Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 16. januar 2014 - Strasbourg
Udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion (Sabine Lautenschläger)
 Bemyndigelse af Frankrig til at anvende en reduceret punktafgiftssats på traditionel rom fremstillet i Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique eller Réunion *
 Ændring af Parlamentets forretningsorden vedrørende ophævelse og beskyttelse af parlamentarisk immunitet
 Markedsføring med henblik på dyrkning af et majsprodukt, der er genetisk modificeret
 Overholdelse af den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed i EU
 EU-borgerskab til salg
 Statusrapport 2013 for Serbien
 Den europæiske integrationsproces for Kosovo
 Statusrapport 2012 for Island og perspektiverne efter valget
 Situationen i Sydsudan
 EU-strategi for hjemløshed
 Situationen for menneskerettighedsforkæmpere og aktivister fra oppositionen i Cambodja og Laos
 Det seneste afholdte valg i Bangladesh
 Nylige forsøg på at kriminalisere LGBTI-personer

Udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion (Sabine Lautenschläger)
PDF 100kWORD 36k
Europa-Parlamentets afgørelse af 16. januar 2014 om Rådets indstilling om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion (N7-0002/2014 – C7-0010/2014 – 2014/0801(NLE))
P7_TA(2014)0033A7-0023/2014

(Høring)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Rådets indstilling af 7. januar 2014 (N7-0002/2014)(1),

—  der henviser til artikel 283, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Det Europæiske Råds høring af Parlamentet (C7‑0010/2014),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 109,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7‑0023/2014),

A.  der henviser til, at Det Europæiske Råd ved skrivelse af 08. januar 2014, der modtoges den 09. januar 2014, hørte Parlamentet om udnævnelsen af Sabine Lautenschläger til medlem af Den Europæiske Centralbanks (ECB) direktion for en embedsperiode på otte år,

B.   der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en bedømmelse af Sabine Lautenschlägers papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og behovet for fuld uafhængighed for ECB på området for valutapolitik i henhold til artikel 130; der endvidere henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et CV fra Sabine Lautenschläger samt hendes svar på det fremsendte spørgeskema;

C.   der henviser til, at udvalget den 13. januar 2014 afholdte en høring med Sabine Lautenschläger, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer,

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets henstilling om udnævnelse af Sabine Lautenschläger til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet og medlemsstaternes regeringer.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Bemyndigelse af Frankrig til at anvende en reduceret punktafgiftssats på traditionel rom fremstillet i Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique eller Réunion *
PDF 195kWORD 34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Frankrig til at anvende en reduceret sats for visse indirekte skatter på "traditionel" rom fremstillet i Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique eller Réunion og om ændring af beslutning 2007/659/EF (COM(2013)0839 – C7‑0488/2013 – 2013/0413(CNS))
P7_TA(2014)0034A7-0013/2014

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0839),

–  der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0488/2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 46, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0013/2014),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


Ændring af Parlamentets forretningsorden vedrørende ophævelse og beskyttelse af parlamentarisk immunitet
PDF 134kWORD 73k
Europa-Parlamentets afgørelse af 16. januar 2014 om ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden vedrørende ophævelse og beskyttelse af parlamentarisk immunitet (2013/2031(REG))
P7_TA(2014)0035A7-0012/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til skrivelse af 9. november 2012 fra formanden for Retsudvalget,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 211 og 212,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A7-0012/2014),

1.  vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.  gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Nuværende ordlyd   Ændring
Ændring 1
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Parlamentarisk immunitet er ikke et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og dets medlemmers uafhængighed.
Ændring 2
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 6 – stk. 1
1.  Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter tilstræber Parlamentet først og fremmest at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver.
1.  Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter arbejder Parlamentet for at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver. Anmodninger om ophævelse af immunitet prøves i overensstemmelse med artikel 7, 8 og 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter og de i nærværende artikel omhandlede principper.
Ændring 3
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 6 – stk. 2
2.  Enhver anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat til formanden om ophævelse af et medlems immunitet meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg.
udgår
Ændring 4
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 6 – stk. 3
3.  Enhver anmodning fra et medlem eller et tidligere medlem til formanden om beskyttelse af immunitet og privilegier meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg.
udgår
Ændring 5
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 6 – stk. 4
4.  I særlig hastende tilfælde, hvor et medlem er blevet anholdt eller medlemmets bevægelsesfrihed er blevet indskrænket, og dette øjensynligt er sket i strid med den pågældendes privilegier og immuniteter, kan formanden efter at have rådført sig med formanden og ordføreren for det kompetente udvalg tage initiativ til at sikre det pågældende medlems privilegier og immuniteter. Formanden underretter udvalget om sit initiativ og informerer Parlamentet.
udgår
Ændring 6
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 6 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Når det kræves, at et medlem giver møde som vidne eller sagkyndig, er det ikke nødvendigt at anmode om ophævelse af immuniteten, forudsat at:
—  medlemmet ikke tvinges til at give møde på et tidspunkt, som hindrer eller vanskeliggør opfyldelsen af de parlamentariske forpligtelser, eller at medlemmet kan afgive sin forklaring skriftligt eller på anden måde, som ikke vanskeliggør opfyldelsen af de parlamentariske forpligtelser, og
—  medlemmet ikke tvinges til at afgive forklaring om fortrolige oplysninger, som den pågældende har modtaget eller givet under udøvelsen af sit hverv og ikke finder det hensigtsmæssigt at afsløre.
Ændring 7
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 6 a (ny)
Artikel 6a
Beskyttelse af privilegier og immunitet
1.  I tilfælde, hvor et medlems eller tidligere medlems privilegier og immuniteter hævdes at være blevet krænket af en medlemsstats myndigheder, kan Parlamentet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, anmodes om at træffe afgørelse om, hvorvidt der rent faktisk er sket en krænkelse af disse privilegier og immuniteter.
2.  Der kan navnlig anmodes om beskyttelse af privilegier og immuniteter, hvis det menes, at der foreligger en administrativ eller anden form for begrænsning i den frie bevægelighed for medlemmer, der rejser til eller fra Parlamentets mødested, eller i forbindelse med en meningstilkendegivelse eller en stemmeafgivelse under udøvelsen af deres hverv, eller at der foreligger omstændigheder henhørende under artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.
3.  En anmodning om beskyttelse af et medlems privilegier og immuniteter kan ikke antages til behandling, hvis der allerede er modtaget en anmodning om ophævelse eller beskyttelse af det pågældende medlems immunitet for så vidt angår den samme sag, uanset om der på det pågældende tidspunkt var truffet en afgørelse eller ej.
4.  Behandlingen af en anmodning om beskyttelse af et medlems privilegier og immuniteter indstilles, hvis der modtages en anmodning om ophævelse af det pågældende medlems immunitet for så vidt angår den samme sag.
5.  I tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om ikke at beskytte et medlems privilegier og immuniteter, kan medlemmet under fremlæggelse af nyt materiale anmode om at få afgørelsen taget op til fornyet overvejelse. Anmodningen om fornyet overvejelse kan ikke antages til behandling, hvis der er anlagt sag til prøvelse af afgørelsen i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller hvis formanden finder, at det nye fremlagte materiale ikke er tilstrækkelig underbygget til at berettige fornyet overvejelse.
Ændring 8
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 6 b (nyt)
Artikel 6b
Hasteforanstaltninger truffet af formanden for at sikre immunitet
1.  I særlig hastende tilfælde, hvor et medlem er blevet anholdt eller medlemmets bevægelsesfrihed er blevet indskrænket, og dette øjensynligt er sket i strid med den pågældendes privilegier og immuniteter, kan formanden efter at have rådført sig med formanden og ordføreren for det kompetente udvalg tage initiativ til at sikre det pågældende medlems privilegier og immuniteter. Formanden underretter udvalget om sit initiativ og informerer Parlamentet.
2.  Når formanden gør brug af de i stk. 1 nævnte beføjelser, tager det kompetente udvalg formandens initiativ til efterretning på sit næstfølgende møde. Udvalget kan, hvis det skønner det nødvendigt, udarbejde en betænkning til Parlamentet.
Ændring 9
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 7 – stk. -1 (nyt)
-1. Enhver anmodning til formanden fra en kompetent myndighed i en medlemsstat om ophævelse af et medlems immunitet eller fra et medlem eller tidligere medlem om beskyttelse af privilegier og immuniteter meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg.
Ændring 10
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 7 – stk. 1
1.  Det kompetente udvalg prøver straks anmodninger om ophævelse af immunitet eller beskyttelse af immunitet og privilegier i den rækkefølge, de fremsættes.
1.  Udvalget prøver straks, men under hensyn til deres forholdsmæssige kompleksitet, anmodninger om ophævelse af immunitet eller beskyttelse af privilegier og immuniteter.
Ændring 11
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 7 – stk. 3
3.  Udvalget kan anmode den berørte myndighed om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves eller beskyttes. Det pågældende medlem har mulighed for at blive hørt og kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som medlemmet måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet kan lade sig repræsentere ved et andet medlem.
3.  Udvalget kan anmode den berørte myndighed om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves eller beskyttes.
Ændring 12
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Det berørte medlem har mulighed for at blive hørt og kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som medlemmet måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet kan lade sig repræsentere ved et andet medlem.
Medlemmet må ikke være til stede under forhandlinger om anmodningen om ophævelse eller beskyttelse af vedkommendes immunitet, bortset fra ved selve høringen.
Udvalgets formand indbyder medlemmet til høringen og oplyser tidspunktet herfor. Medlemmet kan give afkald på retten til at blive hørt.
Undlader medlemmet at deltage i høringen i henhold til indbydelsen, anses det pågældende medlem for at have givet afkald på retten til at blive hørt, medmindre vedkommende har indgivet en begrundet anmodning om fritagelse for at blive hørt på det foreslåede tidspunkt. Udvalgets formand afgør, hvorvidt en sådan anmodning om fritagelse kan accepteres på baggrund af de anførte grunde, og formandens afgørelse kan ikke appelleres.
Imødekommer udvalgets formand anmodningen om fritagelse, indbyder formanden medlemmet til at blive hørt på et nyt tidspunkt. Undlader medlemmet at efterkomme den nye indbydelse til at blive hørt, videreføres proceduren, uden at medlemmet er blevet hørt. Herefter kan ingen yderligere anmodninger om at blive fritaget eller om at blive hørt imødekommes.
Ændring 13
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 7 – stk. 5
5.  Når det kræves, at et medlem giver møde som vidne eller sagkyndig, er det ikke nødvendigt at anmode om ophævelse af immuniteten, forudsat at
udgår
—  medlemmet ikke tvinges til at give møde på et tidspunkt, som hindrer eller vanskeliggør deltagelse i det parlamentariske arbejde, eller at medlemmet kan afgive sin forklaring skriftligt eller på anden måde, som ikke vanskeliggør opfyldelsen af de parlamentariske forpligtelser
—  medlemmet ikke tvinges til at afgive forklaring om fortrolige oplysninger, som den pågældende har modtaget eller givet under udøvelsen af sit hverv og ikke finder det hensigtsmæssigt at afsløre.
Ændring 14
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 7 – stk. 6
6.  I sager vedrørende beskyttelse af et privilegium eller af immunitet anfører udvalget, om der foreligger en administrativ eller anden form for begrænsning i den frie bevægelighed for medlemmer, der rejser til eller fra Parlamentets mødested, eller en meningstilkendegivelse eller en stemmeafgivelse under udøvelsen af hvervet, eller om der foreligger omstændigheder henhørende under dele af artikel 9 i protokollen vedrørende privilegier og immuniteter, som ikke er undergivet national ret, og udvalget fremsætter på baggrund heraf et forslag, hvori den pågældende myndighed opfordres til at drage de nødvendige konklusioner.
udgår
Ændring 15
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 7 – stk. 10
10.  Når formanden gør brug af de i artikel 6, stk. 4, nævnte beføjelser, tager det kompetente udvalg formandens initiativ til efterretning på sit næstfølgende møde. Udvalget kan, hvis det skønner det nødvendigt, udarbejde en betænkning til Parlamentet.
udgår
Ændring 16
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 7 – stk. 12 a (nyt)
12a.  Udvalget udarbejder principper for anvendelsen af denne artikel.

Markedsføring med henblik på dyrkning af et majsprodukt, der er genetisk modificeret
PDF 130kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (2013/2974(RSP))
P7_TA(2014)0036B7-0007/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (COM(2013)0758),

—  der henviser til udkast til Kommissionens beslutning om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (D003697/01), som blev sendt til afstemning i det udvalg, der omtales i artikel 30 i direktiv 2001/18/EF, den 25. februar 2009,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF(1), særlig artikel 18, stk. 1, første afsnit,

—  der henviser til afstemningen i det i artikel 30 i direktiv 2001/18/EF om majs 1507 omtalte udvalg den 25. februar 2009, hvor der ikke blev afgivet nogen udtalelse,

—  der henviser til de seks videnskabelige udtalelser vedrørende majs 1507 fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) panel for genetisk modificerede organismer fra 2005 til november 2012,

—  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 365/2013 af 22. april 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet glufonisat(2),

—  der henviser til Miljørådets konklusioner om genetisk modificerede organismer (GMO'er), som blev vedtaget den 4. december 2008,

—  der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandlingen den 5. juli 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2011 om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er på deres område(3),

—  der henviser til det særlige Eurobarometer 354 om fødevarerelaterede risici(4),

—  der henviser til Den Europæiske Unions Rets (Syvende Afdelings) dom af 26. september 2013 vedrørende tilladelse til udsætning i miljøet af majs 1507 (sag T-164/10)(5),

—  der henviser til artikel 5, stk. 5, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(6),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 88, stk. 2, og stk. 3,

A.  der henviser til artikel 18, stk. 1, i direktiv 2001/18/EF, hvoraf det fremgår, at en afgørelse om udsætning i miljøet af en genetisk modificeret organisme (GMO) skal indeholde de samme oplysninger som anført i artikel 19, stk. 3;

B.  der henviser til, at det i artikel 19, stk. 3, i direktiv 2001/18/EF fastlægges, at den i artikel 18 omhandlede skriftlige tilladelse i alle tilfælde udtrykkeligt skal angive bl.a. betingelser for beskyttelse af særlige økosystemer/miljøer og/eller geografiske områder;

C.  der henviser til, at en sådan angivelse mangler i Kommissionens forslag;

D.  der henviser til, at det stående udvalgs afstemning den 25. februar 2009 om et forslag fra Kommissionen om tilladelse ikke førte til nogen udtalelse; der henviser til, at kun seks medlemsstater stemte for forslaget, mens tolv medlemsstater stemte imod, og syv undlod at stemme;

E.  der henviser til, at Kommissionen på baggrund af EFSA's anbefalinger og for at opfylde betingelserne for en tilladelse foretog væsentlige ændringer i forslaget, f.eks. vedrørende mærkningsregler, overvågning og praksis i forvaltningsplanen for insektresistens;

F.  der henviser til, at ændringerne til den version, der blev stemt om i det stående udvalg den 25. februar 2009, omfatter sletning af henvisningerne til den glufosinattolerante egenskab ved majs 1507 og inddragelse af et krav om at informere operatørerne om ikke at anvende produktet med glufosinatherbicider på måder, der afviger fra normal praksis med majs, der ikke er tolerant over for glufosinat;

G.  der henviser til, at det ændrede forslag ikke blev drøftet med medlemsstaternes eksperter, og at der ikke blev stemt om det i det stående udvalg, men at det blev fremsendt direkte til Ministerrådet;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Rets afgørelse af 26. september 2013 om Pioneer Hi-Bred Internationals ansøgning om udsætning i miljøet af majs 1507 ikke er til hinder for, at Kommissionen genovervejer sin holdning og fremsætter et nyt forslag til det stående udvalg i forlængelse af en beslutning fra Europa-Parlamentet i henhold til artikel 8, stk. 1, i Rådets afgørelse 1999/468/EF, hvori det anbefales ikke at tillade majs 1507;

EFSA-risikovurdering

I.  der henviser til, at EFSA efter afstemningen i det stående udvalg på Kommissionens anmodning udarbejdede tre videnskabelige udtalelser, der opdaterede dets tidligere anbefalinger om risikovurdering og risikostyring;

J.  der henviser til, at EFSA i sin udtalelse fra februar 2012 udtrykkeligt udtrykte uenighed med ansøgerens konklusion om, at den af ansøgeren påberåbte undersøgelse leverede tilstrækkelig dokumentation for, at majs 1507 udgør en ubetydelig risiko for sommerfugle uden for målgruppen i EU, men i stedet påpegede, at meget følsomme sommerfugle og natsværmere uden for målgruppen kan være i fare, når de udsættes for pollen fra majs 1507(7);

K.  der henviser til, at det Bt-toksin, som produceres af majs 1507, Cry1F, adskiller sig fra de sædvanlige typer af Bt-toksiner og har vist sig at have forskellige indvirkninger på sommerfugle uden for målgruppen; der henviser til, at der er blevet foretaget få undersøgelser af proteinet Cry1F og ingen undersøgelser om dets indvirkning på akvatiske arter eller jordbundsorganismer; der henviser til, at EFSA påpeger, at mængden af proteinet Cry1F i pollen fra majs 1507 er omkring 350 gange det Cry1Ab-proteinindhold, der findes i pollen fra majs MON 810(8);

L.  der henviser til, at Pioneer efter anmodning fra Kommissionen afviste at revidere sin ansøgning om tilladelse og fremlægge yderligere dokumenter vedrørende kontrol og risikobegrænsende foranstaltninger for organismer uden for målgruppen;

M.  der henviser til, at EFSA erkender ikke at have overvejet de potentielle risici forbundet med andre egenskaber ved majs 1507 i sin risikovurdering, navnlig dens tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat(9), selv om denne egenskab kan medføre en øget anvendelse af glufosinat;

Glufosinat

N.  der henviser til, at EFSA er forpligtet til at vurdere de indirekte virkninger som anvendelsen af pesticider som led i miljøkonsekvensvurderingen samt vurdere de mulige indvirkninger på biodiversitet og organismer uden for målgruppen, som den enkelte genmanipulerede herbicidtolerante afgrøde kan forårsage som følge af en ændring af landbrugspraksis (herunder indvirkninger som følge af anderledes anvendelse af herbicider)(10);

O.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og således er omfattet af udelukkelseskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009; der henviser til, at udelukkelseskriterierne for allerede godkendte stoffers vedkommende gælder, når godkendelsen skal fornyes; der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløber i 2017(11); der henviser til, at anvendelsen af glufosinat derfor i princippet bør ophøre i 2017;

P.  der henviser til, at majs 1507 i andre lande end EU, f.eks. i USA og Canada, markedsføres af producenten som en glufosinattolerant afgrøde, mens ansøgeren ved ansøgningen i EU argumenterer for, at genet for glufosinattolerance kun skulle anvendes som et markørgen;

Q.  der henviser til, at det er uklart, hvorledes Kommissionen agter at gennemføre det kommende forbud mod glufosinat, så længe det stadig er tilgængeligt på markedet;

Den generelle situation for GMO'er i EU

R.  der henviser til, at ingen GMO er blevet godkendt til dyrkning i EU siden 2010, hvor Amflorakartoflen blev tilladt; der henviser til, at tilladelsen blev annulleret af Den Europæiske Unions Ret den 13. december 2013, og der henviser til, at den eneste anden afgrøde, som er blevet godkendt til dyrkning, er Monsantos majs MON 810, i forbindelse med hvilken man har afventet forlængelse af tilladelsen i nogle år;

S.  der henviser til, at det er generelt accepteret – som bekræftet i Miljørådets førnævnte konklusioner af 4. december 2008 – at der hidtil ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet taget højde for de langsigtede virkninger af GMO-dyrkning og konsekvenserne for organismer uden for målgruppen inden for rammerne af risikovurderingen;

T.  der henviser til, at såvel Rådet(12) som Europa-Parlamentet(13) anerkender nødvendigheden af en mere restriktiv vurdering af de langsigtede virkninger af GMO'er og af uafhængig forskning i de potentielle risici, som er forbundet med udsætningen eller markedsføringen af GMO’er, herunder behovet for at give uafhængige forskere adgang til alt relevant materiale;

U.  der henviser til, at størstedelen af forbrugerne er bekymrede over genetisk modificerede fødevarer, som det bl.a. fremgår af det særlige Eurobarometer 354 i 2010; der henviser til, at genetisk modificeret majs 1507 ikke giver forbrugerne nogen fordele;

1.  modsætter sig vedtagelsen af forslaget til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter;

2.  mener, at forslaget til Rådets afgørelse overskrider de gennemførelsesbeføjelser, der er fastlagt i direktiv 2001/18/EF;

3.  henstiller til Rådet at forkaste Kommissionens forslag;

4.  opfordrer Kommissionen til at undlade at stille forslag om at tillade nogen ny GMO-variant og til ikke at forny gamle tilladelser, før risikovurderingsmetoderne er blevet væsentligt forbedret;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.
(2) EUT L 111 af 23.4.2013, s. 27.
(3) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 350.
(4) http://www.efsa.europa.eu/en/factsheet/docs/reporten.pdf
(5). http://curia.europa.eu/juris/document/document_print.jsf?doclang=EN&text=&pageIndex=0&part=1&mode=lst&docid=142241&occ=first&dir=&cid=127901
(6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(7) http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/2429.htm
(8) http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/doc/2429.pdf
(9) http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/2429.htm
(10) Kommissionens skrivelse til EFSA af 8. september 2008 vedrørende miljøkonsekvensvurdering af herbicidtolerante planter.
(11) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2013:111:0027:0029:DA:PDF
(12) Miljørådets konklusioner af 4. december 2008.
(13) Se ovennævnte holdning af den 5. juli 2011.


Overholdelse af den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed i EU
PDF 20kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om overholdelse af den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed i EU (2013/2960(RSP))
P7_TA(2014)0037RC-B7-0016/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 21, 45, 47 og 151 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 15, 21, 29, 34 og 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(1), særlig artikel 7,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(3) og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(4),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. juli 2010 om bekræftelse af arbejdstagernes fri bevægelighed: rettigheder og den vigtigste udvikling (COM(2010)0373),

—  der henviser til undersøgelse af 14. oktober 2013: "A fact finding analysis on the impact on the Member States' social security systems of the entitlements of non-active intra-EU migrants to special non-contributory cash benefits and healthcare granted on the basis of residence",

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2013 om fri bevægelighed for EU-borgere og deres familiemedlemmer: fem foranstaltninger, der gør en forskel (COM(2013)0837),

—  der henviser til erklæring af 5. december 2013 fra næstformand i Kommissionen, Viviane Reding, til Rådet for Retlige og Indre Anliggender om fri bevægelighed,

—  der henviser til kommissær László Andors erklæring af 1. januar 2014 om ophør af restriktioner mod den frie bevægelighed for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien,

—  der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om anvendelsen af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(5),

—  der henviser til sin beslutning af 29. marts 2012 om rapport om Unionsborgerskab 2010 - Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder(6),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at retten til fri bevægelighed er knæsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som en af de fire grundlæggende frihedsrettigheder i Den Europæiske Union og er direkte knyttet til unionsborgerskabet;

B.  der henviser til, at fri bevægelighed er en af Unionens helt centrale værdier, som giver borgerne mulighed for at vælge, hvor de vil bo og arbejde, og skaber mobilitet og udvikling på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og på andre felter;

C.  der henviser til, at fri bevægelighed er en ret, som er garanteret alle europæiske borgere, uanset nogle medlemsstaters potentielle indførelse af grænsekontrol af EU-borgere ved indrejse på deres område; der henviser til, at den omstændighed, at ikke alle medlemsstater indgår i Schengenområdet, ikke berører alle EU-borgeres ret til fri bevægelighed inden for Unionen;

D.  der henviser til, at EU-borgerne betragter fri bevægelighed som den rettighed, der er tættest knyttet til unionsborgerskabet, og som Unionens mest positive resultat, og at de samtidig mener, at fri bevægelighed medfører økonomiske fordele for deres lands økonomi;

E.  der henviser til, at EU-arbejdstageres nettobidrag til værtslandets velfærdssystem svarer til nationale arbejdstageres;

F.  der henviser til, at fordelene ved mobile EU-arbejdstageres fri bevægelighed for værtslandets udvikling er synlige overalt i Europa, navnlig inden for sundhedssektoren, landbrug og byggeri;

G.  der henviser til, at EU-borgernes ret til at bosætte sig hvor som helst i Unionen gælder ubegrænset for alle EU-borgere, men at den i henhold til direktiv 2004/38/EF efter tre måneder er betinget af, at de opfylder visse lovfastsatte betingelser, således at de ikke bliver en byrde for værtslandet; der henviser til, at arbejdstagernes frie bevægelighed er et bærende element i Unionens indre markeds succes; der henviser til, at selv om kun 2,8 % af alle EU-borgere bor i en anden medlemsstat end deres egen, er de et central element i det indre markeds succes og styrker Europas økonomi;

H.  der henviser til, at princippet om ligebehandling eller forbud mod forskelsbehandling indebærer, at alle EU-borgere har samme rettigheder og pligter som værtslandets statsborgere (forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 bygger på dette princip); der henviser til, at alle medlemsstaterne med hensyn til disse principper frit kan bestemme, hvilke sociale sikringsydelser de vil indrømme og på hvilke betingelser; der henviser til, at EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke tillader forskelsbehandling af EU-borgere, der er arbejdstagere eller direkte familiemedlemmer hertil, eller som har deres sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat, i forhold til socialsikringsydelser;

I.  der henviser til, at det moderne europæiske samfund, bl.a. som følge af industrielle forandringer, globaliseringen, nye arbejdsmønstre, ændringerne i befolkningens sammensætning og udviklingen inden for transportmidler, har behov for en højere grad af mobilitet blandt arbejdstagere;

J.  der henviser til, at arbejdstagernes frie bevægelighed er en positiv samfundsøkonomisk faktor for både Unionen og medlemsstaterne og udgør en milepæl for EU-integrationen, den økonomiske udvikling, den sociale samhørighed, individets muligheder for at dygtiggøre sig fagligt, modvirker de negative følger af den økonomiske krise og konsoliderer Unionen som en stærkere økonomisk magt, der er forberedt på at håndtere de udfordringer, der er forbundet med globale ændringer;

K.  der henviser til, at overgangsordningerne for fri bevægelighed for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien pr. 1. januar 2014 er blevet ophævet;

L.  der henviser til, at Rådet har gentaget sin støtte til fri bevægelighed og har anerkendt de gensidige fordele, den medfører, f.eks. under en debat for nylig i Rådet for Retlige og Indre Anliggender (den 8. oktober 2013 og den 5.-6. december 2013);

M.  der henviser til, at den frie bevægelighed for EU-borgere i et år med valg til Europa-Parlamentet for nogle politiske partier er blevet et varmt emne i valgkampagnen; der henviser til, at der er en risiko for, at denne debat, hvis den ikke håndteres rationelt, vil kunne føre til, at EU-borgere fra visse medlemsstater eller mobile EU-borgere gøres til syndebukke, og vil kunne skabe øget racisme og fremmedhad; der henviser til, at fremtrædende europæiske politikere for nylig har fremsat adskillige erklæringer, der underminerer retten til fri bevægelighed;

N.  der henviser til, at nylige undersøgelser fra Kommissionen har vist, at mobile arbejdstagere er nettobidragydere til værtslandenes økonomier og budgetter; der henviser til, at mobile arbejdstagere samlet set betaler mere til værtslandets budgetter i skatter og sociale bidrag end de modtager i ydelser, idet sundhedsudgifterne til ikke-aktive mobile EU-borgere er meget lave i forhold til sundhedsudgifterne totalt (0,2 %) og i forhold til værtslandenes økonomier (0,01 % af BNP), og at EU-borgere udgør en meget lille del af modtagerne af særlige ikke-bidragspligtige ydelser;

1.  opfordrer medlemsstaterne til at efterleve traktatens bestemmelser med hensyn til EU-regler om fri bevægelighed og sikre, at principperne om ligestilling og den grundlæggende ret til fri bevægelighed overholdes af alle medlemsstaterne;

2.  modsætter sig kraftigt den holdning, der indtages af visse europæiske ledere, der kræver ændringer og indskrænkning af borgernes frie bevægelighed; opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra enhver form for foranstaltninger, der kan påvirke retten til fri bevægelighed, som er baseret på EU's grundlæggende lovgivning;

3.  forkaster ethvert forslag om at lægge loft over antallet af migranter i Unionen, da det strider mod EU-traktatens princip om fri bevægelighed for personer; påpeger, at arbejdskraftens mobilitet bidrager til at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for en streng håndhævelse af EU-retten og dermed garantere ligebehandling og ikke-forskelsbehandling af alle EU-arbejdstagere for så vidt angår adgang til beskæftigelse, ansættelses- og arbejdsvilkår, aflønning, afskedigelse, sociale ydelser og skattemæssige fordele, hvorved der sikres fair konkurrence mellem virksomhederne, og opfordrer de nationale myndigheder til at bekæmpe enhver uberettiget begrænsning af eller hindring for arbejdstagernes ret til fri bevægelighed samt enhver udnyttelse af arbejdstagere;

5.  minder om, at den frie bevægelighed for arbejdstagere giver alle EU-borgere, uanset hvor de bor, ret til frit at flytte til en anden medlemsstat for at arbejde og/eller opholde sig der i arbejdsøjemed;

6.  hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse COM(2013)0837, som foreslår fem foranstaltninger for at hjælpe medlemsstaterne og de lokale myndigheder med at anvende EU-lovgivning og EU-værktøjer på optimal vis, og giver i denne forbindelse sin fulde støtte til følgende foranstaltninger, der skal gennemføres sammen med medlemsstaterne: hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe proformaægteskaber (håndbog); hjælpe myndighederne med at anvende Unionens regler om koordinering af de sociale sikringsordninger (praktisk vejledning); hjælpe medlemsstaterne med at løfte udfordringerne ved social integration (finansiering); udveksling af bedste praksis mellem lokale myndigheder og træning af og støtte til lokale myndigheder for at hjælpe de ansatte med at anvende EU- bestemmelserne om fri bevægelighed;

7.  opfordrer medlemsstaterne til ikke at forskelsbehandle mobile EU-arbejdstagere og uretmæssigt sidestille retten til fri bevægelighed i arbejdsøjemed med påstande om misbrug af sociale sikringsordninger og understreger, at ingen af de medlemsstater, der har klaget over denne byrde, har efterkommet opfordringen til at forelægge Kommissionen beviser;

8.  opfordrer Kommissionen til systematisk og grundigt at overvåge overholdelsen af den grundlæggende ret til fri bevægelighed for EU-arbejdstagere; tilskynder Kommissionen til at fortsætte sine nuværende bestræbelser på at sikre, at medlemsstaterne omsætter og gennemfører direktiv 2004/38/EF fuldt ud og korrekt, og til i den forbindelse til fulde at udnytte sin beføjelse til at indlede traktatbrudsprocedurer;

9.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud og i åbenhed at gøre brug af de tilgængelige midler under EU-fonde (såsom Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) til at fremme integration, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom og til at støtte lokalsamfunds bestræbelser på at håndtere stigninger i antallet af marginaliserede borgere;

10.  minder medlemsstaterne om deres sociale ansvar for at imødegå misbrug af deres sociale velfærdssystemer, uanset om misbruget begås af deres egne borgere eller borgere fra andre medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne i direktiv 2004/38/EF og til at imødegå eventuelt misbrug;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
(2) EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1.
(3) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.
(4) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.
(5) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 6.
(6) EUT C 257 E af 06.09.13, s. 74.


EU-borgerskab til salg
PDF 14kWORD 40k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om EU-borgerskab til salg (2013/2995(RSP))
P7_TA(2014)0038RC-B7-0015/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 4, 5, 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Union,

—  der henviser til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der påpeger, at hver medlemsstat forventes at handle ansvarligt og bevare Unionens fælles værdier og resultater, og at disse værdier og resultater er uvurderlige, samt at der ikke kan sættes et prisskilt på dem;

B.  der henviser til, at en række medlemsstater har indført ordninger, der direkte eller indirekte indebærer salg af EU-borgerskab til statsborgere fra tredjelande;

C.  der henviser til, at et stigende antal medlemsstater udsteder midlertidige eller permanente opholdstilladelser til statsborgere fra tredjelande, der foretager investeringer i den pågældende medlemsstat;

D.  der henviser til, at der i nogle medlemsstater kan opnås fast opholdstilladelse, der giver adgang til hele Schengenområdet, og at visse medlemsstater er ved at træffe foranstaltninger, der kan føre til reelt salg af statsborgerskab i den pågældende medlemsstat;

E.  der henviser til, at disse investeringsprogrammer i visse tilfælde har eventuelle uheldige følgevirkninger som f.eks. forvridning af de lokale boligmarkeder;

F.  der henviser til, at den maltesiske regering i særdeleshed for nylig har taget skridt til at indføre en ordning med direkte salg af maltesisk statsborgerskab, hvilket automatisk indebærer direkte salg af EU-borgerskab som helhed uden noget opholdskrav;

G.  der understeger, at direkte salg af EU-borgerskab i denne form undergraver den gensidige tillid, som Unionen bygger på;

H.  der henviser til, at EU-borgere navnlig har ret til at færdes og opholde sig frit i EU, har valgret og er valgbare ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet, uanset hvor de bor i EU, på samme betingelser som statsborgere i den pågældende medlemsstat og har ret til at blive bistået af en anden medlemsstats ambassade eller konsulat uden for EU på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat, hvis deres egen ikke er repræsenteret;

I.  der påpeger, at EU er baseret på en gensidig tillid mellem medlemsstaterne, der er opbygget over mange år på grundlag af en imødekommende indstilling fra medlemsstaternes side og fra EU som helhed;

J.  der understreger, at der også er udtrykt bekymring over kriminelle aktiviteter i forbindelse med disse investeringsprogrammer, herunder spørgsmål som f.eks. hvidvaskning af penge;

K.  der henviser til, at der er udtrykt bekymring over en eventuel forskelsbehandling, fordi denne praksis i medlemsstaterne kun gør det muligt for de mest velhavende tredjelandsstatsborgere at opnå unionsborgerskab, uden at der tages hensyn til andre kriterier;

L.  der henviser til, at det ikke er klart, hvorvidt de maltesiske borgere vil få gavn af denne nye politik f.eks. gennem skatteopkrævning, da det ikke kræves, at de berørte udenlandske investorer skal betale skat; minder om, at statsborgerskab ikke kun medfører rettigheder, men også forpligtelser;

M.  der henviser til, at unionsborgerskabet er et af EU's vigtigste resultater, og at spørgsmål om ophold og statsborgerskab i henhold til EU-traktaterne henhører under medlemsstaternes enekompetence;

1.  frygter, at denne måde at erhverve maltesisk statsborgerskab på samt andre nationale ordninger, der kan omfatte direkte salg, direkte eller indirekte, af EU-statsborgerskab, undergraver selve begrebet unionsborgerskab;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at være sig deres ansvar bevidst og opfylde deres forpligtelser med hensyn til at beskytte Unionens værdier og målsætninger;

3.  opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter tydeligt at angive, hvorvidt disse nye ordninger lever op til ånd og bogstav i traktaterne og Schengengrænsekodeksen og EU's bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling;

4.  gentager, at det i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes, at "i medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer Unionen og medlemsstaterne hinanden og bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne";

5.  ser med bekymring på virkningerne af nogle af de investorordninger og ordninger for statsborgerskab, der for nylig er indført i forskellige EU-medlemsstater;

6.  er bevidst om, at forhold vedrørende ophold og statsborgerskab hører under medlemsstaternes kompetence; opfordrer dog medlemsstaterne til at udvise varsomhed ved udøvelsen af deres kompetencer på dette område og tage højde for eventuelle følgevirkninger;

7.  bemærker, at unionsborgerskab indebærer en vis tilknytning til EU og afhænger af personens tilknytning til EU og EU's medlemsstater eller den personlige tilknytning til EU-borgere; understreger, at unionsborgerskab aldrig må blive til en handelsvare, der kan sælges;

8.  understreger, at de rettigheder, som et unionsborgerskab medfører, er baseret på menneskelig værdighed og ikke bør købes eller sælges for nogen pris;

9.  understreger, at adgangen til finansielle midler ikke bør være det vigtigste kriterium, hvad angår tildelingen af unionsborgerskab til tredjelandsstatsborgere; opfordrer medlemsstaterne til at tage højde for svigrelaterede kriminelle problemer som hvidvaskning af penge;

10.  konstaterer, at konkurrence om mere attraktive investeringsvilkår eller finansielle ressourcer kan resultere i, at normerne for og kravene til erhvervelse af opholdstilladelse i Schengenområdet og unionsborgerskab mindskes;

11.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de forskellige ordninger for statsborgerskab i lyset af EU's værdier og ånd og bogstav i EU-lovgivningen og EU-praksis på området og fremlægge anbefalinger med henblik på at forebygge, at sådanne ordninger undergraver de værdier, som EU bygger på, samt retningslinjer for adgang til EU-statsborgerskab via nationale ordninger;

12.  opfordrer Malta til at bringe landets nuværende ordning for statsborgerskab i overensstemmelse med EU's værdier;

13.  opfordrer de medlemsstater, der har indført nationale ordninger, der muliggør direkte eller indirekte salg af unionsborgerskab til tredjelandsstatsborgere, til at bringe dem i overensstemmelse med ånden i EU's værdier;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Statusrapport 2013 for Serbien
PDF 166kWORD 81k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om statusrapport 2013 for Serbien (2013/2880(RSP))
P7_TA(2014)0039B7-0006/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 om muligheden for, at landene på Vestbalkan kan indtræde i Den Europæiske Union,

—  der henviser til Rådets afgørelse 2008/213/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for det europæiske partnerskab med Serbien, herunder Kosovo som defineret ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999, og om ophævelse af afgørelse 2006/56/EF(1),

—  der henviser til Kommissionens udtalelse af 12. oktober 2011 om Serbiens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union (SEK(2011)1208) og Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2011 med titlen "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2011-2012" (COM(2011)0666),

—  der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender) af 11. december 2012 om udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen,

—  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side, som trådte i kraft den 1. september 2013; der henviser til det første møde i november 2013 i det parlamentariske udvalg under stabiliserings- og associeringsaftalen, som skal bringe Europa-Parlamentet og den serbiske Nationalforsamling sammen i en løbende dialog,

—  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999), Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse af 22. juli 2010 om spørgsmålet om overensstemmelse mellem folkeretten og Kosovos ensidige uafhængighedserklæring og til FN’s Generalforsamlings resolution af 9. september 2010, hvori udtalelsens indhold anerkendtes, og hvori EU’s vilje til at fremme dialogen mellem Beograd og Pristina(2) blev hilst velkommen,

—  der henviser til den fælles erklæring fra den syvende interparlamentariske forsamling EU-Serbien den 18.-19. marts 2013,

—  der henviser til energifællesskabstraktaten, der trådte i kraft den 1. juli 2006, og som Serbien er medunderskriver af, samt til energifællesskabets afgørelse D/2012/04/MC/EnC af 18. oktober 2012 om gennemførelsen af direktiv 2009/28/EF om vedvarende energikilder og om ændring af artikel 20 i energifællesskabstraktaten, der fastsætter bindende mål,

—  der henviser til tilbagetagelsesaftalen af 8. november 2007 mellem EU og Republikken Serbien(3) og til Rådets forordning (EF) nr. 1244/2009 af 30. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav(4),

—  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om budgetmæssig forvaltning af EU-førtiltrædelsesmidler på områderne retsvæsen og bekæmpelse af korruption i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande(5) og til sine bemærkninger deri om Serbien,

—  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2013,

—  der henviser til konstitueringen af Serbiens tiltrædelsesforhandlingsdelegation,

—  der henviser til Kommissionens fremskridtsrapport 2013 om Serbien af 16. oktober 2013 (SWD(2013)0412),

—  der henviser til sine tidligere beslutninger,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 28. juni 2013 besluttede at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Serbien og afholde den første regeringskonference allersenest i januar 2014 og dermed på ny bekræftede Serbiens europæiske perspektiv i tråd med EU's tilsagn til hele den Vestlige Balkanregion;

B.  der henviser til, at Serbien har taget vigtige skridt i retning af en normalisering af forbindelserne med Kosovo, hvilket har resulteret i den første aftale om principperne for normalisering af 19. april 2013, og har gjort en indsats for i tilstrækkelig grad at opfylde de politiske kriterier og betingelser i stabiliserings- og associeringsprocessen; der henviser til, at tiltrædelsesforhandlingerne udgør et stærkt redskab til overvågning af gennemførelsen af reformer;

C.  der henviser til, at Kommissionen og Serbien den 25. september 2013 påbegyndte screeningen af den gældende EU-ret, og at de startede med kapitel 23 – Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder;

D.  der henviser til, at Serbien som ethvert land, der ønsker EU-medlemskab, skal vurderes ud fra dets egne resultater med hensyn til opfyldelse, gennemførelse og overholdelse af det samme sæt kriterier;

E.  der henviser til, at Unionen har bragt retsstatsprincippet i centrum for sin udvidelsespolitik;

F.  der henviser til, at der skal sikres fuld gennemførelse af lovrammerne om beskyttelse af mindretal, navnlig inden for uddannelse, sprogordning og adgang til medier og gudstjenester på mindretallenes sprog;

G.  der henviser til, at Kommissionen har fremhævet behovet for at styrke den økonomiske styring i alle landene på Vestbalkan;

1.  ser frem til den formelle indledning af tiltrædelsesdrøftelserne med Serbien, som vil finde sted under den første regeringskonference mellem EU og Serbien den 21. januar 2014; mener, at regeringskonferencen er et historisk skridt for Serbiens europæiske integrationsproces og et udtryk for EU’s engagement i udvidelsesprocessen; opfordrer de serbiske myndigheder til at intensivere de EU-relaterede reformer i landet umiddelbart efter konferencen for at leve op til de serbiske borgeres forventninger om en gnidningsfri EU-tiltrædelsesproces og styrke det økonomiske genopsving ved at gøre perspektivet om et EU-medlemskab håndgribeligt;;

2.  glæder sig over det engagement, som den serbiske regering udviser i den europæiske integrationsproces, og tilskynder Serbien til at fortætte de systemiske og socioøkonomiske reformer, som vil gøre det muligt for landet at påtage sig og gennemføre de forpligtelser effektivt, som følger af et kommende medlemskab; understreger, at gennemførelse af reformer fortsat vil være en central indikator for en vellykket integrationsproces, og opfordrer derfor indtrængende myndighederne til at intensivere reformbestræbelserne inden for retssystemet, korruptionsbekæmpelse, den offentlige sektor, civil kontrol med forsvars- og sikkerhedssektorerne, energipolitikken for så vidt angår især energibesparelser og vedvarende energi, mediefrihed, beskyttelse af alle mindretal og sårbare grupper samt deres grundlæggende rettigheder, strukturelle ændringer af økonomien, arbejdsmarkedsdialog, forbedring af erhvervsmiljøet og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne;

3.  glæder sig over stabiliserings- og associeringsaftalens ikrafttræden den 1. september 2013 og det første møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet, der blev afholdt den 21. oktober 2013; understreger, at ​​stabiliserings- og associeringsaftalens ikrafttræden er et vigtigt skridt for Serbiens europæiske integrationsproces og udgør den generelle ramme for, at Serbien og EU kan intensivere deres samarbejde om politiske kriterier, tilnærmelse af EU-retten, og forberedelsen af Serbiens fremtidige deltagelse i det indre marked; opfordrer alle involverede parter til at samarbejde på en ansvarlig måde;

4.  ser med tilfredshed på den første aftale om principperne for normalisering, som blev indgået i forbindelse med dialogen på højt plan mellem Serbiens og Kosovos premierministre den 19. april 2013, og som åbnede vejen for, at Serbien og Kosovo kan tage yderligere skridt i deres europæiske integrationsproces; ser med tilfredshed på de skridt, der er taget indtil nu ved gennemførelsen af aftalen, og opfordrer myndighederne til at fortsætte gennemførelsen af alle aftaler, der er indgået indtil nu, loyalt og rettidigt; ser med tilfredshed på aftalerne om telekommunikation og energi, der blev indgået i forbindelse med dialogen den 8. september 2013; opfordrer navnlig både Serbien og Kosovo til aktivt og konstruktivt at samarbejde med EULEX for så vidt angår gennemførelsen af aftalen om gensidig retshjælp med henblik på at håndtere det stigende antal anmodninger vedrørende ejendomme i Kosovo; opfordrer begge parter til at opretholde denne konstruktive tilgang i forbindelse med drøftelserne om de kontroversielle og følsomme detaljer, der endnu mangler at blive præciseret og opnået enighed om; opfordrer indtrængende begge parter til fortsat at forsøge at løse problemet med forsvundne personer og glæder sig i denne forbindelse over de første resultater, der er nået inden for rammerne af den Røde Kors-ledede arbejdsgruppe om forsvundne personer; anerkender bestræbelserne for at reducere handlen på det sorte marked mellem Serbien og Kosovo; bemærker, at der vil være behov for en fortsat indsat fra de serbiske og kosovoske lederes side for at integrere det serbiske mindretal i det kosovoske samfund og bringe de etniske albanske og de serbiske samfund tættere på hinanden;

5.  glæder sig over de første landsdækkende lokalvalg nogensinde i Kosovo den 3. november 2013 og især over den store valgdeltagelse i de serbisk dominerede kommuner syd for Ibarfloden og over, at lokalvalgene i Kosovo generelt blev afviklet i god orden, som det blev skønnet i den foreløbige erklæring fra EU's valgobservationsmission, hvilket er et væsentligt skridt fremad i retning af dannelsen af et fællesskab af serbiske kommuner, hvilket er en del af normaliseringsprocessen; glæder sig over Beograds og Pristinas bestræbelser på at sikre, at valget forløb fredeligt og i overensstemmelse med demokratiske normer; fordømmer på det kraftigste volden og de konstante trusler, der fandt sted i de nordlige kommuner Mitrovica og Zvečan, og opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder til at gøre deres yderste for at sikre, at voldsudøverne stilles for en domstol; noterer sig i denne forbindelse den serbiske leders løfte om, at de personer, der er ansvarlige for voldsudbruddene, vil blive draget til ansvar for deres handlinger; bemærker, at der er behov for en yderligere årvågen indsats for at bryde netværket af organiseret kriminalitet og dets bånd til den lokale politiske elite og for at genetablere retsstatsforhold i det nordlige Kosovo; glæder sig over holdningen hos de serbiske politiske ledere, der aktivt har opfordret etniske serbere i Kosovo til at deltage i valget, men bemærker samtidig, at Beograd ikke bør kvæle den politiske pluralisme i det serbiske samfund i Kosovo ved at føre kampagne for et bestemt parti eller en bestemt valgliste;

6.  understreger, at der er behov for større gennemsigtighed i formidlingen af resultaterne af Beograd-Pristina-dialogen og for at inddrage de berørte parlamenter og civilsamfund i gennemførelsesprocessen; understreger i denne henseende nødvendigheden af, at de serbiske og kosovoske forhandlere opbygger tillid i offentligheden og hører borgerne, både kvinder og mænd; opfordrer de serbiske myndigheder i Beograd, Mitrovica og syd for Ibarfloden til at gøre mere for at øge forbindelserne mellem Kosovo-serbere og albanere i samfundet, især ved at tilskynde skoler og lokalcentre til at tilbyde undervisning i det albanske sprog; understreger, at Kosovo-albanerne også skal opfordres kraftigt til at interagere mere med de serbiske samfund omkring dem og til at lære det serbiske sprog, da det er et afgørende element for integrationen af ​​det serbiske samfund i det kosovoske samfund, den fremtidige dialog og fælles forvaltning af de to samfund;

7.  beklager de fortsatte vanskeligheder, som EU-borgere, der ønsker at rejse ind i Serbien fra Kosovo og derefter forlader Serbien mod et tredjeland, står over for, fordi Serbien ikke anerkender Kosovos ydre grænser, og fordi det som udgangspunkt betragter en første indrejse i Kosovo som en ulovlig indrejse i Serbien; beklager endvidere, at det serbiske grænsepoliti i udenlandske pas påfører et annulleringsstempel oven på Kosovo-stemplet; opfordrer Serbien til at revurdere disse politikker som en stærk tillidsskabende foranstaltning, der er et nødvendigt skridt i retning af en normalisering af forbindelserne med Kosovo, og som et konkret middel til at fremme yderligere EU-integration i overensstemmelse med den frie bevægeligheds ånd;

8.  opfordrer myndighederne i Serbien og i nabolandene til fortsat at vise god vilje og til at samarbejde fuldt ud med og støtte den særlige taskforce, Special Investigative Task Force, der blev etableret i kølvandet af rapporten fra Europarådets Parlamentariske Forsamling fra december 2010, og tilskynder til, at dets arbejde fremskyndes yderligere;

9.  værdsætter den serbiske regerings konstruktive tilgang til forbindelserne med nabolandene, da dette har gjort det muligt at opnå væsentlige fremskridt både med hensyn til det regionale samarbejde og til at opnå tættere forbindelser til EU; gør igen opmærksom på den afgørende betydning, som regionalt samarbejde om energianliggender, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og udvikling af transportnetværk samt forsoning og gradvis løsning af bilaterale problemer med nabolandene har for, først og fremmest at der kan ske fremskridt hen imod at lægge den seneste nedarvede konflikt bag sig, og dernæst at Serbiens integration i EU kan lykkes; opfordrer myndighederne til at arbejde tæt sammen med landene i det tidligere Jugoslavien med det formål at løse alle udestående problemer vedrørende arveretlige spørgsmål samt fuldt ud og i god tid at gennemføre alle bilaterale aftaler indgået med nabolande; opfordrer Serbien til at intensivere bestræbelserne på at løse alle udestående problemer i forholdet til Kroatien, navnlig for så vidt angår savnede personer, grænsedragning og behandling af krigsforbrydelser, for således at muliggøre fjernelse af de sidste hindringer for at ophæve gensidige retssager om folkedrab ved Den Internationale Domstol; opfordrer myndighederne i Beograd til at støtte og aktivt fremme forfatningsmæssige ændringer i Bosnien-Herzegovina med henblik på at bringe valglovgivningen i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i Sejdić-Finci-sagen samt til at styrke og effektivisere Bosnien-Herzegovinas statslige institutioner, så landet kan komme videre på sin vej mod tiltrædelse af EU;

10.  anerkender de seneste fremskridt med hensyn til at lokalisere massegrave og identificere savnede personer fra krigene i Kroatien og Bosnien-Herzegovina og opfordrer de serbiske myndigheder til at foretage en mere grundig undersøgelse af arkiverne og af embedsmænd fra den tidligere jugoslaviske folkehær;

11.  opfordrer Serbien til at sikre en stærk parlamentarisk kontrol med tiltrædelsesforhandlingsprocessen; gentager, at det er vigtigt på et tidligt tidspunkt at inddrage dets parlament i udmøntningen af de forpligtelser, man har påtaget sig, i lovgivning og at inddrage civilsamfundet gennem en konstruktiv høringsmekanisme under hele tiltrædelsesprocessen, eftersom det har en vigtig rolle at spille som kritisk observatør af den fortsatte gennemførelse af europæiske reformer, samtidig med at det sikres, at dialog og gode naboskabsforbindelser med Serbiens naboer finder stærkt rodfæste i samfundet; glæder sig over samarbejdet med Kroatien og Montenegro for så vidt angår indsatsen for at udveksle god praksis fra de seneste erfaringer med henblik på at hjælpe Serbien til at komme hurtigt og smidigt gennem tiltrædelsesprocessen;

12.  glæder sig over vedtagelsen af strategien og handlingsplanen for domstolsreformen 2013-2018, som bygger på de centrale principper om uafhængighed, upartiskhed, kompetence, kvalitet hos domstolene og ingen politisk indblanding; opfordrer indtrængende myndighederne til at forstærke denne reform i overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger, især med hensyn til Parlamentets rolle i forbindelse med udnævnelse af retsembedsmænd og anklagemyndighedens uafhængighed, og med henblik på screeningsprocessen i kapitel 23, som blev påbegyndt den 25. september 2013; understreger vigtigheden af at styrke Det Høje Domstolsråds og Statsanklagerrådets uafhængighed og mindske puklen af ubehandlede sager, da det er en nødvendig forudsætning for en succesfuld afvikling af hele reformprocessen; opfordrer myndighederne til at tilvejebringe alle nødvendige ressourcer til et dommerakademi, som bør medvirke til at garantere meritbaserede ansættelser; understreger behovet for fortløbende videreuddannelse af dommere og anklagere med henblik på håndtering af komplekse finansielle sager og sager om økonomisk kriminalitet; opfordrer indtrængende de ansvarlige myndigheder til at sikre en gennemsigtig og meritbaseret procedure for udnævnelse af dommere og anklagere samt en fuldstændig liste over disciplinærsager mod retsembedsmænd; insisterer endvidere på behovet for at sikre rettidig retsforfølgning og en ensartet ​​retspraksis, offentliggørelse af og let adgang til alle retsafgørelser umiddelbart efter vedtagelsen og en vilkårlig fordeling af sager ved alle retter; er bekymret over den retsusikkerhed, der opstår som følge af det antal dommere, der er indsat midlertidigt i deres embede; gentager, at stærke og uafhængige domstole er nøglen til at sætte i Serbien i stand til at opfylde kriterierne for EU-medlemskab;

13.  anbefaler, at loven om tilbagegivelse ændres med henblik på at fjerne alle proceduremæssige og retlige hindringer vedrørende tilbagegivelse i naturalier; og opfordrer den serbiske regering til at gennemføre loven om tilbagegivelse fuldstændig og uden forskelsbehandling; bemærker, at gennemførelsen af denne lov bør ske i overensstemmelse med strafferettens grundlæggende principper, såsom respekten for uskyldsformodningen;

14.  glæder sig over vedtagelsen af strategien og handlingsplanen for korruptionsbekæmpelse for 2013-2018 og understreger, at det er nødvendigt løbende at arbejde på en meningsfuld gennemførelse heraf, hvilket er en del af EU's sæt af betingelser, og uden hvilket tiltrædelsen ikke vil lykkes; understreger, at det er vigtigt at stille de økonomiske ressourcer til rådighed, der er nødvendige for en ordentlig gennemførelse af strategien; understreger, at politisk vilje er afgørende for at opnå solide resultater inden for efterforskning af og domsafsigelse i højt profilerede korruptionssager, herunder de 24 privatiseringssager som Korruptionsbekæmpelsesrådet har sat fokus på; glæder sig i denne forbindelse over de første resultater af og endelige domme i kampen mod korruption; understreger samtidigt, at det er nødvendigt at opbygge institutionel kapacitet for at styrke retsstatsprincippet og styrke samarbejde mellem forskellige myndigheder, navnlig inden for domstolene og anklagemyndigheden, med sigte på at håndtere komplekse sager om systemisk korruption og varetage økonomisk efterforskning; mener, at antikorruptionsagenturets juridiske kompetence og ressourcer bør styrkes; understreger, at finansieringen af alle politiske partier skal være gennemsigtig og i overensstemmelse med EU-standarder; opfordrer myndighederne til at vedtage loven om informanter og sikre dens umiddelbare og smidige gennemførelse som en nødvendig del af antikorruptionsstrategien;

15.  bemærker, at korruption og organiseret kriminalitet er udbredt i regionen og også udgør en hindring for Serbiens demokratiske, sociale og økonomiske udvikling; mener, at en regional strategi og øget samarbejde mellem alle lande i regionen er afgørende for at løse disse problemer på en mere effektiv måde;

16.  anerkender, at kvinder er vigtige forandringsagenter i det serbiske samfund; noterer sig forbedringen af kvinders repræsentation i det serbiske parlament efter valget i 2012; opfordrer de serbiske myndigheder til at bestræbe sig yderligere på at garantere lige repræsentation; understreger, at kvinder stadig udsættes for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og i andre dele af samfundslivet, og at de stadig ikke er fuldt repræsenteret i landets politiske liv, herunder på regeringsniveau; understreger, at en effektiv gennemførelse af eksisterende lovgivning om ikkeforskelsbehandling og ligestilling og en yderligere styrkelse af den administrative kapacitet fortsat er væsentlige udfordringer, og opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder til at øge deres indsats på disse områder;

17.  opfordrer myndighederne til at sikre vidnebeskyttelsesprogrammets troværdighed og professionalisme samt til at forsyne det med passende ressourcer, således at retsvæsenet effektivt kan fortsætte sine processer vedrørende krigsforbrydelser og organiseret kriminalitet; henleder opmærksomheden på, at en række tidligere politibetjente frivilligt forlod vidnebeskyttelsesprogrammet på grund af programmets betydelige mangler;

18.  understreger endnu en gang kraftigt sine betænkeligheder ved forfatningsdomstolens afgørelse om at ophæve den selvstyrende provins Vojvodinas garanterede 22 beføjelser, hvilket efterlader et foruroligende antal uløste problemer, som man er nødt til at gøre noget ved; opfordrer i denne sammenhæng til, at der udvises respekt for retsstatsprincippet og nærhedsprincippet; minder endvidere parterne om, at loven om finansiering af den selvstyrende provins ifølge forfatningens bestemmelser skulle have været vedtaget ved udgangen af 2008; opfordrer derfor regeringen til uden yderligere forsinkelse at forelægge sagen for parlamentet, idet den er en afgørende forudsætning for et velfungerende demokrati og en velfungerende retsstat i Serbien;

19.  understreger betydningen af en konstruktiv dialog mellem arbejdsmarkedets parter for den økonomiske udvikling i Serbien; opfordrer indtrængende regeringen til at fremme kapacitetsopbygningen af reelt uafhængige fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer og til at skabe en ramme og politisk rum for dialog mellem arbejdsmarkedets parter og kollektive overenskomster;

20.  understreger, at det er vigtigt at fremme og beskytte menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og princippet om ikkeforskelsbehandling på alle områder; glæder sig over vedtagelsen af strategien mod forskelsbehandling og understreger, at gennemførelsen heraf er afgørende; glæder sig over de fremskridt, der er gjort indtil videre, men er stadig bekymret over graden af forskelsbehandling i landet, og kræver respekt for alle mindretal for så vidt angår nationalitet, etnisk tilhørsforhold, køn og seksuel orientering og med hensyn til sikring af deres socioøkonomiske og kulturelle rettigheder; understreger, at der bør sættes særlig fokus på de grupper, der er mest udsat for forskelsbehandling og forskelsbehandlende praksis, såsom romaer, kvinder, handicappede og børn; kræver korrekt gennemførelse af Serbiens romastrategi; efterlyser bedre beskyttelse af kvinders rettigheder og ligestillingspolitikker og understreger behovet for fuld gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 og medtagelse af ligestillingsperspektivet i alle relevante regeringspolitikker; fordømmer på det kraftigste myndighedernes beslutning om i lighed med de to foregående år at forbyde den planlagte Pride-parade i Beograd i september 2013, og opfordrer til, at menneskerettighederne for LGBTI-personer støttes på højeste politiske plan; insisterer på, at forsamlingsfriheden skal sikres for alle borgere og mindretal, herunder LGBTI-mindretallet; opfordrer de serbiske myndigheder til at udvikle en proaktiv tilgang til en mere effektiv inklusion af LGBTI-personerne; opfordrer indtrængende regeringen til at intensivere indsatsen året rundt for på en bred front at bekæmpe de voldelige grupper, der har forsøgt at forstyrre og angribe fredelige LGBTI-demonstrationer, for at forhindre disse grupper i at underminere retsstaten og udøvelsen af menneskerettighederne i Serbien; opfordrer desuden de serbiske myndigheder til at løse problemet med det traumatiske efterspil efter volden i 1990'erne som en del af en langsigtet strategi med det formål at afværge en tilbagevenden af optøjer og lovløshed;

21.  fremhæver aktive og uafhængige civilsamfundsorganisationers centrale rolle for styrkelse og konsolidering af de demokratiske politiske processer i landet; anerkender det arbejde, der udføres af civilsamfunds- og kvindeorganisationer med hensyn til at fremme LGBT-rettigheder, vold mod kvinder, øge kvinders deltagelse i politik, fredsopbyggende tiltag og civilsamfundets rolle som vagthund; understreger betydningen af dialog med civilsamfundsorganisationerne og den altafgørende rolle, som civilsamfundets aktører spiller ved at bidrage til at fremme det regionale samarbejde om sociale og politiske anliggender; glæder sig over regeringens øgede samarbejde med ngo'er, men opfordrer til, at de høres mere bredt i forbindelse med den politiske proces, herunder udformningen af politikker og love og overvågningen af myndighedernes aktiviteter;

22.  opfordrer til større politisk engagement i reformen af den offentlige administration og til, at der gøres en indsats for at etablere et meritbaseret system, navnlig ved at sikre færdiggørelse af den lovgivningsmæssige ramme og dennes fuldstændige overensstemmelse med internationale standarder; anser det for beklageligt, at loven om offentlige ansatte ikke gælder for de lokale myndigheder;

23.  understreger, at Serbien har ratificeret ILO’s vigtigste konventioner om arbejdsrettigheder såvel som den reviderede europæiske socialpagt; henleder opmærksomheden på, at arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettigheder stadig er begrænsede på trods af forfatningsmæssige garantier, og opfordrer Serbien til yderligere at udbygge disse rettigheder; nærer bekymring over, at arbejdsmarkedsdialogen fortsat er meget svag, og at høringen af arbejdsmarkedets parter er uregelmæssig; henstiller til, at der tages yderligere skridt til at styrke det økonomiske og sociale råd for at sikre, at det kan bidrage aktivt til at fremme den sociale dialog og spille en mere aktiv rolle som høringsorgan i lovgivningsprocessen;

24.  understreger, at det er nødvendigt at sikre mediefrihed, og glæder sig i den forbindelse over afkriminaliseringen af ærekrænkelse; påpeger, at det er nødvendigt at opretholde en stærk og uafhængig offentlig radio- og tv-spredningsvirksomhed og sikre en stabil og bæredygtig finansiering heraf samt fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til ejerskab af medierne; tilskynder til hurtig gennemførelse af mediestrategien og de dertil hørende udkast til lovforslag, herunder at der hurtigt stilles internetadgang til rådighed for alle; er dybt bekymret over de fortsatte trusler mod journalister og gentager sin opfordring til myndighederne om at få afsluttet igangværende efterforskninger af drab på journalister; mener, at der bør tages yderligere skridt til at sikre journalister et sikkert miljø, hvori de kan udføre deres arbejde effektivt og uden selvcensur; henleder navnlig opmærksomheden på faren for, at der misbruges offentlige midler på reklamer, der har til formål at øve politisk indflydelse på medierne;

25.  opfordrer den serbiske regering til i stigende grad at samarbejde med de europæiske institutioner for at sikre sig lettere adgang til EU-midler, der stilles til rådighed for civilsamfundsorganisationer, med henblik på at støtte deres arbejde som væsentlige aktører i Serbiens europæiske integrationsproces;

26.  understreger nødvendigheden af ​​at optrappe indsatsen til bekæmpelse af ​​menneskehandel og opfordrer til, at der sker en formalisering af tjenestemænds og tjenesteudbyderes rolle og ansvar i forbindelse med identificeringen af ofre og henvisningen af disse til de rette instanser;

27.  opfordrer på ny myndighederne til at fortsætte deres bestræbelser på at udrydde arven efter de tidligere kommunistiske efterretningstjenester som et skridt hen imod Serbiens demokratisering; henstiller til Serbien at intensivere processen vedrørende arveretlige spørgsmål og gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende bodeling og aftalen om deling af det fælles arkiv fra det tidligere Jugoslavien; gentager i den forbindelse, at det er af afgørende betydning, at der gives fuld adgang til alle arkiver, navnlig fra den tidligere jugoslaviske efterretningstjeneste; gentager sin opfordring til myndighederne om at lette adgangen til de arkiver, der vedrører de tidligere jugoslaviske republikker, og til at levere dem tilbage til de respektive regeringer, såfremt disse anmoder herom;

28.  opfordrer den serbiske regering til i bestræbelserne på at styrke den sociale samhørighed og sikre varig fred og retfærdighed i forbindelse med Serbiens europæiske integrationsproces at tillade efterforskning af tidligere diktatoriske regimer og at rehabilitere - både politisk og retsligt - og kompensere tidligere ofre og deres familier, der har lidt under disse regimer;

29.  tilskynder til effektiv gennemførelse af lovgivningen og de bilaterale og multilaterale aftaler om nationale og etniske mindretal(6) på en lige, ikkediskriminerende og proportionel måde overalt i landet; opfordrer myndighederne til at fremme et klima med tolerance og ligebehandling og uden forskelsbehandling af nationale og etniske mindretal, herunder med adgang for dem til undervisning på modersmålet og brug af sprogene i lokale og regionale offentlige forvaltninger; efterlyser også forbedringer med henblik på udryddelse af forskelsbehandling i eksisterende love og praksisser vedrørende tilbagegivelse af ejendom i forhold til medlemmer af nationale og etniske mindretal; understreger vigtigheden af de nationale mindretalsråd og deres rolle i forbindelse med integrationen af nationale mindretal, f.eks. ved gennemførelsen af de nationale mindretals individuelle og kollektive rettigheder, og opfordrer myndighederne til at sikre, at der til stadighed er tilstrækkelige midler til rådighed til deres arbejde; opfordrer myndighederne til at sikre en vellykket valgproces ved valget i 2014 til de nationale mindretalsråd i overensstemmelse med anbefalingerne fra de uafhængige organer; udtrykker bekymring over, at udsendelsen af programmer på mindretallenes sprog kan blive stoppet på grund af den bebudede privatisering af medierne;

30.  understreger behovet for en mere aktiv indsats til håndtering af situationen med romakvinder og -mænd, der stadigvæk oplever vanskelige levevilkår, tvangsudsættelser og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet; opfordrer de serbiske myndigheder til at give dem adgang til boliger og sundhedsydelser; understreger behovet for en fuldstændig harmonisering af anti-diskriminationslovgivningen med EU's politikker og for, at der anvendes en holistisk tilgang til integration af romaer; understreger desuden behovet for effektiv overvågning af integrationsforanstaltningerne med henblik på at mindske kløften mellem lovgivningen og dens gennemførelse;

31.  noterer sig, at der arbejdes på at ændre strafferetten; bemærker imidlertid, at der hersker retsusikkerhed i den private sektor som følge af de vedtagne ændringer; gentager sin bekymring over bestemmelserne i den nye artikel 234 om misbrug af ansvarsfulde stillinger, der stadig giver mulighed for tilfældige fortolkninger, og opfordrer til, at de igangværende uretfærdige retsforfølgelser iværksat med hjemmel i artikel 359 i den private sektor bliver opgivet omgående for at genoprette retsstatslighed i landet og indføre retssikkerhed for erhvervslivet i Serbien;

32.  fastholder, at statslige institutioner skal handle på en gennemsigtig og ansvarlig måde; roser arbejdet i uafhængige tilsynsorganer, som f.eks. Ombudsmanden, kommissæren med ansvar for information af offentlig betydning og andre, og anerkender deres bidrag til at forbedre de statslige institutioners lovrammer og ansvarlighed; opfordrer indtrængende myndighederne til systematisk at følge op på deres anbefalinger og resultater;

33.  fremhæver fordelene ved decentraliseringsprocessen og opfordrer til, at de lokale myndigheders kompetence styrkes; beklager, at det nationale råd for decentralisering forsat er inaktivt; er stadig især bekymret over retsusikkerheden med hensyn til Vojvodinas status og forsinkelsen i forbindelse med vedtagelsen af loven om Vojvodinas egne indtægter;

34.  glæder sig over de skridt, som myndighederne har taget i retning af at forbedre den socioøkonomiske situation i Preševo-dalen og Sandžak, men understreger, at der er behov for yderligere bestræbelser, da disse regioner fortsat er betydeligt underudviklede og stadigvæk lider under høj arbejdsløshed; henleder opmærksomheden på, at etniske albanske og bosniske mindretal fortsat er underrepræsenterede i den lokale administration; opfordrer Rådet og Kommissionen til kraftigt at støtte sådanne udviklingsstrategier;

35.  gentager sin støtte til REKOM-initiativet og opfordrer kraftigt landene i det tidligere Jugoslavien til at oprette en mellemstatslig kommission, der har til opgave at kortlægge fakta om ofre for og forsvundne personer under krigene i 1991-2001;

36.  glæder sig over Serbiens samarbejde med Det Internationale Tribunal til Pådømmelse af Krigsforbrydelser i det Tidligere Jugoslavien (ICTY), der har medført, at alle mistænkte krigsforbrydere er blevet udleveret til Haagtribunalet for rettergang, hvilket er et vigtigt skridt på vejen mod europæisk integration; opfordrer til yderligere samarbejde med tribunalet og andre tidligere jugoslaviske republikker med henblik på at skabe retfærdighed for ofrene og deres familier;

37.  opfordrer regeringerne til at følge henstillingerne i OSCE/ODHIR's endelige rapport om afholdelsen af parlaments- og lokalvalget og det tidlige præsidentsvalg i maj 2012 med hensyn til løsning af valgtvister, gennemsigtighed i vælgeregistrering og partifinansiering og til at konsolidere og harmonisere lovgrundlaget for valg i Serbien og i den forbindelse at tage i betragtning, at eventuelle ændringer af valglove ifølge internationale standarder bør gennemføres i god tid før et valg;

38.  bekræfter på ny sin urokkelige støtte til visumliberalisering for landene på Vestbalkan som en vigtig søjle i den europæiske integrationsproces for hele regionen, men er samtidig meget bekymret over det stigende antal falske asylansøgere; opfordrer i den henseende medlemsstaterne til ikke at misbruge den visumsuspensionsmekanisme, der blev vedtaget i september 2013, men snarere at imødegå dette problem gennem en justering af deres respektive lovrammer, og til at udnævne Serbien til et ”sikkert oprindelsesland” som den vigtigste foranstaltning i bestræbelserne på at nedbringe antallet af falske asylansøgere; opfordrer samtidig til at træffe foranstaltninger på nationalt plan, navnlig socioøkonomiske foranstaltninger, rettet mod de mere udsatte grupper, samt aktive foranstaltninger til at opløse de netværk af organiseret kriminalitet, der er involverede i menneskehandel;

39.  opfordrer de serbiske myndigheder til at styrke skatteopkrævningen og til at føre en ansvarlig finanspolitik; understreger, at vidtrækkende strukturreformer bør understøtte finansmæssig konsolidering, og opfordrer derfor regeringen til at gennemføre de alt for længe ventede strukturelle økonomiske reformer, f.eks. loven om planlægning og byggeri, for således at forbedre investerings- og erhvervsklimaet, støtte fremkomsten af små og mellemstore virksomheder yderligere, bekæmpe den høje arbejdsløshed og den store fattigdom, navnlig i de regioner, hvis befolkning fortrinsvis tilhører nationale mindretal, og gennemføre en pensionsreform med det formål at indføre et bæredygtigt pensionssystem; fastholder, at der er et presserende behov for at afskaffe administrative barrierer for erhvervsaktivitet, og påpeger vigtigheden af en hurtig omstrukturering af de offentlige virksomheder for at mindske tabene og statens tilstedeværelse i økonomien; opfordrer med henblik herpå de serbiske myndigheder til at fremme en fuldt fungerende markedsøkonomi, opbygge et stærkt skattegrundlag og udarbejde en fattigdomsstrategi som nøgleelementer i at gøre Serbiens tiltrædelse af EU gennemførlig; opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder til at høre civilsamfundet og erhvervslivet og at inkludere dem i arbejdsgrupper om udarbejdelse af ny lovgivning; opfordrer de serbiske myndigheder til at genoprette erhvervslivets tillid gennem lovgivningsmæssige og juridiske reformer; bemærker, at en vellykket indførelse og gennemførelse af strukturelle økonomiske reformer vil bidrage til at mindske den udtalte afvandring;

40.  glæder sig over det arbejde, som agenturet for tilbagegivelse af ejendom har udført indtil videre; opfordrer til tilbagegivelse i naturalier, når dette er muligt; glæder sig over Økonomiministeriets beslutning om at udarbejde en komplet fortegnelse over offentlig og statslig ejendom og dermed sætte en stopper for private interessers ulovlige overtagelse heraf; understreger, at en tilbundsgående fortegnelse over offentlig og statslig ejendom fortsat er afgørende for succes i kampen mod systemisk korruption, da der er en stor forskel mellem den faktiske og den officielt registrerede statslige og offentlige ejendom;

41.  opfordrer myndighederne til at gøre deres yderste for at minimere den økonomiske politiks negative virkninger, såsom fattigdom, arbejdsløshed og social udstødelse, men også til at tackle og bekæmpe de grundlæggende årsager hertil og fremme udvikling;

42.  beklager manglen på fremskridt og de fortsatte forsinkelser i den praktiske gennemførelse af lovrammen for vedvarende energi; bemærker, at Serbien halter bagefter andre ansøgerlande i udnyttelsen af vedvarende energikilder, og udtrykker bekymring for, at Serbiens 2020-mål for vedvarende energi ikke vil blive opfyldt; understreger behovet for gennemsigtighed i de offentlige høringsprocesser og beklager de serbiske myndigheders manglende hensyntagen til de internationale finansielle institutioners synspunkter i forbindelse med vedtagelsen af ​​energiforsyningsaftalen (PPA);

43.  anser det for beklageligt, at der er gjort for små fremskridt inden for områderne miljø og klimaforandringer, og opfordrer de serbiske myndigheder til så hurtigt som muligt at vedtage en samlet klimastrategi i tråd med EU's mål;

44.  understreger, at Serbien såvel som resten af ​​landene i regionen i de kommende år vil få behov for at gennemføre EU’s miljøstandarder og vedtage mål for at reducere udledningen af ​​drivhusgasser, da de allerede har vedtaget mål for vedvarende energi for 2020; bemærker, at Serbien i Energifællesskabets energistrategi, der blev vedtaget i 2012, har anført, at det har planer om at øge produktionen af ​​elektricitet fra kul i store fyringsanlæg, og påpeger, at dette er i modstrid med den planlagte reduktion af udledningen af ​​drivhusgasser; opfordrer i denne forbindelse de serbiske myndigheder til at vedtage en energipolitik i tråd med EU-målene og navnlig at drage fordel af den seneste afgørelse fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) om finansiering af et projekt til 75 mio. EUR for at give kredit til lokale banker i landene på Vestbalkan med henblik på udlån til private og kommunale låntagere til investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi;

45.  opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder til at forbedre forbrugerbeskyttelsespolitikkerne, navnlig med hensyn til generelle fødevaresikkerhedsprincipper og etablering af et nationalt referencelaboratorium; anser det for beklageligt, at lovgivningen om genetisk modificerede organismer endnu ikke er tilpasset EU-lovgivningen;

46.  støtter Beograds myndigheders kampagne for Beograd som europæisk kulturhovedstad i 2020 og opmuntrer til tilknyttede projekter, der kan bringe Beograd og Serbien kulturelt tættere på EU, navnlig hvad angår sameksistens mellem etniske grupper, multikulturel forståelse og dialog mellem trossamfund;

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Republikken Serbiens regering og parlament.

(1) EUT L 80 af 19.3.2008, s. 46.
(2) A/RES/64/298.
(3) EUT L 334 af 19.12.2007, s. 46.
(4) EUT L 336 af 18.12.2009, s. 1.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0434.
(6) Serbien anerkender følgende nationale og etniske mindretal: albanere, bosniere, bulgarere, bunjevciere, kroater, tjekker, tyskere, goraniere, ungarere, makedoniere, romaer, rumænere, rusinier, slovakere, ukrainere, valaker m.fl.


Den europæiske integrationsproces for Kosovo
PDF 153kWORD 70k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om den europæiske integrationsproces for Kosovo (2013/2881(RSP))
P7_TA(2014)0040B7-0004/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 om muligheden for, at de vestlige Balkanlande kan indtræde i Den Europæiske Union,

—  der henviser til den "første aftale om principper for en normalisering af forholdet" mellem premierministrene Ivica Dacic og Hasim Thaci af 19. april 2013 og til gennemførelsesplanen af 22. maj 2013, som var resultatet af ti runder af dialogen på højt plan mellem Beograd og Pristina,

—  der henviser til den fælles rapport af 22. april 2013 fra den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen og Europa-Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Kosovos fremskridt med at tackle de spørgsmål, der omhandles i Rådets konklusioner fra december 2012, med henblik på en eventuel afgørelse om at indlede forhandlinger om stabiliserings- og associeringsaftalen,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 28. juni 2013 med vedtagelsen af Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Kosovo,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 om en feasibilityundersøgelse med henblik på en stabiliserings- og associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Kosovo (COM(2012)0602),

—  der henviser til Rådets afgørelse af 22. oktober 2012, hvori Kommissionen bemyndiges til at indlede forhandlinger om en rammeaftale med Kosovo om deltagelse i Unionens programmer,

—  der henviser til FN’s generalsekretærs beretninger om de igangværende aktiviteter under FN's midlertidige administrative mission i Kosovo og udviklingen i denne forbindelse, herunder beretningen af 29. august 2013, der dækker perioden 23. april til 15. juli, og den seneste beretning af 28. oktober 2013,

—  der henviser til Rådets fælles aktion 2008/124/FUSP af 4. februar 2008 om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX Kosovo, som ændret ved Rådets fælles aktion 2009/445/FUSP af 9. juni 2009, ved Rådets afgørelse 2010/322/FUSP af 8. juni 2010 og ved Rådets afgørelse 2012/291/FUSP af 5. juni 2012,

—  der henviser til konklusionerne fra samlingerne i Rådet (almindelige anliggender) den 7. december 2009, 14. december 2010 og 5. december 2011, hvori det understreges og bekræftes, at Kosovo – uden at dette berører medlemsstaternes holdning vedrørende dets status – også bør stilles en visumliberalisering i udsigt, når alle betingelser er opfyldt; der henviser til indledningen af en visumdialog i januar 2012, og fremlæggelsen af en køreplan for visumliberalisering i juni 2012 og til Kommissionens første rapport af 8. februar 2013 om Kosovos fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for visumliberalisering (COM(2013)0066),

—  der henviser til den strukturerede dialog om retsstaten, som blev indledt den 30. maj 2012,

—  der henviser til Kosovos nationale råd for europæisk integration, som er tilknyttet præsidentens kontor og fungerer som et koordineringsorgan på højt plan med henblik på at skabe konsensus om den europæiske dagsorden ved hjælp af en inklusiv og tværpolitisk tilgang, og som blev nedsat i marts 2012,

—  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999), den rådgivende udtalelse af 22. juli 2010 fra Den Internationale Domstol (ICJ) om Kosovos ensidige uafhængighedserklærings overensstemmelse med folkeretten, samt til FN’s Generalforsamlings resolution af 9. september 2010(1), som anerkendte Den Internationale Domstols (ICJ) udtalelse og udtrykte tilfredshed med EU’s vilje til at fremme dialogen mellem Beograd og Pristina,

—  der henviser til de fælles erklæringer fra de interparlamentariske møder mellem EU og Kosovo den 28.-29. maj 2008, den 6.-7. april 2009, den 22.-23. juni 2010, den 20. maj 2011, den 14.-15. marts 2012 og den 30.-31. oktober 2013,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16.oktober 2013 om "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2013-2014" (COM(2013)0700),

—  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om budgetmæssig forvaltning af EU-førtiltrædelsesmidler på områderne for retssystemer og bekæmpelse af korruption i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande(2) og til sine bemærkninger om Kosovo heri,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at den historiske aftale, der blev indgået i april 2013 mellem premierministrene Thaci og Dacic, markerer et vigtigt skridt og styrker begge parters ansvar for at gennemføre denne aftale i god tro, fortsætte en normalisering af forbindelserne med Serbien og fremme de nødvendige reformer hen imod europæisk integration;

B.  der henviser til, at 104 ud af FN’s 193 medlemsstater, herunder 23 ud af EU’s 28 medlemsstater, anerkender Kosovos selvstændighed;

C.  der henviser til, at alle EU-medlemsstater støtter Kosovos EU-perspektiver i overensstemmelse med EU's tilsagn til det vestlige Balkan, uden at dette berører medlemsstaternes holdning til Kosovos status;

D.  der henviser til, at myndighederne og befolkningen i republikken Kosovo har fået gennemført vigtige politiske, administrative og økonomiske reformer; der henviser til, at der skal gøres meget for at styrke retsstatsprincippet, som er en hjørnesten for langsigtet udvikling, demokrati og en social markedsøkonomi;

E.  der henviser til, at Kosovo har øget sin kapacitet til at håndtere prioriteterne for den europæiske integrationsproces ved at følge op på de kortsigtede prioriteter, der blev identificeret i feasibilityundersøgelsen, og ved at forberede sig til forhandlingerne om stabiliserings- og associeringsaftalen;

F.  der henviser til, at Kosovo i forbindelse med visumliberaliseringsdialogen har ændret og vedtaget vigtig lovgivning, herunder love om asyl, partifinansiering og menneskehandel;

G.  der henviser til, at der er behov for yderligere bestræbelser for at kunne tage udfordringerne på den europæiske reformdagsorden op med henblik på stabiliserings- og associeringsaftalen især på prioritetsområder såsom retsstatsprincippet, retsvæsen, offentlig forvaltning, valgreformer samt menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder;

1.  glæder sig over indgåelsen af den første aftale om principper for en normalisering af forholdet mellem de to premierministre den 19. april 2013 samt gennemførelsesplanen og understreger betydningen af dens fulde gennemførelse i god tro og rettidigt; glæder sig også over tildelingen af yderligere EU-midler til instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) for at understøtte gennemførelsen af aftalen;

2.  lykønsker næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for hendes arbejde med at lette dialogen mellem Beograd og Pristina;

3.  glæder sig over indledningen af forhandlinger mellem EU og Kosovo om stabiliserings- og associeringsaftalen den 28. oktober 2013; beklager alligevel, at forhandlingsmandatet på grund af intern splittelse i Rådet er forskellig fra dem, der har været i forbindelse med tidligere stabiliserings- og associeringsaftaler; fremhæver, at denne stabiliserings- og associeringsaftale vil skabe et kraftigt reformincitament og nye muligheder, der vil styrke Kosovos forbindelse til sine naboer og sikre den yderligere stabilisering af regionen;

4.  understreger, at de lokale valg, der blev afholdt den 3. november 2013, var en afgørende test af processen med normalisering af forholdet mellem Beograd og Pristina;

5.  glæder sig over Kosovos første landsdækkende lokale valg nogensinde med hjemmel i Kosovos lovgivning afholdt den 3. november, 17. november og 1. december 2013 som et udtryk for et kæmpe skridt frem mod demokrati i Kosovo og for borgernes tillid til den demokratiske proces, hvilket underbygger normaliseringsprocessen, og glæder sig over den generelle velordnede gennemførelse af valgene som vurderet i de foreløbige erklæringer fra EU's valgobservationsmission (EOM); glæder sig over, at Kosovos første kvindelige borgmester er blevet valgt; understreger fortsat behovet for at opfordre kvindelige kandidater til at deltage i fremtidige valg; glæder sig over de foranstaltninger, som Kosovos myndigheder har truffet for at øge tilliden til landets institutioner, f.eks. den stærke stand by-mekanisme, hvorigennem borgerne kan klage over intimidering og uregelmæssigheder på valgdagen; glæder sig over den tydelige valgdeltagelse i serbiskdominerende kommuner til syd for Ibar-floden som et afgørende skridt mod dannelsen af forbundet af serbiske kommuner; understreger i den sammenhæng, at det forhold, at det ikke lykkedes at indsætte en ny borgmester i det nordlige Mitrovica, og den efterfølgende udskrivelse af nyvalg i denne kommune ikke må forhindre fortsættelsen af processen og fuld gennemførelse af aftalen af 19. april 2013; fordømmer på det kraftigste mordet på den kommunale embedsmand i det nordlige Mitrovica, Dimitrije Janicijevic, og opfordrer de relevante myndigheder til omgående at indlede efterforskning og bringe gerningsmændene for retten;

6.  fordømmer på det kraftigste vold og fortsat intimidering, som har fundet sted i de nordlige kommuner Mitrovica og Zvečan; fremhæver, at sådanne hændelser bringer stabilitet og sikkerhed i den større region i fare, og opfordrer kraftigt de relevante myndigheder til at gøre deres yderste for at lette retsforfølgelse af de ansvarlige voldsudøvere; bemærker, at der er behov for yderligere årvågen indsats for at opløse det netværk af organiseret kriminalitet og dets bånd til den lokale politiske elite og for at genoprette retsstatsforhold i det nordlige Kosovo; bifalder den holdning, nogle serbiske politiske ledere udviste ved aktivt at tilskynde de etniske serbere i Kosovo til at deltage i valget; beklager derimod, at lederne i Beograd ikke aktivt har besøgt det nordlige Kosovo før den 3. november 2013;

7.  opfordrer indtrængende Kosovos myndigheder til hurtigst muligt og i samråd med Venedigkommissionen at vedtage en ny valglov med henblik på at gøre valgprocedurerne mere gennemsigtige, forenkle stemmeafgivelse og genskabe de kosovoske borgeres tillid til den demokratiske proces og sikre civilsamfundets deltagelse i valgreformprocessen;

8.  bemærker samtidigt, at vedholdende bestræbelser fortsat er nødvendige for at bringe etniske albanske og serbiske kommuner tættere sammen;

9.  glæder sig over aftalerne om telekommunikation og energi og fremhæver vigtigheden af, at Kosovo hurtigst muligt får sin egen internationale telefonlandekode, som vil hjælpe med til at skabe Kosovos identitet og dets internationale synlighed;

10.  understreger, at der er behov for fuldstændig gennemsigtighed i formidlingen af resultaterne af dialogen mellem Beograd og Pristina og sikre, at de berørte parlamenter og civilsamfund inddrages i gennemførelsesprocessen; glæder sig over udnævnelsen af forbindelsesofficerer fra begge sider og opfordrer indtrængende til, at de begge ydes løbende støtte;

11.  understreger betydningen af visumliberalisering for Kosovos borgerne og opfordrer Kosovos myndigheder til at intensivere indsatsen for at opfylde prioriteterne i visumhandlingsplanen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at være mere lydhøre over for bestræbelser fra Kosovos regering og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at fremskynde det tekniske arbejde med visumliberaliseringsprocessen;

12.  opfordrer Rådet til hurtigst muligt at vedtage de beslutninger, der er nødvendige for at gøre det muligt for Kosovo at deltage i EU-programmer;

13.  opfordrer indtrængende de fem resterende EU-medlemsstater til at anerkende Kosovo; opfordrer alle EU-medlemsstater til at gøre deres yderste for at lette de økonomiske, mellemfolkelige, sociale og politiske forbindelser mellem deres og Kosovos borgere; påpeger behovet for at tage aktive skridt med henblik på at muliggøre fuld gennemførelse af IPA samt for at forbedre samarbejdet mellem EULEX, Europol og Interpol, herunder, så længe der ikke foreligger fuld anerkendelse, praktiske skridt til at inddrage Kosovo i begge disse organers arbejde, og opfordrer Kommissionen til at arbejde på aftalerne, som ville gøre det muligt for Kosovo at samarbejde med EU-agenturerne;

14.  glæder sig over oprettelsen af Kosovo politis regionale Command Team i den nordlige del af landet som led i processen med at opbygge et samlet politi i Kosovo;

15.  fremhæver vigtigheden af EULEX' arbejde med hensyn til at konsolidere retsstatsprincippet i Kosovos institutioner, men bemærker den udbredte utilfredshed blandt kosovoserbere og albanere med EULEX' resultater; opfordrer derfor EULEX til at øge effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i sit arbejde, regelmæssigt at informere Europa-Parlamentet og Kosovos parlament om sine aktiviteter og beslutninger, især for at demonstrere resultater, der er mere konkrete og på et højere niveau, både over for myndighederne i Kosovo og Serbien og den bredere befolkning; henleder opmærksomheden på områder, hvor der bør forventes forbedringer, herunder en bedre definition af kapacitetsopbyggende mål og deres forbindelse til særlige benchmark; fremhæver behovet for bedre koordination af eksterne og interne mål, bedre koordination mellem EU-institutionerne og mellem sidstnævnte og myndighederne i Kosovo og det internationale samfund; opfordrer i denne henseende indtrængende EULEX til, hvor dette er muligt, at prioritere sine mål, optimere brugen af sine ressourcer og personale og fremskynde gennemførelsen af Rådets arbejdspapir om gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 inden for rammerne af ESFP (fra november 2005);

16.  opfordrer Kosovos myndigheder til fortsat at respektere EULEX' mandat og støtte udøvelsen af dets beføjelser; noterer sig Kosovos regerings interesse i at overtage EULEX' funktioner; insisterer på EULEX' tilstedeværelse til at støtte gennemførelsen af aftalen af 19. april 2013 for så vidt angår retsstatsprincipperne; understreger, at offentlig sikkerhed er vigtigt, hvis aftalerne skal gennemføres med succes; fremhæver, at der er et omgående behov for at træffe foranstaltninger på dette område; understreger, at mere end 250 sager i øjeblikket er under efterforskning af EULEX, herunder tilfælde af organiseret kriminalitet, korruption, krigsforbrydelser og andre alvorlige anklager, der bl.a. involverer snesevis af embedsmænd med tilknytning til politiske partier; understreger, at enhver overførsel af ansvar skal ske gradvist, være baseret på reelle fremskridt på stedet og involvere civilsamfundet i Kosovo og Republikken Kosovos demokratiske institutioner; opfordrer derfor Kosovos regering til at forlænge EULEX Kosovo-mandat til efter juni 2014;

17.  opfordrer især både Kosovo og Serbien til aktivt og konstruktivt at samarbejde med EULEX hvad angår gennemførelsen af aftalen om gensidig retshjælp med henblik på at klare det stigende antal af anmodninger vedrørende ejendomme i Kosovo;

18.  fordømmer på det kraftigste angrebet, der førte til drabet på en EULEX-embedsmand den 19. september 2013 nær Zveçan/Zvečan kommune, og opfordrer til, at hændelsen øjeblikkeligt efterforskes; opfordrer indtrængende alle parter til at undgå enhver handling, der kan føre til spændinger;

19.  understreger igen behovet for lokal ansvarlighed og ejerskab af forsoningsprocessen og fordømmer samtidigt nationalistisk retorik på begge sider; mener, at Kosovos myndigheder bør tage yderligere beslutsomme skridt for at opbygge tillid mellem kosovoserbere og albanere, især i den nordlige del, og at række ud til serbiske og andre mindretal med henblik på at sikre en bred integration i samfundet; opfordrer også til, at det forfatningsmæssige princip, der sikrer, at kosovoserbernes ret til adgang til alle offentlige tjenesteydelser på deres eget sprog, gennemføres fuldt ud; understreger samtidig vigtigheden af fuldstændig tosproget undervisning; opfordrer alle kosovoserbere og deres politiske repræsentanter til at udnytte alle de muligheder, Kosovos forfatning giver dem for at spille en konstruktiv rolle i politik og i samfundet og dermed gennem aktiv deltagelse inden for Kosovos institutioner sammen med kosovoalbanere at dele ansvaret for social udvikling og institutionsopbygning og særligt at sørge for at involvere kvinder i denne proces; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til organisationen af kommunale forvaltninger;

20.  bifalder EU's tiltag til at opfordre til dialog og forsoning mellem forskellige befolkningsgrupper; opfordrer indtrængende til, at alle aktører fortsat tager hensyn til tekniske aspekter i EU-integration såvel som symbolske forsoningsgestusser;

21.  understreger, at gennemførelsen af lovgivningen vedrørende beskyttelse af minoriteter og kulturelle rettigheder fortsat er en vigtig udfordring i Kosovo; peger på behovet for at gennemføre lovgivningen om kulturarv og den serbisk-ortodokse kirke såvel som strategien og handlingsplanen for roma-, ashkali- og egyptersamfundene, hvis situation på stedet fortsat er en kilde til alvorlig bekymring; hilser velkommen, at der er gjort nogen fremskridt hen imod forbedring af livsgrundlaget for roma-, ashkali- og egyptersamfundene, men er fortsat bekymring for deres situation, idet især børn fortsat er udsatte og marginaliseres; fremhæver behovet for at håndtere romaernes situation som et vigtigt menneskeretligt spørgsmål; opfordrer myndighederne og Kommissionen til at give passende opmærksomhed til forbedringen af levevilkårene for disse samfund, herunder deres adgang til uddannelse; påpeger den situation, som kroatere, bosniere, ashkalier, tyrkere, goranier og balkanegyptiske mindretal befinder sig i hvad angår vigtigheden af flersproget uddannelse med henblik på at sikre, at disse etniske mindretal ikke skal føle sig politisk isolerede;

22.  glæder sig over de supplerende midler fra Kommissionen under EU-IPA til at støtte de kommuner i Kosovo, hvor der er et flertal af serbere;

23.  opfordrer Kosovos myndigheder til at forbedre effektivitet, gennemsigtighed, ansvarlighed og upartiskhed i retssystemet og at overholde dets uafhængighed med henblik på at sikre, at den brede offentlighed og erhvervslivet stoler på retsvæsenet, og at håndtere alle former for vold mod kvinder effektivt; opfordrer indtrængende myndighederne til proaktivt at styrke retsstatsprincippet, især ved at mindske politisk indblanding i retsvæsenet, sikre, at disciplinærsanktioner mod dommere og offentlige anklagere resulterer i konkret handling og arbejde hen imod uafhængighed og effektivitet hos Anklagerådet og statsadvokaten og gennemføre den nye strafferet og strafferetsplejelov;

24.  opfordrer myndighederne til at intensivere deres engagement i en ægte reform af domstolene, opbygge kapacitet med fokus på kvalifikationsbaseret ansættelse af retspersonale for at overvinde puklen af uafsluttede sager og sikre et sikkert miljø, fri fra politisk indblanding, for dommere og offentlige anklagere;

25.  er især bekymret over manglen på konkrete fremskridt med hensyn til bestræbelserne på at håndtere korruption i Kosovo; mener, at korruption fortsat er en stor udfordring og en alvorlig hindring for de offentlige institutioners funktion; mener, at det er beklageligt, at antikorruptionsagenturet, der blev oprettet i 2006, ikke har nogen undersøgelsesbeføjelser; bemærker, at Kosovos forsamling har vedtaget en ny antikorruptionsstrategi og -handlingsplan; opfordrer myndighederne til at sikre deres gennemførelse ved at fastlægge klare roller og klar ansvarsfordeling for antikorruptionsinstitutionerne, således at de kan levere konkrete og vedvarende resultater;

26.  er fortsat bekymrede over det begrænsede omfang af rammen for vidnebeskyttelse i Kosovo, som er særlig vigtig i højt profilerede sager, og opfordrer EU-medlemsstaterne til at intensivere samarbejdet med hensyn til mulig flytning af vidner;

27.  er bekymrede over manglen på noget betydeligt fremskridt i håndteringen af korruption og organiseret kriminalitet og især over den store forekomst af organiseret kriminalitet i det nordlige Kosovo; konstaterer, at korruption og organiseret kriminalitet er udbredt i regionen og endvidere udgør en hindring for Kosovos demokratiske, sociale og økonomiske udvikling; fremhæver, at Kosovo er nødt til at gøre det til sin prioritet at give konkrete beviser på resultater af håndteringen af organiseret kriminalitet og korruption; finder det afgørende, at der udarbejdes en regional strategi og at samarbejdet mellem alle landene i regionen øges, for at man kan tackle disse problemer mere effektivt, især hvad angår forbedring af grænseovervågning og bestræbelser på at håndtere menneskehandel med og udnyttelse af kvinder og mindreårige, navnlig for dem, der er ofre for seksuel udnyttelse eller tvunget tiggeri; opfordrer indtrængende institutioner på centralt og lokalt plan til at give konkrete resultater af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, menneskehandel og handel med narkotika og våben; fremhæver vigtigheden af en omfattende tilgang, der er multidisciplinær og orienteret mod ofrene med ubegrænset adgang til bistand, støtte og beskyttelse af ofre; beklager, at korruption og organiseret kriminalitet på højt plan stort set er forblevet uberørt af EULEX;

28.  understreger betydningen af at gennemføre de nødvendige reformer af den offentlige forvaltning og øge antallet af kvinder og personer med mindretalsbaggrund på alle forvaltningsniveauer; er fortsat bekymret over, at mange tjenestemænd har supplerende job, der i princippet kan føre til interessekonflikter eller gøre korruptionspraksis lettere;

29.  støtter den fortsatte retsforfølgelse af krigsforbrydelser på nationalt plan, herunder vigtigheden af at retsforfølge sager om voldtægt i forbindelse med krig; finder det beklageligt, at 1869 personer stadig er savnet som følge af krigen i Kosovo i 1999; bemærker, at dette spørgsmål kræver et hurtigt svar fra myndighederne i Serbien og Kosovo som en afgørende forudsætning for forsoningen mellem samfundene og for en fredelig fremtid i regionen, og understreger, at samarbejdet om at finde savnede personer og andre aspekter af retsopgøret skal være en prioritet, hvis dialogen mellem Kosovo og Serbien skal bestå;

30.  opfordrer i denne sammenhæng de serbiske myndigheder til at yde fuld støtte i forbindelse med at bringe ligene af savnede kosovoske personer, der blev fundet i Serbien for nylig, tilbage til Kosovo og til at fortsætte eftersøgningsarbejdet i den zone, hvor de savnede personer formodes at være blevet begravet;

31.  opfordrer indtrængende myndighederne i Kosovo og Serbien til at samarbejde og tage fuldt ansvar for at finde en varig løsning for internt fordrevne personer i Serbien og Kosovo; understreger, at Kosovos myndigheder bør styrke deres bestræbelser på at finde en løsning på problemet med internt fordrevne personer i forbindelse med EU-tiltrædelsesprocessen, især hvad angår spørgsmålet om en effektiv løsning af ejendomstvister;

32.  opfordrer myndighederne i Kosovo og i nabolandene til fortsat at udvise god vilje over for, samarbejde fuldt ud med og støtte den særlige taskforce, "Special Investigative Task Force", der blev etableret i kølvandet af rapporten fra Europarådets Parlamentariske Forsamling fra december 2010, såvel som enhver retsforfølgning, der måtte følge af det arbejde, Special Investigative Task Force udfører, og tilskynder til, at dets arbejde fremskyndes yderligere;

33.  opfordrer institutioner på både centralt og lokalt plan til effektivt at gennemføre menneskerettighedsrelateret lovgivning og bidrage til videreudviklingen af et multietnisk samfund med særlig vægt på uddannelse af og beskæftigelse til repræsentanter for alle minoritetsgrupper;

34.  støtter professionalisering af den offentlige forvaltning og opfordrer til, at den nødvendige lovgivning gennemføres i denne forbindelse; er bekymret over tilfælde af politisk indblanding i forbindelse med ansættelse og udnævnelse af offentligt ansatte;

35.  er bekymret over, at der fortsat er et alvorligt problem med forskelsbehandling, og opfordrer myndighederne til at anvende det forfatningsmæssige princip om ikkeforskelsbehandling; understreger behovet for en omfattende strategi mod forskelsbehandling og for fuld gennemførelse af loven om bekæmpelse af forskelsbehandling for i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder at sikre lighed for alle uanset deres etniske oprindelse, religion, køn, seksuel orientering, alder eller handicap;

36.  noterer sig den sag, der er blevet anlagt mod tre kosovoborgere på grund af deres indblanding i angrebet på Kosovo 2.0 den 14. december 2012 i ungdoms- og sportcentrets "røde hal", og forventer, at gerningsmændene retsforfølges på behørig vis;

37.  understreger, at der, selv om friheden til at melde sig ind i fagforeninger er sikret ved lov, fortsat er behov for forbedringer med hensyn til de grundlæggende arbejdstager- og fagforeningsrettigheder; tilskynder Kosovo til at styrke dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i forbindelse med beslutningsprocessen, udformningen af politikker og kapacitetsopbygningen af arbejdsmarkedets parter;

38.  opfordrer Kosovos myndigheder til fuldt ud at gennemføre konventionen om barnets rettigheder og henstiller, at politikker om børnefattigdom revideres, herunder ved at ændre den sociale bistandsordning og indføre en universel, indtægtsbestemt børnebistandsordning;

39.  er bekymret over det høje niveau for børnefattigdom og børnedødelighed, den ringe grad af dækning i Kosovos socialsikringssystem og den høje egenbetaling for sundhedspleje, som bringer udsatte familier i risiko for kronisk fattigdom;

40.  opfordrer til, at Kosovos forbindelser med og repræsentation i internationale kultur- og kulturarvsinstitutioner opgraderes for at forbedre beskyttelsen af religiøse og kulturelle steder og monumenter, og til, at Kosovos repræsentation i europæiske og internationale medie- og sportsorganisationer ligeledes opgraderes, således at det bliver muligt for kunstnere og sportsfolk fra Kosovo at deltage i alle internationale kultur- og sportsbegivenheder, herunder det europæiske Melodi Grand Prix samt Europa- og verdensmesterskaber og De Olympiske Lege;

41.  fremhæver betydningen af frie og uafhængige medier og opfordrer Kommissionen til at opprioritere programmer til forbedring af journalistisk kvalitet og professionalisme; understreger den rolle, som et holdbart public service-medie spiller i denne forbindelse; er bekymret over den manglende beskyttelse af uafhængige journalister og over det pres, de er udsat for; opfordrer Kosovos myndigheder til at sørge for en holdbar finansieringsmekanisme for public service‑medier og til at færdiggøre udnævnelsen af medlemmerne af dens bestyrelse; understreger, at det er nødvendigt at sikre gennemsigtighed med hensyn til ejerskab af medierne samt en fri radio- og tv-spredningstjeneste af høj kvalitet; støtter de bestræbelser, institutionerne har gjort sig for at give Kosovo dets eget domænenavn på internettet;

42.  fremhæver den centrale rolle, som aktive og uafhængige civilsamfundsorganisationer spiller for styrkelsen og konsolideringen af de demokratiske politiske processer og opbygningen af et integreret samfund i landet; understreger betydningen af dialog med civilsamfundsorganisationerne og den altafgørende rolle, som civilsamfundets aktører spiller ved at bidrage til at fremme det regionale samarbejde om sociale og politiske anliggender; glæder sig over regeringens øgede samarbejde med ngo'er og opfordrer Kosovos myndigheder til at etablere en struktureret dialog- og høringsmekanisme med civilsamfundet i forbindelse med den politiske beslutningsproces, herunder høringer om politikker og love, og overvågningen af den europæiske integrationsproces;

43.  noterer sig den igangværende proces med privatisering af statslige aktiver, navnlig Kosovos post‑ og telekommunikationsselskab (PTK); opfordrer indtrængende Kosovos myndigheder til at træffe praktiske foranstaltninger med henblik på at styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden i samt legitimiteten af denne proces som helhed, for eksempel ved rettidigt at gøre oplysninger tilgængelige for alle relevante aktører;

44.  opfordrer Kosovo til at forbedre erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder ved at mindske den administrative byrde og nedbringe de omkostninger, der er forbundet hermed, fremme adgangen til finansiering og yde konkret støtte til nystartede virksomheder; glæder sig meget over, at der er undertegnet et aftalememorandum mellem Kosovos og Serbiens handelskamre;

45.  glæder sig over, at Kosovo den 17. december 2012 blev det 66. medlem af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD); bifalder endvidere vedtagelsen af den første fuldstændige EBRD-strategi for landet den 8. maj 2013, som vil bidrage til at fremskynde reformprocessen og støtten til Kosovos økonomi samt forbedre befolkningens levevilkår, lette overgangen og bidrage til den regionale stabilitet;

46.  glæder sig over EU's foreløbige forpligtelse til at yde yderligere tilskud med henblik på at afholde de fulde omkostninger i forbindelse med lukningen af det gamle Kosovo A‑kraftværk inden 2017; tilskynder Kosovo til at intensivere sin indsats og øjeblikkelig tage de konkrete skridt, der er nødvendige i forbindelse med lukningen af Kosovo A‑kraftværket, og opfordrer til, at der foretages en fuldstændig miljøkonsekvensvurdering af Kosovos nye kraftværk i overensstemmelse med EU's standarder; opfordrer ligeledes Kosovo til at arbejde på at udvikle vedvarende energi og diversificere sine energikilder i overensstemmelse med landets forpligtelser til senest i 2020 at nå målet om, at 25 % af landets samlede energibehov skal dækkes af vedvarende energikilder, og understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at afsætte en større del af den økonomiske bistand, som EU og EBRD yder, til energibesparelser, energieffektivitet, integration i de regionale el‑markeder og projekter for vedvarende energi;

47.  beklager de forsinkelser, som Kosovos myndigheder har haft i forbindelse med udarbejdelsen og vedtagelsen af en troværdig og effektiv miljøstrategi, navnlig for så vidt angår reglerne om miljøkonsekvensvurdering og EU's klimamål;

48.  noterer sig med bekymring den høje arbejdsløshed, især blandt unge, og opfordrer indtrængende regeringen til at tage fat på dette problem ved at skabe tilstrækkelige muligheder for unge og indrette uddannelserne efter arbejdsmarkedets behov;

49.  understreger, at alle lande i regionen bør fremme og tilskynde til, at Kosovo bliver medlem af regionale samarbejdsorganisationer; støtter i den forbindelse Kosovos engagement i regionale organisationer og opfordrer til fjernelse af alle hindringer herfor, således at Kosovo bliver i stand til at deltage i disse organisationer, herunder Europarådet;

50.  fremhæver betydningen af, at der udvikles offentlig transport, navnlig ved at opgradere eller skabe nye jernbaneforbindelser som led i et bæredygtigt transportsystem; foreslår, at der mellem alle lande på Vestbalkan oprettes et grænseoverskridende system for højhastighedstogforbindelser, som er forbundet til EU's transeuropæiske net;

51.  noterer sig med bekymring den aktuelle økonomiske situation i Kosovo; understreger, at det er nødvendigt at forbedre de økonomiske statistikker for at kunne vurdere den økonomiske situation ordentligt, før man ser på, hvordan situationen kan håndteres;

52.  opfordrer Kosovos myndigheder til at arbejde på at forbedre pålideligheden af de statistiske oplysninger i overensstemmelse med europæiske standarder og internationale metoder;

53.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil og til Kosovos regering og nationalforsamling.

(1) A/RES/64/298.
(2) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0434.


Statusrapport 2012 for Island og perspektiverne efter valget
PDF 112kWORD 39k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om statusrapport for 2012 om Island og perspektiverne efter valget (2013/2932(RSP))
P7_TA(2014)0041B7-0005/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union,

—  der henviser til Det Europæiske Råds afgørelse af 17. juni 2010 om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Island,

—  der henviser til resultaterne af tiltrædelseskonferencerne med Island,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2012-2013" (COM(2012)0600) samt til statusrapport for 2012 om Island, som blev vedtaget den 10. oktober 2012,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om Island, og navnlig beslutningen af 7. juli 2010 om Islands ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union(1), beslutningen af 7. april 2011 om statusrapport for Island 2010(2) og beslutningen af 14. marts 2012 om statusrapport for Island 2011(3),

—  der henviser til aftalen af 14. januar 2013 om forvaltning af EU-tiltrædelsesforhandlingerne i perioden op til parlamentsvalget og til det regeringsgrundlag, der blev vedtaget af Fremskridtspartiet og Selvstændighedspartiet den 22. maj 2013,

—  der henviser til de erklæringer, der blev fremsat den 13. juni 2013 af Islands udenrigsminister, Gunnar Bragi Sveinsson, og medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for udvidelse og den europæiske naboskabspolitik, Štefan Füle,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at Island opfylder Københavnskriterierne, og at der blev indledt tiltrædelsesforhandlinger med Island den 27. juli 2010 efter Rådets godkendelse;

B.  der henviser til, at der er åbnet 27 kapitler til forhandling, hvoraf 11 er blevet foreløbigt lukket;

C.  der henviser til, at den nyligt valgte islandske regering har sat tiltrædelsesprocessen og en vurdering af tiltrædelsesforhandlingerne og udviklingen i Den Europæiske Union på standby med henblik på en kommende debat i Altinget om disse spørgsmål;

D.  der henviser til, at den islandske regering har meddelt, at tiltrædelsesforhandlingerne ikke vil blive fortsat uden en forudgående national folkeafstemning;

1.  bemærker, at Islands regering i overensstemmelse med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union, og efter at Altinget havde stemt for det, ansøgte om medlemskab af Den Europæiske Union den 17. juli 2009;

2.  glæder sig over udsigten til at få et land med en velfungerende demokratisk tradition og stærke institutioner og et stærkt civilsamfund som ny EU-medlemsstat;

3.  bemærker, at Island har en god overordnet kapacitet til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab, navnlig i betragtning af landets deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde;

4.  fremhæver den gennemsigtige og inklusive håndtering af tiltrædelsesforhandlingerne og glæder sig over åbningen af 27 forhandlingskapitler og den foreløbige lukning af 11, hvilket er udtryk for de gode fremskridt, der er gjort i tiltrædelsesprocessen;

5.  understreger, at Den Europæiske Union fortsat er fast besluttet på at videreføre og afslutte tiltrædelsesforhandlingerne;

6.  bemærker, at de seneste offentlige meningsmålinger viser, at et flertal af islændinge ønsker at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne;

7.  bemærker, at Island fortsat betegnes som et ansøgerland;

8.  beklager den islandske regerings beslutning om ikke at afvente tiltrædelsesforhandlingernes afslutning, inden der afholdes folkeafstemning; ser frem til den parlamentariske debat om og Altingets gennemgang af vurderingen af tiltrædelsesforhandlingerne og udviklingen i Den Europæiske Union; tilbyder hjælp til at forberede en sådan vurdering; håber, at den relevante vurdering kan afsluttes rettidigt, og afventer yderligere beslutninger om vejen frem, herunder en beslutning om hvorvidt der skal afholdes en folkeafstemning eller ej om fortsættelsen af tiltrædelsesforhandlingerne;

9.  håber, at folkeafstemningen vil blive afholdt inden for en overskuelig fremtid;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, formanden for Altinget og Islands regering.

(1) EUT C 351 E, 2.12.2011, s. 73.
(2) EUT C 296 E, 2.10.2012, s. 89.
(3) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 61.


Situationen i Sydsudan
PDF 128kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om situationen i Sydsudan (2014/2512(RSP))
P7_TA(2014)0042RC-B7-0018/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan og Sydsudan, navnlig beslutningen af 10. december 2013 om det internationale samfunds indsats på området for udvikling og statsopbygning i Sydsudan(1),

—  der henviser til redegørelserne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton af 24. december 2013 og 2. januar 2014 om situationen i Sydsudan,

—  der henviser til erklæringerne fra den højtstående repræsentants talsmand om situationen i Sydsudan af 16. og 28. december 2013,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 22. juli 2013 om Sudan og Sydsudan,

—  der henviser til den lokale EU-erklæring af 20. december 2013 fremsat af EU-delegationen,

—  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 2132 (2013) af 24. december 2013 og 2126 (2013) af 25. november 2013,

—  der henviser til redegørelsen af 24. december 2013 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder med en indtrængende opfordring til Sydsudans ledere om at begrænse den alarmerende vold mod civile,

—  der henviser til situationsrapporten fra OCHA (FN 's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender) af 7. januar 2014 – rapport nr. 8 om krisen i Sydsudan,

—  der henviser til forhandlingerne om situationen i Sydsudan, som Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd har krævet, navnlig på dets møde den 30. december 2013, og på topmødet i Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD), der afholdtes i Nairobi den 27. december 2013,

—  der henviser til erklæringen af 8. januar 2014 offentliggjort af IGAD's særlige udsendige efter deres rejse til Juba for at sætte gang i forhandlingerne igen mellem regeringen og oprørerne,

—  der henviser til den samlede sudanesiske fredsaftale fra 2005,

—  der henviser til køreplanen for Sudan og Sydsudan som beskrevet i kommunikéet fra Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd af 24. april 2012, som støttes fuldt ud af EU,

—  der henviser til pressemeddelelsen udstedt på vegne af Den Afrikanske Union af formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union, dr. Nkosazana Dlamini-Zuma den 4. januar 2014,

—  der henviser til redegørelsen fra IGAD's eksekutivsekretariat af 19. december 2013,

—  der henviser til den reviderede Cotonouaftale,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

—  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og stk. 4,

A.  der henviser til, at den politiske konflikt startede efter at Salva Kiir, landets præsident og medlem af den etniske Dinka-gruppe, anklagede sin afsatte vicepræsident, Riek Machar, en etnisk nuer, for at have planlagt et statskup mod ham; der henviser til, at Riek Machar har nægtet at have forsøgt et kup;

B.  der henviser til, at Sydsudans regering har tilbageholdt 11 højtstående politikere, herunder den tidligere finansminister og den tidligere generalsekretær for SPLM-partiet som følge af et påstået kupkomplot mod præsident Kiir; der henviser til, at præsident Kiir den 23. juli 2013 opløste hele kabinettet og afskedigede vicepræsidenten Riek Machar;

C.  der henviser til, at den aktuelle konflikt skulle finde en demokratisk politisk løsning og bane vejen for demokratisk vedtagne institutioner for at etablere den nye stat, som opstod efter folkeafstemningen om uafhængighed; der henviser til, at det civile samfund har krævet en fredelig politisk løsning på problemet;

D.  der henviser til, at parterne i konflikten i Sydsudan indledte forhandlinger den 7. januar 2014 i Addis Abeba under IGAD’s auspicier; der henviser til, at indstilling af fjendtlighederne, åbningen af humanitære korridorer, spørgsmålet om politiske fanger og beskyttelse af civile vil være de vigtigste punkter på dagsordenen under forhandlingerne;

E.  der henviser til, at ustabiliteten, kampene og mobiliseringen af væbnede styrker til trods for de igangværende fredsforhandlinger er fortsat; der henviser til, at regeringsstyrker for øjeblikket er ved at forsøge at generobre byen Bor, der er den sidste delstatshovedstad, der stadig er i oprørernes hænder;

F.  der henviser til, at USA's udsending Donald Booth og udsendige fra Sydsudans nabolande mødtes den 11. januar 2014 med Riek Machar for at forsøge at indarbejde begge parters forslag til et udkast til et våbenhviledokument;

G.  der henviser til, at flere dusin mennesker den 8. januar 2014 deltog i en fredsmarch i Juba for at fordømme kampene mellem præsidentens og den afsatte vicepræsidents lejre;

H.  der henviser til, at den nuværende konflikt, som også har taget etniske dimensioner, har sine rødder i splittelsen i 1991 i SPLM/A mellem den afdøde leders Garangs fraktion, som Salva Kiir tilhørte, og Riek Machars fraktion, der anfægtede Garangs ledelse;

I.  der henviser til, at FN 's Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, som tillader en forstærkning med 5 500 soldater og 440 politifolk, der skal styrke FN-missionens samlede indsats i Sydsudan;

J.  der henviser til, at der den 15. december 2013 udbrød militære sammenstød mellem medlemmer af præsidentgarden i kaserner i Juba; der henviser til, at kampene begyndte at sprede sig til området omkring Jonglei;

K.  der henviser til, at der er blevet dokumenteret omfattende udenretslige henrettelser, der er rettet mod enkeltpersoner på grundlag af deres etniske tilhørsforhold, og vilkårlige tilbageholdelser med mindst tre massegrave, som blev fundet den 6. januar 2014;

L.  der henviser til, at tusindvis af mennesker ifølge FN er blevet dræbt og hundrede tusinder af mennesker er internt fordrevet af den nuværende krise i Sydsudan med omkring titusinder i FN-baser i hele landet med et presserende behov for basale sundhedsydelser, rent vand og bedre sanitære forhold; der henviser til, at antallet af sydsudanesere, der søger ly i Uganda og Etiopien, er steget dramatisk; der henviser til, at mindst 200 civile den 14. januar 2014 druknede i en færgeulykke på Hvide Nil-floden, da de flygtede fra kampene i byen Malakal;

M.  der henviser til, at de aktive fjendtligheder udgør den største udfordring for adgangen for humanitær bistand; der henviser til, at folk rundt omkring i landet fortsat har begrænset adgang til fødevarer, og at der især i Bor og Bentiu er behov for distribution af basale fødevareforsyninger; der henviser til, at vold og fordrivelse har resulteret i tab af levebrød, som især påvirker fødevarekilder, og at dette i sidste ende kan resultere i en fødevarekrise;

N.  der henviser til, at der for nyligt har været angreb på Nuba-folk, drab, massevoldtægt og vilkårlige anholdelser af civile, der bor i Nuba-bjergene; der henviser til, at sudanesiske regeringsmilitser og væbnede styrker med støtte fra sikkerhedselementer de sidste to uger i december 2013 angreb mange områder omkring Kadugli og Dillanj, tusindvis af civile flygtede fra deres hjem, og der var meldinger om drab og massevoldtægt af kvinder; der henviser til, at denne krise risikerer at få indflydelse på et meget større område, der allerede har tendens til ustabilitet, hvilket den internationale indsats, der udfoldes på stedet som svar herpå, til enhver tid må tage hensyn til;

O.  der henviser til, at de østafrikanske naboer, herunder Kenya og Etiopien, har udøvet pres på begge parter for at opnå fred; der henviser til, at Uganda på præsident Kiirs anmodning har sendt 1 200 tropper og militært materiel for at sikre faciliteter som f.eks. lufthavne og statslige bygninger;

P.  der henviser til, at Unionens civilbeskyttelsesordning efter FN's anmodning om assistance blev aktiveret den 4. januar 2014 for at støtte Sydsudan med bistand i naturalier i tilvejebringelsen af husly, medicinsk udstyr, medicin, velfærdsmateriel og fødevarer;

Q.  der henviser til, at Republikken Sydsudan er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande, idet 50 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, landet har den højeste mødredødelighed i verden, børnedødeligheden ligger blandt de højeste i verden, analfabetismen ligger på omkring 75 %, og kun en tredjedel af befolkningen har adgang til rent vand; der henviser til, at fødevareusikkerhed er en trussel mod mere end én million mennesker hvert år; der henviser til, at næsten 80 % af al sundhedspleje og basale tjenester i Sydsudan leveres af ikke-statslige organisationer, og at adgangen til humanitær bistand stadig er hindret af igangværende fjendtligheder og angreb på hjælpearbejdere og aktiver;

R.  der henviser til, at EU har meddelt, at det vil yde 50 mio. EUR til humanitære aktioner i Sydsudan; der henviser til, at dette bringer EU’s humanitære bistand op på indtil videre 170 mio. EUR for regnskabsåret 2013 og 2014;

S.  der henviser til, at hjælpeorganisationer lancerede Sydsudans kriseberedskabsplan den 31. december 2013; der henviser til, at OCHA har lanceret en samlet appel om 166 mio. USD for at reagere på krisen og hjælpe omtrent 628 000 personer fra januar til marts 2014;

T.  der henviser til, at statsopbygning og overvindelse af struktursvaghed kræver et langsigtet perspektiv og et holdbart, pålideligt og stabilt engagement fra det internationale samfunds side;

1.  fordømmer kraftigt det seneste udbrud af kampe i Sydsudan og opfordrer alle parter til at nedlægge deres våben og straks stoppe volden, som har forårsaget dødsfald, personskader og materielle skader blandt civilbefolkningen og har fordrevet mere end hundrede tusinder af mennesker siden begyndelsen af krisen i december 2013;

2.  udtrykker sin stærke bekymring over den seneste optrapning af volden i Sydsudan, som har haft alvorlige humanitære, sikkerhedsmæssige, politiske, økonomiske og sociale konsekvenser i det allerede skrøbelige og ustabile land og risikerer at destabilisere hele den østafrikanske region; er især bekymret over den etniske dimension af konflikten; understreger, at det er i modstrid med den demokratiske retsstat og i strid med folkeretten at stræbe efter magt ved hjælp af vold eller opsplitning mellem etniske grupper;

3.  fordømmer de rapporterede krænkelser af menneskerettigheder og overgreb; opfordrer alle parter til øjeblikkeligt at standse alle krænkelser af menneskerettighederne, herunder dem, der påvirker flygtninge og fordrevne, kvinder og personer, der tilhører udsatte grupper, såvel som journalister, og opfordrer til, at de ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne holdes ansvarlige; mener, at præsident Kiir og Riek Machar bør gøre alt for at forhindre, at soldaterne under deres kontrol begår sådanne overgreb mod befolkningen;

4.  opfordrer indtrængende alle parter til at overholde den humanitære folkeret og menneskerettighederne samt at sikre adgang til og beskyttelse af de humanitære organisationer, der yder bistand til den nødlidende civilbefolkning, og at åbne humanitære korridorer for levering af forsyninger og udstyr; bemærker, at en række udenlandske hjælpeorganisationer allerede har trukket sig tilbage fra Sydsudan, og at de resterende fortsat kæmper for at imødekomme behovene hos fordrevne civile; bemærker også, at disse hjælpeorganisationer stadig er i stand til at nå mange områder, hvor det menes, at titusindvis af mennesker stadig venter på hjælp eller søger efter denne form for hjælp;

5.  opfordrer indtrængende begge parter til at nå frem til en aftale og støtter fuldt ud de igangværende forhandlinger i Addis Abeba, der kræver en øjeblikkelig våbenhvile og indsats for at finde en vej til varig fred og stabilitet; opfordrer indtrængende regeringen og oprørerne til at engagere sig i ubetingede, inkluderende og helhedsorienterede politiske drøftelser i god tro med henblik på en vellykket afslutning af forhandlingerne; glæder sig over Den Afrikanske Unions og IGAD's bestræbelser på at fremme åben dialog og mægling;

6.  kræver løsladelse af alle politiske fanger og de 11 politiske ledere, der for øjeblikket er tilbageholdt, hvis tilbageholdelse er blevet et springende punkt i fredsforhandlingerne;

7.  opfordrer alle Sydsudans nabolande og regionale kræfter til at arbejde tæt sammen for at forbedre sikkerhedssituationen i landet og regionen om en fredelig samt finde en varig politisk løsning på den nuværende krise; understreger, at samarbejdet med Sudan i særdeleshed ville udgøre en forbedring i forbindelserne, efter at borgerkrigens fjender kom tæt på en konflikt igen i forbindelse med tvister om olieindtægter og grænsen i begyndelsen af 2012;

8.  glæder sig over Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråds beslutning om at nedsætte en kommission til at undersøge menneskerettighedskrænkelser og andre overgreb og anbefale måder og midler til at sikre ansvarlighed, forsoning og lægning af sår blandt alle samfundsgrupper; glæder sig over, at mulighederne for at gennemføre undersøgelser på menneskerettighedsområdet er blevet styrket i FN's mission i Sydsudan (UNMISS) med støtte fra Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder;

9.  beklager EU's højtstående repræsentants beslutning om at opsige mandatet for EU's særlige repræsentant for Sudan/Sydsudan i betragtning af den alvorlige politiske uro i Sudan og de væbnede konflikter; mener, at EU uden en særlig udpeget repræsentant for Sudan/Sydsudan vil komme til at se til fra sidelinjen i forbindelse med internationale forhandlinger og tiltag; opfordrer derfor den højtstående repræsentant til at ændre denne beslutning og forlænge mandatet for den særlige repræsentant for Sudan/Sydsudan;

10.  opfordrer det internationale samfund til at opfylde deres tilsagn om finansiering til Sydsudan og tilvejebringe midler for øjeblikkeligt at reagere på den forværrede humanitære situation i Sydsudan;

11.  udtrykker bekymring over den omfattende korruption; er også bekymret over, at korruption skader udsigterne til et frit og retfærdigt demokrati, stabilitet, bæredygtig udvikling og økonomisk vækst;

12.  glæder sig over beslutningen om at styrke UNMISS med yderligere militær, politi, logistisk og civilt personale; understreger imidlertid, at det er statens primære ansvar at beskytte civilbefolkningen; glæder sig over det arbejde, der gøres af FN’s særlige repræsentant og lederen af UNMISS, Hilde Johnson;

13.  pålægger sin formand er at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Sydsudans regering, Sydsudans menneskerettighedskommissær, Sydsudans Nationale Lovgivende Forsamling, Den Afrikanske Unions institutioner, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og FN's generalsekretær.

(1) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0546.


EU-strategi for hjemløshed
PDF 24kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed (2013/2994(RSP))
P7_TA(2014)0043RC-B7-0008/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2 og 3,

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 9, 14, 151 og 153,

—  der henviser til Europarådets reviderede europæiske socialpagt, særlig artikel 31,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 34 og 36,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 med titlen "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed" (COM(2010)0758),

—  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

—  der henviser til sin erklæring af 22. april 2008 om bekæmpelse af gadehjemløshed(2),

—  der henviser til den europæiske konsensuskonference i december 2010,

—  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om en EU-strategi for hjemløshed(3),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 med titlen "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083),

—  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 20. februar 2013 med titlen "Confronting Homelessness in the European Union" (SWD(2013)0042),

—  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union(4),

—  der henviser til de seks principper, der blev fastlagt ved ministrenes rundbordsdrøftelse om hjemløshed, som blev afholdt i Leuven den 1. marts 2013 på foranledning af det irske formandskab,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, og stk. 4,

A.  der henviser til, at alle mennesker er født frie, med lige værdighed og rettigheder, og at det er op til medlemsstaterne at fremme og sikre disse rettigheder;

B.  der henviser til, at hjemløshed er en krænkelse af den menneskelige værdighed og en overtrædelse af menneskerettighederne; der henviser til, at en bolig er et grundlæggende menneskeligt behov og en nødvendig forudsætning for et værdigt liv og social integration;

C.  der henviser til, at hjemløshed er blevet en prioritet i EU's fattigdomspolitik inden for rammerne af Europa 2020-strategien og flagskibsinitiativet om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse samt i EU's sociale investeringspakke; der henviser til, at det nuværende niveau for fattigdom og social udstødelse undergraver Europa 2020-strategiens mål om at nedbringe antallet af mennesker, der befinder sig i fattigdom og social udstødelse eller er i risiko herfor, med mindst 20 millioner;

D.  der henviser til, at hjemløshed repræsenterer den mest ekstreme form for fattigdom og nød, og at problemet er vokset i stort set alle medlemsstater i de seneste år;

E.  der henviser til, at de medlemsstater, som er hårdest ramt af den økonomiske og finansielle krise, oplever en hidtil uset stigning i antallet af hjemløse;

F.  der henviser til, at den samfunds- og familiemæssige profil på de personer, der bruger det sociale boligbyggeri, har ændret sig, og at der nu er øget efterspørgsel efter denne boligtype;

G.  der henviser til, at der i de fleste medlemsstater er mangel på sociale boliger og et stigende behov for boliger til overkommelige priser;

H.  der henviser til, at flere EU-organer, såsom Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik (EPSCO), Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Parlamentet har opfordret Kommissionen til at udvikle en EU-strategi om hjemløshed eller tilsvarende;

I.  der henviser til, at hjemløshed i sin natur er et komplekst problem, som kræver en flersidet politisk reaktion;

J.  der henviser til, at der i stigende grad er tegn på, at boligbaserede tilgange til hjemløshed er de mest effektive;

K.  der henviser til, at der i nogle medlemsstater lægges stadig større vægt på hjemløshed inden for rammerne af det europæiske semester, herunder hjemløshed som en prioritet for bekæmpelse af fattigdom, i deres nationale reformprogrammer for 2012 og 2013;

L.  der henviser til, at EU's nuværende rammepolitik og den sociale virkelighed i dagligdagen baner vejen for stærkere og mere ambitiøse tiltag mod hjemløshed på EU-plan;

M.  der henviser til, at EU-medlemsstaterne har verdens mest avancerede system for social beskyttelse med de højeste bidrag til sociale ydelser for borgerne;

N.  der henviser til, at det direkte ansvar for at bekæmpe hjemløshed påhviler medlemsstaterne og navnlig de regionale og lokale myndigheder, og at en EU-strategi skal spille en supplerende rolle;

O.  der henviser til, at Kommissionen kan styrke sin rolle inden for dens nuværende kompetenceområder og under hensyntagen til nærhedsprincippet;

P.  der henviser til, at et stigende antal medlemsstater har en holistisk strategi for hjemløshed og kunne drage fordel af et europæisk samarbejde til at videreudvikle deres politikker;

Q.  der henviser til, at fattigdom ikke er en forbrydelse, og at hjemløshed hverken er en forbrydelse eller et valg af livsstil;

1.  påpeger, at hjemløse kæmper for at klare sig gennem livet og er tvunget til at leve under umenneskelige forhold;

2.  opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at udvikle en EU-strategi for hjemløshed i overensstemmelse med retningslinjerne i Parlamentets beslutning af 14. september 2011 om en EU-strategi for hjemløshed og i forslag fra andre EU-institutioner og -organer;

3.  mener, at en EU-strategi for hjemløshed fuldt ud bør respektere traktaten, som fastslår "de nationale, regionale og lokale myndigheders vigtige rolle og vide skønsbeføjelser med hensyn til at levere, udlægge og tilrettelægge tjenesteydelser af almen økonomisk interesse så tæt på brugernes behov som muligt"; mener, at ansvaret for at bekæmpe hjemløshed påhviler medlemsstaterne, og at en EU-strategi for hjemløshed derfor bør støtte medlemsstaterne i at påtage sig dette ansvar så effektivt som muligt under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet;

4.  opfordrer Kommissionen til at nedsætte en ekspertgruppe på højt plan som støtte i forbindelse med udarbejdelsen og videreudviklingen af en EU-strategi for hjemløshed;

5.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til hjemløshed i de landespecifikke henstillinger til de medlemsstater, hvor der er påtrængende behov for fremskridt; opfordrer medlemsstaterne til yderligere at styrke indarbejdelsen af hjemløshed i deres nationale reformprogrammer;

6.  understreger, at der er behov for at indsamle omfattende og sammenlignelige oplysninger vedrørende hjemløshed uden at stigmatisere hjemløse; understreger, at indsamling af oplysninger er en nødvendig forudsætning for udarbejdelsen af effektive politikker, der i sidste ende kan føre til afskaffelse af hjemløshed;

7.  glæder sig over bestemmelserne i den nye forordning om Den Europæiske Socialfond vedrørende fastsættelse af indikatorer til overvågning af effektiviteten i investeringerne, hvad angår hjemløse og mennesker, der er udelukket fra boligmarkedet; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at bruge disse nye redskaber;

8.  opfordrer Kommissionen til at anvende EaSI-programmet (beskæftigelse og social innovation) som den vigtigste finansieringskilde til en EU-strategi til at finansiere forskning og tværnational udveksling og til at videreudbygge sit samarbejde med vigtige europæiske partnere;

9.  opfordrer Kommissionen til at integrere hjemløshed på tværs af alle relevante EU-politikområder;

10.  opfordrer Kommissionen til at fokusere på følgende som prioriterede indsatsområder for en EU-strategi for hjemløshed:

   boligbaserede/Housing First-tilgange til hjemløshed
   grænseoverskridende hjemløshed
   kvalitet af tjenesteydelser for hjemløse
   forebyggelse af hjemløshed
   hjemløshed blandt unge;

11.  minder om sin beslutning af 14. september 2011 om hjemløshed i forbindelse med de centrale elementer i en EU-strategi for hjemløse og fremhæver navnlig følgende elementer:

   regelmæssig europæisk overvågning af hjemløshed
   forskning og vidensopbygning om politikker og tjenesteydelser for hjemløse
   social innovation i politikker og tjenesteydelser for hjemløse;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at bygge mere socialt boligbyggeri til overkommelige priser, der er tilpasset til de mest sårbare personer, for at forebygge social udstødelse og hjemløshed;

13.  opfordrer medlemsstaterne til ikke at overtræde de internationale menneskerettighedstraktater og til fuldt ud at respektere alle de aftaler, de har indgået, herunder chartret om grundlæggende rettigheder, FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og Europarådets reviderede socialpagt;

14.  opfordrer medlemsstaterne til straks at sætte en stopper for kriminaliseringen af hjemløse og ændre den diskriminerende praksis, der bruges til at forhindre hjemløse i at få adgang til sociale ydelser og herberger;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende midlerne i Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede og andre programmer såsom Den Europæiske Socialfond til at forbedre situationen for hjemløse og bane vej for social integration og beskæftigelse;

16.  opfordrer medlemsstaterne og EU-formandskabet til jævnligt at afholde en europæisk rundbordsdrøftelse med de ansvarlige EU-ministre for hjemløshed, som blev indledt af det irske EU-formandskab i marts 2013; opfordrer Kommissionen til at yde praktisk og økonomisk støtte til dette møde;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at uddybe deres samarbejde med henblik på at styrke den gensidige udveksling af erfaringer og bedste praksis og nå frem til en fælles politisk tilgang;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at følge en holistisk strategi i udviklingen af samlede strategier for hjemløshed, der er boligbaserede og lægger stor vægt på forebyggelse;

19.  mener, at medlemsstaterne og de lokale myndigheder i samarbejde med lejerorganisationerne bør indføre effektive forebyggelsespolitikker for at nedbringe omfanget af udsættelser;

20.  opfordrer Rådet til at overveje at indføre en henstilling om en garanti til at sikre, at ingen i EU er tvunget til at sove ude på grund af mangel på (beredskabs-) tjenester;

21.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med de nationale fremgangsmåder at samarbejde med de relevante hjælpeorganisationer om at tilvejebringe rådgivning og bolig til de hjemløse;

22.  understreger, at det er bydende nødvendigt at bekæmpe enhver form for diskriminering af hjemløse og udstødelse af hele samfundsgrupper;

23.  understreger, at gennemførelsen af retten til en bolig er afgørende for den fulde udøvelse af en lang række andre rettigheder, herunder politiske og sociale rettigheder;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg, Udvalget for Social Beskyttelse og Europarådet.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22
(2) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 19.
(3) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 101.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0246.


Situationen for menneskerettighedsforkæmpere og aktivister fra oppositionen i Cambodja og Laos
PDF 134kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om situationen for menneskerettighedsforkæmpere og aktivister fra oppositionen i Cambodja og Laos (2014/2515(RSP))
P7_TA(2014)0044RC-B7-0033/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om Cambodja og Laos,

—  der henviser til de lokale EU-erklæringer af 4. januar 2014 om voldshandlinger i forbindelse med arbejdskonflikter og af 23.september 2013 om den nye lovgivende forsamling i Cambodja,

—  der henviser til erklæringen fra talsmanden for næstformanden/den højtstående repræsentant Catherine Ashton efter valget i Cambodja den 29. juli 2013,

—  der henviser til rapporten af 5. august 2013 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Cambodja,

—  der henviser til rapporten fra 2013 med titlen "Bittersweet harvest – A Human Rights Impact Assessment of the European Union's Everything But Arms Initiative in Cambodia" fra Equitable Cambodia and Inclusive Development International,

—  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Cambodja fra 1997,

—  der henviser til erklæringen af 21. december 2012 fra talsmanden for næstformanden/den højtstående repræsentant Catherine Ashton om Sombath Somphones forsvinding i Laos,

—  der henviser til erklæringen fra European Development Partners af 19. november 2013 på rundbordsdialogen med Laos, der var tilrettelagt af Den Demokratiske Folkerepublik Laos,

—  der henviser til samarbejdsaftalen mellem EU og Den Demokratiske Folkerepublik Laos af 1. december 1997,

—  der henviser til EU's retningslinjer fra 2008 vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

—  der henviser til den internationale konvention til beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinden og FN-erklæringen af 18. december 1992 om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinden,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

—  der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

Cambodja

A.  der henviser til, at ved fredelige demonstrationer af tekstilarbejdere den 3. januar 2014 for højere løn, der blev voldelige, åbnede sikkerhedsstyrkerne ild med skarp ammunition og dræbte fem mennesker og sårede mere end 30; der henviser til, at sikkerhedsstyrkerne den 4. januar 2014 med magt ryddede Freedom Park, hvor oppositionelle aktivister var samlet;

B.  der henviser til, at 23 mennesker, heriblandt rettighedsforkæmpere, er blevet arresteret i forbindelse med de seneste begivenheder og angiveligt er blevet slået og torteret;

C.  der henviser til, at de spændinger, der eskalerede med politiets tilstedeværelse, har ført til et forbud mod demonstrationer;

D.  der henviser til, at retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger er knæsat i Cambodjas forfatning, i artikel 20 i Verdenserklæringen om menneskerettigheder og i artikel 21 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

E.  der henviser til, at lederne af det nationale redningsparti (CNRP) Sam Rainsy og Kem Sokha er blevet indkaldt til byretten i Phnom Phen den 14. januar 2014 til afhøring; der henviser til, at Sam Rainsy og Kem Sokha risikerer at blive dømt for tilskyndelse til civile uroligheder;

F.  der henviser til, at myndighederne ikke har truffet alle nødvendige foranstaltninger til at rette op på nogle af de vigtigste mangler i valgprocessen, såsom mere pålidelige vælgerlister, lige adgang til medierne og forebyggelse af brug af statens ressourcer, herunder valgkampagner ført af embedsmænd og hæren;

G.  der henviser til, at kongen benådede Sam Rainsy den 14. juli 2013, hvilket gjorde det muligt for Sam Rainsy at vende tilbage til Cambodja; der henviser til, at hans ret til at stemme og opstille til valg ikke blev genetableret;

H.  der henviser til, at CNRP efter offentliggørelsen af valgresultaterne lancerede tre dages ikke-voldelige demonstrationer i september 2013 for at protestere mod de officielle resultater af valget til nationalforsamlingen; der henviser til, at myndighederne som svar på disse fredelige protester indsatte et stort antal bevæbnede politifolk og gendarmer;

I.  der henviser til, at der er en stadig chikane mod menneskerettighedsforkæmpere i form af vilkårlige anholdelser eller domsafgørelser baseret på falske eller overdrevne anklager i forbindelse med den fredelige udøvelse af menneskerettigheder, og at situationen er præget af straffrihed for sådanne handlinger;

J.  der henviser til, Cambodja står over for store problemer, hvad angår menneskerettighedssituationen i landet, navnlig som følge af systematisk ekspropriation af jord og korruption foretaget af myndighederne, det ledende parti og private aktører, der nyder officiel støtte og beskyttelse;

K.  der henviser til, at FN's særlige ordfører om menneskerettighedssituationen i Cambodja vil foretage et officielt besøg i landet fra den 12. til den 17. januar 2014;

L.  der henviser til, at EU er Cambodjas vigtigste donor;

M.  der henviser til, at mange internationale virksomheder, heriblandt europæiske, angiveligt har været indblandet i sager om krænkelser af rettigheder til jord, navnlig i sukkersektoren, og til at Coca-Cola i november 2013 afgav tilsagn om en nultolerancepolitik i forbindelse med jordudsættelser uden kompensation;

Laos

N.  der henviser til, at Sombath Somphone, en menneskerettigheds- og miljøforkæmper og civilsamfundsleder, medformand for det 9. Asia Europa Peoples Forum i Vientiane i oktober 2012 forud for det 9. topmøde i ASEM, angiveligt er blevet offer for en tvungen forsvinden den 15. december 2012 i Vientiane; der henviser til, at Sombath Somphones familie har været ude af stand til at finde ham siden den dag på trods af gentagne henvendelser til de lokale myndigheder og eftersøgninger i det nærliggende område;

O.  der henviser til, at under det besøg, som Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og ASEAN aflagde i Laos den 28. oktober 2013, blev Sombath Somphones forsvinden nævnt over for myndighederne i Laos;

P.  der henviser til, at afgørende spørgsmål i forbindelse med sagen, herunder hvorvidt der er gennemført en efterforskning, stadig ikke har fundet svar et år efter hans forsvinden, og myndighederne i Laos har afslået udenlandsk bistand til efterforskning af forsvindingen;

Q.  der henviser til, at Laos' europæiske parter ser med stort alvor på den uforklarede forsvinden af Sombath Somphone, og de betragter myndighedernes erklæringer om sagen for hverken tilstrækkelige eller overbevisende;

R.  der henviser til, at 62 ngo'er den 15. december 2013 krævede en ny efterforskning af denne forsvinden; der henviser til, at FN's arbejdsgruppe om tvungne eller ufrivillige forsvindinger den 16. december 2013 indtrængende opfordrede myndighederne i Laos til at gøre sit yderste for at finde Sombath Somphone, finde ud af, hvad der er sket med ham, og stille gerningsmændene til ansvar;

S.  der henviser til, at der har været flere andre tilfælde af tvungne forsvindinger; der henviser til, at det ikke vides, hvor ni andre personer – to kvinder Kingkeo og Somchit, og syv mænd, Soubinh, Souane, Sinpasong, Khamsone, Nou, Somkhit, og Sourigna – befinder sig, idet de blev vilkårligt tilbageholdt af sikkerhedsstyrkerne i Laos i november 2009 forskellige steder i landet;

T.  der henviser til, at Laos har oplevet den hurtigste økonomiske vækst i Sydøstasien i de seneste år, og at civilsamfundets arbejde er afgørende for at sikre, at menneskerettighederne ikke tilsidesættes under den hurtige udvikling i Laos;

Cambodja

1.  udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier; fordømmer den uforholdsmæssige og overdrevne brug af magt fra sikkerhedsstyrkerne i Cambodja, der resulterede i flere døde og sårede;

2.  opfordrer myndighederne i Cambodja til at udvise tilbageholdenhed over for demonstranter, og minder om, at enhver brug af magt fra myndighedernes side skal overholde principperne om lovlighed, nødvendighed og proportionalitet;

3.  opfordrer myndighederne i Cambodja til straks at løslade de 23 mennesker, der er blevet arresteret uden grund;

4.  opfordrer indtrængende myndighederne i Cambodja til at foretage en grundig efterforskning og stille de personer til ansvar, der er skyld i, at fredelige demonstranter blev dræbt og såret;

5.  er bekymret over situationen for rettighedsforkæmpere og oppositionelle aktivister i Cambodja; fordømmer alle politisk motiverede anklager, domme og straffe mod politiske kritikere, oppositionspolitikere, menneskerettighedsforkæmpere og jordaktivister i Cambodja; understreger, at myndighederne skal sikre, at enkeltpersoners og organisationers ret til at forsvare og fremme menneskerettigheder beskyttes, herunder retten til fredeligt at kritisere regeringens politik og demonstrere mod den ved offentlige protestforsamlinger og strejker;

6.  opfordrer myndighederne i Cambodja til at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder og straks ophæve forbuddet mod offentlige forsamlinger;

7.  opfordrer indtrængende regeringen i Cambodja til at erkende den legitime rolle, som den politiske opposition udfylder ved at bidrage til den samlede økonomiske og politiske udvikling i Cambodja; opfordrer myndighederne i Cambodja til straks at droppe de indkaldelser, der er stilet til lederne af CNRP Sam Rainsy og Kem Sokha og fagforeningslederen Rong Chhun fra den uafhængige lærerorganisation i Cambodja (CITA) og sammenslutningen af fagforeninger i Cambodja (CCFU);

8.  ser med bekymring på den igangværende strid om påståede uregelmæssigheder under valget; opfordrer de politiske partier til at samarbejde for at finde frem til de mangler, der viste sig, og til at nå til enighed om, hvordan valgprocessen kan forbedres, navnlig angående en reform af valglisten, adgang til medierne og afbalanceret nyhedsformidling og den nationale valgkomité samt om strukturelle reformer på områder, der kan bidrage til udviklingen i Cambodja på lang sigt, herunder retslige reformer, reformer af nationalforsamlingen og andre bestræbelser på at fremme god regeringsførelse og demokrati;

9.  opfordrer myndighederne i Cambodja til at acceptere en uafhængig efterforskning med international bistand af påstandene om svindel med stemmerne og andre uregelmæssigheder i forbindelse med valget i juli 2013;

10.  opfordrer regeringen og parlamentet i Cambodja til at vedtage og gennemføre love til at sikre, at retssystemet fungerer uafhængigt af politisk kontrol og korruption;

11.  opfordrer myndighederne i Cambodja til at oprette en national menneskerettighedsinstitution for fuldt ud at samarbejde med FN's særlige procedurer og navnlig tillade at besøg af den særlige rapportør om dommerstandens uafhængighed og den særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed;

12.  opfordrer myndighederne i Cambodja til at indstille alle tvangsudsættelser og indføre og håndhæve et moratorium om udsættelser i Cambodja, indtil der er skabt gennemsigtige og ansvarlige retlige rammer og relevante politikker til at sikre, at udsættelser kun sker under overholdelse af internationale normer; opfordrer de internationale virksomheder til ikke at drage direkte nytte af disse tvangsudsættelser uden retmæssig kompensation;

13.  glæder sig over besøget fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Cambodja fra den 12. januar til den 17. januar 2014 og anmoder myndighederne i Cambodja om at efterkomme anbefalingerne i rapportørens rapport;

14.  glæder sig over initiativer som det nylige Garment Industries Transparency Initiative, der er tænkt som en fælles tilgang fra myndighederne, erhvervslivet og civilsamfundet i både de producerende og de forbrugende lande, og som sigter på at nå til enighed om omfattende og i fællesskab kontrollerede arbejdsnormer;

15.  opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og de europæiske og multinationale virksomheder til at støtte dette og andre lignende initiativer og til at forpligte sig til at følge etiske og socialt ansvarlige virksomhedsmetoder og herunder garantere retfærdige arbejdsnormer og mindsteløn og anerkende retten til at være medlem af fagforeninger og retten til at indgå kollektive overenskomster og sikre forsvarlige og menneskelige arbejdsforhold for alle arbejdstagere;

16.  opfordrer Kommissionen til straks at reagere på konstateringerne i den nylige konsekvensanalyse om menneskerettigheder i forbindelse med EU's initiativ "Alt andet end våben" i Cambodja og overveje at indføre en forpligtelse til eksportørerne fra mindst udviklede lande, der ønsker at drage fordel af "Alt andet end våben"-initiativet, til at erklære, at de ikke har sat mennesker ud fra deres jorde og boliger uden passende kompensation;

17.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til nøje at følge situationen i Cambodja;

Laos

18.  opfordrer myndighederne i Laos til at give et klart svar på, hvor langt efterforskningen af, hvad der er blevet af Sombath Somphone, er nået, og til at besvare de mange ubesvarede spørgsmål om Sombaths forsvinden og anmode om og acceptere bistand fra udenlandske kriminalteknikere og eksperter i retshåndhævelse;

19.  er af den opfattelse, at manglen på handling fra myndighederne i Laos skaber mistanke om, at myndighederne er indblandet i denne bortførelse;

20.  opfordrer på ny næstformanden/den højtstående repræsentant til nøje at overvåge de laotiske myndigheders efterforskning af Sombath Somphones forsvinden,

21.  opfordrer medlemsstaterne til fortsat at stille spørgsmålet om Sombath Somphones forsvinden til myndighederne i Laos; understreger, at tvangsforsvindinger er en stor hindring for Laos' tiltræden til FN's menneskerettighedsråd;

22.  opfordrer myndighederne i Laos til at foretage en grundig, upartisk og effektiv efterforskning af alle påståede tvangsforsvindinger og til at tackle problemerne med den igangværende undertrykkelse af civile og politiske rettigheder i Laos, herunder ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger, for at sikre overholdelse og beskyttelse af alle de rettigheder, som menneskerettighedsforsvarere, aktivister, mindretal og civilsamfundsmedlemmerne nyder, og til at beskytte religions- og trosfriheden;

23.  opfordrer myndighederne i Laos til straks at ratificere den internationale konvention til beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinden, der blev undertegnet i 2008;

24.  opfordrer myndighederne i Laos til at sikre støtten til reformer, der garanter overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder, og minder Laos om dets internationale forpligtelser i henhold til de menneskerettighedstraktater, landet har undertegnet;

25.  er bekymret over tvangsekspropriationer og -udsættelser uden kompensation og over korruptionen i Laos;

o
o   o

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, ASEAN-sekretariatet, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder, regeringen og nationalforsamlingen i Kongeriget Cambodja og regeringen og parlamentet i Laos.


Det seneste afholdte valg i Bangladesh
PDF 123kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om det nyligt afholdte valg i Bangladesh (2014/2516(RSP))
P7_TA(2014)0045RC-B7-0034/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine beslutninger om Bangladesh, navnlig beslutningen af 21. november 2013 om Bangladesh: menneskerettigheder og det kommende valg(1), af 23. maj 2013 om arbejdsvilkår og standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter den seneste tids fabriksbrande og sammenstyrtning af bygninger i Bangladesh(2), af 14. marts 2013 om situationen i Bangladesh(3) og af 17. januar 2013 om den seneste tids dødsfald i forbindelse med brande på tekstilfabrikker, navnlig i Bangladesh(4),

—  der henviser til den højtstående repræsentant Catherine Ashtons erklæring af 9. januar 2014 på vegne af Den Europæiske Union om parlamentsvalget i Bangladesh og udtalelsen af 30. november 2013 fra den højtstående repræsentant Catherine Ashton om forberedelserne til parlamentsvalget i Bangladesh,

—  der henviser til udtalelsen af 20. december 2013 fra talsmanden for den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om en EU‑valgobservationsmission i Bangladesh,

—  der henviser til pressemeddelelsen af 1. december 2013 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillav, med titlen "Political brinkmanship driving Bangladesh to the edge",

—  der henviser til forretningsordenens artikel 122,

A.  der henviser til, at der blev afholdt parlamentsvalg i Bangladesh den 5. januar 2014 under ledelse af en midlertidig regering ledet af den forhenværende og nuværende premierminister, Sheikh Hasina, som havde afskaffet det traditionelle system i Bangladesh med et neutralt forretningsministerium ved hjælp af den 15. forfatningsændring i 2011;

B.  der henviser til, at 2013 angiveligt var det voldeligste år i Bangladeshs historie siden uafhængigheden, og at navnlig perioden op til og under valget har været kendetegnet ved omfattende vold med blokader, strejker og intimidering af vælgere hovedsageligt organiseret af oppositionen og over 300 dræbte siden begyndelsen af 2013, herunder mindst 18 på selve valgdagen, og at dette har ført til en lammelse af Bangladeshs skrøbelige økonomi;

C.  der henviser til, at valget blev boykottet af oppositionsalliancen ledet af BNP (Bangladesh Nationalist Party), som havde fastholdt sit krav om et "upartisk" forretningsministerium, og førte til, at det regerende Awami League vandt valget i vid udstrækning uden modkandidater – i over halvdelen af valgkredsene var der ingen modkandidater – og med lav valgdeltagelse; der henviser til, at valgkommissionen gentagne gange var nødt til at suspendere valget på over 300 valgsteder på grund af vold;

D.  der henviser til, at de to største partier har en lang tradition for kompromisløs konfrontation og mistillid, som risikerer at bringe den imponerende sociale og økonomiske fremgang, Bangladesh har opnået i løbet af det seneste årti, i fare;

E.  der henviser til, at FN‑missionen under ledelse af Óscar Fernández-Taranco, som havde til formål at bidrage til at nå frem til et kompromis, afsluttede sit fem dages besøg den 5. oktober 2013 uden noget gennembrud;

F.  der henviser til, at FN's generalsekretær Ban Ki-moon udtalte, at han beklagede, at partierne ikke var nået til enighed inden valget, og opfordrede alle parter til at sikre fredelige forhold, hvor folk kan bevare deres forsamlings‑ og ytringsfrihed;

G.  der henviser til, at EU længe har haft gode forbindelser til Bangladesh, bl.a. gennem samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling; der henviser til, at EU imidlertid ikke sendte en valgobservationsmission til landet, eftersom betingelserne for repræsentative valg ikke var opfyldt på grund af fraværet af kandidater fra oppositionen;

H.  der henviser til, at Bangladeshs valgkommission har erklæret, at valget var frit, retfærdigt og troværdigt, og at den nye regering er blevet taget i ed under den genvalgte premierminister Sheikh Hasina; der henviser til, at valgdeltagelsen ved dette valg var meget lav og lå på 40 % ifølge regeringens tal, på 20 % ifølge diplomater i Dhaka og endnu lavere ifølge repræsentanter for oppositionen;

I.  der henviser til, at oppositionens leder, Khaleda Zia, ikke frit kan bevæge sig omkring, at andre fremstående medlemmer af BNP for nylig er blevet anholdt, og at talrige tilhængere af BNP gentagne gange er gået under jorden af frygt for repressalier;

J.  der henviser til, at oppositionen fra BNP fortsat samarbejder med Jamaat-e-Islami og udbrydergruppen Hafezat-e-Islam, der betragtes som de primære anstiftere af volden;

K.  der henviser til, at Abdul Quader Molla, en fremtrædende leder af Jamaat-e-Islami, den 12. december 2013 blev den første, der blev henrettet for krigsforbrydelser begået under Bangladeshs uafhængighedskrig, og at retssagerne ved landets internationale krigsforbrydertribunal har været et stærkt anfægtet spørgsmål i forbindelse med valget, idet seks af de syv personer, der blev fundet skyldige, blev dømt til døden;

L.  der henviser til, at tusinde af borgere fra udsatte mindretal, navnlig hinduer, under og efter valget er blevet udsat for voldelige overfald og jagtet fra deres hjem, angiveligt hovedsageligt af militante fra Jammat e-Islami, af årsager, der delvist har forbindelse til retssagerne ved det internationale forbrydertribunal, idet mange af anklagemyndighedens vidner er hinduer;

M.  der henviser til, at mindst et vidne ved det internationale forbrydertribunal, Mustafa Howlader, blev dræbt i sit hjem den 10. december 2013;

1.  fordømmer på det kraftigste disse drab og den omfattende vold, som brød ud i hele landet i perioden op til og under valget i januar 2014, navnlig overfald på religiøse og kulturelle mindretal og andre udsatte grupper; giver udtryk for alvorlig bekymring over, at det daglige liv i Bangladesh er blevet lammet på grund af strejker og blokader og konfrontationen mellem de to politiske lejre;

2.  opfordrer regeringen i Bangladesh til øjeblikkelig at indstille alle de repressive metoder, som er blevet anvendt af sikkerhedsstyrkerne, herunder vilkårlig affyring af skarp ammunition og tortur af personer i forvaring, og frigive oppositionspolitikere, der er blevet udsat for vilkårlig tilbageholdelse; opfordrer indtrængende til, at der foretages en hurtig, uafhængig og gennemsigtig efterforskning af de nylige sager med voldelige dødsfald både før og efter valget, og at gerningsmændene, herunder dem fra sikkerhedsstyrkerne, drages til ansvar;

3.  fremhæver Bangladeshs omdømme som et tolerant samfund i en sekulær stat og opfordrer myndighederne i Bangladesh til at yde øget beskyttelse af etniske og religiøse mindretal, der er i fare, og til at sikre en effektiv retsforfølgning af samtlige anstiftere af vold mellem befolkningsgrupper;

4.  beklager dybt, at parlamentet i Bangladesh og de politiske partier ikke har formået at nå til enighed om en inklusiv valgmekanisme, og opfordrer regeringen og oppositionen til straks at sætte Bangladeshs interesser øverst på dagsordenen og nå frem til et kompromis, som kan give det bangladeshiske folk mulighed for at give udtryk for deres demokratiske valg på en repræsentativ måde; mener, at man bør overveje alle muligheder, herunder fremrykkelse af valg, såfremt alle legitime politiske partier er villige til at stille op og give vælgerne et reelt valg;

5.  opfordrer EU til at anvende alle de midler, det har til rådighed, til at bistå en sådan proces, såfremt der anmodes herom, og til at udnytte sine ressourcer fuldt ud, navnlig det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder og stabilitetsinstrumentet; opfordrer Direktoratet for Demokratistøtte til at sætte fokus på Bangladesh i forbindelse med aktiviteterne under Kontoret for Fremme af Parlamentarisk Demokrati (OPPD);

6.  mener, at det af hensyn til Bangladeshs fremtid er nødvendigt, at partier med et demokratisk omdømme udvikler en kultur med gensidig respekt; opfordrer indtrængende BNP til entydigt at tage afstand fra Jamaat-e-Islami og Hafezat-e-Islam;

7.  understreger, at partier, der griber til terrorhandlinger, bør forbydes;

8.  erkender, at det internationale forbrydertribunal, til trods for dets betydelige mangler, har spillet en vigtig rolle med hensyn til at give ofre og andre, der er berørt af Bangladeshs uafhængighedskrig, ankemuligheder og mulighed for at få en afslutning og lægge deres lidelser bag sig;

9.  udtrykker imidlertid bekymring over det stigende antal mennesker, der sidder på dødsgangen i Bangladesh, ud over de seks personer, der blev dømt ved det internationale forbrydertribunal, og navnlig over dødsdommen over 152 soldater for et blodigt mytteri i 2009 samt den nylige henrettelse af Abdul Quader Molla; opfordrer regeringen og parlamentet til at afskaffe dødsstraffen og nedsætte alle dødsdomme; opfordrer ligeledes myndighederne til hurtigst muligt at etablere effektive mekanismer til at yde vidnebeskyttelse i sager ved det internationale forbrydertribunal;

10.  opfordrer ligeledes regeringen til at revidere loven om informations‑ og kommunikationsteknologi og antiterrorloven, der blev skærpet under den foregående regering, og som kan føre til vilkårlig kriminalisering af borgerne;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd samt regeringen og parlamentet i Bangladesh.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0516.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0230.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0100.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0027.


Nylige forsøg på at kriminalisere LGBTI-personer
PDF 128kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om nylige forsøg på at kriminalisere bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer) (2014/2517(RSP))
P7_TA(2014)0046RC-B7-0043/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og den indiske forfatning,

—  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/17/19 af 17. juni 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet,

—  der henviser til den anden revision af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Union og dets medlemsstater (Cotonouaftalen) og de menneskerettighedsklausuler, der indgår heri, navnlig i artikel 8, stk. 4, og artikel 9,

—  der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der forpligter såvel EU som medlemsstaterne til i deres forbindelser med tredjelande at fremme og forsvare de universelle menneskerettigheder og beskyttelsen af fysiske personer,

—  der henviser til retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) personer, som vedtoges af Rådet den 24. juni 2013,

—  der henviser til redegørelsen af 20. december 2013 af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om vedtagelsen af lovforslaget mod homoseksualitet i Uganda,

—  der henviser til Catherine Ashtons erklæring af 15. januar 2014, der giver udtryk for hendes bekymring over lovfæstelsen af lovforslaget om forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn i Nigeria,

—  der henviser til sin tidligere beslutning af 5. juli 2012 om vold mod lesbiske kvinder og rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) i Afrika(1), sin holdning af 13. juni 2013 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005(2) og sin beslutning af 11. december 2013 om EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 og EU's politik på området(3),

—  der henviser til sin tidligere beslutning af 17. december 2009 om Uganda: lovforslag om kriminalisering af homoseksualitet(4), af 16. december 2010 om Uganda: det såkaldte Bahati-lovforslag og diskrimination mod LGBT-personer(5), af 17. februar 2011 om Uganda: drabet på David Kato(6),

—  der henviser til sine tidligere beslutninger af 15. marts 2012(7) og af 4. juli 2013(8) om situationen i Nigeria,

—  der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om den aktuelle situation i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien(9),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og med rettigheder; der henviser til, at alle stater har en forpligtelse til at forebygge vold og had samt stigmatisering på grundlag af individuelle karakteristika, herunder seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk;

B.  der henviser til, at op til 78 lande fortsat betragter samtykkende aktiviteter med voksne af samme køn som en forbrydelse, hvor syv lande foreskriver dødsstraf for sådanne "forbrydelser" (Iran, Mauretanien, dele af Nigeria, Saudi-Arabien, dele af Somalia, Sudan og Yemen); der henviser til, at disse retlige begrænsninger er forældede i lyset af den generelle mainstreaming af rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-rettigheder) i løbet af de seneste årtier, og at den positive udvikling i mange lande bør fungere som et eksempel for en forbedring på verdensplan med hensyn til LGBTI-spørgsmål;

C.  der henviser til, at samtykkende handlinger mellem personer af samme køn allerede blev straffet med 14 års fængsel i Uganda og syv års fængsel i Nigeria (eller dødsstraf i 12 stater i henhold til sharialovgivningen) og har været afkriminaliseret i Indien ved en afgørelse fra Delhis landsret i 2009;

D.  der henviser til, at Ugandas parlament den 20. december 2013 vedtog lovforslaget mod homoseksualitet, som straffer støtte af LGBTI-personers rettigheder med op til syv års fængsel, manglende fordømmelse af LGBTI-personer med op til tre års fængsel og "gentagelsesovertrædere" eller hivpositive lovovertrædere med fængsel på livstid, og at samtykkende samkvem mellem personer af samme køn allerede kriminaliseres i henhold til paragraf 145 i Ugandas straffelov;

E.  der henviser til, at det nigerianske senat den 17. december 2013 vedtog lovforslaget om forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn, som straffer personer i parforhold med en person af samme køn med op til 14 års fængsel og personer, som er vidne til ægteskaber mellem personer af samme køn, eller som driver LGBTI-væresteder eller -organisationer eller afholder møder for LGBTI-personer, med op til ti års fængsel; der henviser til, at præsident Goodluck Jonathan i januar 2014 undertegnede lovforslaget og gjorde det til lov;

F.  der henviser til, at den indiske højesteret den 11. december 2013 omstødte en dom fra Delhis landsret, hvori denne ret fastslog, at paragraf 377 i den indiske straffelov, en lov fra kolonitiden, som forbyder homoseksualitet, krænkede den indiske forfatnings lighedsprincip, og højesteret kriminaliserede dermed homoseksualitet på ny med op til fængsel på livstid;

G.  der henviser til, at den russiske Statsduma vedtog en lov, der forbød såkaldt "homoseksuel propaganda", som i alvorlig grad begrænser LGBTI-organisationers ytrings- og forsamlingsfrihed, og at præsident Vladimir Putin har undertegnet lovforslaget og gjort det til lov;

H.  der henviser til, at medierne, offentligheden, politiske og religiøse ledere i disse lande i stigende grad søger at intimidere LGBTI-personer, begrænse deres rettigheder og legitimisere volden imod dem;

I.  der henviser til, at adskillige stats- og regeringschefer, ledende personer i FN, repræsentanter for regeringer og parlamenter, EU (herunder Rådet, Parlamentet, Kommissionen, den højtstående repræsentant) og adskillige personer på verdensplan på det kraftigste har fordømt lovgivning, der kriminaliserer LGBTI-personer;

1.  fordømmer kraftigt disse alvorlige trusler mod universelle rettigheder til liv, frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling, ret til privatlivets fred og ytrings- og forsamlingsfrihed sammen med alle former for forskelsbehandling mod og retlige begrænsninger for LGBTI-personer og enhver, der forsvarer deres menneskerettigheder; understreger, at lige muligheder for LGBTI-personer er et ubestrideligt element i grundlæggende menneskerettigheder;

2.  fordømmer kraftigt vedtagelsen af stadig mere repressive love mod LGBTI-personer; gentager, at seksuel orientering og kønsidentitet er spørgsmål, som henhører under individers ret til privatliv, som er sikret ved folkeretten og nationale forfatninger; opfordrer de førnævnte 78 lande til at bringe kriminaliseringen af samtykkende handlinger mellem voksne af samme køn til ophør;

3.  opfordrer Ugandas præsident til at afstå fra at ophøje lovforslaget mod homoseksualitet til lov og til at ophæve paragraf 145 i Ugandas straffelov; erindrer Ugandas regering om dens forpligtelser i henhold til folkeretten og Cotonouaftalen, som kræver overholdelse af de universelle menneskerettigheder;

4.  fordømmer kraftigt vedtagelsen og undertegnelsen af lovforslaget om (forbud mod) ægteskab mellem personer af samme køn i Nigeria; opfordrer Nigerias præsident til at ophæve denne lov sammen med paragraf 214 og 217 i den nigerianske straffelov;

5.  fremhæver, at samtykkende handlinger mellem voksne af samme køn er lovlige i Burkina Faso, Benin, Tchad, Den Centralafrikanske Republik, Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Ækvatorialguinea, Gabon, Guinea-Bissau, Elfenbenskysten, Madagaskar, Mali, Niger, Rwanda og Sydafrika, og at forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering er ulovlig i henhold til den sydafrikanske forfatning, hvilket viser, at de afrikanske tilgange til spørgsmålet er forskellige;

6.  anmoder Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne om at give udtryk for den kraftigste modstand mod de tre pågældende love og gøre det klart, at de vil have betydelige følger for de pågældende landes bilaterale forbindelser med EU og dets medlemsstater;

7.  glæder sig over den indiske regerings initiativ til at anmode højesteret om at revidere sin afgørelse, da den overtræder det forfatningssikrede lighedsprincip; opfordrer det indiske parlament til at ophæve paragraf 377, hvis højesteret undlader at revidere sin afgørelse;

8.  er dybt bekymret over de negative følger af loven, der forbyder propaganda for "ikke-traditionelle seksuelle forhold" i Rusland, som øger forskelsbehandlingen af og volden mod LGBTI-personer; opfordrer de russiske myndigheder til at ophæve denne lov og til fortsat international opmærksomhed omkring dette spørgsmål;

9.  minder om, at love, der kriminaliserer samtykkende aktiviteter mellem voksne af samme køn og forsvaret af LGBTI-personers menneskerettigheder, udgør en betydelig hindring for bekæmpelsen af hiv/aids, øger systematisk overførslen af hiv og seksuelt overførbare sygdomme, idet risikogrupper er bange for at kontakte sundhedspersoner, og de bidrager til et klima af ekstrem homofobi og forskelsbehandling; bemærker, at disse love blandt andet vil gøre forebyggelsen af hiv/aids endnu vanskeligere i lande med høje forekomster;

10.  understreger, at yderligere kriminalisering af samtykkende aktiviteter mellem voksne af samme køn vil gøre det endnu vanskeligere at nå både årtusindudviklingsmålene, navnlig med hensyn til ligestilling og sygdomsbekæmpelse og opnå enhver form for succes i udviklingen efter 2015;

11.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at bruge alle eksisterende kanaler, herunder bilaterale og multilaterale forummer og igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale med Indien, for på det kraftigste at give udtryk for deres modstand mod kriminaliseringen af LGBTI-personer;

12.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at give enhver mulig bistand til ngo'er og menneskerettighedsforkæmpere ved at gøre brug af LGBTI-retningslinjerne, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder og andre programmer;

13.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at medtage en udtrykkelig henvisning til ikke-forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering i forbindelse med den næste revision af Cotonouaftalen, hvilket Parlamentet flere gange har anmodet om;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne, Ugandas, Nigerias, og Indiens og Ruslands regeringer og parlamenter og Ugandas, og Nigerias og Ruslands præsident.

(1) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 88.
(2) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0273.
(3) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0575.
(4) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 25.
(5) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 134.
(6) EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 62.
(7) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 97.
(8) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0335.
(9) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 13.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik