Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om SOLVIT (2013/2154(INI))

P7_TA(2014)0164 A7-0059/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens henstilling 2013/461/EU af 17. september 2013 om principperne for SOLVIT(1),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. september 2013 om mere indflydelse til virksomheder og borgere på Europas indre marked: En handlingsplan for at styrke Dit Europa i samarbejde med medlemsstaterne (COM(2013)0636),

—  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 24. februar 2012 med titlen "Reinforcing effective problem-solving in the Single Market – Unlocking SOLVIT's full potential at the occasion of its 10th anniversary" (SWD(2012)0033),

—  der henviser til Kommissionens første rapport af 28. november 2012 om status for integrationen på det indre marked 2013 – Bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2013 (COM(2012)0752),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juni 2012 om bedre forvaltning af det indre marked (COM(2012)0259),

—  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 24. februar 2012 med titlen "Making the Single Market Deliver – Annual Governance Check-up 2011" (SWD(2012)0025),

—  der henviser til onlineresultattavlen for det indre marked, som blev offentliggjort den 4. juli 2013,

—  der henviser til undersøgelsen "en europæisk kvikskranke" fra juli 2013, der blev bestilt af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

—  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 om forvaltningen af det indre marked(2),

—  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 om akten for det indre marked – de næste trin i vækstbestræbelserne(3),

—  der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om styring og partnerskab i det indre marked(4),

—  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2010 om SOLVIT(5),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7‑0059/2014),

A.  der henviser til, at borgeres og virksomheders rettigheder i det indre marked skal udøves effektivt, og at den EU-lovgivning, der garanterer disse rettigheder, skal håndhæves effektivt for at sikre, at borgere og virksomheder alle får gavn af det indre markeds potentiale;

B.  der henviser til, at man ved at oplyse borgerne om deres rettigheder og lette deres udøvelse heraf kan hjælpe det indre marked til at fungere bedre;

C.  der henviser til, at SOLVIT i øjeblikket behandler ca. 1 300 sager om året og formår at finde løsninger for omkring 90 % af dets klienter inden for fristen på 70 dage;

D.  der henviser til, at interessen for og anvendelsen af Dit Europa er i hastig vækst, og at mere end 11 000 besøgende ifølge onlineresultattavlen for det indre marked i 2012 besøgte portalen hver dag i forhold til 6 500 det foregående år;

E.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til yderligere at styrke SOLVIT-nettet og til, at der skal være flere og bedre oplysninger til rådighed om EU-rettighederne;

F.  der henviser til, at SOLVIT spiller en væsentlig rolle som et centralt redskab til problemløsning og følgelig som et middel til at sikre en bedre overholdelse af EU-lovgivningen om det indre marked; der henviser til, at SOLVIT til trods herfor forbliver underudnyttet, og at dets potentiale endnu ikke er blevet fuldt udnyttet;

G.  der henviser til, at SOLVIT-systemet, hvis der gøres fuld brug heraf, på en lang række områder kan blive nyttigt, når det gælder om at undgå overdreven brug af retssystemer, der kan være yderst komplicerede og dermed gør det svært for borgere og virksomheder at løse deres problemer;

H.  der henviser til, at undersøgelsen "en europæisk kvikskranke", der blev bestilt af IMCO, viser, at europæiske borgere og virksomheder har adgang til en bred vifte af onlineoplysninger, onlinerådgivning og onlinebistand, men at kendskabet til disse tjenester er meget lavt, idet 91,6 % af de adspurgte personer ikke havde kendskab til en onlinetjeneste, som de kunne anvende for at løse problemer om det indre marked;

I.  der henviser til, at effektiviteten af SOLVIT's bistand i vidt omfang afhænger af, om personalet er veluddannet;

J.  der henviser til, at der bør gøres yderligere bestræbelser på bedre at integrere SOLVIT i udbuddet af assistancetjenester og håndhævelsesredskaber, der står til rådighed på medlemsstats- og EU-niveau;

K.  der henviser til, at borgere og virksomheder med henblik på at identificere problemer korrekt, når de opstår, og for at kunne løse dem skal kende deres rettigheder i det indre marked, og at der stadig skal arbejdes på at styrke kendskabet hertil;

Indledning: en effektiv udøvelse af rettigheder og en effektiv anvendelse af muligheder i det indre marked

1.  gentager, at det indre markeds potentiale kun kan udnyttes fuldt ud, hvis borgere og virksomheder kender deres rettigheder og muligheder og kan gøre effektiv brug af dem; minder om, at disse målsætninger kun kan opfyldes, såfremt medlemsstaterne sikrer en effektiv håndhævelse af lovgivningen om det indre marked, og såfremt der stilles oplysninger af god kvalitet og effektive problemløsningsmekanismer til rådighed;

2.  fremhæver, at mange problemer vedrørende det indre marked skyldes overregulering, sen eller forkert gennemførelse i én eller flere medlemsstater eller nationale regler, som er i strid med EU-lovgivningen; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til i denne henseende at lægge pres på de medlemsstater, som ikke overholder reglerne for det indre marked;

3.  påpeger, at mange problemer vedrørende gennemførelsen af reglerne for det indre marked opdages gennem SOLVIT-nettet, og roser SOLVIT's bidrag til administrative og reguleringsmæssige ændringer for at afhjælpe disse problemer; opfordrer indtrængende Rådet til at træffe foranstaltninger til at forbedre offentlige administrationers opgaver med henblik på at styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder og Kommissionen;

4.  understreger, at SOLVIT skal have et effektivt middel til at advare Kommissionen om problemer på det indre marked som følge af manglende overholdelse af EU-lovgivningen, som det er blevet bekendt med;

5.  understreger, at en korrekt gennemførelse, håndhævelse og overholdelse af lovgivningen om det indre marked er af afgørende betydning for europæiske borgere og virksomheder og følgelig for økonomien som helhed og borgernes tillid til, at det indre marked er velfungerende; understreger desuden medlemsstaternes retlige forpligtelser i denne henseende;

6.  gentager sine opfordringer til yderligere at udvikle de gældende overtrædelsesprocedurer, herunder ved at sikre en mere stringent anvendelse af disse procedurer i forbindelse med overtrædelser af Unionens lovbestemmelser vedrørende det indre marked og ved at anvende hurtigere procedurer;

7.  understreger endvidere betydningen af at gøre enhver indsats for at sikre, at håndhævelsesproblemer undgås, opdages eller fjernes, før det bliver nødvendigt at indlede formelle overtrædelsesprocedurer;

8.  fremhæver anvendelsen af nultolerance over for manglende overholdelse af tjenesteydelsesdirektivet og peer review i forbindelse med gennemførelsen og omsætningen til national lovgivning af dette direktiv som metoder til at sikre effektiv anvendelse af lovgivningen om det indre marked;

SOLVIT: bistår enkeltpersoner og virksomheder med at løse problemer

9.  glæder sig over Kommissionens nye henstilling om principperne for SOLVIT, der baner vejen for SOLVIT 2.0;

10.  bemærker, at SOLVIT-nettet har opnået konkrete resultater og har vist sig nyttigt; bemærker imidlertid, at der er rig mulighed for forbedring, især hvad angår bilæggelse af erhvervsrelaterede tvister og sagsbehandlingstid;

11.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på fortsat at optimere SOLVIT-nettets vellykkede arbejde, hvad angår uformel, hurtig løsning af grænseoverskridende tvister om spørgsmål, der vedrører det indre marked – et redskab til at løse problemer med forkert anvendelse af bestemmelser efter omsætning i national lovgivning – idet der benyttes procedurer, der er så tilgængelige som muligt for borgerne, og foreslår, at medlemsstaterne arbejder tæt sammen med Kommissionen om at forbedre SOLVIT-systemet som en fri, brugervenlig service;

12.  mener, at SOLVIT-centrenes resultater konstant bør forbedres, især hvad angår sager vedrørende socialsikring, og tilskynder til bedre samordning af nationale socialsikringsordninger;

13.  kræver, at der rettes særlig opmærksomhed mod alle grænseoverskridende spørgsmål, der vedrører arbejdsret, sociale rettigheder og ligebehandling, idet opmærksomheden navnlig rettes mod spørgsmål vedrørende pensioner, arbejdstagere i Den Europæiske Union og udsendte arbejdstagere;

14.  understreger især betydningen af SOLVIT for mobile arbejdstagere med hensyn til spørgsmål om ligebehandling og løsning af grænseoverskridende problemer;

15.  bemærker, at en stor del af SOLVIT's klienter er borgere; understreger behovet for fuldt ud at udnytte SOLVIT's store potentiale som et redskab til problemløsning for virksomheder; understreger, at der skal gøres en yderligere indsats med henblik på at øge virksomhedernes, især små og mellemstore virksomheders, kendskab til SOLVIT, informere dem om dets muligheder og sætte dem i stand til bedre at anvende det; bifalder den nylige opdatering af virksomhedsportalen Dit Europa som et positivt skridt i denne retning;

16.  efterlyser mere intensive oplysningskampagner om SOLVIT med henblik på at øge kendskabet til nettet betragteligt; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og medlemmerne af Europa-Parlamentet til i deres valgkredse at lancere oplysningskampagner for at fremme Dit Europas rolle og SOLVIT's rolle; understreger, at medlemsstaterne har mulighed for yderligere at fremme SOLVIT på regionalt plan, og bemærker samtidig, at al sagsbehandlingen skal finde sted på nationalt plan;

17.  henleder opmærksomheden på, at SOLVIT stadig får indbragt et stort antal sager, som ikke henhører under nettets virksomhedsområde, og som forsinker behandlingen af klager til SOLVIT; understreger derfor, at det er nødvendigt at oplyse borgere og virksomheder bedre om SOLVIT's beføjelser;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at tilstrækkelige ressourcer stilles til rådighed for at vedligeholde SOLVIT-nettet med henvisning til betingelserne for organisationen af SOLVIT-centre som fastsat i Kommissionens henstilling af 17. september 2013;

19.  understreger betydningen af at bevare kvaliteten af de tjenester, som SOLVIT tilbyder, til trods for budgetbegrænsninger og begrænsede menneskelige ressourcer; understreger betydningen af at sikre, at SOLVIT-centrene har tilstrækkeligt veluddannet personale med passende juridisk ekspertise og viden om de relevante EU-sprog, og at personalet tilsvarende tilbydes passende uddannelse for løbende at ajourføre deres kompetencer og viden;

20.  påpeger betydningen af, at SOLVIT-centrene i de forskellige medlemsstater alle tilbyder den samme servicestandard, da dette er meget vigtigt for en effektiv problemløsning;

21.  understreger betydningen af hurtige løsninger på problemer, der kun kræver præcisering af EU-lovgivningen og passende kommunikation med ansøgere i komplicerede sager;

22.  opfordrer til en bedre strømlining med andre procedurer til behandling af klager, navnlig EU Pilot;

23.  understreger betydningen af at få SOLVIT til at behandle flere erhvervsrelaterede sager; bemærker, at dette kræver større viden om SOLVIT inden for erhvervslivet, et tættere samarbejde mellem SOLVIT og europæiske og nationale erhvervssammenslutninger, f.eks. i form af en arbejdsgruppe, der samler SOLVIT-centre og erhvervssammenslutninger, og villighed i visse SOLVIT-centre til at behandle mere komplekse sager;

24.  beklager, at mange erhvervsrelaterede sager, der kunne behandles af SOLVIT, afvises med den begrundelse, at de er for komplekse; mener, at hvis bestemte SOLVIT-centre finder sådanne erhvervsrelaterede sager for komplekse at behandle, er dette et problem, der skal løses lokalt i de pågældende SOLVIT-centre;

25.  fremhæver betydningen af, at Kommissionen yder uformel bistand med sagsbehandlingen, herunder uformel juridisk rådgivning i komplekse sager; opfordrer SOLVIT-centrene til at gøre brug af en sådan bistand;

26.  understreger betydningen af informationsudveksling mellem SOLVIT-centrene og anbefaler, at medlemsstaterne investerer i at forbedre samarbejdet mellem disse centre; tilskynder SOLVIT-centrene i hele Unionen til at indlede en mere detaljeret og vidtrækkende udveksling af bedste praksis, og understreger betydningen af en sådan udveksling mellem SOLVIT-centrene med hensyn til gennemførelse og fremme af tjenesteydelser;

27.  glæder sig over præcisionen i Kommissionens henstilling 2013/461/EU om SOLVIT's mandat med hensyn til sager, hvor nationale regler er i strid med EU-lovgivningen (også kendt som strukturelle sager); glæder sig over, at visse SOLVIT-centre behandler sådanne sager; opfordrer alle SOLVIT-centre til at yde effektiv bistand, når der opstår sådanne strukturelle problemer, herunder ved at bistå med at identificere mulige problemer, der skyldes foreslået national lovgivning;

28.  opfordrer SOLVIT-centrene til at udvise større dristighed og effektivitet i forbindelse med deres svar på klager og navnlig i forbindelse med behandlingen af mere komplekse sager;

29.  fremhæver, at det er væsentligt, at ansøgeren, de involverede SOLVIT-centre og Kommissionen fastholder kommunikationen og et tæt samarbejde under hele proceduren; bemærker, at ansøgeren i mange tilfælde ikke høres under proceduren, men at ansøgeren blot er i kontakt med SOLVIT-centret, når denne indgiver ansøgningen, og når sagen afsluttes;

30.  mener, at der bør være et tættere samarbejde mellem alle forvaltningsniveauer i medlemsstaterne og SOLVIT;

31.  glæder sig især over beskyttelsen af personoplysninger gennem SOLVIT-centrene og kræver, at denne beskyttelse løbende overvåges og om nødvendigt udbygges for at opfylde brugernes databeskyttelseskrav;

32.  understreger betydningen af at øge kendskabet til og synligheden af SOLVIT-nettet og af at bringe det tættere på personer, som ikke kender til det; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre lige adgang til SOLVIT-centre og onlineportaler, f.eks. for personer med handicap og ældre, og til at udvikle alle muligheder for at etablere kontakt mellem brugere og SOLVIT-centre i denne forbindelse; tager højde for Kommissionens forslag til direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder (COM(2012)0721);

33.  understreger behovet for at forbinde og integrere SOLVIT-portaler med andre relaterede aktører og platforme for at øge tilgængeligheden og synligheden for alle brugere; foreslår, at medlemsstaterne arbejder tæt sammen med Kommissionen om at forbedre SOLVIT-systemet ved at sikre en sammenhængende tilgang i hele EU og forbedre synligheden heraf; mener, at alle relevante EU-institutioners websteder bør indeholde et link til Dit Europa-webstedet;

34.  understreger vigtigheden af at udbrede kendskabet til databasen for SOLVIT-sager og glæder sig over Kommissionens henstilling angående nødvendigheden af at forelægge oplysninger om alternative problemløsningsnetværker eller kilder til oplysninger, herunder andre mulige måder, hvorpå der kan klages, på både nationalt plan og EU-plan, i sager, som SOLVIT ikke kan behandle;

35.  opfordrer SOLVIT-centrene til at engagere sig proaktivt ved at tage initiativer til at etablere kontakt med borgere, virksomheder og nationale parlamenter;

36.  glæder sig over onlineresultattavlen for det indre marked, der forelægger data om medlemsstaternes resultater for så vidt angår SOLVIT og Dit Europa og deres resultater med hensyn til EU-lovgivning af relevans for det indre markeds funktion;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at formidle oplysninger om tilgængeligheden af disse instrumenter til borgere, virksomheder og iværksættere under anvendelse af alle former for medier, herunder internettet, for at sikre, at oplysningerne når ud til det størst mulige antal borgere og virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at tilrettelægge oplysningskampagner målrettet specifikke grupper, herunder virksomheder – særlig små og mellemstore virksomheder;

38.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den årlige rapport om det indre markeds integration fortsat at overvåge resultaterne fra Unionens problemløsningsmekanismer – navnlig SOLVIT – som en del af den årlige vækstundersøgelse; gentager endvidere sin opfordring til Kommissionen om at styrke forvaltningen af det indre marked ved at oprette en særlig søjle i det europæiske semester, herunder målrettede landespecifikke henstillinger;

39.  fastholder sit engagement i nøje at overvåge SOLVIT's fremskridt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde målelige milepæle for den ønskede udvikling af SOLVIT; tilskynder medlemsstaterne til ligeledes at fastsætte deres egne målelige mål og frister for udviklingen af sagsbehandling i de lokale SOLVIT-centre; mener i denne forbindelse, at en opdeling mellem borgerrelaterede sager og erhvervsrelaterede sager med henblik på at overvåge fremskridt kan være vejen frem; mener, at det bør genovervejes at erstatte den uformelle procedure med en lovgivningsmæssig retsakt, såfremt disse mål ikke nås, idet der tages højde for eksisterende mekanismer som dem, der er fastlagt i direktiv 2013/11/EU om alternativ tvistbilæggelse og forordning (EU) nr. 524/2013 om onlinetvistbilæggelse; opfordrer indtrængende Rådet til at følge Parlamentets ambition i denne henseende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at overvåge fremskridt hen imod opfyldelsen af disse SOLVIT-mål på EU-plan og nationalt plan inden for det europæiske semester;

Dit Europa: en bedre imødekommelse af borgeres og virksomheders behov

40.  bemærker den fortsatte stigning i anvendelsen af portalen Dit Europa;

41.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til klart at skelne mellem Dit Europa og SOLVIT, samtidig med at deres respektive synlighedskampagner samordnes;

42.  glæder sig over de mål, der er fastlagt i handlingsplanen for Dit Europa, nemlig at formidle praktiske oplysninger af god kvalitet om EU-rettighederne i det indre marked, øge bevidstheden om Dit Europa og at iværksætte et tæt partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne;

43.  tilskynder Kommissionen til at træffe mere effektive foranstaltninger til at placere Dit Europa som et redskab for virksomheder og til at øge synligheden heraf, bl.a. ved at gøre bedre brug af de sociale medier; mener, at portalen Dit Europa gennem branding og med inklusionen af SOLVIT bør blive den fælles indgangsportal for europæiske forbrugere og virksomheder, når de står over for problemer eller søger information; mener, at en sådan fælles indgangsportal kan fungere som referencepunkt for borgere og virksomheder og bedre lette deres adgang til forskellige informationsværktøjer og specialiserede problemløsningsmekanismer, herunder SOLVIT;

44.  opfordrer Kommissionen til at udvide Dit Europas anvendelsesområde til fuldt ud at omfatte rettigheder, pligter og muligheder i det indre marked og gøre portalen så brugervenlig som muligt;

45.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forelægge oplysninger om nationale regler og procedurer for EU-rettighederne; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at disse oplysninger er praktiske, ikketekniske, let tilgængelige for alle, opdaterede og tilgængelige på de relevante sprog og at forbinde deres nationale portaler (e-forvaltning) med Dit Europa;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EUT L 249 af 19.9.2013, s. 10. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0054. (3) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 72. (4) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 51. (5) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 10.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27.februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (09288/2010 – C7-0185/2010 – 2010/0817(COD))

P7_TA(2014)0165 A7-0477/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til det initiativ fra en gruppe medlemsstater, som er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet (09288/2010),

—  der henviser til artikel 76, litra b), og artikel 82, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt for Parlamentet (C7‑0185/2010),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. december 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 44 og 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0477/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. februar 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/41/EU).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (COM(2013)0853 – C7–0430/2013 – 2013/0415(COD))

P7_TA(2014)0166 A7-0104/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0853),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0430/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0104/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. februar 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 259/2014).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. februar 2014 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (11767/1/2013 – C7-0344/2013 – 2013/0205(NLE))

P7_TA(2014)0167 A7-0043/2014

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11767/1/2013),

—  der henviser til udkast til den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (11769/1/2013),

—  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 3, første afsnit, artikel 207, stk. 4, første afsnit, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0344/2013),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

—  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0043/2014),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Indonesiens regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Kroatien og Cypern ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 895/2006/EF og nr. 582/2008/EF (COM(2013)0441 – C7-0186/2013 – 2013/0210(COD))

P7_TA(2014)0168 A7-0082/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0441),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0186/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0082/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. februar 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. …/2014/EU om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage og om ophævelse af beslutning nr. 895/2006/EF og nr. 582/2008/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 565/2014/EU).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (COM(2012)0650 – C7-0371/2012 – 2012/0309(COD))

P7_TA(2014)0169 A7-0373/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0650),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0371/2012),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7‑0373/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Parlamentets, Rådet og Kommissionens erklæring, der er knyttet som bilag til denne beslutning;

3.  noterer sig Kommissionens erklæring, der er knyttet som bilag til denne beslutning;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. februar 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 509/2014).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring om en yderligere vurdering af Colombia og Peru

Europa-Parlamentet og Rådet erkender behovet for at foretage en yderligere vurdering af Colombias og Perus opfyldelse af de relevante kriterier, inden Kommissionen forelægger Rådet henstillinger om vedtagelse af afgørelser om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om visumfritagelsesaftaler med disse lande.

Kommissionen forpligter sig til at foretage disse vurderinger uden forsinkelse og til at fremsende dem til Europa-Parlamentet og Rådet så hurtigt som muligt efter denne forordnings ikrafttræden.

Europa-Parlamentet og Rådet tager Kommissionens tilsagn herom til efterretning.

Kommissionens erklæring om information af Europa-Parlamentet

Kommissionen glæder sig over Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af dens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 med henblik på ajourføring af bilagene med listerne over lande, hvis statsborgere er henholdsvis omfattet af og fritaget for visumpligt.

Under henvisning til rammeaftalen af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, navnlig dennes punkt 23, bekræfter Kommissionen, at den agter at informere Europa-Parlamentet regelmæssigt om forløbet af forhandlingerne om visumfritagelsesaftaler som følge af overførslen af visse lande til bilag II i forordning (EF) nr. 539/2001. Kommissionen vil forelægge opdateringer for de relevante organer i Europa-Parlamentet mindst to gange om året.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Ukraine (2014/2595(RSP))

P7_TA(2014)0170 RC-B7-0219/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om den europæiske naboskabspolitik, om det østlige partnerskab og om Ukraine og navnlig til sin beslutning af 6. februar 2014 om situationen i Ukraine(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om udfaldet af topmødet i Vilnius og fremtiden for det østlige partnerskab, navnlig hvad angår Ukraine(2),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. december 2013,

–  der henviser til konklusionerne fra Udenrigsrådets ekstraordinære møde om Ukraine den 20. februar 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, og stk. 4,

A.  der henviser til, at flere hundrede tusinde mennesker, efter den ukrainske præsidents og regerings beslutning om ikke at undertegne associeringsaftalen, spontant gik på gaden i hele landet for at demonstrere til støtte for den europæiske integration; der henviser til, at demonstranter i Kijev på fredelig vis har besat Uafhængighedspladsen (Maidan Nezalezhnosti) med krav om omfattende politiske ændringer med henblik på at få regeringen til at revurdere sin beslutning;

B.  der henviser til, at myndighederne under præsident Janukovitj klart overtrådte loven ved at give sikkerhedsstyrkerne tilladelse til at anvende skarp ammunition mod demonstranterne og ved at indsætte snigskytter på tagene på og omkring Uafhængighedspladsen, der siden slutningen af november 2013 har været epicentret for demonstrationer mod regeringen og for Europa; der henviser til, at demonstranter og tilskuere blev henrettet på gaderne i Kijev, hvilket fremkaldte international vrede og fordømmelse;

C.  der henviser til, at tre udenrigsministre fra EU samtidig rejste til Kijev i et forsøg på at mægle mellem præsident Janukovitj og oppositionen for at finde en kompromisløsning; der henviser til, at det lykkedes dem at bringe parterne til enighed om en køreplan for en fredelig og demokratisk løsning på krisen; der henviser til, at Ruslands særlige udsending ligeledes har medvirket til at fremme aftalen, men ikke har medundertegnet den;

D.  der henviser til, at EU som følge heraf besluttede at indføre målrettede sanktioner, herunder indefrysning af aktiver og et visumforbud, rettet mod de ansvarlige for krænkelserne af menneskerettighederne, vold og overdreven magtanvendelse; der henviser til, at medlemsstaterne samtidig nåede til enighed om at suspendere eksportlicenser til udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og om at revurdere eksportlicenser til udstyr, der er omfattet af fælles holdning 2008/944/FUSP;

E.  der henviser til, at indbyggere i Lviv og Donetsk tog initiativ til at anvende henholdsvis det russiske og ukrainske sprog i deres dagligdag den 26. februar 2014 som et udtryk for solidaritet og enhed for hele landet;

F.  der henviser til, at det ukrainske parlament den 21. februar 2014 vedtog en resolution, der fordømte "anti-terroroperationer" og krævede, at sikkerhedsstyrkerne trak sig fra Kijevs centrum; der henviser til, at parlamentet derved demonstrerede sin vilje til at spille en central rolle og tage kontrol over situationen i landet; der henviser til, at parlamentet den efterfølgende dag stemte om og vedtog at afskedige præsident Janukovitj, vende tilbage til forfatningen fra 2004, udskrive valg i utide til afholdelse den 25. maj 2014 samt frigive tidligere premierminister Julia Timosjenko;

1.  hylder de personer, der kæmper og dør for europæiske værdier, og udtrykker sin dybeste medfølelse med familierne til ofrene og sin stærke fordømmelse af alle voldshandlinger og opfordrer alle ukrainske borgere til sammen med de politiske og civile ledere til at udvise størst mulig ansvarlighed i denne historiske stund for Ukraine;

2.  fordømmer på det kraftigste urostyrkernes – såsom Berkuts, snigskytters og andres – overdrevent brutale fremfærd, der førte til en dramatisk optrapning af volden; beklager dybt de dræbte og sårede på begge sider og udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrenes familier; advarer om, at enhver yderligere eskalering af volden ville være katastrofal for den ukrainske nation og risikerer at underminere landets enhed og territoriale integritet; understreger, at det nu er af afgørende betydning, at alle parter udviser ansvarsbevidsthed, tilbageholdenhed og engagement med hensyn til at indgå i en inklusiv politisk dialog og undgå udenretslige gengældelseshandlinger; opfordrer alle politiske kræfter til at arbejde sammen på dette afgørende tidspunkt for Ukraine for at lette kompromisløsninger, tage klart afstand fra ekstremister og undgå provokationer og voldelige aktioner, der kan give næring til separatistiske bevægelser;

