Europa-Parlamentet,

—  der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Catherine Grèze, Eva Joly, Isabella Lövin, Judith Sargentini, Bart Staes, Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen om væbnede ikke-statslige aktørers humanitære engagement i beskyttelse af børn (B7‑0585/2013),

—  der henviser til FN's generalsekretærs rapport fra 2013 om børn i væbnede konflikter samt til andre rapporter fra relevante aktører,

—  der henviser til EU's retningslinjer fra 2008 om børn i væbnede konflikter, gennemførelsesstrategien fra 2010 for EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter og checklisten fra 2008 for integrering af beskyttelse af børn i væbnede konflikter i ESFP-operationer,

—  der henviser til Rådets konklusioner fra 2008 om fremme og beskyttelse af børns rettigheder i Den Europæiske Unions optræden udadtil – den udviklingsmæssige og den humanitære dimension,

—  der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 19. februar 2009 om en særlig plads til børn i EU’s eksterne foranstaltninger(1), 16. januar 2008 med titlen "EU-strategi for børns rettigheder"(2), 3. juli 2003 om handel med børn og børnesoldater(3), 6. juli 2000 om bortførelsen af børn foretaget af Lord's Resistance Army(4) (LRA) og af 17. december 1998 om børnesoldater(5),

—  der henviser til FN's resolutioner om barnets rettigheder, navnlig FN's Sikkerhedsråds resolution 1612 (2005),

—  der henviser til den valgfri protokol fra 2002 til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter,

—  der henviser til Paris-tilsagnene om beskyttelse af børn mod ulovlig rekruttering til eller brug i væbnede styrker eller væbnede grupper og til Paris-principperne og retningslinjerne vedrørende børn tilknyttet væbnede styrker eller væbnede grupper, som begge blev vedtaget den 6. februar 2007,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 3, og artikel 97,

—  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A7-0160/2014),

A.  der henviser til, at de fleste nutidige væbnede konflikter omfatter en eller flere væbnede ikke-statslige aktører, der kæmper mod regeringer eller andre væbnede grupper, og at civilbefolkningen og især børnene rammes særlig hårdt under disse krige;

B.  der henviser til, at spektret af disse ikke-statslige aktører er meget bredt og dækker en lang række identiteter og motivationer samt forskelige niveauer af villighed og evne til at overholde den humanitære folkeret og andre internationale lovgivningsstandarder, men at alle skal underlægges en kontrol i denne forbindelse;

C.  der henviser til, at det for at forbedre beskyttelsen af civilbefolkningen og især børnene er nødvendigt at tage hensyn til alle konfliktens parter;

D.  der henviser til, at internationale humanitære normer er gældende og bindende for alle parter i en væbnet konflikt;

E.  der henviser til, at væbnede konflikter har særlig ødelæggende virkninger på børns fysiske og mentale udvikling og langsigtede konsekvenser for menneskers sikkerhed og den bæredygtige udvikling;

F.  der henviser til, at statutten for Den Internationale Straffedomstol kriminaliserer indkaldelse og rekruttering af børn under 15 år i væbnede styrker eller grupper og brug af dem til aktiv deltagelse i fjendtligheder;

G.  der henviser til, at folkeretten forbyder alle former for seksuel vold, herunder mod børn, og at seksuelle voldshandlinger kan udgøre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab;

H.  der henviser til, at brugen af personelminer er faldet efter vedtagelsen i 1997 af konventionen om forbud mod miner, men at den fortsat udgør en trussel mod børn, navnlig i forbindelse med væbnede konflikter, der ikke er af international karakter;

I.  der henviser til, at det internationale samfund har en moralsk pligt til at søge at opnå tilsagn fra alle parter i konflikter, herunder fra både stater og væbnede ikke-statslige aktører, for at beskytte børn;

J.  der mener, at demobilisering, rehabilitering og reintegration af børnesoldater skal indgå i enhver forhandlingsproces og efterfølgende fredsaftale samt behandles under selve konflikten;

K.  der mener, at en vellykket demobilisering og reintegration af børnesoldater kan bidrage til at forhindre en vedvarende voldscyklus;

1.  henstiller til kommissæren for udvikling og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til kommissæren for udvikling, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, Rådet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

(1) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 3. (2) EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 24. (3) EUT C 74 E af 24.3.2004, s. 854. (4) EFT C 121 af 24.4.2001, s. 401. (5) EFT C 98 af 9.4.1999, s. 297.