Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2014 om planteforædling: muligheder for at øge kvaliteten og udbyttet (2013/2099(INI))
Europa-Parlamentet,
— der henviser til rapporten fra 2009 ”How to feed the world in 2050” fra FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO),
— der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV-konventionen),
— der henviser til FAO's internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet,
— der henviser til rapporten af april 2013 "Headed for 9 billion - Can Europe afford to miss the potential of GM crops" af Ivar Virgin/Stockholm Environment Institute, Timbro,
— der henviser til FAO’s rapport fra 1993 ”Harvest nature’s diversity”,
— der henviser til websitet om Svalbard Global Seed Vault(1),
— der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2001 ”Handlingsplan for biodiversitet: bevaring af naturressourcer” (COM(2001)0162),
— der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(2),
— der henviser til Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (3)og direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø(4),
— der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF(5),
— der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse(6),
— der henviser til notat fra FN's generalsekretær "The right to food - Seed policies and the right to food: enhancing agrobiodiversity and encouraging innovation" (A/64/170, 2009, FN's generalforsamling),
— der henviser til konklusionerne fra den internationale vurdering af landbrugsfaglig viden og videnskab og teknologi på udviklingsområdet (IAASTD), en regeringsproces, som støttes af FAO, Den Globale Miljøfacilitet, De Forenede Nationers udviklingsprogram, UNESCO, Verdensbanken og WHO,
— der henviser til forretningsordenens artikel 48,
— der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7‑0044/2014),
A. der henviser til, at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med denne betænkning tilsigter at igangsætte en tilbundsgående debat om og undersøgelse af hele situationen omkring planteforædling i den europæiske og globale landbrugssektor;
B. der henviser til, at planteforædlingssektoren har afgørende betydning for så vidt angår produktivitet, mangfoldighed, sundhed og kvalitet i landbruget, gartnerisektoren, fødevare- og foderproduktionen samt miljøet;
C. der henviser til, at verdens befolkning ifølge rapporter, der primært stammer fra FN-organerne FAO og WHO samt FN’s Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, forventes at vokse fra 7 milliarder i dag til ca. 9 milliarder i 2040-2050, og at dette tal eventuelt kunne nå helt op på 10-11 milliarder;
D. der henviser til, at denne befolkningstilvækst vil stille ekstreme krav til landbruget, særlig med hensyn til den produktivitetsforøgelse, der vil være nødvendig for at imødegå den betydelige stigning i fødevareefterspørgslen, og at det ifølge FAO’s vurdering vil være nødvendigt at øge fødevareforsyningen med 70 % i løbet af de næste 30-40 år;
E. der henviser til, at fordi 30-50 % af alle fremstillede fødevarer går til spilde i EU med et globalt gennemsnit på omkring 30 %, ville det være muligt at opfylde en stor del af det øgede fødevarebehov ved hjælp af mere effektive og bæredygtige fødevareproduktionsmetoder i de udviklede lande samt udvidede lager- og distributionssystemer i udviklingslandene;
F. der henviser til, at det største problem fortsat vil være, hvordan befolkninger i forskellige dele af verden vil kunne brødføde sig selv i betragtning af, at landbrugsarealerne bliver mindre som følge af uhensigtsmæssig arealanvendelse, herunder dårlig landbrugspraksis, og at dette problem er blevet forværret af klimaændringer; der yderligere henviser til, at mulighederne for at udvide de opdyrkede arealer er yderst begrænsede, da det i mange dele af verden betragtes som helt urealistisk at tage ny landbrugsjord i brug;
G. der henviser til, at det ifølge FAO vil være muligt at opnå ca. 10 % af en forøgelse af landbrugsproduktionen ved at opdyrke ny landbrugsjord, hvilket betyder, at ca. 90 % skal opnås ved at øge udbyttet fra eksisterende landbrugsjord samtidig med, at produkterne fortsat skal være af høj kvalitet;
H. der henviser til, at overudnyttelse af landbrugsjorden kunne føre til udpining af jorden og i værste fald til erosion og ørkendannelse; der henviser til, at det samme er tilfældet for skovområder, idet omdannelse af skov til landbrugsjord ville have så alvorlige konsekvenser for såvel klimaet som vandforvaltningen og biodiversiteten, at det ikke er nogen brugbar løsning til forøgelse af fødevareproduktionen;
I. der henviser til, at ikke alene er landbrugsarealerne reduceret, men der er samtidig sket en stagnering af landbrugets produktivitet, og at der endog synes at kunne spores en foruroligende tendens til faldende produktivitet, hvilket vil være særdeles negativt for fremtidens landbrug og befolkningens behov for fødevarer;
J. der henviser til, at fødevareproduktion ikke udelukkende er et spørgsmål om tilstrækkeligt areal, men at faktorer som klima, vand, energi og adgang til plantenæringsstoffer også er væsentlige; der henviser til, at disse grundlæggende ressourcer i fremtiden vil være mere begrænsede, og at denne mangel på ressourcer sandsynligvis vil indvirke negativt på det øgede pres på landbrugets arealanvendelse, produktion og levedygtighed;
K. der henviser til, at der kan ventes store klimaændringer i fremtiden; der henviser til, at dette for Europas vedkommende vil betyde et væsentligt tørrere klima i de sydlige regioner, som er yderst vigtige for produktionen af frugt og grønsager; der henviser til, at der imidlertid på de centrale og nordlige breddegrader i Europa kan ventes mildere vintre og betydeligt mere regnfulde somre end nu, og at dette sandsynligvis bl.a. vil føre til en stigning i dyre- og plantesygdomme og behov for nye landbrugsteknikker;
L. der henviser til, at det europæiske landbrug utvivlsomt vil stå over for enorme udfordringer, og at mere ekstreme vejrforhold som f.eks. tørke, oversvømmelser og andre naturkatastrofer vil tvinge landbruget til at tilpasse sig for at bevare produktionen; der henviser til, at de afgrøder, vi ser på markerne i dag, ikke kan være de samme i fremtiden, hvis vi skal kunne opfylde det øgede behov for fødevarer;
M. der henviser til, at varigheden af sortsbeskyttelsen for de planter, som kræver en længere udviklingsperiode forud for markedsføringsfasen, er utilstrækkelig til at tilskynde til kommercielle investeringer inden for forskning og udvikling på dette område;
1. påpeger, at det for at kunne tage kommende udfordringer op som f.eks. den fremtidige fødevareforsyning og klimaændringerne er ekstremt vigtigt at have en velfungerende og konkurrencedygtig planteforædlingssektor;
2. understreger, uanset den overordentlig store betydning af en sund jordbund og diversitet i forhold til landbrugsøkosystemers modstandsdygtighed, hvor vigtigt det er at udvikle sorter, som er tilpasset de vilkår, vi venter at møde i fremtiden, f.eks. øget nedbør og anslået øget forekomst af plantesygdomme, og henviser til, at det også er vigtigt at bevare og udvikle den eksisterende europæiske mangfoldighed, både i landbrugsøkosystemet som helhed og med hensyn til den genetiske mangfoldighed i visse stammer samt det absolutte antal af forskellige racer og landracer, da der er behov for alle disse for at sikre, at vi kan tilpasse os de udfordringer, som klimaændringer medfører;
3. bemærker, at der er behov for afgrøder, der f.eks. optager nitrogen og fosfor på effektiv vis, bedre tåler tørke og store mængder nedbør, er modstandsdygtige over for skadegørere og kan modstå temperaturændringer; understreger, at det også er nødvendigt at udvikle flerårige afgrøder, som ikke kræver, at jorden bearbejdes hvert år, hvilket gør landbruget mere miljøvenligt;
4. påpeger, at det gennemsnitligt tager 10 år at udvikle en ny sort, fra forskningsstadet til det færdige frø, og endnu længere tid til forsøg og markedsføring, hvorfor der allerede nu kræves tilskyndelse til langt større investeringer i forskning for at opfylde de fremtidige fødevarebehov og takle klimaændringer;
5. påpeger, at det på grund af de yderst begrænsede muligheder for at inddrage nye arealer til dyrkning er uhyre vigtigt at lette processen for udvikling af nye afgrøder, som er kendetegnet ved deres evne til at tilpasse sig miljøforholdene og ressourceknapheden og opfylder kravene om bæredygtighed, tilstrækkelig produktivitet og høj kvalitet; understreger samtidig, at det også er vigtigt at udvikle afgrøder, der allerede anvendes i vid udstrækning, for at skabe mere fleksibilitet i forbindelse med den fremtidige tekniske og videnskabelige udvikling i sektoren for planteavl;
6. bemærker, at det fortsatte tab af specifikke plantebeskyttelsesprodukter til anvendelser af mindre betydning har en meget betydelig indvirkning på kvaliteten og udbyttet af frugt og grøntsager og bringer produktionen af visse specielle afgrøder i fare; understreger endvidere behovet for at finde både kort- og langsigtede løsninger for dyrkningen af disse afgrøder;
7. bemærker, at det gennemsnitligt tager 10 år at udvikle en ny sort, det være sig hvede, raps eller en hvilken som helst anden afgrøde, hvorfor det er vigtigt at udvikle og bruge nye planteforædlingsteknikker, som imødekommer samfundsmæssige og landbrugsmæssige behov, og at være åben over for de teknikker, der er til rådighed, for at opfylde disse behov og dermed forbedre landbrugs- og gartnerisektorens konkurrenceevne; bemærker med bekymring Kommissionens forsinkede vurdering af nye forædlingsteknikker og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at præcisere deres lovgivningsmæssige status;
8. opfordrer Kommissionen til at anvende Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning og innovation til at finansiere anvendt forskning, som støtter udviklingen af nye og innovative planteforædlingsteknikker som f.eks. en fremskyndet forædling;
9. henviser til FAO's vurdering, ifølge hvilken mangfoldigheden af de dyrkede afgrøder faldt med 75 % i det 20. århundrede, og en tredjedel af den nuværende mangfoldighed kan være gået tabt inden 2050; understreger, at det for at sikre verdens voksende befolkning fødevaresikkerhed på lang sigt og robuste fødevareproduktionssystemer er afgørende, at vi beskytter og bevarer Europas biologiske og genetiske mangfoldighed; mener derfor, at det er yderst vigtigt at bevare langt størstedelen af de lokale og regionale sorter in situ og på selve bedriften for at bevare og øge den genetiske og kulturelle mangfoldighed, både inden for stammer og racer og med hensyn til det samlede antal;
10. fremhæver, at det for at gøre det muligt at udvikle nye sorter er vigtigt, at der er mange genetiske variationer til rådighed, og finder derfor den store nedgang stærkt foruroligende;
11. glæder sig over såvel udviklingen af partnerskaber mellem regering, industri og forskningsorganisationer, f.eks. inden for participatorisk planteforædling, som skal stimulere forskningen i præforædling og forædling, samt karakterisering og vedligeholdelse af genetiske ressourcer; henleder opmærksomheden på fordelene ved at styrke og udvide sådanne partnerskaber og transnationale initiativer på området og fremhæver behovet for sikre, at støtteordningerne struktureres på en måde, der optimerer virkningen af og sammenhængen mellem investeringerne generelt;
12. mener, at det er afgørende for Europas fremtid at gøre en alvorlig indsats for at bevare vor genetiske arv, og at det er særlig vigtigt at dyrke og bevare de lokale og regionale sorter for at værne om både den genetiske og den kulturelle mangfoldighed;
13. noterer sig, at der i et forsøg på at bevare og vedligeholde den genetiske mangfoldighed inden for landbrug og planteforædling indsamles frø og plantemateriale i forskellige genbanker rundt omkring i verden; bemærker navnlig, at der findes en genbank på Svalbard med genetisk materiale fra hele verden; understreger, at dette er et yderst vigtigt og ambitiøst projekt, som har til formål at sikre genetisk mangfoldighed i fremtiden;
14. mener, at det er vigtigt at bevare langt størstedelen af de lokale og regionale sorter in situ og på selve bedriften; påpeger, at de offentlige myndigheder for indeværende ikke gør en tilstrækkelig indsats eller yder tilstrækkelig støtte for at fremme dette mål;
15. fremhæver, at dette og lignende projekter er afgørende for den fremtidige planteforædling, landbrugsproduktion og fødevareforsyning;
16. understreger, at forskning og praksis inden for planteforædling er nøglen til fremtidens landbrugsproduktion, ikke mindst arbejdet med at udvikle eksisterende og nye sorter, med henblik på at sikre den fremtidige fødevareforsyning;
17. anerkender betydningen af at garantere adgang til genetiske ressourcer som grundlag for planteforædling; fastholder navnlig det grundlæggende princip i det internationale system for planteavleres rettigheder som fastlagt i UPOV-konventionen, og understreger, at indehavere af sådanne rettigheder ikke kan forhindre brug af en beskyttet sort til yderligere forædling og udnyttelse af en ny fremavlet sort; bemærker, at dette grundlæggende princip ligeledes anerkendes i artikel 13, stk. 2, litra d), nr. ii), i FAO's internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet;
18. forstår, at det er såvel dyrt som tidskrævende at udvikle nye forbedrede sorter, men understreger, at det er nødvendigt for at bevare Europas konkurrenceevne på dette område; foreslår, at sådanne omkostninger kunne udlignes ved at forlænge varigheden af sortsbeskyttelsesrettighederne efter gennemførelse af en behørig konsekvensanalyse;
19. udtrykker bekymring over, at det globale planteforædlingsmarked i øjeblikket domineres af nogle få store multinationale virksomheder, som kun investerer i et forholdsvis lille antal sorter, mens det europæiske marked for planteforædling, hvor små og mellemstore virksomheder udgør en betydelig andel af sektoren, fortsat er mere diversificeret i forhold til den globale situation; fremhæver, at det europæiske planteforædlingsmarked skal forbedres yderligere for at fremme en sund konkurrence;
20. mener, at de store, globale planteforædlingsvirksomheder har fået foruroligende stor indflydelse på landbruget og landbrugspolitikken i verden; understreger den rolle, som offentligt finansieret uafhængig forskning udført i samfundets langsigtede interesse spiller med hensyn til fødevaresikkerheden på længere sigt;
21. mener desuden, at de store virksomheder i højere grad bør udnytte og dele deres planteforædlingsteknikker, som, hvis de blev anvendt korrekt, kunne bidrage til at løse problemer i tilknytning til miljø, klima og fødevareforsyning;
22. henviser til den omstændighed, at små og mellemstore virksomheder kan spille en vigtig rolle på frømarkedet og i planteforædlingssektoren i EU på grund af deres betydelige bidrag til kommerciel planteforædling, og understreger deres evne til at omsætte forskning og viden til nye kommercielle produkter; bemærker, at eftersom planteforædlingssektoren bliver stadig mere forskningsintensiv og højteknologisk, kan de omkostninger og værktøjer, som er nødvendige for at udvikle og markedsføre en ny sort, udgøre en hindring for mindre virksomheder; mener, at en sortsbeskyttelse af en passende varighed og fuld adgang til forskningsresultater kan bidrage betydeligt til at sikre fælles spilleregler og påpeger, at det er yderst vigtigt, at investeringerne i disse virksomheder i EU opretholdes også i fremtiden;
23. understreger, at det er vigtigt, at Europa generobrer og videreudvikler forskning og praksis inden for planteforædling;
24. understreger betydningen af, at der findes en mangfoldighed af sorter i Europa, og at den europæiske forskning inden for planteforædling fokuserer på de europæiske behov, herunder hvilke planter, kornsorter og frugter der passer til de lokale og regionale forhold; bemærker, at enhver udvikling på dette område vil hjælpe europæiske landbrugere med at forbedre kvantiteten og kvaliteten af deres fødevare- og foderproduktion;
25. understreger, at Europa har brug for at have mange forskellige aktører i planteforædlingssektoren, således at det bliver muligt for flere virksomheder og forskningscentre at gennemføre forskningsprojekter og begå sig i denne sektor;
26. mener, at forskning inden for planteforædling kræver langsigtet finansiel støtte for at kunne fungere, og at det er uholdbart kun at yde finansiel støtte til et forskningsprojekt på planteforædlingsområdet i et forholdsvis kort tidsrum, da det i gennemsnit tager 10 år at udvikle en ny sort;
27. understreger, at EU i medfør af den fælles landbrugspolitik har pligt til at påtage sig et ansvar for at tage fremtidige udfordringer op inden for landbrug og planteforædling i Europa; mener, at det er vigtigt, at EU går i spidsen med hensyn til at udvikle bæredygtige planteforædlingsteknikker og fremme forskning og praksis inden for landbrug og planteforædling;
28. fremhæver, at den grundlæggende forskning inden for planteforædling i EU bør finansieres med midler fra Unionen og dens medlemsstater, og mener ikke, at EU’s små og mellemstore planteforædlingsvirksomheder selv kan finansiere en stor del af forskningen og samtidig være konkurrencedygtige;
29. opfordrer Kommissionen til at afsætte finansielle ressourcer til og skabe en sammenhængende struktur for planteforædlingsforskning og -praksis inden for rammerne af forskningsprogrammer og andre hensigtsmæssige politikinstrumenter med sigte på at bevare og udvikle den europæiske mangfoldighed; finder det navnlig vigtigt, at der afsættes tid og midler nok til, at der kan opnås resultater; mener samtidig, at det er yderst vigtigt at give planteforædlingsvirksomheder ubegrænset adgang til forskningsresultater og sikre, at der findes mange forskellige forskningsprojekter, så det får færre konsekvenser, hvis et af dem mislykkes;
30. understreger, at der fortsat er behov for højtuddannede arbejdstagere for at opfylde de fremtidige behov inden for forskning i planteforædling, og at plantevidenskab og planteforædling bør fremmes yderligere i skoler og på universiteter og blandt offentligheden generelt; henviser navnlig til den vellykkede "Fascination of Plants Day" den 18. maj 2013;
31. påpeger, at det endelige formål med lovgivningen om planteforædling bør være at lette anvendelsen af planteforædlingsteknikker og at fremme forskningen i landbrug og planteforædling; mener, at dette bør føre til udvikling af produkter, som er bedre tilpasset klimaet og de geografiske forhold på lokalt plan, hvilket i sidste ende giver et stort udbytte og er uden risiko for sundheden og miljøet;
32. konstaterer, at det med den nuværende teknikbaserede planteforædlingslovgivning har vist sig at være vanskeligt efterfølgende at finde frem til, hvilken teknik der blev anvendt på forædlingstidspunktet, hvilket bekræfter de problemer, som teknikbaserede love volder;
33. opfordrer Kommissionen til, under henvisning til de ovenfor beskrevne udfordringer og forudsætninger for den europæiske og den globale planteforædlingsindustri, at foretage en grundig behandling og gennemgang af situationen og foreslå effektive og konkrete foranstaltninger til imødegåelse af de enorme udfordringer, som de europæiske avlere og landbrugere er konfronteret med;
34. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en overordnet strategi for landbrugsinput, navnlig i forbindelse med planteforædling; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge politikrammer, som støtter landbrugsinputsektoren som et af de vigtigste områder for udvikling af landbrugsproduktivitet og bæredygtighed;
35. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.