3.  påskønner den ansvarlige rolle, som det ukrainske parlament udviste ved at påtage sig sine fulde forfatningsmæssige opgaver og udfylde det politiske og institutionelle tomrum, der blev skabt ved regeringens tilbagetrædelse og parlamentets efterfølgende afskedigelse af præsidenten; bemærker de foranstaltninger, der er vedtaget af parlamentet hidtil, især med hensyn til en tilbagevenden til forfatningen fra 2004, beslutningen om at afholde et præsidentvalg den 25. maj 2014, beslutningen om at trække politi og sikkerhedsstyrker tilbage og løsladelsen af Julia Timosjenko fra fængslet; understreger, hvor vigtigt det er, at det ukrainske parlament og dets medlemmer fortsætter med at overholde retsstatsprincipperne;

4.  roser Ukraines borgere for det rolige magtskifte og den folkelige ukuelighed, de har udvist de seneste måneder, og understreger, at disse folkelige protester tjener som et eksempel og vil markere et vendepunkt i Ukraines historie; understreger, at denne demokratiske og folkelige sejr ikke bør ødelægges af hævntanker eller gengældelseshandlinger mod modstandere eller af interne politiske stridigheder; understreger, at de, der begik forbrydelser mod Ukraines borgere, og som misbrugte statens magt, bør stilles for uafhængige domstole; opfordrer til nedsættelse af en uafhængig kommission, som i tæt samarbejde med Europarådets internationale rådgivende panel og OSCE skal undersøge de menneskerettighedskrænkelser, der har fundet sted, siden demonstrationerne begyndte;

5.  støtter EU's -tilgang, som kombinerer intensiverede diplomatiske bestræbelser med målrettede sanktioner mod de ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med politisk undertrykkelse; opfordrer til, at der iværksættes målrettede sanktioner som vedtaget af Udenrigsrådet, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre deres egen lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge med henblik på at stoppe strømmen af penge, der er tilegnet gennem underslæb, fra Ukraine og til at sikre tilbagelevering af stjålne aktiver deponeret i EU; mener, at en reel uafhængig undersøgelse af de forbrydelser, der er begået, bør indledes omgående, og at de målrettede sanktioner bør ophæves, så snart situationen i Ukraine forbedres, og undersøgelsen af de forbrydelser, der er begået, begynder at vise resultater; opfordrer til, at der foretages en efterforskning af det omfattende underslæb, som den afsatte præsident Janukovitjs venner og "familie" har begået med statens midler og aktiver, at deres aktiver fastfryses, mens man undersøger, hvordan de er blevet erhvervet, og hvor de er stjålet fra, og opfordrer til, at disse aktiver tilbageleveres af EU-medlemsstaternes regeringer;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og internationale humanitære organisationer til at yde hurtig, robust og direkte lægelig og humanitær bistand til alle ofrene;

7.  opfordrer alle parter og tredjelande til at respektere og støtte Ukraines enhed og territoriale integritet; opfordrer alle politiske kræfter i Ukraine og alle de involverede internationale aktører til at forpligte sig til at arbejde for territorial integritet og national enhed i Ukraine under hensyntagen til den kulturelle og lingvistiske sammensætning af landet og dets historie; opfordrer det ukrainske parlament og den kommende regering til at respektere mindretallenes rettigheder i landet og anvendelsen af russisk og andre mindretalssprog; opfordrer til vedtagelse af en ny lov i overensstemmelse med Ukraines forpligtelser i henhold til den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog;

8.  erindrer om, at Ukraines nuværende grænser blev garanteret af USA, Den Russiske Føderation og Det Forenede Kongerige i Budapestmemorandummet om sikkerhedsgarantier, da Ukraine gav afkald på atomvåben og tilsluttede sig traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT); minder Den Russiske Føderation om, at den sammen med de to ovennævnte lande i den samme traktat har forpligtet sig til at afstå fra økonomisk tvang med det formål at lade Ukraines udøvelse af de rettigheder, der ligger i dets suverænitet, være underlagt Den Russiske Føderations egne interesser og således sikre sig fordele af enhver art;

9.  understreger vigtigheden af ikke at tabe momentum for så vidt angår at få taget fat på de dybereliggende årsager til krisen og genoprette borgernes tillid til politik og institutionerne; mener endvidere, at dette kræver forfatningsmæssige og strukturelle reformer, der sigter mod at skabe et effektivt magtdelingssystem, en tættere forbindelse mellem politik og samfund, retsstaten, ansvarlighed og virkelig uafhængige og upartiske domstole og troværdige valg;

10.  glæder sig over konklusionerne fra Udenrigsrådets ekstraordinære møde den 20. februar 2014 og navnlig beslutningen om at indføre målrettede sanktioner, herunder indefrysning af aktiver og visumforbud rettet mod dem, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, vold og overdreven magtanvendelse, og om at suspendere eksportlicenserne for udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse; påpeger den enorme indvirkning, disse sanktioner har haft på den offentlige opinion i Ukraine, og er af den opfattelse, at disse foranstaltninger burde have været truffet tidligere; mener imidlertid, at disse sanktioner bør fastholdes som led i EU's politik over for Ukraine under denne overgangsperiode;

11.  glæder sig over løsladelsen af tidligere premierminister Julia Timosjenko fra fængslet og udtrykker håb om, at hendes løsladelse vil symbolisere afslutningen på en selektiv og politisk motiveret retfærdighed i Ukraine; kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle de demonstranter og politiske fanger, der er ulovligt tilbageholdt, frafald af alle anklager mod dem og politisk rehabilitering af dem;

12.  opfordrer indtrængende alle politiske kræfter til på dette kritiske tidspunkt i Ukraine at samarbejde hen imod en fredelig politisk overgang, en ambitiøs og bred reformdagsorden og en regering, der er orienteret mod europæiske standarder, for at opretholde landets enhed og territoriale integritet og lette kompromisløsninger for Ukraines fremtid; opfordrer de midlertidige myndigheder til at garantere alle demokratiske politiske kræfter demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder og til at undgå ethvert angreb på dem;

13.  understreger, at det er op til det ukrainske folk – og kun det – at træffe beslutning, uden udenlandsk indblanding, om dets lands geopolitiske orientering, og hvilke internationale aftaler og fællesskaber Ukraine bør tilslutte sig;

14.  fordømmer angrebet på og ødelæggelsen af det ukrainske kommunistpartis og andre partiers hovedkvarter og forsøgene på at forbyde det ukrainske kommunistparti;

15.  gentager, at associeringsaftalen/aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde er klar til at blive undertegnet af den nye regering så snart som muligt, og så snart den nye regering er parat;

16.  glæder sig over, at ét ud af de tre benchmarks, som Udenrigsrådet fastlagde i 2012, nemlig benchmarket om at gøre en ende på selektiv retfærdighed (herunder fængslingen af Julia Timosjenko), er blevet opfyldt, mens de resterende to om retfærdighed og valgsystemet, som også er protestbevægelsens krav, allerede er genstand for omfattende ændringer og reformer, der forhåbentligt snart vil blive afsluttet af den nye koalitionsregering og støttet af det nye parlamentariske flertal;

17.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de ukrainske myndigheder med henblik på at finde måder til at opveje virkningerne af de gengældelsesforanstaltninger, som Rusland vedtog for at standse undertegnelsen af associeringsaftalen, og af eventuelle nye foranstaltninger; glæder sig over meddelelsen fra Olli Rehn, EU-kommissær for økonomiske og monetære anliggender og euroen, om, at EU er rede til at give en omfattende og ambitiøs finansiel hjælpepakke, som både er kortsigtet og langsigtet, når der er fastlagt en politisk løsning baseret på demokratiske principper, et tilsagn om reformer og udnævnelsen af en legitim regering; opfordrer Rusland til at indtage en konstruktiv holdning, således at der kan skabes de rette betingelser for, at Ukraine kan få gavn af bilaterale forbindelser med både EU og Rusland; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at tale til Rusland med én stemme til støtte for de europæiske ambitioner hos Ukraine og andre lande i det østlige partnerskab, der frit vælger at styrke deres forbindelser med EU;

18.  forventer, at Rådet og Kommissionen sammen med IMF og Verdensbanken snarest muligt vil vedtage kortsigtet finansiel bistand og en betalingsbalancemekanisme, og at de sammen med EBRD og EIB vedtager en langsigtet finansiel støttepakke for at bistå Ukraine med at tackle sin stadig mere forringede økonomiske og sociale situation og yde økonomisk støtte til at iværksætte de nødvendige dybdegående og omfattende reformer af den ukrainske økonomi; opfordrer til afholdelse af en international donorkonference så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gøre bedst mulig brug af de midler, der er til rådighed for Ukraine under de eksisterende finansielle instrumenter, og til at overveje at stille yderligere midler til rådighed for Ukraine snarest muligt;

19.  anerkender, at den udbredte korruption på alle forvaltningsniveauer fortsat udgør en hæmsko for Ukraines udviklingspotentiale og underminerer borgernes tillid til deres egne institutioner; opfordrer derfor indtrængende den nye regering til at give bekæmpelse af korruption topprioritet i sit program og opfordrer EU til at støtte disse bestræbelser;

20.  understreger det presserende behov for at indføre et reelt uafhængigt og upartisk retssystem;

21.  opfordrer Rådet til at bemyndige Kommissionen til at fremskynde visumdialogen med Ukraine; understreger, at en hurtig færdiggørelse af visumliberaliseringsaftalen – med Moldova som forbillede – mellem EU og Ukraine er den bedste måde, hvorpå det ukrainske civilsamfunds forventninger og de ukrainske unges forventninger kan opfyldes; opfordrer i mellemtiden til øjeblikkelig indførelse af midlertidige, meget enkle og billige visumprocedurer på EU-plan og medlemsstatsplan sammen med styrket forskningssamarbejde, udvidede ungdomsudvekslinger og et øget udbud af studielegater;

22.  mener, at bestemmelserne i den vidtgående og brede frihandelsaftale ikke udgør kommercielle udfordringer for Den Russiske Føderation, og at associeringsaftalen ikke udgør en hindring for Ukraines gode forbindelser med dets østlige naboland; understreger, at manglende stabilitet i det fælles naboskabsområde hverken er i EU's eller Ruslands interesse; understreger, at anvendelsen af politisk, økonomisk eller andre former for tvang er i modstrid med Helsinkislutakten;

23.  noterer sig beslutningen om at afholde præsidentvalg den 25. maj 2014; understreger behovet for at sikre, at dette valg bliver frit og retfærdigt; opfordrer kraftigt det ukrainske parlament til at vedtage den nødvendige valglovgivning i overensstemmelse med Venedigkommissionens henstillinger, herunder en revideret lovgivning om finansiering af politiske partier, der løser problemerne identificeret af Greco og OSCE/ODIHR; opfordrer til, at det kommende valg kommer under international observation, og erklærer sig rede til selv at etablere en valgobservationsmission til dette formål gennem en talstærk valgobservationsmission fra Europa-Parlamentet; mener, at parlamentsvalget bør afholdes hurtigt efter præsidentvalget og inden udgangen af året; opfordrer Kommissionen, Europarådet og OSCE/ODIHR til at yde øget støtte i perioden forud for valget og en betydelig langsigtet valgovervågningsmission, således at præsidentvalget, der er planlagt til den 25. maj 2014, kan afholdes i overensstemmelse med de højeste standarder og bevirke et resultat, som alle kandidater kan acceptere; opfordrer til, at der bliver udsendt personale fra Europa-Parlamentet til at deltage i EU-delegationen i Kijev i en overgangsperiode op til valget;

24.  glæder sig over Rådets nylige anerkendelse af, at associeringsaftalen, herunder et vidtgående og bredt frihandelsområde, ikke udgør det endelige mål for samarbejdet mellem EU og Ukraine; påpeger, at EU er parat til at undertegne associeringsaftalen, herunder et vidtgående og bredt frihandelsområde, så snart den nuværende politiske krise er løst, og de nye ukrainske myndigheder er klar til et seriøst europæisk perspektiv; minder endvidere om, at artikel 49 i TEU henviser til alle europæiske stater, herunder Ukraine som kan ansøge om at blive medlem af Unionen, såfremt det overholder principperne om demokrati, respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og minoritetsrettigheder og sikrer retsstaten;

25.  understreger vigtigheden af sikker, diversificeret og økonomisk overkommelig energiforsyning som et bærende element i den økonomiske, sociale og politiske overgangsproces og af at sikre en konkurrencedygtig og stærk økonomi for alle ukrainere; understreger i denne sammenhæng den strategiske rolle Energifællesskabet, som Ukraine udøver formandskabet for i 2014, spiller som den eneste traktat, der i øjeblikket forbinder Ukraine og Den Europæiske Union;

26.  giver udtryk for sin støtte til initiativet fra civilsamfundet og de partineutrale om at oprette en ”Maidan-platform” med sigte på at udvikle en strategi for at sætte en stopper for den endemiske korruption i Ukraine;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Ukraines fungerende præsident, regering og parlament, Europarådet og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0098. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0595.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Irak (2014/2565(RSP))

P7_TA(2014)0171 RC-B7-0188/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak, navnlig af 10. oktober 2013 om den seneste tids vold i Irak(1),

—  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side og til sin beslutning af 17. januar 2013 om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak(2),

—  der henviser til Kommissionens dokument om en fælles strategi for Irak (2011-2013),

—  der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner om Syrien, særlig af 10. februar 2014;

—  der henviser til redegørelserne om Irak fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, navnlig dem af henholdsvis 5. februar 2014, 16. januar 2014, 18. december 2013 og 5. september 2013,

—  der henviser til erklæringen af 28. december 2013 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om drabene på beboere i Camp Hurriya,

—  der henviser til erklæring af 10. januar 2014 fra FN's Sikkerhedsråds formand,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Irak er part i,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Irak fortsat står over for alvorlige politiske, sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske udfordringer, og til, at det politiske landskab i landet er dybt fragmenteret og plaget af vold og sekterisk politik, hvilket i alvorlig grad modarbejder det irakiske folks legitime forhåbninger om fred, velstand og en virkelig overgang til demokrati; der henviser til, at Irak oplever den værste bølge af vold siden 2008

B.  der henviser til, at selv om Irak har formået at bringe sin olieproduktivitet tilbage til næsten fuld kapacitet, stiger den sociale ulighed, da den irakiske stat fortsat ikke formår at sikre landets befolkning basale tjenester såsom regelmæssig elektricitet om sommeren, rent vand og sundhedspleje;

C.  der henviser til, at det fremgår af de tabstal, som FN’s bistandsmission for Irak (UNAMI) fremlagde den 1. februar 2014, at i alt 733 irakere blev dræbt og 1 229 såret som følge af terrorangreb og vold i januar 2014; der henviser til, at der i tallene for januar 2014 ikke indgår tab som følge af de fortsatte kampe i Anbar-provinsen, hvilket skyldes problemer med at kontrollere og fastslå de dræbtes og såredes status;

D.  der henviser til, at den fortsatte borgerkrig i Syrien har forværret situationen i Irak; der henviser til, at den breder sig til Irak, idet militante, især fra Den Islamiske Stat Irak og Levanten (ISIL), har udvidet deres aktiviteter til irakisk territorium;

E.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 10. januar 2014 fordømte de angreb, ISIL udfører mod den irakiske befolkning i et forsøg på at destabilisere landet og regionen;

F.  der henviser til, at premierminister Nuri al-Malikis regering ikke har formået at imødegå det sunnimuslimske mindretals bekymringer; der henviser til, at politikken for oprydning efter Baath‑partiets styre, der henhører under loven om retlige anliggender og ansvarlighed, har ført til, at hovedsagelig sunnimuslimske embedsmænd er blevet afskediget, hvilket har styrket opfattelsen af, at regeringen følger en sekterisk dagsorden; der henviser til, at regeringens rydning den 30. december 2013 af den sunnimuslimske protestlejr i Ramadi, der havde bestået i et års tid, gav anstød til den voldelige konfrontation i Anbar-provinsen; der henviser til, at Fallujah og andre byer i Anbar-provinsen som følge heraf har oplevet kampe mellem regeringsstyrker og ISIL-militante siden december 2013;

G.  der henviser til, at over 63 000 familier (svarende til over 370 000 mennesker ifølge FN's beregninger), som er berørt af kampene i Anbar-provinsen, den 13. februar 2014 var registreret som internt fordrevne; der henviser til, at mange er flygtet til andre dele af landet, herunder Karbala‑, Baghdad‑ og Erbil-provinsen, mens andre har søgt sikkerhed i fjerntliggende samfund i Anbar-provinsen eller ikke er i stand til at flygte fra kampene; der henviser til, at de fortsat lever under prekære forhold med begrænsede fødevarelagre og begrænset drikkevand, ringe sanitære forhold og begrænset adgang til sundhedspleje;

H.  der henviser til, at dødelige bombeangreb i Irak som f.eks. angrebet på det irakiske udenrigsministerium den 5. februar 2014 fortsætter med uformindsket styrke og især går ud over shiitiske kvarterer, mens adskillige fangeflugter har øget antallet af krigere i de militante ekstremistiske grupper;

I.  der henviser til, at mindst 35 personer blev dræbt og mange såret under bombeangreb i kristne områder af Baghdad den 25. december 2013; der henviser til, at mindst halvdelen af de irakiske kristne menes at have forladt landet siden 2003;

J.  der henviser til, at det irakiske udenrigsministerium i Baghdad blev udsat for angreb den 5. februar 2014, og at konvojen med formanden for repræsentanternes hus, Osama al-Nujaifi, blev angrebet i byen Mosul i Ninawa-provinsen den 10. februar 2014;

K.  der henviser til, at uenigheden mellem Iraks føderale regering og den kurdiske regionalregering om fordelingen af Iraks mineralske ressourcer fortsætter, til, at en ny rørledning forventes af kunne transportere 2 mio. tønder olie om måneden fra Kurdistan til Tyrkiet, og til at centralregeringen forbereder retlige skridt mod provinsen;

L.  der henviser til, at de alvorlige sociale og økonomiske problemer – udbredt fattigdom, høj arbejdsløshed, økonomisk stagnation, nedbrydning af miljøet og mangel på basale offentlige tjenester – fortsat berører en stor andel af befolkningen;

M.  der henviser til, at vold og sabotage har lagt hindringer i vejen for den indsats, der er gjort for på ny at sætte skub i en økonomi, der i årtier har været lammet af konflikt og sanktioner; der henviser til, at Irak har de tredjestørste råoliereserver i verden, men at angreb, korruption og smugleri har lammet eksporten; der henviser til, at landets sociale struktur, især det tidligere niveau med hensyn til kvinders ligestilling, er blevet alvorligt nedbrudt;

N.  der henviser til rapporteringer af, at presse- og mediefriheden gentagne gange og i stadig højere grader er blevet udsat for angreb fra både myndighederne og ekstremistiske grupper; der henviser til, at journalister og presseorganer er blevet udsat for angreb og censur, og at Journalister uden Grænser har berettet om et nyhedsblackout vedrørende situationen i Anbar-provinsen; der henviser til, at Irak i Freedom House's 2014-rapport om frihed i verden betegnes som "ikke frit";

O.  der henviser til, at den irakiske forfatning garanterer lighed for loven for alle borgere, tillige med "administrative, politiske, kulturelle og uddannelsesmæssige rettigheder for de forskellige nationaliteter";

P.  der henviser til, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak, navnlig dens menneskerettighedsklausul, understreger, at den politiske dialog mellem EU og Irak bør fokusere på menneskerettigheder og styrkelse af de demokratiske institutioner;

Q.  der henviser til, at der i november 2013 blev vedtaget ændringer til Iraks valglov, hvorved der er banet vej for afholdelse af valg den 30. april 2014;

R.  der henviser til, at EU har bekræftet sit tilsagn om at støtte Iraks overgang til demokrati, og som minder om, at Iraks nationale enhed og territoriale integritet er afgørende for at opbygge en sikker og fremgangsrig stat for alle dets borgere og indføre stabilitet i hele regionen;

S.  der henviser til, at samarbejdsrådet mellem EU og Republikken Irak afholdt sit første møde den 20. januar 2014 i Bruxelles; der henviser til, at samarbejdsrådet, som mødes inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak, har bekræftet begge parters tilsagn om fortsat at styrke deres indbyrdes relationer; der henviser til, at EU fortsat vil fremme samarbejdet på alle områder af gensidig interesse og yde målrettet bistand inden for de fælles vedtagne områder;

T.  der henviser til, at de irakiske myndigheder stadig anvender dødsstraf; der henviser til, at EU's missionschef i Baghdad i oktober 2013 var medunderskriver på en erklæring på verdensdagen mod dødsstraf, hvori der udtrykkes store bekymringer over Iraks anvendelse af dødsstraf, og som indeholder en opfordring til de irakiske myndigheder til at indføre et moratorium for henrettelser;

U.  der henviser til, at der foregår en massiv oprustningskampagne i Irak, hvori indgår et omfattende salg af militært udstyr;

1.  fordømmer på det kraftigste de seneste terrorhandlinger og den øgede sekteriske vold, der indebærer en fare for, at landet falder tilbage i sekteriske stridigheder, og skaber frygt for en større sekterisk konflikt i hele regionen; påpeger, at årsagerne til volden – selv om den foregår mellem sekteriske grupperinger – er politiske snarere end religiøse; udtrykker sin medfølelse med familier og venner til de dræbte og sårede;

2.  fordømmer kraftigt ISIL's angreb i Anbar-provinsen og støtter FN's Sikkerhedsråds opfordring til det irakiske folk, herunder de irakiske stammer, de lokale ledere og de irakiske sikkerhedsstyrker i Anbar-provinsen, til at samarbejde om at bekæmpe vold og terror; understreger, at ISIL er omfattet af den våbenembargo og indefrysning af aktiver, der blev indført ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1267 (1999) og 2083 (2012), og understreger, at det er vigtigt, at disse foranstaltninger gennemføres hurtigt og effektivt;

3.  er dybt bekymret over udviklingen i Anbarprovinsen og det store antal internt fordrevne, der flygter fra de konfliktramte områder; kræver, at humanitære organisationer får adgang til Fallujah; opfordrer den irakiske regering til at leve op til sin pligt til at beskytte civilbefolkningen i Fallujah og andre steder; tilskynder den irakiske regering til at fortsætte med at samarbejde med UNAMI og humanitære organisationer for at sikre, at nødhjælpen når frem; glæder sig over FN's bestræbelser på at yde bistand til dem, der er berørt af kampene i Anbar-provinsen, til trods for de udfordringer, der følger af den forværrede sikkerhedssituation og de igangværende operationer i denne provins;

4.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at gøre deres yderste for at bistå den irakiske regering og UNAMI med at beskytte civilbefolkningen i Fallujah og andre steder og forsøge at sikre en sikker passage for civile, der er fanget i konfliktområder, samt sikker tilbagevenden for internt fordrevne, så vidt forholdene tillader det;

5.  opfordrer den irakiske regering til at tage fat på de langsigtede spørgsmål, der medvirker til at skabe ustabilitet i landet, herunder det sunnimuslimske mindretals legitime bekymringer, ved at etablere en inklusiv, national dialog om reformen af loven om retlige anliggender og ansvarlighed, afstå fra at komme med provokerende sekteriske udtalelser og gennemføre foranstaltninger, der sigter mod national forsoning; afviser opfordringer til at oprette en sunnimuslimsk føderal region i Irak som en løsning på den igangværende konflikt, da dette sandsynligvis vil føre til øget sekterisme og vold;

6.  bemærker med bekymring, at volden fra konflikten i Syrien breder sig; opfordrer Iraks regering til at gøre en kraftig indsats for at holde Irak fri af borgerkrigen i Syrien og i den forbindelse afstå fra at støtte nogen af konfliktens parter og forhindre, at hverken sunni‑ eller shiamuslimer krydser grænsen fra eller til Syrien;

7.  giver udtryk for sin dybe bekymring over de fortsatte voldshandlinger, der er rettet mod civilbefolkningen, udsatte befolkningsgrupper og trossamfund; opfordrer den irakiske regering og alle de politiske ledere til at tage de nødvendige skridt til at sørge for sikkerhed og beskyttelse for hele det irakiske folk, særligt medlemmer af sårbare grupper såsom kvinder, journalister, unge, borgerrettighedsaktivister, fagforeningsaktivister og religiøse mindretal, herunder kristne; opfordrer den irakiske regering til at sikre, at sikkerhedsstyrkerne overholder retsstatsprincippet og internationale standarder;

8.  støtter EU's bestræbelser på at hjælpe Irak med at fremme demokrati, menneskerettighederne, god regeringsførelse og retsstatsprincippet, bl.a. ved at bygge på erfaringerne og resultaterne fra EUJUST LEX-Irak-missionen, hvis mandat beklageligvis udløb den 31. december 2013, samt de bestræbelser, som UNAMI og FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Irak har gjort sig, for at hjælpe Iraks regering med at styrke de demokratiske institutioner og processer ved at fremme retsstatsprincippet, lette den regionale dialog, forbedre leveringen af basale tjenester og sikre beskyttelse af menneskerettighederne; ser med tilfredshed på det kapacitetsopbygningsprogram, der med finansiel støtte fra EU og under ledelse af FN's Projektkontor blev iværksat den 22. januar 2014 for at støtte Iraks højkommissariat for menneskerettigheder med at gennemføre sit mandat til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Irak;

9.  glæder sig over vedtagelsen af ændringer til Iraks valglov den 4. november 2013, som har banet vejen for parlamentsvalget, der efter planen skal afholdes den 30. april 2014; fremhæver betydningen af dette valg for Iraks fortsatte demokratiske overgang og opfordrer alle aktører til at sikre, at valget bliver inklusivt, gennemsigtigt og troværdigt og afholdes rettidigt; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at bistå den irakiske regering mest muligt med de praktiske forberedelser;

10.  er dybt bekymret over det høje antal henrettelser i Irak; opfordrer de irakiske myndigheder til at indføre et moratorium for eksekveringen af samtlige dødsdomme; mener, at en reform af retsvæsenet er af største betydning for at genskabe en følelse af sikkerhed i Iraks befolkning, og at der heri bør indgå en revision af antiterrorloven, som indeholder væsentlig færre sikkerhedsgarantier for mistænke og tilbageholdte end straffeloven, og henstiller til, at straffriheden, navnlig for landets sikkerhedsstyrker, bringes til ophør;

11.  opfordrer alle statslige og ikkestatslige aktører til at respektere presse- og mediefriheden og beskytte journalister og presseorganer mod vold; anerkender, at en fri presse og frie medier er et væsentligt element i et velfungerende demokrati, som giver borgerne adgang til information og mulighed for at give deres meninger til kende;

12.  henstiller til EU at udvikle en fælles EU-holdning om forbud mod brug af ammunition med forarmet uran og til at tilbyde støtte til behandling af ofre, herunder ofre for kemiske våben, og til at udfolde bestræbelser for at rense de forurenede områder;

13.  mener, at de seneste drøftelser mellem E3+3 og Iran også giver Irak en mulighed for at stabilisere, forudsat at alle kræfter i nabolandene ophører med at blande sig i Iraks interne anliggender;

14.  fordømmer på det kraftigste raketangrebet på Camp Hurriya den 26. december 2013, som ifølge forskellige rapporter kostede flere beboere i lejren livet og også efterlod sårede; understreger, at det er nødvendigt at afklare forholdene omkring denne brutale begivenhed; tilskynder de irakiske myndigheder til at optrappe sikkerhedsforanstaltningerne omkring lejren for at beskytte beboerne imod yderligere vold; opfordrer indtrængende Iraks regering til at finde gerningsmændene og drage dem til ansvar; bemærker, at EU opfordrer alle parter til at lette FN's Højkommissariat for Flygtninges arbejde med at flytte alle beboere i Camp Hurriya til et permanent og sikkert sted uden for Irak hurtigst mulig;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU’s repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den irakiske regering og det irakiske Repræsentanternes Råd, Den Regionale Regering for Kurdistan, De Forenede Nationers generalsekretær og De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0424. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0022.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om anvendelsen af bevæbnede droner (2014/2567(RSP))

P7_TA(2014)0172 RC-B7-0201/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til rapporterne om anvendelse af bevæbnede droner fra FN's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser af 28. maj 2010 og 13. september 2013 og fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse af 18. september 2013,

—  der henviser til erklæringen fra FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, af 13. august 2013 om anvendelse af bevæbnede droner,

—  der henviser til høringen af 25. april 2013 om de menneskerettighedsmæssige implikationer af anvendelsen af militærdroner, afholdt af Underudvalget om Menneskerettigheder sammen med dets Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar,

—  der henviser til sin undersøgelse af 3. maj 2013 om de menneskerettighedsmæssige implikationer af anvendelsen af droner og førerløse robotter i krig,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 19. og 20. december 2013 om forberedelsen af et program for næste generation af europæiske Medium Altitude Long Endurance fjernstyrede flysystemer (RPAS),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at anvendelsen af fjernstyrede flysystemer (RPAS – i det følgende benævnt "droner"), i dødbringende operationer på fremmede landes territorier er steget betydeligt i de seneste ti år;

B.  der henviser til, at et ukendt antal civile er blevet dræbt, alvorligt såret eller traumatiseret i deres hverdagsliv af droneangreb uden for erklærede konfliktområder;

C.  der henviser til, at stater i tilfælde af beskyldninger om civile dødsfald som følge af droneangreb er forpligtet til at udføre øjeblikkelige, uafhængige undersøgelser, og hvis beskyldningerne viser sig at være korrekte, at gå videre med offentlig pålæggelse af ansvar, sanktioner over for de ansvarlige og mulighed for adgang til at søge om erstatning, herunder betaling af kompensation til ofrenes familier;

D.  der henviser til, at det af artikel 51, stk. 2, i tillægsprotokol I til Genèvekonventionerne fremgår, at voldshandlinger eller trusler om vold med det primære formål at sprede skræk i civilbefolkningen er forbudt;

E.  der henviser til, at droneangreb, der ikke foretages i forbindelse med en krig erklæret af en stat på en anden stats territorium uden sidstnævntes samtykke eller FN's Sikkerhedsråd, udgør en overtrædelse af folkeretten og af det pågældende lands territoriale integritet og suverænitet;

F.  der henviser til, at den internationale menneskerettighedslovgivning forbyder vilkårlige drab i enhver situation; der henviser til, at den humanitære folkeret ikke tillader målrettede drab på personer, der befinder sig i ikkekrigsførende stater;

G.  der henviser til, at udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, ikke opføres på EU-budgettet (artikel 41, stk. 2, i TEU);

H.  der henviser til, at syv medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Nederlandene, Polen og Spanien) har underskrevet en hensigtserklæring sammen med Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), som pålægger det at udarbejde en undersøgelse vedrørende fælles produktion af MALE-droner (Medium Altitude Long Endurance), som kan anvendes til at angribe militære mål eller til overvågning af migrantskibe i Middelhavet, og dermed har påbegyndt arbejdet på en europæisk RPAS;

I.  der henviser til, at forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af militære og civile droner har modtaget støtte i form af EU-midler, og der henviser til, at det forventes, at dette vil fortsætte i fremtiden;

1.  giver udtryk for sin alvorlige bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer; opfordrer indtrængende EU til at udvikle en passende politisk reaktion på såvel EU-plan som på globalt plan, som værner om menneskerettighederne og den humanitære folkeret;

2.  opfordrer den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne og Rådet til:

3.  opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage en fælles EU-holdning om anvendelsen af bevæbnede droner;

4.  opfordrer EU til at fremme øget gennemsigtighed og ansvarlighed fra tredjelandenes side i forbindelse med anvendelsen af bevæbnede droner med hensyn til retsgrundlaget for deres anvendelse og det operative ansvar for at muliggøre retslig undersøgelse af droneangreb og sikre, at ofre for ulovlige droneangreb har reel adgang til retsmidler;

5.  opfordrer endvidere Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelse af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af droner; kræver, at der foretages analyser af indvirkningen på menneskerettighederne i forbindelse med fremtidige droneudviklingsprojekter;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaternes parlamenter, FN’s særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse og FN's generalsekretær.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012) (2013/2078(INI))

P7_TA(2014)0173 A7-0051/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten), særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,

—  der navnlig henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet led, og artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union samt til artikler vedrørende overholdelse, fremme og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i EU, i TEU og TEUF,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 (chartret), der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

—  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (konventionen), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets parlamentariske forsamling, Ministerudvalg, menneskerettighedskommissæren og Venedigkommissionen,

—  der henviser til den europæiske socialpagt, som blev ændret i 1996, og retspraksis fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder,

—  der henviser til FN's konventioner til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—  der henviser til FN-konventionen om handicappedes rettigheder, som EU deltager i sammen med de fleste medlemsstater,

—  der henviser til de vejledende principper for ekstrem fattigdom og menneskerettigheder vedtaget den 27. oktober 2012 af FN's Menneskerettighedsråd (A/HRC/21/39),

—  der henviser til meddelelser fra Kommissionen "om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union – Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på" (COM(2003)0606), "om en strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder" (COM(2010)0573) og om den praktiske vejledning om hensyntagen til grundlæggende rettigheder i Kommissionens konsekvensanalyser (Operational Guidance on taking account of Fundamental Rights in Commission Impact Assessments) (SEC(2011)0567),

—  der henviser til Rådets konklusioner angående Rådets handlinger og initiativer for at gennemføre Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, vedtaget den 23. maj 2011, og med henvisning til Rådets retningslinjer om de metodologiske skridt, der skal tages for at kontrollere foreneligheden med grundlæggende rettigheder i Rådets forberedende organer(1),

—  der henviser til Kommissionens 2013-beretning for 2012 om anvendelsen af EU's charter for grundlæggende rettigheder (COM(2013)0271) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene,

—  der henviser til Kommissionens "Rapport om unionsborgerskab 2013 – Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid" (COM(2013)0269),

—  som henviser til "Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse"(2),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173) og Det Europæiske Råds konklusioner af 24. juni 2011,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration" (COM(2013)0454) og forslag til Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (COM(2013)0460),

—  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(3),

—  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(4), Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(5) og forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(6),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(7),

—  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols afgørelser og retspraksis og de nationale forfatningsdomstoles retspraksis, der henholder sig til chartret om grundlæggende rettigheder som reference for fortolkning af nationale love,

—  der henviser til redegørelse fra José Manuel Barroso i Europa-Parlamentet den 11. september 2013 om Unionens tilstand og til Viviane Redings tale den 4. september 2013 til Center for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles om Den Europæiske Union og retsstatsprincippet,

—  der henviser til skrivelsen af 6. marts 2013, der blev sendt af udenrigsministrene i Tyskland, Danmark, Finland og Nederlandene til Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og som opfordrede til etableringen af en mekanisme til fremme af overholdelsen af de grundlæggende værdier i medlemsstaterne,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 6. og 7. juni 2013 om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og om Kommissionens beretning for 2012 om anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—  der henviser til konklusionerne fra konferencen om et Europa med ligestillede borgere: lighed, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, tilrettelagt af det irske formandskab af Rådet den 9. og 10. maj 2013,

—  der henviser til det fjerde årlige symposium i Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) den 7. juni 2013 med titlen fremme af retsstatsprincippet i EU,

—  der henviser til udkast til Rådets konklusioner af 13. september 2013 om evaluering af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

—  der henviser til FRA's virksomhed, årsrapporter, undersøgelser og udtalelser, og særlig årsrapporten om situationen for de grundlæggende rettigheder i EU i 2012,

—  der henviser til den fælles rapport fra FRA, UNDP, Verdensbanken og Kommissionen med titlen "The situation of Roma in 11 EU Member States – Survey results at a glance", som blev offentliggjort i maj 2012,

—  der henviser til den rapport, der blev offentliggjort i april 2013, fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder om forvaltning af EU's ydre grænser og dens virkning på migranters menneskerettigheder,

—  der henviser til ngo-rapporter og ‑undersøgelser om menneskerettighederne og til de relevante undersøgelser, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har anmodet om, og navnlig undersøgelsen "The triangular relationship between fundamental rights, democracy and the Rule of Law in the EU – towards an EU Copenhagen mechanism",

—  der henviser til sine beslutninger om grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, navnlig den af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttræden(8) og den af 12. december 2012 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2010-2011)(9),

—  der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om risikoen for krænkelse af ytrings- og informationsfriheden (artikel 11, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder) i EU og navnlig i Italien(10),

—  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2005 om beskyttelse af mindretal og ikke-diskriminationspolitikker i et udvidet Europa(11),

—  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2008 om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer(12),

—  der henviser til sin beslutning af 17. september 2009 om den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden(13),

—  der henviser til sin beslutning af 9. september 2010 om situationen for romaerne og retten til fri bevægelighed i EU(14),

—  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2011 om krænkelse af ytringsfriheden og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering i Litauen(15),

—  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer(16),

—  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2011 om medieloven i Ungarn(17),

—  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om EU-chartret: standarder for mediefrihed i EU(18),

—  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om bekæmpelse af homofobi i Europa(19),

—  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om styrkelse af indsatsen mod racisme, fremmedhad og hadforbrydelser(20),

—  der henviser til sin beslutning af 15. september 2011 om EU's bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af korruption(21),

—  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (endelig betænkning)(22),

—  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om situationen med hensyn til grundlæggende rettigheder: standarder og praksis i Ungarn (jf. Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2012)(23),

—  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger: opfølgning på TDIP-udvalgets betænkning(24) og dets opfølgende beslutning af 10. oktober 2013(25),

—  der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union(26),

—  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

—  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Rådet vedtog i marts 2011,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

—  der henviser til Europarådets konvention af 7. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

—  der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder(27) og af 6. februar 2013 om den 57. samling i FN’s Kommission for Kvinders Status (CWS) vedrørende afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger(28),

—  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(29),

—  der henviser til arbejdsdokument I og II om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2012, ordfører: Louis Michel,

—  der henviser til den offentlige høring, som blev holdt den 5. november 2013 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om "Situationen for de grundlæggende rettigheder i EU: Sådan styrkes de grundlæggende rettigheder, demokratiet og retsstaten i EU",

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0051/2014),

A.  der henviser til, at den europæiske integration er et politisk projekt, som er affødt af Anden Verdenskrig og totalitære regimers forfølgelse og undertrykkelse af borgerne, og der henviser til, at målet har været i de europæiske stater at forankre demokratiet og retsstatsprincippet og respektere og fremme menneskerettighederne, de grundlæggende rettigheder samt beskyttelsen af mindretal på grundlag af verdenserklæringen om menneskerettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og andre instrumenter om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og at undgå en tilbagevenden til enhver form for totalitært regime;

B.  der henviser til, at personen, som er borger eller indbygger, skal have en central plads i Den Europæiske Union, og at de grundlæggende rettigheder sikrer personer mod eventuel indblanding i og overgreb og vold begået af myndighederne på alle niveauer mod privatlivets fred og deres rettigheder og friheder; der henviser til, at respekt for og fremme af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiet og værdier og principper som omhandlet i EU-traktaterne og de internationale instrumenter vedrørende menneskerettighederne (verdenserklæringen om menneskerettigheder, EMRK, ICCPR, ICESCR osv.) skal stå i centrum af den europæiske integration;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Union har udviklet et grundlæggende lovgivningsmæssigt fundament, der har til formål at sikre respekt for og beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, herunder gennem "Københavnskriterierne", medtagelsen af artikel 2, 6 og 7 i EU-traktaten, chartret om grundlæggende rettigheder og pligten til at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention samt de tilsvarende bestemmelser i medlemsstaternes nationale lovgivninger;

D.  der henviser til, at chartret med Lissabontraktatens ikrafttræden har ændret værdier og principper til konkrete rettigheder, der kan håndhæves retsligt; der henviser til, at det, da det har samme værdi som Lissabontraktaten, er blevet juridisk bindende for EU's institutioner, organer og agenturer samt medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen;

E.  der henviser til, at der skal udvikles en ægte kultur for grundlæggende rettigheder, som fremmes og styrkes i både EU-institutionerne og medlemsstaterne, navnlig når de anvender og gennemfører EU-lovgivning, såvel internt som i forbindelserne med tredjelande; der henviser til, at gennemførelsen af disse værdier og principper også skal underbygges af en effektiv kontrol med, at de grundlæggende rettigheder, som er fastsat i chartret, overholdes, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag; der henviser til, at ingen andre hensyn kan gå forud for respekten for og overholdelsen af ovennævnte grundlæggende rettigheder, uden at dette vil svække Den Europæiske Unions troværdighed og image, for så vidt angår menneskerettigheder, navnlig når det drejer sig om forbindelserne med tredjelande;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Union er baseret på forudsætningen om og den gensidige tillid til, at EU's medlemsstater respekterer demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i EMRK og chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig med hensyn til udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og princippet om gensidig anerkendelse;

G.  der henviser til, at princippet om gensidig anerkendelse medfører en situation, hvor mennesker kan overføres fra ét retsområde til et andet uden forudgående menneskerettighedsundersøgelse af de enkelte beslutninger;

H.  der henviser til, at EU-Domstolen i de forenede sager C-411/10 og C-493/10 understregede, at en sådan formodning om overholdelse af de grundlæggende rettigheder skal være afkræftelig, og at dommerne derfor skal kontrollere, om der er alvorlig grund til at antage, at der er systemmæssige mangler i de andre medlemsstaters retssystemer;

I.  der henviser til, at det derfor er nødvendigt at sikre, at de nationale myndigheder har tilstrækkelige beviser til at kunne træffe en informeret beslutning om, hvorvidt der er systemmæssige mangler i andre medlemsstaters retssystemer;

J.  der henviser til, at korruption forårsager sociale problemer og overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, da kriminelle grupper bruger det til at begå anden alvorlig kriminalitet som f.eks. menneskehandel; der henviser til, at et effektivt, uafhængigt og upartisk retssystem er vigtigt for retsstaten og beskyttelsen af EU's borgeres grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder;

K.  der henviser til, at Den Europæiske Union er inde i en periode med ikke kun en økonomisk og finansiel krise, men også en demokratisk og forfatningsmæssig krise, hvilket fremgår af de seneste begivenheder i visse medlemsstater, og at disse spændinger har fremhævet manglen på egnede instrumenter til at håndtere denne krise samt manglende politisk vilje og vanskelighederne ved at anvende de overvågnings- evaluerings- og sanktionsmekanismer, der er fastlagt i de eksisterende traktater, navnlig kravene i artikel 2 og 7 i EU-traktaten;

L.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til en styrkelse af disse mekanismer for at sikre, at EU's værdier som fastlagt i artikel 2 i EU-traktaten respekteres, beskyttes og fremmes, og for at imødegå krisesituationer i Unionen og i medlemsstaterne, og der henviser til, at der pågår drøftelser om oprettelse af en "ny mekanisme", hvormed Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne tilslutter sig Parlamentet og ngo'er;

M.  der henviser til, at FRA i fokusafsnittet i sin årsberetning for 2012 om Den Europæiske Union som et værdifællesskab, "The European Union as a Community of values: safeguarding fundamental rights in times of crisis" understreger, at en fælles forståelse af artikel 2-værdierne og de retlige forpligtelser, der udspringer deraf, er et ønske, der kræver, at der iværksættes en egentlig dialog inden for EU;

N.  der henviser til, at Kommissionen har tilkendegivet ønske om at styrke retsstaten i Den Europæiske Union, og til, at den kan foreslå anvendelsen af åbningsskrivelser i henhold til artikel 7, stk. 1, i den gældende EU-traktat; der henviser til, at Kommissionen ligeledes har nævnt behovet for at ændre traktaterne og har meddelt, at den kunne foreslå ændringer inden udgangen af 2013 eller i begyndelsen af 2014 med henblik på at afholde en debat i forbindelse med valget (herunder om artikel 7) og forsøge at nå til enighed om disse forslag, som skal have til formål at sikre, at EU-politikken for grundlæggende rettigheder i Unionen bygger på klare regler og mekanismer, objektive indikatorer, data og beviser, og at den er gennemsigtig, retfærdig og forudsigelig og velegnet til at beskytte de individuelle rettigheder, demokratiet og retsstaten;

O.  der henviser til, at enhver beslutning på dette område så hurtigt som muligt bør gøre det muligt at sikre en korrekt anvendelse af EU-traktatens artikel 2, 6 og 7 og sikre, at enhver afgørelse træffes på grundlag af objektive kriterier og en objektiv vurdering, for således at imødegå kritik vedrørende manglen på indikatorer og evalueringskriterier, forskelsbehandling og politisk partiskhed;

P.  der henviser til, at der stadig i Den Europæiske Union og medlemsstaterne forekommer adskillige krænkelser af de grundlæggende rettigheder, som beskrevet i (årlige og særlige) rapporter fra Kommissionen, FRA, Europarådet (årsberetninger og domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dokumenter og rapporter fra menneskerettighedskommissæren, dokumenter fra Europarådets Parlamentariske Forsamling), FN-dokumenter (herunder dokumenter og rapporter fra FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder, fra de særlige rapportører osv.) dokumenter udarbejdet af ngo'er (f.eks. Human Rights Watch, Amnesty International, Open Society Institute, ILGA-Europe, ECRE, Journalister Uden Grænser og Freedom House) osv.; der henviser til, at sådanne krænkelser kræver passende svar fra Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne i betragtning af, at det er alvorlige og tilbagevendende hændelser;

Q.  der henviser til, at disse organisationer har indberettet og givet udtryk for deres bekymringer, især hvad angår situationen for romaerne, migranter, asylansøgere og flygtninge, mindretal samt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, medier og journalister, sikkerhedsstyrkernes, politiets og efterretningstjenesternes aktioner og de nødvendige efterforskninger for at kunne retsforfølge og straffe de ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, staters deltagelse i tortur og mishandling i tredjelande og anvendelsen af beviser fremskaffet på denne måde, fængselsforhold og mishandling af indsatte;

R.  der henviser til, at artikel 8, 9, 10, 19 og 21 i chartret om grundlæggende rettigheder ligesom EU-Domstolens retspraksis anerkender betydningen af grundlæggende sociale rettigheder ved at gengive dem som tværgående principper i EU-retten, idet det således understreges, at EU skal sikre de grundlæggende friheder og rettigheder såsom retten til at organisere sig, strejkeretten, foreningsfriheden, forsamlingsfriheden osv. som defineret i den europæiske socialpagt, og der henviser til, at artikel 151 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indeholder en tydelig henvisning til de grundlæggende sociale rettigheder som de, der fremgår af den europæiske socialpagt;

S.  der henviser til, at retten til livet og retten til menneskers integritet er omfattet af artikel 2 og 3 i chartret om grundlæggende rettigheder;

T.  der henviser til, at der er omkring 100 millioner børn i EU og omkring 80 millioner europæiske personer med handicap; der henviser til, at personer med handicap og navnlig børn fortsat lider under manglende bistand og støtte til at blive inkluderet i skolerne, har vanskeligt ved at få adgang til bygninger eller tjenester og har problemer med at blive hørt og deltage i beslutninger, der påvirker deres liv; der henviser til, at EU som part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap er forpligtet til at fremme, beskytte og respektere rettighederne for personer med handicap, som er nedfældet i konventionen, til at vedtage en strategi om gennemførelse af konventionen og til at sikre, at politikker samt eksisterende og fremtidig primær og sekundær lovgivning stemmer overens med konventionens bestemmelser;

U.  der henviser til, at kvinder og piger er de primære ofre for kønsbaseret vold, da det skønnes, at 20-25 % af alle kvinder i EU har været ofre for fysisk vold mindst én gang i deres liv; der henviser til, at hundrede tusinder af kvinder i Europa har været udsat for kønslemlæstelse, og tusinder af piger er i risikozonen;

V.  der henviser til, at kvinder i EU tjener omkring 16 % mindre i timen end mænd;

W.  der henviser til, at ekstrem fattigdom, kønsbestemte uligheder og stereotyper øger risikoen for vold og andre former for udnyttelse, herunder handel med kvinder og prostitution, og hindrer kvinder i til fulde at deltage i alle livets områder;

X.  der henviser til, at alle EU's borgere bør garanteres grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettigheder og lige muligheder; der henviser til, at beskyttelse af nationale mindretal, regionale sprog og mindretalssprog i et udvidet EU imidlertid er et vigtigt spørgsmål, som ikke løses blot ved at bekæmpe fremmedhad og forskelsbehandling, men ved at vedtage specifikke retlige, sproglige, kulturelle, sociale osv. regler og behandlinger;

1.  understreger, at EU's politiske, historiske og etiske projekt går ud på at forene lande, der deler og fremmer de samme fælles europæiske værdier, såsom dem, der er fastlagt i artikel 2 i TEU og i chartret om grundlæggende rettigheder samt i EMRK, herunder respekt for den menneskelige værdighed, demokrati, retsstaten, de grundlæggende rettigheder, ligestilling, frihed ikke-forskelsbehandling og beskyttelse af mindretal, som er tæt forbundne og udgør gensidige forudsætninger, og mener derfor, at en af grundpillerne i den europæiske identitet er og skal være fremme, både i og uden for EU, af menneskerettighederne, de grundlæggende friheder og demokrati, som er europæiske værdier;

2.  henstiller til Parlamentet, Kommissionen og Rådet at anerkende eksistensen af positive forpligtelser til at beskytte og fremme menneskerettighederne; understreger, at respekten for de grundlæggende rettigheder og friheder indebærer, at der træffes foranstaltninger på forskellige planer; understreger den rolle, som regionale og lokale myndigheder, ngo'er og civilsamfundet spiller på dette område, og anmoder Kommissionen og Rådet om at forbedre deres samarbejde med disse aktører;

3.  minder EU-institutionerne og medlemsstaterne om behovet for, at de overholder deres forpligtelser til at respektere de grundlæggende friheder og rettigheder; bemærker, at deltagelsen i internationale traktater til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne kun kan medvirke til at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i EU;

4.  fordømmer den foruroligende tendens til, at de grundlæggende rettigheder overtrædes i EU, navnlig på indvandrings- og asylområdet og i forbindelse med forskelsbehandling og intolerance, som især rammer visse befolkningsgrupper (mindretal og indvandrere), sikkerhed og terrorisme, pressefriheden, den fri bevægelighed i Unionen, sociale rettigheder og retten til at organisere sig; bemærker i stigende grad, at medlemsstaterne forhindrer overholdelsen af disse grundlæggende friheder og rettigheder, navnlig med hensyn til romaer, kvinder, lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, asylansøgere, indvandrere og andre sårbare befolkningsgrupper;

Institutionelle anliggender

5.  påpeger, at det er vigtigt for Den Europæiske Union, dens institutioner og medlemsstaterne at garantere respekten for de fælles europæiske værdier, der er fastlagt i artikel 2 i TEU, og at alle de instrumenter, der er omhandlet i traktaterne med henblik herpå, hurtigst muligt bør anvendes og gennemføres, og at der om nødvendigt bør gennemføres traktatændringer; understreger, at forpligtelsen til at opfylde Københavnskriterierne ikke udløber efter tiltrædelsen, men stadig påhviler medlemsstaterne, at grundlæggende rettigheder udgør en del af Unionens primære lovgivning, og at de skal respekteres, når Unionens lovgivning anvendes af enhver domstol eller myndighed, såvel på EU-plan som på nationalt plan; beklager i denne forbindelse især de langvarige forhandlinger om tiltrædelse af EMRK, og at EU's tiltrædelse af EMRK endnu ikke er fuldført;

6.  minder EU-institutionerne og medlemsstaterne om, at enhver politik vedrørende de grundlæggende rettigheder først og fremmest skal undgå, at der sker overtrædelser, især ved hjælp af forebyggelses- og klageinstrumenter, som er tilgængelige, inden der træffes en afgørelse eller en foranstaltning, for at give mulighed for at undersøge og træffe afgørelse om særlige tilfælde hurtigst muligt på en effektiv, passende og retfærdig måde uden forskelsbehandling;

7.  mener, at den brede offentlighed i stadig højere grad går op i overholdelse, beskyttelse og fremme af de grundlæggende rettigheder, som det fremgår af mobiliseringen i forbindelse med og den øgede opmærksomhed på tilfælde af overtrædelse, overgreb eller ulighed i dagligdagen samt i symbolske eller velkendte tilfælde, også som følge af den bedre informationsstrøm takket være den nye teknologi, de sociale netværk og medierne; minder om, at enhver overtrædelse, krænkelse eller ulighed skader demokratiet og retsstaten samt borgernes tillid til institutionerne og deres repræsentanter, især de politiske beslutningstagere; understreger, at institutionerne og politikerne skal gøre opmærksom på og fremme denne demokratiske dynamik ved at etablere nye mekanismer for dialog med borgerne og styrke borgernes kontrol og den parlamentariske, retlige og mediemæssige kontrol med de statslige myndigheder, som skal være mere åbne og gennemsigtige for bedre at kunne tjene borgernes interesser;

8.  mener, at der for fuldt ud at udnytte traktaternes potentiale er behov for at:

9.  understreger, at denne "nye Københavnmekanisme", der har til formål at overvåge overensstemmelsen med Københavnskriterierne fra medlemsstaternes side på effektiv og bindende vis kan træde i kraft straks på grundlag af en afgørelse fra Kommissionen ved at inddrage Europa-Parlamentet fuldt ud, og at den bør:

10.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med FRA at vedtage en beslutning om oprettelse af en sådan ny "Københavnmekanisme", som den allerede har gjort det for overvågning af korruption i EU og i medlemsstaterne, og til at revidere forretningsordenen for FRA med henblik på at øge dets beføjelser og kompetencer;

11.  opfordrer til, at der, helst i henhold til en interinstitutionel aftale, nedsættes et "Københavnudvalg" bestående af uafhængige eksperter på højt plan i grundlæggende rettigheder, som udpeges af bl.a. Europa-Parlamentet, og som har til formål at sikre, at alle medlemsstater overholder de fælles værdier i artikel 2 i TEU og fortsat overholder "Københavnkriterierne", og at rådgive og rapportere om forhold vedrørende grundlæggende rettigheder, mens der afventes en ændring af forordningen om FRA, så det kan få videre beføjelser og et bredere anvendelsesområde, herunder med hensyn til overvågning af enkelte medlemsstater inden for grundlæggende rettigheder, således som Europa-Parlamentet gentagne gange har anmodet om;

12.  anbefaler, at der indledes en dialog mellem EU-institutionerne og en medlemsstat, når der er en klar risiko for, at denne medlemsstat groft overtræder EU's værdier, og at EU-institutionerne får mulighed for at fremsætte henstillinger, jf. EU-traktatens artikel 7, stk. 1; støtter fuldt ud Kommissionens forslag om at anvende åbningsskrivelser i denne sammenhæng;

13.  opfordrer Kommissionen og Rådet til sammen med Parlamentet at nedsætte en kontaktgruppe, som skal følge op på gennemførelsen af Unionens værdier og specifikt gennemføre fælles vurderinger af status for grundlæggende rettigheder i specifikke tilfælde, som en af Unionens tre institutioner har noteret sig med bekymring; opfordrer endvidere disse institutioner til at tage højde for Europarådets beslutninger og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser;

14.  glæder sig over udtalelserne fra formanden for Kommissionen og næstformand Reding, hvori de bekendtgør en meddelelse med eventuelle ændringer til traktaterne ud over de muligheder, som findes i de aktuelle traktater, og opfordrer sine kompetente udvalg til at undersøge følgende forslag i detaljer med henblik på at øge beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i EU-traktaterne:

opfordrer også sit kompetente udvalg til at præcisere anvendelsen af og eventuelt gennemgå proceduren, ifølge hvilken Parlamentet kan aktivere artikel 7 i TEU;

15.  opfordrer FRA til at oprette et offentligt websted til indsamling og samling at oplysninger og dokumenter vedrørende spørgsmål om grundlæggende rettigheder udarbejdet af FN, Europarådet, OSCE, ngo'er, FRA, Europa-Parlamentet, domstole, nationale parlamenters udvalg, ombudsmænd mv.; mener, at disse oplysninger skal være tilgængelige efter dato, stat, forfatter og rettighed og dermed være en kilde til og give oplysninger om status for grundlæggende rettigheder i EU og dets medlemsstater;

Særlige rettigheder baseret på chartret om grundlæggende rettigheder

Værdighed

16.  er foruroliget over de fortsatte tilfælde af krænkelse af den menneskelige værdighed, som stadig finder sted i Unionen og i visse medlemsstater, hvis ofre især omfatter mindretal, navnlig romaer, asylansøgere, indvandrere, personer, der mistænkes for at have forbindelser med terrorisme, og personer, der er berøvet deres frihed, samt fattige og sårbare personer; understreger, at de offentlige myndigheder skal respektere det absolutte forbud mod tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling og gennemføre hurtige, effektive og uafhængige tilbundsgående undersøgelser af enhver overtrædelse af dette forbud og retsforfølge de ansvarlige;

17.  er bekymret over de talrige tilfælde af mishandling fra politiets og ordensmagtens side, især hvad angår uforholdsmæssig brug af magt mod fredelige deltagere og journalister i forbindelse med demonstrationer og den overdrevne anvendelse af ikke-dødelige våben såsom knipler, gummikugler og taserudstyr; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der bruges identifikationsoplysninger på sikkerhedsstyrkers uniformer, og at der ikke gives plads til straffrihed; kræver, at politikontrol på grundlag af etnisk eller racemæssig profilering bringes til ophør; udtrykker bekymring over det stigende antal restriktioner på forsamlingsfriheden og retten til fredelig demonstration og påpeger, at forenings- og forsamlingsfriheden samt ytringsfriheden udgør grundlaget for retten til at demonstrere; opfordrer medlemsstaterne til ikke at træffe foranstaltninger, som bringer personers udøvelse af grundlæggende friheder og rettigheder i fare eller kriminaliserer dem, opfordrer dem indtrængende til at træffe foranstaltninger, der sikrer, at der kun undtagelsesvis bruges magt, og at den er behørigt begrundet i en reel og alvorlig trussel mod den offentlige orden, og minder om, at politiet først og fremmest skal sørge for personers sikkerhed og beskyttelsen af dem;

18.  gentager sin tilslutning til et EU-initiativ, der skal sikre, at frihedsberøvede personers grundlæggende rettigheder garanteres, og at tilbageholdelsen kan sikre deres reintegration i samfundet; er foruroliget over problemet med overfyldte fængsler, som berører mange medlemsstater, de dårlige fængselsforhold og den dårlige behandling af de tilbageholdte; anmoder om, at der iværksættes et EU-initiativ, der sikrer gennemførelsen af anbefalingerne fra Den Europæiske Torturkomité og domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder i politi- og indvandringscentre og på psykiatriske hospitaler; anbefaler at træffe foranstaltninger til afhjælpning af problemet med overfyldte fængsler ved f.eks. at undgå overdreven brug af varetægtsfængsling, fastsætte alternativer til fængselsstraf, overveje afkriminalisering af visse handlinger og/eller nedsætte tidsgrænsen for tilbageholdelse uden sigtelse;

19.  gentager sin anmodning om, at der iværksættes en fuldstændig undersøgelse af europæiske staters samarbejde med USA og CIA om USA's "ekstraordinære overførselsprogram" samt om overflyvninger af og hemmelige fængsler på Unionens territorium og fastholder, at medlemsstaterne skal foretage en effektiv, upartisk, dybdegående, uafhængig og gennemsigtig undersøgelse, og at der ikke er plads til straffrihed; minder medlemsstaterne om, at forbuddet mod tortur er absolut, og at det derfor ikke er muligt at påberåbe sig statshemmeligheder for at begrænse staters forpligtelse til at undersøge alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at medlemsstaternes rygte og tillid til deres løfte om at beskytte de grundlæggende rettigheder er i fare, såfremt ovenstående ikke overholdes;

20.  understreger, at straffriheden, hvad angår CIA's program, har muliggjort de fortsatte overtrædelser af de grundlæggende rettigheder i EU's og USA's terrorbekæmpelsespolitikker, hvilket tydeligt fremgår af masseovervågningen under det nationale amerikanske sikkerhedsagenturs overvågningsprogram og udført af tilsynsorganerne i forskellige medlemsstater, hvilket er ved at blive undersøgt af Parlamentet; anmoder om en revision af lovgivningen om de af EU's og medlemsstaternes agenturer, der arbejder inden for sikkerheds- og efterretningsområdet, idet der skal fokuseres på forudgående domstolskontrol og parlamentarisk kontrol samt retten til at klage over og få berigtiget oplysninger, som disse agenturer indsamler, opbevarer eller behandler;

21.  opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor fuldt ud, til at gøre dette og vedtage passende foranstaltninger for at sikre, at ofre for menneskehandel får tilstrækkelig bistand og beskyttelse, at menneskehandlere retsforfølges og idømmes effektive og afskrækkende straf, som står i forhold til overtrædelsen, og at der ligeledes indføres forebyggende foranstaltninger;

22.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og vedtage passende foranstaltninger til at sikre, at ofre for kriminalitet får tilstrækkelig bistand og beskyttelse;

23.  opfordrer til respekt for værdighed ved livets afslutning, især ved at sikre at beslutninger, der er udtrykt i livstestamenter, anerkendes og respekteres;

24.  anerkender, at seksuelle og reproduktive rettigheder er et vigtigt element i menneskers værdighed, som der skal tages hånd om i forbindelse med strukturel forskelsbehandling og kønsbestemte uligheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder via FRA og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder ved ikke mindst at skabe reproduktive sundhedsprogrammer og -ydelser, herunder nødvendige typer af pleje og lægemidler for frivillig familieplanlægning og sikring af mødres og nyfødtes sundhed, og ved fortsat at udvise bevågenhed over for politikker og/eller lovgivning, som kan krænke seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

Friheder

25.  understreger, at demokratiet og retsstaten bygger på respekten for de grundlæggende rettigheder og friheder, og at enhver aktion eller foranstaltning mod terrorisme eller organiseret kriminalitet og enhver form for internationalt samarbejde med dette sigte ikke må tilsidesætte de europæiske standarder for grundlæggende rettigheder, men at disse fuldt ud skal respekteres, navnlig hvad angår uskyldsformodning, retfærdig rettergang, ret til forsvar, beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger osv.; understreger behovet for stærkere demokratisk kontrol og beskyttelse og respekt for grundlæggende rettigheder inden for det grænseoverskridende samarbejde på disse områder, særlig med hensyn til politimyndighedernes stadigt mere udbredte indsamling og anvendelse af personoplysninger; opfordrer derfor til at vedtage foranstaltninger, der sikrer privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger på dette område;

26.  beklager, at strategien for den indre sikkerhed fokuserer på sikkerhed på bekostning af borgernes rettigheder, de grundlæggende rettigheder og vedtagelse af forebyggende foranstaltninger; beklager den stadig større kløft mellem de erklærede mål og den konkrete gennemførelse af politikker; mener, at Parlamentet skal spille en afgørende rolle i vurderingen og fastlæggelsen af de interne sikkerhedspolitikker, som har alvorlige konsekvenser for de grundlæggende rettigheder og friheder, som alle personer, der er bosiddende i Unionen, har, med henblik på at sikre den demokratiske overvågning af og kontrol med sikkerhedspolitikker, herunder efterretningsmæssige aktiviteter, og om nødvendigt revision af dem for at overholde menneskerettighederne og de grundlæggende friheder;

27.  er bekymret over afsløringerne af den åbenbare tilsidesættelse af retten til privatlivets fred og manglende beskyttelse af personoplysninger, der er sket i forbindelse med den hemmelige masseovervågning af europæiske borgere, der er iværksat af både europæiske og ikke-europæiske stater uden en dommerkendelse fra sag til sag og uden passende parlamentarisk kontrol; fordømmer sådanne praksisser og opfordrer indtrængende disse stater til øjeblikkeligt at standse disse overtrædelser; anmoder om, at der iværksættes en fuldstændig undersøgelse af disse programmers indhold og et eventuelt internationalt samarbejde i denne forbindelse, og at de omgående revideres; understreger, at EU og medlemsstaterne skal tage stærke initiativer over for disse lande, som krænker den grundlæggende ret til privatlivets fred ved at overvåge kommunikation fra europæerne og europæiske institutionelle, politiske og økonomiske repræsentanter og aktører; er bekymret over, at efterretningstjenesterne har unddraget sig demokratisk parlamentarisk og juridisk kontrol, idet de har gennemført hemmelige programmer og operationer uden politisk godkendelse; opfordrer derfor til en hasterevision af mekanismerne til det juridiske og parlamentariske tilsyn med efterretningstjenester med henblik på at sikre, at efterretningstjenesterne er forankret i demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder som fastsat i artikel 2 i TEU; fordømmer det hemmelige samarbejde mellem private virksomheder inden for masseovervågning; understreger, at EU bør reagere mere kraftfuldt og bør opfordre til foranstaltninger på internationalt plan for at sikre, at EU-reglerne om retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger håndhæves og overholdes og fremme teknologier, som sikrer europæisk kommunikations fortrolige karakter;

28.  beklager dødvandet i Rådet i drøftelserne om vedtagelsen af forslaget til forordning og direktiv om beskyttelsen af personoplysninger på trods af, at Parlamentet har udtrykt støtte til strengere regler; beklager Det Europæiske Råds beslutning af 24. og 25. oktober 2013 om først at fuldføre det digitale indre marked i 2015, hvorved vedtagelsen af pakken om databeskyttelse forsinkes, og opfordrer Rådet til at fortsætte forhandlingerne om databeskyttelsesdirektivet og -forordningen med henblik på at vedtage pakken om databeskyttelse inden udgangen af denne valgperiode;

29.  mener, at EU og dets medlemsstater bør vedtage et system for beskyttelse af informanter målrettet personer, der afslører alvorlige krænkelser af grundlæggende rettigheder begået af efterretningstjenester, der har unddraget sig enhver demokratisk parlamentarisk og juridisk kontrol;

30.  understreger, at den hurtige udvikling i den digitale verden (herunder den øgede anvendelse af internettet, applikationer og sociale netværk) kræver en øget beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred for at sikre deres fortrolige karakter;

31.  glæder sig over, at et stigende antal medlemsstater respekterer retten til at stifte familie gennem ægteskab, registreret partnerskab eller registreret samliv samt adoption uden forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og opfordrer de resterende medlemsstater til at træffe lignende foranstaltninger; glæder sig over Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols nylige dom i sagen Vallianatos m.fl. mod Grækenland, som stadfæster, at registreret samliv ikke kan udelukke par af samme køn; opfordrer Kommissionen og alle medlemsstater til at foreslå og vedtage lovgivning og politikker til bekæmpelse af homofobi, transfobi og hadforbrydelser; glæder sig over offentliggørelsen af udtalelse nr. 2/2013 fra FRA om rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad – med særlig vægt på ofrenes rettigheder; opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af direktivet om fri bevægelighed uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering; gentager sin opfordring til Kommissionen om at foreslå en ambitiøs forordning om gensidig anerkendelse af retsvirkningerne af civilstandsdokumenter;

32.  er yderst bekymret over antallet af selvmord blandt unge, som er ofre for homofobi; minder om resultaterne af FRA's LGBT-undersøgelse i EU, som viste, at 26 % af alle de adspurgte var blevet overfaldet eller truet med vold i hjemmet eller andetsteds, et tal, som stiger til 35 % blandt alle transseksuelle respondenter, mens 19 % af de adspurgte følte, at de trods retlig beskyttelse i EU's lovgivning blev udsat for forskelsbehandling på arbejdspladsen eller i forbindelse med jobsøgning; opfordrer derfor Kommissionen til at lade disse resultater danne grundlag for en omfattende europæisk reaktion på de problemer med grundlæggende rettigheder, som LGBT-personer oplever, i form af en EU-køreplan for ligestilling under hensyntagen til seksuel orientering og kønsidentitet, som Parlamentet og ngo'er gentagne gange har opfordret til;

33.  beklager, at procedurer for juridisk anerkendelse af køn for transpersoner stadig omfatter obligatorisk sterilisation i 14 medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå disse procedurer, så de fuldt ud respekterer transpersoners ret til værdighed og kropslig integritet; lykønsker Kommissionen med dens løfte om at arbejde i Verdenssundhedsorganisationen på at fjerne problemer med kønsidentitet fra listen over psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og sikre, at de omklassificeres som ikke-patologiske under forhandlingerne om den 11. udgave af det internationale klassifikationssystem for sygdomme (ICD-11);

34.  anerkender tanke-, samvittigheds-, religionsfriheden og retten til at tro eller ikke tro samt friheden til at praktisere den personligt valgte tro og til at skifte religion; fordømmer enhver forskelsbehandling og intolerance og mener, at sekularisme defineret som streng adskillelse af de politiske og religiøse myndigheder og statens upartiskhed er den bedste måde at sikre ikke-forskelsbehandling og lighed mellem religionerne samt mellem troende og ikke-troende; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte religions- og trosfriheden, herunder friheden for personer uden en religion, og sikre, at disse ikke udsættes for diskrimination som følge af omfattende undtagelser for religioner fra lovgivningen om ligebehandling og ikke-diskrimination;

35.  minder om, at nationale love, der kriminaliserer blasfemi, begrænser ytringsfriheden i forbindelse med religiøs overbevisning eller andre overbevisninger, at de ofte anvendes til at forfølge, mishandle eller true personer, der tilhører religiøse eller andre mindretal, og at de kan have en alvorlig hæmmende virkning på ytringsfriheden og religions- og trosfriheden; anbefaler medlemsstaterne at afkriminalisere sådanne lovovertrædelser;

36.  beklager, at unge i nogle medlemsstater fortsat retsforfølges og idømmes fængselsstraf, fordi retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde stadig ikke i tilstrækkelig grad anerkendes, og opfordrer medlemsstaterne til at standse forfølgelsen og forskelsbehandlingen af militærnægtere af samvittighedsgrunde;

37.  minder om, at ytringsfrihed, information og medier er afgørende for at sikre demokratiet og retsstatsprincipperne, og gentager sin opfordring til Kommissionen om at foretage en gennemgang og ændre direktivet om audiovisuelle medietjenester under hensyntagen til Parlamentets anbefalinger i dets betænkning om dette emne; fordømmer på det kraftigste anvendelsen af vold, tvang eller trusler mod journalister og medier, herunder i forbindelse med videregivelse af deres kilder og oplysninger om regeringers og staters overtrædelser af de grundlæggende rettigheder; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at respektere, garantere, beskytte og fremme den grundlæggende ret til ytringsfrihed og informationsfrihed og således afholde sig fra at anvende eller udvikle mekanismer, der truer disse frihedsrettigheder;

38.  er bekymret over virkningen af den økonomiske krise i Europa på ejerskabet til medier og udsigten til privatisering af public service-medier i visse medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne om at sikre public service-mediernes uafhængighed og opfylde deres institutionelle forpligtelse til at sikre mediepluralisme og formidle forskelligartede, præcise og pålidelige oplysninger af høj kvalitet; mener, at ejerskabet til og ledelsen af medieforetagender altid bør være gennemsigtigt og ikke koncentreret; understreger, at gennemsigtigheden af ejerskabet til medier er af afgørende betydning med henblik på at muliggøre overvågning af medieinvesteringer inden for EU og ikke-europæiske investorer med stigende indflydelse på de oplysninger, der formidles i medlemsstaterne;

39.  understreger betydningen af at respektere og beskytte flygtninges og indvandreres rettigheder og understreger, at opmærksomheden i særlig grad bør rettes mod indvandrerkvinder og -børn; udtrykker sin bekymring over de mange overtrædelser af asylretten og af forpligtelsen til at sikre beskyttelsen i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering; understreger forpligtelsen til at overholde de internationale menneskerettighedskonventioner, især FN-konventionen om flygtninges retsstilling og "non-refoulement-princippet", at hjælpe personer til søs, der sætter livet på spil for at komme til EU, og sørge for modtagelsesforhold og -procedurer, der respekterer deres værdighed og grundlæggende rettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at ændre eller revidere enhver lovgivning, der gør det strafbart at hjælpe nødstedte migranter til søs; anmoder Kommissionen om at revidere Rådets direktiv 2002/90/EF, som fastlægger sanktioner i forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse, transit og ophold, med henblik på at klarlægge, at ydelse af humanitær bistand til migranter, som er nødstedte til søs, skal hilses velkommen og ikke er en foranstaltning, som nogensinde bør føre til nogen former for sanktioner;

40.  glæder sig over færdiggørelsen af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) og opfordrer medlemsstaterne til at indføre de fornødne lovgivningsmæssige og administrative reformer til effektiv gennemførelse heraf for at sikre, at CEAS oprettes fuldt ud som planlagt, giver bedre adgang til asylproceduren for de, der søger beskyttelse, medfører mere retfærdige og hurtigere beslutninger af bedre kvalitet om asyl og sikrer værdige og anstændige forhold, både for asylansøgere og modtagere af international beskyttelse i EU; beklager imidlertid, at børn stadig kan tilbageholdes og opfordrer til, at de systematisk udelukkes fra hasteprocedurer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde strategiske retningslinjer, der er baseret på bedste praksis for at etablere fælles minimumsstandarder for modtagelse og beskyttelse af uledsagede børn; understreger, at processuelle garantier skal være tilstrækkelige og passende; opfordrer til at anvende Domstolens nylige dom om, at LGBT-asylansøgere kan udgøre en særlig social gruppe, som risikerer at blive forfulgt på grund af deres seksuelle orientering, og at eksistensen af en fængselsstraf i hjemlandet, der sanktionerer homoseksuelle aktiviteter, i sig selv kan udgøre forfølgelse;

41.  fordømmer, at et stort antal indvandrere, der forsøger at nå frem til EU, stadig dør på havet trods de forskellige og talrige tekniske midler, som medlemsstaterne og Unionen stiller til rådighed til overvågning af og kontrol med EU's ydre grænser; kræver, at EU og dets medlemsstater iværksætter anbefalingerne i resolutionen fra Europarådets Parlamentariske Forsamling af 24. april 2012 med titlen "Omkomne i Middelhavet: Hvem er ansvarlig?"(30); glæder sig over EU-Domstolens afgørelse, der ophævede Rådets afgørelse 2010/252/EU;

42.  understreger sårbarheden af de personer, der passerer Europas sydlige søgrænser, og opfordrer til, at der findes en bæredygtig løsning på det overordnede indvandringsspørgsmål i Middelhavet, som er i fuld overensstemmelse med princippet om non-refoulement, og opfordrer til, at medlemsstaterne og EU-institutionerne som et absolut minimum tager hensyn til FRA's nylige udtalelser om, hvordan indvandreres grundlæggende rettigheder i forbindelse med havovervågning bedst kan beskyttes;

43.  glæder sig over håndbogen om EU-lovgivning vedrørende asyl, grænser og indvandring, som FRA har udarbejdet sammen med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som et konkret bidrag til det europæiske retsvæsens aktører med henblik på at opretholde de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne;

44.  opfordrer EU-medlemsstaterne og Rådet til at fremskynde det arbejde, som taskforcen for Middelhavet udfører, med henblik på at sikre en markant udvidelse af redningskapaciteten til søs og iværksætte en omfattende plan for indvandring og asyl på grundlag af solidaritet og ansvarsdeling, der fokuserer på alle relevante aspekter såsom revision af de EU-love og love i medlemsstaterne, der tillader kriminalisering af humanitær hjælp til personer i havsnød, udvikling af sikre og lovlige ruter til Europa for flygtninge og indvandrere samt udvikling og samarbejde med tredjelande med henblik på at styrke demokratiet, de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet for at sikre, at tragedier, som f.eks. hændelserne på Lampedusa, ikke finder sted igen;

45.  fordømmer de voksende overgreb mod indvandreres grundlæggende rettigheder, og navnlig dem, der udvises til tredjelande, som det er blevet påvist af FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder i en særrapport, der blev offentliggjort den 24. april 2013(31), samt i rapporten fra FRA(32); understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt reelt at vurdere tilbagesendelsesdirektivet, tilbagetagelsesaftalerne samt Frontex' tiltag med hensyn til overholdelse af de grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at foretage en konkret opfølgning på dens kritiske rapport om EU's tilbagetagelsesforanstaltninger og -aftaler med tredjelande fra 2011; fordømmer medlemsstaternes restriktive politikker med hensyn til udstedelse af visum til statsborgerne i visse tredjelande;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage politikker, der tilskynder til lovlig indvandring, og til at ratificere FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

Lighed

47.  understreger, at principperne om menneskelig værdighed og lighed for loven samt forbud mod forskelsbehandling af enhver art hører til fundamenterne for et demokratisk samfund; mener, at EU og medlemsstaterne bør intensivere deres indsats for at fremme ligestilling, bekæmpe diskrimination og beskytte kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed, ligestilling mellem mænd og kvinder, børns rettigheder, ældres rettigheder, handicappedes rettigheder, LGBT-personers rettigheder og rettighederne for personer, de tilhører nationale mindretal;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en national lovramme til at imødegå alle former for forskelsbehandling og garantere effektiv gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivningsramme, herunder ved at indlede overtrædelsesprocedurer; beklager dødvandet i Rådets forhandlinger om forslaget til et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og gentager endnu engang sin opfordring til Rådet om at vedtage forslaget; glæder sig over det litauiske rådsformandskabs støtte til forslaget og opfordrer andre medlemsstater til at følge dette eksempel; glæder sig i denne henseende over FRA's udtalelse nr. 1/2013om ligestillingssituationen i Den Europæiske Union ti år efter den oprindelige gennemførelse af ligestillingsdirektiverne; mener, at der ligeledes bør sættes ind overfor diskrimination på baggrund af sprog;

49.  minder om sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(33), der opfordrer til fuld overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

50.  udtrykker bekymring over, at personer med handicap fortsat udsættes for forskelsbehandling og udstødelse, hvilket forhindrer dem i at nyde godt af deres grundlæggende rettigheder på lige fod med andre; opfordrer EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne til at fortsætte gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap inden for deres respektive kompetenceområder; bemærker, at den videre udvikling af EU-lovgivningen og EU's politik på området for ikke-forskelsbehandling kan spille en rolle i harmoniseringen af lovgivningen med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap på tværs af EU, f.eks. vedrørende lighed for loven; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker, der tildeles tilstrækkelige midler, for bedre at integrere personer med handicap og lette deres adgang til boliger, uddannelse, arbejdsmarkedet, offentlig transport og offentlige faciliteter og deres deltagelse i den politiske proces, navnlig ved at udrydde retlig og praktisk forskelsbehandling og begrænsning af deres ret til at stemme og ret til at stille op til valg; beklager, at visse personer med handicap er tvunget til at bo på specialiserede institutioner af mangel på andre fællesskabsbaserede muligheder; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for at give handicappede bedre adgang til et selvstændigt liv;

51.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en omfattende revision af EU's lovgivning og politikker med henblik på at vurdere deres overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; mener, at EU's lovgivningsprocedurer og politikudformning bør tilpasses med henblik på at sikre overholdelse og gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at vedtage særlige retningslinjer for konsekvensanalyser til dette formål og til at fremlægge udkastet til EU-statusrapporten om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap i EU for Parlamentet; mener, at Parlamentet bør gennemføre regelmæssige drøftelser og fremsætte henstillinger gennem en beslutning vedrørende de fremskridt, der er gjort med hensyn til, at personer med handicap kan udøve deres rettigheder i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, herunder på grundlag af Kommissionens rapport; støtter de aktuelle initiativer om at oprette en taskforce på tværs af udvalgene i Parlamentet vedrørende gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med henblik på at sikre, at Parlamentets handlinger i forbindelse med overvågning og støtte af gennemførelsen af konventionen er sammenhængende og konsekvente;

52.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at beskytte, fremme og håndhæve børns rettigheder i forbindelse med alle interne og eksterne aktioner og politikker, der har indvirkning på dem; udtrykker bekymring over børn, der udsættes for vold og seksuel udnyttelse, og opfordrer medlemsstaterne til at fuldføre gennemførelsen af direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og FRA til at fortsætte deres bestræbelser på at vurdere, hvordan børn behandles i forbindelse med retssager; mener, at der altid bør tages hensyn til barnets tarv ved forældrenes separation eller skilsmisse, og at alle børn bør kunne have regelmæssig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre;

53.  udtrykker sin bekymring over situationen for romaer i EU og de mange tilfælde af forfølgelse, vold, stigmatisering, diskrimination, udsættelser, forflyttelser og ulovlige tvungne udsættelser, ulovlig registrering og etnisk profilering fra de retshåndhævende myndigheders side, hvilket er i strid med de grundlæggende rettigheder og EU-lovningen; gentager sin holdning i Parlamentets beslutning af 12. december 2013 om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af strategier for romaernes integration(34) og opfordrer igen til en effektiv gennemførelse af nationale med henblik på at fremme reel inklusion og til en styrket og relevant indsats for at fremme integration, navnlig på områderne grundlæggende rettigheder, uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhedsydelser, og til at bekæmpe vold, hadefuld tale og forskelsbehandling af romaer; opfordrer til at standse ulovlige tvungne udsættelser, nedrivning af bosættelser, uden at der stilles alternative boliger til rådighed, udskilning af romabørn i skolerne og ulovlig anbringelse af dem i specialskoler; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til i højere grad at udnytte de EU-midler, der stilles til rådighed, til at iværksætte integrationsprojekter sammen med de lokale myndigheder, i første omgang i forbindelse med den daglige forvaltning af nyankomne i deres land;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremlægge et effektivt svar på udstødelsen af romaer ved at udarbejde integrerede politikker og gennemføre foranstaltningerne i strategierne, idet der fokuseres på foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling og foranstaltninger til at øge romaernes beskæftigelsesegnethed og deres adgang til arbejdsmarkedet, i samarbejde med repræsentanter for romabefolkningen, og samtidig sikre romaernes fulde deltagelse i forvaltningen, overvågningen og evalueringen af projekter, som påvirker deres samfund, samt tildele tilstrækkelige budgetmidler til dette formål og sikre, at disse midler anvendes effektivt; anmoder endvidere Kommissionen og FRA om at fremlægge fælles, sammenlignelige og pålidelige indikatorer med henblik på at overvåge medlemsstaternes fremskridt;

55.  opfordrer Kommissionen til at gribe effektivt ind over for krænkelser af romaers grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne, navnlig ved at indlede overtrædelsesprocedurer i tilfælde af, at de nægtes adgang til og udøvelse af deres økonomiske og sociale rettigheder, ret til fri bevægelighed og ophold, ret til ligestilling og ikke-forskelsbehandling og ret til beskyttelse af personoplysninger; opfordrer Kommissionen til at oprette en mekanisme til overvågning af hadforbrydelser mod romaer og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind over for romaers manglende fødselsregistrering og fødselsattester i EU; gentager sin opfordring til en målrettet strategi for social integration af romakvinder for at undgå multidiskrimination; opfordrer til, at den europæiske ramme for de nationale strategier for romaernes integration udvikles til en fuldt udbygget europæisk strategi;

56.  understreger, at det er væsentligt, at de grundlæggende rettigheder og friheder, som nationale eller etniske, religiøse eller sproglige mindretal har, respekteres; udtrykker bekymring over, at personer, der tilhører disse minoritetssamfund i deres hverdag støder på hindringer i forbindelse med retlige anliggender, sundhedsydelser og sociale ydelser samt inden for uddannelse og kultur, og at dette er ødelæggende for deres værdighed som mennesker og EU-borgere og fører til situationer, hvor de behandles som andenklasses borgere af de nationale myndigheder i deres egne medlemsstater; mener, at sådanne mindretal har særlige behov, som adskiller sig fra andre mindretalsgruppers behov, at offentlige politikker bør være mere fokuserede, og at Unionen skal varetage disse behov på en mere hensigtsmæssig måde;

57.  mener, at der ikke findes én enkelt løsning til forbedring af situationen for sådanne mindretal i alle medlemsstaterne, men at der bør udvikles nogle fælles mål og minimumsmål for offentlige myndigheder i EU, idet der tages hensyn til de relevante internationale retsnormer og eksisterende god praksis; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres lovgivningsmæssige system garanterer, at der ikke forekommer diskrimination over for personer, der tilhører et anerkendt national mindretal, og vedtage passende foranstaltninger til at fremme en effektiv lighed baseret på relevante internationale normer og bedste praksis, herunder Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en politisk standard for beskyttelse af nationale mindretal, herunder oprindelige, traditionelle, etniske og sproglige minoritetssamfund, under hensyntagen til at de udgør mere end 10 % af den samlede EU-befolkning, med henblik på at undgå anvendelse af dobbelte standarder, der differentierer mellem kandidatlande og medlemsstater; understreger behovet for et omfattende EU-beskyttelsessystem for traditionelle nationale mindretal, regionale sproglige grupper og forfatningsdækkede regioner, der ledsages af en fungerende overvågningsmekanisme, og som bygger på eksemplet med EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration; opfordrer medlemsstaterne til at indsende detaljerede oplysninger om overtrædelser af mindretals grundlæggende rettigheder, således at FRA og EU kan sikre dataindsamling og indberetning;

58.  påpeger, at positive foranstaltninger, der gennemføres med henblik på at beskytte mindretalspersoner og -grupper, idet de fremmer deres hensigtsmæssige udvikling og sikrer, at de gives lige rettigheder og behandling i forhold til resten af befolkningen på det administrative, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle område samt på andre områder, ikke bør betragtes som forskelsbehandling;

59.  fordømmer racistisk, antisemitisk, homofobisk/transfobisk og fremmedfjendsk vold og vold mod indvandrere, religiøse mindretal og etniske grupper, der har nået alarmerende niveauer, særlig på internettet, på grund af en ikke tilstrækkelig håndfast indsats fra myndighedernes side for at bekæmpe disse former for vold; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, til at gribe ind over for forskelsbehandling, sikre undersøgelse af hadefuld tale og hadforbrydelser, til at vedtage strafferetlige bestemmelser, der forbyder opfordring til enhver form for had, herunder på grund af seksuel orientering, og til at sikre, at der er effektiv beskyttelse mod racisme, antisemitisme, sintifjendtlighed, fremmedhad og homofobi, og at ofre tilbydes ordentlig støtte; opfordrer Kommissionen til at indlede en overtrædelsesprocedure over for medlemsstater, der ikke gennemfører rammeafgørelsen korrekt fra den 1. december 2014; opfordrer til en revision af rammeafgørelsen for at sikre, at den også omfatter hadefuld tale og antisemitiske handlinger, islamofobi og religiøs intolerance, sintifjendtlighed, homofobi og transfobi, og til en øget anvendelse af den; støtter fuldt ud det initiativ om en øget indsats for at bekæmpe intolerance, der blev lanceret under det irske formandskab for Rådet, og opfordrer Rådet til at fortsætte dette konstruktive arbejde;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en koordineret og omfattende foranstaltning til systematisk bekæmpelse og forebyggelse af hadforbrydelser i EU og til at gøre hadforbrydelser synlige via data, idet det sikres, at disse data er sammenlignelige for at muliggøre et overblik over situationen på EU-plan, ved at arbejde sammen med FRA om at forbedre indsamlingen og harmoniseringen af data om hadforbrydelser; fordømmer det hadefulde sprogbrug, som stigmatiserer befolkningsgrupper på grund af deres sociale, kulturelle eller religiøse oprindelse eller udenlandske herkomst, og tilskyndelse til racehad, særlig når offentlige personer foretager dette; peger på FRA's udtalelse 2/2013 om rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad og understreger behovet for at sikre respekt for ofrenes rettigheder, navnlig i tilfælde af hadforbrydelser;

61.  opfordrer medlemsstaterne til i erkendelse af, at uddannelse er af afgørende betydning for bekæmpelsen af diskrimination, at sikre, at deres integrationsstrategier fokuserer på reform af de nationale læseplaner, så fremmedhad, racisme, sintifjendtlighed indgår i pensum, og at vise de unge allerede fra en ung alder, at dette udgør en form for diskrimination i den offentlige debat;

62.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at:

63.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til kvinders behov og bekymringer, bl.a. ved at samarbejde med civilsamfundet og ngo'er for kvinder, i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivning og analysen af situationen for de grundlæggende rettigheder i EU; understreger vigtigheden af at overvåge og evaluere gennemførelsen af EU-lovgivning vedrørende ligestilling i medlemsstaterne;

64.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre anstændige lønninger og pensioner, reducere den kønsbestemte lønforskel og skabe flere kvalitetsjobs for kvinder samt at gøre det muligt for kvinder at drage fordel af offentlige tjenesteydelser af høj standard og forbedre velfærdsydelser;

65.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af de økonomiske og sociale årsager, som fremmer volden mod kvinder, især arbejdsløshed, lave lønninger og pensioner, mangel på boliger, fattigdom og ikke-eksisterende eller mangelfulde offentlige servicefunktioner, navnlig inden for sundhed, uddannelse og social sikkerhed;

66.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser imod krænkelser af de grundlæggende rettigheder for unge piger, specielt imod den industri, som opfatter unge piger som en seksuel genstand, og som udløser en stigning i sexhandel med unge piger inden for EU;

67.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af nationale strategier, der vedrører respekt for og beskyttelse af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder; insisterer på Unionens rolle i bevidstgørelsen og fremme af bedste praksis på dette område, da sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, som er uomgængelig for at kunne udøve andre menneskerettigheder;

68.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til en retlig ramme om spørgsmålet om tværgående multidiskrimination;

69.  mener, at underrepræsentationen af kvinder i den politiske og virksomhedsmæssige beslutningsproces udgør et demokratisk underskud; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre positiv særbehandling såsom lovgivning for paritetssystemer og kønskvoter;

70.  understreger, at fremskridtene inden for indsnævring af lønforskellene er meget langsomme; understreger, at gennemførelsen af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er afgørende for opnåelse af ligestilling mellem mænd og kvinder; opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at revidere direktiv 2006/54/EF og fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med direktivets artikel 32 og på grundlag af artikel 157 i TEUF og følge de detaljerede henstillinger i bilaget til Europa-Parlamentets beslutning af 24. maj 2012;

71.  understreger, at nedskæringer i det offentlige børnepasningstilbud har direkte konsekvenser for kvinders økonomiske uafhængighed; påpeger, at 28,3 % af arbejdsløshed og deltagelse i deltidsarbejde for kvinder i 2010 blev begrundet med manglende pasningsmuligheder, sammenholdt med 27,9 % i 2009; påpeger også, at erhvervsfrekvensen for kvinder med mindre børn i EU i 2010 var 12,7 % lavere end for kvinder uden børn, hvilket var en stigning på 11,5 % i forhold til 2008;

72.  beklager, at ældre kvinders grundlæggende rettigheder alt for ofte krænkes, og at der er indberettet et stort antal tilfælde af vold, fysiske overgreb, følelsesmæssigt misbrug og økonomisk udnyttelse i flere medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger for at beskytte ældre kvinder mod alle former for misbrug, herunder mishandling i plejeboliger for ældre;

73.  mener, at kvinder med handicap lider under dobbelt diskrimination på grund af deres køn og deres handicap; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre og beskytte de grundlæggende rettigheder for handicappede kvinder i EU;

74.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at sætte en stopper for de kønsdiskriminerende stereotyper, der skabes af medierne, særlig i reklamer, i betragtning af den afgørende rolle, de kan spille med hensyn til at ændre de kollektive billeder af mænd og kvinder;

75.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge borgernes opmærksomhed på og kendskab til deres rettigheder stadfæstet i charteret og til at fremme et deltagelsesdemokrati ved at opretholde en løbende dialog med civilsamfundet, relevante ngo'er og kvindeorganisationer; opfordrer navnlig kvindeorganisationerne til at dele deres uvurderlige ekspertise om fastlåste stereotyper og diskrimination, da kvinder altid har været de mest sårbare ofre;

76.  opfordrer til en større inddragelse af EU-institutionerne og til en bedre dialog mellem flere interessenter om de udfordringer, som ældre står over for i forbindelse med den fulde udøvelse af deres menneskerettigheder;

Solidaritet

77.  understreger, at den finansielle og økonomiske krise og de foranstaltninger, der er truffet for at tackle situationen, har haft en større og indvirkning på de fattigste og de dårligst stillede i samfundet og ofte har ramt dem i meget alvorlig grad, hvilket afspejles i oplægget fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder med titlen "Safeguarding human rights in times of economic crisis", hvor der henvises til grupper, der er i risiko for social marginalisering såsom migranter, asylansøgere, romaer, kvinder og børn; påpeger, at en fjerdedel af befolkningen i EU28 i 2012 var i risiko for fattigdom eller social udstødelse; opfordrer til særlig opmærksomhed og passende og mere virkningsfulde og effektive foranstaltninger med henblik på at afhjælpe denne situation og bekæmpe ulighed og fattigdom; fordømmer udtalelserne fra politikere, som forsøger at gøre disse befolkningsgrupper til syndebukke; udtrykker bekymring over, at økonomiske og sociale kriser sætter grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og de demokratiske værdier under pres både på nationalt og på overnationalt niveau;

78.  understreger, at sociale rettigheder er grundlæggende rettigheder, hvilket anerkendes af internationale traktater, den europæiske menneskeretskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt; understreger, at disse rettigheder skal beskyttes både ved lov og i praksis for at sikre social retfærdighed, navnlig i perioder med økonomisk krise og stram finanspolitik; understreger betydningen af retten til værdighed, erhvervsfrihed og retten til at arbejde, retten til ikke-forskelsbehandling, herunder på grundlag af nationalitet, beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse, retten til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, social sikring og social bistand, retten til sundhedsbeskyttelse, fri bevægelighed og ophold, retten til beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse ved at sikre effektiv adgang til beskæftigelse passende boliger, uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur og social og lægelig bistand og i forbindelse med løn og sociale goder, der garanterer en anstændig levestandard for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, samt andre beskæftigelses- og arbejdsvilkår, arbejdsmarkedets parters uafhængighed og friheden til at tilslutte sig nationale eller internationale sammenslutninger til beskyttelse af arbejdstagernes økonomiske og sociale interesser og til at føre kollektive overenskomstforhandlinger;

79.  understreger, at det at være arbejdsløs, fattig eller socialt udstødt har alvorlige, for ikke at sige fatale konsekvenser for udøvelsen af de rettigheder og friheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder navnlig følgende rettigheder og friheder: retten til menneskelig værdighed (artikel 1), erhvervsfriheden og retten til at arbejde (artikel 15), retten til ikke at blive forskelsbehandlet (artikel 21), retten til beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse (artikel 30), retten til social sikring og social bistand (artikel 34), retten til sundhedsbeskyttelse (artikel 35) og retten til fri bevægelighed og opholdsret (artikel 45); påpeger endvidere, at det at være arbejdsløs, fattig eller socialt udstødt også har følger med hensyn til adgang til de basale, sociale og økonomiske tjenesteydelser osv.;

80.  minder om, at systemer, der anerkender social retfærdighed som et vigtigt princip gennemført ved hjælp af solid lovgivning, er det bedste værn mod de sociale konsekvenser af den økonomiske og finansielle krise;

81.  anbefaler, at alle medlemsstater hurtigst muligt ophæver deres resterende forbehold over for den europæiske socialpagt; mener, at Parlamentet bør fremme en permanent dialog om fremskridt i denne henseende; mener, at henvisningen til ESC i artikel 151 i TEUF bør anvendes mere effektivt, f.eks. ved at inddrage en test af sociale rettigheder i Kommissionens og Parlamentets konsekvensanalyser;

82.  opfordrer til en større indsats for at hjælpe hjemløse og skaffe dem tag over hovedet og støtte og fordømmer – navnlig mens den nuværende økonomiske og finansielle krise tvinger stadig flere personer ud i en sårbar situation på gaden – love og politikker på nationalt eller lokalt plan, der kriminaliserer disse mennesker, som har større behov for hjælp, da dette er udtryk for en slående og inhuman tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder;

83.  understreger behovet for at sikre kriseafhjælpningsforanstaltningernes forenelighed med Unionens værdier og mål, og navnlig for at sikre respekt for retsstatsprincippet i tilknytning til Unionens tiltag i de lande, der er hårdest ramt af virkningerne af krisen i euroområdet;

84.  gentager sin opfordring til Rådet om at medtage emnet "effektiv adgang for de fattigste til alle grundlæggende rettigheder" i temaområderne i den kommende flerårige ramme for FRA;

85.  beklager, at der i nogle medlemsstater fortsat findes overgangsregler om arbejdskraftens frie bevægelighed; fremhæver, at frygten for negative konsekvenser af arbejdskraftmigration er grundløs; påpeger, at beregninger viser en stigning på lang sigt på næsten 1 % i BNP i EU15-landene som følge af mobiliteten efter udvidelsen (i 2004-2009)(35);

86.  bemærker, at den nylige rubricering af fri bevægelighed som migration til sociale sikringssystemer ikke er baseret på faktuelle oplysninger(36); fremhæver, at forskelsbehandling er en stor hindring for europæiske borgeres mulighed for at udøve grundlæggende rettigheder; understreger, at EU-borgere, der er permanent bosiddende i en anden medlemsstat, har ret til ligebehandling vedrørende social sikring i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004;

87.  understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne styrker deres arbejde med hensyn til udvikling af og garanti for arbejdstagerrettigheder og grundlæggende sociale rettigheder som et afgørende skridt i retning af at sikre, at man i EU opnår ligebehandling, anstændigt arbejde og en løn, der er til at leve af;

88.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at arbejdstagernes ret til sikre og sunde arbejdsvilkår, jf. artikel 3 i den europæiske socialpagt, er afgørende for arbejdstagernes mulighed for at leve et værdigt liv og for at sikre, at deres grundlæggende rettigheder respekteres;

89.  fremhæver betydningen af den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i forbindelse med overenskomstforhandlinger i forhold til at sikre, at arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og ligebehandling af arbejdstagere sikres, især hvad angår unge, kvinder, handicappede og andre socialt dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet;

Unionsborgerskab

90.  understreger, at Lissabontraktatens og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders ikrafttræden samt borgernes og civilsamfundets voksende forventninger – som den mislykkede ACTA-aftale og overvågningsskandalerne er et udtryk for – har gjort det nødvendigt at styrke og øge den demokratiske og institutionelle gennemsigtighed og åbenhed i EU, navnlig i dets institutioner, organer, kontorer og agenturer, og i dets medlemsstater; mener, at gennemsigtighed og åbenhed er nøgleprincipper, der skal styrkes yderligere og fremmes for at sikre god regeringsførelse og civilsamfundets fulde deltagelse i den EU's beslutningsproces;

91.  beklager den fastlåste situation på det interinstitutionelle plan med hensyn til revisionen af forordning (EF) nr. 1049/ 2001 om aktindsigt i dokumenter og oplysninger; opfordrer Rådet og Kommissionen til at genoptage arbejdet med at revidere denne forordning på grundlag af Parlamentets forslag for at sikre større gennemsigtighed i EU's beslutningsproces og bedre adgang for EU's borgere til dokumenter; opfordrer alle EU-institutioner, -kontorer, -organer og -agenturer til at gennemføre forordning (EF) nr. 1049/2001 fuldt ud som krævet i Lissabontraktaten og bemærker på baggrund af EU-Domstolens retspraksis og klager til Ombudsmanden, at dette ikke er tilfældet; opfordrer Rådet og Kommissionen til samtidig at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemsigtighed i forbindelse med oplysning af offentligheden om, hvordan midler, der er givet fra EU's budget til medlemsstaterne, anvendes;

92.  understreger, at retten til en god forvaltning også indebærer, at myndighederne har pligt til at informere borgerne om deres grundlæggende rettigheder og hjælpe de socialt dårligst stillede til at få forklaret deres rettigheder og støtte dem, således at de bliver overholdt;

93.  minder om, at statsborgerskab i overensstemmelse med artikel 21 i verdenserklæringen om menneskerettigheder omfatter enhver persons ret til at deltage i offentlige anliggender i det land, hvor vedkommende er bosat; minder om, at unionsborgerskabet ikke begrænser sig til retten til at stemme og stille op ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg eller udøvelsen af deres rettigheder, så væsentlige de end måtte være, inden for fri bevægelighed og ophold; understreger derfor, at unionsborgerskabet omfatter enhver EU-borgers mulighed for at kunne deltage aktivt og uden enhver form for forskelsbehandling i det demokratiske, politiske, sociale og kulturelle liv i den medlemsstat, hvor borgeren bor, og udøve alle sine grundlæggende politiske, civile, økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder og friheder som anerkendt af EU;

94.  henleder opmærksomheden på behovet for at gennemføre bevidstgørelses- og oplysningskampagner for at fremme Unionens værdier og mål blandt borgerne, og opfordrer navnlig til den størst mulige udbredelse af teksten i de relevante artikler i traktaten om Den Europæiske Union og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

95.  glæder sig over udpegelsen af 2013 til Borgernes Europaår; opfordrer dog Kommissionen til sammen med medlemsstaterne fortsat at informere EU-borgerne om deres rettigheder, så de fuldt ud kan nyde godt af deres unionsborgerskab;

96.  opfordrer medlemsstaterne til at indlede oplysningskampagner for at informere EU-borgere om deres ret til at stemme og ret til at stille op til valg; opfordrer til, at de nødvendige reformer af den europæiske valgprocedure gennemføres i alle medlemsstater med henblik på at fremme et aktivt unionsborgerskab; opfordrer medlemsstaterne til at fremme borgernes aktive deltagelse gennem borgerinitiativet og udøvelse af retten til at indgive andragender og fremsende klager til Den Europæiske Ombudsmand;

97.  minder om betydningen af Den Europæiske Ombudsmands arbejde for personers rettigheder; understreger Ombudsmandens uafhængighed er vigtig for at sikre troværdigheden af hans eller hendes arbejde, og anmoder derfor om, at ombudsmandens statut ændres, således at medlemmer af det organ, der udnævner Ombudsmanden, såvel tidligere som nuværende medlemmer, formelt udelukkes fra at være kandidater til denne stilling;

98.  understreger, at retten til fri bevægelighed og ophold for EU-borgere og deres familier samt erhvervsfrihed og retten til at arbejde, der er fastlagt i traktaterne og garanteret ved direktivet om fri bevægelighed, er en af de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder og repræsenterer en vigtig økonomisk fordel for værtslandene, idet den bidrager til håndtering af uoverensstemmelser mellem kvalifikationer og arbejdsudbud og hjælper til at kompensere for EU's demografiske underskud; understreger, at direktivet allerede fastsætter undtagelser fra og begrænser af retten til fri bevægelighed; fordømmer ethvert forsøg på at lave om på disse regler og kræver, at enhver overtrædelse heraf fører til en sag ved EU-Domstolen;

Retlige Anliggender

99.  understreger, at en uafhængig, rimelig, effektiv, upartisk og retfærdig retspleje, der arbejder inden for rimelige frister, er afgørende for demokratiet og retsstaten og disses troværdighed; er bekymret over de mange overtrædelser, der har fundet sted i denne sammenhæng, hvilket fremgår af antallet af domsfældelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at håndhæve Domstolens afgørelser; understreger, at enhver form for straffrihed som følge af udnyttelse af en magtposition eller en indflydelsesrig stilling i forhold til personer, retlige eller politiske myndigheder ikke kan tolereres i EU;

100.  anerkender den betydning, som udenretslige og kvasiretslige institutioner, som f.eks. nationale menneskerettighedsinstitutioner, ligestillingsorganer, ombudsmandsinstitutioner og databeskyttelsesmyndigheder og andre sådanne institutioner med en menneskerettighedsdimension – som supplement til domstolene – har for domstolsadgangen; understreger i denne forbindelse, at der bør udpeges eller oprettes nationale menneskerettighedsinstitutioner i alle EU-medlemsstater med henblik på en fuldstændig akkreditering i henhold til de såkaldte Parisprincipper (principper vedrørende nationale menneskerettighedsinstitutioners status og funktion, FN's Generalforsamlings resolution 48/134 af 20. december 1993); understreger, at kravet om fuldstændig uafhængighed også vil være til gavn for andre institutioner med en menneskerettighedsdimension;

101.  opfordrer FRA til at gennemføre en undersøgelse af de ekstraordinære love og procedurer, der er begrundet i bekæmpelsen af terrorisme, og deres overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder i samarbejde med FN's særlige rapportør på dette område; afviser enhver ekstraordinær procedure, som skaber en synlig ubalance i anklagerens og forsvarerens stilling i en retssag, som f.eks. hemmelige høringer eller domme, eller som giver regeringen særlige beføjelser til at censurere medierne eller giver mulighed for hemmelig overvågning af befolkningen; konstaterer og beklager, at terrorbekæmpelsespolitikkerne gradvist udvides til at omfatte et stigende antal forbrydelser og lovovertrædelser, som navnlig fører til mange flere hurtige retssager, ikke-tidsbestemte minimumsstraffe og en øget registrering af befolkningen;

102.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde vedrørende det strafferetlige område og gennemførelsen af køreplanen for processuelle garantier og medlemsstaterne til at indtage en mere ambitiøs holdning på dette område;

103.  hilser FRA's rapport om domstolsadgang i tilfælde af diskrimination i EU velkommen og understreger, at domstolsadgang ofte er kompliceret og besværlig; mener, at forbedringerne kunne omfatte lettere procedurer og øget støtte til dem, der søger retfærdighed;

104.  noterer sig den resultattavle for retsområdet, som Kommissionen har fastlagt, og som desværre kun omfatter civilretlige, handelsretlige og forvaltningsretlige spørgsmål, uanset den omstændighed, at Europa-Parlamentet havde anmodet om, at den også skulle omfatte strafferetlige spørgsmål, grundlæggende rettigheder og retsstatsforhold; opfordrer derfor til, at resultattavlen udvikles til også at omfatte disse områder; understreger, at resultattavlen bør indgå i den nye Københavnsmekanisme og den europæiske politikcyklus vedrørende anvendelsen af artikel 2 i TEU; understreger også, at målet om at forbedre retsvæsenets funktion ikke udelukkende kan være at forbedre en stats tiltrækningskraft for investorer og iværksættere og primært dreje sig om de retslige procedurers effektivitet, men også bør sikre retten til en retfærdig rettergang og overholdelsen af de grundlæggende rettigheder;

105.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge den faktiske gennemførelse i EU af adgangen til domstolsprøvelse i forbindelse med alle nulevende og fremtidige generationers ret til at leve i et miljø, der på tilfredsstillende vis beskytter deres helbred og velbefindende;

