødevarekæder såvel som efterspørgslen på fødevarer til mennesker; 16. opfordrer til mere detaljeret forskning for at fastslå, hvilke samfunds- og miljømæssige muligheder – og potentielle omkostninger – bioøkonomien indebærer, i betragtning af de mange forskellige potentielle konsekvenser og muligvis forkerte metoder til udnyttelse af bioøkonomien, der gør sig gældende i udnyttelsen af knappe naturressourcer, risikoen for at skade miljøet og tab af biodiversitet og mulighederne for bevarelse; 17. tilslutter sig oprettelsen af et bioøkonomipanel af eksperter, der skal bistå med at udbygge synergierne og sammenhængen mellem politikker og initiativer, og et observationsorgan for bioøkonomien, i den hensigt at fremme gensidig læring ved at sørge for løbende udveksling af viden og oplysninger mellem forskningsinstitutter, virksomheder, institutioner, universiteter, regionale aktører, landbrugere og borgere i landdistrikter, og til at fremskynde udviklingen af retlige rammer til at øge og lette forskningen, anvendelsen heraf og den kommercielle brug af opfindelser; 18. minder om betydningen af anvendelsen af forsigtighedsprincippet i brugen af bioteknologier, især inden for områderne genetisk modificerede organismer og syntetisk biologi; 19. mener, at der bør oprettes tværfaglige og tværsektorielle oplysnings- og uddannelsesprogrammer for at gøre forskningsresultater tilgængelige for interessehaverne, herunder forbrugerne, og skabe mulighed for at øge oplysningsniveauet og engagementet; 20. opfordrer til at fjerne de eksisterende hindringer for innovation i værdikæden, især via hurtige og videnskabeligt baserede EU-godkendelsesprocedurer for bioteknologiske produkter og en meget hurtigere adgang til markedet; 21. anmoder Kommissionen om at foreslå bredt regionsdækkende konkrete foranstaltninger, der fremmer produktion og forbrug af produkter fra bioøkonomien på regionalt plan; 22. understreger, at bioøkonomien forudsætter nye færdigheder, ny viden og nye fagområder, som skal udvikles yderligere og/eller integreres for at håndtere de bioøkonomi-relaterede samfundsændringer, fremme konkurrenceevnen, væksten og jobskabelsen, opfylde erhvervslivets behov og sikre en bedre overensstemmelse mellem færdigheder og jobs; 23. understreger, at bioøkonomien kræver et højt kompetenceniveau og kvalificerede arbejdstagere; minder om, at det er nødvendigt at sørge for erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser i EU's regioner under hensyntagen til regionernes specifikke karakteristika; bemærker, at bredtfavnende uddannelsessystemer i regionerne også fostrer virksomhedsudvidelse; 24. glæder sig over det budget på 4,5 mio. EUR, som Kommissionen har foreslået under rammeprogrammet for forskning (horisont 2020), og håber, at dette budget vil blive gjort tilgængeligt for alle sektorer og instrumenter inden for bioøkonomien og til gavn for yderligere afpudsning af innovationer, herunder forskning i økosystemets grænser, genanvendelse og genbrug af biostoffer; 25. mener, at bioraffinaderier baseret på lokale bæredygtige biomaterialer, der ikke fortrænger føde eller andre, mere værdifulde anvendelser, er af essentiel betydning for en vellykket omstilling af nedlagte anlæg og genopretning af kriseramte områder ved hjælp af innovative processer og investeringer hen imod en kredsløbsøkonomi, og håber, at denne rolle fortsat vil nyde fremme; 26. understreger, at der er brug for tilstrækkelige mængder bæredygtige råstoffer for at opnå en vellykket drift af bioraffinaderier i Europa; påpeger, at dette også vil kræve forbedring af infrastrukturer til opbevaring og transport samt udvikling af den nødvendige logistik; 27. påpeger, at der kun er et begrænset antal demonstrationsanlæg i Europa, og at der er brug for øgede investeringer for at bevare de europæiske industriers førende rolle i bioraffinaderisektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til støtte pilotprojekter og demonstrationsaktiviteter for at målrette produkter og processer mod det mere købedygtige marked; 28. indskærper, at bioøkonomipolitikker skal være bedre udformet til at sikre en kaskadeanvendelse af biomasse; opfordrer i denne henseende til, at der udarbejdes et retligt instrument, der kan bane vejen for