Europa-Parlamentets beslutning af 6. februar 2014 om Kommissionens meddelelse "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer" (2014/2511(RSP))
Europa-Parlamentet,
— om Kommissionen meddelelse "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer” (COM(2013)0833),
— der henviser til Det Europæiske Ligestillingsinstituts rapport om kvindelig kønslemlæstelse i Den Europæiske Union og Kroatien,
— der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 67/146 om en større global indsats for at afskaffe kvindelig kønslemlæstelse,
— der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 om afskaffelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder(1),
— der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder(2),
— der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i EU(3),
— der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008 om en EU-strategi for børns rettigheder(4),
— der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(5),
— der henviser til Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015, som blev fremlagt den 21. september 2010,
— der henviser til "Stockholm-programmet - Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse"(6),
— der henviser til Europarådets konvention af 12. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbul-konventionen),
— der henviser til artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende respekt for menneskerettighederne (generelle principper) og artikel 12 og 13 i EF-traktaten (forbud mod forskelsbehandling),
— der henviser til generel henstilling nr. 14 om omskæring af kvinder fra FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder, der blev vedtaget i 1990,
— der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 5. april 2011 om en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder definerer vold mod kvinder som ”enhver kønsbestemt voldshandling, der resulterer i eller sandsynligvis vil resultere i fysisk, seksuel eller psykologisk skade eller lidelse for kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten den forekommer i det offentlige liv eller i privatlivet(7)”;
B. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse er en form for vold mod kvinder og piger, der udgør en krænkelse af deres grundlæggende rettigheder og er i strid med de principper, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og der henviser til, at det er absolut nødvendigt at forankre bekæmpelsen af kvindelig kønslemlæstelse i en generel og sammenhængende fremgangsmåde til bekæmpelse af vold mod kvinder;
C. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse i 2008 blev defineret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som en fremgangsmåde, der indebærer hel eller delvis fjernelse af de ydre kønsorganer uden medicinsk begrundelse, herunder sunnaomskæring eller klitoridektomi (hel eller delvis fjernelse af klitoris og klitorisforhud), excision (hel eller delvis fjernelse af klitoris og de ydre skamlæber) og den mest ekstreme form for kvindelig lemlæstelse, infibulation (forsnævring af skedeåbningen ved delvis sammensyning af denne);
D. der henviser til, at det ifølge WHO skønnes, at 140 millioner børn, unge piger og kvinder på verdensplan har været udsat for denne grusomme form for kønsbaseret vold; der henviser til, at de fleste tilfælde af kvindelig kønslemlæstelse ifølge WHO gennemføres på unge piger, medens de er børn mellem spædbarnsalderen og 15 års-alderen; der henviser til, at der foreligger meldinger om denne grusomme praksis i 28 afrikanske lande, Yemen, det nordlige Irak og Indonesien;
E. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse er en brutal praksis, der ikke kun forekommer i tredjelande, men også berører kvinder og piger, der bor i EU, og som bliver underkastet kvindelig kønslemlæstelse på EU’s område eller i deres hjemlande, før de flytter til, eller medens de rejser uden for EU(8); der henviser til, at der ifølge UNHCR er omkring 20 000 kvinder og piger fra lande, hvor der praktiseres kvindelig kønslemlæstelse, som hvert år søger asyl i EU, hvoraf måske 9 000 allerede er lemlæstede(9), og det skønnes, at det antal kvinder, der har været eller risikerer at blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse i Europa, kan være så højt som 500 000(10), medens det stadig er sjældent, at denne forbrydelse retsforfølges;
F. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse ofte foregår i hjemmet under middelmådige, uhygiejniske forhold og ofte uden bedøvelse eller medicinske kundskaber og har talrige meget alvorlige og ofte uoprettelige eller fatale konsekvenser for de pågældende kvinder og pigers helbred både i fysik og psykisk henseende og er skadelige for deres seksuelle og reproduktive sundhed;
G. der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse klart er i modstrid med EU’s grundlæggende værdier i forbindelse med ligestilling mellem mænd og kvinder og tjener til at opretholde traditionelle værdier, hvor kvinder betragtes som objekt for manden og mandens ejendom; der henviser til, at kulturelle og traditionelle værdier under ingen omstændigheder må bruges som en undskyldning for at udføre kvindelig kønslemlæstelse på børn, unge piger eller kvinder;
H. der henviser til, at beskyttelsen af børns rettigheder er rodfæstet i talrige medlemsstater og i europæiske og internationale aftaler og lovgivning, og der henviser til, at ingen form for vold mod kvinder generelt, herunder mod unge piger, kan retfærdiggøres med respekt for kulturelle traditioner eller forskellige former for indvielsesceremonier;
I. der henviser til, at forebyggelse af kvindelig kønslemlæstelse er en international menneskeretlig forpligtelse for alle medlemsstater i henhold til generel henstilling nr. 14 fra FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, hvori kvindelig kønslemlæstelse anerkendes som en form for kønsbaseret vold, mod hvilken der bl.a. bør indføres minimumsstandarder for beskyttelse;
1. glæder sig over Kommissionens meddelelse "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer”, hvori den forpligter sig til at anvende EU-finansiering til at forebygge kvindelig kønslemlæstelse og forbedre støtten til ofre, herunder asylreglernes beskyttelse af kvinder, der er udsat for denne risiko, og til sammen med EU’s Udenrigstjeneste (EEAS) at styrke den internationale dialog og tilskynde til forskning med henblik på klart at identificere de kvinder og piger, der befinder sig i denne risiko;
2. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremme udvekslingen af erfaringer og god praksis i forbindelse med spørgsmål vedrørende kvindelig kønslemlæstelse mellem medlemsstaterne, ngo'er og eksperter, og understreger behovet for at inddrage civilsamfundet, herunder civilsamfundet i tredjelande, tæt i ikke blot oplysningskampagner, men også i udviklingen af undervisning og uddannelse;
3. påpeger, at internationale institutioner samt EU's og medlemsstaterne institutioner spiller en afgørende rolle i forbindelse med forebyggelse af kvindelig kønslemlæstelse, beskyttelse af kvinder og piger samt identifikation af ofre og med hensyn til at træffe foranstaltninger til at forbyde kønsbaseret vold inklusive kvindelig kønslemlæstelse, og glæder sig over EU’s tilsagn om fortsat at træffe foranstaltninger til at fremme afskaffelsen af kvindelig kønslemlæstelse i lande, hvor det praktiseres;
4. gentager sin opfordring til Kommissionen til omgående at fremsætte et forslag til en EU-retsakt om indførelse af forebyggende foranstaltninger mod alle former for vold mod kvinder (herunder kvindelig kønslemlæstelse) og, som anført i Stockholm-programmet, en samlet EU-strategi vedrørende dette spørgsmål, herunder yderligere strukturerede fælles handlingsplaner for at afskaffe kvindelig kønslemlæstelse i EU;
5. understreger, at det er nødvendigt, at både Kommissionen og EU's Udenrigstjeneste indtager et fast standpunkt over for tredjelande, der ikke fordømmer kvindelig kønslemlæstelse ;
6. opfordrer Kommissionen til at anvende en harmoniseret fremgangsmåde til indsamling af data om kvindelig kønslemlæstelse og opfordrer Det Europæiske Ligestillingsinstitut til at inddrage demografer og statistikere i udviklingen af en fælles metode og opfordrer dem til at udarbejde indikationer i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse med henblik på at sikre, at det er muligt at foretage sammenligninger mellem de enkelte medlemsstater;
7. gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at anvende de eksisterende mekanismer, navnlig direktiv 2012/29/EU, herunder uddannelse af fagfolk med henblik på beskyttelse af kvinder og piger og på at retsforfølge og straffe alle fastboende, der har begået lovovertrædelsen med kvindelig kønslemlæstelse, også selv om lovovertrædelsen et blevet begået uden for den pågældende medlemsstats grænser, og opfordrer derfor til, at ekstraterritorialitetsprincippet indføjes i alle medlemsstaters strafferetlige bestemmelser, således at denne overtrædelse er strafbar i samme omfang i alle 28 medlemsstater;
8. opfordrer EU og de medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder, til at gøre det omgående, således at EU’s forpligtelser opfylder internationale standarder om fremme af en holistisk og integreret fremgangsmåde i forbindelse med vold mod kvinder og i forbindelse med kvindelig kønslemlæstelse;
9. opfordrer Kommissionen til at gøre 2016 til europæisk år for afskaffelse af vold mod kvinder og piger;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Europarådet, FN’s generalsekretær samt til medlemsstaternes regering og parlamenter.