106.  giver udtryk for bekymring over politiseringen af forfatningsdomstolene i visse medlemsstater og minder om, at retssystemets uafhængighed er af største betydning;

o
o   o

107.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) Rådets dok. 10140/11 af 18. maj 2011. (2) EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1. (3) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55. (4) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (5) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. (7) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (8) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 49. (9) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0500. (10) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1026. (11) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 405. (12) EUT C 294 E af 3.12.2009, s. 54. (13) EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 18. (14) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 73. (15) EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 50. (16) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 112. (17) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 154. (18) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0203. (19) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 54. (20) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0090. (21) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 121. (22) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0444. (23) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0315. (24) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 1. (25) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0418. (26) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0350. (27) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 26. (28) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0045. (29) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75. (30) Resolution 1810 (2011) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, vedtaget den 24. april 2012. (31) Regional undersøgelse: forvaltningen af Den Europæiske Unions ydre grænser og dens virkning på migranters menneskerettigheder, rapport fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, François Crépeau, 24. april 2013, A/HRC/23/46. (32) Rapport fra FRA om de grundlæggende rettigheder ved Europas sydlige søgrænser, marts 2013. (33) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9. (34) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0594. (35) "Employment and Social Developments in Europe 2011", kapitel 6: Intra-EU labour mobility and the impact of enlargement", s. 274. (36) Se "A fact finding analysis on the impact on the Member States' social security systems of the entitlements of non-active intra-EU migrants to special non-contributory cash benefits and healthcare granted on the basis of residence", GD Beskæftigelse, endelig rapport fremlagt af ICF GHK i samarbejde med Milieu Ltd., den 14. oktober 2013.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om revision af den europæiske arrestordre (2013/2109(INL))

P7_TA(2014)0174 A7-0039/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til artikel 2, 3, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union og til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—  der henviser til artikel 5 i sin afgørelse 2005/684/EF af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer(1),

—  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(2),

—  der henviser til Kommissionens beretninger om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (COM(2005)0063 og SEC(2005)0267, COM(2006)0008 og SEC(2006)0079, COM(2007)0407 og SEC(2007)0979 samt COM(2011)0175 og SEC(2011)0430),

—  der henviser til Rådets endelige rapport af 28. maj 2009 om fjerde runde af gensidige evalueringer – den praktiske anvendelse af den europæiske arrestordre og de hermed forbundne procedurer for overgivelse mellem medlemsstaterne (8302/4/2009 – CRIMORG 55),

—  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (endelig betænkning)(3),

—  der henviser til den reviderede udgave af den europæiske håndbog om udstedelse af en europæisk arrestordre (17195/1/10 REV 1),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1382/2013 af 17. december 2013 om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020(4),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2011 med titlen "Opbygning af tillid til retsvæsenet overalt i EU – et nyt aspekt af uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU" (COM(2011)0551),

—  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om forholdene under frihedsberøvelse i EU(5),

—  der henviser til sin henstilling af 9. marts 2004 til Rådet om indsattes rettigheder i Den Europæiske Union(6),

—  der henviser til vurderingen af ​​merværdien af ​​EU-foranstaltningerne vedrørende den europæiske arrestordre, der blev foretaget af Enheden for Europæisk Merværdi i Europa-Parlamentet,

—  der henviser til rammeaftalen af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(7),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 42 og 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0039/2014),

A.  der henviser til, at EU har sat sig for at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed til sine borgere, og at EU i henhold til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union anerkender menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og dermed påtager sig positive forpligtelser, som den må opfylde for at leve op til dette tilsagn; der henviser til, at princippet om gensidig anerkendelse for at være effektivt må bygge på gensidig tillid, som kun kan opnås, hvis respekt for mistænktes og tiltaltes grundlæggende rettigheder og proceduremæssige rettigheder er garanteret i hele EU; der henviser til, at gensidig tillid fremmes gennem uddannelse, samarbejde og dialog mellem retslige myndigheder og retsvæsenets aktører, hvorved der skabes en egentlig europæisk retskultur;

B.  der henviser til, at hensigten med rammeafgørelse 2002/584/RIA var at fremskynde og lette udleveringsprocedurer i EU i forhold til traditionelle udleveringsprocedurer, og at dette overvejende er lykkedes, og at rammeafgørelsen udgør hovedhjørnestenen med hensyn til princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser i straffesager, som fastsat i artikel 82 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

C.  der henviser til, at der dog er problemer med anvendelsen i praksis, og at nogle af disse problemer specifikt knytter sig til rammeafgørelse 2002/584/RIA og skyldes lakuner i rammeafgørelsen, f.eks. det faktum, at der ikke udtrykkeligt er medtaget retsgarantier vedrørende grundlæggende rettigheder eller en proportionalitetskontrol, samt en ufuldstændig og inkonsistent gennemførelse af rammeafgørelsen; der henviser til, at andre problemer er fælles med sættet af instrumenter til gensidig anerkendelse på grund af den ufuldstændige og uafbalancerede udvikling af det strafferetlige område på EU-plan;

D.  der henviser til, at klart definerede og velfungerende instrumenter for gensidig anerkendelse af retslige foranstaltninger er væsentlige for de nationale anklagemyndigheders undersøgelsesaktiviteter med henblik på at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet, og at sådanne instrumenter ligeledes er afgørende for den kommende europæiske anklagemyndigheds efterforskningsaktivitet;

E.  der henviser til, at Det Særlige Udvalg om Organiseret Kriminalitet, Korruption og Hvidvaskning af Penge (CRIM) i sin endelige beretning har understreget nødvendigheden af at sikre hurtig gensidig anerkendelse under fuld overholdelse af proportionalitetsprincippet og alle retslige foranstaltninger, navnlig hvad angår strafferetlige afgørelser, konfiskationskendelser og europæiske arrestordrer;

F.  der henviser til, at bl.a. følgende forhold volder bekymring:

1.  mener, med tanke på de nye retlige rammer fra 2014 i medfør af Lissabontraktaten, at denne beslutning ikke bør beskæftige sig med problemer, der direkte skyldes den ukorrekte gennemførelse af rammeafgørelse 2002/584/RIA, eftersom sådanne problemer kan og bør afhjælpes ved en korrekt gennemførelse fra medlemsstaternes side, og Kommissionen kan sikre dette ved hjælp af de til rådighed stående procedurer;

2.  opfordrer medlemsstaterne til rettidigt og effektivt at gennemføre samtlige EU's strafferetlige foranstaltninger, eftersom de er komplementære, herunder den europæiske efterforskningskendelse, den europæiske kontrolordre og foranstaltninger vedrørende processuelle rettigheder, og således stille alternative og mindre indgribende instrumenter om gensidig anerkendelse til rådighed for de retslige myndighede og samtidig sikre overholdelse af mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager; opfordrer Kommissionen til at overvåge deres korrekte gennemførelse samt deres indvirkning på anvendelsen af den europæiske arrestordre og det strafferetlige område på EU-plan;

3.  opfordrer medlemsstaterne og deres retslige myndigheder til at undersøge alle eksisterende muligheder i rammeafgørelse 2002/584/RIA (f.eks. betragtning 12) for at sikre beskyttelsen af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, til at udnytte alle alternative mekanismer inden udstedelse af en europæisk arrestordre og til at behandle sagen uden urimelige forsinkelser, når en europæisk arrestordre har resulteret i en anholdelse, for at holde varetægtsfængslingen nede på et minimum;

4.  fastslår, at fuld anerkendelse og hurtig fuldbyrdelse af retslige foranstaltninger er et skridt hen imod et strafferetligt område i EU, og understreger, at den europæiske arrestordre udgør et vigtigt instrument til effektiv bekæmpelse af grove grænseoverskridende kriminalitet;

5.  mener, at da de problemer, der er fremhævet i punkt F, udspringer af både detaljerne i rammeafgørelse 2002/584/RIA og den ufuldstændige og uafbalancerede karakter af det strafferetlige område på EU-plan, må de lovgivningsmæssige løsninger bestå i en fortsat indsats for at indføre minimumsstandarder for bl.a. mistænkte og tiltaltes processuelle rettigheder samt tværgående foranstaltninger, som indfører fælles principper for alle instrumenter for gensidig anerkendelse, eller, hvis sådanne tværgående foranstaltninger ikke kan anvendes eller ikke kan afhjælpe de problemer, der er identificeret i denne beslutning, ændringer af rammeafgørelse 2002/584/RIA;

6.  mener, at de svagheder, der er påpeget, ikke kun undergraver den gensidige tillid, men også har store sociale og økonomiske omkostninger for de berørte personer, deres familier og samfundet generelt;

7.  anmoder derfor Kommissionen om senest et år efter vedtagelsen af denne beslutning, på grundlag af artikel 82 i TEUF, at fremlægge forslag til retsakter efter de detaljerede henstillinger i bilaget med bestemmelser om:

8.  kræver en klar og sammenhængende anvendelse i alle medlemsstater af EU-lovgivningen vedrørende processuelle rettigheder i straffesager i forbindelse med anvendelsen af den europæiske arrestordre, herunder retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager, retten til adgang til advokatbistand i straffesager og retten til kommunikation ved anholdelse samt retten til information under straffesager;

9.  opfordrer Kommissionen til at anmode om, at medlemsstaterne leverer omfattende data i forbindelse med anvendelsen af den europæiske arrestordre, og til at medtage sådanne data i sin næste rapport om gennemførelsen med henblik på at foreslå passende handling i forbindelse med eventuelle problemer;

10.  opfordrer til en regelmæssig revision af ikke-gennemførte europæiske arrestordrer og vurdering af, om de sammen med de tilsvarende SIS II- og Interpol-indberetninger bør trækkes tilbage; opfordrer også til tilbagetrækning af europæiske arrestordrer og de tilsvarende SIS II- og Interpol-indberetninger i de tilfælde, hvor den europæiske arrestordre er blevet afvist af obligatoriske grunde, f.eks. under henvisning til "ne bis in idem"-princippet eller på grundlag af krænkelser eller uforenelighed med forpligtelser på det menneskeretlige område; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at SIS II- og Interpol-indberetninger obligatorisk skal opdateres med oplysninger om årsagerne til, at der er givet afslag på at fuldbyrde den europæiske arrestordre svarende til indberetningen, og til at sikre en passende opdatering af Europols registre;

11.  understreger vigtigheden af at følge de korrekte procedurer, også hvad angår appelrettigheder, og opfordrer medlemsstaterne til enten som udstedende eller fuldbyrdende medlemsstat at sørge for juridiske mekanismer, der giver kompensation for skader som følge af fejlagtig domfældelse i forbindelse med instrumenter for gensidig anerkendelse i overensstemmelse med EMRK's standarder og EU-Domstolens faste praksis;

12.   opfordrer Rådet til i sin reviderede udgave af den europæiske manual om udstedelse af en europæisk arrestordre (17195/1/10 REV 1) at medtage en frist på seks dage for fremsendelse af oversatte europæiske arrestordrer for at skabe større klarhed og sikkerhed;

13.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde om styrkelse af dommeres, anklageres og forsvarsadvokaters kontaktnetværk for at fremme en effektiv og velinformeret behandling af sager vedrørende den europæiske arrestordre og til at tilbyde relevant uddannelse på nationalt og EU-plan til retsvæsenets aktører, herunder sproguddannelse samt uddannelse i hensigtsmæssig anvendelse af den europæiske arrestordre og den kombinerede anvendelse af de forskellige instrumenter til gensidig anerkendelse; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en praktisk EU-håndbog for forsvarsadvokater i procedurer vedrørende den europæiske arrestordre, som gøres let tilgængelig i hele EU, under hensyntagen til det arbejde, som den europæiske sammenslutning af forsvarsadvokater (ECBA) allerede har udført om dette emne, og suppleret med nationale håndbøger;

14.  opfordrer Kommissionen til at fremme oprettelsen et specifikt netværk vedrørende den europæiske arrestordre og et netværk af forsvarsadvokater, der arbejder på de europæiske strafferets- og udleveringssager, og til at sørge for passende midler til dem samt til Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere; mener, at Kommissionen kan sikre passende midler gennem de eksisterende programmer på det strafferetlige område på EU-plan;

15.  opfordrer Kommissionen til at oprette en lettilgængelig EU-database, som samler al national retspraksis i forbindelse med den europæiske arrestordre og andre sager om gensidig anerkendelse, for at lette arbejdet for retsvæsenets aktører og fremme kontrollen og vurderingen af gennemførelsen og eventuelle problemer, der måtte opstå;

16.  fremhæver forbindelsen mellem fængselsforholdene og foranstaltninger i forbindelse med den europæiske arrestordre og minder medlemsstaterne om, at artikel 3 i EMRK og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis ikke kun pålægger medlemsstaterne negative forpligtelser ved at forbyde dem at udsætte fanger for umenneskelig eller nedværdigende behandling, men også positive forpligtelser ved at kræve, at de skal sikre, at fængselsforholdene er i overensstemmelse med den menneskelige værdighed, og at der gennemføres grundige, effektive undersøgelser, hvis sådanne rettigheder krænkes; opfordrer medlemsstaterne til at tage særligt hensyn til sårbare personers rettigheder og generelt at undersøge grundigt, om der er alternativer til fængslingen;

17.  opfordrer med henblik på at sikre effektiviteten i forbindelse med gensidig anerkendelse Kommissionen til at undersøge de juridiske og finansielle midler til rådighed på EU-plan for at forbedre standarden af fængselsforholdene, herunder forslag til retsakter om forholdene i forbindelse med varetægtsfængsling;

18.  konstaterer, at disse henstillinger respekterer borgernes grundlæggende rettigheder, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

19.  mener, at forslagenes eventuelle finansielle følgevirkninger for EU's budget bør dækkes af de eksisterende budgetbevillinger; understreger, at vedtagelsen af disse forslag ville føre til markante udgifts- og tidsbesparelser for såvel medlemsstaterne som borgerne og derfor ville være gavnlig både økonomisk og samfundsmæssigt, som det klart blev påpeget i vurderingen af den europæiske merværdi af EU-foranstaltningerne vedrørende den europæiske arrestordre;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de udførlige henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet.

BILAG TIL BESLUTNINGEN:

HENSTILLINGER VEDRØRENDE PÅTÆNKTE FORSLAG TIL RETSAKTER

Valideringsprocedure til Unionens instrumenter for gensidig anerkendelse:

–  "Udstedende myndighed" defineres i Unionens straffelovgivning som:

i)  en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller offentlig anklager, der er kompetent i den pågældende sag, eller

ii)  enhver anden kompetent myndighed som defineret af den udstedende stat, forudsat at den handling, der skal udføres, er valideret, efter undersøgelse af dens overensstemmelse med betingelserne for udstedelse af instrumentet af en dommer, en domstol, en undersøgelsesdommer eller en offentlig anklager i den udstedende stat.

Proportionalitetstest af EU-instrumenter til gensidig anerkendelse:

–  Når der træffes en afgørelse, som skal fuldbyrdes i en anden medlemsstat, skal den kompetente myndighed omhyggeligt vurdere behovet for den ønskede foranstaltning på grundlag af alle relevante faktorer og omstændigheder under hensyntagen til den mistænkte eller tiltalte persons rettigheder og muligheden for at opnå de ønskede mål ved hjælp af en passende alternativ og mindre indgribende foranstaltning, og anvende den mindst indgribende tilgængelige foranstaltning. Når den fuldbyrdende myndighed har grundlag for at mene, at foranstaltningen er uforholdsmæssig, kan den fuldbyrdende myndighed forhøre sig hos den udstedende myndighed om vigtigheden af at gennemføre afgørelsen om gensidig anerkendelse. Efter en sådan høring kan den udstedende myndighed vælge at trække afgørelsen om gensidig anerkendelse tilbage.

Høringsprocedure mellem de relevante myndigheder i udstedelses- og fuldbyrdelsesstaten, der skal bruges i forbindelse med EU's instrumenter til gensidig anerkendelse:

–  Uden at det berører den kompetente fuldbyrdende myndigheds mulighed for selv at benytte grundene til afslag, bør der være adgang til en standardiseret procedure, hvorefter de kompetente myndigheder i udstedelses- og fuldbyrdelsesstaten udveksler oplysninger og konsulterer hinanden med henblik på at fremme en problemløs og effektiv anvendelse af de relevante instrumenter til gensidig anerkendelse eller beskyttelsen af den berørte persons grundlæggende rettigheder, f.eks. i forbindelse med proportionalitetsvurderingen, også hvad angår den europæiske arrestordre, når det skal fastslås, om en sag er rede til domstolsprøvelse.

Afslag, der er begrundet i hensynet til de grundlæggende rettigheder, skal finde anvendelse på Unionens instrumenter til gensidig anerkendelse:

–  Der er vægtige grunde til at formode, at fuldbyrdelsen af ​​foranstaltningen ville være uforeneligt med den fuldbyrdende stats forpligtelser i henhold til artikel 6 i TEU og chartret.

Bestemmelse om effektive retsmidler, der finder anvendelse på instrumenterne til gensidig anerkendelse:

–  Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med chartret samt EU-Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens praksis, at enhver, hvis rettigheder og friheder er blevet krænket ved en afgørelse, handling eller undladelse i forbindelse med anvendelsen af ​​et instrument om gensidig anerkendelse i straffesager, har ret til en effektiv domstolsprøvelse. Udnyttes sådanne retsmidler i den fuldbyrdende medlemsstat, og har de opsættende virkning, skal der træffes endelig afgørelse om sådanne retsmidler inden for de frister, som er fastsat af det gældende instrument for gensidig anerkendelse eller, i mangel af udtrykkelige frister, med tilstrækkelig hurtighed til sikre, at formålet med processen for gensidig anerkendelse ikke forspildes.

(1) EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1. (2) EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0444. (4) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 73. (5) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 82. (6) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 154. (7) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (2013/2990(RSP))

P7_TA(2014)0175 B7-0187/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union(1),

—  der henviser til den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træprodukter til Den Europæiske Union(2),

—  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet forelagde i overensstemmelse med artikel 207, stk. 3, første afsnit, artikel 207, stk. 4, første afsnit, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0344/2013),

—  der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (vedtaget ved Generalforsamlingens resolution 61/295 den 13. september 2007)(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter,(4)

—  der henviser til Verdensbankens rapport af 14. marts 2012 om retlige spørgsmål vedrørende skovene: styrkelse af den strafferetslige indsats for at bekæmpe illegal skovhugst(5),

—  der henviser til Human Rights Watch's rapport af 16. juli 2013 "The dark side of green growth: Human rights impacts of weak governance in Indonesia’s forestry sector(6),

—  der henviser til rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Indonesien på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde, der blev undertegnet den 9. november 2009,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at Indonesiens regering og EU den 30. september 2013 undertegnede en frivillig partnerskabsaftale om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (FLEGT), som bekræfter deres gensidige forpligtelse til at sikre, at træ, der indføres i EU, er produceret, fældet og afsendt lovligt;

B.  der henviser til, at de frivillige partnerskabsaftaler er udarbejdet for at udrydde ulovlig skovhugst, forbedre skovforvaltningspraksis og i sidste ende medføre en mere bæredygtig skovforvaltning, samt bidrage til bestræbelserne på verdensplan på at standse afskovning og skovnedbrydning;

C.  der henviser til, at formålet med de frivillige partnerskabsaftaler er at fremme systemiske ændringer i skovsektoren ved at belønne agtpågivende aktører, der erhverver træ fra legale og pålidelige kilder, og beskytte dem mod illoyal konkurrence;

D.  der henviser til, at Indonesien rummer verdens tredjestørste regnskovsområde efter Amazonas og Congoflodens bækken, men også udleder betydelige mængder drivhusgasser, hovedsagelig på grund af omlægning af landets regnskove og kulstofrige tørveområder til anden arealudnyttelse såsom til produktion af palmeolie og papir;

E.  der henviser til, at Indonesien har mistet mindst 1.240.000 hektar skov mellem 2009 og 2011;

F.  der henviser til, at kun ti procent - målt i værdi - af eksporten af indonesisk træ og indonesiske træprodukter på nuværende tidspunkt er beregnet til EU, medens resten hovedsagelig eksporteres direkte til lande i Asien, hvilket gør den frivillige partnerskabsaftale til en vigtig normskabende faktor for hele den indonesiske træindustri;

G.  der henviser til, at Indonesiens skovbrug ifølge Interpol og en undersøgelse fra Verdensbanken fra 2012 er udsat for en stor risiko for hvidvaskning af penge og skatteunddragelse;

H.  der henviser til, at korruption, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge i skovbrugssektoren ifølge Human Rights Watch har kostet landet hele 7 mia. USD mellem 2007 og 2011; der henviser til, at næstformanden for Indonesiens kommission for udryddelse af korruption har beskrevet skovsektoren som "en kilde til ubegrænset korruption"(7). der henviser til, at Indonesien imidlertid har gjort betydelige fremskridt i de seneste år med hensyn til retsforfølgelse af økonomisk kriminalitet, hvilket blev dokumenteret, da landets højesteret dømte palmeolieproducenten Asian Agri Group for skatteunddragelse i december 2012;

I.  der henviser til nødvendigheden af, at de to parter indgår en aftale om det indonesiske system til verifikation af lovlighed for træprodukter (Sistem Verifikasi Legalitas Kayu (SVLK)), således at indonesisk træ og indonesiske træprodukter, der er omfattet af den frivillige partnerskabsaftale, kan indføres på EU-markedet som FLEGT-licenseret træ, der automatisk anses som lovligt i overensstemmelse med bestemmelserne i EU's forordning om træ og træprodukter(8);

J.  der henviser til, at der i øjeblikket foretages en gennemgang af SVLK for at bringe det i overensstemmelse med kravene i den frivillige partnerskabsaftale;

K.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 om indførelse af en FLEGT- licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab(9) er bemyndiget til at indføre detaljerede krav vedrørende tildelingen af FLEGT-licenser og ændre listen over partnerlande og deres udpegede licensmyndigheder efter proceduren i bilag 1 til ovennævnte forordning;

L.  der henviser til, at Indonesiens forfatningsdomstol den 6. maj 2013 fastslog, at de oprindelige folks traditionelle skove ikke bør klassificeres som statsskovsområder, hvilket baner vej for bredere anerkendelse af de oprindelige folks rettigheder i øriget;

1.  roser Indonesiens enorme frivillige indsats for at finde en løsning på tiltagende illegal skovhugst og hermed relateret handel ved hjælp af udviklingen af sit SVLK-system ved at inddrage flere berørte parter og især de store fremskridt, der er gjort i løbet af de seneste måneder; er imidlertid fortsat bekymret over visse problemer; minder om, at SVLK skal være operationelt for formelt at udstede FLEGT-licenser med henblik på at nå målene i den frivillige partnerskabsaftale;

2.  glæder sig over resultatet af forhandlingerne om en frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til EU; gentager sin støtte til indgåelsen af den frivillige partnerskabsaftale og sin vilje til at støtte en vellykket gennemførelse af den;

3.  konstaterer, at de fleste af de pågældende trækilder i landet endnu ikke er blevet SVLK-certificeret, og at store mængder af ukontrolleret træ fra afskovning stadig tilføres forsyningskæden;

4.  understreger betydningen af at udvide anvendelsen af SVLK-systemet, herunder revision, til også at dække alle træproduktionsområder og alle stadier i forsyningskæden for at sikre, at kontrolleret lovligt træ adskilles fra ukontrolleret træ, således at sidstnævnte ikke tilføres SVLK-forsyningskæden;

5.  betragter problemet med skovomlægning som et vedvarende problem for Indonesiens forvaltningssystem for arealanvendelse; beklager, at SVLK ikke på nuværende tidspunkt kontrollerer den proces for tildeling, hvorved der gives skovomlægningskoncessioner til virksomheder, især for så vidt angår gennemførelse af miljøkonsekvensanalyser (AMDAL'er) og opfyldelse af de krav, der pålægges som led i processen med at opnå tilladelse til omlægning af skovarealer;

6.  noterer sig, at det nuværende SVLK-system fører til, at aktiviteter i forbindelse med træ og træprodukter certificeres som lovlige, selv når oprindelige folkeslags og lokale samfunds krav vedrørende brugsret til jorden ikke er blevet afgjort, og/eller der ikke er blevet betalt passende erstatning; anmoder Kommissionen om indtrængende at opfordre den indonesiske regering til at sikre, at der tages behørigt hensyn til traditionelle samfunds ret til skove, indfødte folkeslags og lokale samfunds frie, forudgående og velinformerede samtykke og i givet fald erstatning for tab af adgang til skovområder, når lovligheden kontrolleres, og at kontrolorganerne får mandat til at vurdere, om virksomhederne har respekteret lokale brugsrettigheder til jorden, og om anvendelsen af arealerne er blevet lovlig bekendtgjort;

7.  opfordrer den indonesiske regering til at sikre, at certificeringsprocessen ikke forskelsbehandler små og mellemstore virksomheder;

8.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde den indonesiske regering til at garantere, at:

9.  opfordrer den indonesiske regering til med henblik på at øge landets troværdighed at udstede FLEGT-licenser, supplere den lovmæssige control under SVLK med en beslutsom indsats mod økonomisk kriminalitet, der er knyttet til skovbrugssektoren, såsom hvidvaskning af penge og skattesvig;

10.  opfordrer den indonesiske regering til at følge op på sin nylige beslutning om at håndhæve skattelovgivningen og til at kræve dokumentation, der sikrer, at virksomheder, der eksporterer træ, fuldstændig overholder Indonesiens skattelove og loven om bekæmpelse af hvidvaskning af penge fra 2010;

11.  bifalder den indonesiske regerings "one-map"-initiativ for at øge den offentlige adgang til opdaterede og gennemskuelige oplysninger og kort, uden hvilke god skovforvaltning i Indonesien ville være vanskelig på grund af usammenhængende og inkonsekvente fortolkninger af lovgivningen og konflikter med lokale og oprindelige samfund; understreger den kendsgerning, at de uafhængige skovinspektører skal have adgang til sådanne grundlæggende oplysninger for at kunne varetage deres opgaver på troværdig vis, og at koncessionskort, høstplaner og oplysninger om tilladelser bør registreres i et offentligt register; opfordrer den indonesiske regering til at fremskynde "one-map-initiativet" og offentliggøre en første udgave af det, herunder relevante oplysninger i forbindelse med skovlicenser og krav vedrørende brugsret til jord;

12.  opfordrer Kommissionen til via sin deltagelse i Kontrolkomitéen for Fælles Gennemførelse at sikre, at der gøres en væsentligt indsats for at nedbringe risikoen for svindel og korruption, bl.a. ved udarbejdelse af en risikobaseret plan for bekæmpelse af svig;

13.  erkender, at kontrol af træprodukters lovlighed næsten udelukkende afhænger af uafhængige inspektørers arbejde; roser SVLK for dets officielle rolle med hensyn til civilsamfundets uafhængige kontrol; konstaterer imidlertid, at de uafhængige inspektionsnetværk stadig har meget begrænset kapacitet, for så vidt angår menneskelige og finansielle ressourcer;

14.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde den indonesiske regering til at sikre, at revisorer og verifikationsorganer sammen med de uafhængige skovbrugsinspektører modtager passende finansiering og uddannelse til, at de regelmæssigt kan foretage overvågning i marken, stikprøver og revisioner;

15.  glæder sig over den indonesiske regerings indsats for at styrke det udpegede skovpolitis rolle; noterer sig imidlertid, at Indonesiens skovministerium bør forbedre sin politik for overvågning, katalogisering og opfølgning af tilfælde af ulovlig skovhugst; understreger, at det ekstremt vigtigt at indberette virksomheder, der arbejder ulovligt, til de lovhåndhævende myndigheder;

16.  anmoder Kommissionen om indtrængende at opfordre den indonesiske regering til at sikre, at uafhængige overvågningsrapporter om overtrædelse af den relevante lovgivning behandles på passende vis, og at de relevante myndigheder træffer effektive og forebyggende foranstaltninger til at håndhæve reglerne, når der konstateres overtrædelser af den pågældende lovgivning;

17.  understreger den kendsgerning, at uafhængig overvågning og respekt for de oprindelige folk og lokalsamfund er afgørende faktorer for SVLK's troværdighed; understreger derfor, at det er vigtigt at forsætte dette engagement og at styrke gennemsigtigheden over for andre interessenter fra civilsamfundet, at de uafhængige inspektioner, der gennemføres af civilsamfundet, finder sted uden vold, trusler og andre former for misbrug, og at dette i givet fald retsforfølges aktivt;

18.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde den indonesiske regering til at garantere, at:

19.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der tages behørigt hensyn til konklusionerne i afgørelsen af 6.maj 2013 fra den indonesiske forfatningsdomstol i forbindelse med revisionen af SVLK;

20.  opfordrer Kommissionen til at lette den indsats, der kræves af den indonesiske regering, og at sikre lige konkurrencevilkår på regionalt niveau ved at imødekomme den indonesiske regerings krav om at lade regionen Sarawak deltage i forhandlingerne om en frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Malaysia;

21.  er opmærksom på, at visse krav i denne beslutning går videre end de kriterier, der er fastsat i bilag 8 i den frivillige partnerskabsaftale, for så vidt angår godkendelse af licenssystemet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gøres fremskridt med hensyn til opfyldelse af disse yderligere krav, som Parlamentet finder vigtige, og til at rapportere tilbage til Parlamentet om de fremskridt, der er gjort, før den godkender licenssystemet;

22.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at rapportere til Europa-Parlamentet om, hvilke fremskridt der gøres med hensyn til gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale, og især hvordan ovennævnte spørgsmål er blevet og vil blive løst;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Indonesiens regering og parlament.

(1) Rådsdokument 11767/1/2013. (2) Rådsdokument 11769/1/2013. (3) http://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/DRIPS_en.pdf (4) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23. (5) World Bank, Justice for forests: Improving criminal justice efforts to combat illegal logging, 2012, s. 5-10, http://siteresources.worldbank.org/EXTFINANCIALSECTOR/Resources/Illegal_Logging.pdf (6) Human Rights Watch, The dark side of green growth: Human rights impacts of weak governance in Indonesia’s forestry sector, 2013, http://www.hrw.org/sites/default/files/reports/indonesia0713webwcover_1.pdf (7) Reuters onlinenyheder, 17. september 2010, Graft could jeopardise Indonesia’s climate deals http://www.reuters.com/article/2010/09/17/indonesia-corruption-idUSSGE68G03P20100917 (8) Forordning (EU) nr. 995/2010. (9) EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela (2014/2600(RSP))

P7_TA(2014)0176 RC-B7-0207/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Venezuela, navnlig beslutningen af 24. maj 2007 om sagen om senderen ”Radio Caracas TV”(1), af 23. oktober 2008 om politiske rettighedsfrakendelser(2), af 7. maj 2009 om sagen vedrørende Manuel Rosales(3), af 11. februar 2010 om Venezuela(4), af 8. juli 2010 om sagen vedrørende Maria Lourdes Afiuni(5) og af 24. maj 2012 om Venezuelas mulige udtrædelse af Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder(6),

—  der henviser til redegørelsen ved talsmanden for næstformanden i Unionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, af 14. februar 2014,

—  der henviser til redegørelsen ved Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, af 21. februar 2014 om urolighederne i Venezuela,

—  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Venezuela er part i,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, og stk. 4,

A.  der henviser til den alvorlige situation, der hersker i Venezuela i øjeblikket; der henviser til, at der siden den 12. februar 2014 er blevet afholdt fredelige demonstrationer anført af studerende i hele Venezuela, som er endt i dødelig vold med mindst 13 døde og over 70 sårede og hundredvis af tilbageholdte til følge; der henviser til, at de studerendes krav skyldes, at præsident Maduros regering ikke har formået at løse problemerne omkring den høje inflation, kriminaliteten og manglen på visse basisvarer samt den tiltagende korruption og intimideringen af medierne og den demokratiske opposition; der henviser til, at regeringen har beskyldt "sabotører" og "profithungrende korrupte erhvervsfolk" for at være årsag til problemerne; der henviser til, at Venezuela er det land i Latinamerika, der har de største energireserver;

B.  der henviser til, at antallet af demonstrationer ikke er faldet i den seneste tid, men tværtimod er vokset, lige som antallet af dødsofre, sårede og fængslede, som følge af regeringsmyndighedernes og illegale væbnede gruppers nedkæmpelse af demonstrationerne;

C.  der henviser til, at de politiske spændinger og den politiske polarisering er stigende i Venezuela; der henviser til, at de venezuelanske myndigheder – frem for at bidrage til at bevare freden og roen – har truet med at gennemføre en "væbnet revolution";

D.  der henviser til den undertrykkelse, der finder sted mod især studerende, journalister, oppositionsledere og fredelige aktivister fra civilsamfundet, som er blevet forfulgt, og hvis frihed er blevet krænket;

E.  der henviser til, at voldelige og ukontrollerede regeringsvenlige væbnede grupper i lang tid har handlet straffrit i Venezuela; der henviser til, at oppositionen har anklaget disse grupper for at tilskynde til vold under de fredelige demonstrationer med flere døde og adskillige sårede til følge; der henviser til, at Venezuelas regering endnu ikke har afklaret disse begivenheder fuldt ud;

F.  der henviser til, at medierne udsættes for censur og intimidering, og at snesevis af journalister er blevet slået eller tilbageholdt eller har fået deres professionelle udstyr ødelagt;

G.  der henviser til, at ytringsfriheden og retten til at deltage i fredelige demonstrationer er grundlæggende elementer i et demokrati, at lighed og retfærdighed for alle ikke kan sikres uden de grundlæggende frihedsrettigheder og respekten for alle borgeres rettigheder; der henviser til, at Venezuelas forfatning garanterer forsamlings- og foreningsfriheden og retten til at demonstrere fredeligt; der henviser til, at de offentlige myndigheder har pligt til at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder og garantere deres sikkerhed og beskytte deres liv, uden at begrænse disse rettigheder;

H.  der henviser til, at kun respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, en konstruktiv og respektfuld dialog og tolerance kan hjælpe landet ud af denne alvorlige krise og dermed sætte det i stand til at overvinde de fremtidige udfordringer;

1.  fordømmer alle voldshandlinger og de tragiske tab af menneskeliv under de fredelige demonstrationer den 12. februar 2014 og de efterfølgende dage og udtrykker sin dybe medfølelse med familierne til ofrene;

2.  udtrykker sin stærke solidaritet med det venezuelanske folk og sin bekymring for, at nye demonstrationer vil kunne føre til flere voldshandlinger, hvilket blot vil skabe endnu større afstand mellem regeringens og oppositionens holdninger og i endnu højere grad polarisere den kritiske politiske udvikling, der finder sted i Venezuela; opfordrer repræsentanterne for alle partier og befolkningsgrupper i det venezuelanske samfund til fortsat at udvise ro såvel i ord som i handling;

3.  minder Venezuelas regering om, at ytringsfrihed og retten til at deltage i fredelige demonstrationer er grundlæggende menneskerettigheder i et demokrati, hvilket er anerkendt i Venezuelas forfatning, og opfordrer præsident Maduro til at overholde de internationale traktater, som Venezuela har tiltrådt, herunder især det interamerikanske demokratiske charter;

4.  minder Venezuelas regering om dens forpligtelse til at garantere sikkerheden for alle landets borgere uanset deres politiske standpunkter og tilhørsforhold; udtrykker dyb bekymring over anholdelserne af studerende og oppositionsledere og kræver, at de løslades øjeblikkelig;

5.  minder om, at respekten for magtens deling er grundlæggende i et demokrati, og at retsvæsenet ikke kan udnyttes af myndighederne som et middel til politisk forfølgelse og undertrykkelse af den demokratiske opposition; opfordrer de venezuelanske myndigheder til at trække de ubegrundede anklager og arrestordrer mod oppositionsledere tilbage;

6.  opfordrer de venezuelanske myndigheder til øjeblikkelig at afvæbne og opløse de ukontrollerede væbnede regeringsvenlige grupper og sætte en stopper for deres straffrihed; opfordrer til, at de dødsfald, der har fundet sted, opklares, således at gerningsmændene kan blive stillet til ansvar for deres handlinger;

7.  opfordrer alle parter, navnlig de venezuelanske myndigheder, til at indgå i en fredelig dialog, der inddrager alle segmenter i det venezuelanske samfund i bestræbelser på at opstille punkter, der hersker enighed om, og til at give politiske aktører mulighed for at drøfte de mest alvorlige problemer i landet;

8.  understreger, at respekt for presse-, informations- og meningsfriheden og for den politiske pluralisme er af grundlæggende betydning for demokratiet; beklager, at der foregår medie- og webcensur, og at adgangen til visse blogs og sociale netværk er begrænset; fordømmer den chikane, som flere aviser og audiovisuelle medier som kanalen NTN24 og det spansksprogede CNN er blevet udsat for, og anser denne praksis for at være i modstrid med Venezuelas forfatning og de forpligtelser, som Den Bolivariske Republik Venezuela har indgået;

9.  kræver, at der udsendes en ad hoc-delegation fra dette parlament, der snarest muligt kan evaluere situationen i landet;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringen og parlamentet i Den Bolivariske Republik Venezuela, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 484. (2) EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 85. (3) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 113. (4) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 69. (5) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 130. (6) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 88.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om EU's fremtidige visumpolitik (2014/2586(RSP))

P7_TA(2014)0177 B7-0194/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 77,

—  der henviser til meddelelse fra Kommissionen om gennemførelse og videreudvikling af den fælles visumpolitik for at styrke væksten i EU (COM(2012)0649),

—  der henviser til rapport fra Kommissionen om, hvordan det lokale Schengensamarbejde har fungeret i de første to år af gennemførelsen af visumkodeksen (COM(2012)0648),

—  der henviser til Kommissionens syvende rapport om visse tredjelandes opretholdelse af visumpligten i strid med gensidighedsprincippet (COM(2012)0681),

—  der henviser til de seneste revisioner(1) af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav(2),

—  der henviser til de nylige aftaler om lempelse af visumreglerne, der er indgået med Georgien(3), Ukraine(4), Moldova(5), Kap Verde(6), Armenien(7) og Aserbajdsjan(8),

—  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om EU's fremtidige visumpolitik (O‑000028/2014 – B7‑0108/2014),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at den fælles visumpolitik er en nødvendig følge af ophævelsen af den indre grænsekontrol i Schengenområdet;

B.  der henviser til, at de vigtigste elementer i den fælles visumpolitik er: de fælles lister over de lande, hvis statsborgere er underlagt visumpligt, og de lande, hvis statsborgere er fritaget herfor, som anført i bilaget til forordning (EF) nr. 539/2001, de fælles regler for udstedelse af visa, som indeholdt i visumkodeksen, det ensartet udformede visum, udveksling af oplysninger via visuminformationssystemet samt en række internationale aftaler med tredjelande om visumfritagelse og -lempelse;

C.  der henviser til, at Lissabontraktaten giver mulighed for anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure for alle aspekter af den fælles visumpolitik samt for Parlamentets samtykke til alle internationale aftaler på området;

D.  der henviser til, at det er vigtigt at igangsætte refleksion og interinstitutionelle drøftelser om fremtiden for den fælles EU-visumpolitik, navnlig med hensyn til skridt mod yderligere harmonisering af visumprocedurer, herunder fælles regler for udstedelse af visa;

Generel visumpolitik og revision af visumkodeksen

1.  bifalder de fremskridt, der er gjort på området for visumreglerne, men opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af de nuværende visumregler; opfordrer især til øget lokalt Schengensamarbejde med henblik på at forbedre gennemførelsen af visumkodeksen på kort sigt;

2.  mener, at der i fremtiden bør tages skridt hen imod en yderligere harmonisering af visumprocedurerne, herunder virkelig fælles regler for udstedelse af visa;

3.  mener, at den nuværende konsulære dækning i mange tredjelande helt klart ikke er tilfredsstillende;

4.  mener, at fælles visumansøgningscentre har vist sig at være et nyttigt redskab, der i fremtiden kunne blive normen;

5.  beklager, at Kommissionen ikke har fremlagt en undersøgelse om mulighederne for at etablere "en fælles europæisk udstedelsesmekanisme for visa til kortvarige ophold", herunder en vurdering af, i hvilken grad "en vurdering af den individuelle risiko kan supplere den risikoformodning, der er knyttet til ansøgerens nationalitet", som den blev opfordret til at gøre i Stockholmprogrammet (punkt 5.2);

6.  mener, at rejser foretaget af rejsende i god tro og hyppigt rejsende bør lettes yderligere, navnlig gennem hyppigere anvendelse af visa til flere indrejser med en længere varighed;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af de nuværende bestemmelser i visumkodeksen og Schengengrænsekodeksen, der giver mulighed for udstedelse af humanitære visa, og til at lette tilvejebringelsen af midlertidig indkvartering til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare i tredjelande;

8.  ser frem til det forventede forslag til en revision af visumkodeksen, men beklager, at vedtagelsen er blevet udskudt gentagne gange af Kommissionen;

9.  beklager, at den samlede evaluering af visumkodeksen stadig ikke er blevet fremlagt af Kommissionen; beklager, at Kommissionen agter at forelægge denne evaluering sammen med forslaget om en revision af visumkodeksen; mener, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis Kommissionen fremlagde evalueringsrapporten først og dermed gav institutionerne mulighed for at drøfte kodeksen på grundlag heraf;

Visumlempelse

10.  opfordrer til indgåelse af yderligere aftaler om visumlempelse, hvor det er hensigtsmæssigt, og til overvågning og forbedring af de allerede eksisterende aftaler;

11.  opfordrer til en systematisk vurdering af eksisterende visumlempelsesaftaler med henblik på at vurdere, om de opnår deres tilsigtede mål;

Forordning (EF) nr. 539/2001

12.  glæder sig over de seneste opdateringer af listerne over tredjelande, hvis statsborgere er, henholdsvis ikke er, underlagt visumpligt, som anført i forordning (EF) nr. 539/2001, og navnlig de yderligere undtagelser fra visumpligten; minder om betydningen af visumfri rejser for tredjelande og især deres civile samfund, men også for EU's egne interesser;

13.  er i denne sammenhæng af den opfattelse, at en visumfri aftale mellem EU og Ukraine er en måde at reagere på opfordringerne fra det ukrainske civilsamfund og de studerende, som demonstrerede i de seneste dage; påpeger, at en sådan aftale vil optrappe udvekslingerne og de mellemfolkelige kontakter mellem civilsamfundene, og dermed øge den gensidige forståelse, og ville gavne de økonomiske kontakter; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag med henblik på at sætte Ukraine på listen over tredjelande, hvis statsborgere ikke er underlagt visumpligt; opfordrer også medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den gældende visumlempelsesaftale med henblik på at lette adgangen til EU, især for studerende og forskere;

14.  glæder sig over ajourføringen af kriterierne for visumfritagelse til at omfatte hensyn til grundlæggende rettigheder, men også økonomiske fordele, især i form af turisme og udenrigshandel, og deres optagelse i en artikel i forordningen;

15.  understreger, at yderligere visumliberalisering kræver mere viden om anvendelsen af de nuværende visumfritagelsesordninger, herunder gennem det elektroniske EU-system for rejsetilladelser (EU-ESTA); opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at Parlamentet holdes mere fuldt underrettet om situationen i de tredjelande, der drøftes, således at en ordentlig demokratisk kontrol kan foretages;

16.  opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan ændringer af bilagene til forordningen og de bilaterale visumfritagelsesaftaler om nødvendigt kan sikres parallelt fremover, med henblik på at undgå risikoen for, at en ændring af bilagene ikke straks følges af den nødvendige aftale om visumfritagelse;

17.  noterer sig aftalen om suspensionsmekanismen; forventer, at medlemsstaterne benytter sig af denne mekanisme i god tro og kun udløser den som en sidste udvej i en nødsituation, hvor en hurtig reaktion er nødvendig for at løse de vanskeligheder, som Unionen som helhed står over for, og når de relevante kriterier er opfyldt;

18.  mener, at fuld visumgensidighed er et mål, som Unionen bør forfølge proaktivt i sine forbindelser med tredjelande, idet dette bidrager til at gøre Unionens eksterne politik mere troværdig og konsekvent på internationalt plan;

19.  opfordrer til en debat om sammenhængen mellem yderligere visumliberalisering og visse medlemsstaters opfordringer til øgede sikkerhedsforanstaltninger og strengere grænsekontrol for rejsende, der er fritaget fra visumkravet;

Visuminformationssystemet (VIS)

20.  opfordrer eu-LISA til at præsentere den forventede VIS-evalueringsrapport snarest muligt;

Europa-Parlamentets deltagelse

21.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at forbedre informationsstrømmen til Parlamentet med hensyn til forhandlinger om internationale aftaler på visumområdet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF samt rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen;

22.  meddeler sin hensigt om at nedsætte en kontaktgruppe om visumpolitik i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender; opfordrer Rådets formandskab og medlemsstaterne sammen med Kommissionen til at deltage i møderne i denne kontaktgruppe;

o
o   o

23.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) Forordning (EU) nr. 1091/2010 (EUT L 329 af 14.12.2010, s. 1); forordning (EU) nr. 1211/2010 (EUT L 339 af 22.12.2010, s. 6); forordning (EU) nr. 1289/2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 74); COM(2012)0650; COM(2013)0853. (2) EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1. (3) Rådets afgørelse 2011/117/EU (EUT L 52 af 25.2.2011, s. 33). (4) Rådets afgørelse 2013/297/EU (EUT L 168 af 20.6.2013, s. 10). (5) Rådets afgørelse 2013/296/EU (EUT L 168 af 20.6.2013, s. 1). (6) Rådets afgørelse 2013/521/EU (EUT L 282 af 24.10.2013, s. 1). (7) Rådets afgørelse 2013/628/EU (EUT L 289 af 31.10.2013, s. 1). (8) COM(2013)0742.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om specifikke foranstaltninger inden for den fælles fiskeripolitik til udvikling af kvinders rolle (2013/2150(INI))

P7_TA(2014)0178 A7-0070/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til gældende bestemmelser for Den Europæiske Fiskerifond, særlig Rådets forordninger (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007, som fastlægger regler og ordninger for Fællesskabets strukturstøtte i fiskerisektoren,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF(1),

—  der henviser til sin holdning af 6. februar 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik(2),

—  der henviser til sin holdning af 12. september 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markedsordning i sektoren for fiskevarer og akvakulturprodukter(3),

—  der henviser til Kommissionens forslag og Parlamentets og Rådets respektive holdninger til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (COM(2011)0804),

—  der henviser til Kommissionen forslag og Parlamentets og Rådets respektive holdninger til Europa-Parlaments og Rådets forordning om gældende regler for deltagelse og formidling i Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) (COM(2011)0810),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 (COM(2010)0491),

—  der henviser til sin beslutning af 15. december 2005 om kvindelige netværk: fiskeri, landbrug og diversificering(4),

—  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om ikke-industrielt fiskeri i lille målestok samt reformen af den fælles fiskeripolitik(5),

—  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension(6),

—  der henviser til sin beslutning af 12. september 2012 om reformen af den fælles fiskeripolitik - overordnet meddelelse(7),

—  der henviser til høringen om "Kvinder og bæredygtig udvikling inden for fiskeri" i Fiskeriudvalget den 1. december 2010,

—  der henviser til høringen i Fiskeriudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, der blev afholdt den 14. oktober 2013, om udvikling af kvinders rolle i fiskeri og akvakultur i EU,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til de fælles drøftelser mellem Fiskeriudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 51,

—  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0070/2014),

A.  der henviser til, at kvinders arbejde i fiskeri og akvakultur ikke er anerkendt og generelt forbliver usynligt på trods af, at det repræsenterer en betydelig økonomisk værdi og bidrager til den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed i talrige lokaliteter og regioner i Europa, navnlig i områder, som er afhængige af fiskeri;

B.  der henviser til, at over 100 000 kvinder arbejder i medlemsstaternes fiskerisektor; 4 % arbejder i udvindingssektoren i job med tilknytning til fiskerfartøjernes aktiviteter, f.eks. vodbindere, havnearbejdere og pakkere, 30 % inden for akvakultur, hovedsagelig inden for manuel skaldyrshøst, og omkring 60 % i forarbejdningsindustrien;

C.  der henviser til hårdheden af det arbejde, der traditionelt udføres af kvinder i fiskeri- og akvakultursektoren, sådan som det er tilfældet med manuel skaldyrshøst, traditionelt salg af fisk, hvad enten det er fra markedsboder eller fra dertil passende butikker, fremstilling og reparation af fiskegarn (vodbindere), losning og klassificering af fisken og pakning under særdeles vanskelige vejrforhold;

D.  der henviser til, at statistikkerne i vidt omfang undervurderer kvinders reelle arbejde i nogle af disse sektorer, og at den udbredte økonomiske krise og høje arbejdsløshed i nogle medlemsstater har bidraget til at hæve disse tal endnu mere, idet der har kunnet konstateres en øget deltagelse blandt kvinder i aktiviteter inden for fiskerisektoren, navnlig manuel skaldyrshøst, som en måde til at supplere eller sikre familiens indkomst;

E.  der anerkender kvinders bidrag til aktiviteter relateret til fiskeri og akvakultur, særlig dem, der vedrører fremstilling og reparation af fiskeredskaber, losning og klassificering af fisken, varetagelse af fartøjets forsyning med produkter, behandling, forarbejdning, emballering og afsætning af fisk eller ledelse af fiskerivirksomheder;

F.  der henviser til, at Parlamentet punkt 30 i sin beslutning af 22. november 2012 om ikke-industrielt fiskeri i lille målestok og reformen af den fælles fiskeripolitik opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til betydningen af kvinders økonomiske, sociale og kulturelle rolle i fiskeriindustrien, med henblik på, at kvinder kan få adgang til sociale ydelser, og påpeger, at kvinders aktive deltagelse i de forskellige aktiviteter i forbindelse med fiskeri på den ene side bidrager til fiskerisektorens bevarelse og overlevelse og på den anden side til bevarelsen af traditioner og specifikke praksis samt til de forskellige regioners kulturelle mangfoldighed;

G.  der henviser til, at Parlamentet i sin holdning af 12. september 2012 efterspørger fremme af kvinders deltagelse i producentorganisationer inden for fiskeri og akvakultur;

H.  der henviser til, at Parlamentet i punkt 31 i sin beslutning af 22. november 2012 om ikke-industrielt fiskeri i lille målestok og reformen af den fælles fiskeripolitik kræver Den Europæiske Hav- og Fiskerifonds (EHFF) finansiering af kvinders deltagelse i fiskerisektoren, støtte til kvindeorganisationer, erhvervsuddannelse for kvinder og forbedring af kvindernes rolle i fiskeriet ved at støtte de landbaserede aktiviteter og de aktiviteter, der er forbundet med fiskeri, både i produktionen, i forarbejdningen og i afsætningen;

I.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 22. november 2012 om ikke-industrielt fiskeri i lille målestok og reformen af den fælles fiskeripolitik i punkt 39 anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til sikre, at kvinder kan nyde godt af ligeløn og andre arbejdsrettigheder og sociale og økonomiske rettigheder, herunder forsikringer, der dækker de risici, de er udsat for på grund af deres arbejde i fiskeriindustrien, og foranstaltninger til indførelse af reduktionsfaktorer til fremskyndelse af pensionsalderen på grund af arbejdets hårde karakter (natarbejde, farlighed, arbejdstider, der afhænger af produktionsrytmen og fiskerimulighederne), samt anerkendelse af specifikke sygdomme som erhvervssygdomme;

J.  der påpeger, at statistiske oplysninger om arbejdsstyrken og især om kønsfordelingen i visse aktiviteter samt om ikke-industrielt fiskeri i lille målestok, ekstensiv akvakultur og tilknyttede aktiviteter nedprioriteres i forhold til statistiske oplysninger om fangster, landinger, mængde, etc.;

K.  der henviser til, at de statistiske data for EU og medlemsstaterne om arbejdsstyrken inden for fiskeri, akvakultur og relaterede sektorer er ufuldstændige eller ikke tilstrækkeligt harmoniserede eller opdelt i indikatorer, der ville kunne gøre det muligt at vurdere kvinders deltagelse i disse sektorer;

L.  der påpeger, at trods det arbejde, som kvinder i fiskeri- og akvakultursektoren udfører og deres vigtige økonomiske bidrag, har de ikke tilstrækkelig social og arbejdsretlig beskyttelse eller en passende erhvervsmæssig og arbejdsretlig status;

M.  der påpeger, at kvinder udsættes for økonomisk diskrimination i fiskerisektoren og får mindre løn end mænd for udførelsen af de samme arbejdsopgaver;

N.  der påpeger, at kvinders arbejde i fiskerisektoren ofte ikke har nogen juridisk anerkendelse og mangler adgang til en social beskyttelse, der står mål med disse aktiviteters risici og specifikke sundhedsmæssige forhold og karakteristika;

O.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 22. november 2012 om ikke-industrielt fiskeri i lille målestok og reformen af den fælles fiskeripolitik i punkt 42 anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til fremme og opnåelse af større juridisk og social anerkendelse af kvinders arbejde i fiskeriindustrien for at sikre, at kvinder, der deltager i familievirksomhedens aktiviteter på fuldtid eller deltid eller som medhjælpende ægtefæller, og som dermed bidrager til deres egen og familiens økonomi, opnår samme juridiske anerkendelse og sociale goder som selvstændige erhvervsdrivende i henhold til direktiv 2010/41/EU; opfordrer til at sikre sociale og økonomiske rettigheder, såsom ligeløn, arbejdsløshedsunderstøttelse i tilfælde af midlertidigt eller endeligt ophør af arbejdet, ret til pension, forening af arbejds- og familieliv, adgang til forældreorlov, social sikring, gratis sundhedstjenester og beskyttelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt forsikringer, der dækker de risici, som de udsætter sig for ved at arbejde til havs;

P.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 12. september 2012 udtaler sig om behovet for at give den rolle, som kvinderne spiller i fiskerisektoren, en større juridisk og social anerkendelse og en større belønning samt de samme rettigheder som mænd og en juridisk status og sociale ydelser, der svarer til dem, som selvstændiges ægtefæller og fiskeres samlevere, der hjælper med at holde familievirksomheden i gang, nyder godt af;

1.  opfordrer Kommissionen til at fremme et specifikt statistisk program om regioner, der er afhængige af fiskeri, med særlig vægt på ikke-industrialiseret kystfiskeri, traditionelle fangstmetoder og særlige afsætningskanaler og sociale og arbejdsretlige forhold samt beslægtede aktiviteter for kvindelige skaldyrsfiskere, vodbindere og arbejdstagere inden for ikke-industrialiseret fiskeri, med henblik på at vurdere de særlige behov, der knytter sig til kvindernes aktivitet og forbedre den sociale anerkendelse af disse erhverv, som er meget hårde;

2.  anser det for nødvendigt at forbedre indsamling og analyse af statistiske data om beskæftigelsen i fiskerisektoren og opdele dem efter køn, type af ​​aktivitet og kontrakttype (selvstændig, lønmodtager, deltid, fuld tid, lejlighedsvis) for at evaluere kvinders bidrag til fiskeri- og akvakultursektoren;

3.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at indsamlingen af kønsopdelte data udvides til fangstsektoren, og at der bliver indført nye indikatorer såsom alder, uddannelsesniveau og ægtefællers eller partneres aktivitet;

4.  mener, at det er nødvendigt at udarbejde klare definitioner for de statistiske indikatorer, der anvendes ved indsamling af oplysninger om arbejdsstyrkens beskæftigelse inden for fiskeri, akvakultur og relaterede sektorer; anser det desuden for nødvendigt at udarbejde et sæt statistiske indikatorer på EU-plan og opfordrer medlemsstaterne til i god tid at forelægge fuldstændige data i overensstemmelse med disse indikatorer;

5.  opfordrer Kommissionen og Rådet til juridisk og arbejdsmæssigt at anderkende kvinders rolle i fiskeri- og akvakultursektoren samt i den bæredygtige udvikling af de områder, der afhænger af fiskeri, med henblik på at fjerne alle økonomiske, administrative og sociale barrierer, der gør det sværere for kvinder at deltage på lige fod;

6.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at tilskynde medlemsstaterne til at regulere og anerkende ledskader, skader på rygsøjlen eller reumatiske sygdomme forårsaget af de barske vejrforhold, som de kvindelige skaldyrsfiskere, vodbindere, havnearbejdere, pakkere, kvinder i forarbejdningsindustrien, fiskearbejdere, fiskere og sælgere arbejder under, såsom de sygdomme, der skyldes løft af for tung vægt, som erhvervssygdomme;

7.  opfordrer Kommissionen til at anerkende, at kvinders arbejde bidrager til at forbedre sporbarheden af fiskerivarer, hvilket bidrager til forbrugernes viden og garanterer højere kvalitets- og sikkerhedsstandarder, hvad angår fiskeri- og akvakulturprodukter, samt øger de økonomiske, gastronomiske og turistmæssige muligheder i fiskeriområderne;

8.  opfordrer til, at der under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og/eller andre instrumenter oprettes særlige støttemekanismer, der kan aktiveres i nødsituationer (naturkatastrofer) samt finansielle kompensationsmekanismer, der kan ydes til både mandlige og kvindelige fiskere og deres familier under midlertidige fiskeriforbud, navnlig i områder, hvor fiskeriet er den eneste indtægtskilde;

9.  anser det for nødvendigt at fremme og yde økonomisk støtte til organiseringen af kvinder gennem kvindenetværk på nationalt og europæisk plan for at øge synligheden af kvinders rolle inden for fiskerisektoren, gøre samfundet opmærksom på kvinders bidrag til fiskeriet, lette udvekslingen af erfaringer og til at kommunikere kvinders behov og krav både til de lokale forvaltninger og til de europæiske institutioner;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette adgangen til støtte til kvindeorganisationer inden for fiskeri, akvakultur og relaterede sektorer, der gør dem i stand til at gennemføre deres initiativer, konsolidere deres organisationer og tage kontakt til andre kvindeorganisationer med henblik på udveksling af erfaringer og bedste praksis;

11.  finder det nødvendigt at fremme og styrke kvinders effektive deltagelse i rådgivende organer, rådgivende råd og beslutningstagende, repræsentative, regionale og faglige organer for at sikre deres deltagelse i beslutningsprocessen i såvel den offentlige som den private sektor på lige fod med mænd;

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF) 2013-2020

12.  der henviser til, at kun én medlemsstat har udnyttet de muligheder, som ligger i Den Europæiske Fiskerifonds fjerde akse, til at finansiere projekter, der har kvinder som modtagere, og opfordrer medlemsstaterne til at gribe de muligheder, som EHFF giver, for at:

13.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme långivning på lempelige vilkår, der gør det muligt at undgå de særlige problemer, som kvinder har med at finansiere de projekter, der kan indgå i de nationale programmer under EHFF;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte kvindernes forretningsinitiativer ved at lette gunstige mikrolånfaciliteter og levere passende information om støttemuligheder;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til udvikling og modernisering af lokale infrastrukturer, diversificere de økonomiske aktiviteter og forbedre livskvaliteten i fiskeriområderne, navnlig områder, der er helt afhængige af fiskeriet, for at sikre en bæredygtig udvikling heraf, og samtidig bekæmpe fattigdom i almindelighed, især i de tilfælde, hvor den rammer kvinder og børn, samt tilstræbe at forebygge vold mod kvinder og vold i hjemmet;

16.  gentager de tilkendegivelser, der blev vedtaget under proceduren for Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) om fremme af kvinders deltagelse i enhver form for videnskabelig forskning, projekter og fag, navnlig for dem, der vier deres erhvervsaktivitet til at opnå kendskab til havmiljøet;

17.  opfordrer medlemsstaterne til:

18.  påpeger, at Parlamentet i sin beslutning af 22. november 2012 om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension i punkt 28 kræver, at EU inden for WTO’s rammer går ind for sanktioner over for lande, der diskriminerer kvinder, samt i punkt 45 i samme beslutning anmoder Kommissionen om, at den i forhandlingerne om fiskeriaftaler sikrer, at kyststaten anvender en betydelig del af sektorstøtten til at fremme anerkendelsen, udbredelsen og diversificeringen af kvinders rolle i fiskerisektoren, og at den sikrer anvendelsen af princippet om ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig med hensyn til uddannelse og adgang til finansiering og kredit;

19.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske kønsdimension bliver indskrevet og sikret i økonomiske partnerskabsaftaler, der omfatter fiskerisektoren;

Grundforordning om den fælles fiskeripolitik

20.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre overholdelse af målene for den nye fælles fiskeripolitik om adgang til fiskeressourcerne, baseret på gennemsigtige miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier der medtager principperne om ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende kvinders erhvervsstatus i tilfælde af midlertidigt ophør af aktiviteter, herunder de biologiske fiskeristop;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne om at overvåge overholdelse af direktiv 2010/41/EU for at kvinder i fiskeindustrien, der arbejder på fuld tid eller deltid i familievirksomheder, eller som støtter deres ægtefæller eller partnere og således bidrager til deres egen og til familiens økonomiske bæredygtighed, opnår juridisk anerkendelse og sociale ydelser, der svarer til, hvad selvstændige modtager. Det samme bør være tilfældet for de kvinder, der har dette erhverv som indkomstgrundlag og ikke er medlem af nogen husstand;

o
o   o

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0040. (3) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 212. (4) EUT C 286 E af 23.11.2006, s. 519. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0460. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0461. (7) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 104.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om privatkopieringsafgifter (2013/2114(INI))

P7_TA(2014)0179 A7-0114/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet(1),

—  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre marked (COM(2012)0372) og den medfølgende konsekvensanalyse,

—  der henviser til artikel 4, 6, 114 og 118 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til EU-Domstolens domme, særlig dom af 21. oktober 2010 i sag C‑467/08, Padawan mod SGAE, Sml. 2010 I, s. 10055, dom af 16. juni 2011 i sag C-462/09, Stichting de Thuiskopie mod Opus Supplies Deutschland GmbH m.fl., Sml. 2011 I, s. 5331, dom af 9. februar 2010 i sag C-277/10, Martin Luksan mod Petrus van der Let (endnu ikke offentliggjort i Sml.), dom af 27. juni 2013 i forenede sager C-457/11 til C-460/11, VG Wort mod Kyocera Mita m.fl. (endnu ikke offentliggjort i Sml.), og dom af 11. juli 2013 i sag C-521/11, Austro-Mechana mod Amazon (endnu ikke offentliggjort i Sml.),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. maj 2011 med titlen "Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder – Fremme af kreativitet og innovation med sigte på at skabe økonomisk vækst, arbejdspladser af høj kvalitet og førsteklasses produkter og tjenester i Europa" (COM(2011)0287),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789),

—  der henviser til António Vitorinos henstillinger af 31. januar 2013 på baggrund af mæglingen vedrørende afgifter på privat kopiering og reprografi,

—  der henviser til arbejdsdokument fra Retsudvalget med titlen "Copyright in the music and audiovisual sectors", der blev godkendt den 29. juni 2011,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0114/2014),

A.  der henviser til, at kultur og kreativitet har været og stadig er hovedhjørnestenen i den europæiske identitet, og at disse elementer fremover kommer til at spille en afgørende rolle for Den Europæiske Unions økonomiske og sociale udvikling;

B.  der henviser til, at kultur og kreativitet er en integrerende del af den digitale økonomi; der henviser til, at udtryk for kulturelt indhold af både høj og mere jævn kvalitet afhænger af lige adgang til Europas digitale vækst; der henviser til, at det fremgår af høringer, at det digitale marked i Europa stadig ikke har opfyldt løfterne om effektiv distribution, en rimelig betaling til ophavsmændene og en rimelig og effektiv indkomstfordeling inden for kultursektoren i almindelighed, og at det er nødvendigt med et tiltag på EU-plan for at finde løsninger på disse problemer;

C.  der henviser til, at den digitale omstilling har enorm indflydelse på udtrykket for samt udbredelsen og udviklingen af kulturel identitet; der henviser til, at de lavere barrierer for deltagelse og fremkomsten af nye distributionskanaler letter adgangen til værker og kultur og forbedrer udvekslingen samt opdagelse og genopdagelse af kultur og kunstnerisk kreativitet i hele verden og skaber muligheder for kreative personer og kunstnere; der henviser til, at markedsmulighederne for nye tjenesteydelser og virksomheder derved er blevet ekstremt forøget;

D.  der henviser til, at ophavsmændenes krav på beskyttelse af deres kreative arbejdsresultat samt ret til en passende godtgørelse for dette arbejdsresultat også må opretholdes i den digitale tidsalder;

E.  der henviser til, at den digitale private mangfoldiggørelse, som bygger på de tekniske fremskridt samt flytningen ud til internettet og ud i cloud computing-miljøet, har fået en stor økonomisk betydning, og at det nuværende system med privatkopieringsafgifter ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til udviklingen i den digitale tidsalder, der henviser til, at der aktuelt endnu ikke findes nogen alternativ model på dette område, som sikrer en passende kompensation til rettighedshaverne og samtidig gør privatkopiering mulig, der henviser til, at der ikke desto mindre må gennemføres en debat med henblik på at opdatere privatkopieringssystemet, således at det bliver mere effektivt og i højere grad tager hensyn til de teknologiske fremskridt;

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre marked, der blev vedtaget af Parlamentet og Rådet den 4. februar 2014, understøtter det faktum, at forvaltning af ophavsret kræver, at der lægges særlig vægt på at sikre gennemsigtighed omkring de strømme af vederlag, der opkræves, fordeles og betales til rettighedshavere af forvaltningsselskaberne, herunder for privatkopiering;

G.  der henviser til, at direktiv 2001/29/EF åbner mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre en undtagelse eller indskrænkning med hensyn til retten til reproduktion mod en rimelig kompensation for visse former for reproduktion af lyd-, video- og audiovisuelt materiale til privat brug, og giver forbrugerne adgang til, i de lande, der har indført en sådan indskrænkning, frit at kopiere deres musikrepertoire og deres audiovisuelle repertoire fra et medium eller multimedieudstyr til et andet efter forgodtbefindende uden at anmode om tilladelse fra rettighedshaverne, forudsat at det drejer sig om privat brug; der henviser til, at afgifterne bør beregnes ud fra, om rettighedshaverne eventuelt har lidt skade som følge af den pågældende privatkopieringshandling;

H.  der henviser til, at de samlede afgifter for privatkopiering, der opkræves i 23 af de 28 medlemsstater, er mere end tredoblet, siden direktiv 2001/29/EF trådte i kraft, og i dag udgør over 600 mio. EUR ifølge Kommissionens beregninger, og at dette er et væsentligt beløb for kunstnerne;

I.  der henviser til, at disse afgifter for producenter og importører af traditionelle og digitale optagemedier og -udstyr kun udgør en ganske lille del af omsætningen, som anslås til at ligge på over 1 000 mia. EUR;

J.  der henviser til, at en stor del af det mobile terminaludstyr i teorien kan bruges til mangfoldiggørelse til privat brug, men at dette terminaludstyr dog ikke i praksis bliver anvendt til dette formål; der derfor ønsker, at der føres drøftelser på lang sigt med henblik på at finde frem til en mere effektiv og tidssvarende model, som eventuelt ikke bygger på en pakkeafgift relateret til udstyret;

K.  der henviser til, at en sammenligning af priser på udstyr mellem et land, der anvender afgiften, og et land, der ikke anvender den, viser, at privatkopieringsafgiften ikke har nogen betydelig indvirkning på produkternes pris;

L.  der henviser til, at producenter og importører af traditionelle og digitale optagemedier og ‑udstyr, siden direktiv 2001/29/EF trådte i kraft, har anlagt talrige søgsmål både på nationalt plan og på EU-plan;

M.  der henviser til, at direktiv 2001/29/EF og EU-Domstolens praksis ikke pålægger medlemsstaterne at sikre rettighedshaverne direkte udbetaling af hele afgiften for privatkopiering; der henviser til, at medlemsstaterne har brede skønsmæssige beføjelser til at sikre, at en del af denne kompensation ydes indirekte;

N.  der henviser til, at privatkopieringsafgiften betales af forbrugerne ved køb af optage- og lagringsmedier eller -tjenester, og at forbrugerne følgelig har ret til at kende til afgiftens eksistens og størrelse; der henviser til, at størrelsen af privatkopieringsafgiften bør afspejle den faktiske brug af sådant udstyr og sådanne tjenester til privat kopiering af lyd-, video- og audiovisuelt materiale;

O.  der henviser til, at priserne for medier og udstyr ikke veksler med de forskellige afgiftssatser for privatkopiering, der anvendes i EU, og at afskaffelsen af afgifter for privatkopiering i Spanien i 2012 ikke fik konsekvenser for priserne på medier og udstyr;

P.  der henviser til variationerne mellem de forskellige modeller og satser, som anvendes i forbindelse med opkrævning af privatkopieringsafgiften, også hvad angår deres konsekvenser for forbrugerne og det indre marked; der henviser til, at det er nødvendigt at etablere en europæisk ramme, der sikrer en høj grad af gennemsigtighed for rettighedshavere, producenter og importører af udstyr, forbrugerne samt tjenesteydere i hele Unionen, og at det – for at bevare den grundlæggende stabilitet i systemet i den digitale tidsalder og på det indre marked – vil være hensigtsmæssigt at modernisere afgiftsordningerne i mange medlemsstater og at indføre en europæisk ramme, som garanterer lige vilkår for rettighedshavere, forbrugere, producenter og importører af udstyr samt leverandører af tjenesteydelser overalt i EU;

Q.  der henviser til, at de ordninger for fritagelse og godtgørelse for erhvervsmæssig brug, som medlemsstaterne har indført, bør være effektive; der henviser til, at disse ordninger er nødvendige i visse medlemsstater, og at de retsafgørelser, der træffes i visse medlemsstater, ikke altid fuldbyrdes;

R.  der henviser til, at afgiftsordningen for privatkopiering skal suppleres af licenser i forbindelse med online-adgang til og ‑salg af værker;

S.  der henviser til, at den klassiske kopieringsproces på det digitale område bliver erstattet af såkaldte streaming-modeller, hvor der ikke bliver downloadet nogen kopi af de ophavsretligt beskyttede værker på brugerens terminaludstyr, og at der derfor i disse tilfælde bør foretrækkes licensbetalingsmodeller;

Et velfungerende system, der skal moderniseres og harmoniseres

1.  henviser til, at kultursektoren tegner sig for fem millioner arbejdspladser og 2,6 % af EU's BNP, at denne sektor er en af de førende kræfter i den europæiske vækst og kilde til nye arbejdspladser, som ikke kan flyttes, og at sektoren stimulerer innovation og fungerer som et effektivt redskab til bekæmpelse af den nuværende krise;

2.  erindrer om, at ophavsretslovgivningen skal skabe balance mellem interesserne hos bl.a. kreatører og forbrugere; mener i denne forbindelse, at alle europæiske forbrugere bør have ret til at tage private kopier af lovligt erhvervet indhold;

3.  opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge et forslag til retsakt om revision af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, der indeholder en bestemmelse om fuldstændig harmonisering af undtagelser og begrænsninger, bl.a. vedrørende privatkopiering;

4.  understreger, at den nuværende opsplittede ophavsretsordning bør revideres med det sigte at fremme adgangen til og øge den (globale) udbredelse af kulturelt og kreativt indhold, og på en sådan måde, at kunstnere, kreatører, forbrugere, virksomheder og publikum drager nytte af den digitale udvikling, de nye distributionskanaler og de nye forretningsmodeller og andre muligheder, navnlig i økonomiske krisetider;

5.  bemærker, at privatkopieringsafgifter udgør en indtægtskilde af varierende betydning for forskellige kategorier af rettighedshavere, og at dens betydning varierer kraftigt medlemsstaterne imellem;

6.  mener, at privatkopieringsordningen er en velfungerende og afbalanceret ordning, som sikrer både en undtagelse for kopiering til privat brug og retten til et rimeligt vederlag til rettighedshaverne, og det vil være hensigtsmæssigt at bevare denne ordning, navnlig i de tilfælde, hvor rettighedshaverne ikke er i stand til at give direkte licens til retten til reproduktion på flere enheder; mener, at der ikke findes noget alternativ til denne afbalancerede ordning på kort sigt; understreger, at der på lang sigt bør gennemføres drøftelser for løbende at vurdere privatkopieringssystemet i lyset af de digitale og markedsrelaterede udviklingstendenser og forbrugeradfærd og for om muligt at udforske alternativer, som kan opfylde målsætningen om at skabe balance mellem undtagelsen vedrørende forbrugerkopiering og kompensationen til kreatørerne;

7.  understreger, at de store forskelle mellem de nationale afgiftsopkrævningsordninger, særlig hvad angår hvilke produkttyper der er afgiftspligtige, og niveauet for disse afgifter, kan virke konkurrenceforvridende og åbner mulighed for "forum shopping" inden for det indre marked;

8.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at undersøge de centrale elementer af privatkopieringen og navnlig spørgsmålet om en fælles definition, begrebet "rimelig kompensation", som i øjeblikket ikke er udtrykkeligt reguleret i direktiv 2001/29/EF, og begrebet "tab", som ophavsmanden lider som følge af reproduktionen af hans værk til privat brug uden hans tilladelse; opfordrer Kommissionen til at skabe enighed om, hvilke produkter der bør være afgiftsbelagt, og til at opstille fælles kriterier for forhandlingerne om de gældende satser for privatkopiering med henblik på at opnå en ordning, der er gennemskuelig, rimelig og ensartet for forbrugere og kreatører;

Forslag om en engangsafgift, større synlighed i forhold til forbrugerne og mere effektiv godtgørelse

9.   mener, at privatkopieringsafgiften bør finde anvendelse på alt udstyr og alle medier, der bruges til privat optagelses- og lagringskapacitet, når privatkopiering påfører kreatørerne et tab;

10.  understreger, at begrebet privatkopiering bør defineres klart, for så vidt angår alle enheder, og brugeren bør sikres adgang til ophavsretligt beskyttet indhold på alle brugerens medier efter en engangsbetaling; opfordrer desuden til at respektere de systemer, der allerede findes i medlemsstaterne, såsom undtagelser eller afgiftsfritagelser, og til, at systemerne kan fungere parallelt på markedet;

11.  mener, at privatkopieringsafgiften bør opkræves hos producenter eller importører; tilføjer, at overførslen af denne opkrævning til detailleddet er en alt for stor administrativ byrde for små og mellemstore distribuerende virksomheder og forvaltningsselskaber;

12.  henstiller i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, at privatkopieringsafgifter opkræves i de medlemsstater, hvor den slutbruger, der har købt produktet, har bopæl, jf. den ovennævnte dom i sag C-462/09 (Opus);

13.  mener derfor, at det – for at undgå enhver form for dobbeltbetaling i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner – kun bør være muligt at opkræve privatkopieringsafgifter for det samme produkt en enkelt gang via et forvaltningsselskab i en medlemsstat, og at afgifter, der fejlagtigt er betalt i en anden medlemsstat end slutbrugerens medlemsstat, bør tilbagebetales;

14.  mener, at medlemsstater, der i øjeblikket modtager eller opkræver afgifter, bør forenkle og harmonisere taksterne for disse afgifter;

15.  anmoder medlemsstaterne om at forenkle procedurerne for fastsættelse af afgifter i samarbejde med alle de berørte parter på en rimelig måde for at garantere procedurernes objektivitet;

16.  understreger, at det er vigtigt at gøre det mere synligt for forbrugerne, hvilken rolle privatkopieringsordningen spiller for kunstnernes vederlag og den kulturelle formidling; opfordrer medlemsstaterne og rettighedshaverne til at gennemføre "positive" kampagner om fordelene ved privatkopieringsafgiften;

17.  mener, at forbrugerne bør holdes orienteret om størrelsen af og formålet med de afgifter, som de betaler, og om, hvad afgifterne bruges til; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i samråd med producenter, importører, detailhandlende og forbrugersammenslutninger at sørge for, at disse oplysninger bliver klart tilgængelige for forbrugerne;

18.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre en gennemsigtig ordning med hensyn til regler for undtagelser vedrørende erhvervsmæssig brug for at sikre, at disse også i praksis er undtaget fra privatkopieringsafgifter i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at privatkopieringsafgiften aldrig skal betales, når der er tale om erhvervsmæssig brug af de pågældende medier, og at forskellige ordninger for godtgørelse af afgifter betalt af erhvervsmæssige brugere erstattes af systemer, der garanterer, at disse brugere ikke er pligtige til at betale afgiften i første omgang;

Gennemsigtighed vedrørende fordeling

20.  noterer sig med tilfredshed, at det direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder, som Parlamentet og Rådet for nylig har vedtaget, går ind for større gennemsigtighed omkring de vederlag, der opkræves, fordeles og betales til rettighedshaverne af forvaltningsselskaberne, for eksempel via offentliggørelse af en årlig gennemsigtighedsrapport, herunder en særrapport om anvendelsen af de fradrag, der foretages med henblik på sociale og kulturelle formål;

21.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med fordelingen af indtægter fra privatkopieringsafgifter;

22.  anmoder medlemsstaterne om at øremærke mindst 25 % af de beløb, der hidrører fra privatkopieringsafgiften, til at støtte den kreative sektor og scenekunsten;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre rapporter med en beskrivelse af anvendelsen af disse midler i et åbent format og med fortolkelige data;

24.  opfordrer arrangørerne af kulturelle arrangementer og scenekunst, der nyder godt af midler fra privatkopieringsafgiften, til i højere grad at gøre deres målpublikum opmærksom på disse tilskud;

Tekniske beskyttelsesforanstaltninger

25.  erindrer om, at undtagelsesbestemmelsen om privatkopiering gør det muligt for borgerne frit at kopiere deres musikrepertoire og deres audiovisuelle repertoire fra et medium eller multimedieudstyr til et andet efter forgodtbefindende uden at anmode om tilladelse fra rettighedshaverne, forudsat at det drejer sig om privat brug;

26.  understreger, at det især i den digitale tidsalder bør være tilladt at anvende tekniske beskyttelsesforanstaltninger, som genopretter ligevægten mellem den frie mangfoldiggørelse i forbindelse med privatkopiering og enerettigheder til mangfoldiggørelse;

27.  understreger, at de tekniske beskyttelsesforanstaltninger ikke må forhindre forbrugerne i at lave kopier og skal sikre betaling af en rimelig kompensation til rettighedshaverne til den private kopi;

Licenser

28.  bemærker, at værker fortsat bliver downloadet, lagret og privatkopieret, selv om de i visse tilfælde kan gøres tilgængelige via streaming; mener, at et privatkopieringsafgiftssystem derfor fortsat er relevant i online-miljøet; understreger imidlertid, at der altid bør gives forrang til licensmodeller, der gavner samtlige rettighedshavere, hvis ingen kopier af det ophavsretligt beskyttede værk er tilladt på medier og udstyr;

29.  understreger således, at undtagelsen for privatkopiering skal gælde for visse online-tjenester, herunder visse cloud computing-tjenester;

Nye forretningsmodeller i det digitale miljø

30.  anmoder Kommissionen om at vurdere, hvilke konsekvenser cloud computing-tjenester har for privatkopieringsordningen, når disse tjenester åbner mulighed for reproduktion og lagring til privat brug, for at fastslå, om og i givet fald hvordan disse private kopier af beskyttede værker bør tages i betragtning i forbindelse med kompensationsordningerne;

o
o   o

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.