(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0721),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0394/2012),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 22. maj 2013(1),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0460/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 116.

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fraefter høring af Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Udviklingen hen imod et digitalt samfund giver brugerne nye muligheder for at få adgang til information og tjenesteydelser. Udbyderne af information og tjenesteydelser, herunder offentlige organer, benytter sig i stigende grad af internettet til at frembringe, indsamle og formidle en bred vifte af oplysninger og tjenesteydelser online, som er af yderste vigtighed for offentligheden. I denne henseende er sikkerheden ved overførsel af oplysninger og beskyttelse af personoplysninger af stor betydning. [Ændring 2]

(2)  Webtilgængelighed har at gøre med de principper og teknikker, man skal tage højde for, når man udvikler websteder, for at gøre deres indhold tilgængeligt for alle brugere, særligt brugere med funktionsnedsættelser, herunder personer med handicap. Websteders indhold omfatter både tekstlig og ikke-tekstlig information, og også download af formularer og interaktion, f.eks. udfyldning af digitale formularer, autentifikation og transaktioner såsom sagsbehandling og betalinger. [Ændring 3]

(2a)  Webtilgængelighed, nærmere bestemt et tilsagn om at ville gøre alle offentlige websteder tilgængelige senest i 2010, var medtaget i ministererklæringen fra Riga af 11. juni 2006 om e-inddragelse. [Ændring 4]

(2b)  Selv om dette direktiv ikke finder anvendelse på EU-institutionernes websteder, bør disse institutioner overholde kravene i direktivet og foregå med et godt eksempel på god praksis. [Ændring 5]

(3)  I handlingsplanen I sin meddelelse af 15. december 2010 om den europæiske handlingsplan for e-forvaltning 2011-2015(4) Intelligent, bæredygtig og innovativ offentlig forvaltning ved hjælp af ikt opfordrer Kommissionen til, at der udvikles e-forvaltningstjenester, der sikrer inklusion og tilgængelighed. Samtidig er en større indsats nødvendig for en effektiv gennemførelse af e-inddragelsespolitikken, der sigter mod at reducere mangler i forbindelse med anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) og fremme anvendelsen af ikt til at overvinde udelukkelse og forbedre de økonomiske resultater, beskæftigelsesmulighederne, livskvaliteten, den sociale deltagelse og samhørighed, herunder demokratiske høringer. [Ændring 6]

(4)  Ifølge Kommissionens meddelelse af 19. maj 2010 om en digital dagsorden for Europa(5), som er et initiativ under Europa 2020-strategien, bør den offentlige sektors websteder (og websteder, der tilbyder grundlæggende tjenesteydelser til borgerne) være tilgængelige, når vi når 2015. [Ændring 7]

(4a)  Ældre risikerer at blive udsat for digital udstødelse grundet faktorer som f.eks. manglende færdigheder inden for ikt og manglende adgang til internettet. Kommissionens meddelelse af 8. november 2011 om det europæiske i 2010-initiativ om e-inddragelse "Vær med i informationssamfundet" har til formål at sikre, at alle grupper af brugere får optimale muligheder for at bruge internettet og for at blive kyndige inden for ikt. Den digitale dagsorden for Europa indeholder forslag til en række foranstaltninger til at fremme brugen af ny ikt blandt dårligt stillede brugere såsom ældre. [Ændring 8]

(5)  Rammeprogrammet for forskning og innovation (Horisont 2020)(6) og programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme)(7) støtter forskning og udvikling inden for teknologiske løsninger på tilgængelighedsproblemer.

(6)  Ved at ratificere De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (i det følgende benævnt "FN-konventionen") har flertallet af medlemsstaterne og Unionen ved konventionens indgåelse forpligtet sig til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til bl.a. informations- og kommunikationsteknologi, og til at træffe passende foranstaltninger til at fremme adgangen for personer med handicap til nye informations- og kommunikationsteknologier og ‑systemer, herunder internettet.

(6a)  I overensstemmelse med FN's konvention bør den universelle designtilgang danne grundlag for udviklingen af nye teknologier. [Ændring 9]

(7)  Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 om den europæiske handicapstrategi 2010-2020(8): et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer, som sigter mod at nedbryde de barrierer, der forhindrer personer med handicap i at deltage i samfundet på lige fod med andre, bygger på FN-konventionen og indeholder tiltag inden for en række højt prioriterede områder, herunder webtilgængelighed med det formål at "sikre tilgængelighed i forbindelse med varer, tjenester, herunder offentlige tjenester, og hjælpemidler for handicappede". [Ændring 10]

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (9) indeholder bestemmelser om ikt-tilgængelighed. De vedrører dog ikke specifikt webtilgængelighed.

(8a)  Europa-Parlamentet understreger i sin beslutning af 25. oktober 2011(10), at innovative og videnbaserede økonomier ikke kan udvikle sig uden bindende lovgivning om indhold og form, der er tilgængelige for personer med handicap, f.eks. websteder, der er tilgængelige for blinde, og indhold med undertekster for hørehæmmede, herunder massemedietjenester og onlinetjenester for personer, der anvender tegnsprog, smartphoneapplikationer og taktile og lydbaserede hjælpemidler inden for offentlige medier. [Ændring 11]

(8b)  Med den digitale dagsorden for Europa understreges det, hvor vigtigt det er med positive foranstaltninger, som kan hjælpe personer med handicap med at få adgang til kulturelt indhold, da dette er et væsentligt element i et fuldgyldigt unionsborgerskab, hvorfor der kræves en fuldstændig gennemførelse af aftalememorandummet om digital adgang for personer med handicap. Når dokumenter, der gøres tilgængelige på offentlige websteder, såsom beretninger, bøger og lovtekster, udformes på en sådan måde, at de er tilgængelige for en bred offentlighed, kan dette, ligesom de ønskede foranstaltninger til støtte for den private sektor, yde et vigtigt bidrag til virkeliggørelsen af dette mål med henblik på at fremme investeringerne på dette område og fremme udviklingen af kompetencer og muligheder for servicevirksomheder i Unionen. [Ændring 12]

(9)  Det hurtigtvoksende webtilgængelighedsmarked omfatter en række økonomiske aktører såsom udviklere af websteder og softwareværktøjer til udvikling, vedligeholdelse og test af websider, udviklere af brugeragenter, herunder browsere og tilhørende kompenserende teknologier, og udbydere af certificeringstjenester og kurser samt de kanaler til sociale medier, der er indbygget i webstederne. I denne henseende er indsatsen af stor betydning i forbindelse med det storstilede samarbejde om digitale job, der er en opfølgning til beskæftigelsespakken, og som henvender sig til ikt-eksperter og har til formål at imødekomme de manglende færdigheder, herunder læse- og arbejdsfærdigheder, i ikt-sektoren. [Ændring 13]

(10)  Adskillige medlemsstater har vedtaget foranstaltninger baseret på internationalt udbredte retningslinjer for udvikling af tilgængelige websteder, men ofte henviser anvisningerne til forskellige versioner eller overholdelsesniveauer i retningslinjerne, eller der er indført tekniske varianter på nationalt plan.

(11)  Udbyderne af webtilgængelighed omfatter en lang række små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Disse udbydere, og særligt de små og mellemstore virksomheder, afskrækkes fra at drive virksomhed uden for deres hjemmemarked. På grund af forskelle i regler og specifikationer vedrørende webtilgængelighed hæmmes deres vækst og konkurrenceevne af de ekstra omkostninger, der er forbundet med udvikling og markedsføring af produkter og tjenesteydelser vedrørende webtilgængelighed på tværs af grænserne.

(11a)  Garantien for netneutralitet er af afgørende betydning, hvis offentlige organers websteder skal forblive tilgængelige nu og i fremtiden, og hvis internettet skal forblive åbent. [Ændring 14]

(12)  Indkøbere af websteder og dermed forbundne produkter og tjenesteydelser oplever høje priser på ydelserne, eller de er afhængige af en enkelt udbyder på grund af begrænset konkurrence. Leverandørerne vælger ofte varianter af leverandørspecifikke "standarder", hvilket hæmmer mulighederne for interoperabilitet mellem brugeragenter og adgang til webindhold overalt i Unoinen. Uensartede regler i medlemsstaterne reducerer de fordele, man kunne drage ved at dele erfaringer med nationale og internationale fagfæller som reaktion på den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

(13)  For at afhjælpe opsplitningen er det nødvendigt at sikre en indbyrdes tilnærmelse af de nationale foranstaltninger på EU-plan på grundlag af en aftale om tilgængelighedskrav til offentlige organers websteder og til websteder, der drives af enheder, som udfører offentlige opgaver. Dette vil mindske usikkerheden blandt webudviklerne og fremme interoperabiliteten. Ved at anvende Medlemsstaterne bør tilskynde til anvendelse af hensigtsmæssige og interoperable krav om webtilgængelighed, når de sender kontrakter om webstedsindhold i udbud. der er Teknologineutrale, undgår man at krav om webtilgængelighed vil ikke hæmme innovationen og vil måske endda stimulere den dem. [Ændring 15]

(14)  En harmoniseret tilgang vil også gøre det muligt for Unionens offentlige organer og virksomheder at opnå økonomiske og sociale fordele ved, at onlinetjenesterne når ud til flere borgere og kunder. Dette burde styrke det indre markeds potentiale inden for webtilgængelighedsprodukter og -tjenesteydelser og fremme fuldførelsen af det digitale indre marked. Den deraf følgende vækst på markedet burde gøre det muligt for virksomhederne at bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse i Unionen. Ved at styrke det indre marked vil man gøre det mere attraktivt at investere i Unionen. Det offentlige vil nyde godt af billigere webtilgængelighed. [Ændring 16]

(15)  Borgerne vil få bør have adgang til en bredere vifte af offentlige onlinetjenester og til nyheder, kulturelt indhold og underholdningsindhold, som sætter dem i stand til i fuld udstrækning at integrere sig socialt og erhvervsmæssigt; desuden bør, og de vil modtage information og tjenesteydelser, der hjælper dem i deres hverdag og gør det nemmere for dem at udøve deres rettigheder i hele EU, særlig retten til at færdes og opholde sig frit på Unionens område, retten til adgang til oplysninger samt deres etableringsfrihed og ret til fri udveksling af tjenesteydelser. [Ændring 17]

(15a)  Onlinetjenester spiller en stadig vigtigere rolle i vores samfund. Internettet er et vigtigt instrument for at få adgang til informationer og uddannelse og for at deltage i samfundet. Af hensyn til den sociale inklusion bør der følgelig være adgang for alle til offentlige organers websteder og til websteder, som tilbyder grundlæggende tjenesteydelser til offentligheden, eksempelvis vigtige nyhedssider og mediateker, bankydelser (onlinebankforretninger) og interessegruppers informationer og tjenesteydelser. [Ændring 18]

(16)  Kravene om webtilgængelighed i dette direktiv er teknologineutrale. De angiver kun, hvilke grundlæggende funktioner der skal være til stede, for at brugerne selvstændigt kan opfatte, navigere, bruge, interagere, læse og forstå et websted og dets indhold. De fastlægger ikke, hvordan dette skal opnås, eller hvilken teknologi der bør anvendes til bestemte websteder, onlineinformationer eller applikationer. Dermed står de ikke i vejen for innovation.

(17)  Interoperabilitet i forbindelse med webtilgængelighed bør baseres på almindeligt vedtagne og anvendte specifikationer, der sikrer størst mulig kompatibilitet mellem webindholdet og nuværende og fremtidige brugeragenter og kompenserende teknologier. Mere specifikt bør webindholdet forsyne brugeragenterne med en fælles intern kodning af naturligt sprog, strukturer, relationer og sekvenser samt data i eventuelle indlejrede brugergrænsefladekomponenter. Interoperabilitet er således til gavn for brugerne, idet de kan anvende deres brugeragenter til at tilgå websteder overalt: de vil muligvis også få flere valgmuligheder og lavere priser i hele Unionen. Interoperabilitet vil ligeledes gavne udbydere og indkøbere af produkter og tjenesteydelser til fremme af webtilgængelighed.

(18)  Som understreget i den digitale dagsorden for Europa bør de offentlige myndigheder medvirke til at stimulere markederne for onlineindhold. Dette kan de blandt andet gøre ved at stille den offentlige sektors informationer til rådighed på åbne, effektive og ikke-diskriminerende vilkår. Dermed skabes der en vigtig kilde til potentiel vækst i innovative onlinetjenester.

(18a)  De offentlige myndigheder i medlemsstaterne bør kunne kræve, at visse websteder er tilknyttet servere inden for Unionen for at undgå spionage fra parter uden for Unionen eller informationslækager og for at sikre, at parter uden for Unionen ikke kan lukke ned for tjenester, der er vigtige af sikkerhedshensyn. [Ændring 19]

(19)  Direktivet Dette direktiv bør have som mål at sikre, at alle websteder, der tilhører offentlige organer, og websteder, der drives af enheder, som udfører offentlige opgaver, der er vigtige for offentligheden, opfylder fælles krav om tilgængelighed. Disse typer blev indkredset i benchmarkundersøgelsen om e-forvaltning i 2001(11) og har dannet grundlag for listen gøres fuldt tilgængelige for personer med handicap, så de hjælpes til at leve uafhængigt og at deltage fuldt ud i alle dele af livet som fastsat i FN's konvention. De typer websteder, der drives af enheder, som udfører offentlige opgaver, og som skal omfattes af dette direktivs anvendelsesområde, bør anføres i bilaget. Tidsfristerne for opfyldelse af kravene i henhold til direktivet bør fordeles over en periode med henblik på at udvide anvendelsesområdet til at omfatte alle websteder, der tilhører offentlige organer, som tilbyder tjenesteydelser direkte til borgerne. [Ændring 20]

(20)  Dette direktiv fastsætter krav om webtilgængelighed for visse typer af alle websteder, der tilhører offentlige organer, og websteder, der drives af enheder, som udfører offentlige opgaver. For at gøre det lettere for de berørte websteder at opfylde disse krav er det nødvendigt at gøre en formodning om overensstemmelse gældende for berørte websteder, som opfylder harmoniserede standarder, der er udarbejdet og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012(12) om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF, og som har til formål at udtrykke detaljerede tekniske specifikationer for disse krav. I medfør af denne forordning har medlemsstaterne og Europa-Parlamentet mulighed for at gøre indsigelse mod harmoniserede standarder, som efter deres opfattelse ikke fuldt ud opfylder de webtilgængelighedskrav, der fastsættes i nærværende direktiv. [Ændring 21]

(21)  Kommissionen har allerede udstedt et mandat, M/376(13), til de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en europæisk standard, der fastlægger krav om funktionsmæssig tilgængelighed for ikt-produkter og ‑tjenesteydelser, herunder webindhold, og som kan bruges i forbindelse med offentlige indkøb samt til andre formål, herunder indkøb i den private sektor. I dette øjemed skal de europæiske standardiseringsorganisationer arbejde tæt sammen med de relevante fora for industristandarder og konsortier, herunder World Wide Web Consortium (W3C/WAI). Resultatet af dette arbejde bør danne grundlag for en harmoniseret standard, der giver formodning om overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed i dette direktiv.

(21a)  Ved udarbejdelsen og de eventuelle fremtidige revisioner af de relevante europæiske og harmoniserede standarder bør de ansvarlige europæiske standardiseringsorganisationer kraftigt opfordres til at sikre sammenhæng med de relevante internationale standarder (i øjeblikket ISO/IEC 40500) med henblik på at undgå fragmentering eller retsusikkerhed. [Ændring 22]

(22)  Indtil der er offentliggjort en reference til en sådan harmoniseret standard eller dele heraf i Den Europæiske Unions Tidende, bør de berørte websteder, der opfylder de europæiske standarder eller dele heraf, som Kommissionen ved hælp af delegerede retsakter har fastsat, formodes at være i overensstemmelse med de krav om webtilgængelighed, der dækkes af disse standarder eller dele heraf. En mulig sådan harmoniseret standard kunne for eksempel være den europæiske standard, der vedtages på grundlag af mandat M/376.

(23)  I mangel af en sådan europæisk standard bør der gælde en formodning om overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed for de berørte websteder, der opfylder de dele af den internationale standard ISO/IEC 40500:2012, der omfatter succeskriterierne og kravene vedrørende overholdelsesniveau AA. Den internationale standard ISO/IEC 40500:2012 er identisk med de oprindelige retningslinjer for tilgængeligt webindhold, WCAG 2.0. Det er alment anerkendt blandt de berørte parter både på internationalt og europæisk plan, at de succeskriterier og krav vedrørende overholdelsesniveau AA, der er fastsat for websider i W3W's retningslinjer for tilgængeligt webindhold, version 2.0 (WCAG 2.0), danner grundlag for fyldestgørende specifikationer for webtilgængelighed. Dette understreges også i Rådets konklusioner af 31. marts 2009 om et tilgængeligt informationssamfund.

(24)  Overensstemmelsen med kravene om webtilgængelighed bør overvåges løbende fra den første udvikling af et offentligt organs det berørte websted til alle efterfølgende ajourføringer af webstedets indhold. Udpegelsen af en kompetent myndighed i hver medlemsstat som håndhævelsesorgan vil være en passende måde at sikre, at overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed overvåges og strengt håndhæves med tæt inddragelse af interesseparter gennem oprettelsen af en klagemekanisme i konstaterede tilfælde af manglende overensstemmelse. Der bør fastlægges en harmoniseret fremgangsmåde for, hvordan medlemsstaterne på en ensartet måde kontrollerer webstedernes det berørte websteds overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed, hvordan de indsamler repræsentative eksempler, og hvor hyppigt de skal udføre kontrol. Medlemsstaterne bør hvert andet år aflægge rapport om resultatet af overvågningen og mere generelt om, hvilke foranstaltninger de har truffet til gennemførelse af direktivet. [Ændring 23]

(24a)  Den første fremgangsmåde, der anvendes til løbende at overvåge de berørte websteders overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed, bør vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter senest et år efter dette direktivs ikrafttræden. [Ændring 24]

(25)  Hvis der skabes et indre marked med ensartede vilkår, burde webudviklerne webudviklingsindustrien støde på færre hindringer, og myndighederne og andre, der køber webtilgængelighedsprodukter og ‑tjenesteydelser, burde få lavere omkostninger, hvilket vil bidrage til økonomisk vækst og beskæftigelse. [Ændring 25]

(26)  For at sikre at de berørte websteder gøres tilgængelige i overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed i dette direktiv og for at sikre, at disse krav er tydelige og forståelige for de interesseparter, der er involveret i direktivets gennemførelse, herunder eksterne webudviklere og internt personale i offentlige organer og andre enheder, der udfører offentlige opgaver, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at uddybe forelægge yderligere detaljer vedrørende kravene om webtilgængelighed, hvis dette viser sig hensigtsmæssigt, uden at ændre dem, at fastsætte, hvilke europæiske standarder eller dele heraf der i mangel af harmoniserede standarder giver formodning om overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed for de berørte websteder, der opfylder disse standarder eller dele heraf, og at ændre bilag Ia med henblik på at tage hensyn til den teknologiske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 26]

(27)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Undersøgelsesproceduren bør anvendes til at fastlægge den fremgangsmåde, som medlemsstaterne bør benytte til overvågning af, om webstederne opfylder kravene. Rådgivningsproceduren bør anvendes til at fastlægge en standarderklæring om tilgængeligehd og om ordningerne vedrørende medlemsstaternes rapportering til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(14).

(28)  Målet for dette direktiv, nemlig etableringen af et harmoniseret marked med henblik på at fremme tilgængeligheden af offentlige organers websteder og websteder, der drives af enheder, som udfører offentlige opgaver, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da det kræver harmonisering af forskellige regler, der på nuværende tidspunkt findes i de forskellige medlemsstaters retssystemer, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Vedtagelsen af en harmoniseret tilgang til webtilgængelighed i hele Unionen ville reducere omkostningerne for de virksomheder, der udvikler websteder, og som følge heraf også for de offentlige organer, der anvender de tjenester, der udbydes af disse virksomheder. Fremover vil adgangen til information og tjenester udbudt via websteder få stadig større betydning for borgernes udøvelse af deres grundlæggende rettigheder, herunder adgang til beskæftigelse — [Ændring 27]

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Dette direktiv har til formål at opnå en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende tilgængeligheden af offentlige organers websteder og websteder, der drives af enheder, som udfører offentlige opgaver, for alle brugere, særligt brugere med funktionsnedsættelser, herunder personer med handicap og ældre. [Ændring 28]

1a.  I henhold til FN's konvention omfatter personer med handicap også personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i forbindelse med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundet på lige fod med andre. [Ændring 29]

2.  Dette direktiv fastlægger regler, efter hvilke medlemsstaterne skal sikre, at tilgængeligheden af funktionaliteten og indholdet af:

a)   visse typer websteder, der tilhører offentlige organer, gøres tilgængeligt; de typer websteder, der er berørt af direktivet, er fastlagt i bilaget. og

b)   websteder, der drives af andre enheder, som udfører de i bilag Ia fastlagte typer af offentlige opgaver.

Medlemsstaterne kan vælge at anvende direktivet på andre typer offentlige opgaver end dem, der er fastlagt i bilag Ia.[Ændring 30]

3.  Medlemsstaterne kan skal tilskyndes til at vælge at anvende direktivet på andre typer af offentlige organers websteder end dem, der henvises til i stk. 2. [Ændring 31]

3a.  Medlemsstaterne kan vælge ikke at anvende direktivet på mikrovirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF(15), hvis de udfører de i bilag Ia til dette direktiv fastlagte typer af offentlige opgaver. [Ændring 32]

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

-1a) "offentligt organ": staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU(16), og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer [Ændring 33]

-1b) "websteder, der tilhører offentlige organer": websteder, der udvikles, indkøbes, vedligeholdes eller medfinansieres af offentlige organer eller medfinansieres af EU-midler [Ændring 34]

-1c) "websteder, der drives af enheder, som udfører offentlige opgaver": websteder, der drives af enheder, som udfører de i bilag Ia fastlagte typer af offentlige opgaver [Ændring 35]

1)  "berørte websteder": alle versioner af de websteder, der er omtalt i artikel 1, stk. 2, herunder websteder, der er udformet således, at der kan opnås adgang hertil med en mobil enhed eller andre midler. Hvis en applikation, der er udformet af ejerne af et websted, tilbyder tjenesteydelser forbundet med dette websted, finder denne definition også anvendelse på en sådan applikation. [Ændring 36]

2)  "webstedsindhold": oplysninger og brugergrænsefladekomponenter, der formidles til brugeren ved hjælp af en brugeragent, herunder kode og opmærkning, der fastlægger indholdets struktur, hvordan det præsenteres, og mulighederne for interaktion. Webstedsindhold omfatter både tekstlig og ikke-tekstlig information, muligheden for at downloade dokumenter og formularer samt tovejsinteraktion, f.eks. udfyldning af digitale formularer og færdiggørelse af autentifikations-, identifikations- og betalingsprocesser. Det omfatter desuden funktioner, hvortil websteder giver adgang, men som ligger uden for det berørte websted, f.eks. via links, på betingelse af at det eksterne websted er brugerens eneste mulighed for at få adgang til den pågældende information eller de pågældende tjenesteydelser. Webstedsindhold omfatter ligeledes brugergenereret indhold og, hvor det er teknisk muligt, sociale medier, hvis disse er indbygget i et websted. Det omfatter ikke blot de dele af det berørte websted, der tilbyder en særlig tjenesteydelse, men hele det websted, der har tilknytning hertil. [Ændring 37]

2a)  "forfatterværktøj": enhver form for webbaseret eller ikke-webbaseret applikation, der kan anvendes af forfattere (alene eller i fællesskab med andre) for at skabe eller ændre webindhold til brug for andre forfattere eller slutbrugere [Ændring 38]

3)  "brugeragent": enhver form for software, der henter og præsenterer webindhold for brugerne, herunder webbrowsere, medieafspillere, plug-ins og andre programmer, der gør det muligt at hente, præsentere og interagere med webindhold, uanset hvilken type enhed der anvendes til at interagere med indholdet, herunder mobile enheder [Ændring 39]

3a)  "webtilgængelighed": de principper og teknikker, der skal tages højde for, når der udvikles berørte websteder, for at gøre deres indhold tilgængeligt for alle brugere, navnlig personer med handicap og ældre. Webtilgængelighed henviser især til de principper og teknikker, der forbedrer brugernes opfattelse, navigation, brug, interaktion, læsemuligheder og forståelse og omfatter anvendelsen af kompenserende teknologier eller forstørrende og alternativ kommunikation [Ændring 40]

3b)  "kompenserende teknologi": enhver form for hardware eller software, der fungerer som brugeragent eller sammen med en traditionel brugeragent med det formål at levere den funktionalitet, der er nødvendig for at imødekomme de krav fra brugere med handicap, som overstiger det, der tilbydes af traditionelle brugeragenter. Dette omfatter alternative præsentationer, alternative inputmetoder, supplerende navigations- eller orienteringsmekanismer og omformatering af indhold [Ændring 41]

3c)  "universelt design": udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning som fastlagt i FN's konvention. Det udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor [Ændring 42]

4)  "standard": en standard, jf. definitionen i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012

5)  "international standard": en international standard, jf. definitionen i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1025/2012

6)  "europæisk standard": en europæisk standard, jf. definitionen i artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1025/2012

7)  "harmoniseret standard": en harmoniseret standard, jf. definitionen i artikel 2, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1025/2012

8)  "offentligt organ": staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer som defineret i artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF og sammenslutninger af en eller flere af sådanne myndigheder eller offentligretlige organer. [Ændring 43]

Artikel 3

Krav om webtilgængelighed

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de berørte websteder gøres tilgængelige

a)  på en ensartet måde, der sikrer, at brugerne selvstændigt kan opfatte, navigere, bruge, interagere, læse og forstå indholdet, og som gør det muligt at tilpasse præsentationen af indholdet og interaktionsformen, om nødvendigt ved hjælp af en tilgængelig alternativ elektronisk løsning [Ændring 44]

b)  på en måde, der fremmer sikrer interoperabilitet med en bred vifte af brugeragenter og kompenserende teknologier på EU-plan og internationalt plan [Ændring 45]

ba)  via en tilgang, der bygger på universelt design. [Ændring 46]

2.  Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i stk. 1 senest fra den 31. december 2015. [Ændring 47]

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8 med henblik på at forelægge yderligere oplysninger vedrørende uddybning af kravene om webtilgængelighed, jf. stk. 1, hvor dette er hensigtsmæssigt, uden at ændre kravene. [Ændring 48]

Artikel 4

Formodning om overensstemmelse med harmoniserede standarder

Berørte websteder, der opfylder harmoniserede standarder er dele heraf, hvis referencer er fastsat og offentliggjort af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til forordning (EU) nr. 1025/2012, formodes at være i overensstemmelse med de krav om webtilgængelighed, jf. artikel 3, stk. 1, der er omfattet af de pågældende standarder eller dele heraf.

Artikel 5

Formodning om overensstemmelse med europæiske eller internationale standarder

1.  Så længe der endnu ikke er offentliggjort referencer til harmoniserede standarder som omhandlet i artikel 4, formodes berørte websteder, der opfylder europæiske standarder eller dele heraf, som er fastsat som brugbare standarder i henhold til nærværende artikels stk. 2, at være i overensstemmelse med de krav om webtilgængelighed, jf. artikel 3, stk. 1, der er omfattet af de pågældende standarder eller dele heraf.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8 med henblik på at fastsætte, hvilke europæiske standarder eller dele heraf der er brugbare, jf. nærværende artikels stk. 1.

3.  Så længe der endnu ikke er fastsat referencer til europæiske standarder som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, formodes berørte websteder, der opfylder de dele af ISO/IEC 40500: 2012 den internationale tekniske standard WCAG 2.0, der omfatter succeskriterierne og kravene vedrørende overholdelsesniveau AA, at være i overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed, jf. stk. 3, stk. 1. [Ændring 49]

Artikel 6

Yderligere foranstaltninger

1.  Medlemsstaterne tilskynder sikrer, at de berørte websteder til at offentliggøre offentliggør en klar og kortfattet erklæring om deres tilgængelighed, særlig deres overholdelse af dette direktiv, herunder oplysninger om graden af overholdelse af kravene om webtilgængelighed for så vidt angår direkte audioindhold, og eventuelt yderligere oplysninger om tilgængelighed til støtte for brugerne, således at disse kan vurdere de berørte websteders grad af tilgængelighed. Disse oplysninger stilles til rådighed i et tilgængeligt format.

1a.  Kommissionen udarbejder en standarderklæring om tilgængelighed ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 9, stk. 2. [Ændring 50]

2.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at fremme anvendelsen af kravene om webtilgængelighed, jf. artikel 3, stk. 1, på alle andre offentlige organers websteder end de berørte websteder, særlig offentlige organers websteder, der er omfattet af eksisterende nationale love eller relevante foranstaltninger vedrørende webtilgængelighed. [Ændring 51]

2a.  Medlemsstaterne skal fremme og støtte kursusprogrammer om webtilgængelighed til relevante interesseparter, herunder personale i offentlige organer og enheder, der udfører offentlige opgaver, således at de kan oprette, forvalte og ajourføre websteder, bl.a. deres indhold. [Ændring 52]

2b.  Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at oplyse om de krav om webtilgængelighed, der er fastlagt i artikel 3, stk. 1, fordelene heraf for brugere og webstedsejere og muligheden for at indgive klager i tilfælde af manglende overholdelse af kravene i dette direktiv som fastlagt i artikel 7a. [Ændring 53]

2c.  Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremme anvendelsen af forfatterværktøjer, der støtter opfyldelsen af dette direktivs målsætninger. [Ændring 54]

3.  Medlemsstaterne støtter passende ordninger for samråd om webtilgængelighed med de relevante parter om webtilgængelighed og organisationer, der repræsenterer handicappedes og ældres interesser, og offentliggør enhver ny udvikling i politikken for webtilgængelighed samt erfaringerne og resultaterne fra gennemførelsen af kravene om webtilgængelighed. [Ændring 55]

4.  Medlemsstaterne samarbejder på nationalt plan og EU-plan, bistået af Kommissionen, med relevante arbejdsmarkedsparter, interesseparter i industrien og civilsamfundet om at overvåge den markedsmæssige og teknologiske udvikling og fremskridtene inden for webtilgængelighed med henblik på den årlige rapportering, jf. artikel 7, stk. 4 7b, samt for at udveksle bedste praksis. [Ændring 56]

4a.  Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de relevante arbejdsmarkedsparter deltager i udviklingen og anvendelsen af de kursusprogrammer og oplysningskampagner, der er omhandlet i henholdsvis stk. 2a og 2b. [Ændring 57]

Artikel 7

Overvågning og rapportering [Ændring 59]

1.  Medlemsstaterne overvåger løbende de berørte websteders overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed efter den fremgangsmåde, der er fastlagt i medfør af stk. 4.

1a.  Kommissionen nedsætter en ekspertgruppe, der skal mødes mindst hvert andet år efter indbydelse fra Kommissionen for at drøfte resultaterne af overvågningen, udveksle bedste praksis om gennemførelsen af dette direktiv og vurdere behovet for yderligere specifikationer af de krav om webtilgængelighed, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1. Ekspertgruppen skal bestå af eksperter fra den offentlige og private sektor og relevante interesseparter, bl.a. ældre, personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem. [Ændring 59]

2.  Medlemsstaterne aflægger hvert år rapport om resultatet af den overvågning, der er foretaget i henhold til stk. 4, herunder med måleresultater og, om relevant, en liste over de websteder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3. [Ændring 60]

3.  Rapporten skal også dække de tiltag, der er gennemført i medfør af artikel 6. [Ændring 61]

4.  Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter en fremgangsmåde for overvågning af de berørte websteders overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed, jf. artikel 3, stk. 1. Denne fremgangsmåde skal være gennemsigtig, kunne overføres, være sammenlignelig og reproducerbar, og den skal fastlægges i nært samråd med relevante interesseparter fra industrien og civilsamfundet, herunder navnlig organisationer, der repræsenterer personer med handicap. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 9, stk. 3. Den første fremgangsmåde skal vedtages senest den …(17). Fremgangsmåden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. [Ændring 62]

5.  Den i stk. 4 omhandlede fremgangsmåde skal blandt andet fastlægge:

a)  overvågningens hyppighed og hvordan det udvælges, hvilke berørte websteder der skal undersøges

b)  på webstedsniveau: en beskrivelse af, hvordan overensstemmelsen med kravene om webtilgængelighed, jf. artikel 3, stk. 1, påvises, idet der henvises direkte til den relevante beskrivelse, hvor en sådan foreligger, i de harmoniserede standarder eller i mangel af disse i europæiske eller internationale standarder, jf. henholdsvis artikel 4 og 5, og

ba)  i overensstemmelse med forskningsfremgangsmåder, som kombinerer ekspertanalyser med brugeroplevelser, bl.a. hos brugere med handicap. [Ændring 63]

6.  Ordningerne vedrørende medlemsstaternes rapportering til Kommissionen fastlægges af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 9, stk. 2. [Ændring 64]

Artikel 7a

Håndhævelsesorgan

1.  Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed (et håndhævelsesorgan) med ansvar for at håndhæve de berørte websteders overensstemmelse med de krav om webtilgængelig, som er fastlagt i artikel 3, stk. 1. Medlemsstaterne sikrer, at håndhævelsesorganet så vidt muligt arbejder tæt sammen med relevante interesseparter, herunder ældre, personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at håndhævelsesorganer har de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer til at udføre følgende opgaver:

a)  overvågning af de berørte websteders overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed, jf. artikel 7

b)  oprettelse af en klagemekanisme, således at alle fysiske og juridiske personer kan underrette om de berørte websteders eventuelt manglende overensstemmelse med kravene om webtilgængelighed og

c)  undersøgelse af alle indgivne klager.

3.  Medlemsstaterne kan overdrage ansvaret for gennemførelsen af yderligere foranstaltninger som fastlagt i artikel 6 til håndhævelsesorganet.

4.  Medlemsstaterne orienterer Kommissionen om det udpegede håndhævelsesorgan senest den …(18). [Ændring 65]

Artikel 7b

Rapportering

1.  Medlemsstaterne aflægger hvert andet år rapport til Kommissionen om resultatet af den overvågning, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 7, herunder med hensyn til måleresultater og, hvis det er relevant, listen over de websteder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3.

2.  Denne rapport omfatter desuden de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 6, herunder mulige generelle konklusioner fra de relevante håndhævelsesorganer på grundlag af overvågningen.

3.  Denne rapport offentliggøres i lettilgængelige formater.

4.  Ordningerne vedrørende medlemsstaternes rapportering til Kommissionen fastlægges ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 9, stk. 2. [Ændring 66]

Artikel 7c

Ændring af bilag Ia

Med henblik på at tage hensyn til den teknologiske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8 for at ændre bilag Ia. [Ændring 67]

Artikel 7d

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de bestemmelser om sanktioner, som skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre sanktionernes gennemførelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne anmelder disse bestemmelser om sanktioner til Kommissionen senest den …(19) og giver den omgående besked om enhver ændring af dem. [Ændring 74]

Artikel 8

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  De delegerede beføjelser i artikel 3, stk. 3, artikel 5, stk. 2 og artikel 7c tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den …(20).

3.  Den i artikel 3 og 5 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3, artikel 5, stk. 2, og artikel 7c træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 9

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 10

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2014. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser. Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

1a.  Medlemsstaterne skal anvende de i artikel 3, stk. 1, omhandlede foranstaltninger på alt nyt indhold på berørte websteder senest den …(21) og på alt eksisterende indhold på berørte websteder senest den …(22)*. [Ændring 75]

1b.  De i stk. 1a fastlagte anvendelsesfrister udvides med to år med hensyn til kravene om webtilgængelighed for så vidt angår direkte audioindhold. [Ændring 70]

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11

Nyvurdering

På grundlag af medlemsstaternes rapporter, der er omhandlet i artikel 7b, tager Kommissionen tager anvendelsen af dette direktiv op til vurdering, navnlig bilag Ia, inden for …(23)** og offentliggør resultaterne af denne vurdering. [Ændring 71]

Artikel 12

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 13

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i ….

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Typer af offentlige organers websteder

(jf. artikel 1, stk. 2)

1)  Indkomstskat: selvangivelse, årsopgørelse

2)  Arbejdsformidlingskontorers jobsøgningstjenester

3)  Socialsikringsydelser: arbejdsløshedsunderstøttelse, børnepenge, udgifter til lægebehandling og medicin (godtgørelse eller direkte betaling), uddannelsesstøtte.

4)  Personlige dokumenter: rejsepas, kørekort

5)  Indregistrering af køretøjer

6)  Ansøgning om byggetilladelse

7)  Politianmeldelse, f.eks. af tyveri

8)  Offentlige biblioteker, f.eks. kataloger og søgeværktøjer

9)  Anmodning om og levering af fødsels- og vielsesattester

10)  Tilmelding til universiteter og højere læreanstalter

11)  Anmeldelse af flytning

12)  Sundhedsrelaterede ydelser: interaktiv rådgivning om, hvilke tjenester der tilbydes, onlinetjenester for patienter, aftaler. [Ændring 72]

BILAG Ia

Typer af offentlige opgaver som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b)

1)  netværkstjenester: gas-, varme-, elektricitets- og vandforsyningstjenester, posttjenester, netværk og tjenester inden for elektronisk kommunikation

2)  transportrelaterede tjenester

3)  grundlæggende banktjenester og forsikringstjenester (herunder mindst: en grundlæggende betalingskonto, forsikring af indbo og ejendom, livsforsikring og sygeforsikring)

4)  uddannelse på primær- og sekundærtrinnet, videregående uddannelser og voksenuddannelse

5)  obligatoriske og supplerende sociale sikringsordninger, som dækker de største risici (herunder mindst risici forbundet med sygdom, alderdom, arbejdsulykker, arbejdsløshed, pension og handicap)

6)  sundhedsrelaterede tjenester

7)  børnepasningstjenester

8)  andre tjenester af afgørende betydning, der leveres direkte til offentligheden for at lette den sociale inddragelse og sikre de grundlæggende rettigheder

9)  kulturelle aktiviteter og turistoplysninger. [Ændring 73]

(1) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 116. (2) EUT C 9 af 11.1.2012, s. 65-70. (3) Europa-Parlamentets holdning af 26.2.2014. (4) KOM(2010) 743 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. (5) KOM(2010) 245 endelig/2. (6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104. (7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33. (8) KOM(2010) 636 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320). (10) Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9). (11) http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/2002/action_plan/pdf/egovindicators.pdf (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12). (13) http://www.mandate376.eu/ (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (15) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 136). (16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). (17) Et år efter dette direktivs ikrafttræden. (18) Datoen for dette dirketivs gennemførelse. (19) Seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden. (20) Datoen for dette direktivs ikrafttræden. (21) Et år efter dette direktivs ikrafttræden. (22) * Tre år efter dette direktivs ikrafttræden. (23) ** To år efter dette direktivs ikrafttræden.