(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0151),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0080/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det græske parlament, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2013(1),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 28. november 2013(2),

—  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(3),

—  der henviser til skrivelse af 20. september 2013 fra Retsudvalget til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Retsudvalget (A7-0377/2013),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 341 af 21.11.2013, s. 50. (2) EUT C 114 af 15.4.2014, s. 42. (3) EFT C 77 af 28.3 2002, s. 1.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 2, litra a) og b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2), og

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Der bør foretages en række ændringer af Rådets direktiv 2004/114/EF(4) og Rådets direktiv 2005/71/EF(5). Af klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.

(2)  Direktivet bør efterkomme det behov, der blev påvist i gennemførelsesrapporterne for de to direktiver(6), for at rette op på de belyste svagheder, sikre gennemsigtighed og retssikkerhed og indføre et ensartet regelsæt for forskellige grupper af tredjelandsstatsborgere, der kommer til Unionen. Det bør derfor forenkle og strømline de nuværende bestemmelser for de forskellige grupper og samle dem i én retsakt. Der er forskelle mellem de grupper, der er omfattet af dette direktiv, men der er også en række fællestræk, som gør det muligt at fastsætte et fælles regelsæt for dem på EU-plan. [Ændring 1]

(3)  Dette direktiv bør bidrage til Stockholmprogrammets mål om en indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere. Indvandring fra lande uden for Unionen er én måde at sikre adgang til højtuddannet arbejdskraft på, og især studerende og forskere efterspørges i stigende grad. De spiller en vigtig rolle, idet de er med til at skabe Unionens vigtigste aktiv - menneskelig kapital - og dermed sikre intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og altså bidrage til opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien.

(4)  De mangler, der er fremhævet i rapporterne om gennemførelsen af de to direktiver, vedrører primært indrejsebetingelser, rettigheder, processuelle garantier, studerendes adgang til arbejdsmarkedet under studier, mobilitet inden for Unionen samt manglende harmonisering, da medlemsstaterne selv kunne bestemme, om de ville lade visse grupper, såsom volontører, skoleelever og ulønnede praktikanter, være omfattet af reglerne eller ej. Efterfølgende større høringer har desuden påpeget et behov for bedre jobsøgningsmuligheder for forskere og studerende og bedre beskyttelse af au pairer og lønnede praktikanter, som ikke er omfattet af de nuværende regler.

(5)  Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der i henhold til traktaten vedtages foranstaltninger vedrørende asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder.

(6)  Dette direktiv bør også sigte mod at fremme menneskelig kontakt og mobilitet, som er vigtige elementer i Unionens eksterne politik, navnlig over for de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og Unionens strategiske partnere. Det bør give bedre mulighed for at bidrage til den samlede strategi for migration og mobilitet og de tilknyttede mobilitetspartnerskaber, der sikrer en konkret ramme for dialog og samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande, bl.a. ved at lette og styre den lovlige migration.

(7)  Migration med henblik på de i dette direktiv omhandlede formål bør fremme frembringelsen og opnåelsen af viden og kompetencer. Det er berigende for både de pågældende migranter og for deres hjemland og værtslandet, og den bidrager generelt til en bedre forståelse kulturerne imellem samtidig med at det styrker de kulturelle bånd og fremmer den kulturelle mangfoldighed. [Ændring 3]

(8)  Dette direktiv bør i højere grad gøre Unionen til et attraktivt sted for forskning og innovation og styrke Unionen i den globale konkurrence om dygtig arbejdskraft, og bør som funktion heraf føre til en stigning i Unionens samlede konkurrence- og vækstrater og samtidig skabe arbejdspladser, der yder et større bidrag til væksten i BNP. At give tredjelandsstatsborgere, som f.eks. har fået indrejsetilladelse med henblik på forskning, mulighed for at blive i Unionen indgår desuden i flagskibsinitiativet "Innovation i EU". Etableringen af et åbent arbejdsmarked for forskere fra Unionen og for forskere fra tredjelande blev også fastholdt som et hovedformål med det europæiske forskningsrum (EFR), som skal være et fælles område med fri bevægelighed for forskere, videnskabelig viden og teknologi. [Ændring 4]

(9)  Forskernes indrejse bør lettes ved hjælp af en indrejseprocedure, som er uafhængig af retsforholdet mellem forskeren og den forskningsorganisation, der er vært, og ved, at der ikke længere kræves en arbejdstilladelse ud over opholdstilladelsen eller langtidsvisummet. Denne procedure bør hvile på samarbejdet mellem forskningsorganisationerne og medlemsstaternes indvandringsmyndigheder. Forskningsorganisationerne bør tildeles en central rolle i indrejseproceduren med henblik på at lette og fremskynde tredjelandsforskernes indrejse og ophold i Unionen, samtidig med at medlemsstaternes udlændingepolitiske prærogativer bevares. De forskningsorganisationer, som på forhånd er godkendt af medlemsstaterne, bør kunne indgå en værtsaftale med en tredjelandsstatsborger med henblik på gennemførelsen af et forskningsprojekt. Medlemsstaterne bør udstede en tilladelse på grundlag af værtsaftalen, hvis indrejse- og opholdsbetingelserne er opfyldt.

(10)  Da den indsats, som Unionen skal gøre for at nå målet om at investere 3 % af BNP i forskning, i vidt omfang vedrører den private sektor, og denne sektor derfor skal ansætte flere forskere i de kommende år, bør de forskningsorganisationer, som kan godkendes i henhold til dette direktiv, både findes i den offentlige og den private sektor.

(11)  For at gøre Unionen mere tiltrækkende for forskere og studerende fra tredjelande bør forskeres disse personers familiemedlemmer som defineret i Rådets direktiv 2003/86/EF(7) have ret til indrejse sammen med dem. De bør omfattes af bestemmelserne om mobilitet inden for Unionen, og de bør også have adgang til arbejdsmarkedet. [Ændring 5]

(12)  Når det er relevant, bør medlemsstaterne tilskyndes til at behandle ph.d.-studerende som forskere.

(13)  Gennemførelsen af dette direktiv bør ikke fremme hjerneflugten fra de nye vækstlande og udviklingslandene. Med henblik på en samlet migrationspolitik bør der som led i partnerskabet med hjemlandene træffes foranstaltninger, som i disse tilfælde letter forskernes tilbagevenden til hjemlandene.

(14)  For at gøre Europa som helhed til et af verdens førende ekspertisecentre for studier og praktik bør indrejse- og opholdsbetingelserne med henblik herpå forbedres, forenkles og gøres mere befordrende. Det er i tråd med målene i dagsordenen for moderniseringen af Europas videregående uddannelser(8), navnlig målet om at internationalisere de videregående uddannelser i Europa. En indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes nationale lovgivning på området i retning af gunstigere regler for tredjelandsstatsborgere indgår i denne bestræbelse. [Ændring 6]

(15)  Den udvidelse og styrkelse af Bolognaprocessen, som blev iværksat via Bolognaerklæringen(9), har medført en gradvis konvergens mellem de videregående uddannelsessystemer i de deltagende lande og også i andre lande. Det skyldes, at de nationale myndigheder har støttet studerendes og akademisk personales mobilitet, og at videregående uddannelsesinstitutioner har integreret mobilitet i deres studieordninger. Dette bør afspejles i forbedrede regler for studerendes mobilitet inden for Unionen. Et af målene i Bolognaerklæringen er at gøre europæiske videregående uddannelser attraktive og konkurrencedygtige. Bolognaprocessen førte til etableringen af et europæisk område for videregående uddannelse. Strømliningen af den europæiske sektor for videregående uddannelse har gjort det mere attraktivt for studerende fra tredjelande at studere i Europa. Talrige tredjelandes deltagelse i Bolognaprocessen og i unionsprogrammer vedrørende studerendes mobilitet gør harmoniserede og forenklede mobilitetsregler for statsborgere i de berørte lande absolut nødvendige. [Ændring 7]

(16)  Varigheden af og andre betingelser vedrørende forberedelseskurser for studerende, der er omfattet af dette direktiv, bør fastlægges af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

(17)  Dokumentation for, at en studerende er optaget på en videregående uddannelsesinstitution, kan bl.a. omfatte et brev, som bekræfter optagelsen, eller et indskrivningsbevis.

(18)  Forskningsstipendier bør tages i betragtning ved vurderingen af, om den studerende råder over tilstrækkelige midler.

(19)  Medlemsstaterne har i dag mulighed for at vælge, om de vil lade direktiv 2004/117/EF finde anvendelse på skoleelever, volontører og ulønnede praktikanter, men disse grupper bør nu falde ind under anvendelsesområdet for dette direktiv for derved at lette deres indrejse og ophold og sikre deres rettigheder. Direktivet bør også finde anvendelse på au pairer og lønnede praktikanter for at sikre deres juridiske rettigheder og beskyttelse.

(20)  Lønnede praktikanter, der kommer for at arbejde i Unionen som virksomhedsinternt udstationerede, bør ikke være omfattet af direktivet, da de falder ind under anvendelsesområdet for [direktiv 2013/xx/EU om virksomhedsintern udstationering].

(21)  Da der i dag ikke findes et regelsæt på EU-plan vedrørende au pairer fra tredjelande, der sikrer dem en fair behandling, bør der indføres bestemmelser, der tager hensyn til deres specifikke behov som en særligt udsat gruppe. Dette direktiv bør fastsætte betingelser, som både au pairen og værtsfamilien skal opfylde, især hvad angår aftalen mellem dem, som bør indeholde oplysninger om bl.a. udbetaling af lommepenge(10).

(22)  Når alle generelle og særlige indrejsebetingelser er opfyldt, bør medlemsstaterne udstede en tilladelse, dvs. et langtidsvisum og/eller en opholdstilladelse, inden for fastsatte tidsfrister, der ikke bør hæmmes eller ugyldiggøres af supplerende krav. Hvis en medlemsstat kun udsteder opholdstilladelser på sit område, og alle indrejsebetingelserne i dette direktiv er opfyldt, bør medlemsstaten give den pågældende tredjelandsstatsborger de nødvendige visa. [Ændring 8]

(23)  I tilladelserne bør angives tredjelandsstatsborgerens status og de respektive EU-programmer, der omfatter mobilitetsforanstaltninger. Medlemsstaterne kan angive yderligere oplysninger i papirformat eller elektronisk, såfremt dette ikke medfører ekstra betingelser.

(24)  De forskellige gyldighedsperioder for tilladelser udstedt i henhold til dette direktiv bør afspejle den særlige karakter af den enkelte gruppes ophold.

(25)  Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgerne betaler gebyr for behandling af ansøgninger om tilladelser. Gebyret bør overveje at dispensere fra gebyrkravet for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold i forbindelse med dette direktiv. Hvis medlemsstaterne opkræver gebyrer fra tredjelandsstatsborgere, bør disse stå i rimeligt forhold til formålet med opholdet og bør ikke udgøre en hindring for virkeliggørelsen af direktivets mål. [Ændring 9]

(26)  De rettigheder, som tredjelandsstatsborgere tildeles i henhold til dette direktiv, bør ikke afhænge af, om tilladelsen er givet i form af et langtidsvisum eller en opholdstilladelse.

(27)  Udtrykket "indrejse" omfatter tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold i en medlemsstat med henblik på formålene i dette direktiv.

(28)  Indrejse kan nægtes i behørigt begrundede tilfælde. Især kan indrejse nægtes, hvis en medlemsstat på baggrund af en vurdering baseret på de faktiske omstændigheder i en konkret sag mener, at den pågældende tredjelandsstatsborger udgør en potentiel trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed eller folkesundheden. [Ændring 10]

(29)  I tilfælde af tvivl om grundlaget for ansøgningen om indrejse og ophold kan medlemsstaterne kræve al den dokumentation, der er nødvendig for at kunne vurdere sammenhængen, især på grundlag af ansøgerens påtænkte studier eller praktik, med henblik på bekæmpelse af misbrug og fejlagtig anvendelse af proceduren i dette direktiv.

(30)  De nationale myndigheder bør underrette tredjelandsstatsborgere, som i henhold til dette direktiv indgiver en ansøgning om indrejsetilladelse til medlemsstaterne, når ansøgningen er færdigbehandlet. De bør gøre det skriftligt, hurtigst muligt og inden for 60 dage eller hurtigst muligt og inden for 30 dage, hvis der er tale om forskere og studerende, som deltager i et EU-program, der omfatter mobilitetsforanstaltninger, regnet fra ansøgningstidspunktet Medlemsstaterne bør hurtigst muligt underrette ansøgeren om eventuelle supplerende oplysninger, de behøver for at behandle ansøgningen. I tilfælde af at national ret giver mulighed for at klage over en negativ afgørelse ved en administrativ instans, bør de nationale myndigheder underrette ansøgeren om deres afgørelse inden for 30 dage regnet fra den dato, hvor klagen blev indgivet. [Ændring 11]

(31)  Mobiliteten inden for Unionen for forskere, studerende og lønnede praktikanter fra tredjelande bør fremmes. Hvad forskere angår, bør dette direktiv forbedre reglerne for, hvor længe den tilladelse, som den første medlemsstat har udstedt, bør gælde ved ophold i en anden medlemsstat, uden at der kræves en ny værtsaftale. Situationen for studerende og for lønnede praktikanter, som er en ny gruppe, bør forbedres, således at de kan opholde sig i en anden medlemsstat i perioder på mellem tre og seks måneder, forudsat at de opfylder de generelle betingelser i dette direktiv. For praktikanter fra tredjelande, der kommer til Unionen som virksomhedsinternt udstationerede, bør særlige bestemmelser for mobilitet inden for Unionen, som udformes i henhold til karakteren af deres udstationering, finde anvendelse i henhold til [direktiv 2013/xx/EU om virksomhedsintern udstationering].

(32)  Unionens indvandringsregler og de EU-programmer, der omfatter mobilitetsforanstaltninger, bør i højere grad supplere hinanden. Forskere og, studerende, volontører og praktikanter fra tredjelande, der er deltager i sådanne EU-programmer, bør kunne tage til de andre medlemsstater, der er angivet i Unionen på grundlag af den tilladelse, som den første medlemsstat har udstedt, forudsat at den fulde liste over disse medlemsstater er kendt inden indrejse i Unionen. En sådan tilladelse bør give dem mulighed for at udnytte deres mobilitet uden at skulle forelægge yderligere oplysninger eller gennemføre nye ansøgningsprocedurer. Medlemsstaterne tilskyndes til at lette mobiliteten inden for EU for volontører fra tredjelande, når volontørprogrammerne dækker mere end én medlemsstat. [Ændring 12]

(33)  For at give studerende fra tredjelande bedre mulighed for selv at dække en del af deres studieudgifter, bør de have bedre fuld adgang til arbejdsmarkedet på de vilkår, der er fastsat i dette direktiv, dvs. have ret til at arbejde mindst 20 timer om ugen. Det bør være en gælde som hovedregel, at studerende har skal have adgang til arbejdsmarkedet. I særlige tilfælde bør medlemsstaterne dog kunne tage situationen på deres nationale arbejdsmarked i betragtning, uden at dette dog risikerer helt at tilsidesætte retten til at arbejde. [Ændring 13]

(34)  Som led i indsatsen for at sikre en dygtig arbejdsstyrke, der kan dække fremtidens behov, bør medlemsstaterne give og for at respektere og værdsætte det arbejde og det generelle bidrag, som ydes af studerende, der afslutter deres uddannelse i Unionen, bør medlemsstaterne give disse studerende ret til at blive på deres område med henblik på at søge arbejde eller etablere en virksomhed i 12 måneder efter den oprindelige tilladelses udløb. Dette bør også gælde forskere efter afslutning af deres forskningsprojekt som beskrevet i værtsaftalen. Dette bør ikke automatisk give ret til adgang til arbejdsmarkedet eller til at etablere en virksomhed. De kan blive pålagt at fremlægge dokumentation i henhold til artikel 24. [Ændring 14]

(35)  Dette direktivs bestemmelser berører ikke medlemsstaternes kompetence til at regulere antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan få indrejsetilladelse med henblik på arbejde.

(36)  For at gøre Unionen mere tiltrækkende for forskere, studerende, elever, praktikanter, volontører og au pairer fra tredjelande er det vigtigt at sikre dem en fair behandling i overensstemmelse med traktatens artikel 79. Disse grupper har på visse områder ret til samme behandling som værtsmedlemsstatens statsborgere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU(11). Den gunstigere ret til samme behandling som værtsmedlemsstatens egne statsborgere med hensyn til sociale sikringsgrene som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004(12) bør, ud over de rettigheder, der gives i henhold til direktiv 2011/98/EU, fastholdes for forskere fra tredjelande. I henhold til sidstnævnte direktiv kan medlemsstaten i dag begrænse retten til ligebehandling med hensyn til de sociale sikringsgrene, herunder familieydelser, og denne mulighed for begrænsning kunne berøre forskere. Uanset om EU-retten eller værtsmedlemsstatens nationale lovgivning giver studerende, skoleelever, volontører, ulønnede praktikanter og au pairer fra tredjelande adgang til arbejdsmarkedet, bør de desuden have ret til samme behandling som værtsmedlemsstatens egne statsborgere med hensyn til adgang til varer og tjenesteydelser og levering af varer og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden. [Ændring 15]

(37)  Dette direktiv bør under ingen omstændigheder anfægte anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002(13).

(38)  Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som omhandlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.

(39)  Medlemsstaterne bør anvende bestemmelserne i dette direktiv uden forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske egenskaber, sprog, religion eller tro, politisk eller anden overbevisning, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.

(40)  I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet.

(41)  Målet for dette direktiv, nemlig at fastlægge betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, elevudveksling, lønnet og ulønnet praktik, volontørtjeneste eller au pair-ansættelse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(42)  Hver medlemsstat bør sørge for, at en række oplysninger, der er så fuldstændige som muligt og regelmæssigt ajourføres, stilles til rådighed for offentligheden, bl.a. via internettet, om de forskningsorganisationer, som er godkendt efter dette direktiv, og som forskere kan indgå en værtsaftale med, og om de betingelser og procedurer for indrejse og ophold på medlemsstatens område med henblik på forskning, som er vedtaget efter dette direktiv, samt oplysninger om de institutioner, der er omhandlet i dette direktiv, de studieforløb, som tredjelandsstatsborgere kan optages på, og betingelserne og procedurerne for indrejse og ophold på medlemsstatens område med henblik på studier.

(42a)   Hver medlemsstat har pligt til at underrette tredjelandsstatsborgere om de regler, der gælder i deres individuelle tilfælde, således at der sikres gennemsigtighed og retssikkerhed, og at de tilskyndes til at komme til Unionen. Alle oplysninger, der er relevante for proceduren, herunder generel dokumentation om studier, udvekslings- eller forskningsprogrammer, men også specifikke oplysninger om ansøgernes rettigheder og pligter, bør derfor formidles på en måde, der er lettilgængelig og forståelig for tredjelandsstatsborgerne. [Ændring 16]

(43)  [I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland, jf. dog protokollens artikel 4.

(44)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(45)  Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget en væsentlig ændring i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(46)  Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og datoer for direktivernes anvendelse —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastlægger:

a)  betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold på medlemsstaternes område i en periode på mindst 90 dage med henblik på forskning, studier, elevudveksling, lønnet eller ulønnet praktik, volontørtjeneste eller au pair-ansættelse

b)  de betingelser, der gælder for studerende og lønnede praktikanter fra tredjelande med hensyn til indrejse og ophold i en periode på mindst 90 dage i andre medlemsstater end den medlemsstat, som først giver tredjelandsstatsborgeren en tilladelse på grundlag af dette direktiv.

c)  de betingelser, der gælder for forskere fra tredjelande med hensyn til indrejse og ophold i andre medlemsstater end den medlemsstat, som først giver tredjelandsstatsborgeren en tilladelse på grundlag af dette direktiv.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse på en medlemsstats område med henblik på forskning, studier, elevudveksling, lønnet eller ulønnet praktik, volontørtjeneste eller au pair-ansættelse.

2.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere:

a)  der opholder sig i en medlemsstat som asylansøgere, eller som er omfattet af subsidiære former for beskyttelse eller ordninger for midlertidig beskyttelse

b)  hvis udvisning er suspenderet på grund af sagens konkrete omstændigheder eller retlige spørgsmål

c)  der er familiemedlemmer til unionsborgere, som har udøvet deres ret til fri bevægelighed inden for Unionen

d)  der i en medlemsstat har status som fastboende udlænding, jf. Rådets direktiv 2003/109/EF(14), og som udøver deres ret til ophold i en anden medlemsstat for at studere eller følge en erhvervsuddannelse i den pågældende medlemsstat

e)  der i henhold til den pågældende medlemsstats nationale lovgivning betragtes som selvstændige erhvervsdrivende

f)  der, sammen med deres familiemedlemmer og uanset nationalitet, i henhold til aftaler indgået enten mellem Unionen og medlemsstaterne eller mellem Unionen og tredjelande har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere

g)  der er praktikanter og kommer til Unionen som virksomhedsinternt udstationerede i henhold til [direktiv 2013/xx/EU om virksomhedsintern udstationering].

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)  "tredjelandsstatsborger": en person, der ikke er unionsborger i henhold til artikel 20, stk. 1, i traktaten

b)  "forsker": en tredjelandsstatsborger, som er i besiddelse af et relevant kvalifikationsbevis på en videregående uddannelse, der giver adgang til ph.d.-programmer, og som udvælges af en forskningsorganisation til at gennemføre et forskningsprojekt, der normalt forudsætter et kvalifikationsbevis af denne art

c)  "studerende": en tredjelandsstatsborger, der er optaget på en videregående uddannelsesinstitution, og som har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område for som sin primære beskæftigelse at følge et fuldtids studieprogram med fuldtidsundervisning på en videregående uddannelsesinstitution med henblik på at opnå et bevis for en højere uddannelse, der er anerkendt af medlemsstaten, herunder eksamensbevis, certifikat eller doktorgrad, der også kan omfatte forberedelseskurser til disse uddannelser efter national lovgivning

d)  "skoleelev": en tredjelandsstatsborger, der har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område med henblik på at følge et anerkendt undervisningsprogram på sekundærtrinnet som led i et udvekslingsprogram, der administreres af en organisation, som er anerkendt til dette formål af en medlemsstat i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller administrativ praksis

e)  "ulønnet praktikant": en tredjelandsstatsborger, der har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område med henblik på et ulønnet praktikophold i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale lovgivning

f)  "lønnet praktikant": en tredjelandsstatsborger, der har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område med henblik på et praktikophold, hvor vedkommende modtager løn for sit arbejde i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale lovgivning

g)  volontør: en tredjelandsstatsborger, der har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område med henblik på at deltage i et anerkendt volontørprogram

ga)  "udbyder af frivilligt arbejde": en organisation med ansvar for et volontørprogram, som tredjelandsstatsborgeren er tilknyttet; sådanne organisationer og grupper er uafhængige og selvstændige i lighed med andre almennyttige enheder, såsom offentlige myndigheder; de er aktive i det offentlige liv, og deres aktiviteter tilstræber i det mindste delvis at yde et bidrag til gavn for almenvellet(15) [Ændring 17]

h)  "volontørprogram": et program med konkrete solidaritetsaktiviteter, som bygger på et program, der er anerkendt af medlemsstaten eller Unionen, og som forfølger almennyttige formål til fordel for en sag uden profitskabende sigte [Ændring 18]

i)  "au pair": en tredjelandsstatsborger, som midlertidigt får kost og logi hos en familie på en medlemsstats område mod udførelse af lettere husligt arbejde og børnepasning med henblik på at forbedre sine sprogkundskaber og sit kendskab til værtslandet

j)  "forskning": skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge vidensmængden, herunder viden om mennesker, kultur og samfund, og øge udnyttelsen af denne vidensmængde til at udtænke nye anvendelser

k)  "forskningsorganisation": enhver offentlig eller privat organisation, som udfører forskning, og som er godkendt af en medlemsstat med henblik på dette direktiv i overensstemmelse med medlemsstatens lovgivning eller administrative praksis

l)  "uddannelsesinstitution ": en offentlig eller privat uddannelsesinstitution, som er anerkendt af værtsmedlemsstaten og/eller hvis studieprogrammer er anerkendt i overensstemmelse med national lovgivning eller administrativ praksis på grundlag af gennemsigtige kriterier til de formål, der er fastlagt i dette direktiv

la)  "værtsorganisation": en uddannelsesinstitution, en forskningsorganisation, en virksomhed eller en erhvervsuddannelsesinstitution, en organisation der formidler elevudveksling eller en organisation med ansvaret for det volontørprogram, som tredjelandsstatsborgeren er tilknyttet, uanset dens juridiske status, og som er oprettet i overensstemmelse med national lovgivning på en medlemsstats område [Ændring 20]

lb)  "værtsfamilie": en familie, der midlertidigt modtager au pairen og lader vedkommende deltage i det daglige familieliv på en medlemsstats område på grundlag af en aftale indgået mellem værtsfamilien og au pairen [Ændring 21]

m)  "løn": betaling, uanset form, der modtages som vederlag for udført arbejde, og som i henhold til national lovgivning eller gældende praksis betragtes som en grundlæggende del af et ansættelsesforhold

n)  "beskæftigelse": udøvelse af aktiviteter, der omfatter alle former en form for arbejde reguleret ved national ret, gældende kollektive overenskomster eller gældende praksis, for og under ledelse og opsyn af en arbejdsgiver [Ændring 22]

na)  "arbejdsgiver": en fysisk eller juridisk person, for hvem eller under hvis ledelse og/eller opsyn beskæftigelsen udføres [Ændring 23]

nb)  "familiemedlemmer": tredjelandsstatsborgere som defineret i artikel 4 i direktiv 2003/86/EF [Ændring 24]

o)  "første medlemsstat": den medlemsstat, der først giver en tredjelandsstatsborger en tilladelse på grundlag af dette direktiv

p)  "anden medlemsstat": enhver anden medlemsstat end den første medlemsstat

q)  "EU-programmer, der omfatter mobilitetsforanstaltninger": EU-finansierede programmer til fremme af tredjelandsstatsborgeres mobilitet inden for Unionen

r)  "tilladelse": en opholdstilladelse udstedt af myndighederne i en medlemsstat med henblik på, at en tredjelandsstatsborger lovligt kan opholde sig på dets område, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1030/2002, eller et langtidsvisum

s)  "langtidsvisum": en tilladelse, der udstedes af en medlemsstat i henhold til artikel 18 i Schengenkonventionen, eller som udstedes i henhold til national lovgivning i medlemsstater, der ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud.

Artikel 4

Gunstigere bestemmelser

1.  Dette direktiv berører ikke gunstigere bestemmelser i henhold til:

a)  bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået mellem Unionen eller Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et eller flere tredjelande på den anden side eller

b)  bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande.

2.  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at vedtage eller bibeholde gunstigere bestemmelser for de personer, det finder anvendelse på, hvad angår artikel 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25 og, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33 og 34, især i forbindelse med mobilitetspartnerskaber. [Ændring 25]

KAPITEL II

INDREJSE

Artikel 5

Princip

1.  En tredjelandsstatsborger kan kun få indrejsetilladelse efter dette direktiv, hvis en gennemgang af ansøgningen viser, at ansøgeren opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 6 og, alt efter hvilken kategori, den pågældende tilhører, artikel 7-14.

2.  Når de generelle og de særlige indrejsebetingelser er opfyldt, har ansøgeren ret til et langtidsvisum og/eller en opholdstilladelse. Hvis en medlemsstat kun udsteder opholdstilladelser på sit område og ikke andre steder, og alle indrejsebetingelserne i dette direktiv er opfyldt, udsteder den pågældende medlemsstat det nødvendige visum til tredjelandsstatsborgeren.

Artikel 6

Generelle betingelser

For en tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse i henhold til de formål, der er omhandlet i dette direktiv, gælder følgende:

a)  den pågældende skal forevise et rejsedokument, der er gyldigt i henhold til national lovgivning; medlemsstaterne kan kræve, at rejsedokumentets gyldighedsperiode mindst skal dække hele det planlagte opholds varighed

b)  hvis tredjelandsstatsborgeren efter værtsmedlemsstatens nationale lovgivning er mindreårig, skal den pågældende forevise forældrenes tilladelse eller tilsvarende til det planlagte ophold

c)  den pågældende skal have en sygeforsikring, der omfatter alle de risici, som medlemsstatens egne statsborgere normalt er dækket mod

d)  den pågældende må ikke kunne betragtes som udgøre en trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed [Ændring 26]

e)  hvis medlemsstaten kræver det, skal tredjelandsstatsborgeren fremlægge bevis for, at vedkommende har betalt det gebyr, der kræves for behandling af ansøgningen, jf. artikel 31

f)  fremlægge det af medlemsstaten krævede bevis for, at vedkommende under sit ophold råder over tilstrækkelige midler til at dække sine udgifter til underhold, praktik og hjemrejse, dog med forbehold for en individuel vurdering af det enkelte tilfælde. Fremlæggelsen af disse beviser er ikke påkrævet, hvis den pågældende tredjelandsstatsborger kan dokumentere, at vedkommende har modtaget et tilskud eller stipendium, har modtaget tilkendegivelse af et sponsorat fra en værtsfamilie eller ansættelsestilbud fra en virksomhed, eller at en elevudvekslingsorganisation eller et volontørprogram erklærer sig ansvarlig for elevens eller volontørens underhold under hele dennes ophold i den pågældende medlemsstat. [Ændring 27]

Artikel 7

Særlige betingelser for forskere

1.  En tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse med henblik på forskning, skal ud over de generelle betingelser i artikel 6 opfylde følgende betingelser:

a)  fremlægge en værtsaftale indgået med en forskningsorganisation, jf. artikel 9, stk. 1, og artikel 9, stk. 2,

b)  i givet fald fremlægge en erklæring fra forskningsorganisationen om overtagelse af det finansielle ansvar, jf. artikel 9, stk. 3.

2.  Medlemsstaterne kan kontrollere de vilkår, der ligger til grund for værtsaftalen og dens indgåelse.

3.  Når den i stk. 1 og 2 omhandlede kontrol er afsluttet og udfaldet er tilfredsstillende, meddeles forskeren tilladelse til indrejse på medlemsstatens område med henblik på at gennemføre værtsaftalen.

4.  Ansøgninger fra tredjelandsstatsborgere, der ønsker at udføre forskning i Unionen, overvejes og behandles, mens den berørte tredjelandsstatsborger opholder sig uden for den medlemsstat, på hvis område den pågældende ønsker indrejse.

5.  En medlemsstat kan undersøger i overensstemmelse med national lovgivning acceptere en ansøgning, der indgives, når den berørte tredjelandsstatsborger allerede befinder sig på dens område. [Ændring 28]

6.  Medlemsstaterne bestemmer, om ansøgninger om tilladelser skal indgives af forskeren eller af den berørte forskningsorganisation.

Artikel 8

Godkendelse af forskningsorganisationer

1.  Enhver forskningsorganisation, som ønsker at være vært for en forsker efter den indrejseprocedure, der fastsættes ved dette direktiv, skal først godkendes til dette formål af den berørte medlemsstat.

2.  Godkendelsen af en forskningsorganisation foregår efter de procedurer, der er fastsat i medlemsstaternes nationale lovgivning eller administrative praksis. Ansøgninger om godkendelse fra såvel offentlige som private organisationer indgives efter disse procedurer og baseres på organisationernes vedtægtsmæssige opgaver eller eventuelle selskabsformål og på dokumentation for, at de udfører forskning.

Godkendelsen af en forskningsorganisation meddeles for en periode på mindst fem år. I undtagelsestilfælde kan medlemsstaterne meddele godkendelse for en kortere periode.

3.  Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med national lovgivning kræve en skriftlig erklæring fra forskningsorganisationen om, at den i tilfælde af, at en forsker ulovligt forbliver på den pågældende medlemsstats område, er ansvarlig for tilbagebetalingen af de udgifter til ophold og hjemrejse for den pågældende, som måtte være blevet afholdt over offentlige midler. Forskningsorganisationens finansielle ansvar ophører senest seks måneder efter udløbet af værtsaftalen.

4.  Medlemsstaterne kan bestemme, at den godkendte forskningsorganisation senest to måneder efter udløbet af den berørte værtsaftale over for de kompetente myndigheder, som de enkelte medlemsstater har udpeget til dette formål, skal bekræfte, at arbejdet er afsluttet for så vidt angår hvert enkelt forskningsprojekt, for hvilket der er indgået en værtsaftale efter artikel 9.

5.  De kompetente myndigheder i de enkelte medlemsstater offentliggør og ajourfører lister over de forskningsorganisationer, som er godkendt med henblik på dette direktiv, når listerne ændres.

6.  En medlemsstat kan blandt andet nægte at forlænge eller beslutte at inddrage godkendelsen af en forskningsorganisation, hvis denne ikke længere opfylder betingelserne i stk. 2, 3 og 4, eller hvis godkendelsen er opnået gennem svig, eller hvis en forskningsorganisation har indgået en værtsaftale med en tredjelandsstatsborger ved svig eller uagtsom adfærd. Såfremt den pågældende medlemsstat ikke giver eller inddrager godkendelsen, kan den berørte organisation forbydes at ansøge om ny godkendelse i indtil fem år efter offentliggørelsen af afgørelsen om inddragelse eller nægtet forlængelse.

7.  Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte konsekvenserne af en inddragelse af godkendelsen eller nægtet forlængelse for eksisterende værtsaftaler, som er indgået efter artikel 9, samt konsekvenserne for de berørte forskeres opholdstilladelser.

Artikel 9

Værtsaftale

1.  En forskningsorganisation, som ønsker at være vært for en forsker, indgår en værtsaftale med den pågældende, forudsat at betingelserne i artikel 6 og 7 er opfyldt.

Værtsaftalen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)  forskningsprojektets titel og formål

b)  en erklæring fra forskeren om, at den pågældende vil færdiggøre forskningsprojektet

c)  en bekræftelse fra organisationen af, at den forpligter sig til at være vært for forskeren, således at den pågældende kan færdiggøre forskningsprojektet

d)  forskningsprojektets start- og sluttidspunkt

e)  oplysninger om retsforholdet mellem forskningsorganisationen og forskeren

f)  oplysninger om forskerens arbejdsvilkår.

2.  En forskningsorganisation kan kun indgå en værtsaftale, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  forskningsprojektet er accepteret af de kompetente instanser i organisationen efter vurdering af følgende:

i)  emnet for og varigheden af den påtænkte forskning samt hvorvidt de finansielle midler, som er nødvendige for forskningens udførelse, er til rådighed

ii)  forskerens kvalifikationer i forhold til emnet for forskningen, dokumenteret ved en bekræftet genpart af den pågældendes kvalifikationsbevis, jf. artikel 2, litra b)

3.  Efter indgåelsen af værtsaftalen kan forskningsorganisationen i overensstemmelse med national lovgivning blive anmodet om at give forskeren en individuel erklæring om, at den overtager det finansielle ansvar for udgifter som omhandlet i artikel 8, stk. 3.

4.  Værtsaftalen bortfalder automatisk, hvis forskeren ikke får indrejsetilladelse, eller når retsforholdet mellem forskeren og forskningsorganisationen er afsluttet.

5.  Forskningsorganisationen underretter omgående den myndighed, som de enkelte medlemsstater har udpeget til det formål, om enhver begivenhed, som vil kunne hindre værtsaftalens gennemførelse.

Artikel 10

Særlige betingelser for studerende

1.  En tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse med henblik på studier, skal ud over de generelle betingelser i artikel 6 opfylde følgende betingelser:

a)  fremlægge bevis for, at den pågældende er blevet optaget på en videregående uddannelsesinstitution med henblik på at følge et studieprogram

b)  hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge bevis for, at vedkommende har betalt det indskrivningsgebyr, som institutionen kræver

c)  hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge bevis for et tilstrækkeligt kendskab til det sprog, der anvendes i det studieprogram, den pågældende følger.

2.  Studerende, der automatisk er omfattet af en sygeforsikring mod alle de risici, som statsborgerne i den berørte medlemsstat normalt er dækket mod, når de er indskrevet ved en institution, anses for at opfylde betingelsen i artikel 6, stk. 1, litra c).

Artikel 11

Særlige betingelser for skoleelever

1.  En tredjelandsstatsborger, som ansøger om indrejse for at deltage i et elevudvekslingsprogram, skal ud over de generelle betingelser i artikel 6 opfylde følgende betingelser:

a)  mindst have den minimumsalder og højst den maksimumsalder, som den pågældende medlemsstat har fastsat

b)  fremlægge bevis for, at vedkommende er optaget på en uddannelsesinstitution på sekundærtrinnet

c)  fremlægge bevis for, at vedkommende deltager i et anerkendt elevudvekslingsprogram, der administreres af en organisation, som er godkendt til dette formål af den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med national lovgivning eller administrativ praksis

d)  fremlægge bevis for, at elevudvekslingsorganisationen påtager sig det fulde ansvar for vedkommende under hele opholdet på den pågældende medlemsstats område, specielt hvad angår udgifterne til underhold, studier, sygesikring og hjemrejse

e)  under hele opholdet bo hos en familie, som opfylder de betingelser, der er fastsat af den pågældende medlemsstat, og som er udvalgt i overensstemmelse med reglerne for det elevudvekslingsprogram, den pågældende deltager i.

2.  Medlemsstaterne kan begrænse udstedelsen af indrejsetilladelser til skoleelever, der deltager i udvekslinger, til statsborgere fra tredjelande, der tilbyder medlemsstaternes egne statsborgere tilsvarende muligheder. [Ændring 29]

Artikel 12

Særlige betingelser for ulønnede og lønnede praktikanter [Ændring 30]

1.  En tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse som lønnet eller ulønnet praktikant, skal ud over de generelle betingelser i artikel 6 opfylde følgende betingelser:

a)  have indgået fremlægge dokumentation i form af en underskrevet uddannelsesaftale eller ansættelseskontrakt, som om nødvendigt er godkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med national lovgivning eller administrativ praksis, med henblik på et praktikophold i en virksomhed i den private eller den offentlige sektor eller et offentligt eller privat lærested, som er anerkendt eller finansieret af en medlemsstat i overensstemmelse med national lovgivning eller administrativ praksis [Ændring 31]

b)  hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge bevis for, at vedkommende allerede har en relevant uddannelse eller relevante kvalifikationer eller relevant erhvervserfaring, der betyder, at den pågældende kan få gavn af praktikopholdet [Ændring 32]

c)  hvis medlemsstaten kræver det, modtage en indføring i sproget for at opnå de sprogkundskaber, der er nødvendige for at gennemføre praktikopholdet.

Den aftale, der er omhandlet i litra a), skal beskrive praktikforløbet, dets varighed, tilsynet med praktikantens gennemførelse af forløbet, den pågældendes arbejdstider, retsforholdet mellem praktikanten og værtsorganisationen, og, såfremt praktikanten aflønnes, den løn, som vedkommende modtager.

2.  Medlemsstaterne kan kræve, at værtsorganisationen erklærer, at tredjelandsstatsborgeren ikke udfylder en stilling.

Artikel 13

Særlige betingelser for volontører

En tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse for at deltage i et volontørprogram, skal ud over de generelle betingelser i artikel 6 opfylde følgende betingelser:

a)  fremlægge en aftale, som er indgået med den organisation, der i den pågældende medlemsstat har ansvaret for det volontørprogram/-projekt, volontøren deltager i, og som omfatter en beskrivelse af den pågældendes hvoraf fremgår volontørprojektets titel og formål, dets start- og slutdatoer, en beskrivelse af volontørens opgaver, vilkårene for tilsynet med volontørens udførelse af sine opgaver, den pågældendes arbejdstider, de midler, der er til rådighed til dækning af volontørens udgifter til rejse, kost, logi, transport og lommepenge under hele opholdet samt i givet fald af den uddannelse, volontøren vil gennemgå for at kunne udføre sine opgaver [Ændring 33]

b)  fremlægge bevis for, at den organisation, der har ansvaret for det volontørprogram, volontøren deltager i, har tegnet en ansvarsforsikring for den pågældendes aktiviteter

c)  og, hvis værtsmedlemsstaten specifikt kræver det, modtage en indføring i denne medlemsstats sprog, historie og politiske og sociale strukturer.

Artikel 14

Særlige betingelser for au pairer

En tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse med henblik på au pair-ansættelse, skal ud over de generelle betingelser i artikel 6 opfylde følgende betingelser:

a)  være mindst 17 år, men ikke over 30 år, eller i individuelt begrundede tilfælde over 30 år

b)  fremlægge bevis for, at værtsfamilien påtager sig det fulde ansvar for vedkommende under hele opholdet på den pågældende medlemsstats område, især hvad angår kost og logi, sygesikring, moderskab eller ulykkestilfælde [Ændring 34]

c)  fremlægge en aftale mellem au pairen og værtsfamilien, der fastlægger au pairens rettigheder og pligter, bl.a. detaljerede oplysninger om de lommepenge, som au pairen skal modtage, og passende tilrettelæggelse af arbejdstiden, der giver au pairen mulighed for at følge kurser, og deltagelse i det daglige arbejde i familien, med angivelse af det maksimale antal timer pr. dag, der skal afsættes til deltagelse i dette arbejde, herunder med mindst én hel fridag pr. uge og mulighed for at følge kurser. [Ændring 35]

KAPITEL III

TILLADELSER OG OPHOLDETS VARIGHED

Artikel 15

Tilladelser

Langtidsvisa og opholdstilladelser skal bære overskriften "forsker", "studerende", "volontør", "skoleelev", "lønnet praktikant", "ulønnet praktikant" eller "au pair". For forskere og studerende fra tredjelande, der kommer til Unionen i forbindelse med et specifikt EU-program, der omfatter mobilitetsforanstaltninger, skal det specifikke program nævnes i tilladelsen.

Efter at der er opnået tilladelse og udstedt visum, skal værtsorganisationen registreres i et akkrediteringssystem for at lette fremtidige ansøgningsprocedurer. [Ændring 36]

Artikel 16

Opholdets varighed

1.  Medlemsstaterne udsteder en tilladelse til forskere for en periode på mindst et år og forlænger den, hvis betingelserne i artikel 6, 7 og 9 fortsat er opfyldt. Er forskningsprojektet planlagt til at vare mindre end et år, udstedes tilladelsen for en periode svarende til projektets varighed.

2.  Medlemsstaterne udsteder en tilladelse til studerende, som skal gælde for en periode på mindst et år eller, hvis deres studieforløb varer længere end ét år, for hele uddannelsens varighed, og forlænger den, hvis det er hensigtsmæssigt og betingelserne i artikel 6 og 10 fortsat er opfyldt. Er studieperioden planlagt til at vare under et år, udstedes tilladelsen for en periode svarende til studiernes varighed. [Ændring 37]

3.  Medlemsstaterne udsteder en tilladelse til skoleelever og au pairer, der svarer til den fulde varighed af elevudvekslingsordningen eller af aftalen mellem værtsfamilien og au pairen, for en periode på højst et år. [Ændring 38]

4.  Gyldighedsperioden for en tilladelse til praktikanter dækker praktikperiodens varighed eller strækker sig over højst et år. I undtagelsestilfælde kan gyldighedsperioden forlænges én gang og skal have form af en opholdstilladelse for en periode svarende til den tid, der er nødvendig for erhvervelsen af en faglig kvalifikation, der er anerkendt af en medlemsstat i overensstemmelse med national lovgivning eller administrativ praksis, forudsat at indehaveren stadig opfylder betingelserne i artikel 6 og 12.

5.  En tilladelse til volontører udstedes for en periode på højst et år. Hvis det pågældende program varer længere end et år, kan den påkrævede tilladelses gyldighedsperiode undtagelsesvis dække programmets varighed.

6.  I tilfælde, hvor medlemsstaterne giver tilladelse til indrejse og ophold på grundlag af et langtidsvisum, skal de udstede en opholdstilladelse, når den første forlængelse af det oprindelige ophold er givet. Hvis langtidsvisummets gyldighed er kortere end opholdets godkendte varighed, erstattes langtidsvisummet med en opholdstilladelse uden yderligere formaliteter inden visummets udløb.

Artikel 17

Supplerende oplysninger

Medlemsstaterne kan anføre yderligere oplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgerens ophold, f.eks. den fulde liste over de medlemsstater, som forskeren eller den studerende har erklæret, at vedkommende agter at tage til i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a), i papirform eller i elektronisk format, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1030/2002 og litra a), punkt 16, i bilaget hertil. [Ændring 39]

KAPITEL IV

Begrundelser for afslag på ansøgning om tilladelser, inddragelse af tilladelser eller afslag på fornyelse af tilladelser

Artikel 18

Begrundelser for afslag på en ansøgning tilladelse

1.  Medlemsstaterne skal give giver afslag på en ansøgning tilladelse i følgende tilfælde:

a)  hvis de generelle betingelser i artikel 6 eller de relevante særlige betingelser i artikel 7, 10 eller 16 ikke er opfyldt

b)  hvis de forelagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret.

c)  hvis værtsorganisationen eller uddannelsesinstitutionen blev oprettet alene med det formål at lette indrejse

d)  hvis værtsorganisationen er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse eller ikke opfylder de juridiske forpligtelser vedrørende social sikring og/eller beskatning i national lovgivning eller har indgivet konkursbegæring eller på anden måde er insolvent

e)  hvis værtsfamilien eller i givet fald en formidlingsorganisation, der er involveret i au pairens ansættelse, er blevet straffet i henhold til national ret for manglende overholdelse af betingelserne og/eller målene for au pair-ansættelse og/eller ulovlig beskæftigelse.

2.  Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning, hvis værtsorganisationen inden for 12 måneder umiddelbart forud for ansøgningstidspunktet bevidst synes at have nedlagt de stillinger, som den forsøger at besætte via den nye ansøgning. tilladelse i følgende tilfælde:

a)  hvis værtsorganisationen er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse eller ikke opfylder de juridiske forpligtelser vedrørende social sikring og/eller beskatning i national ret eller har indgivet konkursbegæring eller på anden måde er insolvent

b)  hvis værtsfamilien eller, hvor det er relevant, en formidlingsorganisation, der er involveret i au pairens ansættelse, er blevet straffet i henhold til national ret for manglende overholdelse af betingelserne og/eller målene for au pair-ansættelse og/eller ulovlig beskæftigelse

c)  hvis værtsorganisationen eller uddannelsesinstitutionen blev oprettet alene med det formål at lette indrejse. [Ændring 40]

Artikel 19

Begrundelser for inddragelse af eller afslag på fornyelse af en tilladelse

1.  Medlemsstaterne inddrager eller giver afslag på fornyelse af en tilladelse i følgende tilfælde:

a)   hvis indehaveren af tilladelsen ikke længere opfylder de generelle betingelser, der er fastsat i artikel 6, eller de relevante særlige betingelser i artikel 7, artikel 10–14 eller artikel 16

ab)  hvis tilladelserne og de forelagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret.

b)  hvis tredjelandsstatsborgeren opholder sig i medlemsstaten med henblik på andre formål end dem, på grundlag af hvilke den pågældende fik tilladelse til ophold

c)  hvis værtsorganisationen blev oprettet alene med det formål at lette indrejse

2.  Medlemsstaterne kan inddrage eller give afslag på fornyelse af en tilladelse i følgende tilfælde:

da)  hvis værtsorganisationen ikke opfylder de juridiske forpligtelser vedrørende social sikring og/eller beskatning i national lovgivning eller har indgivet konkursbegæring eller på anden måde er insolvent. Såfremt dette sker under et studieforløb, bør den studerende have rimelig tid til at finde et tilsvarende studium, så vedkommende kan gøre sine studier færdige

eb)  hvisværtsfamilien eller i givet fald en formidlingsorganisation, der er involveret i au pairens ansættelse, værtsorganisationen er blevet straffet i henhold til national ret for manglende overholdelse af betingelserne og/eller målene for au pair-ansættelse og/eller ulovlig beskæftigelse for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse eller ikke opfylder de juridiske forpligtelser vedrørende social sikring og/eller beskatning i national ret eller har indgivet konkursbegæring eller på anden måde er insolvent

c)  hvis værtsorganisationen blev oprettet alene med det formål at lette indrejse

d)  hvis værtsfamilien eller, hvor det er relevant, en formidlingsorganisation, der er involveret i au pairens ansættelse, er blevet straffet i henhold til national ret for manglende overholdelse af betingelserne og/eller målene for au pair-ansættelse og/eller ulovlig beskæftigelse

e)   hvis tredjelandsstatsborgeren opholder sig i medlemsstaten med henblik på andre formål end dem, på grundlag af hvilke den pågældende fik tilladelse til ophold

f)  for så vidt angår studerende, hvis de i artikel 23 omhandlede frister for adgang til økonomisk virksomhed ikke overholdeseller

g)  for så vidt angår studerende, hvis de ikke gør tilstrækkelige fremskridt med deres studier i overensstemmelse med national lovgivning eller administrativ praksis. Den pågældende medlemsstat kan kun inddrage eller give afslag på at forny en tilladelse med denne begrundelse ved en afgørelse, der angiver de specifikke grunde, baseret på evalueringen fra uddannelsesinstitutionen, som skal høres om den studerendes fremskridt, medmindre institutionen ikke formår at besvare en anmodning om en udtalelse inden for rimelig tid

2.   af hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden. Begrundelser, der henviser til offentlig orden eller sikkerhed, skal udelukkende være begrundet i den pågældende tredjelandsstatsborger personlige adfærd. Begrundelser, der henviser til offentlig sundhed, skal være baseret på en objektiv analyse af reelle risici og må ikke anvendes på forskelsbehandlende vis i forhold til statsborgere fra den pågældende medlemsstat.

h)  Medlemsstaterne kan inddrage en tilladelse under hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed eller folkesundheden.

2a.  Såfremt en medlemsstat inddrager en tilladelse på grundlag af de i stk. 2, litra a), b) eller c), anførte begrundelser, har tredjelandsstatsborgere ret til at forblive på medlemsstatens territorium, hvis vedkommende finder en anden værtsorganisation eller værtsfamilie, for at kunne afslutte sit studie- eller forskningsforløb eller det andet formål, som tilladelsen blev givet til. [Ændring 41]

Artikel 20

Begrundelser for afslag på fornyelse af en tilladelse

1.  Medlemsstaterne kan give afslag på fornyelse af en tilladelse i følgende tilfælde:

a)  hvis tilladelsen og de forelagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret

b)  hvis det viser sig, at indehaveren ikke længere opfylder de generelle betingelser for indrejse og ophold i artikel 6 og de relevante særlige betingelser i artikel 7, 9 og 10

c)  for så vidt angår studerende, hvis den studerende ikke overholder de i artikel 23 omhandlede frister for adgang til økonomisk virksomhed eller ikke gør tilstrækkelige fremskridt med sine studier i overensstemmelse med national lovgivning eller administrativ praksis.

2.  Medlemsstaterne kan give afslag på fornyelse af en tilladelse under hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed eller folkesundheden. [Ændring 42]

KAPITEL V

RETTIGHEDER

Artikel 21

Ligebehandling

1.  Uanset artikel 12, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2011/98/EU har forskere og studerende fra tredjelande samme rettigheder som værtsmedlemsstatens egne statsborgere med hensyn til uddannelse og erhvervsuddannelse samt sociale sikringsgrene, herunder familieydelser, som defineret i forordning (EF) nr. 883/2004. [Ændring 43]

2.  Skoleelever Studerende, skoleelever, volontører, ulønnede praktikanter og au pairer har, uanset om de har opnået tilladelse til at arbejde i henhold til EU-retten eller national lovgivning, ret til ligebehandling med hensyn til adgang til varer og tjenester samt levering af varer og tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden, undtagen procedurer for adgang til en bolig, jf. national lovgivning. [Ændring 44]

2a.  Tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af dette direktiv, og som får tilladelse til indrejse og ophold i en medlemsstat på grundlag af et langtidsvisum, skal have samme rettigheder som værtsmedlemsstatens egne statsborgere, hvad angår de rettigheder, der er omhandlet i dette direktivs artikel 1 og 2. [Ændring 45]

Artikel 22

Undervisning, der gives af forskere

En forsker, der er meddelt tilladelse til indrejse efter dette direktiv, kan undervise i overensstemmelse med national lovgivning. Medlemsstaterne kan fastsætte et maksimalt antal undervisningstimer eller -dage.

Artikel 23

Studerendes økonomiske virksomhed

1.  Studerende skal under overholdelse af værtsmedlemsstatens regler og betingelser for den pågældende virksomhed have ret til at tage beskæftigelse som arbejdstagere eller kan gives ret til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed uden for den tid, der er afsat til studieprogrammet. Der kan tages hensyn til situationen på arbejdsmarkedet i den pågældende medlemsstat, men ikke på systematisk vis, da det vil kunne resultere i udelukkelse af studerende fra arbejdsmarkedet. [Ændring 46]

2.  Medlemsstaterne giver om nødvendigt de studerende og/eller arbejdsgiverne forudgående tilladelse hertil i overensstemmelse med national lovgivning.

3.  Hver medlemsstat fastsætter det maksimale tilladte antal arbejdstimer pr. uge eller det maksimale tilladte antal arbejdsdage eller -måneder pr. år til sådan økonomisk virksomhed, dog mindst 20 timer pr. uge eller det tilsvarende antal dage eller måneder pr. år.

4.  Medlemsstaterne kan kræve, at studerende, eventuelt på forhånd, anmelder til den myndighed, som den pågældende medlemsstat udpeger, at de indleder en økonomisk virksomhed. Deres arbejdsgivere kan også pålægges pligt til, eventuelt på forhånd, at anmelde beskæftigelsen.

Artikel 24

Forskeres og studerendes muligheder for jobsøgning og etablering af virksomhed

1.  Tredjelandsstatsborgere har efter afslutning af deres forskning eller studier i medlemsstaten ret til at blive på medlemsstatens område i en periode på 12 18 måneder med henblik på jobsøgning eller etablering af en virksomhed, hvis betingelserne i artikel 6, litra a) og c)-f) fortsat er opfyldt. I en periode på mindst tre seks måneder og højst seks ni måneder kan tredjelandsstatsborgere blive pålagt at dokumentere, at de fortsat er jobsøgende eller er i gang med at etablere en virksomhed. Efter en periode på seks ni måneder kan tredjelandsstatsborgere desuden blive pålagt at dokumentere, at de har en reel chance for at få et job eller etablere en virksomhed.

2.  Medlemsstaterne udsteder en tilladelse, jf. denne artikels stk. 1, til den pågældende tredjelandsstatsborger og, hvis relevant, til vedkommendes familie i overensstemmelse med den nationale ret, forudsat at betingelserne i artikel 6, litra a) og litra c)–f), er opfyldt. [Ændring 47]

Artikel 25

Forskerens og den studerendes familiemedlemmer

1.  Uanset artikel 3, stk. 1, og artikel 8 i direktiv 2003/86/EF er en familiesammenføring ikke betinget af, at indehaveren af tilladelsen til ophold med henblik på forskning eller studier har rimelig udsigt til at opnå ret til fast ophold og har haft ophold af en minimumsvarighed.

2.  Uanset artikel 4, stk. 1, sidste afsnit, og artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/86/EF kan de deri omhandlede integrationskriterier og -foranstaltninger kun finde anvendelse, efter at de pågældende personer har opnået familiesammenføring.

3.  Uanset artikel 5, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2003/86/EF skal familiemedlemmer, forudsat at betingelserne for familiesammenføring er opfyldt, gives tilladelser inden for 90 dage fra tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen og inden for 60 dage fra tidspunktet for indgivelsen af den første ansøgning for familiemedlemmer til forskere og studerende fra tredjelande, som er omfattet af de relevante EU-programmer, der omfatter mobilitetsforanstaltninger.

4.  Uanset artikel 13, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/86/EF er gyldighedsperioden for familiemedlemmers tilladelse den samme som for den tilladelse, der gives til forskeren eller den studerende, for så vidt deres rejsedokumenters gyldighedsperiode tillader det.

5.  Uanset artikel 14, stk. 2, andet punktum, i direktiv 2003/86/EF anvender medlemsstaterne ikke nogen tidsfrist for så vidt angår adgang til arbejdsmarkedet. [Ændring 48]

KAPITEL VI

MOBILITET MELLEM MEDLEMSSTATER

Artikel 26

Forskeres, studerendes lønnede, volontørers og praktikanters ret til mobilitet mellem medlemsstater

1.  En tredjelandsstatsborger, der har fået indrejsetilladelse som forsker efter dette direktiv, har ret til at gennemføre en del af sit forskningsprojekt i en anden medlemsstat på de i denne artikel fastsatte betingelser.

Hvis forskeren opholder sig i en anden medlemsstat i en periode på op til seks måneder, kan forskningen udføres på grundlag af den værtsaftale, der er indgået i den første medlemsstat, forudsat at forskeren har tilstrækkelige midler i den anden medlemsstat og ikke anses for at udgør en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden i denne anden medlemsstat.

Medlemsstaterne kan kræve, at der, hvis forskeren bliver i en anden medlemsstat i mere end seks måneder, indgås en ny værtsaftale med henblik på at udføre forskning i den pågældende medlemsstat. Hvis medlemsstaterne kræver en tilladelse, for at forskeren kan udnytte sin mobilitet, skal sådanne tilladelser gives i overensstemmelse med de processuelle garantier i artikel 29. Medlemsstaterne må ikke kræve, at forskeren skal forlade deres område for at indgive ansøgninger om tilladelser.

2.  En tredjelandsstatsborger, der har fået indrejsetilladelse som studerende, volontør eller lønnet praktikant efter dette direktiv, har i perioder på mindst tre måneder, men højst seks måneder, ret til at gennemføre en del af sine studier/sin praktik/sit volontørarbejde i en anden medlemsstat, forudsat at den pågældende inden sin overførsel til denne medlemsstat har indgivet følgende til den kompetente myndighed i den anden medlemsstat:

a)  et gyldigt rejsedokument

b)  bevis for, at vedkommende har tegnet en sygeforsikring, der dækker alle de risici, som den berørte medlemsstats egne statsborgere normalt er dækket mod

c)  bevis for, at vedkommende er blevet optaget på en videregående uddannelsesinstitution eller i en uddannelsesværtsorganisation uddannelses- eller volontørværtsorganisation

d)  bevis for, at vedkommende under sit ophold råder over tilstrækkelige midler til at dække sine udgifter til underhold, studier og hjemrejse.

3.  Med henblik på studerendes, volontørers og praktikanters mobilitet fra den første medlemsstat til en anden medlemsstat underretter myndighederne i den anden medlemsstat myndighederne i den første medlemsstat om deres afgørelse. Samarbejdsprocedurerne i artikel 32 finder anvendelse.

4.  En tredjelandsstatsborger, der har fået indrejsetilladelse som studerende, kan få tilladelse til overførsel til en anden medlemsstat i en periode på mindst seks måneder på de samme vilkår som dem, der gælder for mobilitet i en periode på mindst tre måneder, men under seks måneder. Hvis medlemsstaterne kræver en ny ansøgning om en tilladelse til at udøve mobilitet i en periode på mindst seks måneder, gives sådanne tilladelser i overensstemmelse med artikel 29.

5.  Medlemsstaterne må ikke kræve, at studerende, volontører eller praktikanter skal forlade deres område for at indgive ansøgninger om tilladelse til mobilitet mellem medlemsstater. [Ændring 49]

Artikel 27

Rettigheder for forskere, volontører, ulønnede og lønnede praktikanter og studerende, der deltager i et EU-program, der omfatter mobilitetsforanstaltninger

1.  Medlemsstaterne giver tredjelandsstatsborgere, der har fået indrejsetilladelse som forsker, volontør, ulønnet eller lønnet praktikant eller studerende efter dette direktiv, og som deltager i et EU-program, der omfatter mobilitetsforanstaltninger, en tilladelse, der dækker den fulde varighed af deres ophold i den pågældende medlemsstat, hvis

a)  den fulde liste over medlemsstater, som forskeren, volontøren, den ulønnede eller lønnede praktikant eller den studerende har erklæret, at vedkommende agter at tage til, er kendt forud for indrejse i den første medlemsstat

b)  ansøgeren, for studerendes vedkommende, kan fremlægge bevis for at være optaget på den relevante videregående uddannelsesinstitution med henblik på at følge et studieprogram

ba)  ansøgeren, for volontørers vedkommende, kan fremlægge dokumentation på at være optaget i den relevante organisation eller det relevante program, der formidler frivilligt arbejde, såsom den europæiske volontørtjeneste

bb)  ansøgeren, for praktikanters vedkommende, kan fremlægge dokumentation på at være blevet godtaget af den relevante værtsorganisation.

2.  Tilladelsen skal gives af den første medlemsstat, som forskeren, volontøren, den ulønnede eller lønnede praktikant eller den studerende har ophold i.

3.  Hvis den fulde liste over medlemsstater ikke er kendt forud for indrejse i den første medlemsstat:

a)  finder, for forskeres vedkommende, betingelserne i artikel 26 vedrørende ophold i en anden medlemsstat i perioder på op til seks måneder anvendelse

b)  finder, for forskeres, ulønnede eller lønnede praktikanters og volontørers vedkommende, betingelserne i artikel 26 vedrørende ophold i en anden medlemsstat i perioder på op til seks måneder anvendelse. [Ændring 50]

Artikel 28

Familiemedlemmers ophold i den anden medlemsstat

1.  Hvis en forsker flytter til en anden medlemsstat, jf. artikel 26 og 27, og hvis familien allerede var etableret i den første medlemsstat, har vedkommendes familiemedlemmer ret til at ledsage eller slutte sig til den pågældende.

2.  Senest én måned efter indrejse på den anden medlemsstats område indgiver de pågældende familiemedlemmer eller forskeren i overensstemmelse med national lovgivning en ansøgning om opholdstilladelse som familiemedlem til den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder.

I tilfælde, hvor familiemedlemmernes opholdstilladelse, der er udstedt af den første medlemsstat, udløber under behandlingen af ansøgningen eller ikke længere giver indehaveren ret til lovligt ophold på den anden medlemsstats område, giver medlemsstaterne den pågældende tilladelse til at blive på deres område, om nødvendigt ved at udstede midlertidige nationale opholdstilladelser eller tilsvarende tilladelser, der giver ansøgeren mulighed for fortsat at opholde sig lovligt på deres område sammen med forskeren, indtil den anden medlemsstats kompetente myndigheder har færdigbehandlet ansøgningen.

3.  Den anden medlemsstat kan kræve, at de pågældende familiemedlemmer sammen med deres ansøgning om opholdstilladelse fremlægger:

a)  deres tilladelse til ophold i den første medlemsstat og et gyldigt rejsedokument eller bekræftede kopier heraf samt et visum, hvis et sådant kræves

b)  bevis for, at de har haft ophold i den første medlemsstat som familiemedlemmer til forskeren

c)  bevis for, at de har en sygeforsikring, der dækker alle risici i den anden medlemsstat, eller at forskeren har en sådan forsikring, der dækker dem.

4.  Den anden medlemsstat kan kræve, at forskeren fremlægger bevis for, at indehaveren:

a)  har en bolig, der betragtes som normal standard for en familie af tilsvarende størrelse i samme område, og som opfylder de generelle sundheds- og sikkerhedsstandarder i den pågældende medlemsstat

b)  har faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at den pågældende kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer uden social bistand fra den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaterne vurderer disse indtægter på grundlag af deres art og regelmæssighed og kan tage hensyn til niveauet for nationale mindstelønninger og -pensioner samt antallet af familiemedlemmer.

KAPITEL VII

PROCEDURE OG GENNEMSIGTIGHED

Artikel 29

Processuelle garantier og gennemsigtighed

1.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder træffer afgørelse om den fuldstændige ansøgning om en tilladelse og underretter skriftligt ansøgeren i overensstemmelse med procedurerne herfor i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning hurtigst muligt og senest 60 30 dage fra den dato, hvor ansøgningen blev indgivet, og inden for 30 dage, hvis ansøgningen vedrører forskere eller studerende fra tredjelande, der deltager i et EU-program, der omfatter mobilitetsforanstaltninger. I tilfælde af, at national ret giver mulighed for at klage over en afgørelse til en administrativ myndighed, skal medlemsstatens kompetente myndighed træffe afgørelse i klagesagen senest 30 dage efter, at klagen blev indgivet. [Ændring 53]

2.  Hvis de oplysninger, der fremlægges til støtte for ansøgningen, er utilstrækkelige, meddeler de kompetente myndigheder ansøgeren, hvilke yderligere oplysninger der kræves, og oplyser i forbindelse med registrering af ansøgningen en rimelig frist for færdiggørelse af ansøgningen. Det tidsrum, der er omhandlet i stk. 1, suspenderes, indtil myndighederne har modtaget de yderligere oplysninger, der kræves. [Ændring 54]

3.  Tredjelandsstatsborgeren underrettes i overensstemmelse med de relevante procedurer i national lovgivning om afslag på en ansøgning om en tilladelse. Underretningen skal indeholde oplysninger om mulighederne for klageadgang, hvilken national domstol eller myndighed den pågældende person kan indgive klage til, og klagefrister, og meddeler alle relevante praktiske oplysninger, der gør det lettere for vedkommende at udøve sin ret. [Ændring 55]

4.  Hvis der gives afslag på en ansøgning tilladelse, eller hvis en tilladelse, der er udstedt i henhold til dette direktiv, inddrages, skal den pågældende have ret til at anfægte afgørelsen ad rettens vej over for den berørte medlemsstats myndigheder. [Ændring 56]

Artikel 29a

Hasteprocedure for udstedelse af opholdstilladelse eller visum til studerende, skoleelever og forskere

Der kan indgås en aftale om indførelse af en hasteprocedure for indrejse, der gør det muligt at udstede opholdstilladelse eller visum i den pågældende tredjelandsstatsborgers navn, mellem den myndighed i en medlemsstat, der er kompetent med hensyn til indrejse og ophold for studerende, skoleelever og volontører fra tredjelande, og en uddannelsesinstitution eller en elevudvekslingsorganisation eller en forskningsinstitution, som den pågældende medlemsstat har anerkendt til dette formål i overensstemmelse med national ret eller administrativ praksis. [Ændring 57]

Artikel 30

Gennemsigtighed og adgang til oplysninger

Medlemsstaterne stiller lettilgængelige og letforståelige oplysninger til rådighed om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af dette direktiv, bl.a. oplysninger om de månedlige indtægter, der som minimum kræves, rettigheder, al dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen, og de gældende gebyrer. Medlemsstaterne stiller oplysninger til rådighed om de forskningsorganisationer, der er godkendt efter artikel 8. [Ændring 58]

Artikel 31

Gebyr

Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgerne betaler opkræve et gebyr for behandling af ansøgninger i overensstemmelse med dette direktiv. Gebyrets størrelse må ikke bringe være urimelig eller uforholdsmæssig på en sådan måde, at det hindrer opfyldelsen af direktivets formål i fare. Såfremt disse gebyrer betales af en tredjelandsstatsborger, er vedkommende berettiget til refusion, som afholdes af enten værtsorganisationen eller værtsfamilien. [Ændring 59]

KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 32

Kontaktpunkter

1.  Medlemsstaterne udpeger kontaktpunkter, der er ansvarlige for at modtage og videreformidle de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre artikel 26 og 27.

2.  Medlemsstaterne sikrer et hensigtsmæssigt samarbejde om udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

2a.  Medlemsstaterne letter ansøgningsproceduren ved at tillade tredjelandsstatsborgere at ansøge og sikre, at de er i stand til at gennemføre proceduren for alle medlemsstaters vedkommende ved den medlemsstats ambassade eller konsulat, hvor det er mest praktisk for ansøgeren. [Ændring 60]

Artikel 33

Statistiske oplysninger

Medlemsstaterne indberetter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007(16) hvert år og første gang senest den [ ] statistiske oplysninger til Kommissionen om det antal tredjelandsstatsborgere, der har opnået tilladelser. I videst muligt omfang indberetter de desuden statistiske oplysninger til Kommissionen om antallet af tredjelandsstatsborgere, hvis tilladelser er blevet fornyet eller inddraget i løbet af det foregående kalenderår, med angivelse af deres statsborgerskab. Der indberettes på samme måde statistiske oplysninger om forskeres familiemedlemmer, der har fået tilladelse til indrejse.

De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal vedrøre referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen inden for seks måneder efter referenceårets udgang. Det første referenceår er […].

Artikel 34

Rapport

Kommissionen evaluerer regelmæssigt og første gang [fem år efter datoen for dette direktivs gennemførelse] anvendelsen af dette direktiv og aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktivet i medlemsstaterne og foreslår i givet fald de nødvendige ændringer.

Artikel 35

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest [to år efter dets ikrafttræden]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. De nærmere regler for henvisningen og for affattelsen af den nævnte oplysning fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 36

Ophævelse

Direktiv 2005/71/EF og 2004/114/EF ophæves med virkning fra [dagen efter den dato, der er angivet i dette direktivs artikel 35, stk. 1, første afsnit], uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 37

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 38

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Del A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 36)

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret [og anvendelse]

(jf. artikel 35)

_____________

BILAG II

Sammenligningstabel

(1) EUT C 341 af 21.11.2013, s. 50. (2) EUT C 114 af 15.4.2014, s. 42. (3) Europa-Parlamentets holdning af 25.2.2014. (4) Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12). (5) Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15). (6) COM(2011) 587 endelig og COM(2011) 901 endelig. (7) Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 03.10.2003, s. 12). (8) COM(2011) 567 endelig. (9) Fælleserklæring af 19. juni 1999 fra de europæiske undervisningsministre. (10) Europarådet: Europæisk overenskomst om "au pair"-ansættelse, artikel 8. (11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (EUT L 343 af 23.12.2011, s. 1). (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1) (13) Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EUT L 157 af 15.6.2002, s. 1). (14) EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44. (15) Meddelelse fra Kommissionen om fremme af foreninger og fonde i Europa, COM(1997) 0241. (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23).