en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af denne værdifulde ressource; understreger, at et sådant element skal fastslå princippet om kaskadeanvendelse inden for »biomassepyramiden«, under hensyntagen til dets forskellige segmenter og idet den styrker dets øverste niveauer; påpeger, at en sådan tilgang vil munde ud i en hierarkisk, intelligent og effektiv anvendelse af biomasse, i merværdiskabende anvendelsesmuligheder og i støtteforanstaltninger såsom samordning af forskning langs hele værdikæden; Styrket samspil mellem politikker og mere inddragelse af berørte parter 29. anser det for nødvendigt at sikre en integreret, sammenhængende, tværsektoriel og tværfaglig tilgang til bioøkonomi og opfordrer til harmonisering af de forskellige berørte EU-politikker og tilhørende vejledende principper – f.eks. forsigtighedsprincippet – inden for de forskellige sektorer (køreplanen for ressourceeffektivitet, Innovation i EU, råstofinitiativet, Horisont 2020, miljøhandlingsprogrammet 2020, Samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, direktivet om vedvarende energi, vandramme-, affalds- og emballagedirektiverne, samt specifikke foranstaltninger for bioaffald); anser det endvidere for nødvendigt at skabe et ensartet, langsigtet og stabilt reguleringsmæssigt klima på både EU- og medlemsstatsplan med det formål at fremme og øge investeringerne til fordel for bioøkonomien i EU; 30. opfordrer Kommissionen til at fastsætte bestemmelser for finansielle instrumenter til støtte for prækommercielle investeringer, omsætte forskningsresultater til kommerciel succes og sætte innovative virksomheder, især SMV'er, i stand til at drage nytte af finansielle og andre støtteinstrumenter, der tilskynder til udvikling af bioøkonomien, eksempelvis gennem anvendelse af regional- og strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbanks risikodelingsfaciliteter, gennem øget sammenhæng mellem forskellige EU-forsknings- og innovationsfonde og gennem etablering af en kvikskranke for information om initiativer vedrørende den biobaserede økonomi, i den hensigt at opnå den størst mulige effekt; erkender, at der består vanskeligheder og finansielle risici i forbindelse med kommercialiseringen og markedsføringen af bioøkonomi-opfindelser; 31. opfordrer til udvikling af den industrielle infrastruktur og optimerede forsyningskæder for biobaserede produkter i landdistrikter og kystområder med henblik på at skabe nye arbejdspladser inden for landbrug, skovbrug og akvakultur; opfordrer til, at der afsættes EU-bevillinger til udvikling af landdistrikter til dette formål og til, at dette gøres på en sådan måde, at skaden på miljøet og tab af biodiversitet begrænses i stedet for at blive øget; 32. opfordrer til målrettede og konkrete foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af de bureaukratiske godkendelsesprocedurer, der komplicerer udviklingen af bioraffinaderier og som må formodes at skabe incitament til, at innovativ, topmoderne teknologi føres væk fra EU; 33. bifalder anvendelsen af formlen offentlig-private partnerskaber, idet der drages behørige lektier af de problemer, der opstod i forbindelse med tidligere anvendelse af samme formel inden for andre sektorer; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til udvikling af og vækst inden for sådanne partnerskaber ud fra den overbevisning, at dette er en nøglemetode til at muliggøre skabelsen af nye værdikæder, forbedre eksisterende kæder og lette investeringerne i teknologier og prototyper, hvormed forskningsresultater kan overføres til markedet; 34. er enig i, at det er nødvendigt med en indsats på flere niveauer, og opfordrer til et større fokus på bioøkonomiens regionale og lokale dimension og til bottom-up-initiativer; bifalder oprettelsen af regionale, nationale og europæiske bioøkonomi-platforme, der gør det muligt at måle fremskridt inden for sektoren og muliggøre udveksling af knowhow og bedste praksis i den hensigt at sikre, at bioøkonomien udvikler sig jævnt i hele EU; opfordrer Kommissionen til at inddrage eksperter inden for sektoren og alle de berørte fagområder, såvel som forbruger- og borgerrepræsentanter; gør opmærksom på, at de regionale økonomier indtager en central rolle i opbygningen af en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; 35. mener, at bottom-up-initiativer er vigtige for skabelsen af et biobaseret samfund, og at en erhvervs- og efterspørgselsbaseret tilgang i kombination med en regeringsdrevet tilgang er afgørende; finder, at der bør skabes tilstrækkelige muligheder for regionale initiativer; opfordrer Kommissionen til at støtte sådanne netværk og klynger med sigte på at fremme erfaringsudveksling; Udbygning af markederne og konkurrenceevnen 36. opfordrer Kommissionen til at fokusere den finansielle støtte på innovation i tråd med prioriteterne under Innovation i EU, herunder Horisont 2020, og derved stimulere forskningsresultater til at blive forberedt til markedsføring og således slå bro over den »dødens dal«, som kendetegner forskningen i EU; 37. mener, at der findes en række udmærkede instrumenter (offentligt udbud, standardisering, skatteincitamenter, certificeringssystemer og særlige mærkningsordninger), der kan sikre en tilstrækkelig forsyning af bæredygtige biobaserede højkvalitetsprodukter og ressourceeffektive produktionssystemer; mener, at en reform af den aktuelle lovgivning er påkrævet; opfordrer Kommissionen til at udvikle bæredygtighedskriterier for anvendelsen af biomasse, som de markedsskabende redskaber også skal være baserede på; 38. understreger, at en biobaseret økonomi, der bygger på udnyttelse af biologiske ressourcer i stedet for fossile energikilder, skal være styret af velfunderede politiske rammer, som tager hensyn til ikke blot økonomisk holdbarhed, men ligeledes sociale og økologiske bæredygtighedsfaktorer; 39. mener, at det er af afgørende betydning at inddrage forbrugerne og oplyse dem om udvalget af biobaserede produkter og ydelser; opfordrer i denne sammenhæng til en standardisering af sådanne produkter baseret på tilstrækkelige bæredygtighedskriterier i EU, hvilket vil fungere som et redskab til at fremme et lukrativt europæisk marked for disse produkter; 40. mener, at levetiden af det biobaserede produkt ikke kan forkortes kunstigt; produktet bør fremstilles, så det får den længst mulige levetid; 41. understreger, at bioøkonomien vil yde et væsentligt bidrag til udviklingen af landdistrikter og kystområder; er af den opfattelse, at synergi og tæt samarbejde i værdikæden, herunder med lokale producenter af landbrugs- og skovbrugsråvarer og bioraffinaderier, kan bidrage til at forbedre disse områders konkurrenceevne og øge deres økonomiske formåen; understreger behovet for at udarbejde en langsigtet bioøkonomi-strategi under behørig hensyntagen til behovet for at garantere fødevaresikkerheden; 42. kræver, at de biologiske og bioteknologiske processer, der udvikles, skal kunne anvendes i biobaserede, vedvarende ressourcer, der udvindes fra affald og non-food-afgrøder, og også kan indgå som komponenter i eksisterende landbrugs- og skovbrugsbaserede virksomheder; 43. fastholder, at et af bioøkonomiens styrende principper er at fremme ressourceeffektiviteten og mindske afhængigheden af importerede råvarer, importeret energi og ikke-vedvarende naturressourcer; understreger betydningen af skovsektoren og andre biobaserede sektorer og fremhæver, at CO2-neutrale, vedvarende naturressourcer og råvarer, såsom træ og træfibre, kan erstatte fossile og ikke-vedvarende råstoffer; minder om, at den bioøkonomiske industri frembringer mange højt forædlede produkter, såsom kemikalier, lægemidler, plast og andre nye innovative materialer, og at den skaber arbejdspladser; fremhæver potentialet af bioteknologier baseret på havressourcer; 44. opfordrer Kommissionen til at fremme foranstaltninger til at forøge råmateriale-potentialet på bæredygtig vis, mobilisere disse råmaterialer bedre, indsamle bionedbrydeligt affald – idet der undgås omfattende transportering – og drage omsorg for, at biomasseanvendelsen bliver inden for de økologiske grænser og ikke reducerer kulstofdrænfunktionen; anser det i denne forbindelse for presserende, at der opstilles bæredygtighedskriterier for biomasseanvendelse til energi med henblik på at sikre tilgængeligheden af biomasse til mere ressourceeffektive formål, og dermed forebygge incitamenter til, at omdannelsen af biomasse til energi skaber markedsforvridninger og reducerer stoffets tilgængelighed for producenterne; 45. anser det for vigtigt at satse på bioøkonomiens produktionskæder for at sikre råvarernes tilgængelighed; understreger, at bioøkonomiske strategier ikke blot bør fremme en mere effektiv anvendelse af husholdningsaffald og kommunalt affald, men også udnyttelse af land- og skovbrugets bi- og restprodukter; efterlyser bedre og muliggørende lovgivning, som skaber juridisk sikkerhed og stærk støtte til en bæredygtig anvendelse af bioøkonomiens ressourcer og udnyttelsen af råvarer, og at politikken på enhver måde er baseret på en fleksibel, langsigtet strategi, der fremmer investeringer; 46. er af den opfattelse, at bioøkonomien, i overensstemmelse med den nye EU-industripolitiske strategi, vil kunne bidrage betydeligt til at bekæmpe den afindustrialiseringsproces, som Europa for tiden lider under, og kan bidrage til at vende udviklingen ved hjælp af nye strategier til at stimulere markedet og øge det regionale systems konkurrenceevne; 47. opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at definere miljøskadelig støtte som »resultatet af en statslig foranstaltning, der giver forbrugere eller producenter en fordel, hvorved de kan supplere deres indkomst eller mindske deres omkostninger, men som virker diskriminerende over for forsvarlig miljøvenlig praksis«(3); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, på grundlag af denne definition, hurtigst muligt og senest i 2014 at vedtage konkrete planer for en gradvis udfasning af alle miljøskadelige støtteordninger før 2020, herunder støtteordninger som skaber incitamenter til en ineffektiv udnyttelse af vedvarende ressourcer og tilskud til fossile brændstoffer, samt til at aflægge rapport om de gjorte fremskridt via de nationale reformprogrammer; er i denne forbindelse bekymret for, at støtte til brug af biomaterialer til energi allerede underminerer målene for ressourceeffektivitet; 48. bemærker med foruroligelse, at den stigende efterspørgsel på biomasse, navnlig træ, kan udløse udbredt skovrydning i udviklingslande, hvor der ikke er taget højde for drivhusgasemissioner under Kyoto-protokollen; gør opmærksom på, at selv om dette kan indvirke på jordbundskvalitet, vandkredsløb og biodiversitet, så forøger det presset på globale aftaler såsom konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) og FN's samarbejdsprogram om reduktion af drivhusgasemissioner fra skovrydning og skovødelæggelse i udviklingslandene (UN-REDD); frygter desuden i betragtning af de svage jordforvaltningssystemer i mange udviklingslande, at en stigende efterspørgsel efter træprodukter kan foranledige ulovlig skovhugst og som følge heraf svække frivillige partnerskabsaftaler under handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT); 49. understreger, at overgangen til en bioøkonomi vil bidrage til at fremme integrationen af Rio+20-topmødets resultater i EU's politikker; mener, at EU yderligere bør intensivere sit bidrag til initiativer, der letter overgangen mod en inklusiv grøn økonomi på internationalt plan; 50. opfordrer EU til at blive et internationalt kraftcenter for forskning og innovation inden for forskning i bioøkonomi; mener, at nye produkter, metoder og tjenester baseret på vedvarende ressourcer vil kunne styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne og gøre det muligt for dem at indtage en international førerposition; 51. mener, at det er afgørende at udarbejde internationale juridisk bindende bæredygtighedsstandarder for alle sektorer for biomasseanvendelse og bindende bæredygtige skovforvaltningskriterier; opfordrer indtrængende EU til at stræbe efter at vedtage multilaterale aftaler og yde tilknyttet institutionel og teknisk bistand, især til de mindst udviklede lande, med henblik på at sikre en bæredygtig anvendelse af biomasse; 52. er af den opfattelse, at den model for bioøkonomi, der er udviklet inden for rammerne af denne strategi, vil kunne løse eventuelle problemer og på længere sigt føre til mere bæredygtige og effektive mønstre for produktion, forbrug, udvikling og livsstil, ved at genoplive væksten i EU som et resultat af en ny sammenhæng mellem økonomi, miljø og social kvalitet; o 53. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||
| Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik |