Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Irak (2014/2565(RSP))
Europa-Parlamentet,
— der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak, navnlig af 10. oktober 2013 om den seneste tids vold i Irak(1),
— der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side og til sin beslutning af 17. januar 2013 om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak(2),
— der henviser til Kommissionens dokument om en fælles strategi for Irak (2011-2013),
— der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner om Syrien, særlig af 10. februar 2014;
— der henviser til redegørelserne om Irak fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, navnlig dem af henholdsvis 5. februar 2014, 16. januar 2014, 18. december 2013 og 5. september 2013,
— der henviser til erklæringen af 28. december 2013 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om drabene på beboere i Camp Hurriya,
— der henviser til erklæring af 10. januar 2014 fra FN's Sikkerhedsråds formand,
— der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,
— der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Irak er part i,
— der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,
A. der henviser til, at Irak fortsat står over for alvorlige politiske, sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske udfordringer, og til, at det politiske landskab i landet er dybt fragmenteret og plaget af vold og sekterisk politik, hvilket i alvorlig grad modarbejder det irakiske folks legitime forhåbninger om fred, velstand og en virkelig overgang til demokrati; der henviser til, at Irak oplever den værste bølge af vold siden 2008
B. der henviser til, at selv om Irak har formået at bringe sin olieproduktivitet tilbage til næsten fuld kapacitet, stiger den sociale ulighed, da den irakiske stat fortsat ikke formår at sikre landets befolkning basale tjenester såsom regelmæssig elektricitet om sommeren, rent vand og sundhedspleje;
C. der henviser til, at det fremgår af de tabstal, som FN’s bistandsmission for Irak (UNAMI) fremlagde den 1. februar 2014, at i alt 733 irakere blev dræbt og 1 229 såret som følge af terrorangreb og vold i januar 2014; der henviser til, at der i tallene for januar 2014 ikke indgår tab som følge af de fortsatte kampe i Anbar-provinsen, hvilket skyldes problemer med at kontrollere og fastslå de dræbtes og såredes status;
D. der henviser til, at den fortsatte borgerkrig i Syrien har forværret situationen i Irak; der henviser til, at den breder sig til Irak, idet militante, især fra Den Islamiske Stat Irak og Levanten (ISIL), har udvidet deres aktiviteter til irakisk territorium;
E. der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 10. januar 2014 fordømte de angreb, ISIL udfører mod den irakiske befolkning i et forsøg på at destabilisere landet og regionen;
F. der henviser til, at premierminister Nuri al-Malikis regering ikke har formået at imødegå det sunnimuslimske mindretals bekymringer; der henviser til, at politikken for oprydning efter Baath‑partiets styre, der henhører under loven om retlige anliggender og ansvarlighed, har ført til, at hovedsagelig sunnimuslimske embedsmænd er blevet afskediget, hvilket har styrket opfattelsen af, at regeringen følger en sekterisk dagsorden; der henviser til, at regeringens rydning den 30. december 2013 af den sunnimuslimske protestlejr i Ramadi, der havde bestået i et års tid, gav anstød til den voldelige konfrontation i Anbar-provinsen; der henviser til, at Fallujah og andre byer i Anbar-provinsen som følge heraf har oplevet kampe mellem regeringsstyrker og ISIL-militante siden december 2013;
G. der henviser til, at over 63 000 familier (svarende til over 370 000 mennesker ifølge FN's beregninger), som er berørt af kampene i Anbar-provinsen, den 13. februar 2014 var registreret som internt fordrevne; der henviser til, at mange er flygtet til andre dele af landet, herunder Karbala‑, Baghdad‑ og Erbil-provinsen, mens andre har søgt sikkerhed i fjerntliggende samfund i Anbar-provinsen eller ikke er i stand til at flygte fra kampene; der henviser til, at de fortsat lever under prekære forhold med begrænsede fødevarelagre og begrænset drikkevand, ringe sanitære forhold og begrænset adgang til sundhedspleje;
H. der henviser til, at dødelige bombeangreb i Irak som f.eks. angrebet på det irakiske udenrigsministerium den 5. februar 2014 fortsætter med uformindsket styrke og især går ud over shiitiske kvarterer, mens adskillige fangeflugter har øget antallet af krigere i de militante ekstremistiske grupper;
I. der henviser til, at mindst 35 personer blev dræbt og mange såret under bombeangreb i kristne områder af Baghdad den 25. december 2013; der henviser til, at mindst halvdelen af de irakiske kristne menes at have forladt landet siden 2003;
J. der henviser til, at det irakiske udenrigsministerium i Baghdad blev udsat for angreb den 5. februar 2014, og at konvojen med formanden for repræsentanternes hus, Osama al-Nujaifi, blev angrebet i byen Mosul i Ninawa-provinsen den 10. februar 2014;
K. der henviser til, at uenigheden mellem Iraks føderale regering og den kurdiske regionalregering om fordelingen af Iraks mineralske ressourcer fortsætter, til, at en ny rørledning forventes af kunne transportere 2 mio. tønder olie om måneden fra Kurdistan til Tyrkiet, og til at centralregeringen forbereder retlige skridt mod provinsen;
L. der henviser til, at de alvorlige sociale og økonomiske problemer – udbredt fattigdom, høj arbejdsløshed, økonomisk stagnation, nedbrydning af miljøet og mangel på basale offentlige tjenester – fortsat berører en stor andel af befolkningen;
M. der henviser til, at vold og sabotage har lagt hindringer i vejen for den indsats, der er gjort for på ny at sætte skub i en økonomi, der i årtier har været lammet af konflikt og sanktioner; der henviser til, at Irak har de tredjestørste råoliereserver i verden, men at angreb, korruption og smugleri har lammet eksporten; der henviser til, at landets sociale struktur, især det tidligere niveau med hensyn til kvinders ligestilling, er blevet alvorligt nedbrudt;
N. der henviser til rapporteringer af, at presse- og mediefriheden gentagne gange og i stadig højere grader er blevet udsat for angreb fra både myndighederne og ekstremistiske grupper; der henviser til, at journalister og presseorganer er blevet udsat for angreb og censur, og at Journalister uden Grænser har berettet om et nyhedsblackout vedrørende situationen i Anbar-provinsen; der henviser til, at Irak i Freedom House's 2014-rapport om frihed i verden betegnes som "ikke frit";
O. der henviser til, at den irakiske forfatning garanterer lighed for loven for alle borgere, tillige med "administrative, politiske, kulturelle og uddannelsesmæssige rettigheder for de forskellige nationaliteter";
P. der henviser til, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak, navnlig dens menneskerettighedsklausul, understreger, at den politiske dialog mellem EU og Irak bør fokusere på menneskerettigheder og styrkelse af de demokratiske institutioner;
Q. der henviser til, at der i november 2013 blev vedtaget ændringer til Iraks valglov, hvorved der er banet vej for afholdelse af valg den 30. april 2014;
R. der henviser til, at EU har bekræftet sit tilsagn om at støtte Iraks overgang til demokrati, og som minder om, at Iraks nationale enhed og territoriale integritet er afgørende for at opbygge en sikker og fremgangsrig stat for alle dets borgere og indføre stabilitet i hele regionen;
S. der henviser til, at samarbejdsrådet mellem EU og Republikken Irak afholdt sit første møde den 20. januar 2014 i Bruxelles; der henviser til, at samarbejdsrådet, som mødes inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak, har bekræftet begge parters tilsagn om fortsat at styrke deres indbyrdes relationer; der henviser til, at EU fortsat vil fremme samarbejdet på alle områder af gensidig interesse og yde målrettet bistand inden for de fælles vedtagne områder;
T. der henviser til, at de irakiske myndigheder stadig anvender dødsstraf; der henviser til, at EU's missionschef i Baghdad i oktober 2013 var medunderskriver på en erklæring på verdensdagen mod dødsstraf, hvori der udtrykkes store bekymringer over Iraks anvendelse af dødsstraf, og som indeholder en opfordring til de irakiske myndigheder til at indføre et moratorium for henrettelser;
U. der henviser til, at der foregår en massiv oprustningskampagne i Irak, hvori indgår et omfattende salg af militært udstyr;
1. fordømmer på det kraftigste de seneste terrorhandlinger og den øgede sekteriske vold, der indebærer en fare for, at landet falder tilbage i sekteriske stridigheder, og skaber frygt for en større sekterisk konflikt i hele regionen; påpeger, at årsagerne til volden – selv om den foregår mellem sekteriske grupperinger – er politiske snarere end religiøse; udtrykker sin medfølelse med familier og venner til de dræbte og sårede;
2. fordømmer kraftigt ISIL's angreb i Anbar-provinsen og støtter FN's Sikkerhedsråds opfordring til det irakiske folk, herunder de irakiske stammer, de lokale ledere og de irakiske sikkerhedsstyrker i Anbar-provinsen, til at samarbejde om at bekæmpe vold og terror; understreger, at ISIL er omfattet af den våbenembargo og indefrysning af aktiver, der blev indført ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1267 (1999) og 2083 (2012), og understreger, at det er vigtigt, at disse foranstaltninger gennemføres hurtigt og effektivt;
3. er dybt bekymret over udviklingen i Anbarprovinsen og det store antal internt fordrevne, der flygter fra de konfliktramte områder; kræver, at humanitære organisationer får adgang til Fallujah; opfordrer den irakiske regering til at leve op til sin pligt til at beskytte civilbefolkningen i Fallujah og andre steder; tilskynder den irakiske regering til at fortsætte med at samarbejde med UNAMI og humanitære organisationer for at sikre, at nødhjælpen når frem; glæder sig over FN's bestræbelser på at yde bistand til dem, der er berørt af kampene i Anbar-provinsen, til trods for de udfordringer, der følger af den forværrede sikkerhedssituation og de igangværende operationer i denne provins;
4. opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at gøre deres yderste for at bistå den irakiske regering og UNAMI med at beskytte civilbefolkningen i Fallujah og andre steder og forsøge at sikre en sikker passage for civile, der er fanget i konfliktområder, samt sikker tilbagevenden for internt fordrevne, så vidt forholdene tillader det;
5. opfordrer den irakiske regering til at tage fat på de langsigtede spørgsmål, der medvirker til at skabe ustabilitet i landet, herunder det sunnimuslimske mindretals legitime bekymringer, ved at etablere en inklusiv, national dialog om reformen af loven om retlige anliggender og ansvarlighed, afstå fra at komme med provokerende sekteriske udtalelser og gennemføre foranstaltninger, der sigter mod national forsoning; afviser opfordringer til at oprette en sunnimuslimsk føderal region i Irak som en løsning på den igangværende konflikt, da dette sandsynligvis vil føre til øget sekterisme og vold;
6. bemærker med bekymring, at volden fra konflikten i Syrien breder sig; opfordrer Iraks regering til at gøre en kraftig indsats for at holde Irak fri af borgerkrigen i Syrien og i den forbindelse afstå fra at støtte nogen af konfliktens parter og forhindre, at hverken sunni‑ eller shiamuslimer krydser grænsen fra eller til Syrien;
7. giver udtryk for sin dybe bekymring over de fortsatte voldshandlinger, der er rettet mod civilbefolkningen, udsatte befolkningsgrupper og trossamfund; opfordrer den irakiske regering og alle de politiske ledere til at tage de nødvendige skridt til at sørge for sikkerhed og beskyttelse for hele det irakiske folk, særligt medlemmer af sårbare grupper såsom kvinder, journalister, unge, borgerrettighedsaktivister, fagforeningsaktivister og religiøse mindretal, herunder kristne; opfordrer den irakiske regering til at sikre, at sikkerhedsstyrkerne overholder retsstatsprincippet og internationale standarder;
8. støtter EU's bestræbelser på at hjælpe Irak med at fremme demokrati, menneskerettighederne, god regeringsførelse og retsstatsprincippet, bl.a. ved at bygge på erfaringerne og resultaterne fra EUJUST LEX-Irak-missionen, hvis mandat beklageligvis udløb den 31. december 2013, samt de bestræbelser, som UNAMI og FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Irak har gjort sig, for at hjælpe Iraks regering med at styrke de demokratiske institutioner og processer ved at fremme retsstatsprincippet, lette den regionale dialog, forbedre leveringen af basale tjenester og sikre beskyttelse af menneskerettighederne; ser med tilfredshed på det kapacitetsopbygningsprogram, der med finansiel støtte fra EU og under ledelse af FN's Projektkontor blev iværksat den 22. januar 2014 for at støtte Iraks højkommissariat for menneskerettigheder med at gennemføre sit mandat til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Irak;
9. glæder sig over vedtagelsen af ændringer til Iraks valglov den 4. november 2013, som har banet vejen for parlamentsvalget, der efter planen skal afholdes den 30. april 2014; fremhæver betydningen af dette valg for Iraks fortsatte demokratiske overgang og opfordrer alle aktører til at sikre, at valget bliver inklusivt, gennemsigtigt og troværdigt og afholdes rettidigt; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at bistå den irakiske regering mest muligt med de praktiske forberedelser;
10. er dybt bekymret over det høje antal henrettelser i Irak; opfordrer de irakiske myndigheder til at indføre et moratorium for eksekveringen af samtlige dødsdomme; mener, at en reform af retsvæsenet er af største betydning for at genskabe en følelse af sikkerhed i Iraks befolkning, og at der heri bør indgå en revision af antiterrorloven, som indeholder væsentlig færre sikkerhedsgarantier for mistænke og tilbageholdte end straffeloven, og henstiller til, at straffriheden, navnlig for landets sikkerhedsstyrker, bringes til ophør;
11. opfordrer alle statslige og ikkestatslige aktører til at respektere presse- og mediefriheden og beskytte journalister og presseorganer mod vold; anerkender, at en fri presse og frie medier er et væsentligt element i et velfungerende demokrati, som giver borgerne adgang til information og mulighed for at give deres meninger til kende;
12. henstiller til EU at udvikle en fælles EU-holdning om forbud mod brug af ammunition med forarmet uran og til at tilbyde støtte til behandling af ofre, herunder ofre for kemiske våben, og til at udfolde bestræbelser for at rense de forurenede områder;
13. mener, at de seneste drøftelser mellem E3+3 og Iran også giver Irak en mulighed for at stabilisere, forudsat at alle kræfter i nabolandene ophører med at blande sig i Iraks interne anliggender;
14. fordømmer på det kraftigste raketangrebet på Camp Hurriya den 26. december 2013, som ifølge forskellige rapporter kostede flere beboere i lejren livet og også efterlod sårede; understreger, at det er nødvendigt at afklare forholdene omkring denne brutale begivenhed; tilskynder de irakiske myndigheder til at optrappe sikkerhedsforanstaltningerne omkring lejren for at beskytte beboerne imod yderligere vold; opfordrer indtrængende Iraks regering til at finde gerningsmændene og drage dem til ansvar; bemærker, at EU opfordrer alle parter til at lette FN's Højkommissariat for Flygtninges arbejde med at flytte alle beboere i Camp Hurriya til et permanent og sikkert sted uden for Irak hurtigst mulig;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU’s repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den irakiske regering og det irakiske Repræsentanternes Råd, Den Regionale Regering for Kurdistan, De Forenede Nationers generalsekretær og De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd.