Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 10. oktober 2013 - Strasbourg
Jordans deltagelse i Unionens programmer ***
 Et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur) ***I
 Bærbare cadmiumholdige batterier og akkumulatorer ***I
 CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger
 Styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde om retshåndhævelse i EU
 Kastebaseret forskelsbehandling
 Årsrapporten for aktiviteterne i Udvalget for Andragender i 2012
 De seneste tilfælde af vold mod og forfølgelse af kristne, særlig i Maaloula (Syrien) og Peshawar (Pakistan) og over for pastor Saeed Abedini (Iran)
 Sammenstød i Sudan og efterfølgende mediecensur
 Nylige voldelige hændelser i Irak

Jordans deltagelse i Unionens programmer ***
PDF 101kWORD 21k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. oktober 2013 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om de generelle principper for Det Hashemitiske Kongerige Jordans deltagelse i Unionens programmer (12138/2012 – C7-0008/2013 – 2012/0108(NLE))
P7_TA(2013)0415A7-0305/2013

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12138/2012),

—  der henviser til udkastet til protokol til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om de generelle principper for Det Hashemitiske Kongerige Jordans deltagelse i Unionens programmer (12135/2012),

—  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7–0008/2013),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

—  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A7-0305/2013),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  understreger betydningen af fortsat af fremme et tæt samarbejde og en dialog med Det Hashemitiske Kongerige Jordan inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og af at fremme den politiske og økonomiske dialog mellem Unionen og Det Hashemitiske Kongerige Jordan;

3.  gør opmærksom på, at de jordanske myndigheder anslår, at mere end 500 000 flygtninge fra Syrien har søgt tilflugt i Jordan, og at den syriske krise har alvorlige konsekvenser for Jordans økonomi og budget på grund af de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at kunne yde flygtningene humanitær bistand; beklager imidlertid, at Jordans grænse siden august 2012 har været lukket for palæstinensiske flygtning fra Syrien;

4.  understreger derfor nødvendigheden af at yde tilstrækkelig økonomisk, teknisk og humanitær bistand til Jordan;

5.  giver udtryk for stor påskønnelse af den vilje, som Kong Abdullah II af Jordan har udvist til at fremme en omfattende reformproces til gavn for Jordan og dets befolkning; understreger betydningen af at opnå varige resultater af disse reformer, navnlig i form af social retfærdighed;

6.  glæder sigt endvidere over og støtter Jordans proaktive og konstruktive rolle som mægler i bestræbelserne på at finde frem til en varig løsning på de forskellige konflikter i Mellemøsten;

7.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Det Hashemitiske Kongerige Jordans regeringer og parlamenter.


Et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur) ***I
PDF 203kWORD 43k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. oktober 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur) (COM(2011)0873 – C7-0506/2011 – 2011/0427(COD))
P7_TA(2013)0416A7-0232/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0873),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0506/2011),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. juni 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0232/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. oktober 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur)

P7_TC1-COD(2011)0427


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1052/2013).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet understreger, at EU-institutionerne bør bestræbe sig på at anvende passende og neutral terminologi i lovgivningstekster ved behandling af spørgsmålet om tredjelandsstatsborgere, som ikke har fået tilladelse af medlemsstaternes myndigheder til at opholde sig på medlemsstaternes område, eller hvis tilladelse er udløbet. I sådanne tilfælde bør det undgås at anvende ordet ”ulovlig” eller ”illegal”, hvis det er muligt at finde en anden formulering, og under alle omstændigheder bør der altid henvises til personer som ”irregulære migranter”.


Bærbare cadmiumholdige batterier og akkumulatorer ***I
PDF 103kWORD 22k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. oktober 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer for så vidt angår markedsføring af bærbare cadmiumholdige batterier og akkumulatorer, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj (COM(2012)0136 – C7-0087/2012 – 2012/0066(COD))
P7_TA(2013)0417A7-0131/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0136),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 192, stk. 1, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7–0087/2012),

—  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om anvendelsen af delegerede retsakter og om det foreslåede retsgrundlag,

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 24. maj 2012(1),

—  efter høring af Regionsudvalget,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. juni 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 37,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7–0131/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. oktober 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/.../EU om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer for så vidt angår markedsføring af bærbare cadmiumholdige batterier og akkumulatorer, der er beregnet til anvendelse i batteridrevet håndværktøj, og af knapcellebatterier med lavt kviksølvindhold, og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2009/603/EF

P7_TC1-COD(2012)0066


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2013/56/EU).

(1) EUT C 229 af 31.7.2012, s. 140.


CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger
PDF 155kWORD 32k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2013 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger (2013/2702(RSP))
P7_TA(2013)0418RC-B7-0378/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (ECHR) dom af 13. december 2012, der fordømmer Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens (FYROM) "alvorlige krænkelser" af den europæiske menneskerettighedskonvention (artikel 3, 5, 8 og 13) i forbindelse med den ekstraordinære overførsel af Khaled El-Masri,

—  der henviser til følgende sager, der er under behandling ved ECHR: Al Nashiri mod Polen, Abu Zubaydah mod Litauen, Abu Zubaydah mod Polen samt Nasr og Ghali mod Italien; der henviser til den stævning, som Al Nashiri indgav mod Rumænien i august 2012, og den stævning, som overvågningscentret for menneskerettigheder (HRMI) og Open Society Justice Initiative indgav mod Litauen i december 2012 for at have tilsidesat deres ret til oplysninger og ret til effektive retsmidler,

—  der henviser til den italienske højesterets dom fra september 2012 om stadfæstelse af dommen over 23 amerikanske statsborgere i forbindelse med bortførelsen af Abu Omar i 2003, herunder den tidligere chef for CIA-operationer i Milano, Robert Seldon Lady, der blev idømt ni års fængsel,

—  der henviser til Milanos appeldomstols afgørelse af februar 2013 om at idømme tre andre CIA-agenter(1), som tidligere blev anset for at være omfattet af diplomatisk immunitet, seks til syv års fængsel; der henviser til samme domstols afgørelse om ligeledes at idømme Nicolò Pollari, den tidligere chef for den italienske militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste, ti års fængsel, den tidligere vicechef for den italienske militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste, Marco Mancini, ni års fængsel og tre agenter i den italienske militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste seks års fængsel hver,

—  der henviser til den italienske præsidents beslutning af 5. april 2013 om at benåde den amerikanske oberst, Joseph Romano, der var blevet dømt i Italien for sit medansvar i forbindelse med bortførelsen af Abu Omar i dette land,

—  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger: opfølgning på TDIP-udvalgets betænkning(2),

—  der henviser til de dokumenter, Kommissionen har fremsendt til ordføreren, herunder ikke-landespecifikke skrivelser, der blev sendt til alle medlemsstaterne i marts 2013, og som blot få medlemsstater (Finland, Ungarn, Spanien og Litauen) besvarede,

—  der henviser til sine beslutninger om Guantánamo, hvoraf den seneste er beslutning af 23. maj 2013 om Guantánamo: sultestrejke blandt fangerne(3),

—  der henviser til sin beslutning af 12. december 2012 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2010-2011)(4),

—  der henviser til flyvedata fra Eurocontrol indtil september 2012,

—  der henviser til den anmodning, som ordføreren indgav i april 2013 til Kontoret for Luftfartssikkerhed i Afrika og Madagaskar (ASECNA), om samarbejde om meddelelse af flyvedata og til det positive svar, der blev modtaget i juni 2013,

—  der henviser til Rådets konklusioner om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og om Kommissionens beretning for 2012 om anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Luxembourg, den 6.-7. juni 2013),

—  der henviser til Stockholmprogrammet – Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (2010-2014),

—  der henviser til de talrige medierapporter og oplysninger fremkommet ved undersøgende journalistik, navnlig, men ikke begrænset til, det efterforskningsarbejde, der blev sendt på Rumæniens tv-kanal Antena 1 i april 2013,

—  der henviser til de undersøgelser og den efterforskning, som er foretaget af især Interights, Redress og Reprieve, og de rapporter, der er blevet udarbejdet siden vedtagelsen af Parlamentets førnævnte beslutning af 11. september 2012, af uafhængige efterforskere, civilsamfundsorganisationer og nationale og internationale ngo'er, navnlig rapporten "Globalising Torture: CIA Secret Detention and Extraordinary Rendition" (februar 2013) fra Open Society Justice Initiative, den uafhængige tværpolitiske undersøgelse, der blev foretaget i USA af Constitution Project’s Task Force om behandling af fanger (april 2013), "Rendition Fligths Database" offentliggjort af det britiske akademiske websted The Rendition Project (maj 2013), rapporten fra Amnesty International "Unlock the truth: Poland’s involvement in CIA secret detention" (juni 2013) og skrivelsen fra Human Rights Watch til de litauiske myndigheder (juni 2013),

—  der henviser til forespørgsler til besvarelse, der blev stillet af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udenrigsudvalget (O-000079/2013 – B7–0215/2013 and O-000080/2013 – B7–0216/2013),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at respekten for de grundlæggende rettigheder udgør et element af afgørende betydning i vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet har fordømt de USA-ledede CIA-programmer for overførsler og hemmelige tilbageholdelser, der involverer talrige krænkelser af menneskerettighederne, herunder ulovlig og vilkårlig tilbageholdelse, tortur og anden mishandling, overtrædelser af non-refoulement-princippet og tvungen forsvinden gennem CIA's brug af det europæiske luftrum og territorium; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til en fuldstændig undersøgelse af nationale regeringers og myndigheders samarbejde med CIA-programmerne;

C.  der henviser til, at Parlamentet forpligtede sig til fortsat at opfylde det mandat, som det havde fået af det midlertidige udvalg i henhold til artikel 2, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union, og at det pålagde de relevante udvalg at tage emnet op på Parlamentets plenarforsamling et år efter vedtagelsen af ovennævnte beslutning af 11. september 2012, eftersom det fandt det yderst vigtigt at vurdere, i hvilket omfang de af Parlamentet vedtagne henstillinger var blevet fulgt;

D.  der henviser til, at ansvarliggørelse for overførslerne er af afgørende betydning for effektivt at beskytte og fremme menneskerettigheder i EU's interne og eksterne politikker og for at sikre lovlige og effektive sikkerhedspolitikker, som bygger på retsstaten; der henviser til, at EU-institutionerne for nylig engagerede sig i drøftelserne om, hvordan EU bedre kan beskytte og fremme de grundlæggende rettigheder og retsstaten;

E.  der henviser til, at der ikke er modtaget udtømmende svar fra Rådet eller Kommissionen på Parlamentets henstillinger;

F.  der henviser til, at de litauiske myndigheder har bekræftet deres forpligtelse til at genåbne den strafferetlige efterforskning af Litauens inddragelse i CIA-programmet, såfremt der fremkommer nye elementer, men dette er endnu ikke sket; der henviser til, at de litauiske myndigheder i forbindelse med deres indlæg for ECHR under Abu Zubaydah-sagen udviste kritiske mangler i deres efterforskning og en manglende forståelse for betydningen af de nye oplysninger; der henviser til, at Litauen varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union i anden halvdel af 2013; der henviser til, at der den 13. september 2013 blev indgivet en klage til den litauiske anklagemyndighed, hvori der blev opfordret til at foretage en efterforskning af påstandene om, at Mustafa al-Hawsawi, der i øjeblikket står over for en retssag ved militærkommissionen i Guantánamo Bay, var blevet ulovligt overført til og i hemmelighed tilbageholdt og tortureret i Litauen som en del af et CIA-ledet program;

G.  der henviser til, at det dybdegående efterforskningsarbejde, der blev sendt på tv-kanalen Antena 1 i april 2013, gav yderligere oplysninger om Rumæniens centrale rolle i fængselsnetværket; der henviser til, at den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Ioan Talpeş, erklærede, at Rumænien havde ydet logistisk støtte til CIA; der henviser til, at en tidligere rumænsk senator indrømmede begrænsningerne af den foregående parlamentariske undersøgelse og opfordrede anklagerne til at indlede en retsprocedure;

H.  der henviser til, at polske anklagere den 11. juni 2013 fremsatte en anmodning om, at en tredje mand, Walid Mohammed Bin Attash, med yemenitisk statsborgerskab officielt skulle anerkendes som offer, efter at han blev ulovligt anholdt i Pakistan i 2003, tilbageholdt i et hemmeligt fængsel i Polen fra juni til september 2003 og efterfølgende flyttet til Guantánamo, hvor han stadig befinder sig; der henviser til, at polske anklagere har forlænget en igangværende strafferetlig undersøgelse til oktober 2013;

I.  der henviser til, at de britiske myndigheder skaber proceduremæssige hindringer for det civile søgsmål, som er rejst i Det Forenede Kongerige af libyeren Abdel Hakim Belhadj, der angiveligt blev overført til tortur i Libyen af CIA med britisk bistand, og har tilkendegivet, at de har til hensigt at søge om, at bevisførelsen sker for lukkede døre;

J.  der henviser til, at Italien i december 2012 udstedte en international arrestordre på Robert Seldon Lady, der blev anholdt i Panama i juli 2013; der henviser til, at Panama ikke accepterede Italiens efterfølgende udleveringsanmodning, og at Robert Seldon Lady blev overført til USA i juli 2013; der henviser til, at den italienske præsident den 5. april 2013 besluttede at benåde den amerikanske oberst Joseph Romano, der var blevet dømt af en italiensk domstol for sit medansvar i forbindelse med bortførelsen af Abu Omar i Italien;

K.  der henviser til, at det finske parlaments ombudsmand i november 2012 indledte en undersøgelse om anvendelsen af Finlands territorium, luftrum og registreringssystemer for flyvning i CIA's overførselsprogram, fremsendte skriftlige anmodninger om oplysninger til 15 regeringsagenturer og anmodede de litauiske myndigheder om specifikke oplysninger om forbundne flyvninger;

L.  der henviser til, at den undersøgelse, der blev foretaget af Danmark indtil maj 2012, ikke udgør en uafhængig, upartisk, grundig og effektiv efterforskning, således som krævet af international menneskerettighedslovgivning og -standarder, givet sin mangel på tilstrækkelige beføjelser og sit begrænsede omfang;

M.  der henviser til, at udelukkende to medlemsstater (Tyskland og Det Forenede Kongerige) har besvaret de opfølgningsskrivelser, som blev sendt til otte medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Italien, Litauen, Polen, Rumænien, Sverige og Det Forenede Kongerige) af FN's uafhængige menneskerettighedseksperter (Special Procedures), med anmodning om yderligere oplysninger på baggrund af FN's fælles undersøgelse af globale praksisser i forbindelse med hemmelig tilbageholdelse ved bekæmpelse af terrorisme(5);

N.  der henviser til, at USA's præsident Obama har gentaget sit tilsagn om at lukke Guantánamo, idet han den 23. maj 2013 bekendtgjorde, at han ville genindlede frigivelsen af fanger og ophæve et moratorium for frigivelse af yemenitiske fanger, som det allerede anses for sikkert at overføre til Yemen, på trods af modstand i den amerikanske kongres; der henviser til, at de amerikanske myndigheder skal opfylde deres internationale forpligtelser ved at retsforfølge Robert Seldon Lady;

O.  der henviser til den indledende erklæring fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, på Menneskerettighedsrådets 23. samling (Genève, maj 2013), hvori Navi Pillay citerede Parlamentets ovennævnte beslutning af 11. september 2012, anmodede om troværdige og uafhængige undersøgelser som et første afgørende skridt mod ansvarlighed og opfordrede landene til at prioritere dette;

P.  der henviser til den årlige rapport(6) fra 2013 fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme, Ben Emmerson, der nævner Parlamentets arbejde og støtter visse af henstillingerne i den ovennævnte beslutning af 11. september 2012;

1.  beklager dybt den manglende gennemførelse af henstillingerne i Parlamentets førnævnte beslutning af 11. september 2012, navnlig af Rådet, Kommissionen, regeringerne i medlemsstaterne, kandidatlandene og de associerede lande, NATO og USA's myndigheder, især i lyset af de alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder, som ofrene for CIA-programmerne har været udsat for;

2.  mener, at den fremherskende straffrihed i forbindelse med CIA-programmerne har muliggjort en fortsættelse af krænkelserne af de grundlæggende rettigheder i terrorbekæmpelsespolitikkerne i EU og USA, hvilket blev yderligere tydeliggjort i forbindelse med de masseovervågningsprogrammer, der blev gennemført af det amerikanske nationale sikkerhedsagentur og overvågningsorganer i forskellige medlemsstater, og som i øjeblikket undersøges af Europa-Parlamentet;

Ansvarliggørelsesprocesser i medlemsstaterne

3.  gentager sin opfordring til de medlemsstater, der ikke har levet op til deres positive forpligtelse til at foretage uafhængige og effektive undersøgelser med henblik på at undersøge menneskerettighedskrænkelser under hensyntagen til alle de nye beviser, der er kommet frem i lyset, og at videregive alle nødvendige oplysninger om alle fly, der formodes af have tilknytning til CIA og deres territorium; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at undersøge, om operationer har fundet sted på deres territorium, hvor personer som led i CIA-programmet er blevet tilbageholdt i hemmelige faciliteter; opfordrer de berørte medlemsstater (Frankrig, Italien, Litauen, Polen, Rumænien og Sverige) til at reagere på skrivelserne fra FN's særlige procedurer;

4.  opfordrer indtrængende Litauen til at genåbne den strafferetlige efterforskning i CIA's hemmelige tilbageholdelsesfaciliteter og til at foretage en tilbundsgående undersøgelse ved at undersøge alle de faktuelle beviser, der er blevet afsløret, navnlig med hensyn til sagen Abu Zubaydah mod Litauen ved ECHR; anmoder Litauen om at give efterforskerne mulighed for at foretage en grundig undersøgelse af flynetværkerne bag overførslerne og kontaktpersoner, der er offentligt kendt for at have organiseret eller deltaget i de pågældende flyvninger; anmoder de litauiske myndigheder om at foretage en kriminalteknisk undersøgelse af fængselsområdet samt en analyse af oversigten over telefonsamtaler; opfordrer dem indtrængende til at samarbejde fuldt ud med ECHR i sagerne Abu Zubaydah mod Litauen og Overvågningscentret for menneskerettigheder mod Litauen; opfordrer Litauen til i forbindelse med genåbningen af den strafferetlige efterforskning at behandle ansøgninger fra andre mulige ofre om status/deltagelse i efterforskningen; opfordrer indtrængende Litauen til at reagere fyldestgørende på anmodninger om oplysninger fra andre EU-medlemsstater, navnlig anmodningen om oplysninger fra den finske ombudsmand vedrørende en flyvning eller flyvninger, der kan forbinde Finland og Litauen med en eventuel udleveringsrute; opfordrer indtrængende den litauiske anklagemyndighed til at gennemføre en strafferetlig undersøgelse af Mustafa al-Hawsawis klage;

5.  opfordrer indtrængende de rumænske myndigheder til hurtigt at indlede en uafhængig, upartisk, grundig og effektiv efterforskning for at lokalisere manglende parlamentariske undersøgelsesdokumenter og til at samarbejde fuldt ud med ECHR i sagen Al Nashiri mod Rumænien; opfordrer Rumænien til fuldt ud at overholde sine forpligtelser vedrørende de grundlæggende rettigheder;

6.  anmoder Polen om at fortsætte undersøgelsen med større gennemsigtighed, navnlig ved at tilbyde beviser på konkrete trufne foranstaltninger, og give ofrenes repræsentanter mulighed for at repræsentere deres klienter meningsfuldt ved at give dem den ret, der tilkommer dem, til at få adgang til alt relevant klassificeret materiale og reagere på det materiale, der er blevet indsamlet; opfordrer de polske myndigheder til at retsforfølge enhver impliceret statslig aktør; opfordrer indtrængende den polske anklagemyndighed til hurtigst muligt at undersøge stævningen fra Walid Bin Attash og at træffe afgørelse i denne henseende; opfordrer Polen til at samarbejde fuldt ud med ECHR i sagerne Al Nashiri mod Polen og Abu Zubaydah mod Polen;

7.  opfordrer de britiske myndigheder til at samarbejde fuldt ud med igangværende strafferetlige efterforskninger og give mulighed for, at civile søgsmål kan behandles under fuld gennemsigtighed med henblik på at afslutte de efterforskninger og søgsmål, der vedrører overførsler af udenlandske statsborgere til udlandet; anmoder de britiske myndigheder om at foretage en menneskerettighedsundersøgelse om overførsel, tortur og mishandling af fanger i udlandet;

8.  tilskynder de italienske myndigheder til at fortsætte deres bestræbelser på at opnå retfærdighed for CIA's menneskerettighedskrænkelser på italiensk område ved at fastholde, at Robert Seldon Lady skal udleveres, og anmode om udlevering af de 22 andre amerikanske statsborgere, der er dømt i Italien;

9.  opfordrer den finske ombudsmand til at afslutte sin undersøgelse på grundlag af gennemsigtighed og ansvarlighed og opfordrer følgelig indtrængende alle nationale myndigheder til at samarbejde fuldt ud; anmoder Finland om at forfølge alle spor, der involverer finske statslige aktører i overførselsprogrammet;

Reaktioner fra EU-institutionerne

10.  er stærkt skuffet over Kommissionens afvisning af at reagere hensigtsmæssigt på Parlamentets henstillinger og anser Kommissionens skrivelser til medlemsstaterne for at være utilstrækkelige med hensyn til at opnå ansvarlighed på baggrund af deres generiske karakter;

11.  gentager sine særlige henstillinger til Kommissionen:

   at undersøge, om nogen EU-bestemmelser, navnlig om asyl og om retligt samarbejde, er blevet overtrådt som følge af samarbejde med CIA-programmet
   at fremme og støtte gensidig retlig bistand og juridisk samarbejde, der er baseret på respekt for menneskerettighederne, mellem undersøgelsesorganer og samarbejdet mellem jurister, der er involveret i det ansvarliggørende arbejde i medlemsstaterne
   at vedtage rammer, herunder krav til medlemsstaterne om indberetning, for overvågning af og støtte til de nationale ansvarliggørelsesprocesser
   at træffe foranstaltninger, der har til formål at styrke EU's kapacitet til at forebygge og foretage retlig prøvelse af menneskerettighedskrænkelser på EU-niveau og til at fremme en styrkelse af Parlamentets rolle
   at fremsætte forslag om foranstaltninger til at føre demokratisk kontrol med grænseoverskridende efterretningsaktiviteter i forbindelse med EU's politikker for bekæmpelse af terrorisme;

12.  opfordrer indtrængende de litauiske myndigheder til at gribe muligheden i forbindelse med deres lands EU-formandskab til at sikre fuld gennemførelse af henstillingerne i Parlamentets betænkning og således sætte spørgsmålet på dagsordenen for Rådet for retlige og indre anliggender (RIA) inden afslutningen på det litauiske formandskab;

13.  gentager sine særlige henstillinger til Rådet:

   at give en officiel undskyldning for at have krænket princippet i traktaterne om loyalt samarbejde mellem Unionens institutioner ved fejlagtigt at have forsøgt at få Europa-Parlamentet til at godkende udarbejdelsen af bevidst forkortede versioner af protokollerne fra møderne i COJUR og COTRA med højtstående amerikanske embedsmænd
   at afgive en erklæring, hvori Rådet erkender, at medlemsstaterne har været involveret i CIA-programmet, og beskriver de problemer, som medlemsstaterne stødte på i forbindelse med undersøgelserne
   at give sin fulde støtte til de sandhedssøgende og ansvarliggørende processer i medlemsstaterne ved officielt at rejse problemet på møder vedrørende retlige og indre anliggender, udveksle alle oplysninger, yde assistance i forbindelse med undersøgelser og især imødekomme anmodninger om aktindsigt
   at afholde høringer med relevante EU-sikkerhedstjenester for at få klarhed over deres kendskab til medlemsstaternes indblanding i CIA's program og EU's svar
   at stille forslag om sikkerhedsbestemmelser med henblik på at garantere respekt for menneskerettigheder i forbindelse med udveksling af efterretninger og en nøje afgrænsning mellem efterretningsaktiviteter og bekæmpelse af forbrydelser, således at efterretningstjenester ikke har lov til at tiltage sig anholdelses- og tilbageholdelsesbeføjelser;

14.  opfordrer Rådet og Kommissionen til i deres respektive flerårige programmer efter Stockholmprogrammet at medtage særlige foranstaltninger, der skal sikre retsstaten og ansvarliggørelse for menneskerettighedskrænkelser, navnlig af efterretningstjenester og retshåndhævende myndigheder; anmoder Kommissionen om at sætte spørgsmålet om ansvarliggørelse på dagsordenen for "Assises de la Justice", der skal afholdes i november 2013;

15.  minder om, at det med henblik på at sikre Parlamentets troværdighed er af afgørende betydning væsentligt at styrke dets ret til at undersøge krænkelser af de grundlæggende rettigheder i EU, hvilket bør omfatte fuld beføjelse til at høre involverede personer under vidneansvar, herunder ministre(7);

16.  anmoder Eurocontrol om i lighed med American Federal Aviation Authority at anerkende, at flyrutedata på ingen måde bør anses for at være fortrolige, og offentliggøre sådanne nødvendige oplysninger med henblik på at foretage effektive efterforskninger;

17.  forventer, at Parlamentets undersøgelse af det amerikanske nationale sikkerhedsagenturs overvågningsprogram og overvågningsorganer i forskellige medlemsstater vil medføre forslag til foranstaltninger, således at der kan sikres effektiv demokratisk kontrol med efterretningstjenester, eftersom demokratisk kontrol med disse organer og deres aktiviteter via passende intern, udøvende, uafhængig retslig og parlamentarisk kontrol er af afgørende betydning;

18.  udtrykker sin beklagelse over, at EU-medlemsstaterne ikke har gjort fremskridt i retning af tiltrædelse af Den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding, med undtagelse af Litauens ratifikation heraf i august 2013; opfordrer de 21 medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret denne konvention, til at gøre det så hurtigt som muligt;

19.  opfordrer Belgien, Finland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen og Slovakiet til at prioritere ratificeringen af den valgfri protokol til FN-konventionen mod tortur (OPCAT); beklager den meget begrænsede støtte til OPCAT's Særlige Fond, der administreres af FN, og opfordrer EU-medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte arbejdet i den særlige fond gennem væsentlige frivillige bidrag; opfordrer indtrængende Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen til at intensivere deres bestræbelser på at fremme etablering og drift af nationale forebyggende mekanismer under OPCAT i tredjelande;

20.  anmoder EU om nøje at undersøge FYROM's fremskridt med hensyn til gennemførelse af ECHR's afgørelse i sagen El-Masri mod Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som Ministerkomitéen nu har medtaget i sine overvejelser for den forbedrede procedure i forbindelse med FYROM's tiltrædelse; opfordrer indtrængende FYROM's myndigheder til at indlede en strafferetlig efterforskning af statslige aktørers medskyldighed i El-Masri-sagen og at stille de ansvarlige til regnskab;

21.  opfordrer den amerikanske regering til at samarbejde og imødekomme alle anmodninger fra EU's medlemsstater om oplysninger eller udlevering i forbindelse med CIA-programmet; opfordrer indtrængende den amerikanske regering til at ophøre med at anvende drakoniske retskendelser, der hindrer advokater for fanger i Guantánamo Bay i at få detaljerede oplysninger om fangernes hemmelige tilbageholdelse i Europa; opfordrer den til at gennemføre sin plan om at lukke fængslet i Guantánamo Bay omgående;

22.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge bestræbelserne på at genbosætte ikkeeuropæiske tilbageholdte, som løslades fra Guantánamo og ikke kan tilbagesendes til deres hjemland på grund af dødstrusler eller trusler om tortur eller anden grusom og umenneskelig behandling(8); anmoder EU om at genoplive de fælles initiativer fra 2009 ved at tilbyde en ramme for genbosættelse af Guantánamo-fanger i EU-medlemsstaterne og indgå i en dialog om konkrete planer for samarbejde med USA's nye særlige udsending om fangeoverførsler fra Guantánamo, Clifford Sloan;

23.  opfordrer Kontoret for Luftfartssikkerhed i Afrika og Madagaskar til omgående at indlede sit samarbejde med Parlamentet ved at forelægge de anmodede oplysninger om flyvedata;

24.  opfordrer det næste Parlament (2014-2019) til fortsat at opfylde og gennemføre mandatet fra det midlertidige udvalg og følgelig sikre, at der følges op på dets henstillinger, undersøge nye elementer, der kan fremkomme, og fuldt ud at anvende og udvikle dets undersøgelsesret;

o
o   o

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne.

(1) Herunder Jeffrey W. Castelli, der er tidligere chef for CIA-operationer i Rom.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0309.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0231.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0500.
(5) A/HRC/13/42.
(6) Framework Principles for securing the accountability of public officials for gross or systematic human rights violations committed in the context of State counter-terrorism initiatives, A/HRC/22/52 af 1.3.2013 (Rammeprincipper for sikring af embedsmænds ansvarliggørelse i tilfælde af grove eller systematiske menneskerettighedskrænkelser begået i forbindelse med statslige terrorbekæmpelsesinitiativer).
(7) Jf.forslag til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse og om ophævelse af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF (EUT C 264E af 13.9.2013, s. 41).
(8) Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder følgerne for EU's menneskerettighedspolitiske strategi, EUT C 258E af 7.9.2013, s. 8.


Styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde om retshåndhævelse i EU
PDF 115kWORD 22k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2013 om styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde om retshåndhævelse i EU: gennemførelsen af Prümafgørelsen og den europæiske informationsudvekslingsmodel (2013/2586(RSP))
P7_TA(2013)0419B7-0433/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2012 om styrkelse af samarbejdet om retshåndhævelse i EU: den europæiske informationsudvekslingsmodel (EIXM) (COM(2012)0735),

—  der henviser til Kommissionens rapport af 7. december 2012 om gennemførelsen af Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet ("Prümafgørelsen") (COM(2012)0732),

—  der henviser til Stockholmprogrammet, den interne sikkerhedsstrategi og informationsstyringsstrategien for EU's indre sikkerhed,

—  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2012 om Den Europæiske Unions interne sikkerhedsstrategi(1),

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 87,

—  der henviser til forespørgsel til Kommissionens meddelelse om styrkelse af grænseoverskridende samarbejde om retshåndhævelse i EU: gennemførelsen af Prümafgørelsen og den europæiske informationsudvekslingsmodel (EIXM) (O-000067/2013 – B7-0501/2013),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at Stockholmprogrammet erkendte behovet for mere sammenhæng og konsolidering af det omfattende sæt redskaber til indsamling, bearbejdning og udveksling af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder i EU med henblik på at forbedre EU-borgernes sikkerhed;

B.  der henviser til, at der i den interne sikkerhedsstrategi opfordredes til udvikling af en omfattende model for informationsudveksling;

C.  der henviser til, at udveksling af oplysninger om kriminelle aktiviteter på tværs af grænserne er grundlaget for samarbejdet om retshåndhævelse i EU og særligt relevant i et område uden indre grænsekontroller; der henviser til, at grænseoverskridende kriminalitet er stigende inden for EU, hvilket derved i stadig større grad understreger behovet for en effektiv og sikker informationsudveksling om retshåndhævelse, der overholder databeskyttelses- og grundlæggende rettigheder;

1.  bemærker, at meddelelserne tager bestik af de forskellige eksisterende grænseoverskridende instrumenter, kanaler og værktøjer til udveksling af retshåndhævelsesoplysninger i EU; mener, at det nuværende "landskab" af forskellige instrumenter, kanaler og værktøjer er kompliceret og spredt, hvilket fører til en ineffektiv anvendelse af instrumenterne og en utilstrækkelig demokratisk kontrol på EU-plan samt i nogle tilfælde til ”funktionsskred og manglende adgang”;

2.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en kortlægning af EU-lovgivning og national lovgivning, herunder (bilaterale) internationale aftaler, der regulerer den grænseoverskridende udveksling af retshåndhævelsesoplysninger; er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt med mere hensigtsmæssige statistikker for at måle instrumenternes reelle værdi, og opfordrer til en uafhængig, ekstern evaluering af de eksisterende instrumenter for udveksling af retshåndhævelsesoplysninger i EU med henblik på at vurdere deres målbare effekt;

3.  støtter Kommissionens anbefalinger om at strømline brugen af eksisterende instrumenter og kanaler (såsom standardbrug af Europol-kanalen og oprettelsen af nationale integrerede kvikskranker) og om at forbedre uddannelse inden for og bevidstgørelse om grænseoverskridende udveksling af oplysninger; er dog skuffet over, at Kommissionen ikke skabte mulighed for en mere ambitiøs og fremtidsorienteret vision, hvilket blev efterlyst i Stockholmprogrammet og den interne sikkerhedsstrategi, og som kunne være et udgangspunkt for en politisk debat om, hvordan retshåndhævende dataudveksling i EU kan formes og optimeres, samtidig med at der sikres et solidt databeskyttelses- og datasikkerhedsniveau; opfordrer kraftigt Kommissionen til at fremkomme med denne vision, der fastsætter en veludformet ramme for udveksling af retshåndhævelsesoplysninger i EU baseret på principper som behov, kvalitet, proportionalitet, effektivitet og ansvarlighed og med en ordentlig vurdering af tilgængelighedsprincippet og begrebet samkøring;

4.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at automatisere de manuelle procedurer for gennemførelse af eksisterende instrumenter med henblik på at øge effektiviteten i lighed med DAPIX-undersøgelsen, der er blevet gennemført af en række medlemsstater, og at overveje at indføre et universelt format for informationsudveksling for at fremskynde behandlingen af godkendte forespørgsler;

5.  påpeger, at de forskellige instrumenter for grænseoverskridende udveksling af retshåndhævelsesoplysninger, herunder tilvejebringelse af grænseoverskridende adgang til nationale databaser, fører til en spredt og uklar databeskyttelsesordning, som ofte er baseret på den laveste fællesnævner og udformet som en lappeløsning; giver i denne sammenhæng på ny udtryk for sin holdning om, at det foreslåede databeskyttelsesdirektiv bør vedtages hurtigst muligt;

6.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at konsolidere og forbedre informationsudvekslingssystemet at træffe foranstaltninger, der har til formål at understøtte et effektivt system, der også tjener til at sikre databeskyttelse, som det fremgår af Den Europæiske Tilsynsførendes udtalelse, ved at anvende den referenceramme, der stilles til rådighed ved Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om Europol og om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA;

7.  noterer sig, at Prüm for en stigende gruppe medlemsstaters vedkommende er blevet et rutinemæssigt anvendt værktøj i grænseoverskridende politisamarbejde og efterforskning af kriminalitet; beklager, at gennemførelsen af Prümafgørelsen er blevet betydeligt forsinket i flere medlemsstater; er enig med Kommissionen i, at en yderligere udvikling af instrumentet ikke bør overvejes, før gennemførelsen er fuldt ud på plads; opfordrer de berørte medlemsstater til fuldt ud og korrekt at gennemføre Prümafgørelsen, således at den kan anvendes i maksimalt omfang;

8.  påpeger, at Prümafgørelsen blev vedtaget under den tidligere tredje søjle, og at dens gennemførelse mangler reel demokratisk overvågning og ordentlig kontrol fra Europa-Parlamentets side; opfordrer Kommissionen til snarest at fremsætte forslag med henblik på at gøre instrumenterne til grænseoverskridende politisamarbejde, som er blevet vedtaget under den tidligere tredje søjle, såsom Prümafgørelsen og det svenske initiativ, forenelige med Lissabontraktatens retlige rammer;

9.  påpeger, at en europæisk politiuddannelse bidrager til at styrke den gensidige tillid mellem politistyrker og dermed fremmer informationsudveksling og grænseoverskridende samarbejde, og at den derfor skal bevares og udvides;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og parlamenterne i medlemsstaterne.

(1) EUT C 264E af 13.9.2013, s.1.


Kastebaseret forskelsbehandling
PDF 129kWORD 26k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination (2013/2676(RSP))
P7_TA(2013)0420B7-0434/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om kastediskrimination i Indien(1), beslutning af 17. januar 2013 om vold mod kvinder i Indien(2), beslutning af 1. februar 2007 om menneskerettighedssituationen for dalitterne i Indien(3) og beslutning af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder følgerne for EU's menneskerettighedspolitiske strategi(4),

—  der henviser til internationale menneskerettighedskonventioner, herunder den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og Racediskriminationskomitéens generelle henstilling XXIX,

—  der henviser til det udkast til FN-principper og -retningslinjer for en reel afskaffelse af forskelsbehandling baseret på arbejde og oprindelse(5), som er offentliggjort af Menneskerettighedsrådet,

—  der henviser til FN's højkommissær for menneskerettigheders alvorlige bekymringer, observationer og anbefalinger for så vidt angår kastediskrimination,

—  der henviser til de seneste henstillinger om kastebaseret diskrimination fra FN's traktatorganer og FN's mandatindehavere i forbindelse med særlige procedurer,

—  der henviser til rapport af 24. maj 2011 fra den særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance(6) og til rapporterne fra den universelle regelmæssige gennemgang af kasteopdelte lande,

—  der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse med titlen "A human rights and poverty review: EU action in addressing caste-based discrimination",

—  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om kastebaseret diskrimination (O-000091/2013 – B7-0507/2013),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at kaste kan ses inden for en samfundsreligiøs sammenhæng, som f.eks. i Asien, hvor de personer, der falder uden for kastesystemet, betragtes som "urene" eller "pariaer" af natur, men ligeledes at kaste mere bredt indgår i et system med en streng lagdeling af samfundet med en rangfølge af befolkningsgrupper, der defineres efter oprindelse og arbejde; der henviser til, at diskrimination på grund af arbejde og oprindelse, der er et bredere begreb, som foretrækkes af FN, er en form for forskelsbehandling, der er i strid med international menneskerettighedslovgivning som proklameret i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, konventionen om barnets rettigheder og Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 111;

B.  der henviser til, at Githu Muidai, FN's særlige rapportør om racisme, i juni 2012 understregede, at det er af afgørende betydning at undgå at etablere nogen form for rangfølge mellem forskellige former for diskrimination, selv om der er forskelle i arten og alvoren af dem afhængig af den historiske, geografiske og kulturelle sammenhæng, herunder "roma-samfundet i Europa og ofrene for kastesystemet i Afrika, Asien og Mellemøsten";

C.  der henviser til, at kastediskrimination til trods for de skridt, som regeringerne i nogle lande med kastesystemer har taget med henblik på at yde forfatningsmæssig og lovgivningsmæssig beskyttelse og indføre særlige foranstaltninger mod kastediskrimination og urørlighed, fortsat er udbredt og vedvarende og anslås at berøre 260 millioner mennesker verden over;

D.  der henviser til, at kastebaseret diskrimination eksisterer i en lang række lande over hele kloden, og at de fleste ofre findes i Sydasien; der henviser til, at der imidlertid er store koncentrationer af ofre i andre regioner, herunder Afrika, Mellemøsten og diasporasamfundet;

E.  der henviser til, at manglende gennemførelse af lovgivning og politikker og mangel på effektive retsmidler og velfungerende effektive statsinstitutioner, herunder retsvæsenet og politiet, stadig udgør de væsentligste hindringer for at udrydde kastebaseret diskrimination;

F.  der henviser til, at der fortsat i mange berørte lande ikke tilvejebringes enkeltstående data, og at behovet for særlig lovgivning og særlige foranstaltninger til beskyttelse mod kastediskrimination ikke opfyldes;

G.  der henviser til, at kaster på trods af indsatsen fra regeringer og i stigende grad fra visse internationale organisationer fortsat lider under alvorlige former for social udstødelse, fattigdom, vold, isolation, fysisk og verbal mishandling knyttet til fordomme samt en forestilling om renhed og forurening;

H.  der henviser til, at praksisser vedrørende urørlighed stadig er udbredt og udvikler moderne former; der henviser til, at de berørte samfund står over for begrænsninger med hensyn til politisk deltagelse og alvorlig forskelsbehandling på arbejdsmarkedet;

I.  der henviser til, at lovpligtig positiv forskelsbehandling i nogle få lande som Indien til en vis grad har bidraget til integreringen af dalitter i den offentlige sektor, men at manglen på beskyttelsesforanstaltninger mod diskrimination på arbejdsmarkedet og i den private sektor bidrager til udgrænsningen og den stigende ulighed;

J.  der henviser til, at ILO anslår, at det overvældende flertal af ofre for gældsslaveri i Sydasien tilhører registrerede kaster og stammer; der henviser til, at tvangsarbejde og gældsslaveri er særligt udbredt inden for landbrug, minedrift og i beklædningssektoren, der leverer produkter til en række multinationale og europæiske virksomheder;

K.  der henviser til, at ligebehandling i beskæftigelsen udgør en af de fire grundlæggende arbejdstagerrettigheder og er en del af de internationale retningslinjer og rammer for erhvervslivet, som f.eks. FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, OECD-retningslinjerne og ISO 26000-retningslinjerne for socialt ansvar, hvori kastebaseret diskrimination specifikt angives som en alvorlig form for diskrimination;

L.  der henviser til, at regeringer og myndigheder i lande med kastesystemer opfordres til at notere sig udkastet til FN-principper og -retningslinjer for en reel afskaffelse af forskelsbehandling baseret på arbejde og oprindelse og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at udrydde og forebygge kastebaseret diskrimination samt til at håndtere eventuelle mangler i gennemførelsen på føderalt, statsligt, regionalt og lokalt plan og til at gennemføre, ændre eller indføre særlig lovgivning og politiske foranstaltninger til beskyttelse og fremme af rettighederne for dalitterne og lignende kasteramte grupper;

1.  fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, som lider under kastehierarkier og kastebaseret diskrimination, herunder nægtelse af ligestilling, adgang til retsvæsenet og adgang til arbejde, fortsat isolation og kastebegrundede hindringer for at opnå grundlæggende menneskerettigheder og udvikling;

2.  mener ikke, at identitetskort skal indeholde oplysninger om kaste, da dette er i modstrid med lighed og social mobilitet;

3.  glæder sig over rapporten fra Githu Muidai, FN's særlige rapportør om racisme, og understreger, at alle ofre for kastebaseret diskrimination i hele verden bør have samme opmærksomhed og beskyttelse; understreger mere generelt, at alle former for racisme og diskrimination bør behandles med samme vægt og beslutsomhed, herunder i Europa;

4.  udtrykker alvorlig bekymring over, at den sociale udstødelse af dalitter og tilsvarende berørte lokalsamfund fører til høje niveauer af fattigdom blandt de berørte befolkningsgrupper og udelukkelse fra eller reduceret gavn af udviklingsprocesser; understreger, at det desuden er til hinder for deres inddragelse i beslutningstagningen og forvaltningen og således for en meningsfuld deltagelse i det offentlige og civile liv;

5.  er fortsat foruroliget over det vedvarende store antal anmeldte og uanmeldte tilfælde af grusomheder og praksisser vedrørende urørlighed i lande med kastesystemer, herunder i Indien, og over den udbredte straffrihed, som udøverne af disse forbrydelser mod dalitter og andre ofre for kastebaserede krænkelser af menneskerettighederne nyder godt af; erindrer om, at de skyldige i sådanne former for diskrimination i visse lande sidder på vigtige regeringsposter;

6.  gentager sin alvorlige bekymring over volden mod dalit-kvinder og andre kvinder fra tilsvarende berørte lokalsamfund i samfund med kastesystemer, idet disse kvinder ofte ikke anmelder en sådan vold af frygt for trusler mod deres personlige sikkerhed eller frygt for social udstødelse, og sin bekymring over flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling baseret på kaste, køn og religion, der påvirker dalit-kvinder og kvinder fra minoritetsgrupper, og som fører til tvungen konvertering, bortførelser, tvungen prostitution og seksuelt misbrug begået af medlemmer af dominerende kaster;

7.  understreger behovet for at fremme et gunstigt miljø for civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder med ofre for kastediskrimination, for at garantere deres sikkerhed og undgå hindringer for eller stigmatisering eller begrænsning af deres arbejde; understreger, at et sådant miljø bør omfatte adgang til finansiering, samarbejde med FN's menneskerettighedsorganer og akkreditering fra Det Økonomiske og Sociale Råd (Ecosoc);

8.  opfordrer EU til at arbejde for, at udkastet til FN-principper og -retningslinjer for en reel afskaffelse af forskelsbehandling baseret på arbejde og oprindelse anvendes som en vejledende ramme til udryddelse af kastediskrimination og til at fremme godkendelsen heraf i FN's Menneskerettighedsråd;

9.  opfordrer Kommissionen til at anerkende kaster som en bestemt form for diskrimination, der har sit udgangspunkt i en samfundsmæssig og/eller religiøs sammenhæng, og som bør løses sammen med andre former for diskrimination, der bygger på etnicitet, race, oprindelse, religion, køn eller seksualitet, i forbindelse med EU's indsats for at bekæmpe alle former for forskelsbehandling; opfordrer EU til at betragte ofre for kastebaseret diskrimination som en identificerbar gruppe i EU's politikker og programmer;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at integrere bekæmpelse af kastebaseret diskrimination i EU's lovgivning, politikker og programmeringsdokumenter og til at vedtage operationelle retningslinjer for gennemførelsen heraf; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre overvågnings- og evalueringsmekanismer, således at de effektivt kan vurdere virkningen af EU's indsats for ofre for denne form for diskrimination;

11.  henstiller, at EU gennemfører en systematisk vurdering af virkningerne af handelen og/eller investeringsaftaler på grupper, der er berørt af kastediskrimination, og at EU tager disse spørgsmål op med repræsentanter for erhvervslivet, offentlige myndigheder og relevante civilsamfundsorganisationer;

