Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bahrein, navnlig den af 17. januar 2013(1) og den af 12. september 2013(2),

—  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2011 om EU's forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd(3),

—  der henviser til erklæringerne om Bahrain fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, navnlig dem af 7. januar, 11. februar, 1. juli og 25. november 2013, og af 16. januar 2014,

—  der henviser til den lokale EU-erklæring af 19. september 2013 om den seneste udvikling i Bahrain,

—  der henviser til det besøg, en delegation fra Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder aflagde i Bahrain den 19.-20. december 2012, og til den pressemeddelelse, som denne delegation udstedte, og som henviser til det besøg, Delegationen for Forbindelserne med Den Arabiske Halvø aflagde den 27.-30. april 2013, og til denne delegations pressemeddelelse,

—  der henviser til FN's generalsekretærs erklæringer, især den af 8. januar 2013, og til erklæring af 6. august 2013 fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder,

—  der henviser til erklæringerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder og den fælles erklæring af 9. september 2013 om FN's Menneskerettighedskontor og situationen for menneskerettighederne i Bahrain,

—  der henviser til mødet i Det Fælles Råd EF-GCC og ministermødet, der blev afholdt i Manama, Bahrain, den 30. juni 2013,

—  der henviser til den beslutning, Den Arabiske Ligas ministerråd traf på et møde i Kairo den 1. september 2013, om at oprette en panarabisk menneskerettighedsdomstol i Bahrains hovedstad, Manama,

—  der henviser til den rapport, som blev offentliggjort af Bahrains uafhængige undersøgelseskommission (BICI) i november 2011, og dens opfølgningsrapport af 21. november 2012,

—  der henviser til udtalelse A/HRC/WGAD/2013/12 af 25. juli 2013 fra FN's Arbejdsgruppe om Vilkårlig Tilbageholdelse,

—  der henviser til EU’s strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati af 25. juni 2012,

—  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(4),

—  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden(5),

—  der henviser til EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere fra 2004 og opdateringerne af disse i 2008,

—  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og det arabiske menneskerettighedscharter, som Bahrain alle er kontraherende part i,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—  der henviser til Genèvekonventionen fra 1949,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at menneskerettighedskrænkelser i Bahrain fortsat giver grund til stor bekymring; der henviser til, at mange skridt, den bahrainske regerings har truffet i den seneste tid, fortsat krænker og begrænser dele af den bahrainske befolknings rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig retten til at gennemføre fredelige protester, ytringsfrihed og digital frihed; der henviser til, at menneskerettighedsaktivister bruges vedvarende og systematisk som mål og lider under chikane og tilbageholdelser;

B.  der henviser til, at Nabeel Rajab, formand for Bahrains Center for Menneskerettigheder (BCHR) og vicegeneralsekretær i Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH), i august 2012 blev idømt tre års fængsel, anklaget for at opfordre til og deltage i "ulovlige samlinger" og "forstyrrelse af den offentlige orden" mellem februar og marts 2011; der henviser til, at hans dom efter appel blev reduceret til to års fængsel; der henviser til, at Nabeel Rajab før denne fængsling gentagne gange blev tilbageholdt for med fredelige midler at have kritiseret regeringen under de pro-demokratiske protester, der brød ud Bahrain i 2011;

C.  der henviser til, at Nabeel Rajab på fredag den 29. november 2013 har afsonet tre fjerdedele af sin to år lange dom og dermed er blevet lovligt berettiget til løsladelse; der henviser til, at Nabeel Rajabs advokater den 21. januar 2014 forelagde Domstolen en tredje anmodning om tidlig frigivelse, som blev afvist;

D.  der henviser til, at FN's Arbejdsgruppe om Vilkårlig Tilbageholdelse karakteriserer tilbageholdelse af Nabeel Rajab som vilkårlig;

E.  der henviser til, at Abdulhadi al-Khawaja, grundlægger af BCHR og regional koordinator for Front Line Defenders, der har dansk statsborgerskab, og Ebrahim Sharif, generalsekretær for National Demokratisk Aktion Society, den 22. juni 2011 blev idømt livsvarigt fængsel ved en særlig militær domstol; der henviser til, at dommen efter 3 års appeller blev stadfæstet;

F.  der henviser til, at Zainab al-Khawaja, Abdulhadi al-Khawajas datter, den 27. januar 2014 blev dømt ved en lavere kriminalret i Manama til yderligere fire måneders fængsel på anklage om at "ødelægge statens ejendom";

G.  der henviser til, at de bahrainske myndigheder på baggrund af BICI's rapport forpligtede sig til at gennemføre reformer; der henviser til, at regeringen ikke fuldt ud har gennemført Kommissionens centrale anbefalinger, navnlig frigivelsen af protestledere, der er dømt for at udøve deres ret til ytringsfrihed og retten til fredelig forsamling;

H.  der henviser til, at Bahrain den 2. september 2013 meddelte, at det ville være vært for den arabiske menneskerettighedsdomstols permanente hovedsæde efter godkendelsen heraf på et møde i Den Arabiske Liga i Kairo;

I.  der henviser til, at H.K.H. Bahrains kronprins Salman bin Hamad bin Isa Al Khalifa den 15. januar 2014 på anmodning af H.M. Kong Hamad Bin Issa Al Khalifa afholdt omfattende drøftelser med deltagerne i den nationale konsensusdialog, herunder navnlig med Sheikh Ali Salman, generalsekretær i Alwefaq, for første gang siden begivenhederne i februar 2011;

1.  fordømmer alle krænkelser af menneskerettighederne i Bahrain og opfordrer indtrængende Bahrains regering til at gennemføre alle anbefalingerne i BICI-rapporten og Universal Periodic Review, at sætte en stopper for alle krænkelser af menneskerettighederne og at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden, både online og offline, og forsamlingsfriheden i overensstemmelse med Bahrains internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

2.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle samvittighedsfanger, politiske aktivister, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og fredelige demonstranter, herunder Nabeel Rajab, Abdulhadi Al-Khawaja, Ibrahim Sharif, Naji Fateel og Zainab Al-Khawaja;

3.  udtrykker alvorlig bekymring over de bahrainske myndigheders behandling af Nabeel Rajab og andre menneskerettighedsaktivister, ud over deres afslag på at tildele ham tidlig løsladelse, som at han er berettiget til ifølge loven;

4.  opfordrer til, at den internationale konvention til beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding ratificeres;

5.  understreger forpligtelsen til at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere beskyttes og gives mulighed for at udføre deres arbejde uhindret og uden intimidering eller chikane;

6.  er imod etableringen og anvendelsen af særlige domstole eller brug af militære domstole til at dømme krænkelser af den nationale sikkerhed;

7.  opfordrer indtrængende myndighederne i Bahrain til at respektere mindreåriges rettigheder i overensstemmelse med konventionen om barnets rettigheder, som Bahrain er part i;

8.  bifalder Prins Salman bin Hamad bin Isa Al Khalifas beslutning om at holde drøftelser den 15. januar 2014 med lederne af de fem vigtigste oppositionsgrupper med henblik på at undersøge mulighederne for at overvinde de udfordringer, som den nationale dialog, der blev suspenderet af regeringen nogle dage tidligere, står over for; glæder sig over den positive reaktion fra oppositionen og ser frem til genoptagelsen af den nationale konsensusdialog; bemærker, at der ikke findes nogen anden løsninger end en intern løsning i Bahrain, der er baseret på kompromiser og gensidig tillid; håber, at dette skridt vil fremme en seriøs og inklusiv national dialog, der kan udgøre grundlaget for dybtgående og bæredygtige reformer i retning af national forsoning af samfundet i Bahrain;

9.  glæder sig over den operationelle etablering af kontoret for indenrigsministeriets ombudsmand samt en særlig undersøgelsesenhed i statsadvokaturen og opfordrer disse institutioner til at handle uafhængigt og effektivt; glæder sig over den stadig mere aktive rolle, som den nationale institution for menneskerettigheder spiller siden reformen heraf, og over etableringen af et udvalg for fanger og varetægtsfængslede, som skal føre tilsyn med tilbageholdelsessteder med henblik på at forebygge tortur og mishandling; opfordrer myndighederne i Bahrain til at forbedre betingelserne for og behandlingen af fanger og til at give relevante lokale og internationale organisationer adgang til fangelejre;

10.  noterer sig den bahrainske regerings igangværende bestræbelser på at reformere straffeloven og retsprocedurerne og tilskynder til, at denne proces fortsætter; opfordrer den bahrainske regering til at tage alle nødvendige skridt til at garantere retssikkerhed og retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed samt til at sikre, at det handler i fuldstændig overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder;

11.  tilskynder FN til at organisere et øjeblikkeligt besøg af tre særlige rapportører om retten til fredelig forsamling og forening, om tortur og om dommeres og advokaters uafhængighed;

12.  opfordrer næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at samarbejde om at udvikle en klar strategi for, hvordan EU, både i offentligt og privat regi, vil arbejde aktivt for at udvirke løsladelse af de fængslede aktivister og samvittighedsfanger; opfordrer næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant til at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre vedtagelsen af Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner om menneskerettighedssituationen i Bahrain, som bør omfatte en specifik opfordring til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af de fængslede aktivister;

13.  glæder sig over Den Arabiske Ligas beslutning om at etablere en arabisk menneskerettighedsdomstol i Manama og udtrykker håb om, at den kan fungere som katalysator for menneskerettigheder overalt i regionen; opfordrer indtrængende regeringen i Bahrain samt dens partnere i Den Arabiske Liga til at sikre denne domstols integritet, uvildighed, effektivitet og troværdighed;

14.  opfordrer Rådet til at vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger for det tilfælde, at reformprocessen går i stå eller menneskerettighedssituationen forværres;

15.  tilskynder til indførelse af et officielt moratorium for henrettelser for på længere sigt at ophæve dødsstraffen;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0032. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0390. (3) EUT C 247 E af 17.8.2012, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0274.