Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2368/2002 for så vidt angår Grønlands inddragelse i gennemførelsen af Kimberleyprocessens certificeringsordning (COM(2013)0427 – C7–0179/2013 – 2013/0198(COD))

P7_TA(2014)0047 A7-0467/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0427),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0179/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. januar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0467/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. februar 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2368/2002 for så vidt angår Grønlands inddragelse i gennemførelsen af Kimberley-processens certificeringsordning

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 257/2014).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. februar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om regler og procedurer med henblik på at gøre det muligt for Grønland at deltage i Kimberley-processens certificeringsordning (COM(2013)0429 – C7-0232/2013 – 2013/0201(CNS))

P7_TA(2014)0048 A7-0466/2013

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0429),

—  der henviser til artikel 203 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0232/2013),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0466/2013),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 for så vidt angår omstillingen til EU-dækkende kreditoverførsler og direkte debiteringer (COM(2013)0937 – C7–0008/2014 – 2013/0449(COD))

P7_TA(2014)0049 A7-0036/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0937),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0008/2014),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse af 22. januar 2014 fra Den Europæiske Centralbank(1),

—  der henviser til udtalelse af 21. januar 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 22. januar 2014 gav tilsagn om at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 46, stk. 1,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7‑0036/2014),

A.  der henviser til, at det af hensyn til sagens uopsættelige karakter er berettiget at foretage afstemning inden udløbet af den frist på otte uger, der er fastsat i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

1.  vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. februar 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 for så vidt angår omstillingen til EU-dækkende kreditoverførsler og direkte debiteringer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 248/2014).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. februar 2014 om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at undertegne, ratificere eller tiltræde Cape Town-aftalen fra 2012 om gennemførelse af bestemmelserne i protokollen til den internationale Torremolinoskonvention om fiskeskibes sikkerhed af 1977 (13408/2013 – C7-0389/2013 – 2013/0020(NLE))

P7_TA(2014)0050 A7-0040/2014

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13408/2013),

—  der henviser til Cape Town-aftalen fra 2012 om gennemførelse af bestemmelserne i protokollen til den internationale Torremolinoskonvention om fiskeskibes sikkerhed af 1977,

—  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 5, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0389/2013),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

—  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0040/2014),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om den 29. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2011) (2013/2119(INI))

P7_TA(2014)0051 A7-0055/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til den 29. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2011) (COM(2012)0714),

—  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Evalueringsrapport for EU Pilot" (COM(2010)0070),

—  der henviser til Kommissionens beretning med titlen "Den anden evalueringsrapport om EU Pilot" (COM(2011)0930),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. september 2007 med titlen "Et resultatorienteret Europa - Anvendelse af fællesskabsretten" (COM(2007)0502),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (COM(2002)0141),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2012 om ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om anvendelsen af EU-retten (COM(2012)0154),

—  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om 27. årsrapport om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2009)(1),

—  der henviser til udtalelse af 26. november 2013 fra Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste vedrørende aktindsigt i sager, hvor der ikke er indledt en traktatbrudssag, i forbindelse med EU Pilot og årsberetningen om kontrol med gennemførelsen af EU-retten,

—  der henviser til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager den 29. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (SWD(2012)0399 og SWD(2012)0400),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender (A7-0055/2014),

A.  der henviser til, at der med Lissabontraktaten blev indført en række nye retsgrundlag, der havde til formål at fremme implementering, gennemførelse og håndhævelse af EU-retten;

B.  der henviser til, at retten til god forvaltning i artikel 41 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder defineres som en ret for enhver person til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af institutionerne;

C.  der henviser til, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer i henhold til artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) støtter sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning;

D.  der henviser til, at EU Pilot, en online-platform, der anvendes af medlemsstaterne og Kommissionen til at præcisere det faktuelle grundlag og retsgrundlaget for problemer, der opstår i forbindelse med anvendelsen af EU-retten, ifølge Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste ikke har nogen retlig status, og at Kommissionen i henhold til rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen skal stille oversigter over alle traktatbrudsprocedurer fra tidspunktet for åbningsskrivelsen til rådighed for Parlamentet, herunder på enkeltsagsbasis, og kun kan nægte adgang til personoplysninger i EU Pilot;

1.  gentager, at artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) definerer Kommissionens grundlæggende rolle som "traktaternes vogter"; bemærker i denne forbindelse, at Kommissionens beføjelser og pligt til at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten og bl.a. indlede en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat, der ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til traktaterne(2), er en hjørnesten i EU's retsorden og som sådan er i overensstemmelse med opfattelsen af en Union baseret på retsstatsprincippet;

2.  bemærker, at Kommissionen i henhold til sin årsberetning(3) har nedbragt antallet af nye traktatbrudssager i de seneste år, idet der var 2900 åbne sager i 2009, 2100 i 2010 og 1775 i 2011; bemærker endvidere, at årsberetningen også viser, at der er sket en stigning i antallet af sager om forsinket gennemførelse i de seneste år (1185 i 2011, 855 i 2010, 531 i 2009), og at de fire politikområder, hvor der bliver indledt flest traktatbrudsprocedurer, er miljø (17 %), det indre marked (15 %), transport (15 %) og beskatning (12 %);

3.  bemærker det faldende antal af traktatbrudssager (60,4 %), der blev afsluttet i 2011, før de nåede Domstolen, i sammenligning med 88 % af sagerne i 2010; mener, at det er særdeles vigtigt fortsat at kontrollere medlemsstaternes handlinger omhyggeligt og i den forbindelse tage i betragtning, at nogle andragender til Europa-Parlamentet og nogle klager til Kommissionen vedrører problemer, der varer ved, selv efter at en sag er afsluttet;

4.  gør opmærksom på, at i alt 399 traktatbrudssager blev afsluttet, fordi medlemsstaten påviste, at den overholder EU-retten, og der blev gjort en seriøs indsats for at løse sagen uden domstolsprøvelse, og bemærker endvidere, at Domstolen i 2011 afsagde 62 domme på grundlag af artikel 258 i TEUF, hvoraf 53 domme (85 %) faldt ud til fordel for Kommissionen;

5.  giver udtryk for sin bekymring over, at antallet af traktatbrudssager mod medlemsstaterne på grund af for sen gennemførelse af direktiver er støt stigende, da 763 sager om for sen gennemførelse stadig var uafsluttede ved udgangen af 2011, hvilket svarer til en stigning på 60 % i forhold til tallene fra det foregående år;

6.  bemærker, at Kommissionen i slutningen af 2011 indbragte den første traktatbrudssag vedrørende for sen gennemførelse for Domstolen med anmodning om finansielle sanktioner i henhold til artikel 260, stk. 3, i TEUF;

7.  mener dog, at disse statistikker ikke giver et nøjagtigt billede af den aktuelle situation for så vidt angår manglende overholdelse af EU-retten, men kun repræsenterer de mest alvorlige overtrædelser eller klagerne fra de mest højlydte personer eller enheder; bemærker, at Kommissionen i øjeblikket hverken har politikken eller ressourcerne til systematisk at identificere og håndhæve alle tilfælde af manglende gennemførelse(4);

8.  gør opmærksom på, at aftalen mellem EU's institutioner om, at erklæringer, der angiver forholdet imellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter ("sammenligningstabeller"), først trådte i kraft den 1. november 2011, og at det derfor ikke har været muligt at evaluere aftalens implementering i denne årsberetning;

9.  forventer, at Kommissionen foretager sin første revision af disse erklæringer inden den 1. november 2014, som det er blevet lovet i årsberetningen;

10.  mener med hensyn til, hvordan traktatbrudssager i henhold til artikel 258 og 260 i TEUF fungerer, at Kommissionen bør sikre, at andragender til Parlamentet og klager til Kommissionen behandles med samme grad af opmærksomhed;

11.  henviser til, at der ifølge andragender, der er indgivet af EU-borgere, især på områderne for grundlæggende rettigheder, miljø, det indre marked og ejendomsrettigheder, forekommer overtrædelser af EU-retten; mener, at andragenderne viser, at der stadig findes hyppige og udbredte tilfælde af ufuldstændig gennemførelse eller forkert anvendelse af EU-retten;

12.  opfordrer Kommissionen til at gøre overholdelse af EU-retten til en reel politisk prioritet, der skal forfølges i nært samarbejde med Parlamentet, som har pligt til a) at holde Kommissionen politisk ansvarlig og b) som medlovgiver at sikre, at det selv bliver orienteret fuldt ud med henblik på hele tiden at forbedre sit lovgivningsmæssige arbejde;

13.  bemærker, at det er nødvendigt systematisk at anvende værktøjer til at fremme overholdelse og at udnytte Europa-Parlamentets ret til indsigelse i procedurer til behandling af klager;

14.  bemærker, at traktatbrudsproceduren består af to faser: den administrative fase (undersøgelsesfasen) og den retslige fase for Domstolen; bemærker, at Kommissionen anerkender, at "borgere, virksomheder og interessentorganisationer yder et væsentligt bidrag (...) ved at indberette mangler i medlemsstaternes myndigheders gennemførelse og/eller anvendelse af EU-retten; bemærker endvidere, at når Kommissionen har indkredset problemer, indledes der bilaterale drøftelser mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat med henblik på så vidt muligt at løse dem i EU Pilots regi"(5);

15.  bemærker i denne forbindelse, at EU Pilot defineres som en platform for bilaterale drøftelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne(6), der ikke har nogen retlig status, men blot er et arbejdsredskab inden for rammerne af Kommissionens administrative autonomi(7) før traktatbrudsproceduren;

16.  beklager EU Pilots manglende retlige status og mener, at der kun kan sikres legitimitet ved at give mulighed for gennemsigtighed og inddragelse af klagerne og [Europa-Parlamentet]... i EU Pilot, og at den retlige status kan sikres gennem vedtagelse af en retligt bindende retsakt så hurtigt som muligt, der indeholder reglerne for alle de indledende procedurer og selve traktatbrudsproceduren som angivet i Parlamentets nylige undersøgelse(8); mener, at en sådan retligt bindende retsakt bør præcisere klagernes og Kommissionens rettigheder og forpligtelser i henhold til lovgivningen og tilstræbe at sikre deltagelse af klagerne i EU Pilot i videst muligt omfang, idet det som minimum sikres, at de bliver informeret om de forskellige faser i proceduren;

17.  beklager i denne forbindelse, at der ikke er blevet fulgt op på dets tidligere beslutninger, særlig dets opfordring til at indføre bindende regler i form af en forordning i henhold til artikel 298 i TEUF, hvori fastlægges de forskellige aspekter af traktatbrudsproceduren – herunder anmeldelser, bindende tidsfrister, retten til at blive hørt, pligten til at anføre grunde og enhver persons ret til at få adgang til sine sagsakter – for at styrke borgernes rettigheder og sikre gennemskuelighed;

18.  mener, at implementeringen af EU Pilot skal styrkes med hensyn til gennemsigtighed i forhold til klagere; anmoder om at få adgang til den database, hvor alle klager samles, med henblik på at gøre det muligt for Parlamentet at udføre sin opgave med at kontrollere Kommissionens rolle som traktaternes vogter;

19.  understreger betydningen af en god administrativ praksis og opfordrer til, at der oprettes en "proceduremæssig kodeks" i form af en forordning, der har artikel 298 i TEUF som retsgrundlag, og som redegør for de forskellige aspekter af traktatbrudsproceduren.

20.  opfordrer derfor endnu en gang Kommissionen til at foreslå bindende regler i form af en forordning i henhold til det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF for at sikre fuld respekt for borgernes ret til god forvaltning som fastlagt i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder;

21.  minder om, at Kommissionen i den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen forpligter sig til at stille "oversigter over alle traktatbrudsprocedurer fra tidspunktet for åbningsskrivelsen til rådighed for Parlamentet, herunder – efter anmodning fra Parlamentet, ... oplysninger om de spørgsmål, der er omfattet af traktatbrudsproceduren", og forventer, at denne bestemmelse bliver anvendt loyalt i praksis;

22.  gentager derfor, at Parlamentet har ret til at modtage detaljerede oplysninger om specifikke retsakter eller bestemmelser, der giver anledning til problemer med gennemførelsen, og om antallet af klager angående specifikke retsakter eller bestemmelser(9), og at Parlamentet, selv om Kommissionen har ret til at nægte det adgang til personoplysninger i EU Pilot-databasen, har ret til at anmode om oplysninger i anonym form for at få fuldt kendskab til alle relevante aspekter i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten(10);

23.  glæder sig over, at alle medlemsstaterne deltager i EU Pilot; håber på, at dette vil resultere i en yderligere nedgang i antallet af traktatbrudsprocedurer; opfordrer til mere oplysning til borgerne om EU Pilot;

24.  betragter spørgsmålet om EU Pilot og mere generelt om overtrædelse af EU-lovgivningen og Parlamentets adgang til relevante oplysninger om traktatbrudsproceduren som et væsentligt punkt på dagsordenen for en kommende interinstitutionel aftale;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes parlamenter.

(1) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 66. (2) Artikel 258 og 260 i TEUF definerer Kommissionens beføjelser til at indlede en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat. Nærmere bestemt hedder det i artikel 258, at Kommissionen fremsætter en begrundet udtalelse, hvis den finder, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse i henhold til traktaterne. (3) Beretning fra Kommissionen, "29. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2011)" (COM(2012)0714), s. 2-3. (4) Undersøgelse bestilt af Europa-Parlamentet, Temaafdeling C, "Tools for Ensuring Implementation and Application of EU Law and Evaluation of their Effectiveness", Bruxelles 2013, s 11. (5) Beretning fra Kommissionen, (COM(2012)0714), s. 7. (6) Se citatet i det foregående punkt. (7) Udtalelse af 26. november 2013 fra Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste vedrørende aktindsigt i sager, hvor der ikke er indledt en traktatbrudssag, i forbindelse med EU Pilot og årsberetningen om kontrol med gennemførelsen af EU-retten. (8) "Tools for Ensuring Implementation and Application of EU Law and Evaluation of their Effectiveness", s. 13. (9) Udtalelsen vedrørende aktindsigt i sager, hvor der ikke er indledt en traktatbrudssag, i forbindelse med EU Pilot og årsberetningen om kontrol med gennemførelsen af EU-retten, s. 4. (10) Ibid.Kommissionen offentliggør allerede mange oplysninger i sin årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten.

Europa-Parlamentets afgørelse af 4. februar 2014 om anmodning om beskyttelse af Lara Comis privilegier og immunitet (2014/2014(IMM))

P7_TA(2014)0052 A7-0067/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til anmodning af 16. oktober 2013 fra Lara Comi om beskyttelse af hendes immunitet i forbindelse med den verserende sag ved retten i Ferrara,

—  der har hørt Lara Comi den 5. november 2013, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

—  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, den 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010 og 6. september 2011(1),

—  der henviser til afgørelse af 14. januar 2014 om anmodning om beskyttelse af Lara Comis immunitet og privilegier,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

—  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7‑0067/2014),

A.  der henviser til, at Lara Comi, der er medlem af Europa-Parlamentet, har anmodet om beskyttelse af sin parlamentariske immunitet i forbindelse med en stævning d. 1. oktober 2013 til at møde ved retten i Ferrara vedrørende et erstatningskrav for skade lidt i forbindelse med udtalelser, hun fremsatte under en politisk debat i en tv-udsendelse;

B.  der henviser til, at Lara Comi allerede d. 30. juli 2013 havde anmodet om beskyttelse af sin parlamentariske immunitet i forbindelse med en retssag, der var blevet indledt af anklagemyndigheden ved retten i Ferrara på baggrund af en anmeldelse for injurier under skærpende omstændigheder for de samme meningstilkendegivelser, som er omhandlet i den foreliggende beslutning;

C.  der henviser til, at det i artikel 8 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, som Lara Comi udtrykkeligt henviser til i sin anmodning om beskyttelse, er fastsat, at Europa-Parlamentets medlemmer hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

D.  der henviser til, at Parlamentet under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter først og fremmest tilstræber at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver;

E.  der henviser til, at Parlamentet har et vidt skøn med hensyn til, hvad en afgørelse, der træffes i anledning af en anmodning som den, der var fremsat i det foreliggende tilfælde, skal gå ud på;

F.  der henviser til, at Domstolen har medgivet, at det ikke er udelukket, at en erklæring, der afgives af parlamentarikere uden for Parlamentet, kan udgøre en meningstilkendegivelse under udøvelse af deres hverv i henhold til protokollens artikel 8, idet eksistensen af en sådan meningstilkendegivelse ikke afhænger af det sted, hvor erklæringen afgives, men af dens karakter og indhold;

G.  der henviser til, at immunitet mod retsforfølgelse, som medlemmerne af Europa-Parlamentet har ret til, også finder anvendelse på civilsager;

H.  der henviser til, at Lara Comi var indbudt til den omtalte tv-udsendelse i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet og ikke som national repræsentant for et parti, en funktion, som i øvrigt blev udfyldt af en anden gæst, i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, som tilstræber at sikre en afbalanceret deltagelse af politiske repræsentanter i tv-debatter, der afholdes i perioder med valgkamp, som det var tilfældet i den aktuelle sag;

I.  der henviser til, at i moderne demokratier udfoldes den politiske debat ikke kun i parlamentet, men også gennem kommunikationsmidlerne, der strækker fra de trykte midler til internettet;

J.  der henviser til, Lara Comi deltog i den omtalte tv-udsendelse i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet for at debattere politiske problemstillinger, bl.a. vedrørende offentlige indkøb og organiseret kriminalitet, der er områder, som hun altid har beskæftiget sig med på europæisk plan;

K.  der henviser til, at Lara Comi den følgende dag sendte den forurettede part sine undskyldninger, som hun efterfølgende gentog i en anden national tv-udsendelse;

L.  der henviser til, at der i nærværende sag foreligger de samme oplysninger, på baggrund af hvilke Europa-Parlamentet ved afgørelse af den 14. januar 2014 allerede fastslog at forsvare Lara Comis immunitet i forbindelse med den straffesag, der verserer for den samme ret i Ferrara;

1.  vedtager at beskytte Lara Comis privilegier og immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Italienske Republiks kompetente myndigheder og Lara Comi.

(1) Dom af 12. maj 1964, sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier (Sml. 1954-1964, s. 483), dom af 10. juli 1986, sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl. (Sml. 1986, s. 2391), dom af 15. oktober 2008, sag T-345/05, Mote mod Parlamentet (Sml. 2008 II, s. 2849), dom af 21.oktober 2008, forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra mod De Gregorio og Clemente (Sml. 2008 I, s. 7929), dom af 19.marts 2010, sag T-42/06, Gollnisch mod Parlamentet (Sml. 2010 II, s. 1135), og dom af 6. september 2011, sag C-163/10, Patriciello (Sml. 2011 I, s. 7565).

Europa-Parlamentets afgørelse af 4. februar 2014 om anmodning om ophævelse af Zbigniew Ziobros immunitet (2013/2189(IMM))

P7_TA(2014)0053 A7-0045/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til anmodning om ophævelse af Zbigniew Ziobros immunitet, som er fremsendt af den offentlige anklagemyndighed i Republikken Polen den 24.juni 2013 i forbindelse med den verserende sag ved distriktsdomstolen for Warszawas indre by, 5. afdeling for straffesager [reference nr. V K199/12], og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 9. september 2013,

—  der har hørt Zbigniew Ziobro, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 5,

—  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010 og 6. september 2011(1),

—  der henviser til artikel 105 i Republikken Polens forfatning,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 1, og artikel 7,

—  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0045/2014),

A.  der henviser til, at anklagemyndigheden i Republikken Polen har anmodet om ophævelse af den parlamentariske immunitet for medlem af Europa-Parlamentet Zbigniew Ziobro i forbindelse med eventuelle retslige skridt angående en påstået lovovertrædelse;

B.  der henviser til, at anmodningen fra anklagemyndigheden vedrører en lovovertrædelse, der er undergivet privat påtale i henhold til artikel 212, stk. 1 og 2, i den polske straffelov;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

E.  der henviser til, at det i artikel 105 i Republikken Polens forfatning fastslås, at "Et medlem kan ikke i løbet af sin mandatperiode eller efter dettes udløb retsforfølges for aktiviteter, der falder inden for rammerne for et medlems mandat. Med hensyn til sådanne aktiviteter kan et medlem kun stilles til ansvar over for Sejm og kan i tilfælde af, at tredjemands rettigheder er blevet krænket, kun retsforfølges med Sejms samtykke";

F.  der henviser til, at det alene tilkommer Parlamentet at tage stilling til, om et medlems immunitet skal ophæves eller ej; der henviser til, at Parlamentet med rimelighed kan tage hensyn til medlemmets egen holdning, når der tages stilling til, om den pågældendes immunitet skal ophæves eller ej(2);

G.  der henviser til, at den påståede lovovertrædelse ikke har nogen direkte og klar forbindelse med Zbigniew Ziobros udøvelse af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet eller udgør meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

H.  der henviser til, at straffesagen mod Zbigniew Ziobro ikke har nogen forbindelse til hans hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

I.  der henviser til, at Parlamentet i nærværende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at sagen er blevet anlagt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed;

J.  der henviser til, at anmodningen er fremsat som følge af et modkrav, og at en beslutning om ikke at ophæve et medlems immunitet i en sådan sammenhæng vil forhindre den anden private part i at varetage sine interesser for retten som led i sit forsvar;

1.  vedtager at ophæve Zbigniew Ziobros immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til den kompetente myndighed i Republikken Polen og til Zbigniew Ziobro.

(1) Dom af 12. maj 1964, sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier (Sml. 1954-1964, s. 483), dom af 10. juli 1986, sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl. (Sml. 1986, s. 2391), dom af 15. oktober 2008, sag T-345/05, Mote mod Parlamentet (Sml. 2008 II, s. 2849), dom af 21.oktober 2008, forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra mod De Gregorio og Clemente (Sml. 2008 I, s. 7929), dom af 19.marts 2010, sag T-42/06, Gollnisch mod Parlamentet (Sml. 2010 II, s. 1135), og dom af 6. september 2011, sag C-163/10, Patriciello (Sml. 2011 I, s. 7565). (2) Sag T-345/05, Mote mod Parlamentet, Sml. 2008 II, s. 2849, præmis 28.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (COM(2013)0228 – C7-0111/2013 – 2013/0119(COD))

P7_TA(2014)0054 A7-0017/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: Førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0228),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 21, stk. 2, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0111/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det rumænske senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—  der henviser til udtalelse af 11. juli 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0017/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  opfordrer Kommissionen til at forelægge sit forslag på ny, hvis den agter at ændre det i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. februar 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 21, stk. 2, og artikel 114, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,(2)

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer. Unionen har også sat sig som mål at oprette det indre marked og sikre dets funktion. For at borgerne og virksomhederne eller andre foretagender i EU kan udnytte deres ret til fri bevægelighed i det indre marked bør Unionen vedtage konkrete foranstaltninger, der forenkler de eksisterende administrative formaliteter vedrørende grænseoverskridende accept af visse offentlige dokumenter.

(2)  Legalisering og apostille er administrative formaliteter, der på nuværende tidspunkt skal opfyldes, for at et offentligt dokument, som er udstedt i én medlemsstat, kan anvendes til officielle formål i en anden medlemsstat.

(3)  Disse mekanismer til konstatering af offentlige dokumenters ægthed er forældede og uforholdsmæssigt tunge. Der bør indføres en enklere ramme. Samtidig bør der være en mere effektiv ordning for administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne, når der er begrundet tvivl om et offentligt dokuments ægthed. Denne ordning bør styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne i det indre marked.

(4)  Bekræftelsen af offentlige dokumenters ægthed mellem medlemsstaterne er underlagt forskellige internationale konventioner og aftaler. Disse konventioner og aftaler er indgået, før det administrative og retlige samarbejde blev indført på EU-plan, herunder vedtagelsen af sektorspecifikke EU-retlige instrumenter vedrørende grænseoverskridende accept af specifikke offentlige dokumenter. Under alle omstændigheder kan de krav, som disse instrumenter medfører, være besværlige for borgerne og selskaber eller andre foretagender, og de giver ikke tilfredsstillede løsninger for en lettere accept af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne.

(5)  Anvendelsesområdet for denne forordning bør omfatte bestemte offentlige dokumenter, der er udfærdiget af myndigheder i medlemsstaterne og har formel bevisværdi vedrørende fødsel, død, navn, ægteskab eller registreret partnerskab, forældreskab, adoption, bopæl, unionsborgerskab, statsborgerskab, fast ejendom, et selskabs eller et andet foretagendes retlige status og repræsentation, intellektuelle ejendomsrettigheder og en ren straffeattest. En forenkling af accepten af disse kategorier af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne vil medføre konkrete fordele for borgerne og selskaber eller andre foretagender i EU Unionen. Dokumenter, der er udfærdiget af privatpersoner, bør udelukkes fra anvendelsesområdet, fordi de er af en anden juridisk art. Dokumenter, der er udfærdiget af myndigheder i tredjelande, bør ligeledes falde uden for anvendelsesområdet for denne forordning. Anvendelsesområdet for denne forordning bør ikke omfatte dokumenter, der indeholder en aftale mellem to eller flere parter. [Ændring 2]

(6)  Formålet med Denne forordning er ændrer ikke at ændre medlemsstaternes materielle lovgivning vedrørende fødsel, død, navn, ægteskab, registreret partnerskab, forældreskab, adoption, bopæl, unionsborgerskab diverse juridiske sagforhold og fysiske eller statsborgerskab, fast ejendom, et selskabs eller et andet foretagendes juridiske personers retlige stilling, intellektuelle ejendomsrettigheder eller en ren straffeattest. Dokumenter, der indeholder en aftale mellem to eller flere parter, bør være udelukket. [Ændring 3]

(7)  For at fremme den frie bevægelighed for borgerne og selskaberne eller andre foretagender i EU bør de identificerede kategorier af offentlige dokumenter fritages for alle former for legalisering eller apostille opfyldelse af tilsvarende formalitet.

(8)  Andre formaliteter vedrørende grænseoverskridende cirkulation af offentlige dokumenter, nemlig kravet om at fremlægge bekræftede kopier og bekræftede oversættelser, bør også forenkles for yderligere at lette accepten af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne.

(9)  Der bør indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for forebyggelse af svig med og forfalskning af offentlige dokumenter, der cirkulerer mellem medlemsstaterne, med henblik på at opnå retssikkerhed inden for Unionen. [Ændring 4]

(10)  For at muliggøre hurtige og sikre grænseoverskridende udvekslinger af oplysninger og for at lette den gensidige bistand bør denne forordning etablere et administrativt samarbejde mellem de myndigheder, som er udpeget af medlemsstaterne. Dette administrative samarbejde bør baseres på informationssystemet for det indre marked ("IMI"), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012(4).

(11)  Forordning (EU) nr. 1024/2012 bør derfor ændres for at tilføje denne forordning til listen over bestemmelser, der gennemføres ved hjælp af informationssystemet for det indre marked.

(12)  Myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokument eller en bekræftet kopi heraf fremlægges, bør have mulighed for at fremsætte anmodninger om oplysninger til de relevante myndigheder i den medlemsstat, hvor disse dokumenter er udstedt, enten ved at bruge informationssystemet for det indre marked direkte eller ved at kontakte den centrale myndighed i deres medlemsstat, når de har begrundet tvivl om disse dokumenters ægthed. Den samme mulighed bør gives til de enheder, der ved en akt eller en administrativ afgørelse er bemyndiget til at udføre offentlige opgaver. De anmodede myndigheder bør besvare sådanne anmodninger hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en måned. Hvis de anmodede myndigheders svar ikke bekræfter ægtheden af det offentligt dokument eller den bekræftede kopi heraf, bør den anmodende myndighed ikke være forpligtet til at acceptere dem.

(13)  Myndighederne bør nyde godt af de foreliggende IMI-funktioner, herunder et flersproget system for meddelelser, anvendelse af standardspørgsmål og -svar, som er oversat på forhånd, samt en database med modeller for offentlige dokumenter, der anvendes i det indre marked.

(14)  De centrale myndigheder i medlemsstaterne bør yde bistand i forbindelse med anmodninger om oplysninger, navnlig ved at fremsende og modtage sådanne anmodninger og give alle de nødvendige oplysninger i forbindelse med sådanne anmodninger.

(15)  De centrale myndigheder bør træffe alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for at lette anvendelsen af denne forordning, navnlig ved at udveksle bedste praksis for accept af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne og udbrede og regelmæssigt opdatere bedste praksis for forebyggelse af svig med offentlige dokumenter og for fremme af anvendelsen af elektroniske udgaver af offentlige dokumenter. De bør også indføre modeller for nationale offentlige dokumenter gennem databasen i informationssystemet for det indre marked. Til dette formål bør det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, som er oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF(5), anvendes.

(15a)  Kommissionen bør snarest muligt begynde at oversætte standardudgaver af gængse offentlige dokumenter i medlemsstaterne for yderligere at fremme den grænseoverskridende cirkulation heraf. Disse oversættelser kunne så stilles til rådighed for både offentligheden og myndighederne for at undgå misforståelser og lette kommunikationen, som det sker i forbindelse med PRADO-databasen, der allerede er i brug i forbindelse med identitetsdokumenter. De vil også i mange tilfælde fremskynde anvendelsen af IMI-systemet til kommunikation mellem de centrale myndigheder i tvivlstilfælde. [Ændring 5]

(16)  Der bør indføres flersprogede EU-standardformularer på alle Unionens officielle sprog for offentlige dokumenter vedrørende fødsel, død, ægteskab, registreret partnerskab og et selskabs eller et andet foretagendes diverse retlige omstændigheder og fysiske eller juridiske personers retlige status og repræsentation,, således at borgere og selskaber eller andre foretagender i EU Unionen ikke behøver at forelægge oversættelser i tilfælde, hvor sådanne oversættelser normalt er nødvendige. [Ændring 6]

(17)  Der bør på anmodning udstedes flersprogede EU-standardformularer til borgere og selskaber eller andre foretagender, der har ret til at modtage de tilsvarende offentlige dokumenter et offentligt dokument, som findes i er udstedt af den udstedende medlemsstat og dokumenterer de respektive retlige omstændigheder og retshandler; udstedelsen bør ske på de samme vilkår. Standardformularerne bør have samme formelle bevisværdi som de tilsvarende offentlige dokumenter, der er udfærdiget af de offentlige myndigheder i den udstedende medlemsstat, således at borgerne og selskaberne eller de andre foretagender i EU Unionen i hvert enkelt tilfælde kan vælge at bruge dem eller de tilsvarende nationale dokumenter. De flersprogede EU-standardformularer bør ikke have nogen retsvirkninger med hensyn til anerkendelse af deres indhold i de medlemsstater, hvor de fremlægges. Kommissionen bør udarbejde detaljerede retningslinjer for brugen af formularerne og bør i den forbindelse inddrage de centrale myndigheder. [Ændring 7]

(18)  For at gøre det muligt at anvende moderne kommunikationsteknologi bør Kommissionen udvikle elektroniske udgaver af de flersprogede EU-standardformularer eller andre formater, der egner sig til elektronisk udveksling.

(19)  Forholdet mellem denne forordning og den gældende EU-lovgivning bør afklares. I den forbindelse bør denne forordning ikke berøre anvendelsen af EU-lovgivning, som indeholder bestemmelser om legalisering, apostille opfyldelse af tilsvarende formalitet eller opfyldelse af andre formaliteter, men den bør supplere denne lovgivning. Denne forordning bør heller ikke berøre anvendelsen af EU-lovgivningen om elektroniske underskrifter og elektronisk identifikation. Endelig bør denne forordning ikke berøre anvendelsen af andre systemer for administrativt samarbejde, som er oprettet i henhold til EU-lovgivningen, og som gør det muligt at udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne på specifikke områder. Denne forordning kan anvendes i synergi med sådanne specifikke systemer.

(20)  For at sikre overensstemmelse med de generelle mål for denne forordning kræves det, at den i forholdet mellem medlemsstaterne har forrang frem for bilaterale eller multilaterale konventioner, som medlemsstaterne er part i, og som vedrører spørgsmål, der er omfattet af forordningen.

(21)  For at lette anvendelsen af denne forordning bør medlemsstaterne sende Kommissionen kontaktoplysningerne for deres centrale myndigheder. Disse oplysninger bør stilles til rådighed for offentligheden, navnlig gennem det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.

(21a)  Eftersom Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt Europaskolerne i stigende grad også spiller en direkte forvaltende rolle, bør de i forbindelse med udstedelse og accept af offentlige dokumenter ligestilles med medlemsstaternes myndigheder. [Ændring 8]

(22)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7), retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), retten til at indgå ægteskab og stifte familie (artikel 9), erhvervsfrihed og retten til at arbejde (artikel 15), frihed til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16) og fri bevægelig og opholdsret (artikel 45). Denne forordning bør anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(6) finder anvendelse på behandling af personoplysninger i medlemsstaterne foretaget i forbindelse med denne forordning og under tilsyn af de offentlige uafhængige myndigheder, som er udpeget af medlemsstaterne. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger og dokumenter mellem myndighederne i medlemsstaterne bør være i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF. Desuden bør sådanne udvekslinger og videregivelser tjene det specifikke formål at gøre det muligt for myndighederne at kontrollere ægtheden af offentlige dokumenter gennem informationssystemet for det indre marked, og de bør kun finde sted inden for deres kompetenceområder i de enkelte sager.

(24)  Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Den Europæiske Union kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Formål, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Formål

Denne forordning fastsætter bestemmelser om dispensation for legalisering eller opfyldelse af tilsvarende formalitet og om forenkling af andre formaliteter vedrørende accept af visse offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i medlemsstaterne.

Den indfører også flersprogede EU-standardformularer vedrørende fødsel, død, ægteskab, registreret partnerskab og et selskabs retlige omstændigheder og fysiske eller et andet foretagendes juridiske personers retlige status og repræsentation. [Ændring 9]

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse på accept af offentlige dokumenter, der skal forelægges for myndighederne i en anden medlemsstat. [Ændringen vedrører ikke alle sprogudgaver]

2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på anerkendelse af indholdet af offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i andre medlemsstater.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "offentlige dokumenter": dokumenter, der er udstedt af myndighederne i en medlemsstat eller af EU-myndigheder, herunder flersprogede EU-standardformularer, jf. artikel 11, og har formel bevisværdi vedrørende:

a)  fødsel en fysisk persons identitet

b)  død en fysisk persons underskrift

c)  navn en fysisk persons civilstand og slægtskabsrelationer

d)  ægteskab og registreret partnerskab

e)  forældreskab

f)  adoption

g)  bopæl

ga)  borgerrettigheder og valgret

gb)  indvandrerstatus

gc)  kvalifikationer og beviser fra skolegang og videregående uddannelse

gd)  helbred, herunder officielt anerkendt handicap

ge)  tilladelse til at køre eller betjene køretøjer til lands, til vands og i luften

h)  unionsborgerskab og statsborgerskab

i)  fast ejendom

j)  et selskabs eller et andet foretagendes retlige status og repræsentation

ja)  andre juridiske personers retlige status og repræsentation

jb)  en fysisk eller juridisk persons skattepligt og skattemæssige status

jc)  skatte- og afgiftsmæssig status for aktiver

jd)  krav af enhver art med hensyn til social sikring

k)  intellektuelle ejendomsrettigheder

l)  en ren straffeattest og/eller notater i strafferegistret [Ændring 11]

2)  "myndighed": en offentlig myndighed i en medlemsstat eller en enhed, der ved en akt eller en administrative afgørelse er bemyndiget til at udføre offentlige opgaver, herunder domstole eller notarer, som udsteder offentlige dokumenter i henhold til stk. 1, eller en EU-myndighed [Ændring 12]

2a)  "EU-myndigheder": Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt Europaskolerne [Ændring 13]

3)  "legalisering": den formelle procedure for bekræftelse af ægtheden af en myndighedspersons underskrift, den egenskab, i hvilken den person, som har underskrevet dokumentet, har handlet, og i givet fald ægtheden af det segl eller stempel, som det er forsynet med

4)  "opfyldelse af tilsvarende formalitet apostille": tilføjelsen af den bekræftelse, som er omhandlet i Haagkonventionen fra 1961 om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske officielle dokumenter [Ændring 14 - denne ændring gælder i hele teksten]

5)  "opfyldelse af anden formalitet": udstedelsen af bekræftede kopier og bekræftede oversættelser af offentlige dokumenter

6)  "central myndighed": den myndighed, som medlemsstaterne i henhold til artikel 9 har udpeget til at udføre opgaverne i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

Kapitel II

Fritagelse for legalisering, Forenkling af andre formaliteter og anmodninger om oplysninger

Artikel 4

Fritagelse for legalisering og opfyldelse af tilsvarende formalitet

Myndighederne accepterer offentlige dokumenter, som forelægges for dem og er fritaget for alle former for udstedt af myndighederne i en anden medlemsstat eller af EU-myndigheder, uden legalisering og opfyldelse af tilsvarende formalitet eller apostille. [Ændring 15]

Artikel 5

Bekræftede kopier og originaler af offentlige dokumenter

1.  Myndighederne kræver ikke parallel fremlæggelse af originalen af et offentligt dokument og af en bekræftet kopi heraf I stedet for det originale offentlige dokument, som er udstedt af myndighederne i andre medlemsstater en anden medlemsstat eller af EU-myndigheder, accepterer myndighederne en bekræftet eller ikke-bekræftet kopi heraf. [Ændring 16]

2.  Når originalen Hvis en myndighed i et givet tilfælde har en berettiget tvivl om ægtheden af en forelagt ikke-bekræftet kopi af et offentligt dokument, som er udstedt af myndighederne i én en anden medlemsstat, fremlægges sammen med eller af EU-myndigheder, kan myndigheden kræve at få forelagt enten originaldokumentet eller en bekræftet kopi af dette efter eget valg af den, der fremlægger dokumentet, accepterer myndighederne i de andre medlemsstater en sådan kopi uden bekræftelse.

Hvis en ikke-bekræftet kopi af et sådant offentligt dokument fremlægges med det formål, at en retlig omstændighed eller en retshandel skal indføres i et offentligt register, for hvis korrekthed det offentlige har et finansielt ansvar, kan den pågældende myndighed også i tilfælde, hvor der ikke foreligger berettiget tvivl om kopiens ægthed, kræve at få forelagt enten originaldokumentet eller en bekræftet kopi af dette efter eget valg af den, der fremlægger dokumentet. [Ændring 17]

3.  Myndighederne accepterer bekræftede kopier, som er udstedt i andre medlemsstater.

Artikel 6

Ikke-bekræftede oversættelser

1.  Myndighederne accepterer ikke-bekræftede oversættelser af offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i andre medlemsstater eller af EU-myndigheder.

1a.  Uanset stk. 1 kan myndighederne kræve, at bestemte offentlige dokumenter, der er omfattet af artikel 3, nr. 1, litra i), j) og ja), bortset fra flersprogede EU-standardformularer, forelægges sammen med en bekræftet oversættelse heraf.

2.  Når en myndighed har begrundet tvivl om korrektheden eller kvaliteten af oversættelsen af et offentligt dokument, der forelægges for den i en konkret sag, kan den kræve lade en bekræftet eller officiel oversættelse af det offentlige dokument udføre. I sådanne tilfælde accepterer myndigheden bekræftede oversættelser, der er udfærdiget i andre medlemsstater. Hvis der forekommer væsentlige forskelle mellem den forelagte oversættelse og den af myndigheden bestilte bekræftede eller officielle oversættelse, dvs. hvis oversættelsen er ufuldstændig, uforståelig eller vildledende, kan myndigheden kræve, at den, der fremlægger dokumentet, dækker udgifterne til oversættelsen.

2a.  Myndighederne accepterer bekræftede oversættelser, der er udfærdiget i andre medlemsstater. [Ændring 18]

Artikel 7

Anmodninger om oplysninger i tilfælde af begrundet tvivl

1.  Når myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokument eller en bekræftet eller ikke-bekræftet kopi heraf, og denne tvivl ikke kan fjernes på anden måde fremlægges, på grundlag af en omhyggelig og objektiv undersøgelse har begrundet tvivl om ægtheden heraf, kan de fremsætte en anmodning om oplysninger til de relevante myndigheder i den medlemsstat, hvor disse dokumenter dokumentet er udstedt, enten ved at bruge informationssystemet for det indre marked, jf. artikel 8, direkte eller ved at kontakte den centrale myndighed i deres medlemsstat. [Ændring 19]

2.  Den begrundede tvivl på grundlag af en omhyggelig og objektiv undersøgelse, der er omhandlet i stk. 1, kan navnlig vedrøre: [Ændring 20]

a)  underskriftens ægthed

b)  den egenskab, i hvilken den person, der har underskrevet dokumentet, har handlet

c)  seglets eller stemplets ægthed.

3.  Anmodninger om oplysninger skal begrundes i hver enkelt sag. Begrundelsen skal være direkte forbundet med sagens omstændigheder og må ikke hvile på generelle betragtninger.

4.  Anmodninger om oplysninger skal være ledsaget af en scannet kopi af det pågældende offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf. Anmodningerne og svarene på disse anmodninger må ikke pålægges nogen skatter, afgifter eller gebyrer. [Ændring 21]

5.  Myndighederne skal besvare sådanne anmodninger hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for højst en måned. Manglende besvarelse betragtes som en bekræftelse af ægtheden af det offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf. [Ændring 22]

6.  Hvis myndighedernes svar på anmodningerne om oplysninger ikke bekræfter ægtheden af det offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf, er den anmodende myndighed ikke forpligtet til at acceptere dem det eller en kopi af det. [Ændring 23]

Kapitel III

Administrativt samarbejde

Artikel 8

Informationssystemet for det indre marked

Informationssystemet for det indre marked, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012, anvendes med henblik på artikel 7.

Kommissionen sikrer, at informationssystemet for det indre marked opfylder de tekniske og personalemæssige krav med henblik på den i artikel 7 omhandlede udveksling af oplysninger. [Ændring 24]

Artikel 9

Udpegelse af centrale myndigheder

1.  Hver medlemsstat udpeger mindst én central myndighed.

2.  Medlemsstater, der har udpeget mere end én central myndighed, angiver den centrale myndighed, som alle henvendelser kan rettes til med henblik på videresendelse til den kompetente centrale myndighed i den pågældende medlemsstat.

3.  Hver medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om udpegelsen af en eller flere centrale myndigheder og deres kontaktoplysninger, jf. artikel 20. [Ændring 25]

Artikel 10

De centrale myndigheders opgaver

1.  De centrale myndigheder yder bistand i forbindelse med anmodninger om oplysninger i henhold til artikel 7 og skal navnlig:

a)  fremsende og modtage sådanne anmodninger

b)  give alle de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med disse anmodninger.

2.  De centrale myndigheder træffer alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for at lette anvendelsen af denne forordning, og skal navnlig:

a)  udveksle bedste praksis for accept af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne

b)  udbrede og regelmæssigt opdatere bedste praksis for forebyggelse af svig med offentlige dokumenter, bekræftede kopier og bekræftede oversættelser

c)  udbrede og regelmæssigt opdatere bedste praksis for fremme af anvendelsen af elektroniske udgaver af offentlige dokumenter

d)  indføre modeller for offentlige dokumenter gennem databasen i informationssystemet for det indre marked.

3.  Med henblik på stk. 2 anvendes det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, som er oprettet ved beslutning 2001/470/EF.

Kapitel IV

Flersprogede EU-standardformularer

Artikel 11

Flersprogede EU-standardformularer vedrørende fødsel, død, ægteskab, registreret partnerskab og et selskabs retlige omstændigheder og fysiske eller et andet foretagendes juridiske personers retlige status og repræsentation

Der indføres herved flersprogede EU-standardformularer vedrørende fødsel, død, ægteskab, registreret partnerskab og et selskabs retlige omstændigheder og fysiske eller et andet foretagendes juridiske personers retlige status og repræsentation. [Ændring 26]

Disse flersprogede EU-standardformularer udformes som angivet i bilagene.

Artikel 12

Udstedelse af flersprogede EU-standardformularer

1.  De flersprogede EU-standardformularer stilles af myndighederne i en medlemsstat til rådighed for borgerne og selskaber eller andre foretagender som et alternativ til de tilsvarende offentlige dokumenter, der findes i den pågældende medlemsstat.

2.  De flersprogede EU-standardformularer udstedes på anmodning til borgere og selskaber eller andre foretagender, der har ret til at modtage de tilsvarende offentlige dokumenter, som findes i den udstedende medlemsstat, på de samme vilkår. Gebyret for at udstede en EU-standardformular må ikke være højere end gebyret for at udstede det tilsvarende almindelige offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. [Ændring 27]

3.  Myndighederne i en medlemsstat udsteder en flersproget EU-standardformular, hvis der findes et tilsvarende offentligt dokument en myndighed i medlemsstaten, som er i stand til at bekræfte rigtigheden af de respektive oplysninger. De flersprogede EU-standardformularer udstedes, uanset hvordan de tilsvarende offentlige dokumenter i den pågældende medlemsstat benævnes. [Ændring 28]

3a.  Medlemsstaterne oplyser for hver flersproget EU-standardformular Kommissionen om, hvilken myndighed der har ansvar for udstedelsen heraf. I påkommende tilfælde informerer de Kommissionen om, hvilke standardformularer der ikke kan udstedes, jf. stk. 3. De underretter Kommissionen, så snart der forekommer ændringer heraf.

Kommissionen stiller de fremsendte oplysninger til rådighed for offentligheden på hensigtsmæssig vis. [Ændring 29]

4.  De flersprogede EU-standardformularer forsynes med udstedelsesdatoen og den udstedende myndigheds underskrift og segl.

Artikel 13

Retningslinjer for udstedelsen af flersprogede EU-standardformularer

Kommissionen udarbejder detaljerede retningslinjer for anvendelsen af de flersprogede EU-standardformularer og inddrager med henblik herpå de centrale myndigheder med de midler, der er omhandlet i artikel 10.

Artikel 14

Elektroniske udgaver af de flersprogede EU-standardformularer

Kommissionen udvikler elektroniske udgaver af de flersprogede EU-standardformularer eller andre formater, der egner sig til elektronisk udveksling.

Artikel 15

Anvendelse og accept af flersprogede EU-standardformularer

1.  De flersprogede EU-standardformularer har samme formelle bevisværdi som de tilsvarende offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i den udstedende medlemsstat.

2.  Uanset stk. 1 har de flersprogede EU-standardformularer ingen retsvirkninger med hensyn til anerkendelse af deres indhold, når de fremlægges i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er udstedt. [Ændring 30]

3.  De flersprogede EU-standardformularer accepteres af myndighederne i de medlemsstater, hvor de fremlægges, uden legalisering eller opfyldelse af tilsvarende formalitet en oversættelse af indholdet. [Ændring 31]

4.  Anvendelsen af de flersprogede EU-standardformularer er ikke obligatorisk og forhindrer ikke anvendelsen af tilsvarende offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i den udstedende medlemsstat, eller af andre offentlige dokumenter eller bevismidler.

Kapitel V

Forholdet til andre instrumenter

Artikel 16

Forholdet til andre bestemmelser i EU-lovgivningen

1.  Denne forordning berører ikke anvendelsen af EU-lovgivning, som på enkeltområder indeholder specifikke bestemmelser om legalisering, opfyldelse af tilsvarende formalitet apostille eller opfyldelse af andre formaliteter, men supplerer denne lovgivning. [Ændring 32]

2.  Denne forordning berører heller ikke anvendelsen af EU-lovgivningen om elektroniske underskrifter og elektronisk identifikation.

3.  Denne forordning berører ikke anvendelsen af andre systemer for administrativt samarbejde, som er oprettet i henhold til EU-lovgivningen, og som gør det muligt at udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne på specifikke områder.

Artikel 17

Ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

I bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 tilføjes følgende punkt 6:"

"6. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2014* af ...(7) om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012: artikel 7."

_____________

*  EUT L ... af ..., s. ... .(8)+"

Artikel 18

Forholdet til gældende internationale konventioner

1.  Denne forordning berører ikke anvendelsen af internationale konventioner, som en eller flere medlemsstater er part i på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning, og som vedrører områder, der er omfattet af denne forordning.

2.  Uanset stk. 1 har denne forordning dog i forbindelserne mellem medlemsstaterne forrang for konventioner, der er indgået af medlemsstaterne, for så vidt som disse konventioner vedrører områder, der er omfattet af denne forordning.

Kapitel VI

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 19

Databeskyttelse

Medlemsstaternes udveksling og videresendelse af oplysninger og dokumenter i henhold til denne forordning skal tjene det specifikke formål at gøre det muligt for myndighederne at kontrollere ægtheden af offentlige dokumenter gennem informationssystemet for det indre marked og må kun ske inden for deres kompetenceområder i hvert enkelt tilfælde.

Artikel 20

Oplysninger om de centrale myndigheder og kontaktoplysninger

1.  Senest den …(9) giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om udpegelsen af en eller flere centrale myndigheder og deres kontaktoplysninger, jf. artikel 9, stk. 3. Medlemsstaterne informerer Kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse oplysninger. [Ændring 33]

2.  Kommissionen stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til rådighed for offentligheden på passende vis, navnlig gennem det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.

Artikel 21

Revision

1.  Senest den ...(10) og derefter mindst hvert tredje år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning, herunder en evaluering af de praktiske erfaringer med samarbejdet mellem de centrale myndigheder. Rapporten skal også indeholde en vurdering af behovet for:

a)  at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til offentlige flere dokumenter vedrørende andre kategorier end dem, der er fastsat i artikel 3, nr. 1), litra a)-l) [Ændring 34]

b)  at indføre flere flersprogede EU-standardformularer vedrørende forældreskab, adoption, bopæl, unionsborgerskab og statsborgerskab, fast ejendom, intellektuelle ejendomsrettigheder og en ren straffeattest [Ændring 35]

c)  i tilfælde af en udvidelse af anvendelsesområdet, jf. litra a), at indføre flersprogede EU-standardformularer vedrørende andre kategorier af offentlige dokumenter at fjerne undtagelsen i artikel 6, stk. 1a.. [Ændring 36]

2.  Rapporten skal i givet fald være ledsaget af forslag til tilpasninger, navnlig med hensyn til udvidelsen af anvendelsesområdet for denne forordning til offentlige dokumenter vedrørende nye kategorier, jf. stk. 1, litra a), eller indførelsen af nye flersprogede EU-standardformularer eller ændring af eksisterende formularer, jf. stk. 1, litra b) og c).

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den ...(11) med undtagelse af artikel 20, som anvendes fra den …(12)*.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens materielle ret vedrørende fødsel.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT / FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar / rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

—  Mar : Marriage / Mariage / Eheschlieβung / брак / Matrimonio / Manželství / Gift / Abielu / Γάμος / Pósadh / Brak / Matrimonio / Laulība / Santuoka / Házasság / Żwieġ / huwelijk / związek małżeński / Casamento / Căsătorie / Manželstvo / Zakonska zveza / Avioliitto / Giftermål

—  Reg: Registered Partnership / Partenariat enregistré / Eingetragene Partnerschaft / регистрирано партньорство / Unión registrada / Registrované partnerství / Registreret partnerskab / Registreeritud partnerlus / Καταχωρισμένη συμβίωση / Páirtnéireacht Chláraithe / Registrirano partnerstvo / Unione registrata / Reģistrētas partnerattiecības / Registruota partnerystė / Bejegyzett élettársi kapcsolat / Unjoni Rreġistrata / geregistreerd partnerschap / zarejestrowany związek partnerski / Parceria registada / Parteneriat înregistrat / Registrované partnerstvo / Registrirana partnerska skupnost / Rekisteröity parisuhde / Registrerat partnerskap

—  Ls : Legal separation / Séparation de corps / Trennung ohne Auflösung des Ehebandes / законна раздяла / Separación judicial / Rozluka / Separeret / Lahuselu / Δικαστικός χωρισμός / Scaradh Dlíthiúil / Zakonska rastava / Separazione personale / Laulāto atšķiršana / Gyvenimas skyrium (separacija) / Különválás / Separazzjoni legali / scheiding van tafel en bed / separacja prawna / Separação legal / Separare de drept / Súdna rozluka / Prenehanje življenjske skupnosti / Asumusero / Hemskillnad

—  Div: Divorce / Divorce / Scheidung / развод / Divorcio / Rozvod / Skilt / Lahutus / Διαζύγιο / Colscaradh / Razvod / Divorzio / Laulības šķiršana / Santuokos nutraukimas / Házasság felbontása / Divorzju / echtscheiding / rozwód / Divórcio / Divorț / Rozvod / Razveza zakonske zveze / Avioero / Skilsmässa

—  A: Annulment / Annulation / Nichtigerklärung / унищожаване / Anulación / Zrušení / Ophævelse af ægteskab / Tühistamine / Ακύρωση / Neamhniú pósta / Poništenje / Annullamento / Laulības atzīšana par neesošu / Pripažinimas negaliojančia / Érvénytelenítés / Annullament / nietigverklaring / anulowanie / Anulação / Anulare / Anulovanie / Razveljavitev zakonske zveze / Mitätöinti / Annullering

—  D: Death / Décès / Tod / смърт / Defunción / Úmrtí / Død / Surm / Θάνατος / Bás / Smrt / Decesso / Nāve / Mirtis / Halál / Mewt / overlijden / zgon / Óbito / Deces / Úmrtie / Smrt / Kuolema / Dödsfall

—  Dh: Death of the husband / Décès du mari / Tod des Ehemanns / смърт на съпруга / Defunción del esposo / Úmrtí manžela / Ægtefælles (mand) død / Abikaasa surm (M) / Θάνατος του συζύγου / Bás an fhir chéile / Smrt supruga / Decesso del marito / Vīra nāve / Vyro mirtis / Férj halála / : Mewt tar-raġel / overlijden van echtgenoot / zgon współmałżonka / Óbito do cônjuge masculino / Decesul soțului / Úmrtie manžela / Smrt moža / Aviomiehen kuolema / Makes dödsfall

—  Dw: Death of the Wife / Décès de la femme / Tod der Ehefrau / смърт на съпругата / Defunción de la esposa / Úmrtí manželky / Ægtefælles (kone) død / Abikaasa surm (F) / Θάνατος της συζύγου / Bás na mná céile / Smrt supruge / Decesso della moglie / Sievas nāve / žmonos mirtis / Feleség halála / Mewt tal-mara / overlijden van echtgenote / zgon współmałżonki / Óbito do cônjuge feminino / Decesul soției / Úmrtie manželky / Smrt žene / Vaimon kuolema / Makas dödsfall

BILAG Ia

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens relevante materielle ret.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar/ rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

[Ændring 37]

BILAG Ib

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens relevante materielle ret.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar/ rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

[Ændring 38]

BILAG Ic

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens relevante materielle ret.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar/ rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

[Ændring 39]

BILAG II

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens materielle ret vedrørende dødsfald.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar / rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

BILAG IIa

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens materielle ret.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar/ rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

[Ændring 40]

BILAG III

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens materielle ret vedrørende ægteskab.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar / rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  Mar : Marriage / Mariage / Eheschlieβung / брак / Matrimonio / Manželství / Gift / Abielu / Γάμος / Pósadh / Brak / Matrimonio / Laulība / Santuoka / Házasság / Żwieġ / huwelijk / związek małżeński / Casamento / Căsătorie / Manželstvo / Zakonska zveza / Avioliitto / Giftermål

—  Reg: Registered Partnership / Partenariat enregistré / Eingetragene Partnerschaft / регистрирано партньорство / Unión registrada / Registrované partnerství / Registreret partnerskab / Registreeritud partnerlus / Καταχωρισμένη συμβίωση / Páirtnéireacht Chláraithe / Registrirano partnerstvo / Unione registrata / Reģistrētas partnerattiecības / Registruota partnerystė / Bejegyzett élettársi kapcsolat / Unjoni Rreġistrata / geregistreerd partnerschap / zarejestrowany związek partnerski / Parceria registada / Parteneriat înregistrat / Registrované partnerstvo / Registrirana partnerska skupnost / Rekisteröity parisuhde / Registrerat partnerskap

—  Ls : Legal separation / Séparation de corps / Trennung ohne Auflösung des Ehebandes / законна раздяла / Separación judicial / Rozluka / Separeret / Lahuselu / Δικαστικός χωρισμός / Scaradh Dlíthiúil / Zakonska rastava / Separazione personale / Laulāto atšķiršana / Gyvenimas skyrium (separacija) / Különválás / Separazzjoni legali / scheiding van tafel en bed / separacja prawna / Separação legal / Separare de drept / Súdna rozluka / Prenehanje življenjske skupnosti / Asumusero / Hemskillnad

—  Div: Divorce / Divorce / Scheidung / развод / Divorcio / Rozvod / Skilt / Lahutus / Διαζύγιο / Colscaradh / Razvod / Divorzio / Laulības šķiršana / Santuokos nutraukimas / Házasság felbontása / Divorzju / echtscheiding / rozwód / Divórcio / Divorț / Rozvod / Razveza zakonske zveze / Avioero / Skilsmässa

—  A: Annulment / Annulation / Nichtigerklärung / унищожаване / Anulación / Zrušení / Ophævelse af ægteskab / Tühistamine / Ακύρωση / Neamhniú pósta / Poništenje / Annullamento / Laulības atzīšana par neesošu / Pripažinimas negaliojančia / Érvénytelenítés / Annullament / nietigverklaring / anulowanie / Anulação / Anulare / Anulovanie / Razveljavitev zakonske zveze / Mitätöinti / Annullering

—  D: Death / Décès / Tod / смърт / Defunción / Úmrtí / Død / Surm / Θάνατος / Bás / Smrt / Decesso / Nāve / Mirtis / Halál / Mewt / overlijden / zgon / Óbito / Deces / Úmrtie / Smrt / Kuolema / Dödsfall

—  Dh: Death of the husband / Décès du mari / Tod des Ehemanns / смърт на съпруга / Defunción del esposo / Úmrtí manžela / Ægtefælles (mand) død / Abikaasa surm (M) / Θάνατος του συζύγου / Bás an fhir chéile / Smrt supruga / Decesso del marito / Vīra nāve / Vyro mirtis / Férj halála / : Mewt tar-raġel / overlijden van echtgenoot / zgon współmałżonka / Óbito do cônjuge masculino / Decesul soțului / Úmrtie manžela / Smrt moža / Aviomiehen kuolema / Makes dödsfall

—  Dw: Death of the Wife / Décès de la femme / Tod der Ehefrau / смърт на съпругата / Defunción de la esposa / Úmrtí manželky / Ægtefælles (kone) død / Abikaasa surm (F) / Θάνατος της συζύγου / Bás na mná céile / Smrt supruge / Decesso della moglie / Sievas nāve / Žmonos mirtis / Feleség halála / Mewt tal-mara / overlijden van echtgenote / zgon współmałżonki / Óbito do cônjuge feminino / Decesul soției / Úmrtie manželky / Smrt žene / Vaimon kuolema / Makas dödsfall

BILAG IIIa

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens relevante materielle ret.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar/ rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

—  Mar : Marriage / Mariage / Eheschlieβung / брак / Matrimonio / Manželství / Gift / Abielu / Γάμος / Pósadh / Brak / Matrimonio / Laulība / Santuoka / Házasság / Żwieġ / huwelijk / związek małżeński / Casamento / Căsătorie / Manželstvo / Zakonska zveza / Avioliitto / Giftermål

—  Reg: Registered Partnership / Partenariat enregistré / Eingetragene Partnerschaft / регистрирано партньорство / Unión registrada / Registrované partnerství / Registreret partnerskab / Registreeritud partnerlus / Καταχωρισμένη συμβίωση / Páirtnéireacht Chláraithe / Registrirano partnerstvo / Unione registrata / Reģistrētas partnerattiecības / Registruota partnerystė / Bejegyzett élettársi kapcsolat / Unjoni Rreġistrata / geregistreerd partnerschap / zarejestrowany związek partnerski / Parceria registada / Parteneriat înregistrat / Registrované partnerstvo / Registrirana partnerska skupnost / Rekisteröity parisuhde / Registrerat partnerskap

—  Ls: Legal separation / Séparation de corps / Trennung ohne Auflösung des Ehebandes / законна раздяла / Separación judicial / Rozluka / Separeret / Lahuselu / Δικαστικός χωρισμός / Scaradh Dlíthiúil / Zakonska rastava / Separazione personale / Laulāto atšķiršana / Gyvenimas skyrium (separacija) / Különválás / Separazzjoni legali / scheiding van tafel en bed / separacja prawna / Separação legal / Separare de drept / Súdna rozluka / Prenehanje življenjske skupnosti / Asumusero / Hemskillnad

—  Div: Divorce / Divorce / Scheidung / развод / Divorcio / Rozvod / Skilt / Lahutus / Διαζύγιο / Colscaradh / Razvod / Divorzio / Laulības šķiršana / Santuokos nutraukimas / Házasság felbontása / Divorzju / echtscheiding / rozwód / Divórcio / Divorț / Rozvod / Razveza zakonske zveze / Avioero / Skilsmässa

—  A: Annulment / Annulation / Nichtigerklärung / унищожаване / Anulación / Zrušení / Ophævelse af ægteskab / Tühistamine / Ακύρωση / Neamhniú pósta / Poništenje / Annullamento / Laulības atzīšana par neesošu / Pripažinimas negaliojančia / Érvénytelenítés / Annullament / nietigverklaring / anulowanie / Anulação / Anulare / Anulovanie / Razveljavitev zakonske zveze / Mitätöinti / Annullering

—  D: Death / Décès / Tod / смърт / Defunción / Úmrtí / Død / Surm / Θάνατος / Bás / Smrt / Decesso / Nāve / Mirtis / Halál / Mewt / overlijden / zgon / Óbito / Deces / Úmrtie / Smrt / Kuolema / Dödsfall

—  Dh: Death of the husband / Décès du mari / Tod des Ehemanns / смърт на съпруга / Defunción del esposo / Úmrtí manžela / Ægtefælles (mand) død / Abikaasa surm (M) / Θάνατος του συζύγου / Bás an fhir chéile / Smrt supruga / Decesso del marito / Vīra nāve / Vyro mirtis / Férj halála / : Mewt tar-raġel / overlijden van echtgenoot / zgon współmałżonka / Óbito do cônjuge masculino / Decesul soțului / Úmrtie manžela / Smrt moža / Aviomiehen kuolema / Makes dödsfall

—  Dw: Death of the Wife / Décès de la femme / Tod der Ehefrau / смърт на съпругата / Defunción de la esposa / Úmrtí manželky / Ægtefælles (kone) død / Abikaasa surm (F) / Θάνατος της συζύγου / Bás na mná céile / Smrt supruge / Decesso della moglie / Sievas nāve / Žmonos mirtis / Feleség halála / Mewt tal-mara / overlijden van echtgenote / zgon współmałżonki / Óbito do cônjuge feminino / Decesul soției / Úmrtie manželky / Smrt žene / Vaimon kuolema / Makas dödsfall

[Ændring 43]

BILAG IV

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens materielle ret vedrørende registreret partnerskab.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar / rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  Mar : Marriage / Mariage / Eheschlieβung / брак / Matrimonio / Manželství / Gift / Abielu / Γάμος / Pósadh/ Brak / Matrimonio / Laulība / Santuoka / Házasság / Żwieġ / huwelijk / związek małżeński / Casamento / Căsătorie / Manželstvo / Zakonska zveza / Avioliitto / Giftermål

—  Reg: Registered Partnership / Partenariat enregistré / Eingetragene Partnerschaft / регистрирано партньорство / Unión registrada / Registrované partnerství / Registreret partnerskab / Registreeritud partnerlus / Καταχωρισμένη συμβίωση / Páirtnéireacht Chláraithe / Registrirano partnerstvo / Unione registrata / Reģistrētas partnerattiecības / Registruota partnerystė / Bejegyzett élettársi kapcsolat / Unjoni Rreġistrata / geregistreerd partnerschap / zarejestrowany związek partnerski / Parceria registada / Parteneriat înregistrat / Registrované partnerstvo / Registrirana partnerska skupnost / Rekisteröity parisuhde / Registrerat partnerskap

—  Ls : Legal separation / Séparation de corps / Trennung ohne Auflösung des Ehebandes / законна раздяла / Separación judicial / Rozluka / Separeret / Lahuselu / Δικαστικός χωρισμός / Scaradh Dlíthiúil / Zakonska rastava / Separazione personale / Laulāto atšķiršana / Gyvenimas skyrium (separacija) / Különválás / Separazzjoni legali / scheiding van tafel en bed / separacja prawna / Separação legal / Separare de drept / Súdna rozluka / Prenehanje življenjske skupnosti / Asumusero / Hemskillnad

—  Div: Divorce / Divorce / Scheidung / развод / Divorcio / Rozvod / Skilt / Lahutus / Διαζύγιο / Colscaradh / Razvod / Divorzio / Laulības šķiršana / Santuokos nutraukimas / Házasság felbontása / Divorzju / echtscheiding / rozwód / Divórcio / Divorț / Rozvod / Razveza zakonske zveze / Avioero / Skilsmässa

—  A: Annulment / Annulation / Nichtigerklärung / унищожаване / Anulación / Zrušení / Ophævelse af ægteskab / Tühistamine / Ακύρωση / Neamhniú pósta / Poništenje / Annullamento / Laulības atzīšana par neesošu / Pripažinimas negaliojančia / Érvénytelenítés / Annullament / nietigverklaring / anulowanie / Anulação / Anulare / Anulovanie / Razveljavitev zakonske zveze / Mitätöinti / Annullering

—  D: Death / Décès / Tod / смърт / Defunción / Úmrtí / Død / Surm / Θάνατος / Bás / Smrt / Decesso / Nāve / Mirtis / Halál / Mewt / overlijden / zgon / Óbito / Deces / Úmrtie / Smrt / Kuolema / Dödsfall

—  Dh: Death of the husband / Décès du mari / Tod des Ehemanns / смърт на съпруга / Defunción del esposo / Úmrtí manžela / Ægtefælles (mand) død / Abikaasa surm (M) / Θάνατος του συζύγου / Bás an fhir chéile / Smrt supruga / Decesso del marito / Vīra nāve / Vyro mirtis / Férj halála / : Mewt tar-raġel / overlijden van echtgenoot / zgon współmałżonka / Óbito do cônjuge masculino / Decesul soțului / Úmrtie manžela / Smrt moža / Aviomiehen kuolema / Makes dödsfall

—  Dw: Death of the Wife / Décès de la femme / Tod der Ehefrau / смърт на съпругата / Defunción de la esposa / Úmrtí manželky / Ægtefælles (kone) død / Abikaasa surm (F) / Θάνατος της συζύγου / Bás na mná céile / Smrt supruge / Decesso della moglie / Sievas nāve / Žmonos mirtis / Feleség halála / Mewt tal-mara / overlijden van echtgenote / zgon współmałżonki / Óbito do cônjuge feminino / Decesul soției / Úmrtie manželky / Smrt žene / Vaimon kuolema / Makas dödsfall

BILAG IVa

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens relevante materielle ret.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar/ rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

—  Mar : Marriage / Mariage / Eheschlieβung / брак / Matrimonio / Manželství / Gift / Abielu / Γάμος / Pósadh / Brak / Matrimonio / Laulība / Santuoka / Házasság / Żwieġ / huwelijk / związek małżeński / Casamento / Căsătorie / Manželstvo / Zakonska zveza / Avioliitto / Giftermål

—  Reg: Registered Partnership / Partenariat enregistré / Eingetragene Partnerschaft / регистрирано партньорство / Unión registrada / Registrované partnerství / Registreret partnerskab / Registreeritud partnerlus / Καταχωρισμένη συμβίωση / Páirtnéireacht Chláraithe / Registrirano partnerstvo / Unione registrata / Reģistrētas partnerattiecības / Registruota partnerystė / Bejegyzett élettársi kapcsolat / Unjoni Rreġistrata / geregistreerd partnerschap / zarejestrowany związek partnerski / Parceria registada / Parteneriat înregistrat / Registrované partnerstvo / Registrirana partnerska skupnost / Rekisteröity parisuhde / Registrerat partnerskap

—  Ls : Legal separation / Séparation de corps / Trennung ohne Auflösung des Ehebandes / законна раздяла / Separación judicial / Rozluka / Separeret / Lahuselu / Δικαστικός χωρισμός / Scaradh Dlíthiúil / Separazione personale / Laulāto atšķiršana / Gyvenimas skyrium (separacija) / Különválás / Zakonska rastava / Separazzjoni legali / scheiding van tafel en bed / separacja prawna / Separação legal / Separare de drept / Súdna rozluka / Prenehanje življenjske skupnosti / Asumusero / Hemskillnad

—  Div: Divorce / Divorce / Scheidung / развод / Divorcio / Rozvod / Skilt / Lahutus / Διαζύγιο / Colscaradh / Razvod / Divorzio / Laulības šķiršana / Santuokos nutraukimas / Házasság felbontása / Divorzju / echtscheiding / rozwód / Divórcio / Divorț / Rozvod / Razveza zakonske zveze / Avioero / Skilsmässa

—  A: Annulment / Annulation / Nichtigerklärung / унищожаване / Anulación / Zrušení / Ophævelse af ægteskab / Tühistamine / Ακύρωση / Neamhniú pósta / Poništenje / Annullamento / Laulības atzīšana par neesošu / Pripažinimas negaliojančia / Érvénytelenítés / Annullament / nietigverklaring / anulowanie / Anulação / Anulare / Anulovanie / Razveljavitev zakonske zveze / Mitätöinti / Annullering

—  D: Death / Décès / Tod / смърт / Defunción / Úmrtí / Død / Surm / Θάνατος / Bás / Smrt / Decesso / Nāve / Mirtis / Halál / Mewt / overlijden / zgon / Óbito / Deces / Úmrtie / Smrt / Kuolema / Dödsfall

[Ændring 44]

BILAG IVb

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens relevante materielle ret.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar/ rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

[Ændring 45]

BILAG IVc

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens relevante materielle ret.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar/ rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

[Ændring 46]

BILAG IVd

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens relevante materielle ret.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar/ rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

[Ændring 47]

BILAG IVe

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens relevante materielle ret.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar/ rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

[Ændring 48]

BILAG IVf

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens relevante materielle ret.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar/ rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

—  M: Masculine / Masculin / Männlich / мъжки / Masculino / Mužské / Mand / Mees / Άρρεν / Fireann / Muško / Maschile / Vīrietis / Vyras / Férfi / Maskil / man / mężczyzna / Masculino / Masculin / Muž / Moški / Mies / Manligt

—  F: Feminine / Féminin / Weiblich / женски / Femenino / Ženské / Kvinde / Naine / Θήλυ / Baineann / Žensko / Femminile / Sieviete / Moteris / Nő / Femminil / vrouw / kobieta / Feminino / Feminin / Žena / Ženska / Nainen / Kvinnligt

[Ændring 49]

BILAG V

Juridisk bemærkning: Denne flersprogede EU-standardformular stilles til rådighed af myndighederne i den udstedende medlemsstat og kan kræves anvendt i stedet for det tilsvarende eksisterende offentlige dokument i den pågældende medlemsstat. Det forhindrer ikke myndighederne i den udstedende medlemsstat i at anvende et tilsvarende nationalt offentligt dokument. Formularen har samme formelle beviskraft som det tilsvarende nationale dokument i den udstedende medlemsstat, og den berører ikke medlemsstatens materielle ret vedrørende selskaber eller andre foretagender.

SYMBOLER / SYMBOLS / SYMBOLES / ZEICHEN / СИМВОЛИ / SÍMBOLOS / SYMBOLY / SÜMBOLID / ΣΥΜΒΟΛΑ / NODA / SIMBOLI / SIMBOLI / APZĪMĒJUMI / SIMBOLIAI / JELMAGYARÁZAT / SIMBOLI / AFKORTINGEN / SKRÓT / SÍMBOLOS / SIMBOLURI / SYMBOLY / KRATICE / SYMBOLIT/ FÖRKLARINGAR

—  Da: Day / Jour / Tag / ден / Día / Den / Dag / Päev / Ημέρα / Lá / Dan / Giorno / diena / diena / Nap / Jum / dag / dzień / Dia / Ziua / Deň / Dan / Päivä / Dag

—  Mo: Month / Mois / Monat / месец / Mes / Měsíc / Måned / Kuu / Μήνας / Mí / Mjesec / Mese / mēnesis / mėnuo / Hónap / Xahar / maand / miesiąc / Mês / Luna / Mesiac / Mesec / Kuukausi / Månad

—  Ye: Year / Année / Jahr / година / Año / Rok / År / Aasta / Έτος / Bliain / Godina / Anno / gads / metai / Év / Sena / jaar / rok / Ano / Anul / Rok / Leto / Vuosi / År

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 52. (2) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 52. (3) Europa-Parlamentets holdning af 4.2.2014. (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) n r. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1). (5) Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område (EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25). (6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 319). (7) Nummer og vedtagelsesdato på forordningen i procedure 2013/0119(COD). (8) + EUT-reference på forordningen i procedure 2013/0119(COD). (9) Seks måneder inden datoen for anvendelsen af denne forordning. (10) Tre år efter datoen for anvendelsen af denne forordning. (11) Et år efter denne forordnings ikrafttræden. (12) * Seks måneder inden datoen for anvendelsen af denne forordning.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (COM(2013)0102 – C7-0047/2013 – 2013/0062(COD))

P7_TA(2014)0055 A7-0319/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0102),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 153, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0047/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 12. marts 2008(1),

—  der henviser til høring af Regionsudvalget,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 4. december 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0319/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. februar 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/27/EU).

(1) EUT C 204 af 9.8.2008, s. 47.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre marked (COM(2012)0372 – C7-0183/2012 – 2012/0180(COD))

P7_TA(2014)0056 A7-0281/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0372),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 50, stk. 2, litra g), samt artikel 53 og 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0183/2012),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 50, stk. 1 og artikel 53, stk. 1 og artikel 62, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, det luxembourgske Deputeretkammer, den polske Sejm og den svenske Riksdag, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 12. december 2012(1),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. november 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse samt Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0281/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. februar 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/26/EU).

(1) EUT C 44 af 15.2.2013, s. 104.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation (COM(2011)0654 – C7-0358/2011 – 2011/0297(COD))

P7_TA(2014)0057 A7-0344/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0654) og det ændrede forslag (COM(2012)0420),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 83, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0358/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tyske Forbundsråd, ifølge hvilket udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 22. marts 2012(1),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. marts 2012(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Retsudvalget (A7-0344/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. februar 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/…/EU om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug (direktivet om markedsmisbrug)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/57/EU).

(1) EUT C 161 af 7.6.2012, s. 3. (2) EUT C 181 af 21.6.2012, s. 64.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union og om erstatning af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 (COM(2013)0153 – C7-0075/2013 – 2013/0082(COD))

P7_TA(2014)0058 A7-0323/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0153),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0075/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 22. maj 2013(1),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. november 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0323/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. februar 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union, om erstatning af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 736/96

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 256/2014).

(1) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 153.

Europa-Parlamentets afgørelse af 4. februar 2014 om den foreslåede udnævnelse af Klaus Heiner Lehne til medlem af Revisionsretten (C7-0423/2013 – 2013/0813(NLE))

P7_TA(2014)0059 A7-0050/2014

(Høring)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0423/2013),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 108,

—  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0050/2014),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at udvalget den 23. januar 2014 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Klaus Heiner Lehne til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om Revisionsrettens fremtidige rolle. Procedure for udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Revisionsret: Europa-Parlamentets høring (2012/2064(INI))

P7_TA(2014)0060 A7-0014/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 286,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 108,

—  der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2004 om indførelse af "én enkelt revisionsmodel" (og et forslag til en struktur for intern kontrol i Fællesskabet)(1),

—  der henviser til sin beslutning af 17. november 1992 om proceduren for høring af Europa-Parlamentet om udnævnelsen af medlemmer af Revisionsretten(2),

—  der henviser til sin beslutning af 19. januar 1995 om proceduren for høring af Europa-Parlamentet om udnævnelsen af medlemmer af Revisionsretten(3),

—  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om den integrerede struktur for intern kontrol(4),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0014/2014),

I.Revisionsrettens fremtidige rolle

A.  der henviser til, at Lima- og Mexicoerklæringerne fra Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder opstiller de vigtigste søjler for en uafhængig revisionsmyndighed og bekræfter, at de overordnede nationale revisionsorganer har betydelig frihed til at fortolke principperne i erklæringen;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret som fagligt revisionsorgan blandt andet skal anvende internationale revisionsstandarder, der gælder for den offentlige sektor;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret blev oprettet ved budgettraktaten af 1975 til at revidere Unionens finanser, og til, at den som Unionens eksterne revisor bidrager til at forbedre Unionens økonomiske forvaltning, samtidig med at den fungerer som uafhængig vogter af EU-borgernes økonomiske interesser;

D.  der henviser til, at den aktuelle finansielle og økonomiske situation, som hurtigt ændrer sig, kræver et effektivt mikro- og makroøkonomisk tilsyn i tråd med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i et moderne og udfordrende EU;

E.  der henviser til, at offentlige revisorer såsom Revisionsretten og medlemsstaternes overordnede nationale revisionsorganer spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at genoprette tilliden og tiltroen til Unionens offentlige ansvarlighed og på at forbedre den; der henviser til, at det derfor er vigtigt, at enhver diskussion af eventuelle reformer i Revisionsretten sættes ind i den bredere kontekst, som udfordringen ved at forbedre Unionens offentlige ansvarlighed udgør;

F.  der henviser til, at Lissabontraktaten bekræftede de retlige rammer for Revisionsretten, som består i at fremme den offentlige ansvarlighed og bistå Parlamentet og Rådet med at overvåge gennemførelsen af Unionens budget og dermed bidrage til at forbedre Unionens økonomiske forvaltning og beskyttelsen af borgernes økonomiske interesser;

II.Procedure for udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Revisionsret: høring af Europa-Parlamentet

G.  der henviser til, at Revisionsrettens medlemmer i henhold til artikel 286 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal udvælges blandt personer, som i deres respektive medlemsstater tilhører eller har tilhørt eksterne revisionsorganer, eller som er særligt kvalificerede til at beklæde dette hverv, og hvis uafhængighed er uomtvistelig;

H.  der henviser til, at det er væsentligt, at Revisionsretten sammensættes af medlemmer, der kan give den størst mulige garanti for deres faglige kvalifikationer og uafhængighed som krævet i traktaten, samtidig med at eventuelle risici for Revisionsrettens omdømme undgås;

I.  der henviser til, at nogle udnævnelser har givet anledning til divergerende opfattelser i Parlamentet og Rådet, og til, at deres fortsatte beståen risikerer at skade de gode samarbejdsforbindelser mellem Revisionsretten og de nævnte institutioner og muligvis kan få betydelige negative konsekvenser for Revisionsrettens troværdighed og dermed dens effektivitet;

J.  der henviser til, at Rådets beslutning om at udnævne medlemmer til Revisionsretten i tilfælde, hvor Parlamentet har afholdt høringer og afgivet en negativ udtalelse, er ubegribelig og viser manglende respekt for Parlamentet;

K.  der henviser til, at Parlamentets udtalelse er genstand for stor medieinteresse; der henviser til, at såfremt personer, hvis kandidatur tidligere er blevet offentligt og formelt afvist af Parlamentet, indtræder som medlemmer af Revisionsretten, svækker det tilliden til de pågældende institutioner;

L.  der henviser til, at medlemmer med et professionelt kendskab til revision kombineret med en bredere og mere varieret funktionsmæssig baggrund, som kan sikre et bredere perspektiv og flere forskellige kompetencer, vil forbedre Revisionsrettens effektivitet, både for så vidt angår dens dømmekraft og virksomhed; der henviser til, at det i vore dage er uacceptabelt ikke at kunne nå frem til en passende kønsbalance;

M.  der henviser til, at samarbejdet mellem Revisionsretten og Parlamentet, som er centralt for Unionens budgetkontrolsystem, påvirkes negativt, når nogle af Revisionsrettens medlemmer ikke opnår Parlamentets godkendelse;

N.  der henviser til, at der i peer review 2013 kræves kortere interne procedurer i Revisionsretten og præcisering af Rettens rolle og beføjelser over for eksterne interessenter, og som understreger, at de reviderede enheder har alt for stor indflydelse på Revisionsrettens resultater og revisionserklæringer;

O.  der henviser til, at Parlamentet hovedsagelig fokuserer på forslag, som ikke kræver traktatændringer;

P.  der henviser til, at Rådet altid har respekteret henstillinger fra udvalget, der i overensstemmelse med artikel 255 TEUF er nedsat til at afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embedet som generaladvokat for EU-Domstolen og Retten, selv om traktaten ikke indeholder en klar forpligtelse dertil;

I.Parlamentets vision for Den Europæiske Revisionsret: Revisionsrettens fremtidige rolle

1.  mener ikke kun, at Den Europæiske Revisionsret som ekstern revisor for EU-institutionerne kan give lovgiverne en erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i et givent regnskabsår, men også at Revisionsretten tydeligvis er i stand til at give lovgiveren og budgetmyndigheden, særlig Parlamentets Budgetkontroludvalg, værdifulde udtalelser om resultaterne af EU-politikkerne med henblik på at forbedre resultaterne og effektiviteten af EU-finansierede aktiviteter, identificere stordriftsfordele samt afsmittende virkninger i medlemsstaternes nationale politikker og give Parlamentet eksterne analyser af Kommissionens evaluering af de offentlige finanser i medlemsstaterne;

2.  er af den opfattelse, at Revisionsretten fortsat bør være forpligtet til uafhængighed, integritet, upartiskhed og professionalisme, samtidig med at den opbygger stærke samarbejdsforbindelser med sine partnere, især Europa-Parlamentet og nærmere bestemt dets Budgetkontroludvalg, men også fagudvalgene, som led i EU-institutionernes ansvarlighedsproces;

Den traditionelle revisionserklæringsmodel (DAS)

3.  påpeger, at Revisionsretten i henhold til traktaten (afsnit I, artikel 287, stk. 2, TEUF) er forpligtet til at afgive en revisionserklæring (DAS(5)) om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed til Parlamentet og Rådet efter at have efterprøvet lovligheden, den formelle rigtighed og resultaterne af EU-budgettet, og desuden at Revisionsretten ligeledes i henhold til traktaten er forpligtet til at udarbejde særberetninger og udtalelser; bemærker, at en stor del af Revisionsrettens menneskelige ressourcer er afsat til den årlige udarbejdelse af DAS;

4.  mener, at uafhængighed, integritet, upartiskhed og professionalisme hos Revisionsretten er af central betydning for, at den på en troværdig måde kan bistå Parlamentet og Rådet med at overvåge og bidrage til forbedring af Unionens økonomiske forvaltning og med at beskytte Unionens økonomiske interesser fra programmeringsfaserne indtil regnskabsafslutningen;

5.  beklager, at resultaterne af Revisionsrettens revision – for 18. år i træk – ikke har gjort det muligt for Revisionsretten at afgive en positiv revisionserklæring (DAS4) om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed; fremhæver den omstændighed, at en fejlfrekvens som sådan kun er et delvist bidrag til det samlede overblik over effektiviteten af Unionens politikker;

6.  minder om, at det i artikel 287 TEUF er fastsat, at Revisionsretten skal afgive en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; påpeger, at Revisionsretten i stedet for at afgive én erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i 2012 afgav fire revisionserklæringer: én om regnskabernes rigtighed og tre om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (en revisionserklæring om indtægterne, en om forpligtelser og en om betalinger); mener, at dette valg gør det vanskeligere at foretage en vurdering af Kommissionens gennemførelse af Unionens budget;

7.  påpeger, at revisionserklæringen er en årlig indikator for et flerårigt udgiftsprogram, hvilket gør det vanskeligt at indfange de flerårige ordningers cykliske karakter og effekten deraf, og at forvaltnings- og kontrolsystemernes samlede virkning og effektivitet derfor kun kan måles delvist ved udgiftsperiodens udløb; mener derfor, at Revisionsretten bør kunne forelægge dechargemyndigheden en midtvejsevaluering og en kortfattet rapport ud over den årlige DAS om en programmeringsperiodes endelige resultater;

8.  glæder sig over, at Revisionsretten siden 2009 har gjort en betydelig indsats for at udvikle sine produkter og ydelser såvel som sin årlige aktivitetsrapport; mener dog, at der bør gøres en større indsats for og anvendes flere ressourcer på at forbedre kvaliteten yderligere, primært hvad angår Revisionsrettens arbejde med forvaltningsrevisioner, som giver information om EU-budgettets resultater; mener, at Revisionsretten bør tage udgangspunkt i DAS-modellen for at fastslå, om resultaterne er nået, og for at forklare, hvordan de er blevet nået, således at erfaringerne bliver uddraget og kan anvendes i andre sammenhænge;

Revisionsrettens nye dimensioner og udfordringer

9.  anerkender DAS-øvelsens historiske og konstruktive rolle med hensyn til at fokusere på begreberne lovlighed og formel rigtighed som brugbare indikatorer for god økonomisk praksis og forvaltning på alle niveauer af Unionens udgifter og vise, hvordan EU-midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med Parlamentets beslutninger som lovgiver og budgetmyndighed; understreger imidlertid, at Revisionsretten på nuværende tidspunkt og fremover bør afsætte flere ressourcer til at undersøge, hvorvidt der har været tale om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i anvendelsen af de offentlige midler, Kommissionen er blevet betroet; de konklusioner og resultater, der fremlægges i særberetninger, bør indebære, at der foretages de fornødne justeringer af EU-programmerne;

10.  fremhæver, at Revisionsrettens mandat, som det er fastlagt i traktaten, udgør referencerammen for Revisionsrettens opfyldelse af sin rolle som Unionens uafhængige eksterne revisionsorgan; bemærker, at mandatet giver betydelig fleksibilitet, således at Revisionsretten har mulighed for at udføre sit hverv uden for rammerne af DAS'en; minder om, at mandatet tillader Revisionsretten at fremlægge resultaterne af sine forvaltningsrevisioner i særberetninger, hvilket er en vigtig mulighed for at tilføje merværdi ved at fokusere på højrisikoområder; påpeger endvidere, at disse beretninger informerer de europæiske borgere om Unionens funktionsmåde og anvendelsen af de europæiske midler inden for en lang række sektorer, hvilket bidrager til at bringe Europa tættere på sine borgere og gøre det mere gennemsigtigt og forståeligt;

11.  minder om, at en af de bedste måder at forbedre kontrollen med EU-regnskaberne og øge både resultaterne og effektiviteten af EU's udgifter på er at få en decharge vedtaget før den 31. december i det år, der følger efter det regnskabsår, der skal kontrolleres; understreger, at dette ville tvinge Revisionsretten til at forelægge sin årsrapport inden den 30. juni;

12.  foreslår uden at sætte spørgsmålstegn ved Den Europæiske Revisionsrets uafhængighed, at Revisionsretten bygger sin udtalelse på væsentlighedsgrænsen og ikke alene på den tolerable fejlprocent, da dette forekommer at være mere i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder;

13.  foreslår, at Europa-Parlamentet afsætter et særligt afsnit i sin årlige dechargebetænkning til opfølgningen på de anbefalinger, Revisionsretten har fremsat i sine forvaltningsrevisioner, for at lægge pres på Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre disse anbefalinger; understreger, at Parlamentet også - uden derved at sætte spørgsmålstegn ved Revisionsrettens uafhængighed - bør angive, hvilke større opfølgende foranstaltninger Revisionsretten kan lægge særlig vægt på i sin årsrapport;

14.  bemærker, at Revisionsretten gennemfører planlægningen af sit arbejdsprogram på et flerårigt og et årligt grundlag; bemærker, at den flerårige plan gør det muligt at fastlægge og ajourføre Revisionsrettens strategi, og at den årlige plan fastlægger de konkrete opgaver, der skal gennemføres i løbet af det pågældende år; glæder sig over, at Revisionsretten hvert år forelægger sit årlige arbejdsprogram for Budgetkontroludvalget, hvori den oplister de prioriterede revisionsopgaver og de ressourcer, der er afsat til at gennemføre dem;

15.  mener, at Revisionsrettens nuværende møder med Parlamentet og Rådet giver værdifulde råd om udarbejdelsen af Revisionsrettens årlige arbejdsprogram; understreger, at en struktureret forberedende dialog af denne art i høj grad bidrager til at sikre en reel og demokratisk ansvarlighed over for borgerne med hensyn til anvendelsen af de offentlige midler, der er blevet tildelt for at opfylde EU's mål; understreger, at Revisionsretten trods et øget rådgivningssamarbejde med Parlamentet og Rådet selv bør fastlægge sit årlige arbejdsprogram uafhængigt af politisk eller national indflydelse;

16.  bemærker, at spørgsmål af stor interesse for eksterne interessenter såsom Europa-Parlamentet og efterfølgende revisionsanmodninger hverken indsamles på en struktureret måde eller behandles fuldt ud som prioriterede; mener, at dette er til skade for relevansen og virkningen af Revisionsrettens revisionsresultater; bemærker endvidere, at Revisionsrettens merværdi er direkte knyttet til den nytte, Parlamentet og andre aktører i ansvarlighedsprocessen drager af dens arbejde; opfordrer derfor Revisionsretten til i sit årlige arbejdsprogram at tage højde for lovgivernes politiske prioriteringer og spørgsmål af stor interesse for EU-borgerne, som formidles af Parlamentets Budgetkontroludvalg som kanal for EU-borgernes bekymringer;

Samarbejde med de nationale øverste revisionsmyndigheder

17.  forventer, at der etableres et tættere samarbejde mellem Revisionsretten og medlemsstaternes øverste revisionsmyndigheder med konkrete resultater vedrørende deltagelse i Revisionsrettens årlige arbejde; forventer desuden konkrete metodologiske skridt og aftaler om revisionstidsplaner; forventer, at Kommissionen på grundlag af en juridisk undersøgelse stiller forslag om at integrere medlemsstaternes øverste revisionsmyndigheders revisionsarbejde i Revisionsrettens kontrol af delt forvaltning i deres respektive medlemsstater;

18.  understreger, at Revisionsretten bør gå i spidsen med at udvikle en arbejdsmetode, der kan øge koordineringen af de overordnede nationale revisionsorganer og Revisionsrettens ressourcer til evaluering af EU-budgettets udgifter og resultater, således at de undgår overlapning af kontrolarbejdet og udveksler kontroloplysninger, identificerer risikoområder, gennemfører fælles revisioner eller knytter de overordnede nationale revisionsorganer tættere til Revisionsrettens revisionsopgaver, hvilket vil føre til udvikling af fælles arbejdsmetoder og større effektivitet på hvert af kontrolniveauerne; bemærker, at udveksling af revisions- og kontroloplysninger samt bedste praksis mellem Revisionsretten og de overordnede nationale revisionsorganer er centralt for at kunne forbedre målretningen af revisions- og kontrolindsatsen; påpeger, at der findes alt for mange kontrollag, og at disse overlapninger bør undgås for at mindske byrden på forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne;

19.  opfordrer derfor til et tættere samarbejde mellem de nationale revisionsorganer og Den Europæiske Revisionsret om kontrol af delt forvaltning jf. artikel 287, stk. 3, i TEUF;

20.  foreslår, at man overvejer at lade de nationale kontrolorganer - som uafhængige eksterne revisorer og under overholdelse af de internationale revisionsstandarder - udstede nationale revisionsattester for forvaltningen af EU-midler, som bør forelægges medlemsstaternes regeringer som led i dechargeproceduren i overensstemmelse med en hensigtsmæssig interinstitutionel procedure, som bør indføres;

21.  understreger vigtigheden af at medtage de europæiske programmer i planlægningen af de kontroller, der skal udføres af de overordnede nationale revisionsorganer, med særlig opmærksomhed på programmer, der forvaltes i fællesskab, idet de nationale parlamenter bør spille en afgørende rolle i denne forbindelse, da de kan anmode deres respektive overordnede nationale revisionsorganer om at gennemføre revisioner af europæiske fonde og programmer; bemærker, at resultaterne af denne kontrol, hvis den bliver institutionaliseret og regulariseret, vil kunne forelægges for de nationale parlamenter en gang om året;

Revisionsrettens nye operationelle rammer

22.  bemærker, at de forordninger, der dækker de vigtigste udgiftsområder for perioden 2014-2020, i væsentlig grad har ændret de finansielle og retlige rammer for gennemførelsen af Unionens budget; påpeger, at disse reformer indebærer betydelige ændringer, som vil ændre situationen hvad angår finansiel risikostyring ved at forenkle finansieringsreglerne, øge konditionaliteten og forbedre udnyttelsen af EU-budgettet; insisterer derfor på, at Revisionsretten øger sit fokus på resultater og på passende vis rapporterer om risici ved og resultater af nye redskaber af denne art;

23.  foreslår Revisionsretten at synkronisere sit flerårige arbejdsprogram med den flerårige finansielle ramme og medtage en midtvejsrevision samt en omfattende gennemgang af Kommissionens regnskabsafslutning vedrørende den relevante flerårige finansielle ramme;

24.  bemærker, at forvaltningsrevisioner ofte mangler en klar analyse af årsagerne til revisionsresultaterne; påpeger endvidere, at der ikke findes en ordning, der kan sikre, at de revisorer, der udpeges til at udføre en bestemt revision, har den tekniske viden og de metodemæssige færdigheder, som er nødvendige for at kunne udføre revisionen uden at skulle arbejde fra bunden med alle revisionsspørgsmål; mener, at disse omstændigheder øger ineffektiviteten af Revisionsrettens resultater i forbindelse med forvaltningsrevisioner;

25.  forventer fuld gennemsigtighed fra Revisionsretten vedrørende tidsbehovet for dens produkter og opfordrer Revisionsretten til i forbindelse med hver forvaltningsrevision at offentliggøre den tidsplan og de forskellige faser, som det pågældende produkt har gennemgået under udviklingen af det, dvs. den tid, der er brugt på at udføre hver af de fastsatte faser, som i øjeblikket er:

26.  påpeger, at forvaltningsrevisioner, som også omfatter en indledende undersøgelse, varer to år, hvilket i flere tilfælde har gjort revisionsresultaterne forældede og forhindret, at der blev truffet passende foranstaltninger; forventer, at Revisionsretten strømliner sine forvaltningsrevisioner og skærer ned på overflødige procedurer;

27.  udtrykker ønske om, at Revisionsretten i fremtiden ikke kun offentliggør Kommissionens bemærkninger til dens resultater, konklusioner og anbefalinger, men klart fremsætter et endeligt modsvar, hvis det er relevant;

28.  er af den opfattelse, at Revisionsretten regelmæssigt bør indberette statistikker om medlemmers tilstedeværelse på dens hjemsted i Luxembourg til Parlamentets Budgetkontroludvalg; forventer fuld gennemsigtighed fra Revisionsrettens side over for Parlamentet i denne forbindelse; ønsker fra Kommissionen at modtage en analyse af, om det er muligt at erstatte en del af vederlaget til Revisionsrettens medlemmer med dagpenge;

29.  understreger, at det, selv om det er nødvendigt at være retfærdig og nævne den reviderede enheds argumenter i den pågældende revisionserklæring, ikke er nødvendigt at nå til enighed med den reviderede enhed;

30.  påpeger, at Parlamentets forhandlinger om spørgsmål behandlet i særberetninger i nogle tilfælde allerede var afsluttet, og at det derfor ikke var muligt at gøre brug af resultaterne af Revisionsrettens revision; understreger endvidere, at Revisionsrettens vigtigste anbefalinger i nogle tilfælde allerede var blevet iværksat af Kommissionen, når en beretning fra Revisionsretten blev forelagt; forventer, at Revisionsretten tager hensyn til alle tidsplaner og udviklinger, når den udfører sine revisioner;

31.  forventer, at Revisionsretten i sine beretninger gør opmærksom på medlemsstaternes myndigheders svagheder og bedste praksis ved konsekvent at oplyse om dem;

32.  er overbevist om, at der kunne opnås stordriftsfordele ved at analysere Revisionsrettens medlemmers ressourcebehov grundigt; forventer, at Revisionsretten udnytter disse stordriftsfordele, bl.a. med hensyn til en fælles kørselstjeneste for medlemmerne samt fælles kabinetter og personale;

33.  beklager dybt, at mellemstatslige foranstaltninger uden for rammerne af EU-traktaten som dem, der blev brugt ved oprettelsen af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), ligeledes skaber alvorlige udfordringer med hensyn til offentlig ansvarlighed og revision og samtidig svækker Revisionsrettens centrale rolle;

34.  beklager, at der indtil videre for EFSF ikke er taget skridt til at gennemføre en uafhængig offentlig ekstern kontrol; beklager, at selv om Revisionsretten skal være permanent medlem af ESM's revisionsudvalg, vil udvalgets årlige revisionsberetning ikke blive stillet til rådighed for hverken Parlamentet eller offentligheden; opfordrer Revisionsretten til regelmæssigt at forelægge Parlamentet revisionsudvalgets årlige revisionsrapport og alle andre nødvendige oplysninger om Revisionsrettens aktiviteter i denne forbindelse, således at Parlamentet kan kontrollere Revisionsrettens arbejde under dechargeproceduren;

Reorganisering af Revisionsrettens struktur

35.  bemærker, at proceduren for sammensætning og udnævnelse af Revisionsretten er fastlagt i artikel 285 og 286 TEUF; understreger imidlertid behovet for en traktatændring, der stiller Rådet og Parlamentet lige ved udnævnelsen af Revisionsrettens medlemmer, for at sikre demokratisk legitimitet, gennemsigtighed og fuldstændig uafhængighed blandt Revisionsrettens medlemmer;

36.  beklager dybt, at nogle udnævnelsesprocedurer har ført til en konflikt mellem Parlamentet og Rådet om kandidater, selv om traktaten ikke forudser en sådan konflikt; understreger, at det ifølge traktaten er Parlamentets opgave at kontrollere de indstillede kandidater; er af den opfattelse, at Rådet med tanke på et godt samarbejde EU-institutionerne imellem bør respektere afgørelser, Parlamentet træffer i forbindelse med høringer;

37.  opfordrer til, at Europa-Parlamentet ved den næste ændring af EU-traktaten gøres ansvarlig for udvælgelsen af medlemmer af Den Europæiske Revisionsret på forslag fra Rådet; understreger, at en sådan procedure vil øge Revisionsrettens medlemmers uafhængighed af medlemsstaterne;

38.  glæder sig over, at Revisionsretten vedtog en ny forretningsorden i 2010, som gør det muligt for Revisionsretten under den nuværende retlige ramme at strømline sin beslutningsproces, således at revisionsrapporter og udtalelser nu vedtages af afdelinger bestående af fem til seks medlemmer i stedet for af hele kollegiet på 28 medlemmer;

39.  er af den opfattelse, at den nuværende regel om geografisk repræsentation på topledelsesniveau, ifølge hvilken der skal være ét medlem for hver medlemsstat, for længst har udlevet sin oprindelige anvendelighed og troværdighed, og at den kunne erstattes af en lettere ledelsesstruktur, der er skræddersyet til et bredere ansvarlighedsmandat med passende bestemmelser, der sikrer uafhængighed i alle Revisionsrettens aktiviteter;

40.  foreslår derfor, at Revisionsretten skal have det samme antal medlemmer som Kommissionen, og at medlemmerne som minimum skal have faglig erfaring inden for revision samt ledelse; mener desuden, at Revisionsrettens medlemmer skal være særligt kvalificerede til at varetage deres hverv, og at deres uafhængighed skal være hævet over enhver tvivl;

41.  foreslår at revidere metoden til fastsættelse af vederlag til Revisionsrettens medlemmer og de ressourcer, der direkte og personligt bevilges det enkelte medlem, for at bringe det i overensstemmelse med national og international praksis for tilsvarende funktioner og for at give Revisionsrettens medlemmer mulighed for at opfylde deres forpligtelser i uafhængighed;

II.Procedure for udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Revisionsret: høring af Europa-Parlamentet

42.  vedtager følgende principper, udvælgelseskriterier og procedurer for afgivelse af sin udtalelse vedrørende kandidater til medlemskab af Revisionsretten:

43.  mener, at kriterierne for udnævnelse af Revisionsrettens medlemmer bør præciseres nærmere på grundlag af artikel 286 TEUF, og understreger, at Parlamentets vurdering først og fremmest vil fokusere på følgende kriterier:

44.  opfordrer Rådet til at forpligte sig til at:

45.  understreger følgende med hensyn til procedurerne i Budgetkontroludvalget og plenarforsamlingen:

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Revisionsretten samt til orientering til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes parlamenter og revisionsorganer.

(1) EUT C 107 af 30.4.2004, s. 1. (2) EFT C 337 af 21.12.1992, s. 51. (3) EFT C 43 af 20.2.1995. s. 75. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0319. (5) Forkortelse af den franske betegnelse "Déclaration d'assurance".

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om målrettet EU-regulering samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 19. rapport om bedre lovgivning for 2011 (2013/2077(INI))

P7_TA(2014)0061 A7-0056/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(1),

—  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig artikel 4, 6 og 7 i denne protokol,

—  der henviser til de praktiske ordninger vedtaget den 22. juli 2011 af Europa-Parlamentets og Rådets kompetente tjenestegrene til gennemførelse af artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), såfremt ordningerne vedtages ved første høring,

—  der henviser til sin beslutning af 13. september 2012 om den 18. rapport om bedre lovgivning - anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010)(2),

—  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om bedre lovgivning, subsidiaritet, proportionalitet og intelligent regulering(3),

—  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser(4),

—  der henviser til Kommissionens rapport om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (19. rapport om bedre lovgivning for 2011) (COM(2012)0373),

—  der henviser til Kommissionens meddelelser om målrettet EU-regulering (COM(2012)0746) og (COM(2013)0685),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen: "Intelligent lovgivning - imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov" (COM(2013)0122),

—  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om overvågning og høring om intelligent regulering for SMV'er (SWD(2013)0060),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse "Smart regulering i Den Europæiske Union" (COM(2010)0543),

—  der henviser til Rådets konklusioner af 30. maj 2013 om smart regulering,

—  der henviser til rapporten af 15. november 2011 fra gruppen på højt plan af uafhængige interessenter vedrørende administrative byrder med titlen "Europe can do better: Report on the best practices in the Member States to implement EU legislation in the least burdensome way",

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 30. maj 2013(5),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0056/2014),

A.  der henviser til, at dagsordenen for bedre lovgivning sigter mod at konsolidere indsatsen for at sikre bedre lovgivning, forenkling af EU-lovgivningen og mindskelse af de administrative byrder samt mod at indføre god forvaltningspraksis på baggrund af en videnbaseret politik, hvor konsekvensanalyser og efterfølgende kontrol spiller en vigtig rolle;

B.  mener, at de nationale parlamenter bør inddrages i efterfølgende evalueringer af nye lovgivningstiltag, hvilket ville hjælpe Kommissionen med dens beretninger og generelt forbedre de nationale parlamenters evalueringer af europæiske spørgsmål;

C.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 ikke længere er hensigtsmæssig inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer, der er indført med Lissabontraktaten, ikke mindst i lyset af EU-institutionernes inkonsekvente fremgangsmåde i forbindelse med vedtagelsen af fælles politiske erklæringer om forklarende dokumenter og praktiske ordninger på sekretariatsplan vedrørende gennemførelsen af artikel 294 i TEUF;

Generelt

1.  understreger, at den lovgivning, der foreslås og vedtages på europæisk plan, bør være enkel, effektiv og virkningsfuld, bør give en klar merværdi, og bør være letforståelig og lettilgængelig på alle EU-medlemsstaternes officielle sprog samt give fuldstændige fordele til minimale omkostninger; anerkender, at den økonomiske krise har lagt ekstra pres på de nationale forvaltningers ressourcer, og mener, at en forpligtelse til at fastlægge klar og let gennemførlig lovgivning vil medvirke til at lette noget af byrden på de nationale administrationer og privatpersoner, der skal overholde loven; understreger, at EU-institutionerne er ansvarlige for at sikre, at lovgivningen er klar og letforståelig, og at den ikke pålægger borgere eller virksomheder unødvendige administrative byrder;

2.  understreger, at evaluering af nye forordningers indvirkning på SMV'er eller på store virksomheder ikke må resultere i forskelsbehandling mellem arbejdstagere på grundlag af størrelsen af de virksomheder, de er ansat i, eller undergrave arbejdstagerens grundlæggende rettigheder, herunder retten til information og høring, arbejdsvilkår, trivsel på arbejdspladsen og retten til social sikring; understreger, at evalueringen heller ikke må hindre forbedringer af disse rettigheder eller sikringen heraf på arbejdspladsen i betragtning af de eksisterende og nye risici, der er forbundet med arbejdet;

3.  understreger, at EU-institutionerne skal overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, når der udformes lovgivning;

4.  minder om sine tidligere kommentarer, hvori det bemærkes, at disse principper ved mange lejligheder ifølge Udvalget for Konsekvensanalyse og nationale parlamenter har været mangelfuldt behandlet i Kommissionens konsekvensanalyser; udtrykker endnu en gang sin skuffelse over, at denne kritik har været fremherskende endnu et år;

5.  mener, at bedre lovgivning bør tilstræbes i overensstemmelse med princippet om forvaltning på flere niveauer, dvs. gennem en koordineret indsats fra EU's, de nationale institutioners og de lokale og regionale myndigheders side;

6.  gentager endnu en gang opfordringen til, at den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 2003 genforhandles, så den passer til de nye lovgivningsmæssige rammer, der er indført med Lissabontraktaten, samt til at konsolidere nuværende bedste praksis og bringe aftalen på linje med dagsordenen for bedre lovgivning; henstiller til, at eventuelle nye aftaler vedtages på grundlag af artikel 295 i TEUF og er bindende;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til sammen med Parlamentet at gå ind i forhandlinger om kriterierne for passende anvendelse af artikel 290 og 291 i TEUF; mener, at dette kan opnås inden for rammerne af revisionen af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, som derfor blandt andet ville omfatte sådanne kriterier;

8.  vurderer, at de mange forskellige titler på Kommissionens ordninger til at evaluere vedtaget lovgivning og træffe foranstaltninger for at mindske byrder kan være forvirrende og unødvendigt kompliceret; henstiller til, at der fastlægges en enkelt titel under overskriften "bedre lovgivning", og gentager sin anmodning om, at én kommissær bør være ansvarlig for oplægget;

9.  opfordrer Kommission til at intensivere revisionen af anvendelsen af proportionalitetsprincippet, navnlig med hensyn til anvendelsen af artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter;

10.  er af den opfattelse, at der som led i en større demokratisk legitimitet bør rettes stor opmærksomhed mod systemet til tidlig varsling;

Nærhedsmekanisme for nationale parlamenter

11.  påpeger, at den økonomiske og den finansielle krise kræver en bedre koordinering af politikkerne og en styrkelse af Unionens beføjelser på en række områder, men at det også er vigtigt at opretholde en klar forståelse af kompetencefordelingen i EU's system med forvaltning på flere niveauer og at træffe gennemsigtige beslutninger efter en gennemsigtig debat på det mest hensigtsmæssige niveau og med mindst muligt bureaukrati;

12.  understreger, at de europæiske institutioner skal respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er nedfældet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union og protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som er af general karakter og er bindende for institutionerne, når de udøver Unionens beføjelser, med undtagelse af at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse på de områder, hvor Unionen har enekompetence;

13.  opfordrer til en vurdering af, om der på EU-plan bør fastlægges passende kriterier for evaluering af overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

14.  bemærker, at protokol nr. 2 giver de nationale parlamenter en formel mulighed for at afgive en udtalelse til EU-lovgiveren om, hvorvidt et lovforslag ikke opfylder subsidiaritetstesten, dvs. om retsaktens mål på grund af deres omfang eller virkninger ikke kan nås bedre på EU-plan end på medlemsstatsplan;

15.  påpeger den afgørende rolle, som konsekvensanalyser spiller som hjælp til beslutningstagningen i lovgivningsprocessen, og understreger nødvendigheden af at tage passende hensyn til nærheds- og proportionalitetsaspekterne i den forbindelse;

16.  glæder sig over, at de nationale parlamenter i højere grad deltager i EU's lovgivningsproces, og bemærker, at medlemsstaternes parlamenter viser en stadig større interesse for, at EU-institutionerne anvender de pågældende principper korrekt; dette illustreres af, at Europa-Parlamentet i 2011 modtog 77 begrundede udtalelser med påstand om, at et udkast til lovgivningsmæssig retsakt ikke var i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og 523 andre bidrag med en vurdering af et lovudkast, mens de tilsvarende tal for 2010 var hhv. 41 og 299; udtrykker sin vilje til at fortsætte og styrke samarbejdet og den interparlamentariske dialog med de nationale parlamenter;

17.  betoner kraftigt betydningen af den parlamentariske kontrol, som både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter udfører; opfordrer til at yde de nationale parlamenter væsentlig bistand, så de sættes i stand til at udføre deres kontrolopgaver; foreslår, at de nationale parlamenter udstyres med retningslinjer, der kan hjælpe dem med deres vurdering af overholdelsen af nærhedsprincippet;

18.  understreger, at Domstolen i henhold til artikel 263 i TEUF kan prøve lovligheden af retsakter for så vidt angår deres overholdelse af nærhedsprincippet, og at dette princip udgør en politisk retningslinje for udøvelsen af kompetence på EU-plan;

19.  påpeger på den anden side, at Domstolen i medfør af traktaterne har kompetence til at behandle sager om "overtrædelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse", og at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i henhold til traktaten om Den Europæiske Union hører til blandt sådanne regler; bemærker, at domstolskontrollen med gyldigheden af EU-retsakter derfor også omfatter spørgsmålet om overholdelse af disse principper;

20.  understreger, at Domstolen i sin dom af 12. maj 2011 i sag C-176/09 (Luxembourg mod Europa-Parlamentet og Rådet) anfører, at proportionalitetsprincippet "indeholder et krav om, at de foranstaltninger, som iværksættes med en EU-bestemmelse, skal være egnede til at nå det tilsigtede mål og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det", og at en foranstaltning vedtaget "på områder, hvor EU-lovgiver har en vidtgående lovgivningsbeføjelse" kun kan kendes ulovlig, såfremt foranstaltningen er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som den pågældende institution forfølger", om end EU-lovgiver er forpligtet til at "basere sit valg på kriterier, som er objektive" samt, som led i sin undersøgelse af de byrder, der er forbundet med de forskellige mulige foranstaltninger, at "undersøge, om de formål, der forfølges med den valgte foranstaltning, kan begrunde, at foranstaltningerne har væsentlige negative økonomiske følger for visse erhvervsdrivende";

21.  bemærker, at EU i henhold til nærhedsprincippet, således som det er formuleret i traktaterne, kun kan handle på områder, der ikke hører ind under Unionens enekompetence, "hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan", medens proportionalitetsprincippet foreskriver, at indholdet og formen af EU's handling ikke må gå videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne; påpeger, at subsidiaritet og proportionalitet er snævert forbundne, men forskellige, idet førstnævnte vedrører hensigtsmæssigheden af ​​Unionens indsats i sektorer, som ikke falder ind under Unionens enekompetence, medens sidstnævnte vedrører proportionaliteten mellem de mål og midler, lovgiver opstiller, og er en overordnet rettesnor for udøvelsen af ​​Unionens beføjelser; bemærker, at vurderingen af proportionaliteten af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt logisk set må følge efter vurderingen af subsidiariteten, samtidig med at kontrollen af subsidiariteten ikke ville være tilstrækkeligt effektiv uden kontrollen af proportionaliteten;

22.  bemærker, at Kommissionen kun modtog nogle få parlamentariske forespørgsler (32 ud af mere end 12 000) i 2011 om spørgsmål vedrørende overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

23.  fremhæver, at Kommissionen i 2011 modtog 64 begrundede udtalelser som omhandlet i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, hvilket udgør en betydelig stigning i forhold til 2010; bemærker imidlertid, at disse 64 begrundede udtalelser kun repræsenterede godt 10 % af de i alt 622 udtalelser, som nationale parlamenter har sendt til Kommissionen i 2011 inden for rammerne af den pågældende politiske dialog; henleder ligeledes opmærksomheden på, at ingen af Kommissionens forslag foranledigede et tilstrækkeligt antal begrundede udtalelser til at udløse "procedurerne med gule eller orange kort" i henhold til protokollen; bemærker imidlertid, at proceduren med de "gule kort" første gang blev foranlediget af et forslag fra Kommissionen (forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, dvs. forslaget til ”Monti II”-forordningen) den 22. maj 2012; understreger, at Kommissionen trak forslaget tilbage, men at dette ikke skete, fordi den anså nærhedsprincippet for at være blevet tilsidesat, men derimod fordi den indså, at forslaget sandsynligvis ikke ville kunne opnå tilstrækkelig politisk støtte i Parlamentet og Rådet til at sikre, at det blev vedtaget;

24.  mener, at mekanismen for kontrol af nærhedsprincippet skal udformes og anvendes som et vigtigt instrument for samarbejdet mellem EU-institutionerne og de nationale institutioner; bemærker med tilfredshed, at dette instrument anvendes i praksis som et kommunikationsmiddel og som en samarbejdsdialog mellem de forskellige institutionelle niveauer i EU's system med forvaltning på flere niveauer;

25.  bemærker med bekymring, at det i visse begrundede udtalelser fra nationale parlamenter påpeges, at begrundelsen for nærhedsprincippet i en række af Kommissionens forslag er utilstrækkelig eller slet ikke anført;

26.  anbefaler, at der foretages en undersøgelse af årsagerne til, at nationale parlamenter forelægger så få formelle, begrundede udtalelser, med henblik på at fastslå, om dette skyldes, at nærhedsprincippet overholdes fra alle sider, eller om det skyldes, at de nationale parlamenter ikke er i stand til at håndhæve dette princip som følge af manglende ressourcer eller deres stramme tidsfrister; finder det ønskeligt, at Kommissionen udarbejder en analyse;

27.  fremhæver nødvendigheden af, at EU-institutionerne gør det muligt for de nationale parlamenter at kontrollere lovgivningsforslag ved at sikre, at Kommissionen leverer en detaljeret og omfattende begrundelse for sine lovgivningsmæssige beslutninger vedrørende subsidiaritet og proportionalitet i overensstemmelse med artikel 5 i protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

28.  bemærker endvidere i denne sammenhæng, at den nuværende tidsramme for de nationale parlamenters subsidiaritets- og proportionalitetskontrol ofte er blevet anset for utilstrækkelig;

29.  vurderer, at de nationale parlamenters tids- og ressourcepres i forbindelse med udformning af lovgivning bidrager til det noterede demokratiske underskud inden for EU;

30.  minder om sine tidligere anmodninger om en mere detaljeret undersøgelse af de problemer, som de nationale parlamenter støder på med henblik på at forbedre det eksisterende systems funktionsmåde; finder det ligeledes ønskeligt at undersøge foranstaltninger for at styrke denne ordning, der, måske i forbindelse med fremtidige revisioner af traktaten, kunne give de nationale parlamenter flere rettigheder; foreslår, at det med en sådan revision overvejes, hvor mange tilsagn fra nationale parlamenter der skal til for at iværksætte en sådan procedure, om den skal være begrænset til begrundelser på basis af nærhedsprincippet, og hvilken virkning den skal have med særlig henvisning til de seneste erfaringer med proceduren med det gule kort; betragter en sådan drøftelse som et hensigtsmæssigt trin i udviklingen af de beføjelser, som tildeles de nationale parlamenter, med henblik på harmonisering af incitamenter til udøvelse af tilsyn med virkninger på europæisk plan;

31.  vurderer, at der i mellemtiden kan iværksættes flere initiativer for at forbedre de nationale parlamenters evaluering af europæiske spørgsmål; foreslår navnlig:

Bedre lovgivning

32.  mener, at en mere effektiv tilgang til udfordringerne forbundet med bedre lovgivning, både hvad angår eksisterende lovgivning og kommende lovgivning, vil hjælpe de europæiske institutioner med at tackle krisen; vurderer, at reformen af den europæiske lovgivning og lovgivningspraksis er et afgørende værktøj til opnåelse af vækst, konkurrenceevne og anstændige job i Europa;

33.  bifalder den stigende vægt, som Kommissionen lægger på en politisk "cyklus", hvor alle trin fra initiering, konsekvensanalyse, høring, retsakt og gennemførelse til evaluering af EU-lovgivning indgår i en sammenhængende proces; mener i denne sammenhæng, at princippet om "tænk småt først" bør være et vigtigt element i hele processen, og at den forudgående evaluering af ny lovgivning bør forbedres og derved udgøre en forståelig og gennemsigtig proces til fremme af vækst og konkurrenceevne i Europa;

34.  bifalder i denne sammenhæng Kommissionens meddelelser om intelligent lovgivning og målrettet EU-regulering samt arbejdsdokumentet om de 10 mest byrdefulde retsakter for SMV'er; mener, at disse dokumenter udgør troværdige fremskridt i forbindelse med dagsordenen for bedre lovgivning og afspejler mange af Parlamentets tidligere anmodninger;

35.  vurderer, at disse retoriske skridt nu bør konsolideres med konkret handling; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremsætte yderligere konkrete forslag for at mindske den generelle EU-lovgivningsmæssige byrde uden at undergrave sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og navnlig at:

36.  understreger, at forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og information og høring af arbejdstagerne er to meget væsentlige faktorer, der kan styrke den europæiske økonomis produktivitet og konkurrenceevne; understreger, at styrket og stabil lovgivning på disse områder ikke hindrer men derimod bidrager til vækst;

37.  mener, at Kommissionen skal foretage en yderligere undersøgelse af muligheden for at indføre et "hvidbogs-trin" i lovgivningsprocessen; mener, at de interesserede parters mulighed for at kommentere udkast til forslag og ledsagende foreløbige konsekvensanalyser vil forbedre kvaliteten af Kommissionens lovforslag uden at forsinke behandlingsperioden for de eventuelle retsakter;

38.  minder derudover om Parlamentets opfordring til Kommissionen om at fremsætte forslag vedrørende gennemførelse af lovgivningsmæssig byrdeudligning, hvilket vil betyde, at det, inden der indføres ny lovgivning, som medfører ekstra omkostninger, vil være nødvendigt at fastlægge tilsvarende kompensation for disse omkostninger; bemærker, at EU-lovgivning ikke automatisk betyder, at 28 retsakter kasseres til fordel for én europæisk retsakt, og heller ikke, at en ny europæisk retsakt pålægger en mindre byrde end de respektive nationale retsakter; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at undersøge dette forslag grundigt og fremlægge en konsekvensanalyse inden afslutningen af den nuværende valgperiode i 2014;

39.  beklager, at Kommissionen agter at trække sit forslag om statutten for det europæiske private selskab, som Parlamentet havde opfordret til i en lovgivningsmæssig initiativbetænkning, tilbage; opfordrer Kommissionen til at høre Parlamentet, inden det trækker noget forslag tilbage, der er baseret på en sådan betænkning fra Parlamentet;

40.  understreger betydningen af forenkling for at strømline lovgivningsområdet, især for de lokale og regionale myndigheder, hvis ressourcer til gennemførelse af lovgivningen ofte er begrænsede og svindende;

41.  Regionsudvalget forstår overregulering eller "goldplating" som den praksis, hvorefter medlemsstaterne ved gennemførelsen af EU-direktiver i national lov fastlægger strengere krav end mindstekravene i direktiverne; gentage sin støtte til foranstaltninger til støtte af unødvendig goldplating og opfordrer derfor medlemsstaterne til, i sager hvor der forekommer goldplating, at forklare deres grunde til dette;

Konsekvensanalyser og europæisk merværdi

42.  bifalder, at Kommissionens konsekvensanalyser forsøger at dække en bred og omfattende række potentielle konsekvenser, men mener dog, at systemet kan styrkes på flere områder, f.eks. ved at indarbejde den territoriale dimension (finansielle og administrative virkninger for de nationale, regionale og lokale myndigheder); bifalder i denne sammenhæng Kommissionens beslutning om at opdatere, konsolidere og revidere sine retningslinjer for konsekvensanalyser inden udgangen af juni 2014 og forbeholder sig ret til i de kommende måneder at bidrage med eventuelle detaljerede forbedringer til disse retningslinjer; insisterer på, at disse konsekvensanalyser, som er afgørende for skabelsen af den offentlige og politiske opinion, bør respektere princippet om flersprogethed;

43.  opfordrer Kommissionen til at undersøge de fremgangsmåder, der er brugt til at udarbejde konsekvensvurderinger, med henblik på at evaluere metoder til forbedring af både kvalitative indikatorer og gennemførelsen af høringsprocessen generelt, med særlig henvisning til inddragelsen af de relevante interesserede parter;

44.  mener, at der skal være fuld konsekvens mellem Kommissionens konsekvensanalyser og indholdet af de lovforslag, der er vedtaget af kommissærkollegiet; anmoder om, at eventuelle konsekvensanalyser af et forslag, der er ændret af kommissærkollegiet, automatisk bør opdateres for at afspejle kommissærernes ændringer;

45.  opfordrer Kommissionen til at styrke rollen for og uafhængigheden af Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) og navnlig udelukkende udfærdige og forelægge lovforslag, som er blevet bekræftet med en positiv udtalelse fra dette udvalg; opfordrer indtrængende IAB til at trække på arbejdsmarkedets parters ekspertise;

46.  mener, at den nuværende ansvarsfraskrivelse, der fastsætter, at Kommissionens konsekvensanalyse kun forpligter de af Kommissionens tjenestegrene, der har været involveret i dens udarbejdelse, og ikke foregriber den endelige form af en eventuel afgørelse, som træffes af Kommissionen, viser en vigtig svaghed i det eksisterende system;

47.  bifalder den positive udvikling i Direktoratet for Konsekvensanalyse og Europæisk Merværdi inden for Parlamentet; mener, at der bør vedtages en systematisk tilgang til vurderingen af konsekvensanalyser i Parlamentet; bifalder udarbejdelsen i Direktoratet for Konsekvensanalyse af korte sammenfatninger af konsekvensanalyser, der skal ledsage Kommissionens forslag, og mener, at disse bør udgøre en vigtig del af udvalgenes vurdering af de lovforslag, der drøftes; foreslår, at Parlamentets konsekvensanalyse bør omfatte en territorial dimension, når det er relevant; anmoder Udvalgsformandskonferencen om at overveje, hvordan denne henstilling bedst kan gennemføres;

48.  minder om, at Europa-Parlamentet og Rådet i aftalen "interinstitutionel fælles indstilling til konsekvensanalyse" fra 2005 gav tilsagn til at foretage konsekvensanalyser, når de anser det for relevant og nødvendigt for lovgivningsprocessen, inden vedtagelsen af væsentlige ændringer og opfordrer udvalgene til at benytte den nye enhed for konsekvensanalyse til at indfri dette tilsagn;

49.  minder derudover om den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 og opfordrer Rådet til hurtigst muligt at afslutte arbejdet om indførelse af dets egen mekanisme til at gennemføre konsekvensanalyser af egne væsentlige ændringer for at opfylde dets forpligtelser i henhold til aftalen af 2003;

50.  insisterer på, at Kommissionen foretager en grundig undersøgelse af de merværdianalyser, der ledsager lovgivningsmæssige initiativbetænkninger med detaljerede begrundelser for, hvorfor Kommissionen ikke accepterer de argumenter, som Parlamentet har fremført, eller betragter disse som irrelevante;

o
o   o

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 321 af 31.12 2003, s. 1. (2) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 117. (3) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 87. (4) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 31. (5) EUT C 218 af 30.7.2013, s. 22.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om EU-køreplanen mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (2013/2183(INI))

P7_TA(2014)0062 A7-0009/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union,

—  der henviser til artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21,

—  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—  der henviser til henstilling CM/Rec(2010)5 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, vedtaget den 31. marts 2010,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse "Strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder" (COM(2010)0573),

—  der henviser til Kommissionens beretning for 2012 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder (COM(2013)0271) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene,

—  der henviser til forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og Parlamentets udtalelse af 2. april 2009 om dette forslag(1),

—  der henviser til retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI), som blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union på samlingen den 24. juni 2013,

—  der henviser til rapporten fra november 2010 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet,

—  der henviser til resultaterne af EU's undersøgelse angående lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, som blev foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og offentliggjort den 17. maj 2013,

—  der henviser til FRA's udtalelse af 1. oktober 2013 om ligestillingssituationen i Den Europæiske Union ti år efter den oprindelige gennemførelse af ligestillingsdirektiverne,

—  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om bekæmpelse af homofobi i Europa(2),

—  der henviser til sin beslutning af 12. december 2012 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2010-2011)(3),

—  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om styrkelse af indsatsen mod racisme, fremmedhad og hadforbrydelser(4),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0009/2014),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

C.  der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union i juni 2013 vedtog nogle stærke retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI-personer uden for Den Europæiske Union og bør sikre, at de beskyttes effektivt i EU;

D.  der henviser til, at Den Europæiske Union allerede koordinerer sin indsats gennem omfattende politikker på området ligestilling og ikke-forskelsbehandling gennem ”rammestrategien for ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle”, på ligestillingsområdet gennem "strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015", på handicapområdet gennem "den europæiske handicapstrategi 2010-2020" og på området ligestilling for romaer gennem "EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020";

E.  der henviser til, at Kommissionen i sin "strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder" har erkendt nødvendigheden af at udvikle specifikke politikker baseret på traktaterne vedrørende visse grundlæggende rettigheder;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i EU-undersøgelsen fra 2013 om bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner konstaterede, at en ud af to LGBT-respondenter i EU i året før undersøgelsen følte sig diskrimineret eller chikaneret på grund af seksuel orientering, en ud af tre var blevet diskrimineret i forbindelse med adgang til varer eller tjenesteydelser, en ud af fire var blevet angrebet fysisk, og en ud af fem var blevet diskrimineret i relation til beskæftigelse eller erhverv;

G.  der henviser til, at FRA anbefalede, at EU og medlemsstaterne udarbejder handlingsplaner for fremme af respekten for LGBT-personer og beskyttelsen af deres grundlæggende rettigheder;

H.  der henviser til, at elleve ligestillingsministre(5) i maj 2013 opfordrede Kommissionen til at udarbejde en omfattende EU-politik for LGBT-ligestilling, og at ti medlemsstater(6) allerede har vedtaget eller diskuterer lignende politikker på nationalt og regionalt plan;

I.  der henviser til, at Europa-Parlamentet ti gange har anmodet om et omfattende EU-politisk instrument for ligestilling uanset seksuel orientering og kønsidentitet;

Generelle betragtninger

1.  fordømmer på det kraftigste enhver forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og beklager dybt, at de grundlæggende rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI) selv i EU endnu ikke altid respekteres fuldt ud;

2.  mener, at Den Europæiske Union i øjeblikket mangler en omfattende politik til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer;

3.  anerkender, at ansvaret for at beskytte de grundlæggende rettigheder ligger hos Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab; opfordrer Kommissionen til at bruge sine beføjelser i videst muligt omfang, herunder til at lette udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten og Europarådets henstilling om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet;

Køreplanens indhold

4.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante agenturer til at arbejde sammen om en omfattende flerårig politik til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer, dvs. en køreplan, en strategi eller en handlingsplan med nedenstående temaer og mål;

5.  understreger, at denne omfattende politik skal respektere Den Europæiske Unions, EU-agenturernes og medlemsstaternes kompetencer;

6.  minder om, at friheden til at udtrykke og vise ens tro og meninger i overensstemmelse med princippet om meningspluralisme, forudsat at det ikke tilskynder til had, vold eller diskrimination, skal respekteres;

o
o   o

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, alle de nævnte agenturer og Europarådet.

(1) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68. (2) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 54. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0500. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0090. (5) Fra Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Sverige, Østrig. (6) Belgien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien og Tyskland. (7) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (8) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23. (9) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37. (10) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77. (11) EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12. (12) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57. (13) EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60. (14) EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF (2013/2116(INI))

P7_TA(2014)0063 A7-0474/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked ("direktivet om urimelig handelspraksis")(1),

—  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Første rapport om anvendelsen af direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (COM(2013)0139),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis (COM(2013)0138),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde")(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser(3),

—  der henviser til sin beslutning af 13. januar 2009 om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame(4),

—  der henviser til sin beslutning af 15. december 2010 om reklamers påvirkning af forbrugernes adfærd(5) og til Kommissionens opfølgende svar, som blev vedtaget den 30. marts 2011,

—  der henviser til undersøgelsen "Gennemførelse og anvendelse af direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF) og direktivet om vildledende og sammenlignende reklame(2006/114/EF)", der er gennemført på anmodning af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(6),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Retsudvalget (A7–0474/2013),

A.  der henviser til, at forbrug er en af de væsentlige drivkræfter for vækst i Unionen, og at forbrugerne således spiller en afgørende rolle i den europæiske økonomi;

B.  der henviser til, at beskyttelse af forbrugerne og deres rettigheder udgør en af de grundlæggende værdier for EU;

C.  der henviser til, at direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis er Unionens primære lovgivningsmæssige instrument til regulering af vildledende reklame og anden urimelig praksis i forbindelse med virksomheders og forbrugeres transaktioner;

D.  der henviser til, at direktivet med bestemmelsen om det indre marked har til formål at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse i hele Unionen og øge forbrugernes tillid til det indre marked og samtidig sikre virksomhederne en betydelig retlig sikkerhed og nedbringe hindringerne for handel på tværs af grænserne;

E.  der henviser til, at direktiv 2005/29/EF er blevet anvendt meget forskelligt i medlemsstaterne;

F.  der henviser til, at de midlertidige undtagelser, der gav medlemsstaterne mulighed for fortsat at anvende nationale bestemmelser, der var mere restriktive eller præskriptive end dette direktiv og gennemfører bestemmelser om minimumsharmonisering i andre EU-lovgivningsinstrumenter, udløb den 12. juni 2013;

G.  der henviser til, at de medlemsstater, der ønsker det, frit kan udvide anvendelsen af direktivet til at omfatte forholdet mellem virksomheder, og til, at kun fire af dem har valgt denne løsning;

H.  der henviser til, at Kommissionen har meddelt, at den snart vil foreslå en revision af direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame, der fokuserer på forholdet mellem virksomheder;

I.  der henviser til, at udviklingen af digital økonomi og alle dens teknologiske anvendelser har revolutioneret indkøbsmåderne og den måde, hvorpå virksomhederne gør reklame og sælger varer og tjenesteydelser;

J.  der henviser til, at nogle virksomheder, særlig de mindste, og mange forbrugere fortsat ikke er bekendt med de rettigheder, som forbrugerne i Europa har;

K.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke forbrugersammenslutningernes rolle og give dem mulighed for at styrke deres kapacitet;

1.  understreger effektiviteten af de lovbestemmelser, som direktivet indfører, og dets betydning med hensyn til at give forbrugerne og de handlende større tillid hvad angår transaktioner på det indre marked (særlig når det gælder grænseoverskridende transaktioner), med hensyn til at sikre virksomhederne større retlig sikkerhed og som bidrag til at forbedre forbrugerbeskyttelsen; minder om, at en forskellig anvendelse af dette direktiv risikerer at begrænse dets rækkevidde;

2.  beklager, at der på trods af bestemmelserne i direktiv 2006/114/EF, der har til formål at bekæmpe vildledende praksis inden for reklame, når det gælder forholdet mellem virksomheder, stadig forekommer visse af disse praksisser, herunder navnlig "svindel med erhvervsvejvisere"; noterer sig Kommissionens planer om snart at foreslå en ændring af direktiv 2006/114/EF vedrørende forholdet mellem virksomheder med henblik på en mere effektiv bekæmpelse af disse praksisser; foreslår, at Kommissionen i denne forbindelse overvejer fordelene ved en målrettet sortlistning af de former for handelspraksis, der under alle omstændigheder anses for at være urimelige inden for forholdet mellem virksomheder for direktiv 2006/114/EF, svarende til det, der i forvejen findes for direktiv 2005/29/EF; mener imidlertid ikke, at det er hensigtsmæssigt med det samme at udvide anvendelsesområdet for direktiv 2005/29/EF om forholdet mellem virksomheder og forbrugere til at omfatte urimelig handelspraksis mellem virksomheder;

3.  anmoder Kommissionen om at tydeliggøre sammenhængen mellem direktiv 2005/29/EF og direktiv 2006/114/EF for at sikre en høj beskyttelse af alle de økonomiske aktører i EU, navnlig forbrugerne og SMV'erne, mod svig eller illoyal praksis og således styrke tilliden til det indre marked;

4.  mener, at de påtænkte undtagelser for sektorerne for fast ejendom og finansielle tjenesteydelser er berettigede, og at det er hensigtsmæssigt at opretholde dem;

5.  mener ikke, at en udvidelse af den sorte liste i bilag I forekommer hensigtsmæssig på dette stadie; opfordrer dog Kommissionen til at etablere en liste over praksisser, der er identificeret som urimelige af de nationale myndigheder i henhold til direktivets generelle principper, for at bedømme, om en sådan udvidelse eventuelt vil være hensigtsmæssig i fremtiden;

6.  bemærker, at forbrugerne i visse former for forbindelser mellem forbrugere og virksomheder kan være ofre for urimelig handelspraksis - eksempelvis når et produkt sælges til en erhvervsdrivende; opfordrer Kommissionen til at undersøge denne type problemer samt til om nødvendigt at udforske målrettede og praktiske foranstaltninger, der bl.a. omfatter mere fleksible fortolkninger af bestemmelserne i direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis, og som kan forklares i Kommissionens vejledning om anvendelsen af dette direktiv;

7.  minder om, at medlemsstaterne siden den 12. juni 2013 ikke længere har kunnet bevare de hidtil gældende bestemmelser vedrørende midlertidige undtagelser; opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigst muligt at bringe sig i overensstemmelse med direktivets tekst; opfordrer samtidig Kommissionen til at foretage en undersøgelse af, hvordan medlemsstaterne har gennemført direktivet, særlig med hensyn til nationale forbud, der ikke er omfattet af bilag I, og til inden for to år at forelægge Parlamentet og Rådet en ny omfattende rapport om dets gennemførelse, der navnlig indeholder en analyse af mulighederne for yderligere harmonisering og forenkling af fællesskabslovgivningen vedrørende forbrugerbeskyttelse og forslag til nødvendige foranstaltninger, der skal træffes på fællesskabsniveau for at sikre, at der bevares et højt niveau af forbrugerbeskyttelse;

8.  bekræfter på ny, at en fuldstændig og ensartet anvendelse og en hensigtsmæssig gennemførelse af direktivet i medlemsstaterne er vigtig og absolut nødvendig for at undgå retlig og operationel usikkerhed for virksomheder, der opererer hen over grænserne; bemærker med bekymring, at Kommissionen i 2011 og 2012 måtte benytte EU Pilot-systemet, fordi flere medlemsstater ikke havde gennemført direktivet korrekt; opfordrer medlemsstaterne til at støtte håndhævelsen på nationalt plan med alle tilgængelige midler, specielt med tilstrækkelige ressourcer; understreger den vigtige rolle, som en styrkelse af samarbejdet mellem de nationale myndigheder med ansvar for gennemførelsen af direktivet spiller, og betydningen af at opbygge en struktureret dialog mellem offentlige håndhævelsesmyndigheder og andre interessenter, særlig forbrugerorganisationer;

9.  konstaterer, at der siden udløbet af fristen for gennemførelse af direktivet i 2007 har været mange tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har gennemført eller anvendt centrale bestemmelser korrekt, navnlig den sorte liste over forbudte, vildledende og aggressive former for handelspraksis; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at følge anvendelsen af direktivet tæt og om nødvendigt at retsforfølge de medlemsstater, der ikke overholder, ikke gennemfører eller ikke anvender direktivet korrekt, i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; opfordrer navnlig Kommissionen til snarest muligt at løse udestående spørgsmål i forbindelse med de høringer, der indledtes i 2011, og enten afslutte overtrædelsesprocedurer eller indbringe dem for Domstolen;

10.  støtter Kommissionens ønske om at udarbejde en liste over indikatorer med det formål at evaluere effektiviteten af den mekanisme, som medlemsstaterne anvender til at gennemføre direktivet;

11.  glæder sig over, at indkøb på tværs af grænserne er steget efter direktivets gennemførelse i medlemsstaterne; minder dog om, at det er afgørende vigtigt at styrke samarbejdet og koordinationen mellem Kommissionen og de nationale myndigheder for at fremme konvergerende praksis i gennemførelsen og at gribe hurtigt og effektivt ind; bemærker, at der skal lægges særlig vægt på at håndtere grænseoverskridende onlinekøb, specielt hvor websteder med prissammenligninger ikke klart afslører identiteten på den erhvervsdrivende, der driver webstedet;

12.  bekræfter på ny betydningen af at styrke samarbejdet mellem de nationale myndigheder med ansvar for anvendelsen af direktivet med henblik på at opnå en fuldstændig og korrekt gennemførelse heraf i medlemsstaterne; tilskynder med henblik herpå Kommissionen til at foretage en dybdegående undersøgelse af anvendelsesområdet for, effektiviteten af og funktionsmekanismerne for forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde ("CPC-forordningen"), som den har forpligtet sig til at gøre inden udgangen af 2014; hilser i denne forbindelse Kommissionens nylige indledning af en offentlig høring om revisionen af denne forordning velkommen og glæder sig over, at høringen foreligger på alle EU-sprog; opfordrer involverede interessenter til at deltage i denne høring;

13.  understreger nytten af "oprydningstiltagene" inden for rammerne af CPC-forordningen og opfordrer Kommissionen til at udvikle og styrke disse tiltag og udvide deres anvendelsesområde; tilskynder Kommissionen til at sammenfatte resultaterne heraf og rækken af foranstaltninger truffet af Kommissionen og medlemsstaterne som følge af disse tiltag og til at offentliggøre sin analyse, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at sikre fortroligheden af visse følsomme oplysninger, der anvendes inden for rammerne af en juridisk procedure på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om dens resultater samt til om nødvendigt at foreslå yderligere foranstaltninger til forbedring af det indre markeds funktionsmåde;

14.  er enig i, at der må gøres en større indsats for at styrke håndhævelsen af direktivet om urimelig handelspraksis i forhold til sårbare forbrugere;

15.  er bekymret over den vildledende måde, hvorpå visse økonomiske aktører udnytter redskaber til forbrugeranmeldelser og websteder med prissammenligninger, og over interessekonflikter i denne forbindelse; er på denne baggrund positivt stemt over for Kommissionens beslutning om at se nærmere på løsninger, der kan gøre de oplysninger, der findes på disse platforme, klarere for forbrugerne;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en korrekt anvendelse af direktivet om urimelig handelspraksis vedrørende specielt vildledende "skjulte" reklamer på internettet i form af kommentarer på sociale netværk, fora eller blogs, som tilsyneladende stammer fra forbrugere, men som i virkeligheden er af kommerciel eller reklamemæssig karakter, og som direkte eller indirekte stammer fra eller finansieres af økonomiske aktører; insisterer på den skadelige effekt af en sådan praksis på forbrugertilliden og konkurrencereglerne; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for yderligere at bekæmpe udviklingen af denne praksis, herunder gennem iværksættelsen af oplysningskampagner, der skal advare forbrugerne mod disse "skjulte" reklameformer eller ved at fremme udviklingen af specialuddannede forumobservatører eller -ordstyrere, der er opmærksomme på farerne ved "skjulte" reklamer;

17.  understreger, at det på grund af den hastige udbredelse af onlinereklame er nødvendigt at udvikle en passende metode til overvågning af beskyttelsen af udsatte forbrugerkategorier, især mindreårige, og af annoncørernes adgang til dem;

18.  beklager, at forbrugerne på trods af det aktuelle EU-lovgivningsgrundlag vedrørende priser inden for lufttransport og "oprydningstiltaget" fra 2007 inden for rammerne af CPC-forordningen rettet mod websteder, der sælger flybilletter, fortsat er ofre for en lang række vildledende praksisser i denne sektor såsom manglende indregning af uundgåelige omkostninger som tillægsgebyrer for betaling med kredit- og betalingskort ved onlinebestilling; er foruroliget over det stigende antal klager fra brugere af websteder til onlinekøb af billetter, der er blevet ofre for IP-sporing, hvor det registreres, hvor mange gange en internetbruger via den samme IP-adresse er gået ind på et websted, med det formål automatisk at forhøje prisen på en vare i forhold til den interesse, der er udvist gennem flere identiske søgninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge udbredelsen af denne praksis, der fører til unfair konkurrence og misbrug af brugernes personoplysninger, og til om relevant at foreslå en passende lovgivning for at beskytte brugernes interesser;

19.  mener, at de sanktioner, der pålægges som følge af manglende overholdelse af direktivet, aldrig bør være mindre end den gevinst, der er opnået gennem en praksis, der anses for urimelig eller vildledende; minder medlemsstaterne om, at direktivet fastsætter, at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning; opfordrer Kommissionen til at indsamle og analysere oplysninger om sanktioner og håndhævelsesordninger, der er gennemført i medlemsstaterne, samt om effektiviteten af håndhævelsesordninger, navnlig hvad angår kompleksiteten og længden af håndhævelsesprocedurer; opfordrer Kommissionen til at sende resultaterne af disse analyser til Parlamentet;

20.  glæder sig over de bestræbelser, Kommissionen har udfoldet for at bistå medlemsstaterne med at gennemføre direktivet i national ret og anvende det;

21.  glæder sig over Kommissionens database over national lovgivning og retspraksis vedrørende urimelig handelspraksis, og anerkender dens nytte for optimering af de oplysninger, der stilles til rådighed for forbrugerne; beklager, at denne database kun er tilgængelig på engelsk; anmoder Kommissionen om gradvis at øge antallet af sprog, som databasen er tilgængelig på, og at udvikle dens synlighed, særlig over for økonomiske aktører; opfordrer Kommissionen til også at overveje ekstra oplysningsinstrumenter for SMV'er med hensyn til urimelig handelspraksis;

22.  understreger betydningen af den vejledning, som Kommissionen har udarbejdet til at ledsage anvendelsen af direktivet; glæder sig over Kommissionens planer om at foretage en revision af dette dokument senest i 2014; tilskynder Kommissionen til at arbejde på en gennemsigtig måde ved i vid udstrækning at høre de berørte parter i løbet af hele processen; opfordrer Kommissionen til fortsat at opdatere og præcisere dette dokument meget regelmæssigt; opfordrer medlemsstaterne til så vidt muligt at tage hensyn til denne vejledning og til at udveksle bedste praksis om dens gennemførelse; opfordrer Kommissionen til at fremsende en evaluering af problemer med fortolkning og gennemførelse, som de nationale myndigheder og interessenter regelmæssigt er stødt på ved gennemførelsen af direktivets bestemmelser, for at vurdere, hvilke aspekter af vejledningen, der skal forbedres;

23.  understreger, at det princip om maksimal harmonisering, der er indført af direktivet, indebærer, at den nationale lovgivning ikke kan fastsætte strengere bestemmelser end dem, der er omfattet af dette direktiv; understreger, at Domstolen har fortolket dette princip, således at det indebærer et krav om, at pakkesalg og andre kommercielle salgsfremmende foranstaltninger, der af Domstolen behandles som urimelig handelspraksis, og som ikke står på den sorte liste i bilag I, kun kan forbydes fra sag til sag; understreger, at Kommissionen af hensyn til retssikkerheden og for at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i forbindelse med revision af vejledningen bør præcisere de helt præcise tilfælde, hvor pakkesalg andre kommercielle salgsfremmende foranstaltninger bør betragtes som ulovligt; opfordrer endvidere Kommissionen til at overveje nødvendigheden af et nyt lovgivningsforslag om kommercielle salgsfremmende foranstaltninger;

24.  understreger, at brugen af forkerte miljøpåstande udgør en illoyal praksis, der er under udvikling; opfordrer Kommissionen til at uddybe det afsnit i vejledningen, der beskæftiger sig med dette spørgsmål, for at tydeliggøre anvendelsen af direktivet over for de økonomiske operatører; opfordrer ligeledes Kommissionen til at undersøge, hvilke initiativer den vil kunne træffe for bedre at beskytte forbrugerne mod disse praksisser;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre virksomhederne mere opmærksom på forbrugerrettigheder for dermed at fremme de økonomiske aktørers overholdelse af disse;

26.  minder om, at mange forbrugere tøver med at anmode om erstatning, når det beløb, det drejer sig om, virker ringe; understreger nødvendigheden af yderligere at øge forbrugernes kendskab til den støtte, som såvel forbrugersammenslutninger som netværket af europæiske forbrugercentre kan give dem med henblik på at opnå erstatning; understreger forbrugerorganisationernes betydning for at oplyse om eksisterende urimelig handelspraksis som en forebyggende indsats samt deres betydning for at hjælpe ofre for urimelig handelspraksis, således at forbrugerne bliver bedre til at gøre deres rettigheder gældende; opfordrer til samordnede aktioner mellem forbrugerorganisationer på nationalt og europæisk plan samt mellem nationale myndigheder og Kommissionen.

27.  understreger, at det er vigtigt, at forbrugerne har effektive, hurtige og billige klagemuligheder til rådighed; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktivet om alternativ konfliktløsning og udenretlig tvistbilæggelse online;

28.  minder om, at kollektive søgsmålsmekanismer for forbrugere er vigtige, og glæder sig over Kommissionens nyligt offentliggjorte henstilling C(2013)3539 og dens meddelelse COM(2013)0401; er enig i, at en horisontal ramme om kollektive retsmidler vil undgå risikoen for ukoordinerede sektorspecifikke EU-initiativer; opfordrer medlemsstaterne til at følge Kommissionens henstillinger for oprettelse af horisontale fælles principper, hvis gennemførelse i medlemsstaterne vil gøre det lettere at vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere foranstaltninger, herunder et lovgivningsforslag, navnlig hvad angår grænseoverskridende tilfælde; minder om, at ingen af de forskellige tilgange til kollektivt søgsmål må give økonomisk incitament til at igangsætte urimelige kollektive aktioner, og at alle sådanne tilgange skal give passende beskyttelse mod urimelige krav;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22. (2) EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1. (3) EUT L 166 af 11.6.1998, s. 51. (4) EUT C 46 E af 24.2.2010, s. 26. (5) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 58. (6) IP/A/IMCO/NT/2008-16.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om EU's resultattavle for retsområdet – civil- og forvaltningsret i medlemsstaterne (2013/2117(INI))

P7_TA(2014)0064 A7-0442/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013 til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "EU's resultattavle for retsområdet – et værktøj til fremme af effektive retssystemer og vækst" (COM(2013)0160),

—  der henviser til de halvårlige evalueringsrapporter om de europæiske retssystemer, der er udarbejdet af Europarådets Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ);

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 119, stk. 2,

—  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0442/2013),

A.  der henviser til, at Kommissionen har udsendt EU's resultattavle for retsområdet, som er et ikke-bindende sammenligningsværktøj, der har til formål at vurdere de nationale retssystemers effektivitet for bedre at kunne definere retspolitikker, og dens anvendelsesområde fokuserer på de parametre ved et retssystem, der medvirker til at forbedre erhvervs- og investeringsforholdene i Den Europæiske Union;

B.  der henviser til, at EU's resultattavle for retsområdet sammenligner de nationale retssystemer ved hjælp af særlige indikatorer, men ikke opstiller en samlet rangorden over de nationale retssystemer;

C.  der henviser til, at resultattavlen for retsområdet for 2013 kun fokuserer på civil-, handels- og forvaltningsret;

D.  der henviser til, at en ikke-bindende sammenlignende undersøgelse har den fordel, at den kan påvise forbedringer og tilbageskridt samt tilstræbe udveksling af bedste praksis overalt i Unionen uden at røre ved de nationale retssystemers uafhængighed;

1.  noterer sig med stor interesse EU's resultattavle for retsområdet; opfordrer Kommissionen til at gå videre med dette arbejde i overensstemmelse med traktaterne og i samråd med medlemsstaterne, idet det tilstræbes at undgå unødvendig overlapning med andre organers arbejdsopgaver;

2.  støtter målet om at udveksle bedste praksis med henblik på at sikre et effektivt og uafhængigt retssystem, der kan bidrage til økonomisk vækst i Europa og fremme konkurrencedygtigheden; understreger, at et effektivt og pålideligt retssystem tilskynder virksomheder til at udvikle og investere nationalt og på tværs af grænserne;

3.  gør opmærksom på, hvor vigtig retlig benchmarking er for gensidig tillid på tværs af grænserne, for effektivt samarbejde imellem retsvæsenets institutioner og for udviklingen af et fælles retligt område og en europæisk retskultur;

4.  mener, at enhver sammenligning mellem nationale retssystemer, særligt i forbindelse med deres tidligere situation, skal baseres på objektive kriterier og på dokumentation, der indsamles, sammenlignes og analyseres på en objektiv måde; påpeger betydningen af at vurdere retssystemernes funktion som helhed uden at adskille dem fra den sociale, historiske og økonomiske situation i medlemsstaterne eller fra den forfatningsmæssige tradition, som retssystemerne stammer fra; understreger betydningen af at behandle medlemsstater upartisk for på den måde at sikre, at alle medlemsstater bliver behandlet ens, når deres retssystemer skal vurderes;

5.  anmoder Kommissionen om i god tid og ved en gennemsigtig procedure at diskutere den foreslåede metode i samråd med medlemsstaterne;

6.  påpeger, at der skal fastsættes benchmarks, før der indsamles data om de nationale retssystemer, for at udvikle en fælles forståelse af metode og indikatorer;

7.  roser Kommissionens bestræbelser på at tilvejebringe målbare data; gør dog opmærksom på, at nogle mål, såsom retsplejens upartiskhed og kvalitet, er svære at måle på objektiv vis;

8.  henviser til, at et retssystems effektivitet heller ikke kan vurderes på statistisk målbare parametre alene, men at der også skal tages hensyn til de strukturelle særegenheder og forskellige samfundsmæssige traditioner i medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til i fremtiden at tage større hensyn til forskellene mellem de nationale retssystemer, når data skal indsamles og benchmarks fastsættes;

9.  opfordrer Kommissionen til på det selskabsretlige område at tage lige meget hensyn til den enstrengede og den tostrengede ledelsesstruktur;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at undersøge resultaterne fra resultattavlen for retsområdet for 2013 nøje og afgøre, hvorvidt der skal drages nogle konsekvenser heraf for organisationen og udviklingen af deres respektive retssystemer på det civilretlige, handelsretlige og forvaltningsretlige område;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at indsamle relevante data om emnet, såsom sagsomkostninger, mæglingssager og fuldbyrdelsesprocedurer; beklager, at nogle medlemsstater ikke har oplyst data for visse kategorier, der er angivet i resultattavlen for retsområdet; mener dog, at Kommissionen burde have skelnet imellem de tilfælde, hvor der ikke var data til rådighed, og de tilfælde, hvor indikatorerne ikke var relevante eller anvendelige på de enkelte medlemsstater;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme gensidig forståelse og samarbejde mellem nationale retssystemer, bl.a. ved hjælp af et netværk af kontaktdommere;

13.  opfordrer til, at der lægges større vægt på uddannelsesprogrammer for dommere, domstolspersonale og andre aktører inden for retsvæsenet, særligt på områder som EU-ret og sammenlignende ret; understreger, at behovet for sprogundervisning er en væsentlig faktor i jurastudiet;

14.  giver udtryk for sin interesse i at modtage data om sager der involverer flere stater, og som ofte indebærer en højere grad af kompleksitet end rent nationale sager og på den måde demonstrerer de hindringer, som EU-borgere står over for, når de skal udøve de rettigheder, de har fået i kraft af EU's indre marked, særligt i forbindelse med anvendelse af EU-retten;

15.  påpeger betydningen af alternative metoder til konfliktløsning for at mindske belastningen af retssystemerne og at spare penge for alle involverede parter;

16.  anmoder Kommissionen om at medtage mæglingsprocedurer på tværs af grænserne i sin næste undersøgelse af denne art; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at fremme mæglingsprocedurer, særligt i forbindelse med handels- og familiesager, der reguleres på EU-niveau (såsom Rom III og Bruxelles II);

17.  understreger, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne i udviklingen af ikt-systemer; påpeger, at brugen af ny teknologi kan bidrage effektivt til at reducere omkostninger og fremskynde retssager, særligt ved hjælp af computerapplikationer samt sagsforvaltnings- og kommunikationsværktøjer;

18.  påpeger, at småkravsprocedurer og ubestridte krav kan behandles hurtigere ved hjælp af ikt-værktøjer;

19.  fremhæver den rolle, der spilles af CEPEJ med hensyn til at indsamle og præsentere relevante nationale og regionale data; mener, at EU-institutionerne bør forsøge at samarbejde med CEPEJ, da det udgør en fremragende basis for at udveksle bedste praksis, og da overlapning bør undgås;

20.  minder om den ledende rolle, som Det Europæiske Retlige Netværk har i civilretlige og handelsretlige sager sammen med e-justice-portalen med hensyn til at lette EU-borgeres adgangen til viden om civil- og handelsret nationalt og på EU-niveau.

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om lokale og regionale konsekvenser af udviklingen af intelligente net (2013/2128(INI))

P7_TA(2014)0065 A7-0019/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 174, 175, 176, 177, 178 og 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—  der henviser til protokol nr. 26 til TEUF,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst" (COM(2010)2020),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1298/2013 af 11. december 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår den finansielle tildeling til visse medlemsstater fra Den Europæiske Socialfond(4),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(5),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(6),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF(7),

—  der henviser til EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse(8),

—  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 734/2013 af 22. juli 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(9),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet"(10),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2011 med titlen "Intelligente forsyningsnet: fra innovation til etablering" (COM(2011)0202),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(11),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF(12),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2012 med titlen "Et fungerende indre energimarked" (COM(2012)0663),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2012 med titlen "Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked" (COM(2012)0271),

—  der henviser til Kommissionens grønbog af 27. marts 2013 med titlen "En ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030" (COM(2013)0169),

—  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om mikrokraftvarmeproduktion – elektricitets- og varmeproduktion i lille målestok(13),

—  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2013 om EU-samhørighedspolitikkens og dens aktørers rolle i gennemførelsen af den nye europæiske energipolitik(14),

—  der henviser til sin beslutning af 10. september 2013 om gennemførelsen og indvirkningen af foranstaltningerne til forbedring af energieffektiviteten under samhørighedspolitikken(15),

—  der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 25. januar 2012 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse) (COM(2012)0011),

—  der henviser til forslaget til Kommissionens arbejdsdokument af 14. november 2008 med titlen "Regioner 2020 – En vurdering af kommende udfordringer for EU's regioner" (SEK(2008) 2868),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020" (COM(2010)0553),

—  der henviser til høringsdokumentet indeholdende Kommissionens forslag til forordning (EU) nr. .../.. af XXX om visse former for støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7‑0019/2014),

A.  der henviser til, at det af eksemplerne på god praksis som regionen Burgenland, projektet "MaRes" (Macaronesia Research Strategy) og "Green Islands"-projektet, Energy Valley i Nederlandene, den regenerative modelregion Harzen i Tyskland, Hostětín i Tjekkiet, "Orkney Micro Renewables"-projektet i Skotland samt pilotbyer og -kommuner under Kommissionens program CONCERTO og initiativet CO-POWER fremgår, hvad angår effektiv energiudnyttelse og decentraliseret energifremstilling, at lokalsamfundene og borgerne også kan blive producerende forbrugere, der fremstiller energi til eget behov og samtidig sælger energi til nettene eller modtager kredit for deres overskud af energi og bruger netmålere og er aktive i virtuelle kraftværker sammen med andre aktører, hvorved de opnår maksimale fordele, idet de inddrager alle aktører i planlægningen og gennemførelsen af regionale aktioner, fremmer aktiv deltagelse og udveksling af informationer og udarbejder samlede tilgange, hvori andre energirelaterede sektorer som transport og bolig er medtænkt, og anvender intelligente økonomiske støttemekanismer og skaber nye arbejdspladser;

B.  der henviser til, at Parlamentet har vedtaget betænkninger om EU-samhørighedspolitikkens og dens aktørers rolle i gennemførelsen af den nye europæiske energipolitik og om gennemførelsen og indvirkningen af foranstaltningerne til forbedring af energieffektiviteten under samhørighedspolitikken;

C.  der henviser til, at de personoplysninger, der er indsamlet til brug i intelligente energisystemer, er særdeles følsomme, fordi de kan give oplysninger om brugernes adfærd og derfor i særlig grad skal beskyttes;

Nye muligheder for den regionale økonomi

1.  ser gerne et paradigmeskift i regionerne vedrørende fremstilling og forbrug af energi, hvor en traditionel ufleksibel model, der baserer sig på en "grundbelastningslogik", erstattes af en model, hvor produktionen er variabel, decentraliseret og lokal, hvor der er en stor andel af energi fra små enheder, der producerer vedvarende energi, hvor efterspørgslen kan imødekommes fleksibelt og hurtigt, og hvor lagringen er fordelt; erkender, at man for at sikre en bæredygtig udvikling og imødekomme den fremtidige efterspørgsel bør fremme nye modeller for energiproduktion og -forbrug baseret på decentraliseret og lokal produktion; fremhæver, at intelligente net er væsentlige i forbindelse med et sådant paradigmeskift, og at opbygningen af intelligente net bør være del af en tværsektoriel og samlet tilgang til regionaludvikling med henblik på at give regionerne de størst mulige fordele og markedsmuligheder heraf samt opnå bæredygtighed, vækst og innovation;

2.  påpeger, at mange europæiske regioner har gennemført projekter inden for de eksisterende EU-rammer, der både har fremhjulpet synergier i udvalgte områder og fremmet energimæssig bæredygtighed og vedvarende energikilder, og hvor offentlige og private partnere forener kræfterne for at udforske regionale vækstmuligheder i energisektoren gennem tidlig inddragelse af strukturfondsressourcer, målrettede partnerskaber på kommunalt, regionalt, nationalt og europæisk plan og en effektiv decentral implementeringsstrategi for udvinding af lokalt tilgængelige energiressourcer;

3.  understreger de mange fordele ved intelligente net med hensyn til at nedbringe drivhusgasemissioner, øge andelen af vedvarende energi og decentral energiproduktion, sikre forsyningssikkerheden til husholdningerne, skabe betingelser for effektiv anvendelse af elektricitet på transportområdet, give forbrugerne mulighed for at tilpasse deres forbrug med henblik på at drage fordel af de laveste priser og samtidig spare energi, forbedre energieffektiviteten, spare elektricitet, mindske bekostelige investeringer i elektricitetsnet ved at bruge energi uden for spidsbelastningsperioderne, øge den teknologiske innovation og udvikling i EU; understreger behovet for inddragelse af borgerne i alle faser, herunder i udbygningen af avanceret målerinfrastruktur, der sikrer en tovejsinformationsstrøm, og i de aktiviteter, som distributionsnetoperatørerne og leverandørerne af intelligente net planlægger; påpeger ligeledes, at udviklingen og anvendelsen af intelligente net betragteligt reducerer energitab under transmission og distribution; fremhæver, at automatisk omkonfigurering af nettet kan benyttes for at forebygge strømafbrydelser eller genoprette strømforsyningen efter strømsvigt (på grund af dets selvreparerende kapacitet); bemærker dog, at nationale støtteordninger i en lang række regioner ofte ikke prioriterer den mest effektive måde at anvende vedvarende teknologier på for private husholdninger;

4.  fremhæver, at der i denne forbindelse skabes muligheder for at foretage geografiske (eller territoriale) ændringer af energinettet og promovering af intelligente net, der kan gavne ugunstigt stillede regioner, herunder fjerntliggende regioner, regionerne i den yderste periferi og øregioner, idet de kan gå fra at være energiforbrugende til energiproducerende regioner, hvilket vil give store økonomiske og konkurrencemæssige fordele og garantere en sikker energiforsyning, implementering og drift af intelligente net; bemærker, at implementeringen og driften af intelligente net især kan gavne disse regioner, der kan mindske deres udgifter til energi;

5.  påpeger, at netinfrastruktur, netstyring og markedsreguleringer i øjeblikket er tilpasset til atomkraftværkers og fossilt fyrede kraftværkers behov og muligheder og derved udgør en konkurrencemæssig ulempe for nye teknologier som eksempelvis vedvarende energi;

6.  opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at investere i lokale intelligente net så tidligt som muligt og overveje at fremme investeringer med brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde og herunder anvende finansielle løftestangsinstrumenter under hensyntagen til de miljømæssige, økonomiske, sociale og lokale behov i regionerne, da der ikke findes en løsning, der passer til alle regioner; opfordrer til en fleksibel tilgang på lokalt og regionalt niveau for at begrænse hindringerne for kombinerede foranstaltninger, hvad angår fremstilling, lagring, herunder på tværs af grænserne, og effektiv udnyttelse af energi, og til at samarbejde med andre sektorer såsom ikt og transport; understreger i denne henseende betydningen af akkumuleringspumper i forbindelse med udnyttelsen af vedvarende energikilder;

7.  understreger, at udbygningen af intelligente net kræver stabile langsigtede politiske rammer; opfordrer Kommissionen til at foreslå ambitiøse strategier, politikker og målsætninger for 2030, hvad angår energieffektivitet og vedvarende energi og emission af drivhusgasser, så investorer og tilknyttede industrier kan have tillid til fremtiden, og så udbygningen af et intelligent energisystem fremmes;

8.  minder om, at i de fleste scenarier i Energikøreplanen 2050 vil en egentlig integration af decentral vedvarende energiproduktion være umulig, hvis der ikke udvikles lokale og regionale intelligente distributionsnet til elektricitet, navnlig eftersom de skaber informationsforbindelser og elektricitetsforsyningsforbindelser mellem lokale socioøkonomiske udviklingsområder, hvilket muliggør fleksibel styring og nødvendig back-up for disse variable energikilder; opfordrer derfor til, at der lægges større vægt på distributionsnettene; understreger dog, at udviklingen af intelligente net handler om effektiv transport af energi fra produktionsstedet til det sted, hvor den endelige anvendelse finder sted; fremhæver endvidere, at merværdien ved intelligente net er endnu større, idet de kommunikerer på et bredere plan f.eks. på et nationalt eller sågar europæisk plan, og muligheden for at styre efterspørgslen efter elektricitet på dette plan gør det, gennem en spredning af efterspørgslen, muligt i endnu højere grad at udnytte energipotentialet (energiressourcerne) bedre, når den lokale produktion er for lav (eller for høj);

9.  opfordrer til en mere fleksibel tilgang i EU's forordninger og direktiver om det indre marked for at begrænse hindringerne for regionsspecifikke løsninger, hvad angår produktion, forsyning og lagring af energi og indførelse af effektivitetsfremmende foranstaltninger og kombinationen af sådanne foranstaltninger, herunder offentlig-private partnerskaber og grænseoverskridende projekter;

Intelligente energisystemer

10.  understreger, at hvis udbygningen af intelligente net skal lykkes, bør der udvikles en strategi med henblik på indførelse af intelligente energisystemer på regionalt og lokalt niveau, hvor intelligente net bliver en del af det regionale energisystem, og hvor der er en andel af energi fra vedvarende kilder, herunder med decentraliserede fremstillingskapaciteter, kombineret med efterspørgselsstyring, energieffektivitetsforanstaltninger, større energibesparelser og intelligente lagringsløsninger, medtænkning af transportsektoren (e-transport) og øget udveksling med nabonet;

11.  bemærker den rolle, som intelligente målere har med hensyn til at muliggøre tovejskommunikation, sikre forbrugerne en præcis fakturering og øge deltagelsen på efterspørgselssiden, hvor forbrugerne tilpasser deres vaner, alt efter om energiproduktionen er på sit højeste eller sit laveste; understreger, at borgerne bør drage fuld fordel af et intelligent energisystem, og at borgerejerskab øger den adfærdsmæssige effektivitet og dermed samlet giver en større energibesparelse gennem åbne protokoller; fremhæver distributionsnetoperatørernes ansvar som tjenesteudbydere over for lokale, regionale og nationale myndigheder med hensyn til at garantere alle adgang til denne offentlige tjenesteydelse ved at opretholde netsikkerheden og -stabiliteten; fremhæver, at alle borgere bør have direkte adgang til forbrugs- og produktionsdata for at sikre en effektiv, sikker og pålidelig drift af de intelligente net; anmoder indtrængende Kommissionen om at tage skridt til at sikre, at elapparater (specielt vaskemaskiner, opvaskemaskiner, varmepumper og akkumulerende varmeapparater osv.) kan fungere automatisk i forening med intelligente målere, således at forbrugerne sikres økonomisk gunstige takster;

12.  opfordrer Kommissionen og dens taskforce for intelligente net til at opdatere og udvide dens gældende definition af intelligente net, så den også kommer til at medtage intelligente energisystemer; opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at styre energiforbruget og belastningsreduktionen og arbejde på vedtagelsen af regionale strategier, der baserer sig på intelligente energisystemer;

13.  understreger, at det med henblik på at sikre de økonomiske fordele ved intelligente net for regionerne er nødvendigt at kombinere direkte og indirekte fordele og knytte energisektoren til adskillige andre sektorer navnlig bolig- og transportsektoren, men også sektorerne for miljø, byplanlægning, social inklusion, affaldshåndtering og byggeri med henblik på at nå målene vedrørende energibesparelser, samtidig med at de økonomiske fordele skal maksimeres, og de enkelte regioners energiudbud og -efterspørgsel skal balanceres;

14.  opfordrer til innovation og større investeringer i ikt-sektoren med henblik på at finde løsninger på de største udfordringer, som de intelligente teknologier står over for, og som omfatter teknologiernes interoperabilitet med eksisterende net, idet der dog også eksisterer reguleringsmæssige udfordringer; opfordrer Kommissionen og de nationale og regionale aktører til at udarbejde positive reguleringsmæssige og investeringsmæssige rammer for udviklingen af interoperabile ikt-løsninger;

Positive virkninger for den lokale beskæftigelse

15.  opfordrer alle regioner og regionale myndigheder til at overveje fordelene ved og investere i intelligente energisystemer, der potentielt kan skabe lokale og vedvarende arbejdspladser; fremhæver, at byggeriet er en af de vigtigste sektorer, hvor der vil blive skabt arbejdspladser, og at de ikke kun skabes med direkte investeringer i intelligente energinet, men også ved at styrke teknologiudviklingen, innovationen og SMV'ernes konkurrenceevne i EU og ved investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger og renovering f. eks. i boligsektoren og gennem tilpasning til nye teknologiske løsninger til opførelse af energieffektive bygninger;

16.  understreger, at etableringen af intelligente net ligeledes giver mulighed for at styrke konkurrenceevnen for europæiske teknologiudbydere, f.eks. den elektriske og elektroniske maskinindustri, der primært består af SMV'er, og øge deres globale teknologiske førerposition;

17.  opfordrer alle regionerne til at overveje at investere i færdigheder og uddannelse i tilknytning til disse arbejdspladser og tage højde for, at der også vil blive skabt et betydeligt antal arbejdspladser i ikt-sektoren, transportsektoren og sektorerne for levering af udstyr, infrastruktur og tjenesteydelser f. eks. til nye anlæg, og også for at undgå mangel på specialarbejdskraft og muliggøre tilpasning til de behov, der opstår ved tilblivelsen af nye fag på de respektive områder; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at støtte uddannelsesinitiativer på både akademisk og håndværksmæssigt niveau inden for vedvarende energi, såsom miljøteknikstudier og solenergiekspertise; fremhæver, at regioner, der med godt resultat implementerer et intelligent energisystem, kan tiltrække yderligere job til regionen i form af specialuddannelse gennem oprettelse af tekniske universiteter og læreanstalter med ekspertise på dette område; opfordrer regionerne til at samarbejde omkring intelligent specialisering og hilser ordninger velkommen, hvor viden deles mellem regioner og på tværs af grænser; henleder opmærksomheden på de initiativer, som Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) tager inden for videns- og innovationsfællesskabet (VIF) InnoEnergy til forskning og udvikling vedrørende intelligente net og uddannelse af fagfolk i denne sektor; gør også opmærksom på den nye mulighed for at etablere regionale innovationsordninger;

18.  fremhæver, at offentlige investeringer i intelligente energisystemer, herunder gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde, kan skabe vedvarende lokale arbejdspladser, fremkalde synergivirkninger og spillovereffekter på beskæftigelsen og give regionerne fordele på lang sigt på det økonomiske, sociale og miljømæssige område og navnlig blive anvendt som et instrument til at løse økonomiske problemer især i regioner i kriseramte lande;

Borgernes rolle

19.  fremhæver, at det fremgår af undersøgelser om bedste praksis og af de bedste eksempler, at successen bag intelligente energisystemer ofte afhænger af, om de er lokalt ejet af de enkelte borgere, kooperativer, lokalsamfund eller af flere af disse i fællesskab; erkender, at sådanne former for ejerskab øger accepten af investeringer i alle dele af de intelligente energisystemer; understreger, at borgerne bør sikres bedre information samt incitamenter, såsom dynamiske prismekanismer og passende ikt-værktøjer, således at de kan inddrages i alle faser af udbygningen af intelligent energiinfrastruktur, af energiproduktionen og af planlægningen af energi og net;

20.  understreger som følge af de intelligente nets tekniske natur betydningen af at oplyse og vejlede brugerne, således at de bliver informerede producerende forbrugere, der er bevidste om de muligheder, som disse net tilbyder, navnlig for så vidt angår deres tilknytning til intelligente målere; understreger vigtigheden af at målrette denne bevidstgørelse mod unge gennem uddannelsesprogrammer til elever på sekundærtrinnet og studerende på en erhvervsfaglig uddannelse;

21.  opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringerne og de reguleringsmæssige og lovgivningsmæssige udfordringer for lokalt ejerskab i den eksisterende EU-lovgivning, navnlig i statsstøttereglerne; opfordrer medlemsstaterne til at støtte mulighederne for at føre lokalt produceret energi til nettet og dele lokal energi ikke kun mellem nettet og slutbrugere, men også på tværs af grænserne og mellem slutbrugerenhederne, hvilket vil være en tilskyndelse til lokalt ejet energiproduktion og deling af lokalt produceret energi;

22.  understreger, at udbygningen af intelligente energisystemer i høj grad vil have betydning for de offentlige og private sfærer, da forsyningen af energi vil medføre indsamling af oplysninger og kommunikation af disse i realtid; opfordrer derfor til gennemsigtige procedurer på alle niveauer, inddragelse af alle aktører, herunder borgere, erhvervsliv, industri, lokale myndigheder, distributionssystemoperatører, transmissionssystemoperatører, lokale og regionale databeskyttelsesmyndigheder eller ombudsmænd og leverandørerne af teknologier til intelligente net;

Databeskyttelse og datasikkerhed

23.  fremhæver, at intelligente energisystemer vil blive drevet med store mængder af personlige data og profiler, og der vil være en høj risiko for brister på datasikkerheden; understreger behovet for høje standarder for de intelligente målere, hvad angår databeskyttelse og datasikkerhed, og for at sætte borgerne i stand til at bestemme, hvilke data der skal videregives til netoperatørerne udover de data, der som minimum er nødvendige for at levere energien og for at kontrollere disse data; bemærker, at der er grund til bekymringer, navnlig hvad angår intelligente netsystemers it-sikkerhed og forbrugernes nytte af intelligente målere, og ser gerne, at der foretages flere evalueringer af disse forhold og flere undersøgelser af databeskyttelse og datasikkerhed i tilknytning til intelligente målere; understreger derfor, at persondata skal beskyttes uden undtagelse, så de forbliver beskyttet og sikret; understreger endvidere, at datasikkerhed skal indgå i strategierne for etablering af intelligente net;

24.  understreger behovet for øget regulering af databeskyttelse og datasikkerhed samt praksis ved installering af intelligente målesystemer; understreger, at en garanti for databeskyttelse og datasikkerhed for alle enkeltpersoner og husholdninger, der er knyttet til nettet, er nødvendig, for at nettet kan fungere optimalt og udbygges; understreger, at dataindsamling kun skal anvendes for at sikre sikker energiforsyning; opfordrer medlemsstaterne til at styrke databeskyttelsesreglerne, samtidig med at synergier fastholdes og udvikles i alle telekommunikations- og energinet, og sikre, at enkeltpersonernes rettigheder på dette område bevares; understreger, at der skal udarbejdes standarder for indsamling af data til intelligente energisystemer for at sikre, at der kun videregives relevante data til sikring af leveringen af energi, ikke videregives data til tredjemand, at kunderne har ret til indsigt i og sletning af de indsamlede data, hvis de ikke længere er nødvendige for det formål, de blev indsamlet for eller på anden måde bearbejdet, og for at sikre, at borgerne bevarer ejerskab over deres data og har kontrol med, hvem de giver adgang til disse data;

25.  anmoder Kommission om at udarbejde yderligere vejledning, for så vidt angår brugen af personlige og ikke-personlige intelligente netdata på grundlag af den reviderede EU-lovgivning om databeskyttelse og de vedtagne bestemmelser om DSO'ers, udbyderes eller andre kommercielle organers ejerskab og forvaltning af disse data;

Rammer for gode intelligente energisystemer

26.  opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at fremskynde etableringen af intelligente net og til at fokusere på følgende aspekter: fremme investerings- og finansieringsincitamenter på dette område, udvikle tekniske standarder, sikre kunderne databeskyttelse, etablere en lovramme, som kan give incitamenter til at udbrede intelligente net, garantere et åbent og konkurrencedygtigt detailmarked i forbrugernes interesse, samt fortsat at yde støtte til innovation af teknologi og systemer;

27.  fremhæver, at under de nye ESIF-forordninger for perioden 2014-2020 er medlemsstaterne forpligtede til at koncentrere ESIF-ressourcerne på investeringer i et intelligent, bæredygtigt og inklusivt Europa; bemærker, at der blive fastsat en mindsteandel for regioner, som afhængig af deres økonomiske udviklingsniveau skal afsætte op til 20 % af EFRU-ressourcer til investeringer i energiomstillingen med stor vægt på intelligente net, produktion og distribution af energi fra bæredygtige kilder, energieffektivitet, energibesparelser, kraftvarmeproduktion og energi og lavemissionsstrategier med særlig vægt på byområder samt energi fra intelligente net på distributionsniveauet; understreger, at offentlig finansiering fortsat spiller en afgørende rolle i forbindelse med fremme af private investeringer i forskning og udvikling af intelligente net samt i demonstrationsprojekter; fremhæver, at Samhørighedsfonden giver mulighed for investeringer på dette område; opfordrer medlemsstaterne til at gøre god brug af denne nye mulighed; fremhæver med hensyn til investeringer, der ikke er omfattet af obligatorisk tematisk koncentration, at EFRU også kan anvendes til at udvikle intelligente systemer for distribution, lagring og transmission af energi og til at integrere distribueret energiproduktion fra vedvarende ressourcer;

28.  understreger, at struktur- og investeringsfondene fungerer som katalysatorer for investeringer, og da flere territoriale niveauer er omfattet af finansierings- og beslutningstagningsprocessen, er forvaltning på flere niveauer vigtig for en vellykket gennemførelse; glæder sig over, at der er yderligere finansieringsmuligheder inden for programmet "Intelligent Energi – Europa";

29.  glæder sig over, at der er lagt stor vægt på intelligente energiprojekter af fælles interesse i Connecting Europe-faciliteten, men beklager samtidig, at der kun blev opført to intelligente netprojekter på den nuværende toårige liste; understreger, at intelligente netprojekter på distributionssystemplan skal tages i betragtning; betoner, at infrastrukturprojekter skal opfylde kriterier om bæredygtighed og konkurrencedygtighed og bygge på en integreret tilgang, som skal sikres ved at inddrage distributionssystemoperatører; understreger ligeledes betydningen af at udvikle energiforbindelser mellem den nordlige og sydlige del af Middelhavsområdet;

30.  opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringerne for investeringer i intelligente energisystemer ved navnlig inden for moderniseringen af statsstøttepolitikken at tillade, at alle dele af regionale og lokale intelligente energisystemer kan fritages fra reglerne for offentlig støtte, herunder tværsektorielle investeringer og operationer; anmoder indtrængende om, at intelligente energisystemer medtages som kategori i Kommissionens fremtidige forordning, der erklærer visse former for statsstøtte forenelig med det indre marked i forbindelse med anvendelsen af traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen) og tilpasser forordningerne om andre kategorier for gruppefritagelse, der har tilknytning til udbygningen af intelligente energisystemer;

31.  understreger, at interoperabilitet inden for intelligent infrastruktur er af afgørende betydning, da regulatorisk usikkerhed og uensartede standarder sinker udbredelsen af intelligent infrastruktur; opfordrer derfor til et større samarbejde mellem de forskellige europæiske organisationer for tekniske standarder; fremhæver, at det er nødvendigt med åbne standarder for at fremme interoperabilitet og fremskynde teknologiudvikling og -implementering;

32.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fjerne de største barrierer, såsom mangel på interoperabilitet og standarder (standardiseret "plug and play" vil mindske omkostningerne og ligeledes muliggøre sammenkobling af små decentrale energiressourcer (eller små programmer for reaktion på efterspørgsel)), usikkerhed om roller og ansvarsområder i nye applikationer til intelligente net, usikkerhed vedrørende deling af omkostninger og fordele og som følge heraf vedrørende nye forretningsmodeller, forbrugernes modvilje mod at deltage i forsøg og rækken af lovgivningsmæssige foranstaltninger i Europa, der potentielt kan frembyde væsentlige hindringer for reproduktionen af projektresultater i forskellige lande;

33.  minder om standardiseringsmandatet for 2011 til støtte for etableringen af europæiske intelligente net, hvis arbejde skulle fuldendes i 2012; bifalder de fremskridt, der er gjort under dette mandat, men understreger, at der er behov for yderligere arbejde; anmoder Kommissionen om at samarbejde med standardiseringsorganerne for at fremskynde færdiggørelsen af deres arbejde og om at udstede et nyt mandat, hvis det skønnes nødvendigt;

34.  anmoder medlemsstaterne om at samarbejde yderligere og dele bedste praksis i Rådet af Europæiske Energiregulatorer (CEER) om reguleringen af nationale distributionssystemoperatører (DSO); bemærker samtidig diversiteten i organiseringen af DSO'er, idet visse medlemsstater har en enkelt DSO, mens andre har mere end 800; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tættere sammen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at nå til enighed om et fælles klassifikationssystem med henblik på at fastslå, hvorvidt en organisation er en transmissionsoperatør, en distributionsoperatør eller en kombineret operatør;

35.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at fremsætte forslag i overensstemmelse med den tredje pakke vedrørende det indre marked for energi til udvikling og fremme af intelligente net, som fortsat skal sikres gennem en effektiv indsats af Kommissionen, da dette i stigende grad kan muliggøre involvering af flere markedsdeltagere og styrke de potentielle synergivirkninger i forbindelse med indførelse, udvikling og vedligeholdelse af telekommunikations- og energinettene; påpeger imidlertid, at disse forslag bør integreres i en strømlinet lovramme i overensstemmelse med de af Kommissionen fastlagte principper;

36.  opfordrer til samarbejde om udvikling af intelligente net på europæisk, nationalt og regionalt plan; mener, at intelligente net giver en vigtig mulighed for at styrke innovation, forskning og udvikling, jobskabelse og europæisk industris konkurrenceevne på lokalt og regionalt plan, især hvad angår SMV'er;

37.  opfordrer regionerne til at indgå i netværkssamarbejde og dele fordelene og udveksle viden og bedste praksis og til at samarbejde i forbindelse med costbenefitanalyserne af de intelligente energisystemer inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfondes mål om territorialt samarbejde; opfordrer Kommissionen til at oprette et tværnationalt net for regioner med intelligente energinet; opfordrer de tværnationale regioner til at gøre brug af det retlige instrument i den europæiske gruppe for territorialt samarbejde til i fællesskab at oprette og forvalte tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på området for vedvarende energi og energibesparelser og intelligent netinfrastruktur i et sådant netværk;

38.  understreger vigtigheden af initiativer såsom borgmesteraftalen, der er en europæisk mainstreambevægelse med deltagelse af lokale og regionale myndigheder i bekæmpelsen af klimaændringer, og som er baseret på et frivilligt tilsagn fra underskriverne om at opfylde og overgå EU-målet om en CO2-reduktion på 20 % gennem øget energieffektivitet og udvikling af vedvarende energikilder, og som godkender og støtter lokale myndigheders indsats for at iværksætte bæredygtige energistrategier; understreger, at lokale myndigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at afbøde virkningerne af klimaændringer, navnlig når man tager i betragtning, at 80 % af energiforbruget og CO2-emissionerne er forbundet med bymæssig aktivitet;

o
o   o

39.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281. (4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 256. (5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259. (6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303. (7) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55. (8) EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1. (9) EUT L 204 af 31.7.2013, s. 15. (10) EUT C 25 af 26.1.2013, s. 1. (11) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16. (12) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1. (13) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0374. (14) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0017. (15) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0345.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om fremtiden for små landbrugsbedrifter (2013/2096(INI))

P7_TA(2014)0066 A7-0029/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til målene i den fælles landbrugspolitik, som er nævnt i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), især målene om at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved at sikre en rationel udvikling af landbrugsproduktionen og den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften, og om at sikre landbrugsbefolkningen, især gennem en stigning i indkomst pr. indbygger for beskæftigede i landbrugssektoren, en rimelig levestandard,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009(1) og især artikel 32 og 61 heri hhv. om omfordelingsbetalinger og om ordningen for mindre landbrugere,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(2) og især artikel 7 og 19 heri om hhv. tematiske underprogrammer og om bedrifts- og erhvervsudvikling,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. maj 2011 "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)0244),

—  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa(3),

—  der henviser til undersøgelsen fra 2013 om delvist selvforsynende landbrug – værdier og retningslinjer for udvikling foretaget af Parlamentets temaafdeling B (Struktur- og Samhørighedspolitik),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0029/2014),

A.  der henviser til, at små landbrugsbedrifter i Europa må klare befolkningspresset såvel som det handelsmæssige og teknologiske pres, hvilket fører til den langsomme nedgang i antallet af landbrugsbedrifter og affolkningen i landsbyer i distrikter, hvor sådanne bedrifter er udbredt, såvel som til, at småbedrifter med kvæg forlades af mange, og at opbygningen af områdespecifikke produkter opgives;

B.  der henviser til, at disse små bedrifter fortsat er den mest udbredte landbrugsmodel af social karakter i EU, og som kan og bør eksistere side om side med andre landbrugsmodeller, der er større og mere markedsorienterede;

C.  der henviser til, at små landbrugsbedrifter ikke kun udfylder en produktionsfunktion, men også væsentlige funktioner i forbindelse med tilvejebringelsen af offentlige goder: der henviser til, at disse omfatter roller vedrørende natur og landskab (som hjælper med til både at vedligeholde de karakteristiske træk ved Europas landskab og biodiversitet i landdistrikter), sociale roller (som sikrer livsgrundlaget for millioner af mennesker i Europa, forebygger fattigdom og sikrer en forsyning af arbejdskraft til industrien og andre brancher såsom turisme) og kulturelle roller (som bevarer fine traditioner, skikke og anden ikkematerialistisk arv og fremstiller regionale og traditionelle produkter);

D.  der henviser til, at små landbrugsbedrifter skaber gode betingelser for en landbrugsdrift, der er miljøvenlig og god for dyrevelfærden;

E.  der henviser til, at det faldende befolkningstal og flugten fra landdistrikterne i høj grad forringer rammebetingelserne i landdistrikterne og dermed landbrugernes livskvalitet og arbejdsforhold og ofte er afgørende for en lille bedrifts afgørelse om at opretholde eller opgive driften; påpeger, at det har stor indflydelse på fremtiden for små landbrugsbedrifter, at der skabes perspektiver for, at især unge kan blive boende i landdistrikterne;

F.  der henviser til, at tilstedeværelsen og overlevelsen af små landbrugsbedrifter i nogle områder er en garanti for indtægt og begrænser for affolkningen;

G.  der henviser til prisvolatiliteten på markedet, som ofte forværres af tilstedeværelsen af købere på mellemstadiet, der udnytter producenternes sårbarhed til at diktere priserne;

H.  der henviser til, at små landbrugsbedrifter som regel er mere fleksible og lettere tilpasser sig kriser på markedet;

I.  der henviser til, at mange små landbrugsbedrifter specialiserer sig og slutter sig sammen i producentorganisationer og dermed med rette gør krav på at producere til fødevaremarkedet på lige fod med større landbrugsbedrifter;

J.  der henviser til, at der er brug for omfattende tilgange til at løse de små landbrugsbedrifters problemer, der henviser til, at støtte til eventuelle alternative indtægtskilder og muligheden for diversificering såvel som skabelsen af ikke-landbrugsmæssige arbejdspladser og tilvejebringelsen af offentlige tjenester i landdistrikter spiller en væsentlig rolle for de små landbrugsbedrifters fremtid og for udviklingen af disse landbrugssamfund;

K.  der henviser til, at der ikke tages tilstrækkelig hensyn til de små landbrugsbedrifter inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, hvilket f.eks. kan skyldes, at støttestrukturen under den fælles landbrugspolitik i overvejende grad er baseret på arealet og den historiske produktion, og derfor ikke på en passende måde kan reagere på situation og de små landbrugsbedrifters funktion, og at nogle medlemsstater fastsætter minimumskvalifikationsgrænser i den anden søjle, og at medlemsstaterne ikke indfører nogen gennemførelsesbestemmelser, som tager hensyn til den type bedrifters behov;

L.  der henviser til, at små landbrugsbedrifter har problemer med at opnå finansiel støtte, hvilket bl.a. skyldes, at adgangen til finansielle midler fra EU's programmer vanskeliggøres af, at de mangler egenkapital og/eller den nødvendige kapacitet, for at blive støtteberettigede, men også at de har en dårlig kreditværdighed eller slet ikke er kreditværdige;

M.  der henviser til, at små bedrifter i randområderne ligeledes bør være genstand for særlig opmærksomhed på grund af de dobbelt begrænsende omstændigheder, de udøver deres aktivitet under;

N.  der henviser til, at tillægs- og biindtægter er meget vigtige for mange små landbrugsbedrifter;

O.  der henviser til, at visse former for små bedrifter, f.eks. subsistensbedrifter, fungerer som en stødpude mod fuldstændig forarmelse, idet de i det mindste sikrer et beskedent fødevare- og indtægtsniveau;

P.  der henviser til, at de små landbrugsbedrifter i visse tilfælde ikke modtager nok administrativ støtte eller god kvalitetsrådgivning; der henviser til, at medlemsstater ofte skaber unødvendig bureaukrati, og at visse små landbrugsbedrifter ikke har de nødvendige ressourcer og den nødvendige erfaring til at følge den relevante administrative proces effektivt,

Q.  der henviser til, at landbrugsbedrifter på grund af deres geografiske spredning har en meget dårligere forhandlingsposition i fødevarekæden end andre markedsdeltagere, hvilket især ses hos små landbrugsbedrifter;

R.  der henviser til, at små landbrugsbedrifter spiller en særlig rolle i bevarelsen af levedygtigheden af visse regioner, såsom bjergområder, ugunstigt stillede områder og perifert beliggende områder, såvel som regioner, hvor landbrug som følge af geografiske og morfologiske begrænsninger er en af de få om ikke den eneste bæredygtige økonomiske aktiviteter;

S.  der henviser til, at indkomstniveau og levestandard for familier, der tjener til deres underhold gennem arbejde i små landbrugsbedrifter, er meget lavere end for dem i landbruget, der arbejder i større bedrifter eller i andre erhvervssektorer;

T.  der henviser til, at mange mindre landbrugsbedrifter ikke kan leve af landbruget alene, og at alternative indtægtskilder er nødvendige for at sikre levegrundlaget; der dog også henviser til, at mindre landbrugsbedrifter bør fokusere mere på deres bedrifts rentabilitet og indtjeningsevne;

U.  der henviser til, at de små landbrugsbedrifter i mange regioner sikrer eksistensgrundlaget for familier, der ikke har mulighed for at finde andre indtægtskilder;

V.  der henviser til, at der ikke findes nogen tilfredsstillende troværdige oplysninger vedrørende situationen for de små landbrugsbedrifter og virkningerne af den fælles landbrugspolitiks instrumenter på denne sektor, og at der er meget forskellige definitioner på små landbrug i de enkelte medlemsstater;

W.  der henviser til, at visse små producenter inden for landbruget, f.eks. biavlere, enten ikke ejer jord eller ikke dyrker denne, hvilket hindrer dem i at komme ind under ordningen for mindre landbrugere;

X.  der henviser til, at FN’s Generalforsamling har erklæret 2014 for internationalt år for familiedrevne landbrug;

1.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af den fælles nye landbrugspolitik og forberedelsen af retningslinjerne for perioden fra år 2020 at træffe tilsvarende foranstaltninger, der tager bedre hensyn til de specifikke behov hos de små familiedrevne landbrugsbedrifter, da disse er en vigtig bestanddel af de europæiske landbrugsmodeller såvel som kernen i den multifunktionelle udvikling af landdistrikterne og den bæredygtige udvikling af regionerne generelt;

2.  opfordrer til at fortsætte støttepolitikken i forbindelse med konsolideringen af landbrugsjord og opfordrer til at yde betalinger til landbrugere, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, der endegyldigt har overladt deres jord til andre landbrugere, som et effektivt middel til at forbedre strukturen af landbrugsproduktionen;

3.  er af den opfattelse, at hovedformålet med omstruktureringsforanstaltningerne ikke blot bør bestå i at reducere antallet af små landbrugsbedrifter, da konkurrencedygtigheden hos de større bedrifter ikke øges derved; opfordrer derfor i denne forbindelse medlemsstaterne til at udarbejde passende løsningsforslag og -modeller til udviklingen af de små landbrugsbedrifter og derved tage hensyn til de særlige kendetegn for landbruget i hvert enkelt land såvel som til regionale forskelle, styrke deres konkurrencedygtighed, rentabilitet og produktivitet, fremme iværksætterånden, skabe arbejdspladser og begrænse affolkningsprocessen i landdistrikterne;

4.  mener, at det haster med at modvirke processen med affolkning og faldende befolkningstal i landdistrikterne for at kunne tilbyde små landbrugsbedrifter passende betingelser og dermed et langsigtet perspektiv i lokalområderne; opfordrer derfor medlemsstaterne til, også med anvendelse af de EU-midler fra relevante fonde, som er til rådighed, målrettet at støtte infrastruktur, uddannelsestilbud, sundhedsvæsen og plejemuligheder, børnepasning, adgang til hurtigt internet og etablering og udvikling af SMV'er i landdistrikterne for at sikre ens levevilkår i by og på land; anbefaler at fokusere på at skabe bæredygtige fremtidsperspektiver for unge, veluddannede og kvinder;

5.  tilskynder til øget direkte salg, herunder af traditionelle produkter, på lokale og regionale markeder, og til at der for små landbrugsbedrifter udvikles en form for bæredygtig og ansvarlig forarbejdningsproces og et væsentligt kontrolsystem, der står i passende forhold hertil; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere de eksisterende regler om fødevaresikkerhed for at reducere byrderne og fjerne de deraf følgende hindringer for udviklingen af små landbrugsbedrifters forarbejdning og salg af fødevarer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe en platform for udveksling af god praksis for regulering og kontrol af små landbrugsbedrifters forarbejdning; opfordrer endvidere de regionale myndigheder til at øge indsatsen for udviklingen af infrastrukturen i direkte salg, herunder lokale og bymæssige markeder, hvorigennem forbrugerne får lettere adgang til prisgunstige, sunde landbrugsprodukter af høj kvalitet;

6.  mener, at andre af Unionens politikområder, herunder samhørighedspolitikken, sammen med den fælles landbrugspolitik ligeledes skal indgå i løsningsprocessen med hensyn til problemerne for de små landbrugsbedrifter for at bidrage til forbedringen af den tekniske infrastruktur såvel som adgangen til offentlige tjenester i landdistrikter, medens midler fra Den Europæiske Socialfond skal bruges til finansiering af sociale aktiviteter med henblik på social integration, erhvervsuddannelse, almen uddannelse og videndeling; mener endvidere, at der kan godkendes en yderligere støtte via nationale ressourcer under overholdelse af de regler, der er blevet aftalt med Kommissionen, og uden hindringer, da disse bedrifter ikke har en stor indflydelse på markedet;

7.  henleder opmærksomheden på det pres, der lægges på priserne for landbrugsjord som følge af den forestående liberalisering af markedet for fast ejendom i de nye medlemsstater; påpeger, at de små landbrugere vil blive hårdest ramt af de stigende jordpriser;

8.  opfordrer medlemsstaterne til med deres uddannelsessystemer at sikre en egnet uddannelsesinfrastruktur for landbrugsuddannelsen;

9.  henleder opmærksomheden på det pres, der lægges på priserne for landbrugsjord som følge af byernes udvidelse;

10.  glæder sig over oprettelsen af en støtteordning for små landbrugere inden for rammerne af den første søjle i den fælles landbrugspolitik, mener dog, at kun overførslernes udformning er blevet forenklet, medens de lave tal for direkte betalinger ikke giver nogen mulighed for udvikling, og at foranstaltningerne derfor stadig væk ikke er tilstrækkelige til at forbedre situationen for de små landbrugsbedrifter i EU; mener, at der bør indføres en løsning, der vil give små landbrugsbedrifter mulighed for at indsende flerårige ansøgninger om direkte betalinger, der kun bliver opdateret i tilfælde af ændringer i landbrugsbedriften;

11.  henleder på ny opmærksomheden på de store forskelle i landbrugsstøtten i de enkelte medlemsstater, som stiller de nye medlemsstater dårligere;

12.  understreger, at da ordningen for små landbrugsbedrifter under den fælles landbrugspolitiks første søjle er frivillig, er det nødvendigt, at man tager alle støttemuligheder for små producenter, som findes under den fælles landbrugspolitiks anden søjle, i betragtning og anvender dem;

13.  er af den opfattelse, at det fortsat er nødvendigt at finde en effektiv måde at støtte de små landbrugsproducenter på ud over disse foranstaltninger, hvis aktiviteter og produkter ikke er bundet til ejerskab og dyrkning af landbrugsjord;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere tilsvarende finansieringsinstrumenter f.eks. i form af mikrokreditter, lån med rentegodtgørelse, finansiel leasing, afbetaling af de første rater eller lånegarantier; mener endvidere, at selvstyreinstitutioner på regionalt og lokalt plan skal inddrages i denne støtteproces;

15.  understreger, at kravene til god landbrugspraksis og de europæiske samt nationale bestemmelser især vedrørende landbrugsproduktion og forbruger- og miljøbeskyttelse også gælder for små landbrugsbedrifter, og at det derfor er nødvendigt med minimumskvalifikationer for bedriftsindehaverne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan disse minimumskvalifikationer kan erhverves i hele EU i en form, som er tilpasset små bedrifter;

16.  opfordrer til at tilpasse gratis rådgivning bedre til små landbrugsbedrifters behov, at forenkle procedurer vedrørende information, uddannelse, risikovurdering og sundhedskontrol, at iværksætte oplysningskampagner, at udbrede bedste praksis inden for den korte fødevarekæde og at sikre teknisk bistand ved ansøgning om EU-støtte samt vejledning, der giver mulighed for at tilpasse profilen af deres produktionsvirksomhed til produktions- og miljøkapaciteten;

17.  understreger behovet for, at små landbrugsbedrifter slår sig sammen i organisationer, producentgrupper eller kooperativer og iværksætter fælles markedsføringsprogrammer; mener, at kooperationsformer, som små landbrugsbedrifter opretter i form af andelsselskaber, producentorganisationer eller fælles benyttelse af driftsmidler som maskiner, særligt bør fremmes under EU's og nationale mekanismer;

18.  mener, at små landbrugsbedrifter i bjergområder, ugunstigt stillede områder samt i perifert beliggende regioner bør gives mulighed for at få del i koblet støtte med henblik på produktion, f.eks. til husdyrhold, når disse også opfylder bestemte miljøfunktioner;

19.  er af den opfattelse, at landbrugsaktiviteter mere end nogensinde er strategiske aktiviteter, som alle medlemsstater bør være opmærksomme på for at finde løsninger for de små landbrugere med henblik på videreførelsen af deres aktivitet, så der hersker balance mellem landbrugsprodukternes salgspriser og produktionsomkostningerne;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at medtage delprogrammer og foranstaltninger, der er bestemt til småbedrifter, i deres programmer i første og anden søjle; påpeger, at især småbedrifter må opdyrke tillægs- og biindtægter på turistområdet for at opnå en tilstrækkelig indtjening; understreger, at det derfor er særligt vigtigt med tilstrækkelige midler under den fælles landbrugspolitiks anden søjle og med udviklingsprogrammer for landdistrikterne, som på behørig måde tager sigte på småbedrifters behov;

21.  anbefaler at udvide omfanget af informationsnettet for landbrugsmæssig bogføring for at undersøge situationen for småbedrifter og virkningerne af den fælles landbrugspolitik på disse og at planlægge disses videreudvikling;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487. (3) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 22.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel inden for EU (2013/2043(INI))

P7_TA(2014)0067 A7-0024/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som forpligter EU til at arbejde for "en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten",

—  der henviser til artikel 9 TEUF, der fastsætter, at "ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager Unionen hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed",

—  der henviser til artikel 11 TEUF, hvorefter "miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling",

—  der henviser til artikel 12 TEUF, som fastsætter, at ”forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Unionens politikker og aktiviteter”,

—  der henviser til artikel 14 TEUF og protokol nr. 26 hertil om tjenesteydelser af almindelig (økonomisk) interesse,

—  der henviser til artikel 26 TEUF, som fastsætter, at ”det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne”,

—  der henviser til artikel 49 og 56 TEUF om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen,

—  der henviser til artikel 101 og 102 TEUF om konkurrencereglerne for virksomheder,

—  der henviser til artikel 169 TEUF om fremme af forbrugernes interesser og sikring af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF, ændret ved direktiv 2002/39/EF og 2008/6/EF, om posttjenester,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig e-handel, i det indre marked,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF,

—  der henviser til Kommissionens grønbog af 29. november 2012 om "Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel inden for EU" (COM(2012)0698),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2013: "En køreplan for gennemførsel af det indre marked for pakkelevering - Opbygge tillid til leveringstjenester og tilskynde til onlinesalg" (COM(2013)0886),

—  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 23. april 2013 med titlen "E-commerce Action plan 2012-2015 – State of play 2013" (SWD(2013)0153),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. januar 2012 med titlen "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester" (COM(2011)0942),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 med titlen ”Den digitale dagsorden for Europa - Digital teknologi som drivkraft for vækst" (COM(2012)0784),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 med titlen ”En digital dagsorden for Europa” (COM(2010)0245),

—  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 7. december 2012 med titlen ”Consumer Markets Scoreboard – Making markets work for consumers – Eighth edition” (SWD(2012)0432),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget med titlen "En europæisk forbrugerdagsorden - Øget tillid og vækst" (COM(2012)0225),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2011 med titlen "Status vedrørende "Small Business Act" for Europa" (COM(2011)0078),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. januar 2013 med titlen ”2020-handlingsplanen for iværksætterkultur – en saltvandsindsprøjtning til iværksætterånden i Europa” (COM(2012)0795),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2011 med titlen "Små virksomheder i en stor verden - et nyt partnerskab for SMV'ernes udnyttelse af de globale muligheder" (COM(2011)0702),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2012 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2013" (COM(2012)0750),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 til Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget med titlen "På vej mod en akt for det indre marked for en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne – 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen" (COM(2010)0608),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 til Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget med titlen "Akten for det indre marked II" (COM(2012)0573),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 til Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget med titlen "Akten for det indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid" COM(2011)0206),

—  der henviser til Kommissionens hvidbog af 28. marts 2011 med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde" (COM(2011)0144),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. oktober 2007 med titlen ”EU's dagsorden for godstransport: øget effektivitet, integration og bæredygtighed i godstransporten i Europa” (COM(2007)0606),

—  der henviser til Rådets konklusioner af 31. maj 2012 om ”Det digitale indre marked og styringen af det indre marked”,

—  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om fuldførelse af det digitale indre marked(1),

—  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om fuldførelse af det digitale indre marked(2),

—  der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om gennemførelse af det indre marked for e-handel(3),

—  der henviser til sine beslutninger af 6. april 2011 om ”et indre marked for europæere(4)”, om ”et indre marked for virksomheder og vækst(5)” og om ”styreformer og partnerskab i det indre marked(6)”,

—  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om en ny europæisk forbrugerpolitisk strategi(7),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Transport- og Turismeudvalget (A7-0024/2014),

A.  der henviser til, at e-handel er et område med meget stort potentiale for at bekæmpe den økonomiske og finansielle krise, styrke det indre marked og skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i EU; der henviser til, at Kommissionens meddelelse fra januar 2012 om e-handel og onlinetjenester udpeger levering af varer købt online som én af de fem største prioriteter i styrkelsen af e-handlen frem mod 2015, og at dens vigtighed også er blevet påpeget af Rådet og Parlamentet;

B.  der henviser til, at EU´s e-handelsmarked voksede med over 20 % i 2012; der henviser til, at der forudses en firdobling af særligt den grænseoverskridende e-handel; der henviser til, at pakkeleveringsmarkedet gennemgår drastiske forandringer, hvor nye udbydere kommer ind på markedet, hvor der satses på innovation og nye tjenester dukker op;

C.  der henviser til, at effektive og pålidelige leveringstjenester er en central grundpille i et egentligt og effektivt digitalt indre marked og har stor betydning i forhold til at fremme e-handel og opbygge tilliden mellem sælger og køber;

D.  der henviser til, at 57 % af detailforhandlerne betragter grænseoverskridende levering som en hindring, mens hver anden forbruger udtrykker bekymring over levering i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner; der henviser til, at kundens to vigtigste bekymringer vedrørende e-handel er levering (herunder tilbagelevering af varer) og høje leveringsomkostninger, hvilket medvirker til lav forbrugertillid til grænseoverskridende e-handel;

E.  der henviser til, at det for at overvinde dette problem er afgørende at styrke forbrugernes tillid til leveringsoperatører og -ydelser og til markedet og deres kendskab til deres rettigheder og pligter ved at sikre, at der er mere information, bedre forståelse og større gennemsigtighed vedrørende leveringsbetingelserne;

F.  der henviser til, at SMV'er, der søger forretningsmuligheder, står over for højere omkostninger, større kompleksitet og mangel på gennemsigtighed, når det gælder grænseoverskridende levering; der henviser til, at priserne på grænseoverskridende leveringer er tre til fem gange højere end priserne på leveringer til hjemmemarkedet; der henviser til, at effektive, enkle og overkommelige leveringssystemer er en vigtig drivkraft i holdbare forretningsmodeller for mange SMV'er og deres evne til at levere varer til kunderne;

Integrerede leveringstjenester i Europa: en grundpille i det digitale indre marked

1.  understreger, at tilgængelige, økonomisk overkommelige og effektive leveringstjenester af høj kvalitet er en essentiel del af onlinevarekøb og må fremmes ved at sikre fri og fair konkurrence; påpeger imidlertid, at mange forbrugere er tilbageholdende med at foretage køb online, især grænseoverskridende køb, på grund af uvished om de tilgængelige leveringsmidler, omkring endelig levering, leveringsomkostninger og pålidelighed;

2.  glæder sig over den grønbog, som Kommissionen har udarbejdet for at udpege mulige mangler på det europæiske leveringsmarked, og opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger for at afhjælpe dem på en måde, så både virksomheder og forbrugere vil få fuld gavn af de muligheder, det digitale indre marked giver; understreger, at ethvert forslag om tiltag bør tage hensyn til bæredygtigheden i leveringsprocessen og søge at minimere dens indvirkning på miljøet;

3.  konstaterer, at konkurrencen mellem udbydere af kurertjenester i visse medlemsstater har mangler på grænseoverskridende niveau og beklager den manglende gennemsigtighed for så vidt angår prisvilkår og udførelsen af de pågældende tjenester; vurderer især, at der bør indføres værktøjer for at skabe bevidsthed om tilbud fra alle udbydere af kurertjenester på europæisk plan;

Forbrugernes interesser i centrum for leveringsprocessen

4.  understreger vigtigheden af at styrke forbrugernes tillid til leveringsprocessen; mener, at mere gennemsigtighed og bedre og mere direkte sammenlignelige oplysninger om tilgængelige leveringsmuligheder, priser og betingelser er altafgørende for forbrugerne, især de betingelser, under hvilke forbrugerens ordre forsendes, og de procedurer, der skal følges i tilfælde af forsinkelse eller returnering, beskadigelse eller bortkomst af varer;

5.  understreger, at det er nødvendigt at fremme initiativer, der sikrer forbrugernes valgmuligheder på købstidspunktet; bemærker den betydelige kløft, der eksisterer mellem forbrugernes forventninger og adgangen til anvendelige, innovative tjenester såsom formidlingssteder, pakkekiosker eller -terminaler, konstant tilgængelig døgnservice, "track-and-trace”-løsninger og nemme returneringsregler;

6.  understreger, at leveringstjenesternes pålidelighed er afgørende, og at det er yderst vigtigt at tilbyde effektive systemer, der garanterer, at pakkerne reelt når den ønskede destination inden for en rimelig tidshorisont;

7.  påpeger, at de høje omkostninger ved grænseoverskridende levering i fjerntliggende områder eller i de ultraperifære regioner er en af hovedårsagerne til manglende kundetilfredshed; understreger, at mere økonomisk overkommelige leveringsmuligheder for forbrugere og sælgere, især SMV'er, er bydende nødvendige, hvis fjernsalg og -køb skal stige, og for at der kan tales om et virkeligt indre marked;

8.  understreger behovet for at forbedre den geografiske dækning og adgangen til befordringspligtydelser vedrørende levering af pakker i landdistrikter og fjerntliggende områder;

9.  mener, at det for at etablere et integreret indre marked for pakkelevering er vigtigt at have en stabil og sammenhængende social dimension, hvor der stilles krav om, at leveringstjenester skal være i overensstemmelse med arbejdstagerrettigheder, ansættelses- og aflønningsregler og sociale og miljømæssige standarder; bemærker i denne forbindelse, at sort arbejde og misbrug af arbejdskraft er en risiko i sektoren, og at det er vigtigt med ansvarlige ansættelsesforhold af høj kvalitet og løbende passende uddannelse af de ansatte for at opnå leveringstjenester af høj kvalitet; understreger, at overholdelse af den sociale dimension såvel som tilstrækkelig fleksibilitet på leveringsmarkedet, så det kan udvikle sig og tilpasse sig teknologiske nyskabelser, er centrale elementer, hvis man vil opfylde forbrugernes krav og forventninger og give virksomhederne mulighed for at tilbyde dem bedre produkter, som opfylder deres behov og forventninger fuldt og helt;

10.  gør opmærksom på, at retssikkerhed er vigtigt for at vinde forbrugernes tillid; understreger i den forbindelse vigtigheden af, at forbrugerne informeres fyldestgørende om den gældende lovgivning;

11.  mener, at udviklingen af grænseoverskridende e-handel ligeledes afhænger af kundernes tillid, og at oprettelsen af et europæisk netværk med nationale problemløsningscentre som Solvit og et varslingssystem som RAPEX, der kan advare forbrugerne om websteder, der anvender svigagtig praksis, vil kunne bidrage til at berolige forbrugerne;

12.  bemærker, at flere og flere forbrugere benytter sammenligningswebsteder til at sammenligne priser, ydelser eller betingelser for levering af produkter og tjenesteydelser, der tilbydes af leveringsvirksomheder, navnlig med hensyn til e-handel; opfordrer Kommissionen til fastlægge EU-retningslinjer for mindstestandarder for sammenligningswebsteder, der skal bygge på de centrale principper gennemsigtighed, upartiskhed, kvalitet, information og brugervenlighed;

13.  opfordrer Kommissionen til sammen med virksomhederne og forbrugerorganisationerne at udarbejde fælles indikatorer for kvaliteten af leveringstjenester for at gøre det muligt for forbrugerne at sammenligne forskellige tilbud mere præcist;

Lige vilkår for SMV´er

14.  fremhæver SMV´ers afgørende rolle for vækst, innovation og jobskabelse, især jobs til unge; understreger, at leveringstjenester er yderst vigtige for europæiske SMV'er, og at et integreret, konkurrencedygtigt leveringsmarked, der sikrer forskellige leveringsmuligheder og muligheder for logistisk støtte til overkommelige priser, er en forudsætning for at komme ind på nye markeder og nå ud til flere forbrugere i EU; understreger vigtigheden af at styrke informationsstrømmen til små og mellemstore virksomheder om mulighederne for at konsolidere deres pakkemængder og om innovative leverings- og afhentningsløsninger, der kan reducere omkostningerne på det sidste leveringstrin;

15.  understreger, at det er nødvendigt, at virksomhederne og navnlig SMV'er bliver i stand til at imødekomme forbrugernes behov og forventninger med enklere, hurtigere, mere økonomisk overkommelige, gennemsigtige, pålidelige og effektive forsendelsestjenester i forbindelse med grænseoverskridende handel; fremhæver, at leveringstjenester, der ikke lever op til forbrugerens forventninger, har direkte indvirkning på virksomhedens varemærke, image og konkurrenceevne;

16.  bemærker, at SMV'ernes udvikling af e-handel på grænseoverskridende plan er begrænset; støtter samarbejdet mellem SMV'er samt via deres repræsentative organer om forhandling om mere fordelagtige leveringspriser, navnlig gennem indførelse af fælles onlineplatforme, og om forbedring af kvaliteten af deres serviceydelser;

17.  er bekymret over de ulemper, SMV'er står over for på grund af deres ringe størrelse; understreger, at SMV'er på nuværende tidspunkt slås med høje omkostninger, stor kompleksitet på grund af det fragmenterede europæiske marked og utilstrækkelige oplysninger om tilgængelige leveringsmuligheder og -priser;

Mod innovative og interoperable løsninger for et reelt europæisk leveringsmarked

18.  beklager opsplitningen af den europæiske postsektor i nationale netværk, der er lidet interoperable, og den mangelfulde integrering af vej-, jernbane- og vandtransport; glæder sig over de skridt, som operatørerne på forsyningsmarkedet allerede har taget, og som har til formål at udarbejde løsninger, der er bedre tilpasset forbrugernes og detailhandlernes behov på e-markedet, såsom større fleksibilitet i forbindelse med levering eller tilbagelevering af varer; opfordrer Kommissionen til at vedblive med at foreslå foranstaltninger, der kan tilskynde erhvervslivet til at forbedre interoperabiliteten og fremskynde lanceringen af strømlinede pakkeleverings- og -indsamlingsprocesser, der kan mindske omkostningerne, give flere stordriftsfordele for leveringstjenesterne, fremme samling af mindre leverancer for at opnå mængderabatter for mindre forhandlere, øge leveringstjenesternes tilgængelighed og kvalitet samt tilbyde økonomisk overkommelige og fleksible forsendelsespriser til både forbrugere og virksomheder;

19.  mener, at det i denne henseende er særlig vigtigt, at erhvervslivet samarbejder om interoperable grænseoverskridende "track-and-trace”-systemer; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge mulighederne for at udvikle europæiske standarder med henblik på at forbedre integrerede "track-and-trace”-systemer og fremme integrerede logistiske tjenesters kvalitet, pålidelighed og bæredygtighed i forbindelse med elektronisk handel;

20.  fremhæver, at enklere afhentnings- og tilbageleveringsløsninger allerede har en væsentlig betydning for udviklingen af e-handlen og i fremtiden kan føre til lavere priser og forbedring af kundetilfredsheden, især i grænseoverskridende transaktioner; opfordrer til mere samarbejde for at forbedre interoperabiliteten hos de call-centre, der tager imod klager fra kunder;

21.  tilskynder Kommissionen til at skabe platforme for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem leveringstjenester for hurtigt at gøre noget ved de eksisterende mangler på EU's leveringsmarked med hensyn til for innovation, fleksibilitet, lagerstyring, transport, afhentning og returnering af pakker under hensyntagen til EU´s konkurrencelovgivning og til at drøfte mulighederne for, at kurertjenester og posttjenester kan dele infrastruktur til gensidig fordel;

22.  opfordrer Kommissionen til sammen med forretningsmiljøet at arbejde på at få vedtaget europæiske standarder for adresseangivelse og mærkning samt standarder for e-handelsvenlige brevkasser;

23.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for indførelse af et europæisk garantimærke for e-handel og om, et sådant garantimærke også kan bidrage til at sikre kvalitet og pålidelighed for integrerede leveringstjenester og dermed sikre forbrugertillid til grænseoverskridende e-handel, tilskynde e-detailhandlere og pakketjenester til at øge gennemsigtigheden samt retssikkerheden for både forbrugere og virksomheder og øge konkurrencefordelen for virksomhederne, navnlig SMV’er, og derved bidrage til at skabe en sund økonomisk vækst og jobskabelse; understreger, at et sådant garantimærke for at være effektivt skal baseres på et sæt standardiserede minimumskrav og gennemsigtige bestemmelser om forbrugerbeskyttelse og -oplysning samt krav til procedurer for klagebehandling og tvistbilæggelse;

24.  understreger, at beskyttelse af en enkeltpersons personoplysninger og databeskyttelse generelt er af afgørende betydning, og at enhver ny foranstaltning, der træffes, bør være underlagt EU's bestemmelser om databeskyttelse og især direktiv 95/46/EF.

Overvågning af markedets udvikling og forbedring af regulerende tilsyn

25.  anerkender pakkeleveringsmarkedets dynamiske natur, hvor nye tjenester og udbydere hurtigt dukker op; bemærker, at innovative løsninger, der imødekommer e-detailforhandlernes og kundernes behov, sandsynligvis vil udgøre en væsensforskel for konkurrencen; mener, at eventuelle lovgivningsmæssige tiltag på forhånd bør gennemgås nøje for at undgå, at de kommer til at hæmme dynamikken på pakkeleveringsmarkedet, så det ikke bremses af overregulering; opfordrer Kommissionen til at overvåge udviklingen på markedet nøje for at kunne identificere et hvilket som helst område med muligt markedssvigt, hvor der kan blive behov for en yderligere indsats i fremtiden; understreger i den forbindelse, at markedsovervågningen ikke kun skal omfatte etablerede postvirksomheder, men også andre typer leveringstjenesteudbydere;

26.  påpeger, at der allerede findes et passende regelsæt, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at det eksisterende regelsæt omsættes, implementeres og håndhæves fuldt ud, idet der navnlig lægges vægt på direktivet om posttjenester, EU´s konkurrencelovgivning, direktivet om alternativ tvistbilæggelse og direktivet om forbrugerrettigheder, navnlig med hensyn til de formelle krav til fjernsalgsaftaler;

27.  understreger, at den faktiske håndhævelse af regelsættet også afhænger af, at de nationale myndigheder overvåger, at postvirksomhederne overholder deres retlige forpligtelser, navnlig i forbindelse med befordringspligten i henhold til direktiv 97/67/EF;

28.  bemærker, at komplicerede momsregler er en betydelig hindring for små virksomheder, som driver grænseoverskridende handel; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge det bebudede forslag om indførelse af en standardiseret momserklæring;

29.  understreger, at valgfrie europæiske aftaleregler for aftaler mellem virksomheder og forbrugere vil føre til en mærkbar forenkling og vil få flere SMV'er til at benytte grænseoverskridende pakkeforsendelser; opfordrer medlemsstaterne til konstruktivt at fremme de igangværende forhandlinger om EU-købeloven;

o
o   o

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0327. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0468. (3) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 1. (4) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 59. (5) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 70. (6) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 51. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0239.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om papirløse indvandrerkvinder i Den Europæiske Union (2013/2115(INI))

P7_TA(2014)0068 A7-0001/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder, særlig artikel 24 og 28,

—  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

—  der henviser til rapport af 23. juli 2013 fra FN’s generalsekretær til FN’s Generalforsamling med titlen ”Violence Against Women Migrant Workers”,

—  der henviser til artikel 12 i FN's internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

—  der henviser til generel henstilling nr. 26 af 5. december 2008 fra FN's Komité om Bekæmpelse af Diskrimination af Kvinder om kvindelige vandrende arbejdstagere,

—  der henviser til FN’s internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder,

—  der henviser til generel bemærkning nr. 2 fra FN's Komité om Vandrende Arbejdstagere om rettigheder for vandrende arbejdstagere i en irregulær situation og medlemmer af deres familier,

—  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

—  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

—  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere,

—  der henviser til fortolkningen af artikel 13 og 17 i den europæiske socialpagt fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder,

—  der henviser til artikel 79, 153 og 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 14, 31, 35 og 47,

—  der henviser til "Stockholmprogrammet - Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse"(1),

—  der henviser til Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(4),

—  der henviser til Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder(5),

—  der henviser til rapport fra 2011 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen "Fundamental Rights of Migrants in an Irregular Situation in the European Union",

—  der henviser til 2012-retningslinjerne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen ”Apprehension of migrants in an irregular situation – fundamental rights considerations”,

—  der henviser til det europæiske forskningsprojekt Clandestino og projektet om overgangsperioder for papirløse arbejdstagere, der begge er finansieret under det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2013 med titlen "Den fjerde årsrapport om indvandring og asyl (2012)" (COM(2013)0422),

—  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU(6),

—  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 med titlen "Krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje"(7),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0001/2014),

A.  der henviser til, at begrebet "papirløs indvandrer" er defineret som en tredjelandsstatsborger, hvis tilstedeværelse på en medlemsstats område ikke opfylder eller ikke længere opfylder de betingelser for indrejse, der er fastsat i artikel 5 i Schengengrænsekodeksen, eller andre betingelser for indrejse, ophold eller bopæl i den pågældende medlemsstat(8), og som, hvis han/hun opdages af indvandringsmyndighederne, vil blive gjort til genstand for en afgørelse om tilbagesendelse eller for en udvisning;

B.  der henviser til, at de komplekse omstændigheder, der opstår på grund af krige og forværres af verdensomspændende humanitære kriser, bidrager til stigningen i flygtningestrømmene, som indbefatter et stort antal papirløse kvinder og børn;

C.  der henviser til, at en medlemsstat har ret til at fastlægge sin egen indvandringspolitik; der dog henviser til, at indvandreres grundlæggende rettigheder skal beskyttes og sikres i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten, som medlemsstaterne er bundet af;

D.  der henviser til, at papirløse indvandrere ofte mangler økonomiske ressourcer, hvilket bringer dem i fare for underernæring og helbredssvækkelse og betyder, at de er nødt til at søge uacceptable løsninger for at sikre deres underhold; der desuden henviser til, at kvinder ofte ledsages af børn, som de er nødt til tage sig af, hvilket virker som et ekstra incitament i deres søgen efter mulige måder at klare sig på og overleve;

E.  der henviser til, at papirløse indvandrere på grund af deres retsstilling ofte nægtes adgang til anstændige boliger, grundlæggende og akut lægehjælp og uddannelse; der henviser til, at deres papirløse retlige status forhindrer dem i at opnå beskyttelse mod beskæftigelsesmæssig udnyttelse på arbejdspladsen og mod fysisk og mental overlast; der henviser til, at denne retlige status ikke giver dem mulighed for at gå til domstolene;

F.  der henviser til, at papirløse indvandrerkvinder og deres uforsørgede børn er særligt sårbare over for de risici, der opstår som følge af deres retlige status, idet de i højere grad end mænd er udsat for risikoen for at lide fysisk, seksuel og mental overlast, dårlige arbejdsvilkår, arbejdsgiveres udnyttelse af deres arbejdskraft og dobbeltdiskrimination på grundlag af både race og køn;

G.  der henviser til, at papirløse indvandrerkvinder kan være særligt sårbare over for menneskehandlere og følgelig kan blive ofre for menneskehandel;

H.  der henviser til, at papirløse indvandrere har begrænset adgang til socialt boligbyggeri og fortsat er afhængige af det private boligmarked; der henviser til, at papirløse indvandrerkvinder er i særlig fare for at blive udsat for misbrug i form af fysiske eller seksuelle overgreb fra private boligudlejeres side;

I.  der henviser til, at papirløse indvandrerkvinder har større risiko for at blive ofre for vold og misbrug, herunder seksuelt misbrug, og risikerer at blive ofre for seksuel udnyttelse og for menneskehandel generelt; der henviser til, at offentlige krisecentre for kvinder er underlagt kravet om en retlig form for identifikation eller opholdstilladelse, og til, at ofre derfor ikke har andet valg end at forblive i en situation, hvor de lider overlast, eller flygte og stå uden tag over hovedet; der henviser til, at disse kvinder risikerer at blive udvist, hvis de kontakter politiet;

J.  der henviser til, at kønsstereotyper er mere forankrede i indvandrersamfund, og at indvandrerkvinder oftere er ofre for forskellige former for vold mod kvinder, navnlig tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse, såkaldte æresforbrydelser, mishandling i nære forhold, sexchikane på arbejdspladsen eller endda menneskehandel og seksuel udnyttelse;

K.  der henviser til, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne hvad angår illegale indvandreres adgang til sundhedstjenester og de betingelser, der pålægges udbyderne af sundhedstjenester med hensyn til indberetning eller ej af papirløse indvandrere;

L.  der henviser til, at papirløse kvinders presserende behov for sundhedspleje i løbet af deres liv bringer dem i uforholdsmæssig stor fare for at modtage ekstremt høje regninger for hospitalspleje i lande, hvor de ikke har ret til sundhedspleje med tilskud; der henviser til, at frygten for at modtage sådanne regninger fører til, at en række papirløse kvinder føder hjemme uden sundhedsfaglig bistand;

M.  der henviser til, at adgang til de mest grundlæggende sundhedstjenester, f.eks. akut lægehjælp, er uhyre begrænset, hvis ikke umulig at opnå, for papirløse indvandrere på grund af identifikationskravet, store udgifter til behandling og frygten for at blive opdaget og indberettet til myndighederne; der henviser til, at papirløse indvandrerkvinder er særligt udsatte i denne henseende, idet de ikke tilbydes kønsspecifikke sundhedstjenester såsom graviditets-, fødsels- og efterfødselstjenester; der henviser til, at nogle papirløse indvandrere ikke en gang er bekendt med deres sundhedsmæssige rettigheder i destinationslandet;

N.  der henviser til, at frygten for at blive opdaget og indberettet til myndighederne forhindrer papirløse indvandrerkvinder i at søge hjælp i voldelige situationer, selv hos ngo'er, der specialiserer sig i retshjælp til indvandrere; der henviser til, at disse indvandrere derfor reelt er berøvet muligheden for at kende deres rettigheder og få dem sikret; der henviser til, at det af samme årsager er vanskeligt for civilsamfundsorganisationer at tilbyde hjælp og støtte;

O.  der henviser til, at prostitutionsmarkederne og -industrien i Europa i vid udstrækning næres af indvandrerkvinders og -pigers sårbarhed, og til, at mange kvinder i prostitution er papirløse, hvilket forøger det misbrug og den sårbarhed, der allerede en fast bestanddel af prostitutionsindustrien;

P.  der henviser til, at indvandrerbørn, herunder piger, fra papirløse familier forhindres i at gå i skole på grund af frygten for opdagelse og umuligheden af at kunne forelægge de til tilmelding fornødne dokumenter; der henviser til, at papirløse teenagepiger oplever betydelige barrierer i forbindelse med adgangen til højere/videregående uddannelser og erhvervsuddannelser;

Q.  der henviser til, at den stigende efterspørgsel efter arbejdstagere i husholdnings- og plejesektorerne tiltrækker et stort antal indvandrerkvinder, hvoraf mange er papirløse; der henviser til, at papirløse kvinder, der arbejder i denne sektor, er mest sårbare over for lav løn, mental overlast, tilbageholdelse af løn og pas og sommetider endda fysisk overlast fra arbejdsgivernes side; der henviser til, at papirløse kvinder sjældent indgiver klager til domstolene;

R.  der henviser til, at papirløse indvandrerkvinder i ansættelsesforhold stort set ingen midler har til at kræve rimelige arbejdsvilkår og lønninger som følge af deres økonomiske og sociale isolation, manglende kendskab til deres grundlæggende rettigheder og frygt for udvisning;

S.  der henviser til, at papirløse indvandrere befinder sig i et juridisk tomrum(9);

T.  der henviser til, at papirløse indvandrerkvinder er særligt udsatte hvad angår fysisk, mental og seksuel overlast på tilbageholdelsestidspunktet og i centrene for frihedsberøvelse;

Henstillinger

1.  minder om, at behovet for at beskytte papirløse indvandreres grundlæggende rettigheder gentagne gange er understreget af internationale organisationer, f.eks. Europarådets Parlamentariske Forsamling, og i FN's internationale menneskerettighedsinstrumenter og EU-retten; henviser i denne forbindelse til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som forbyder forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet, indvandrer- og flygtningestatus eller anden status;

2.  gør opmærksom på, at immigrationspolitik og forvaltningen af indvandrerstrømme er EU-medlemsstaternes fælles ansvar;

3.  fremhæver, at lesbiske, biseksuelle og transseksuelle indvandrere uden papirer er udsat for dobbelt diskrimination, og at deres skrøbelige situation som papirløse udlændinge forværrer denne komplicerede situation;

4.  understreger, at indvandring er et meget aktuelt problem, og at der er behov for en fælles retlig ramme for indvandringspolitikken for at beskytte indvandrere og potentielle ofre, navnlig kvinder og børn, som er sårbare over for forskellige former for organiseret kriminalitet i forbindelse med indvandring og menneskehandel;

5.  fordømmer den omstændighed, at mange indvandrerkvinder vildledes i deres hjemlande med løfter om ansættelseskontrakter i industrilandene, og at nogle endog bortføres for at blive udnyttet seksuelt af den organiserede kriminalitet og netværk af menneskehandlere; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats for at bekæmpe denne udnyttelse og umenneskelige praksis;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende direktivet om hjælp til ulovlig indrejse på en måde, som ikke begrænser muligheden for, at papirløse indvandrere kan leje boliger på det frie marked, således at risikoen for udnyttelse og misbrug mindskes;

7.  minder om den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for en persons fysiske integritet og opfordrer derfor medlemsstaterne til for de mest sårbare papirløse indvandreres vedkommende at ophæve kravet om fremlæggelse af dokumentation for at få adgang til offentlige krisecentre og til navnlig at tage hensyn til de særlige behov hos gravide kvinder, kvinder, der har små børn, og kvinder med omsorgsansvar for andre personer;

8.  insisterer på, at der skal tages hensyn til, at personer med særlige behov er specielt sårbare, f.eks. børn og teenagere, ældre, personer med handicap, analfabeter, medlemmer af mindretal, indvandrere, der forfølges i deres hjemland på grund af tro, seksuel orientering eller fysiske karaktertræk etc., og kvinder, der er ofre for kønsbaseret vold;

9.  påpeger, at retten til sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at adskille sundhedspolitikker fra indvandringskontrol og således undgå at pålægge udbydere af sundhedstjenester en forpligtelse til at indberette papirløse indvandrere; opfordrer også medlemsstaterne til at sikre passende pleje og bistand gearet til kønsspecifikke behov; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at sørge for særlig uddannelse i kønsproblematikker for embedsmænd, der har med papirløse indvandrerkvinder at gøre, og til at afholde sig fra at kræve, at skoler indberetter skoletilmelding af børn af papirløse indvandrere;

10.  tilskynder medlemsstaterne til at yde ordentlig psykologisk, sundhedsmæssig og juridisk bistand til papirløse kvinder;

11.  minder om, at rettighederne i direktivet om ofre ikke afhænger af ofrenes opholdsstatus(10); opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at adskille retsforfølgning af vold mod papirløse indvandrerkvinder fra indvandringskontrol, således at ofrene i sikkerhed kan anmelde forbrydelser;

12.   fordømmer alle former for vold mod, handel med og misbrug og diskrimination af papirløse kvinder; fremhæver behovet for at give adgang til relevante tilbud om hjælp i sådanne situationer, uden at kvinderne behøver at frygte, at dette straks vil føre til foranstaltninger med henblik på at bringe deres ophold til ophør;

13.   kræver, at ILO-konvention nr. 29 om tvungen arbejdskraft gennemføres; kræver, at der tages højde for den særlige situation, som kvinder, der er involveret i tvangsarbejde – ikke kun tvungen prostitution, men alle former for ufrivilligt arbejde, herunder også husligt arbejde – befinder sig i, og at de berørte papirløse indvandrerkvinder ydes beskyttelse;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at forhindre udbredelsen af prostitution og tvangsarbejde blandt indvandrerkvinder;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre korrekt gennemførelse af sikkerhedsklausulen i artikel 6 i direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere, i henhold til hvilken medlemsstaterne skal indføre ordninger, der gør det muligt for papirløse vandrende arbejdstagere at gøre krav gældende mod deres arbejdsgiver for udestående løn; opfordrer medlemsstaterne, ngo'er og alle andre civilsamfundsorganisationer, der tager sig af papirløse indvandrere, til at føre informationskampagner for at oplyse papirløse indvandrere om denne ret;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at sætte en stopper for diskriminerende praksisser, til at bekæmpe sort arbejde og udnyttelse af arbejdstagere, blandt andet ved hjælp af arbejdstilsyn, og give adgang til basale sundhedstjenester;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette passende træningskurser for deres politistyrker og andre statslige tjenester, der kan blive pålagt at tage sig af papirløse indvandrerkvinder, vedrørende kønsbaseret vold og seksuel udnyttelse, som disse kvinder kan blive ofre for;

18.  henstiller på det kraftigste, at Kommissionen som led i en fremtidig revision af direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere skaber mulighed for etablering af ordninger, der gør det muligt for illegale indvandrere at indbringe anonyme, formelle klager mod en arbejdsgiver, der misbruger sin stilling;