12.  opfordrer til, at kastebaseret diskrimination medtages som et menneskerettighedsrelateret anliggende i EU's fremtidige politikker, strategier og handlingsplaner på menneskerettighedsområdet;

13.  opfordrer Kommissionen til at yde stærkere støtte til udviklingsprojekter, der har til formål at bekæmpe kastebaseret diskrimination som en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, der forværrer fattigdom, og til at tage denne form for diskrimination i betragtning i forbindelse med alle projekter med fokus på uddannelse, kvinder, adgang til domstolene, politisk deltagelse og arbejdskraft i de relevante lande;

14.  opfordrer Kommissionen til at udvikle og anvende tilgange, der tager hensyn til kasteproblemet, i tider med humanitær krise og til at sikre, at den humanitære bistand leveres til alle marginaliserede grupper, herunder mennesker, der er ofre for kastebaseret diskrimination;

15.  opfordrer indtrængende EU til at rejse spørgsmålet om kastebaseret diskrimination på højeste niveau og med regeringerne i de berørte lande under bilaterale topmøder og andre internationale møder;

16.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke dens politik- og menneskerettighedsdialoger og fremme fælles initiativer med henblik på at eliminere kastediskrimination i samarbejde med regeringerne i lande som Indien, Nepal, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka, hvor kasteløse samfund behandles som pariaer, og til mere bredt at bekæmpe diskrimination på grundlag af arbejde eller oprindelse, som finder sted i en række lande, herunder Yemen, og Mauretanien, Nigeria, Senegal og Somalia; erindrer om, at der ikke nævnes noget om kastebaseret diskrimination i aftaler med mange af disse lande;

17.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til, når det er relevant, at medtage en "kastebaseret diskriminationsklausul" i alle handels- og associeringsaftaler;

18.  henstiller, at EU fremmer ikke-diskriminerende og inklusive politikker og procedurer i forretningsforbindelserne med lande med kastesystemer, herunder positiv forskelsbehandling for dalitter og lignende berørte befolkningsgrupper på arbejdsmarkedet og i den private sektor;

19.  opfordrer EU til at fremme regelmæssige og brede høringer af civilsamfundet om kastebaseret diskrimination og til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til civilsamfundsorganisationer til bekæmpelse af kastediskrimination;

20.  opfordrer EU til at fremme en udviklingsdagsorden efter 2015, der tager hensyn til kasteproblemet, og som indeholder en nedbringelse af uligheder baseret på eller forværret af kastesystemet som et afgørende og måleligt mål, der sikrer, at kastediskrimination eksplicit behandles en væsentlig strukturel underliggende faktor for fattigdom og som årsag til strukturelle uligheder;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationers generalsekretær og Menneskerettighedsrådet.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0512.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0031.
(3) EUT C 250 E af 25.10.2007, s. 87.
(4) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 8.
(5) A/HRC/11/CRP.3.
(6) A/HRC/17/40.


Årsrapporten for aktiviteterne i Udvalget for Andragender i 2012
PDF 158kWORD 35k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2013 om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i 2012 (2013/2013(INI))
P7_TA(2013)0421A7-0299/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender,

—  der henviser til artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—  der henviser til artikel 24, 227, 228, 258 og 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 202, stk. 8,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A7-0299/2013),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder med forbehold af protokol nr. 30 i traktaten allerede har været retligt bindende siden Lissabontraktatens ikrafttræden; der henviser til, at denne traktat også fastsætter det retlige grundlag for EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention samt for at indføre det europæiske borgerinitiativ;

B.  der henviser til, at Udvalget for Andragender har pligt til konstant at revidere og så vidt muligt at styrke sin rolle, navnlig med hensyn til udviklingen af demokratiske principper, som f.eks. borgernes øgede deltagelse i EU's beslutningsproces og styrkelse af gennemsigtighed og ansvarlighed; der henviser til, at udvalget i forbindelse med dets faste aktiviteter arbejder tæt sammen med medlemsstaterne, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og andre organer med henblik på at sikre, at både ånden og bogstaven i EU-lovgivningen overholdes;

C.  der henviser til, at Udvalget for Andragender i 2012 registrerede 1 986 andragender, der hovedsageligt omhandlede emnerne grundlæggende rettigheder, miljø, det indre marked og den økonomiske og sociale krise; der henviser til, at 1 406 andragender opfyldte betingelserne for behandling, og at 853 heraf blev videresendt til Kommissionen til yderligere undersøgelse, jf. artikel 258 og 260 i traktaten, mens 580 andragender ikke opfyldte betingelserne for behandling; der henviser til, at genstanden for mindst fem andragender indgivet i 2012 er blevet indbragt for Domstolen i henhold til traktatens artikel 258 og 260; der henviser til, at det med dommen af 14. september 2011 i sag T-308/07 blev tydeligt, at Parlamentets proceduremæssige afgørelser i relation til andragender også er undergivet domstolskontrol; der henviser til, at med hensyn til de statistiske oplysninger i denne betænkning vedrører det højeste antal andragender EU som helhed (27,3 %), efterfulgt af spanske (15,0 %), tyske (12,5 %) og italienske (8,6 %) sager;

D.  der henviser til, at udvalget med hensyn til grundlæggende rettigheder i 2012 lagde stor vægt på rettigheder for personer med handicap, børns rettigheder, forbrugernes rettigheder, ejendomsrettigheder, retten til fri bevægelighed uden nogen form for forskelsbehandling, beskyttelse af ytringsfriheden og privatlivet og retten til aktindsigt i dokumenter og oplysninger samt retten til politisk foreningsfrihed og fagforeningsfrihed; der henviser til, at den økonomiske krise har udløst en række andragender vedrørende sociale problemer, herunder bolig- og beskæftigelsesforhold og uredelighed over for opsparere i banksektoren;

E.  der henviser til, at andragender fra borgere påviser en fortsat forskelsbehandling af borgere på grund af deres handicap, tilhørsforhold til et mindretal eller en særlig etnisk gruppe, køn, alder eller seksuel orientering;

F.  der henviser til, at EU’s bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling, som f.eks. EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration fra 2011, øjeblikkeligt skal vedtages i de nationale strategier og revideres løbende og overvåges i lyset af de økonomiske og sociale situationer, der udvikler sig;

G.  der henviser til, at truslen fra forurening og forsømmelser i forbindelse med miljøbeskyttelse aldrig kan overvurderes på grund af de deraf følgende problemer for biodiversiteten og økosystemerne samt folkesundheden, der alle er langvarige og ofte livstruende; der henviser til, at nogle medlemsstater for så vidt angår biodiversitet endnu ikke har fastlagt det samlede antal Natura 2000-områder eller fuldt ud gennemført en effektiv beskyttelse af dem; der henviser til målsætningerne om bekæmpelse af forurening og klimaændringer; der henviser til, at udvalget i 2012 lagde stor vægt på gennemførelsen af lovgivning om affald og vand samt vurderingen af projekter og aktiviteters indvirkning på miljøet og folkesundheden;

H.  der henviser til nødvendigheden af at bevare naturressourcerne for at undgå at bringe klodens fremtid i fare; der henviser til, at forsigtighedsprincippet gælder i forbindelse med teknologiske nyskabelser, f.eks. gmo'er og nanoteknologi;

I.  der henviser til, at undersøgelsesrejsen til Italien med hensyn til affaldsspørgsmålet viste, at der er et presserende behov for, at alle de involverede italienske myndigheder finder en bæredygtig løsning på affaldsbehandlingen i Rom-provinsen, som sikrer respekt af borgernes sundhed og værdighed; der henviser til, at der, selv om nødsituationen i Napoli er ophørt, fortsat er mange udfordringer til en omfattende model for affaldsbehandling i Campania-regionen i forbindelse med hierarkiet i direktiv 2008/98/EF (affaldsrammedirektivet) og Domstolens afgørelse fra marts 2010;

J.  der henviser til, at selv om Kommissionen kun kan kontrollere overholdelsen af EU-retten i fuld udstrækning, efter at de nationale myndigheder har truffet en endelig afgørelse, er det vigtigt – ikke mindst i miljøanliggender – så tidligt som muligt at sikre sig, at de lokale, regionale og nationale myndigheder korrekt efterlever alle de relevante proceduremæssige krav, som EU-retten stiller, herunder anvendelse af forsigtighedsprincippet;

K.  der henviser til, at udvalgets arbejde har ført til, at vand er blevet erklæret et offentligt gode af Parlamentet; der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ "Retten til vand" som det første har nået den krævede grænse på 1 mio. underskrifter fra europæiske borgere;

L.  der henviser til vigtigheden af at forhindre nye uerstattelige tab af biodiversitet, navnlig i Natura 2000-områder, og til medlemsstaternes forpligtelse til at sikre beskyttelse af særlige bevaringsområder i henhold til direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) og direktiv 79/409/EØF (fugledirektivet);

M.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. december 2012 om en ny bæredygtig og konkurrencedygtig stålindustri, på grundlag af et andragende(1), støttede princippet om, at forureneren betaler;

N.  der henviser til, at Kommissionen på trods af den interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet og Kommissionen synes tilbageholdende med hensyn til hurtigt at forelægge oplysninger om arten af dens overvejelser og de beslutninger, der er truffet, vedrørende traktatbrudssøgsmål i tilknytning til andragender og om gennemførelsen af miljølovgivningen; der henviser til, at dette er en betydelig kilde til bekymring på grund af de uoprettelige skader og ødelæggelser, som vores økosystemer og sundhed kan blive påført; der henviser til, at EU-institutionerne bør give flere oplysninger og være mere gennemsigtige i deres forbindelser med EU-borgerne;

O.  der henviser til, at 2013 er blevet udpeget til Borgernes Europaår, og netop borgere og indbyggere i EU er individuelt eller i samarbejde med andre godt placeret med henblik på både at vurdere effektiviteten af EU-lovgivningen, når den anvendes, og gøre opmærksom på mulige smuthuller, der hæmmer lovgivningens korrekte gennemførelse og den fulde udøvelse af rettigheder; der henviser til indholdet i "En europæisk forbrugerdagsorden - Øget tillid og vækst"; der henviser til, at en forudsætning for dette er, at der stilles brugbare oplysninger om EU-lovgivningen til rådighed for borgerne;

P.  der henviser til, at Udvalget for Andragender af denne grund investerede megen tid og mange kræfter på i 2012 at drøfte betydningen af europæisk medborgerskab, der ganske vist hænger tæt sammen med en fuldstændig fri bevægelighed og opholdsret i EU, som defineret i del III i TEUF, men også omfatter mange andre rettigheder og er til gavn for de borgere, som ikke forlader deres hjemland; der henviser til, at andragender viser, at EU-borgere og -indbyggere stadig står over for udbredte og håndgribelige hindringer med hensyn til udøvelsen af deres rettigheder på tværs af grænserne, og at denne situation har en direkte og daglig indvirkning på tusinder af husstandes liv og velfærd;

Q.  der henviser til, at proceduren for andragender kan være et supplement til andre EU-instrumenter, der står til rådighed for borgerne, som f.eks. muligheden for at indgive en klage til Den Europæiske Ombudsmand eller til Kommissionen; der henviser til, at Udvalget for Andragender også arbejder tæt sammen med Den Europæiske Ombudsmand, andre af Parlamentets udvalg, EU-organer, -ansatte og -netværk samt medlemsstaterne;

R.  der henviser til, at proceduren for andragender kan og bør være et supplement til andre klagemekanismer, der står til rådighed for borgerne, som f.eks. at indgive klager til Kommissionen eller Den Europæiske Ombudsmand; der henviser til, at især Solvit er et vigtigt redskab, som EU-borgere kan anvende med henblik på at finde en hurtig løsning på problemer, der skyldes offentlige myndigheders forkerte anvendelse af det indre markeds lovgivning; der henviser til, at fremskridt i denne henseende er påkrævet i forbindelse med kollektive søgsmål om tvistbilæggelse, der anlægges af forbrugerne og deres organisationer; der henviser til, at den fælles webportal ”Dine klagemuligheder” indeholder væsentlige oplysninger for borgere, der ønsker at indgive klager om EU-lovgivningens retmæssige anvendelse;

S.  der henviser til, at indsatsområdet og funktionsmåden for retten til at indgive andragender, som alle europæiske borgere og indbyggere har i henhold til traktatens bestemmelser, afviger fra andre midler, som står til rådighed for borgerne, såsom indgivelse af klager til Kommissionen eller Ombudsmanden;

T.  der henviser til, at det er nødvendigt at øge borgernes deltagelse i EU's beslutningsproces i forsøget på at styrke Unionens legitimitet og ansvarlighed;

U.  der henviser til, at et nyt instrument for et deltagelsesdemokrati, nemlig det europæiske borgerinitiativ, trådte i kraft den 1. april 2012, og at der i løbet af det år blev registreret i alt 16 initiativer; der henviser til, at forskellige initiativtagere til europæiske borgerinitiativer har udtrykt relevant bekymring over de tekniske hindringer i forbindelse med indsamlingen af underskrifter; der henviser til, at Udvalget for Andragender vil spille en afgørende rolle i afholdelsen af offentlige høringer om vellykkede initiativer;

V.  der henviser til, at det er tydeligt, at der både er mangel på klart strukturerede og alment udbredte oplysninger og manglende kendskab blandt EU-borgere til deres rettigheder; der henviser til, at disse forhold udgør afgørende hindringer for at udøve et aktivt EU-borgerskab; der henviser til, at medlemsstaterne i den forbindelse i højere grad skal leve op til deres informations- og oplysningspligt;

W.  der henviser til, at europæiske borgere og indbyggere har en berettiget forventning om, at de spørgsmål, som de rejser i Udvalget for Andragender, hurtigst muligt kan finde en løsning inden for EU's retlige rammer, og navnlig at medlemmerne af udvalget vil forsvare andragerens naturmiljø, sundhed, fri bevægelighed, værdighed og grundlæggende rettigheder og friheder; der henviser til, at effektiviteten af arbejdet i Udvalget for Andragender hovedsageligt er resultatet af dets sekretariats hurtighed og præcision, og at den kan forbedres yderligere, navnlig ved at optimere behandlingstiden for andragender og ved at systematisere procedurerne for vurdering af dem; der henviser til, at der i lyset af det stadigt stigende antal andragender, der modtages årligt, bør afsættes flere midler og mere tid til møder i udvalget til dette formål; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre kontinuitet i behandlingen af andragender også ved ændringer af valgperioden og de deraf følgende personalemæssige ændringer; der henviser til de mange andragender, der er indgivet af ofre for Franco-styret og vedrørende forsvundne børn i Spanien;

X.  der henviser til, at visse andragender stadig er under behandling af Kommissionen, Parlamentet, EU-Domstolen og nationale myndigheder, uden at der er fundet en løsning, hvilket stiller andragerne i en usikker situation uden tegn på en løsning;

Y.  der henviser til, at antallet af andragender, der omhandler krænkelser af de grundlæggende demokratiske rettigheder og retsstatsprincippet, som i medlemsstaterne er beskyttet via traktaten om Den Europæiske Union, er steget betydeligt, hvilket viser, at EU-borgerne har voksende tiltro til, at fællesskabsinstitutionerne forsvarer deres grundlæggende rettigheder;

Z.  der henviser til, at enkeltpersoner og lokalsamfund samt frivillige organisationer og virksomheder har gode forudsætninger for at vurdere effektiviteten af EU-lovgivning, der vedrører dem, og at angive mulige smuthuller, der skal analyseres for at sikre en bedre, mere ensartet og sammenlignelig gennemførelse af EU-lovgivningen i alle medlemsstaterne;

1.  bemærker, at andragenderne i 2012 fra borgere og indbyggere i Den Europæiske Union havde fokus på påståede overtrædelser af EU-lovgivningen inden for områderne grundlæggende rettigheder, miljø, det indre marked og ejendomsrettigheder; mener, at andragenderne viser, at der stadig findes hyppige og udbredte tilfælde af ufuldstændig gennemførelse eller forkert anvendelse af EU-lovgivningen;

2.  bemærker, at grundlæggende rettigheder fortsat er et centralt emne i de indgivne andragender, navnlig vedrørende rettigheder for personer med handicap, børns rettigheder, ejendomsrettigheder, retten til fri bevægelighed, herunder overførsel af rettigheder til sociale ydelser uden nogen form for forskelsbehandling, beskyttelse af ytringsfriheden og privatlivet, foreningsfriheden og retten til aktindsigt i dokumenter og retten til oplysninger; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre disse rettigheder, som er fastlagt i traktaten, korrekt og overholde dem og opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forpligte medlemsstater, som ikke overholder ovennævnte rettigheder, til at lukke hullet mellem national lovgivning og EU-borgeres grundlæggende rettigheder; mener, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod retten til historisk erindring og retten til sandhed, retfærdighed og oprejsning for familier, der har lidt under Francos diktatur, og retten for Spaniens bortførte børn til at få kendskab til deres biologiske ophav;

3.  er af den opfattelse, at en interaktiv vejledning, som skulle være tilgængelig via Europa-Parlamentets websted, i lighed med den, der er findes på Den Europæiske Ombudsmands websted, vil kunne reducere antallet af indsendte andragender, som ikke vedrører EU's virksomhedsområde;

4.  bekræfter den centrale rolle, som Udvalget for Andragender spiller i forbindelse med fastlæggelsen af udenretslige løsninger for borgerne, hvorved udvalget i realiteten erfarer, hvordan EU opfattes af borgerne i Europa, hvilket gør det muligt at fastslå, hvorvidt EU-lovgivningen rent faktisk giver de forventede resultater, og om den opfylder borgernes forventninger til Unionen;

5.  opfordrer Udvalget for Andragender til at analysere konsekvenserne for spørgsmålet om, hvorvidt andragender opfylder betingelserne for behandling, af EU-Domstolens praksis om lige rettigheder, der, selv når der udelukkende er tale om national lovgivning, giver unionsborgere en højere grad af beskyttelse i tilfælde af en national afgørelse, der har betydning for udøvelsen af deres EU-borgerskabsrettigheder; opfordrer til, at man undersøger, hvilke hindringer unionsborgerne rent faktisk støder på, når de gennem anmodninger om en præjudiciel afgørelse fra Domstolen forsøger at få en pålidelig fortolkning af EU-lovgivning i sager ved de nationale domstole;

6.  opfordrer som led i forbedringen af udvalgets arbejde til at indføre en opfølgningsprocedure for undersøgelsesrejser, som sikrer den enkelte deltager i rejsen retten til at fremlægge omstændighederne, som den pågældende opfatter dem, og også giver alle udvalgets medlemmer mulighed for at deltage i beslutningstagningen vedrørende de konklusioner, som Udvalget for Andragender skal drage;

7.  er fast besluttet på at sikre en mere effektiv, mere gennemsigtig og upartisk procedure for andragender under hensyntagen til medbestemmelsesretten for medlemmerne af Udvalget for Andragender, således at behandlingen af andragender, herunder de forskellige faser i proceduren, kan leve op til en domstolsprøvelse;

8.  henleder opmærksomheden på den fortsatte forskelsbehandling af borgere på grund af deres religion eller tro, handicap, tilhørsforhold til et mindretal, alder eller seksuel orientering; advarer især om, at romabefolkningen i hele EU fortsat står over for hindringer med hensyn til inklusion; opfordrer derfor Kommissionen til at lette det mellemstatslige samarbejde på dette område med henblik på at yde tilstrækkelig finansiering til gennemførelsen af nationale strategier for romaers inklusion og aktivt at kontrollere, om disse strategier rent faktisk gennemføres i medlemsstaterne;

9.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til lovgivning med henblik på endeligt at løse problemerne vedrørende medlemsstaternes gensidige anerkendelse af dokumenter om civil status og deres virkning, idet de enkelte medlemsstaters samfundspolitiske traditioner skal respekteres i henhold til nærhedsprincippet;

10.  gentager sine tidligere opfordringer til medlemsstaterne om at sikre fri bevægelighed for alle EU-borgere og deres familier uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller nationalitet; gentager sin opfordring til medlemsstaterne til fuldt ud at anerkende rettighederne i henhold til artikel 2 og 3 i direktiv 2004/38/EF, der ikke kun tilkommer ægtefæller af forskelligt køn, men også den registrerede partner, det medlem af husstanden og den partner, som en unionsborger er i et behørigt attesteret, stabilt forhold med, herunder personer i par af samme køn, på grundlag af principperne om gensidig anerkendelse, ligestilling, ikkeforskelsbehandling, værdighed samt respekt for privat- og familieliv; opfordrer Kommissionen til i denne sammenhæng at sikre, at direktivet anvendes til punkt og prikke, og at det om nødvendigt revideres tilsvarende til dette formål, og til at sikre, at der indledes en overtrædelsesprocedure mod medlemsstater, som undlader dette;

11.  bemærker, at miljøet stadig er et andet centralt emne for andragender, hvilket viser, at de offentlige myndigheder i medlemsstaterne gentagne gange forsømmer at sikre bevarelse af biodiversiteten, naturressourcerne og opretholdelse af de højeste standarder for folkesundhed; påpeger navnlig de utallige andragender om affaldsforvaltning, vand, de mulige risici ved atomenergi og genteknik, beskyttede arter og vurdering af projekter og aktiviteters indvirkning på miljøet og folkesundheden, f.eks. udvinding af skifergas ved hjælp af frakturering; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke den lovgivningsmæssige ramme på miljøområdet og bekæmpelsen af klimaændringer og især den korrekte gennemførelse heraf; beklager, at visse medlemsstater trods deres bestræbelser ikke har været i stand til at finde bæredygtige løsninger på problemer om affaldshåndtering;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger, så medlemsstaterne integrerer opfattelsen af vand som et offentligt gode; mener, at forsigtighedsprincippet bør anvendes stringent i forbindelse med anvendelse af bioteknologi og nanoteknologi i produkter, der i alvorlig grad kan påvirke forbrugernes sundhed;

13.  forventer, at det reviderede direktiv om vurdering af indvirkningen på miljøet, der reviderer direktiv 2011/92/EU, ikke blot styrkes ved at angive klarere parametre, men frem for alt vil blive behørigt gennemført af medlemsstaterne;

14.  er af den opfattelse, at der må udvikles procedurer for hasteandragender, som gør det muligt, at undersøgelsesrejserne også kan gennemføres i den lange mødefri periode under valg til Europa-Parlamentet og i øvrigt også – hvis andragendets natur kræver det – i den mødefri periode om sommeren (et eksempel er Damüls, hvor perioden for en undersøgelsesrejse var begrænset til sommermånederne);

15.  glæder sig over, at nødsituationen i Napoli er ophørt, og over de nye initiativer med hensyn til affaldsbehandling og forventer, at de vedvarende udfordringer i Campania-regionen vil blive behandlet, især gennem en omfattende regional affaldsforvaltningsplan i overensstemmelse med hierarkiet i EU's affaldsrammedirektiv og Domstolens afgørelse fra 2010; er fortsat alvorligt bekymret over affaldsbehandlingen i Lazio-regionen, navnlig opfølgningen af lukningen af lossepladsen i Malagrotta;

16.  bemærker endvidere, at borgere i Den Europæiske Union fortsat møder hindringer i det indre marked, navnlig ved udøvelsen af deres frie bevægelighed som personer, som leverandører og forbrugere af varer og tjenesteydelser samt som arbejdstagere, som f.eks. i tilfælde med rumænske og bulgarske arbejdstagere, som fortsat møder begrænsninger på arbejdsmarkedet i nogle medlemsstater; tilkendegiver især, at det retlige samarbejde på tværs af grænserne og effektiviteten heraf fortsat er et område af central betydning; konkluderer overordnet, at en styrkelse af samarbejde og harmonisering på tværs af grænserne giver tydelige fordele til gavn for beskyttelse af borgeres rettigheder og økonomisk stimulering;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at fremme forbrugernes adgang til informations- og kommunikationsteknologi med behørig garanti for sikkerhed og gennemsigtighed og navnlig sikre, at offentlige organers websteder er tilgængelige;

18.  fremhæver udvalgets bestræbelser på at formidle anmodningen fra mange borgere om en EU-lovramme, der skal sikre en mere grundig beskyttelse og forbedringer inden for dyrevelfærd, herunder for kæledyr og omstrejfende dyr;

19.  understreger betydningen af oprettelsen af arbejdsgruppen om spansk kystlovgivning, som kan tjene som eksempel for andre lignende initiativer, og som nøje har undersøgt tilhørende andragender og ændringer af lovgivningen; gentager betydningen af direkte kontakt med de spanske nationale myndigheder i denne henseende og understreger, at det er bydende nødvendigt med et intensiveret samarbejde for at finde en bedre balance mellem ejendomsrettigheder og deres sociale funktion og bedre løsninger, når miljøbeskyttelse som det endelige mål kræver ekspropriation; frygter, at den nye kystlov, som det spanske parlament har vedtaget, ikke løser andragernes bekymringer, ligesom der heller ikke er planer for yderligere miljøbeskyttelse af Spaniens kystområder;

20.  understreger, at det er nødvendigt at regulere kystbeskyttelsen effektivt, men bemærker, at kystloven ikke er i overensstemmelse med de fastsatte mål, fordi den er til skade for den historiske arv og de oprindelige befolkningsgrupper, idet den rammer beboerne i små kystlandsbyer, som altid har haft en bæredygtig sameksistens med havet og dets økosystemer;

21.  glæder sig over udvalgets konklusioner fra undersøgelsesrejsen til Berlin om ungdoms- og familievelfærdsspørgsmål, navnlig med hensyn til grænseoverskridende forældremyndighedssager; bemærker imidlertid, at det på grundlag af den fortsatte strøm af indkommende andragender af denne art er tydeligt, at spørgsmålet om grænseoverskridende forældremyndighedssager stadig er af relevans, og at udvalgets opmærksomhed er blevet henledt på lignende sager fra andre medlemsstater, navnlig Danmark; bemærker endvidere, at der i Danmarks tilfælde også er tale om sager, hvor udlændinge selv bor i landet, og desuden at bortførelser af børn (også fra udlandet) er dokumenteret her;

22.  mener, at bedre forvaltningsskik og mere effektive klagemuligheder er direkte forbundet med gennemsigtighed og adgang til oplysninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001;

23.  finder det vigtigt at styrke samarbejdet med medlemsstaternes parlamenter og regeringer på grundlag af gensidighed og om nødvendigt tilskynde medlemsstaternes myndigheder til at gennemføre og anvende EU-lovgivningen i fuld gennemsigtighed; understreger betydningen af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne, men beklager visse medlemsstaters manglende gennemførelse og håndhævelse af EU's miljølovgivning;

24.  henleder i denne forbindelse opmærksomheden på Eurobarometer-opinionsundersøgelsen, der viser, at blot 36 % af EU-borgerne mener, at de er velinformerede om deres rettigheder, og blot 24 % mener, at de er velinformerede om, hvad de kan gøre, hvis deres rettigheder ikke overholdes; understreger følgelig det presserende behov for forbedret adgang til oplysninger og for en mere tydelig adskillelse mellem de forskellige nationale institutioners og EU-institutionernes funktioner, således at andragender og klager kan sendes til de rette organer;

25.  opfordrer især Kommissionen til at gøre ”Dine klagemuligheder”-webportalen mere brugervenlig og til at øge EU-borgernes kendskab til webportalen;

26.  er fast besluttet på at oprette en mere praktisk og mere synlig webportal for andragender inden udgangen af 2013 med henblik på at lette adgangen til proceduren for andragender og stille værdifulde oplysninger til rådighed om andragender, offentlig udbredelse heraf og en interaktiv model for proceduren for andragender og om andre klagemekanismer; opfordrer til, at oplysninger vedrørende retten til at indgive et andragende synliggøres på Parlamentets websted;

27.  understreger, at Udvalget for Andragender sammen med andre institutioner, organer og instrumenter, såsom det europæiske borgerinitiativ, Den Europæiske Ombudsmand, Kommissionen og undersøgelsesudvalgene, har en selvstændig og klart defineret rolle som kontaktpunkt for den enkelte borger; understreger yderligere, at Udvalget for Andragender fortsat skal være et referencepunkt for borgere, hvis rettigheder angiveligt krænkes;

28.  glæder sig over det konstruktive samarbejde mellem udvalget og Den Europæiske Ombudsmand, f.eks. i forbindelse med Ombudsmandens særberetning om lufthavnen i Wien med hensyn til korrekt anvendelse af direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet; støtter Ombudsmandens aktiviteter vedrørende tilfælde af dårlig administration i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer; forventer, at denne opgave fuldføres på grundlag af fuld uafhængighed, sådan som det har været tilfældet hidtil;

29.  påpeger, at ikke alle EU-borgere har adgang til en ombudsmand med udvidede beføjelser på nationalt plan, og at alle EU-borgere derfor ikke har samme muligheder for klageadgang; mener, at det europæiske netværk af ombudsmænd med en ombudsmand i hver medlemsstat vil være en betydelig støtte for Den Europæiske Ombudsmand;

30.  glæder sig over det fortsatte samarbejde med Kommissionen med hensyn til behandlingen af andragender vedrørende medlemsstaternes anvendelse af EU-retten; understreger ikke desto mindre, at udvalget forventer at blive korrekt og hurtigt underrettet om udviklingen med hensyn til traktatbrudssøgsmål; anmoder Kommissionen om at lægge lige stor vægt på andragender og klager for så vidt angår traktatbrudssøgsmåls funktion; opfordrer desuden Kommissionen til at give udvalget detaljer og en statistisk analyse af alle klager, som den undersøger; understreger, at hvis retten til at indgive andragender skal overholdes fuldt ud, er det afgørende, at Kommissionen efter anmodning leverer en grundig analyse og et grundigt svar, som ikke kun vurderer de formelle eller proceduremæssige spørgsmål, men også sagens centrale indhold;

31.  understreger, at adgang til oplysninger, som EU's institutioner ligger inde med, i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001, er af væsentlig interesse for borgere, der ønsker at forstå beslutningsprocessen bedre, navnlig for så vidt angår projekter med indvirkning på miljøet; mener på den baggrund, at Kommissionen kunne give bedre adgang til oplysninger om undersøgelser og traktatbrudsprocedurer uden dermed at bringe formålet med undersøgelserne i fare, og at en tungtvejende offentlig interesse meget vel kan begrunde aktindsigt i disse sager, navnlig i sager, hvor grundlæggende rettigheder, menneskers og dyrs sundhed og beskyttelse af miljøet mod en uoprettelig skade står på spil, eller hvor sagsanlæg er undervejs vedrørende forskelsbehandling af visse mindretal eller krænkelse af den menneskelige værdighed, når blot det er sikret, at forretningshemmeligheder og følsomme oplysninger i forbindelse med retssager, konkurrencesager og personsager er beskyttet;

32.  anmoder om en forsigtig og forebyggende tilgang fra Kommissionens side, når den vurderer projekter, som kan have negativ indvirkning på miljøet eller folkesundheden, i et tidligt samarbejde med de berørte medlemsstater; bemærker, at der er mulighed for at udstede påbud, mens sagen behandles, i sager, hvor der forventes uoprettelig skade;

33.  bemærker især Solvit-nettets væsentlige bidrag til afdækning og løsning af problemer om gennemførelse af lovgivning om det indre marked; tilskynder til forbedring af dette EU-værktøj ved at sikre, at medlemsstaterne stiller tilstrækkeligt personale til rådighed for Solvits nationale centre; opfordrer endvidere til at videreudvikle de kollektive søgsmål om tvistbilæggelse, der anlægges af forbrugerne og deres organisationer;

34.  understreger, at EU-institutionernes aktivitetsområder som fastlagt i traktaten er mere omfattende end blot summen af kompetencer, der udøves af EU, hvilket bekræftes af Juridisk Tjeneste i udtalelsen af 29. februar 2012; bemærker også, at Parlamentets Juridiske Tjeneste mener, at Parlamentet har ret til at vedtage interne administrative beslutninger med henblik på at indføre en procedure for behandlingen af henvendelser fra borgerne; beklager i den forbindelse, at Parlamentets relevante tjeneste ikke har gennemført Parlamentets beslutning af 21. november 2012 om årsberetning om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i 2011(2); bemærker endelig EU-Domstolens afgørelse (sag T-280/09), som præciserer, at et andragende skal være formuleret tilstrækkeligt klart og præcist, så det kan forstås rigtigt, i lyset af betingelserne i artikel 227 i TEUF;

35.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre og anvende EU-lovgivningen under fuld gennemsigtighed, og mener med dette formål for øje, at det er nødvendigt at forbedre Kommissionens rettidige samarbejde med medlemsstaternes parlamenter og regeringer på et gensidigt grundlag;

36.  beklager de bureaukratiske hindringer i forbindelse med de europæiske borgerinitiativer på grund af manglende it-support; beklager navnlig, at et sådant instrument, som borgerne råder over, udvikler sig så uharmonisk i de forskellige forvaltninger og arbejdsprocesser i medlemsstaterne;

37.  glæder sig over Borgernes Europaår i 2013; opfordrer alle institutioner og organer i Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at forbedre deres tjenester til europæiske borgere og indbyggere i løbet af dette år i lyset af principperne i traktaterne og kendsgerningerne i denne betænkning og at øge oplysningen herom;

38.  bemærker, at mekanismen for andragender ikke blot er en tjeneste, men en rettighed for alle europæiske borgere og indbyggere; forpligter sig til at sikre en mere effektiv, gennemsigtig og upartisk procedure for andragender under hensyntagen til medbestemmelsesretten for medlemmerne af Udvalget for Andragender, således at behandlingen af andragender, herunder de forskellige faser af proceduren, kan stå for en domstolsprøvelse;

39.  understreger den afgørende rolle, som undersøgelsesrejser inden for proceduren for andragender har, både som en parlamentarisk medbestemmelsesret og en pligt over for andragerne; bekræfter som allerede anført i udvalgets tidligere betænkning behovet for mere præcise og skriftlige procedureregler for så vidt angår forberedelse, gennemførelse og evaluering af rejser, der på den ene side sikrer, at alle medlemmer i en undersøgelsesrejse har retten til at forelægge kendsgerningerne ud fra deres synspunkt, samtidig med at det på den anden side sikres, at alle udvalgets medlemmer har retten til at deltage i beslutningstagningsprocessen om konklusioner og anbefalinger fra Udvalget for Andragender;

40.  opfordrer Parlamentets Formandskonference til at styrke udvalgets undersøgende rolle;

41.  mener, at offentlige høringer er en nyttig måde til at undersøge andrageres spørgsmål grundigt; ønsker at henlede opmærksomheden på f.eks. den offentlige høring, der blev afholdt om efterforskning og udnyttelse af ukonventionelle energikilder, og som behandlede de bekymringer på dette område, som EU-borgere gennem deres andragender havde fremhævet; anerkender medlemsstaternes ret til at vælge deres egen energisammensætning og behovet for bedre koordination på EU-plan i forbindelse med gennemførelsen af de tre mål for EU's samlede energipolitik, nemlig konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed;

42.  ser frem til at afholde offentlige høringer om vellykkede europæiske borgerinitiativer sammen med det kompetente lovgivende udvalg i henhold til artikel 197a i Europa-Parlamentets forretningsorden; bekræfter sin tro på, at dette nye redskab vil styrke Unionens demokratiske institutioner og give begrebet europæisk medborgerskab mening;

43.  er ikke desto mindre bekymret over de bureaukratiske og tekniske hindringer for borgerne, som har vist sig i de første måneder med praktisk anvendelse af det europæiske borgerinitiativ; opfordrer derfor Kommissionen til alvorligt at overveje at fremrykke den revision, som er fastsat i artikel 22 i forordning (EU) nr. 211/2011;

44.  understreger behovet for regelmæssig revision af de europæiske borgerinitiativers status med henblik på at forbedre proceduren og give mulighed for hurtigst muligt at finde effektive løsninger på enhver udfordring i alle faser af proceduren;

45.  mener, at Udvalget for Andragenders rolle og ansvar bedst kan udfyldes, og at dets synlighed, effektivitet, ansvarlighed og gennemsigtighed bedst kan styrkes, hvis udvalgets muligheder for at rejse spørgsmål af betydning for de europæiske borgere ved plenarmøder blev forbedret, og hvis dets kompetence til at indkalde vidner, gennemføre undersøgelser og afholde høringer blev styrket;

46.  beslutter sig for at undersøge, hvorvidt ændringer af forretningsordenen er hensigtsmæssige med henblik på at gennemføre ovennævnte formelle krav vedrørende undersøgelsesrejser og beslutninger vedtaget på plenarmødet i henhold til forretningsordenens artikel 202;

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer samt til medlemsstaternes parlamenter og disses udvalg for andragender og ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0510.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0445.


De seneste tilfælde af vold mod og forfølgelse af kristne, særlig i Maaloula (Syrien) og Peshawar (Pakistan) og over for pastor Saeed Abedini (Iran)
PDF 136kWORD 29k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2013 om de seneste tilfælde af vold mod og forfølgelse af kristne, navnlig i Maaloula (Syrien) og Peshawar (Pakistan), samt sagen om pastor Saeed Abedini (Iran) (2013/2872(RSP))
P7_TA(2013)0422RC-B7-0449/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger af henholdsvis 15. november 2007 om alvorlige begivenheder, der bringer kristne og andre religiøse trossamfunds eksistens i fare(1), 21. januar 2010 om angreb på kristne trossamfund(2), 6. maj 2010 om massegrusomheder i Jos, Nigeria(3), 20. maj 2010 om religionsfrihed i Pakistan(4), 25. november 2010 om Irak: dødsstraf (herunder sagen om Tariq Aziz) og angrebene på kristne samfund(5), 20. januar 2011 om kristnes situation med hensyn til religionsfrihed(6), 27. oktober 2011 om situationen i Egypten og Syrien, navnlig i de kristne samfund(7), og 13. december 2012 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU's politik for menneskerettigheder og demokrati(8),

—  der henviser til sin henstilling til Rådet af 13. juni 2013 om udkast til EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed(9),

—  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

—  der henviser til erklæring af 23. september 2013 fra Catherine Ashton, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand i Kommissionen, hvori hun fordømmer angrebet på det kristne samfund i Peshawar i Pakistan,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2011 om intolerance, diskrimination og vold på grundlag af religion eller tro samt Rådets konklusioner af 16. november 2009, hvori det understreger den strategiske betydning af religions- og trosfrihed og bekæmpelse af religiøs intolerance,

—  der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—  der henviser til artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—  der henviser til FN-erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro fra 1981,

—  der henviser til rapporter fra FN 's særlige rapportør om religions- og trosfrihed,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union gentagne gange har givet udtryk for sit engagement i religions-, samvittigheds- og tankefriheden og har understreget, at regeringerne i hele verden er forpligtede til at garantere disse frihedsrettigheder; der henviser til, at politiske og religiøse ledere har pligt til på alle niveauer at bekæmpe ekstremisme og fremme gensidig respekt blandt individer og religiøse grupper; der henviser til, at udviklingen af menneskerettigheder, demokrati og borgerlige frihedsrettigheder er det fælles grundlag, hvorpå Den Europæiske Union bygger sine forbindelser med tredjelande, som det fremgår af demokratiklausulen i aftalerne mellem EU og tredjelande;

B.  der henviser til, at enhver ifølge den internationale menneskerettighedslovgivning, særlig artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed; der henviser til, at denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, overholdelse af religiøse sædvaner, udførelse af rituelle handlinger samt undervisning, der henviser til, at religions- og trosfriheden ifølge FN's Menneskerettighedskommission beskytter alle overbevisninger, de være sig teistiske, ikke-teistiske eller ateistiske;

C.  der henviser til, at UNCHR i adskillige resolutioner opfordrer alle stater til, inden for rammerne af deres nationale lovgivning og i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsinstrumenter, at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe had, forskelsbehandling og intolerance samt voldshandlinger, intimidering og tvang, der er motiveret af religiøs intolerance, herunder angreb på religiøse steder, og til at fremme forståelse, tolerance og respekt i spørgsmål om religions- og trosfrihed;

D.  der henviser til, at statslig undertrykkelse og social stigmatisering af enkeltpersoner og grupper af forskellig religiøs eller anden overbevisning ifølge flere rapporter er i stigning, navnlig i Pakistan, det arabiske forårs lande og dele af Afrika; der henviser til, at den situation, som de kristne trossamfund befinder sig i, i nogle tilfælde truer deres fortsatte eksistens, og at en væsentlig del af den religiøse arv i de berørte lande vil gå tabt, hvis disse samfund forsvinder;

Maaloula, Syrien

E.  der henviser til, at medlemmer af Jabhat al-Nusra-militsen, der har tilknytning til Al-Qaeda, den 4. september 2013 iværksatte et angreb på den syriske landsby Maaloula;

F.  der henviser til, at Maaloula er et symbol på den kristne tilstedeværelse i Syrien og har været hjemsted for forskellige trossamfund, som har levet i fredelig sameksistens i århundreder; der henviser til, at syrere af alle trosretninger hvert år i september har deltaget i Korsets Dag-festivalen i denne by; der henviser til, at Maaloula er en af de tre byer i landet, hvor aramæisk stadig tales af den lokale befolkning;

G.  der henviser til, at de voldelige sammenstød i Maaloula udgør de første angreb, som specifikt har været rettet mod et større kristent samfund siden begyndelsen af den voldelige krise i Syrien, der henviser til, at mindst fire personer – Michael Thaalab, Antoine Thaalab, Sarkis Zakem og Zaki Jabra – blev dræbt under disse sammenstød, mens andre – Shadi Thaalab, Jihad Thaalab, Moussa Shannis, Ghassan Shannis, Daoud Milaneh og Atef Kalloumeh – blev bortført eller forsvandt; der henviser til, at hovedparten af byens 5000 indbyggere er flygtet til de omkringliggende landsbyer eller til Damaskus, siden kampene begyndte; der henviser til, at begivenhederne i Maaloula vidner om den syriske konflikts stadig mere sekteriske karakter;

H.  der henviser til, at Skt. Tekla-klostret (Mar Takla) historisk har været hjem for nonner og forældreløse børn fra både kristne og muslimske trosretninger, der henviser til, at omkring 40 nonner og forældreløse børn er blevet i Maaloula på trods af de intense kamphandlinger og er fanget i klosteret under stadig forværrede forhold på grund af mangel på vand og andre forsyninger;

Peshawar, Pakistan

I.  der henviser til, at der den 22. september 2013 blev foretaget et dobbelt selvmordsbombeangreb mod Allehelgenskirken i Kohati Gate, en forstad til Peshawar, som kostede mindst 82 mennesker livet, mens over 120 blev kvæstet;

J.  der henviser til, at den islamistiske gruppe Jundullah - med tilknytning til Tehrik-i Talibaan Pakistan - har taget ansvaret for angrebet og erklæret, at de vil fortsætte med at angribe kristne og andre ikke-muslimer, fordi de er fjender af islam, og at de ikke vil stoppe, før de amerikanske droneangreb i Pakistan ophører, der henviser til, at Tehrik-i-Talibaan Pakistan har nægtet at have noget at gøre med eksplosionen og at have nogen forbindelse med Jundullah;

K.  der henviser til, at Pakistans premierminister Nawaz Sharif har fordømt angrebet og erklæret, at angreb rettet mod uskyldige mennesker er imod islams lære;

L.  der henviser til, at de kristne i Den Islamiske Republik Pakistan, der udgør omkring 1,6 % af befolkningen, er ofre for fordomme og sporadiske udbrud af pøbelvold;

M.  der henviser til, at størstedelen af de pakistanske kristne frister en usikker tilværelse, ofte i frygt for beskyldninger om blasfemi, som er et tema, der kan fremprovokere offentlige voldshandlinger;

N.  der henviser til, at muslimer i Lahore den 9. marts 2013 nedbrændte mere end 150 kristne hjem og 2 kirker på grund af påståede tilfælde af blasfemi;

O.  der henviser til, at Pakistans blasfemilove gør det farligt for religiøse mindretal til at udtrykke sig frit eller deltage åbent i religiøse aktiviteter;

Sagen om pastor Saeed Abedini i Iran

P.  der henviser til, at Saeed Abedini, en iransk-amerikansk præst, der har siddet fængslet i Iran siden 26. september 2012, den 27. januar 2013 ved en revolutionær domstol i Iran blev idømt otte års fængsel for at have forstyrret den nationale sikkerhed ved at oprette et netværk af kristne kirker i private hjem; der henviser til forlydender om, at Saeed Abedini har været udsat for fysiske og psykiske overgreb i fængslet;

Q.  der henviser til, at FN 's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran fastslår, at kristne ikke bør risikere straf for at give udtryk for og udøve deres tro, og derfor finder det foruroligende, at kristne efter sigende arresteres og retsforfølges på grundlag af vagt formulerede anklager om anslag mod den nationale sikkerhed, fordi de udøver deres tro;

1.  fordømmer på det kraftigste de seneste angreb på kristne og udtrykker sin solidaritet med ofrenes familier; udtrykker på ny sine stærke betænkeligheder ved de stadig mere udbredte tilfælde af intolerance, undertrykkelse og vold rettet mod kristne trossamfund, navnlig i lande i Afrika, Asien og Mellemøsten; opfordrer indtrængende de berørte regeringer til at sikre, at gerningsmændene til disse forbrydelser og alle andre, der er ansvarlige for disse angreb og for andre voldshandlinger mod kristne eller andre religiøse mindretal, stilles for en dommer og får deres sag prøvet ved en retfærdig rettergang;

2.  fordømmer på det stærkeste alle former for forskelsbehandling og intolerance på grundlag af religion og tro og voldshandlinger mod alle religiøse samfund; understreger endnu engang, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende frihedsrettighed;

3.  udtrykker på ny sin foruroligelse over de seneste års udvandring af kristne fra forskellige lande, navnlig i Mellemøsten;

Maaloula, Syrien

4.  er foruroliget over den situation, kristne i Syrien for øjeblikket befinder sig i; fordømmer de handlinger, som Jabhat al-Nusra og hertil knyttede militante begår i Maaloula og det omkringliggende område; bemærker, at kristne og muslimer indtil angrebet havde levet i fredelig sameksistens i landsbyen, selv under konflikten, og var enige om, at byen fortsat skulle være et sted, hvor freden herskede; anerkender, at angrebet på Maaloula er kun ét aspekt af den syriske borgerkrig;

5.  understreger, at klostrene i Maaloula skal beskyttes for at bevare liv, religiøse aktiviteter og arkitektoniske skatte og for at gøre det muligt for kristne og muslimer at leve fredeligt sammen;

6.  opfordrer til, at der øjeblikkeligt ydes støtte og humanitær hjælp til nonnerne og de forældreløse børn, der er fanget i Skt. Tekla-klostret (Mar Takla); opfordrer alle konfliktens parter til at give humanitære grupper adgang til klostret;

7.  er foruroliget over konsekvenserne af disse angreb og de mulige risici for det kristne samfund; er klar over, at såvel kristne som andre befolkningsgrupper er ved at blive fanget i krydsilden og tvinges til at vælge side i en krig, der bliver stadig mere sekterisk;

8.  understreger, at alle aktører har pligt til at beskytte alle de forskellige mindretal, der lever i Syrien, herunder shiitter, alawitter, kurdere, drusere og kristne;

Peshawar, Pakistan

9.  fordømmer angrebet på Allehelgenskirken i Peshawar og de andre nylige terrorangreb;

10.  glæder sig over den udbredte fordømmelse af angrebene fra pakistanske aktørers og dele af det pakistanske civilsamfunds side;

11.  opfordrer indtrængende Pakistans regering til at gøre alt, hvad der står i dens magt for at bringe gerningsmændene til angrebet på Allehelgenskirken i Peshawar for retten; opfordrer til en stærkere indsats for at beskytte alle pakistanske borgere - uanset deres religion eller overbevisning - og retsforfølge alle grupper og enkeltpersoner, der er ansvarlige for at opildne til og udføre terrorhandlinger;

12.  opfordrer den pakistanske regering til at gribe ind for at beskytte ofrene for religiøst motiveret pøbelvold samt til aktivt at imødegå religiøs fjendtlighed fra samfundsaktørers side, bekæmpe religiøs intolerance, vold og intimidering og sætte ind mod opfattelsen af straffrihed;

13.  er dybt bekymret over den voksende fare for kristne i Pakistan, som fremgår af den seneste tids stigning i antallet af angreb mod dette mindretal, herunder forfølgelsen af hundredvis af kristne fra islamiske fanatikeres side, som fandt sted i Lahore i marts på grund af beskyldninger om blasfemi mod islam;

14.  er dybt bekymret over den generelle situation for religiøse mindretal i Pakistan, og navnlig for de kristne kirker, som har modtaget trusler fra Taliban og andre ekstremistiske grupper;

15.  udtrykker alvorlig betænkelighed ved det forhold, at de kontroversielle blasfemilove er åbne for et misbrug, som kan ramme folk af alle trosretninger i Pakistan; udtrykker særlig bekymring over, at disse blasfemilove, som den nu afdøde minister Shahbaz Bhattiand og den ligeledes afdøde guvernør Salman Taseer offentligt tog afstand fra, nu i stigende grad bliver anvendt som våben mod kristne i Pakistan;

16.  opfordrer den pakistanske regering til at foretage en grundig gennemgang af blasfemilovene og deres nuværende anvendelse, navnlig paragrafferne 295 B og C i straffeloven, som foreskriver obligatoriske livstidsdomme (295 B og C) eller endog dødsstraf (295 C) for påståede tilfælde af blasfemiske handlinger;

17.  minder om, at religionsfrihed og mindretalsrettigheder er garanteret af Pakistans forfatning; opfordrer alle pakistanere til at arbejde sammen for at fremme og sikre tolerance og gensidig forståelse;

18.  påskønner de foranstaltninger, som Pakistans regering siden november 2008 har truffet til fordel for religiøse mindretal, som f.eks. oprettelse af en kvote på fem procent for mindretal i den føderale jobsektor, anerkendelse af ikke-muslimske helligdage og indførelse af en dag for nationale mindretal;

Sagen om pastor Saeed Abedini i Iran

19.  er dybt bekymret over situationen for pastor Saeed Abedini, der har været tilbageholdt i Iran i mere end et år og nu er blevet idømt otte års fængsel på grund af anklager i forbindelse med hans religiøse overbevisning;

20.  opfordrer den iranske regering til at frikende og straks løslade Saeed Abedini og alle andre personer, som er tilbageholdt eller under anklage på grund af deres religion;

21.  gentager sin opfordring til Iran om at tage skridt til at sikre fuld respekt for retten til religions - og trosfrihed, herunder ved at sikre, at lovgivning og praksis er i fuld overensstemmelse med artikel 18 i ICCPR; påpeger, at dette også kræver, at enhvers ret til at skifte religion, hvis vedkommende ønsker det, er ubetinget og fuldt ud garanteret;

22.  hilser udtalelserne om mådehold og religiøs tolerance fra Irans nye præsident, Hassan Rouhani, velkommen; finder, at EU bør gå ind i en menneskerettighedsdialog med Iran;

23.  gentager sin opfordring til Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen om at være mere opmærksomme på spørgsmålet om religionsfrihed og situationen for trossamfund, herunder kristne, i forbindelse med aftaler og samarbejdsordninger med tredjelande samt i menneskerettighedsberetninger;

24.  konstaterer med tilfredshed, at Rådet den 24. juni 2013 vedtog EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed; opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre retningslinjerne, og til at gøre fuld brug af alle de instrumenter og forslag, de indeholder;

25.  støtter alle initiativer, der har til formål at fremme dialog og gensidig respekt mellem trossamfund; opfordrer alle religiøse myndigheder til at fremme tolerance og til at tage initiativer mod had og vold og ekstremistisk radikalisering;

o
o   o

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, EU-Udenrigstjenesten, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, EU 's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær FN's Menneskerettighedsråd, UN Women, Syriens regering, Det Syriske Nationalråd, Pakistans regering og parlament samt Irans regering og parlament.

(1) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 474.
(2) EUT C 305 E af 11.11.2010, s. 7.
(3) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 143.
(4) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 147.
(5) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 115.
(6) EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 53.
(7) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 108.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0503.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0279.


Sammenstød i Sudan og efterfølgende mediecensur
PDF 174kWORD 27k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2013 om sammenstød i Sudan og den efterfølgende mediecensur (2013/2873(RSP))
P7_TA(2013)0423RC-B7-0444/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan og Sydsudan,

—  der henviser til erklæringen af 30. september 2013, der blev afgivet af talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om volden i forbindelse med de aktuelle protester i Sudan,

—  der henviser til erklæringen af 27. september 2013, der blev afgivet af talsmanden for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, hvori der opfordres indtrængende til tilbageholdenhed, idet dødstallet i Sudan giver næring til nye protester;

—  der henviser til rapport af 18. september 2013 fra FN's Menneskerettighedsråds uafhængige ekspert vedrørende menneskerettighedssituationen i Sudan,

—  der henviser til erklæringen af 6. september 2013, der blev afgivet af talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om topmødet mellem præsidenterne for henholdsvis Sudan og Sydsudan i Khartoum i Sudan,

—  der henviser til resultatet af mødet mellem Sudans regering, Den Afrikanske Union og FN’s trepartskoordinationsmekanisme om UNAMID af 28. september 2013,

—  der henviser til køreplanen for Sudan og Sydsudan som beskrevet i kommunikéet fra Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd af 24. april 2012, som støttes fuldt ud af EU,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—  der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—  der henviser til De Forenede Nationers grundprincipper for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse,

—  der henviser til Johannesburg-principperne om national sikkerhed, ytringsfrihed og adgang til information, FN-dok. E/CN.4/1996/39 (1996),

—  der henviser til den samlede sudanesiske fredsaftale fra 2005,

—  der henviser til det afrikanske charter om mennesker og folks rettigheder,

—  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 2000 og efterfølgende revideret i 2005 og 2010,

—  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU’s udenrigspolitik(1),

—  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse‑ og mediefrihed i verden(2),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at Sudan i stigende grad oplever bølger af offentlige protester og til, at den politiske situation i landet er skrøbelig;

B.  der henviser til, at der den 23. september 2013 brød demonstrationer og protester ud i hele Sudan som en reaktion på præsident Omar al-Bashirs meddelelse om at skære støtten til brændstof ned som et middel til at reformere økonomien, hvilket resulterede i en voldsom stigning i priserne på benzin og gas på 75 %;

C.  der henviser til, at tusinder af demonstranter i protest gik på gaderne i byer over hele landet, herunder i Wad Madani, Khartoum, Omdurman, Port Sudan, Atbara, Gedarif, Nyala, Kosti og Sinnar, da regeringens spareforanstaltninger sammen med en næsten fordobling af benzinpriserne ramte de fattige hårdest;

D.  der henviser til, at den økonomiske situation i Sudan fortsat er ekstremt vanskelig og mærket af en stigende inflation, en svækket valuta og en alvorlig mange på dollars til at betale for importen, efter at Sydsudan opnåede selvstændighed for to år siden og i den forbindelse overtog omkring 75 % af landets formelt fælles råolieproduktion;

E.  der henviser til, at manglen på tværnationale økonomiske aftaler mellem Sudan og Sydsudan, herunder om udnyttelsen af olie, er blevet brugt som en trussel fra begge parters side, hvilket bidrager betydeligt til den nuværende krise; der henviser til mistilliden mellem de to nabolande angående fordelingen af den nationale gæld, og til, at spørgsmålet om, hvor meget indlandsstaten Sydsudan bør betale for at transportere olie gennem Sudan, fortsat er uafklaret;

F.  der henviser til rapporter om, at mindst 800 aktivister, herunder medlemmer af oppositionspartier og journalister, er blevet arresteret under igangværende demonstrationer, hvor op til 100 personer blev meldt dræbt af sikkerhedsstyrker – et tal, som foranledigede, at FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR) opfordrede de retshåndhævende myndigheder til at udvise den yderste tilbageholdenhed; der henviser til rapporter om, at flertallet af de dræbte er mellem 15 og 25 år, men at også børn i alderen helt ned til 10 og 12 år er blevet skudt af sikkerhedsstyrker;

G.  der henviser til, at uddannelsesministeriet har meddelt, at skolerne ville forblive lukket indtil den 20. oktober 2013;

H.  der henviser til, at den sudanesiske regerings voldelige angreb omfatter brugen af skarp ammunition over for fredelige demonstranter samt omfattende brug af tilbageholdelser; der henviser til, at et antal aktivister, medlemmer af politiske oppositionspartier og civilsamfundsledere, herunder lærere og studerende, blev arresteret i deres hjem eller tilbageholdt i isolation, og at deres hjem blev ransaget af den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISS); der henviser til, at der er blevet afholdt summariske retssager, såsom den der blev afholdt i kølvandet på arrestationen af Majdi Saleem, en kendt menneskerettighedsforkæmper, og at der siden september har været en informationsblokade som følge af skarp censur af de trykte medier og en afbrydelse af internettet;

I.  der henviser til, at Sudan er placeret blandt de værste lande i verden for så vidt angår overholdelse af informationsfriheden; der henviser til, at NISS den 25. september 2013 bragte dette til et helt nyt niveau ved at forbyde chefredaktørerne fra de vigtigste aviser at offentliggøre nogen form for oplysninger om demonstranterne, som ikke stammede fra regeringskilder;

J.  der henviser til, at der har været adskillige tilsidesættelser af pressefriheden, såsom internetafbrydelser, tilbageholdelse af aviser, chikane over for journalister og censur af nyhedswebsider; der henviser til, at Al-Arabiyas kontorer og Sky New Arabic Services tv-stationer er blevet lukket; der henviser til, at dagblade, såsom Al-Sudani, Al-Meghar, Al Gareeda, Almash’had Alaan, Al-Siyasi og den regeringsvenlige Al-Intibaha den 19. september 2013 fik forbud mod at udgive aviser, og at tre avisudgaver, herunder Al-Intibaha, blev beslaglagt, da de kom ud af trykken;

K.  der henviser til, at ucensureret adgang til det åbne internet, mobiltelefoner og informations- og kommunikationsteknologier har en positiv indvirkning på menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, idet de udvider anvendelsesområdet for ytringsfriheden, adgangen til information og forsamlingsfriheden i hele verden; der henviser til, at digital indsamling og udbredelse af beviser på menneskerettighedskrænkelser kan bidrage til den globale bekæmpelse af straffrihed;

L.  der henviser til, at adgangen til internettet er en grundlæggende rettigheder på lige fod med andre grundlæggende rettigheder anerkendt af FN's Menneskerettighedsråd, som bør forsvares og opretholdes i overensstemmelse dermed;

M.  der henviser til, at statens regulerende myndighed har oprettet en særlig enhed, som overvåger og gennemfører filtrering, og at de sudanesiske myndigheder åbent erkender, at de filtrerer indhold, som overskrider den offentlige moral og etik, eller udgør en trussel mod den offentlige orden;

N.  der henviser til, at myndighederne den 25. september 2013 afbrød internettet i hele landet i mere end 24 timer i et blokadeomfang, som ikke er set siden opstandene i Egypten i 2011; der henviser til, at internethastigheden blev sat drastisk ned i juni 2012 under en række protester;

O.  der henviser, at Sudan ifølge rapporten ”2013 Freedom on the Net” fra Freedom House, som blev offentliggjort den 3. oktober 2013, ikke anses for at være et ”frit" land og er placeret på en 63. plads ud af i alt hundrede lande; der henviser til, at Sudan er placeret på plads 170 ud af 179 lande i Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2013; der henviser til, at Journalister uden Grænser har fordømt de foranstaltninger, som regeringen har iværksat;

P.  der henviser til at de fleste aktivister har tillid til brugen af internettet, når de kommunikerer med hinanden, sender information ud af landet og giver udtryk for deres holdninger og bekymringer; der henviser til, at borgere har rapporteret, at selv sms-tjenesten blev afbrudt under blokaden;

Q.  der henviser til, at Omar al-Bashir ved parlamentsvalget i april 2010, som var det første flerpartivalg i Sudan siden 1986, blev genvalgt som Sudans præsident; der henviser til, at Den Europæiske Unions valgobservationsmission, der konstaterede mange uregelmæssigheder og mangler i valgprocessen, udtalte, at valget ikke levede op til internationale standarder;

R.  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) i henholdsvis 2009 og 2010 udstedte en arrestordre på præsident al-Bashir, hvori domstolen anklagede ham for at være ansvarlig for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, og der henviser til, at Sudan, til trods for at landet endnu ikke er en af de stater, der har tilsluttet sig Rom-statutten, FN’s Sikkerhedsråds resolution 1593 (2005), har pligt til at overholde ICC’s arrestordre;

S.  der henviser til, at FN vurderer, at 50 % af Sudans befolkning (i alt 34 millioner) er yngre end 15 år, og at ca. 46 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen;

T.  der henviser til, at konflikter i Sudans overgangsområder har berørt mere end 900 000 mennesker, herunder flere end 220 000, som er flygtet til Etiopien og Sydsudan, og der henviser til, at det anslås, at omkring 300 000 mennesker siden 2013 er blevet fordrevet som en konsekvens af kampene mellem stammer i Darfur;

U.  der henviser til, at EU i perioden 2012-2013 har tildelt mere end 76 millioner EUR i humanitær støtte til Sudan (tal fra den 20. august 2013); der henviser til, at Sudan endnu ikke har ratificeret den i 2005 reviderede Cotonou-aftale og derfor ikke kan modtage finansiel støtte gennem den 10. Europæiske Udviklingsfond;

1.  udtrykker dyb bekymring over den forværrede politiske, økonomiske og sociale situation i Sudan, der har været præget af vold og tab af menneskeliv under de protester, som på det seneste har hærget landet;

2.  fordømmer drabene, volden mod demonstranter, mediecensuren, den politiske intimidering samt chikanen mod og de tilfældige anholdelser af menneskerettighedsaktivister, politiske aktivister og journalister;

3.  opfordrer Sudans regering til at standse chikanen og omgående løslade alle fredelige demonstranter, politiske aktivister, oppositionsmedlemmer, menneskerettighedsforkæmpere, lægepersonale, bloggere og journalister, som er blevet anholdt under udøvelsen af deres ret til ytrings- og forsamlingsfrihed; understreger, at alle tilbageholdte skal have mulighed for en retfærdig rettergang på grundlag af en troværdig undersøgelse, retten til en advokat samt overholdelse af princippet om uskyldsformodning, og at regeringen skal give de tilbageholdte adgang til deres familier og lægehjælp;

4.  beklager anvendelsen af skarp ammunition mod demonstranter, som har ført til ulovlige henrettelser og anvendelse af uforholdsmæssigt skrappe magtmidler og til påstande om sikkerhedsstyrkers overlagte drab på demonstranter; opfordrer indtrængende den sudanesiske regering til omgående at sætte en stopper for undertrykkelsen og gøre en ende på den straffrihed, som NISS-medlemmerne nyder godt af; opfordrer til, at den drakoniske lov om national sikkerhed fra 2010 skrottes;

5.  opfordrer de sudanesiske sikkerhedsstyrker til at overholde FN's grundprincipper om retshåndhævelsespersonales magtanvendelse, som fastlægger betingelserne for, hvornår magtmidler kan anvendes lovligt uden at krænke menneskerettighederne, herunder retten til livet;

6.  opfordrer de sudanesiske myndigheder til i henhold til international ret at genindføre og respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed, både på og uden for internettet, forsamlingsfrihed, trosfrihed, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene og til øjeblikkeligt at ophæve alle restriktioner på adgangen til informations- og kommunikationsteknologi;

7.  opfordrer den sudanesiske regering til at indstille alle former for repressalier mod dem, som udøver deres ytringsfrihed, både på og uden for internettet, og til at beskytte journalister; understreger den rolle, som medierne spiller ved at give borgerne oplysninger og en platform, hvor de kan give udtryk for deres legitime bekymringer, og fordømmer derfor på det kraftigste blokaden den 22. september 2013 og trusselaktionen under ledelse af NISS;

8.  opfordrer indtrængende den sudanesiske regering til at give befolkningen fri adgang til internettet til enhver tid; understreger, at internetadgang er en grundlæggende ret, der er anerkendt af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), og som bør opretholdes og forsvares som alle andre menneskerettigheder;

9.  opfordrer den sudanesiske regering til fortsat at gennemføre de nødvendige politiske reformer for at finde løsninger på landets kroniske dårlige økonomiske forvaltning, fattigdom, stigende korruption og usikkerhed i vest og syd, og henstiller, at de sudanesiske myndigheder og alle regionale og internationale partnere gennemfører programmer for unge med henblik på at fremme uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse;

10.  opfordrer de sudanesiske myndigheder til at engagere sig i en reel omfattende national dialogproces med oppositionen, navnlig i Darfur; opfordrer på det kraftigste regeringerne i Sudan og Sydsudan til at indgå en aftale om økonomiske overgangsordninger mellem de to lande, herunder om udnyttelsen af olie, som har bidraget til den nuværende uro i Sudan;

11.  minder om Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) konklusion fra juni 2008, som henviser til, at den sudanesiske regeringer fortsat ikke samarbejder med Den Internationale Straffedomstol (ICC), og påpeger, at Sudans regering har en forpligtelse – samt evnen – til at samarbejde, og at enhver arrestordre udstedt af ICC skal overholdes; opfordrer Omar al-Bashir til at overholde international ret og møde for ICC for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

12.  opfordrer den sudanesiske regering til at revidere sin lov om national sikkerhed, som gør det muligt at tilbageholde mistænkte i op til fire en halv måned uden nogen form for domstolskontrol, og opfordrer ligeledes den sudanesiske regering til at reformere sit retssystem i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder;

13.  opfordrer den sudanesiske regering til at ophæve dødsstraffen, som stadig er i kraft, og til at konvertere dødsstraffe til passende alternative sanktioner;

14.  glæder sig ganske vist over myndighedernes beslutning om at nedsætte et undersøgelsesudvalg med henblik på at retsforfølge dem, der er ansvarlige for drabene, men opfordrer til, at myndighederne foretager en omfattende uafhængig undersøgelse af alle rapporterede drab;

15.  opfordrer Den Afrikanske Union til i tæt samarbejde med uafhængige menneskerettighedseksperter under FN's Menneskerettighedsråd til omgående at sende en undersøgelseskommission for at undersøge påstandene om de sudanesiske myndigheders overdrevne og forsætlige dødbringende magtanvendelse samt de omstændigheder, der førte til dødsfaldene blandt demonstranterne, herunder menneskerettighedsforkæmpere;

16.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt i retlig henseende at begrænse eksporten af masseovervågningsteknologier fra EU til lande, hvor de sandsynligvis vil blive anvendt til at krænke digitale friheder og andre menneskerettigheder;

17.  beklager den beslutning, som EU's højtstående repræsentant har truffet, om at bringe mandatet for EU's særlige repræsentant for Sudan/Sydsudan til ophør i betragtning af den alvorlige politiske uro i Sudan og de væbnede konflikter, hvor sudanesiske styrker og statsstøttet militær fortsat deltager i krigsforbrydelser med straffrihed; mener, at EU uden en særligt udpeget EU-repræsentant for Sudan/Sydsudan vil komme til at stå udenfor i internationale forhandlinger og bestræbelser, navnlig i betragtning af den omstændighed at USA, Rusland og Kina alle har særlige udsendinge i Sudan; opfordrer derfor den høje repræsentant til at ændre denne beslutning og forlænge mandatet for den særlige repræsentant for Sudan/Sydsudan;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Sudans regering, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament (PAP).

(1) Vedtagne tekster P7_TA(2012)0470.
(2) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0274.


Nylige voldelige hændelser i Irak
PDF 200kWORD 25k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2013 om den seneste tids vold i Irak (2013/2874(RSP))
P7_TA(2013)0424RC-B7-0446/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak, især af 14. marts 2013 om Irak: den vanskelige situation for mindretal, herunder irakiske turkmenere(1),

—  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Unionens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side, og til sin beslutning af 17. januar 2013 om den EU-irakiske partnerskabs- og samarbejdsaftale(2),

—  der henviser til Kommissionen dokument om en fælles strategi for Irak (2011–2013),

—  der henviser til rapporten om menneskerettigheder i Irak januar–juni 2012, der blev fremlagt af FN’s bistandsmission for Irak (UNAMI) og Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder den 19. december 2012,

—  der henviser til den internationale krisegruppes rapport nr. 144 om Mellemøsten af 14. august 2013 med titlen "Make or Break: Iraq’s Sunnis and the State",

—  der henviser til FN’s tabstal for september, offentliggjort den 1. oktober 2013,

—  der henviser til, at FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i sin erklæring af 29. juli 2013 henstillede til flere ledere om at trække Irak ”tilbage fra afgrundens rand”,

—  der henviser til erklæringen af 1. september 2013 fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon om de tragiske hændelser i Ashraf-lejren, der kostede 52 mennesker livet,

—  der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

—  der henviser til FN’s internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966, som Irak er tiltrådt,

—  der henviser til erklæringen af 5. september 2013 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, om den seneste tids vold i Irak,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5 og 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at Irak fortsat står over for alvorlige politiske, sikkerhedsmæssige og socioøkonomiske udfordringer, til at det politiske landskab i landet er dybt fragmenteret og plaget af vold og sekterisk politik, hvilket i alvorlig grad modarbejder det irakiske folks legitime forhåbninger om fred, velstand og en reel overgang til demokrati;

B.  der henviser til, at det fremgår af de tabstal, som UNAMI har fremlagt, at i alt 979 irakere blev dræbt og 2133 såret som følge af terrorangreb og vold i september 2013; der henviser til, at Bagdad var det værst ramte guvernement i september 2013 med i alt 1429 civile ofre (418 dræbte og 1 011 sårede), efterfulgt af Niewa, Dijala, Salahuddin og Anbar; der henviser til, at der også blev rapporteret om tab i Kirkuk, Erbil, Babil, Wasit, Dhi-Quar og Basra;

C.  der henviser til, at civile stadig rammes af volden i et alarmerende stort og voksende omfang, idet op mod 5000 civile er blevet dræbt og op mod 10 000 såret siden begyndelsen af 2013, hvilket er de højeste tal inden for de seneste fem år;

D.  der henviser til, at de alvorlige sociale og økonomiske problemer – udbredt fattigdom, høj arbejdsløshed, økonomisk stagnation, nedbrydning af miljøet og mangel på basale offentlige funktioner – fortsat berører en stor andel af befolkningen; der henviser til, at antallet af fredelige demonstrationer med krav om flere sociale, økonomiske og politiske rettigheder fortsat fører til en yderst systematisk undertrykkelse fra sikkerhedsstyrkernes side, uden at disse stilles til ansvar;

E.  der henviser til, at den irakiske forfatning garanterer lighed for loven for alle borgere, tillige med "administrative, politiske, kulturelle og uddannelsesmæssige rettigheder for de forskellige nationaliteter";

F.  der henviser til, at den EU-irakiske partnerskabs- og samarbejdsaftale, især menneskerettighedsklausulen heri fremhæver, at den politiske dialog mellem EU og Irak skal fokusere på menneskerettighederne og på at styrke de demokratiske institutioner;

1.  fordømmer på det stærkeste de seneste terrorhandlinger og den øgede sekteriske vold, der indebærer en fare for, at landet synker tilbage i sekterisk stridigheder og skaber frygt for en større sekterisk konflikt i hele regionen; gør opmærksom på, at selv om volden finder sted mellem sekteriske grupperinger, er dens årsager politiske snarere end religiøse;

2.  udtrykker sin medfølelse med familierne og vennerne til de dræbte og sårede;

3.  fordømmer de seneste angreb af: 3. september 2013, hvor mindst 60 mennesker blev dræbt i shia-dominerede bydistrikter i Bagdad; 15. september 2013, hvor mere end 40 mennesker blev dræbt i bombeangreb rundt omkring i Irak, fortrinsvist mod shia-områder; 21. september 2013, hvor mindst 60 mennesker blev dræbt under en begravelse i Sadr City i Bagdad; 30. september 2013, hvor mindst 54 mennesker blev dræbt af bilbomber i shia-dominerede områder i Bagdad; 5. oktober 2013, hvor mindst 51 mennesker blev dræbt og over 70 såret i Bagdad af en selvmordsbomber, der angreb shia-pilgrimme i al-Adhamiya-distriktet, mens 12 mennesker blev dræbt og mindst 25 såret, da en selvmordsbomber slog til mod en café i Balad nord for Bagdad samme dag; 6. oktober 2013, hvor mindst 12 børn i alderen mellem 6 og 12 år blev dræbt og mange andre såret, da en selvmordsbomber slog til uden for en grundskole i den shia-turkmenske landsby Qabak; 7. oktober 2013, hvor mindst 22 personer blev dræbt i en ny bølge af eksplosioner rundt om i Bagdad; og 8. oktober 2013, hvor mindst 9 mennesker blev dræbt af en bilbombe i Bagdad og i angreb på sikkerhedsstyrker i den nordlige del af landet;

4.  fordømmer på det kraftigste de irakiske sikkerhedsstyrkers angreb på Camp Ashraf den 1. september 2013, hvor 52 iranske flygtninge blev dræbt og 7 beboere bortført, heraf 6 kvinder, der som nævnt af den højtstående repræsentant Catherine Ashton formodes at være tilbageholdt i Bagdad, og kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af disse personer; udtrykker sin støtte til det arbejde, som FN’s bistandsmission for Irak (UNAMI) har gjort i forsøget på at flytte omtrent 3000 beboere ud af Irak;

5.  udtrykker dyb bekymring over den fornyet, tiltagende ustabilitet og opfordrer alle de irakiske politiske ledere, fra alle etniske og religiøse baggrunde, til at arbejde sammen om at bringe den sekteriske vold og mistroen til ophør og bringe det irakiske folk sammen;

6.  opfordrer både den irakiske centralregering og de regionale regeringer til at fordømme angrebene og fremme en fuldstændig og hurtig, uafhængig og international efterforskning af de seneste terrorangreb i regionen, og opfordrer den irakiske regering til at samarbejde i fuldt omfang med denne efterforskning i den hensigt at drage gerningsmændene til ansvar;

7.  er bekymret over de afsmittende virkninger, som volden i Syrien har på Irak, hvor djihadiske oprørere med tilknytning til Den Islamiske Stat Irak – en sunni-baseret, militant paraplyorganisation der omfatter al-Qaeda – har vundet stort terræn;

8.  opfordrer indtrængende de politiske, religiøse og civile ledere såvel som sikkerhedsstyrkerne til at arbejde sammen om at bringe blodsudgydelserne til ophør og sikre, at alle irakere føler sig ligeligt beskyttet;

9.  opfordrer den irakiske regering og alle de politiske ledere til at tage de nødvendige skridt til at sørge for sikkerhed og beskyttelse for alle Iraks indbyggere og særligt medlemmerne af udsatte mindretal; opfordrer den irakiske regering til at sikre, at sikkerhedsstyrkerne overholder retsstatsprincippet og de internationale normer;

10.  opfordrer det internationale samfund og EU til at støtte den irakiske regering ved at fremme initiativer til national dialog, konsolidering af retsstatsprincippet og sikring af basale offentlige funktioner, i den hensigt at opbygge et sikkert, stabilt, forenet og velstående og demokratisk Irak, hvor der værnes om menneskerettighederne og de politiske rettigheder for alle Iraks indbyggere;

11.  opfordrer de irakiske myndigheder til, i betragtning af at sikkerhedssituationen har forværret problemerne for mere udsatte grupper såsom kvinder, unge og borgerrettighedsaktivister, herunder fagforeningsaktivister, snarest muligt at tage skridt til at afsætte flere ressourcer til programmer til forbedring af situationen;

12.  tilskynder til religiøs dialog mellem sunni- og shia-præster som et nødvendigt redskab for konfliktløsning; mener, at de seneste forhandlinger mellem USA og Iran også udgør en lejlighed for Irak til at fungere som brobygger, idet det er et af de få lande i regionen, som har tætte forbindelser til begge parter; opfordrer de iranske ledere til at engagere sig konstruktivt i stabiliseringen af regionen;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU’s repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den irakiske regering og det irakiske Repræsentanternes Råd, Den Regionale Regering for Kurdistan, De Forenede Nationers generalsekretær og De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0101.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0022.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik