Vedtagne tekster - En europæisk anklagemyndighed

Choisissez la langue de votre document :

Indeks

Forrige

Næste

Fuld tekst

Procedure : 2013/0255(APP)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb : A7-0141/2014
Indgivne tekster : A7-0141/2014		Forhandlinger : PV 11/03/2014 - 15 CRE 11/03/2014 - 15		Afstemninger : PV 12/03/2014 - 8.27 CRE 12/03/2014 - 8.27 Stemmeforklaringer		Vedtagne tekster : P7_TA(2014)0234

Vedtagne tekster

437k

114k

Onsdag den 12. marts 2014 - Strasbourg

En europæisk anklagemyndighed

P7_TA(2014)0234

A7-0141/2014

		Beslutning
		Bilag

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534 – 2013/0255(APP))

Europa-Parlamentet,

— der henviser til forslag til Rådets forordning (COM(2013)0534),

— der henviser til forslag til forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (COM(2013)0535),

— der henviser til forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363),

— der henviser til Rådets resolution af 30. november 2009 om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager,

— der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer(1),

— der henviser til andre instrumenter på det strafferetlige område, som er blevet vedtaget i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet f.eks. direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved anholdelse og direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager osv.,

— der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

— der henviser til artikel 2, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

— der henviser til artikel 86, 218, 263, 265, 267, 268 og 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

— der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

— der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg af 11. december 2013,

— der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 30. januar 2014,

— der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 3,

— der henviser til interimsbetænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Budgetkontroludvalget, Budgetudvalget og Retsudvalget (A7-0141/2014),

A. der henviser til, at hovedformålene med oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed er at bidrage til at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, øge EU-virksomhedernes og -borgernes tillid til Unionens institutioner og sikre en mere effektiv efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, mens de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til fulde respekteres;

B. der henviser til, at EU har sat sig som mål at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og at EU i henhold til artikel 6 i EU-traktaten respekterer menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at kriminalitet i stadig højere grad antager grænseoverskridende karakter, og at der hvad angår kriminalitet mod Unionens finansielle interesser, der påfører Unionen et betydeligt tab hvert år, er brug for en effektiv reaktion fra EU’s side, der giver alle medlemsstaternes samlede bestræbelser merværdi, da beskyttelsen af EU's budget mod svig bedre kan opfyldes på EU-plan;

C. der henviser til, at princippet om nultolerance, hvad angår lovovertrædelser mod EU's budget, bør anvendes for at bekæmpe svig mod EU's finansielle interesser på en sammenhængende og effektiv måde;

D. der henviser til, at medlemsstaterne har det primære ansvar for gennemførelsen af ca. 80 % af Unionens budget samt for opkrævningen af egne indtægter som fastsat i Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom(2), der om kort tid vil blive erstattet af en rådsafgørelse om Kommissionens ændrede forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2011)0739);

E. der henviser til, at sikringen af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på henholdsvis niveauet for opkrævning af EU's indtægter og udgiftsniveau har lige stor betydning;

F. der henviser til, at 10 % af OLAF's efterforskningssager vedrører grænseoverskridende organiseret kriminalitet, men udgør 40 % af de globale finansielle virkninger for EU's finansielle interesser;

G. der henviser til, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed er det eneste tiltag på det strafferetlige område, på hvilket den almindelige lovgivningsprocedure ikke finder anvendelse;

H. der henviser til, at forslaget til forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed er nært forbundet med forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser og med forslaget til forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), som begge er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure;

I. der henviser til, at overholdelse af retsstatens regler skal være et ledende princip for al EU-lovgivning, navnlig hvad angår retlige anliggender og beskyttelsen af individets grundlæggende rettigheder;

J. der henviser til, at 14 nationale parlamentskamre fra 11 medlemsstater har udløst det gule kort i forbindelse med Kommissionens forslag, og at Kommissionen den 27. november 2013 besluttede at fastholde forslaget, idet den dog udtalte, at den ville tage behørigt hensyn til de begrundede udtalelser fra de nationale parlamentskamre under lovgivningsprocessen;

K. der henviser til, at det i henhold til artikel 86, stk. 1, i TEUF kræver enstemmighed i Rådet for at oprette en europæisk anklagemyndighed, men at det forekommer meget usandsynligt, at denne enstemmighed vil blive opnået, og at det derfor forekommer mere sandsynligt, at nogle medlemsstater vil oprette en europæisk anklagemyndighed ved hjælp af forstærket samarbejde, hvilket ville kræve, at Kommissionen fremsætter et nyt forslag;

1. betragter Kommissionens forslag som et yderligere skridt hen imod gennemførelsen af et europæisk strafferetligt område og hen imod styrkelsen af redskaberne til at bekæmpe svig mod EU's finansielle interesser, og derved øger forslaget skatteydernes tillid til EU;

2. mener, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed kan give en særlig merværdi for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, forudsat alle medlemsstater deltager, eftersom Unionens finansielle interesser, og dermed de europæiske skatteyderes interesser, skal beskyttes i alle medlemsstater;

3. opfordrer Rådet til i vid udstrækning at inddrage Parlamentet i sit lovgivningsarbejde ved at holde det konstant underrettet og løbende høre det for at gøre det muligt at nå frem til et resultat, som er i overensstemmelse med ændringerne af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde efter Lissabonprocessen, og som begge parter i alt væsentligt kan tilslutte sig;

4. opfordrer, idet det betragter kohærensen i Den Europæiske Unions samlede aktion på det retlige område som en absolut nødvendig forudsætning for dens effektivitet, EU-lovgiveren til at behandle dette forslag under samtidig hensyntagen til de andre hertil nært knyttede forslag, f.eks. forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, forslaget til forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og andre relevante instrumenter, som allerede er blevet vedtaget på strafferetsområdet og på området for proceduremæssige rettigheder, for at sikre dets fulde forenelighed med al det ovenstående og dets kohærente gennemførelse;

5. understreger, at den europæiske anklagemyndigheds beføjelser og praksis skal overholde de grundlæggende rettigheder som forankret i EU's charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner; opfordrer derfor Rådet til at tage behørigt hensyn til følgende henstillinger:

den europæiske anklagemyndighed bør i sit virke på det allerstrengeste overholde princippet om retten til en retfærdig rettergang og princippet om ret til at få en sag behandlet af den kompetente retsinstans, i henhold til hvilket de kriterier, der afgør, hvilken kompetent retsinstans der skal pådømme sagen, på forhånd klart bør fastsættes; da den nuværende ordlyd i artikel 27, stk. 4, giver den europæiske anklagemyndighed stor handlefrihed til at anvende de forskellige kriterier for valg af retskreds, bør de gøres bindende, og der bør der skabes en rangorden mellem de nævnte kriterier for at sikre forudsigelighed, og i denne forbindelse bør den anklagedes rettigheder tages i betragtning; endelig bør fastlæggelsen af kompetence i henhold til disse kriterier underkastes domstolsprøvelse

ii)

den europæiske anklagemyndighed bør nyde fuld uafhængighed både af de nationale regeringer og af EU-institutionerne og beskyttes mod ethvert politisk pres

iii)

den europæiske anklagemyndigheds kompetenceområde bør være præcist afgrænset, således at det på forhånd er muligt at afgøre, hvilke kriminelle forhold der henhører under det; Parlamentet opfordres til, at der foretages en omhyggelig revision af definitionerne i Kommissionens forslags artikel 13 om accessorisk kompetence, da de i deres nuværende ordlyd rækker ud over anvendelsesområdet for artikel 86, stk. 1 til 3, i TEUF; dette bør ske på en måde, der sikrer, at Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser kun udstrækkes til andre lovovertrædelser end dem, der skader Unionens finansielle interesser, når:

	a)	den pågældende adfærd udgør både lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, og en eller flere andre lovovertrædelser samt
	b)	den eller de lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, er mest tungtvejende, og den eller de øvrige blot er accessoriske samt
	c)	den videre retsforfølgning og straffastsættelse af den eller de andre lovovertrædelser ikke længere vil være mulig, hvis de ikke retsforfølges og straffes sammen med den eller de lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser
		endelig bør fastlæggelsen af kompetence i henhold til disse kriterier underkastes domstolsprøvelse

iv)

det i forslagets artikel 12 omhandlede direktiv, som fastsætter de lovovertrædelser, der skal henhøre under den europæiske anklagemyndigheds kompetence, er endnu ikke vedtaget, og derfor bør det i forslaget præciseres, at den europæiske anklagemyndighed ikke kan retsforfølge lovovertrædelser, der ikke er omhandlet i den relevante medlemsstats lovgivning på tidspunktet for lovovertrædelsen; desuden bør den europæiske anklagemyndighed ikke udøve sin kompetence i forbindelse med lovovertrædelser, der er begået, inden den er blevet fuldt operationel; forslagets artikel 71 bør ændres i overensstemmelse hermed

de efterforskningsinstrumenter og -skridt, som den europæiske anklagemyndighed råder over, bør være homogene, præcist afgrænsede og forenelige med alle juridiske systemer i de medlemsstater, hvor de indføres; desuden bør kriteriet for anvendelse af efterforskningsskridtene præciseres nærmere for at sikre, at "forum shopping" kan udelukkes;

vi)

anerkendelsen af bevismidler og vurderingen af disse i overensstemmelse med artikel 30 er centrale elementer i den strafferetlige efterforskning; de herfor gældende bestemmelser bør være klare, ensartede for hele den europæiske anklagemyndigheds kompetenceområdes vedkommende og udformet således, at de fuldt ud overholder de proceduremæssige garantier; for at sikre denne overholdelse bør betingelserne for anerkendelse af bevismidler være udformet således, at de overholder alle rettigheder, der er garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og retspraksis ved Den Europæiske menneskerettighedsdomstol

vii)

retten til effektive retsmidler bør konsekvent opretholdes under den europæiske anklagemyndigheds aktiviteter i hele Unionen; derfor bør alle afgørelser truffet af den europæiske anklagemyndighed kunne prøves ved den kompetente domstol; med henblik herpå bør afgørelser truffet af den europæiske anklagemyndighed før retssagen eller uafhængigt af denne, f.eks. de i artikel 27, 28, og 29 omhandlede afgørelser vedrørende kompetence, henlæggelse af sager og bødeforlæg, være underlagt de relevante retsmidler, der er til rådighed over for Unionens domstole.

Forslagets artikel 36 bør omarbejdes for at undgå omgåelse af traktatens bestemmelser om Unionens domstoles kompetence, og en uforholdsmæssig begrænsning af retten til effektive retsmidler, jf. artikel 47, stk. 1, i charteret om grundlæggende rettigheder
	viii)	bestemmelserne i forslagets artikel 28 bør klart angive, at efter den europæiske anklagemyndigheds henlæggelse af en sag om mindre lovovertrædelser er de nationale anklagemyndigheder ikke forhindret i at efterforske og retsforfølge sagen yderligere, hvis den nationale lovgivning giver mulighed for det, og idet henlæggelse er obligatorisk i tilfælde, hvor en bevismangel ikke kan forventes at blive afhjulpet ved yderligere forholdsmæssige efterforskningsskridt; desuden bør det hurtigst muligt i forbindelse med efterforskningen undersøges, om der foreligger årsager til obligatorisk henlæggelse, og sagen bør straks henlægges, hvis en af de obligatoriske årsager er opfyldt
	ix)	vilkårlig retspleje skal undgås under alle omstændigheder; derfor bør betingelsen om "forsvarlig retspleje" som en årsag til bødeforlæg i forslagets artikel 29, stk. 1, erstattes af mere specifikke kriterier; bødeforlæg bør navnlig være udelukket fra tidspunktet for tiltalerejsningen og under alle omstændigheder i sager, der kan henlægges i medfør af forslagets artikel 28, samt i alvorlige tilfælde
	x)	da den europæiske anklagemyndigheds beføjelser både er underlagt domstolsprøvelse ved Domstolen og kontrol af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, skal der indføres relevante bestemmelser for navnlig at sikre en effektiv og sammenhængende praksis blandt medlemsstaterne og overensstemmelse med retsstatsprincippet;

6. opfordrer, under henvisning til behovet for at udvise den allerstørste respekt for de grundlæggende principper, som retfærdig rettergang og garantierne for forsvar i straffesager er en direkte afledning af, Rådet til at tage hensyn til følgende henstillinger og til at træffe de foranstaltninger, der følger heraf:

alle den europæiske anklagemyndigheds aktiviteter bør sikre en høj beskyttelse af retten til forsvar, navnlig da EU kunne blive til et område, hvor den europæisk anklagemyndighed kan arbejde uden behov for anmodninger om gensidig retshjælp; i denne henseende er overholdelsen af EU-minimumsstandarder, hvad angår individers rettigheder i straffesager i alle medlemsstaterne, et centralt element for den europæiske anklagemyndigheds gode virke.

Det bemærkes i denne henseende, at den køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, som Rådet vedtog den 30. november 2009, endnu ikke er fuldt gennemført, og at forslaget begrænser sig til at henvise til national lovgivning, for så vidt angår retten til ikke at udtale sig, princippet om uskyldsformodning, retten til retshjælp og forsvarsadvokatens undersøgelser; for at overholde princippet om ligestilling bør lovgivningen for mistænkte eller tiltalte personer, der er involveret i en straffesag, som er rejst af den europæiske anklagemyndighed, også finde anvendelse på de proceduremæssige rettigheder i forbindelse med dennes efterforskning eller retsforfølgelse, uden at dette berører yderligere eller højere standarder af proceduremæssige garantier, der indrømmes af EU-retten
	ii)	efter udløbet af den relevante gennemførelsesperiode må manglende eller forkert gennemførelse i national lovgivning af en af EU-retsakterne vedrørende proceduremæssige rettigheder aldrig falde en person, der er genstand for efterforskning eller retsforfølgning, til last, og efterlevelsen af dem vil altid ske i overensstemmelse med retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
	iii)	der bør sikres overholdelse af ne bis in idem-princippet
	iv)	retsforfølgelsen bør være i overensstemmelse med artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og gældende EU-lovgivning om beskyttelse af personoplysninger; der bør tages særligt hensyn til registreredes rettigheder i de tilfælde, personoplysningerne videregives til tredjelande eller internationale organisationer;

7. opfordrer, under henvisning til behovet for at sikre, at den europæiske anklagemyndighed bliver en smidig, hurtigtarbejdende og effektiv struktur, som er i stand til at nå de allerbedste resultater, Rådet til at tage hensyn til følgende henstillinger:

	i)	for at sikre koordineringen af undersøgelser og disses heldige udfald er det nødvendigt, at de personer, der udpeges til at forestå dem, har et indgående kendskab til de berørte landes juridiske systemer; med henblik herpå bør der på centralt plan i den europæiske anklagemyndigheds organisatoriske struktur sikres passende kvalifikationer, erfaring og viden om medlemsstaternes retssystemer
	ii)	for at sikre, at der træffes afgørelser på hurtig og effektiv vis, er det nødvendigt, at beslutningsprocessen styres af den europæiske anklagemyndighed med støtte fra de nationale delegerede anklagere, der er kompetente med hensyn til de specifikke sager
	iii)	for at sikre, at den europæiske anklagemyndighed kan garantere høje standarder for uafhængighed, effektivitet, erfaring og faglig ekspertise, er det nødvendigt, at dens ansatte er så højt kvalificerede som muligt og i stand til at sikre, at de i denne beslutning fastsatte mål nås; navnlig kunne nævnte ansatte komme fra domstolene, fra det juridiske erhverv eller fra andre sektorer, hvor de har skaffet sig den ovenfor nævnte erfaring og faglige ekspertise samt passende viden om medlemsstaternes retssystemer; med hensyn hertil bør den holdning, som Kommissionen giver udtryk for i punkt 4 i begrundelsen til sit forslag for så vidt angår de samlede omkostninger, sammenholdes med de reelle behov for så vidt angår anklagemyndighedens effektivitet og funktionalitet
	iv)	der bør etableres en kontrolmekanisme, der årligt rapporterer om den europæiske anklagemyndigheds aktiviteter;

8. noterer sig tanken om at basere den europæiske anklagemyndighed på eksisterende strukturer, en løsning, der af Kommissionen forventes ikke at indebære nogen væsentlige nye udgifter for hverken Unionen eller dens medlemsstater, eftersom myndighedens administrative tjenester skal varetages af Eurojust, og dens menneskelige ressourcer skal komme fra eksisterende enheder som f.eks. OLAF;

9. udtrykker tvivl med hensyn til det i forslaget fremsatte argument om omkostningseffektivitet, eftersom den europæiske anklagemyndighed vil skulle oprette specialiserede afdelinger, én for hver medlemsstat, som skal have et indgående kendskab til den nationale retlige ramme for at kunne foretage effektive efterforskninger og retsforfølgninger; opfordret til, at der gennemføres en analyse, der skal vurdere, hvilke udgifter det indebærer for EU's budget at oprette den europæiske anklagemyndighed, og hvilke følgevirkninger det vil have for de nationale budgetter; opfordrer til, at der ligeledes udarbejdes en analyse med henblik på at vurdere fordelene;

10. er bekymret over, at forslaget er baseret på den antagelse, at de administrative tjenester, der skal ydes af Eurojust, ikke vil få nogen finansiel eller personalemæssig indflydelse på dette decentraliserede agentur; finder derfor finansieringsoversigten misvisende; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på sin anmodning om, at Kommissionen forelægger en opdateret finansieringsoversigt, der tager hensyn til lovgiverens potentielle ændringer inden lovgivningsprocessens afslutning;

11. henstiller, at Kommissionen, som det fastsættes i artikel 86, stk. 1, i TEUF, på grundlag af hvilket Rådet kan oprette en europæisk anklagemyndighed "ud fra Eurojust ", bør planlægge en simpel overførsel af finansielle ressourcer fra OLAF til den europæiske anklagemyndighed, og at den europæiske anklagemyndighed drager fordel af den ekspertise og den merværdi, som Eurojusts medarbejdere kan tilføre;

12. understreger, at der ikke er givet klare oplysninger om, hvorvidt den europæiske anklagemyndighed som et nyetableret organ er omfattet af de personalenedskæringer, der planlægges foretaget i alle Unionens institutioner og organer; gør det tydeligt, at det ikke vil støtte en sådan fremgangsmåde;

13. opfordrer Rådet til at afklare fordelingen af beføjelser blandt de eksisterende organer, der har til opgave at beskytte Unionens finansielle interesser; fremhæver, at det er yderst vigtigt, at forholdet mellem den europæiske anklagemyndighed og andre eksisterende organer som Eurojust og OLAF afklares i højere grad, og at der trækkes klare grænser mellem dem; understreger i forbindelse med OLAF, at den europæiske anklagemyndighed bør drage nytte af dette organs erfaringer, der er indhøstet over mange år, når det kommer til efterforskninger på nationalt plan og på EU-niveau inden for områder, der er relevante for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, herunder korruption; understreger navnlig, at Rådet bør afklare det komplementære forhold mellem OLAF og den europæiske anklagemyndighed i forbindelse med de interne og eksterne undersøgelser; understreger, at Kommissionens nuværende forslag hverken afklarer forholdet mellem OLAF og den europæiske anklagemyndighed, eller hvordan de interne undersøgelser inden for EU-institutionerne skal gennemføres;

14. mener, at der bør gennemføres yderligere analyser af de sammenfaldende opgaver i OLAF, Eurojust og den europæiske anklagemyndighed for at begrænse risikoen for modstridende beføjelser; opfordrer Rådet til at afklare disse organers respektive beføjelser, finde frem til eventuelle overlappende beføjelser og ineffektivitetsfaktorer og foreslå løsninger herpå, hvor dette er hensigtsmæssigt;

15. kræver, at der gennemføres en analyse af, hvilke af OLAF's kontorer og hvilket personale der skal overføres til den europæiske anklagemyndighed, og hvilke der skal blive tilbage i OLAF, da flere medlemsstater sandsynligvis vil vælge ikke at deltage i den europæiske anklagemyndighed; kræver, at OLAF bevarer de nødvendige ressourcer til at gennemføre enhver aktivitet til bekæmpelse af svig, der ikke hører ind under den europæiske anklagemyndigheds mandat;

16. fremhæver, at OLAF bevarer kompetence, hvad angår de medlemsstater, der ikke tager del i den europæiske anklagemyndighed, og de bør sikres et tilsvarende niveau af proceduremæssige garantier;

17. opfordrer derfor Kommissionen til at lade tilstrækkelige proceduremæssige garantier indgå i de ændringer af OLAF-forordningen, der er nødvendige som følge af oprettelsen af den europæiske anklagemyndighed, herunder muligheden af domstolsprøvelse af OLAF's efterforskningsskridt;

18. er af den opfattelse, at de nationale myndigheders forpligtelser til at oplyse den europæiske anklagemyndighed om handlinger, der kan være strafbare inden for dens kompetenceområde, bør tilpasses og ikke overskride myndighedernes tilsvarende forpligtelser på medlemsstatsniveau og bør respektere disse myndigheders uafhængighed;

19. ser gerne, at der udarbejdes et særligt sæt regler på EU-niveau for at sikre en harmoniseret beskyttelse af whistleblowers;

20. opfordrer Rådet til yderligere at øge effektiviteten af de forskellige domstole i medlemsstaterne, da disse er nødvendige for, at projektet om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed kan fuldføres;

21. bifalder tanken om at integrere den europæiske anklagemyndighed i de eksisterende decentraliserede strukturer i form af deltagelse af nationale delegerede anklagere som "særlige rådgivere"; er klar over, at der er behov for en uddybning af den delegerede anklagers uafhængighed over for det nationale retsvæsen og en nærmere udformning af de gennemsigtige procedurer for udvælgelse af dem for at undgå enhver mistanke om positiv særbehandling fra den europæiske anklagemyndigheds side;

22. mener, at der bør gives de europæiske delegerede anklagere og deres ansatte passende uddannelse i EU-strafferet på en ensartet og effektiv måde;

23. minder Rådet og Kommissionen om, at det er af allerstørste betydning, at Europa-Parlamentet, som er medlovgiver med hensyn til materiel og processuel strafferet, forbliver nært inddraget i proceduren med oprettelse af en europæisk anklagemyndighed, og at der tages behørigt hensyn til dets holdning i alle procedurens faser; agter i dette øjemed at bevare den hyppige kontakt til Kommissionen og Rådet med henblik på at sikre et nyttigt samarbejde på dette punkt; er fuldt ud klar over opgavens komplekse karakter og behovet for et rimeligt tidsrum til at udføre den og forpligter sig til at udtale sig om den fremtidige udvikling af den europæiske anklagemyndighed, om nødvendigt ved hjælp af yderligere interimsbetænkninger;

24. opfordrer Rådet til at tage den tid, der er nødvendig til en grundig vurdering af Kommissionens forslag og ikke afslutte forhandlingerne i hast; understreger, at en for tidlig overgang til proceduren med forstærket samarbejde bør undgås;

25. pålægger sin formand at anmode om yderligere drøftelser med Rådet;

26. fremhæver over for Rådet, at de ovennævnte politiske retningslinjer er suppleret af tekniske bilag til denne forordning;

27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)	Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0444.
(2)	EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.

BILAG TIL BESLUTNING

Betragtning 22
Modifikation 1
Forslag til forordning	Modifikation
(22) Lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, er ofte tæt forbundet med andre overtrædelser. Af procesbesparende hensyn og for at undgå en mulig krænkelse af ne bis in idem-princippet bør den europæiske anklagers kompetence også omfatte lovovertrædelser, der i national ret ikke formelt er defineret som lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, hvis gerningsindholdet er identisk med eller uadskilleligt forbundet med gerningsindholdet i de lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser. I sådanne blandede sager, hvor den lovovertrædelse, der skader Unionens finansielle interesser, er mest tungtvejende, bør Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence udøves efter samråd med de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat. Spørgsmålet om, hvilken lovovertrædelse, der er mest tungtvejende, bør afgøres efter overtrædelsens finansielle konsekvenser for Unionen og for de nationale budgetter, antallet af skadelidte, eller andre omstændigheder, der har relation til overtrædelsens grovhed, eller dennes strafferamme.	(22) Lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, er ofte tæt forbundet med andre overtrædelser. For at undgå en mulig krænkelse af ne bis in idem-princippet bør den europæiske anklagers kompetence også omfatte lovovertrædelser, der i national ret ikke formelt er defineret som lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, hvis gerningsindholdet er identisk med eller forbundet med gerningsindholdet i de lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser. I sådanne blandede sager, hvor den lovovertrædelse, der skader Unionens finansielle interesser, er dominerende, bør Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence udøves efter samråd med de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat. Spørgsmålet om, hvilken lovovertrædelse, der er mest tungtvejende, bør afgøres efter overtrædelsens finansielle konsekvenser for Unionen og for de nationale budgetter, antallet af skadelidte, eller andre omstændigheder, der har relation til overtrædelsens grovhed, eller dennes strafferamme.

Betragtning 46
Modifikation 3
Kommissionens forslag	Modifikation
(46) De almindelige regler om åbenhed i forvaltningen, der finder anvendelse på EU's agenturer, bør ligeledes finde anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndighed, men kun med hensyn til dens administrative opgaver, således at den fortrolige karakter af dens operationelle arbejde på ingen måde bringes i fare. På samme måde bør de administrative undersøgelser, som Den Europæiske Ombudsmand foretager, respektere Den Europæiske Anklagemyndigheds krav om fortrolighed.	(46) De almindelige regler om åbenhed i forvaltningen, der finder anvendelse på EU's agenturer, bør ligeledes finde anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndighed, og administrative undersøgelser, som Den Europæiske Ombudsmand foretager, respektere Den Europæiske Anklagemyndigheds krav om fortrolighed.

Artikel 13
Modifikation 2
Forslag til forordning	Modifikation
1. Når de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 12, er uadskilleligt forbundet med andre strafbare handlinger end dem, der er omfattet af artikel 12, og en samlet efterforskning og retsforfølgning er begrundet i hensynet til en hensigtsmæssig retspleje, har Den Europæiske Anklagemyndighed også kompetence til at inddrage disse andre strafbare handlinger i sagen, forudsat at de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 12, er mest tungtvejende, og de øvrige strafbare handlinger hviler på samme faktiske omstændigheder.	1. Når de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 12, er forbundet med andre strafbare handlinger end dem, der er omfattet af artikel 12, har Den Europæiske Anklagemyndighed også kompetence til at inddrage disse andre strafbare handlinger i sagen, forudsat, at følgende kumulative betingelser er opfyldt: — særlige omstændigheder udgør både lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, og en eller flere andre lovovertrædelser og — den eller de lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, er mest tungtvejende, og den eller de øvrige blot er accessoriske og — den videre retsforfølgning og straffastsættelse af den eller de andre lovovertrædelser ikke længere ville være mulig, hvis de ikke blev retsforfulgt og straffet sammen med den eller de lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er den medlemsstat, der har kompetence med hensyn til de øvrige lovovertrædelser, ligeledes kompetent med hensyn til de i artikel 12 omhandlede lovovertrædelser.	Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er den medlemsstat, der har kompetence med hensyn til de øvrige lovovertrædelser, ligeledes kompetent med hensyn til de i artikel 12 omhandlede lovovertrædelser.
2. Den Europæiske Anklagemyndighed og de nationale retshåndhævende myndigheder konsulterer hinanden for at afgøre, hvilken myndighed der har kompetence i henhold til stk. 1. I situationer, hvor det er hensigtsmæssigt for at lette fastlæggelsen af denne kompetence, kan Eurojust inddrages i medfør af artikel 57.	2. Den Europæiske Anklagemyndighed og de nationale retshåndhævende myndigheder konsulterer hinanden for at afgøre, hvilken myndighed der har kompetence i henhold til stk. 1. I situationer, hvor det er hensigtsmæssigt for at lette fastlæggelsen af denne kompetence, kan Eurojust inddrages i medfør af artikel 57.
3. I tilfælde af uenighed mellem Den Europæiske Anklagemyndighed og de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne om, hvem der har kompetencen i henhold til stk. 1, er det den nationale myndighed, der har beføjelse til at tage stilling til kompetencefordelingen i straffesager, der træffer afgørelse vedrørende den accessoriske kompetence.	3. 3. I tilfælde af uenighed mellem Den Europæiske Anklagemyndighed og de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne om, hvem der har kompetencen i henhold til stk. 1, er det den nationale myndighed, der har beføjelse til at tage stilling til kompetencefordelingen i straffesager, der træffer afgørelse vedrørende den accessoriske kompetence.
4. Afgørelser om kompetencefordelingen i medfør af denne artikel kan ikke appelleres.	4. 4. Afgørelser om kompetencefordelingen i medfør af denne artikel kan appelleres af den relevante domstol på dennes foranledning som fastsat i henhold til artikel 27, stk. 4, i forslaget.

Artikel 27
Modifikation 4
Kommissionens forslag	Modifikation
1. Den europæiske anklager og de europæiske delegerede anklagere har samme beføjelser som de nationale anklagere med hensyn til gennemførelsen af straffesager, navnlig beføjelse til at fremsætte begæringer under sagen, deltage i bevisoptagelsen og udøve de relevante retsmidler.	1. Den europæiske anklager og de europæiske delegerede anklagere har samme beføjelser som de nationale anklagere med hensyn til gennemførelsen af straffesager, navnlig beføjelse til at fremsætte begæringer under sagen, deltage i bevisoptagelsen og udøve de relevante retsmidler.
2. Når den kompetente europæiske delegerede anklager anser efterforskningen for at være tilendebragt, sender han et sammendrag af sagen bilagt et udkast til anklageskrift og en bevisfortegnelse til den europæiske anklager til gennemsyn. Hvis den europæiske anklager ikke giver instruks om, at sagen skal henlægges i medfør af artikel 28, giver han den europæiske delegerede anklager instruks om at rejse en straffesag for den kompetente nationale domstol, eller hjemviser sagen med henblik på yderligere efterforskning. Den europæiske anklager kan også selv indbringe sagen for den kompetente nationale domstol.	2. Når den kompetente europæiske delegerede anklager anser efterforskningen for at være tilendebragt, sender han et sammendrag af sagen bilagt et udkast til anklageskrift og en bevisfortegnelse til den europæiske anklager til gennemsyn. Hvis den europæiske anklager ikke giver instruks om, at sagen skal henlægges i medfør af artikel 28, eller hvis dennes instruks om at fremsætte et bødeforlæg i henhold til artikel 29 ikke accepteres, giver han den europæiske delegerede anklager instruks om at rejse en straffesag for den kompetente nationale domstol, eller hjemviser sagen med henblik på yderligere efterforskning. Den europæiske anklager kan også selv indbringe sagen for den kompetente nationale domstol.
3. Når anklageskriftet sendes til den kompetente nationale domstol, skal det indeholde en fortegnelse over de beviser, som anklageren vil påberåbe sig under straffesagen.	3. Når anklageskriftet sendes til den kompetente nationale domstol, skal det indeholde en fortegnelse over de beviser, som anklageren vil påberåbe sig under straffesagen.
4. Den europæiske anklager udvælger efter samråd med den europæiske delegerede anklager, der skal anlægge straffesagen, og under hensyn til en forsvarlig retspleje den retskreds, hvori sagen skal føres, og udpeger den kompetente nationale domstol ud fra følgende kriterier:	4. Den kompetente nationale domstol fastsættes ud fra følgende kriterier i prioritetsorden;
a) stedet, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller i tilfælde af flere lovovertrædelser stedet, hvor hovedparten af disse blev begået	a) stedet, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller i tilfælde af flere lovovertrædelser stedet, hvor hovedparten af disse blev begået
b) stedet, hvor tiltalte har sædvanlig bopæl	b) stedet, hvor tiltalte har sædvanlig bopæl
c) stedet, hvor bevismidlet forefindes	c) stedet, hvor bevismidlet forefindes
d) stedet, hvor de direkte skadelidte har sædvanlig bopæl	d) stedet, hvor de direkte skadelidte har sædvanlig bopæl
5. Når det er nødvendigt af hensyn til tilbagesøgning, administrativ opfølgning eller administrativt tilsyn, underretter den europæiske anklager de kompetente nationale myndigheder, de berørte personer og de relevante EU-institutioner, organer eller agenturer om tiltalerejsningen.	5. Når det er nødvendigt af hensyn til tilbagesøgning, administrativ opfølgning eller administrativt tilsyn, underretter den europæiske anklager de kompetente nationale myndigheder, de berørte personer og de relevante EU-institutioner, organer eller agenturer om tiltalerejsningen.

Artikel 28
Modifikation 5
Kommissionens forslag	Modifikation
1. Den europæiske anklager henlægger sagen, hvis straffesagen ikke kan gennemføres af følgende årsager:	1. Den europæiske anklager henlægger sagen, hvis straffesagen ikke kan gennemføres af følgende årsager:
a) den mistænkte er afgået ved døden	a) den mistænkte er afgået ved døden
b) de handlinger, der har været genstand for efterforskning, har ikke karakter af strafbare handlinger	b) de handlinger, der har været genstand for efterforskning, har ikke karakter af strafbare handlinger
c) den mistænkte får amnesti eller immunitet	c) den mistænkte får amnesti eller immunitet
d) sagen kan ikke gennemføres på grund af nationale forældelsesfrister	d) sagen kan ikke gennemføres på grund af nationale forældelsesfrister
e) den mistænkte er allerede blevet endeligt frikendt eller dømt på grundlag af de samme faktiske omstændigheder, jf. artikel 29.	e) den mistænkte er allerede blevet endeligt frikendt eller dømt på grundlag af de samme faktiske omstændigheder, jf. artikel 29
f) hvis der efter Den Europæiske Anklagemyndigheds fulde, omfattende og forholdsmæssige efterforskning mangler bevis.
2. Den europæiske anklager kan henlægge sagen af følgende årsager: a) lovovertrædelsen er af ringe betydning som omhandlet i den lovgivning, hvorved direktiv 2013/xx/EU om bekæmpelse af svig til skade for Unionens finansielle interesser ved hjælp af strafferetlige bestemmelser gennemføres b) bevismangel	2. Den europæiske anklager kan henlægge sagen, hvis lovovertrædelsen er af ringe betydning som omhandlet i den lovgivning, hvorved direktiv 2013/xx/EU om bekæmpelse af svig til skade for Unionens finansielle interesser ved hjælp af strafferetlige bestemmelser gennemføres
3. Den Europæiske Anklagemyndighed kan videregive henlagte sager til OLAF eller til de kompetente nationale administrative eller retlige myndigheder med henblik på tilbagesøgning, administrativ opfølgning eller administrativt tilsyn.	3. Den Europæiske Anklagemyndighed kan videregive henlagte sager til OLAF eller til de kompetente nationale administrative eller retlige myndigheder med henblik på tilbagesøgning, administrativ opfølgning eller administrativt tilsyn.
4. Hvis efterforskningen blev indledt på grundlag af oplysninger, der blev fremlagt af den skadelidte, underretter Den Europæiske Anklagemyndighed den pågældende herom.	4. Hvis efterforskningen blev indledt på grundlag af oplysninger, der blev fremlagt af den skadelidte, underretter Den Europæiske Anklagemyndighed den pågældende herom.

Artikel 29
Modifikation 6
Kommissionens forslag	Modifikation
1. Hvis sagen ikke henlægges, og det er i overensstemmelse med hensynet til en forsvarlig retspleje, kan Den Europæiske Anklagemyndighed, efter at tabet er blevet erstattet, fremsætte et bødeforlæg for sigtede, der, når bøden er betalt, medfører, at sagen endeligt er afgjort. Hvis sigtede accepterer at betale bøden, betales beløbet til Unionen.	1. Hvis sagen ikke kan henlægges i medfør af artikel 28 […], og hvis en fængsling ville være uforholdsmæssig, selv hvis handlingerne er blevet bevist til fulde under en retssag, kan Den Europæiske Anklagemyndighed, efter at tabet er blevet erstattet, fremsætte et bødeforlæg for sigtede, der, når bøden er betalt, medfører, at sagen endeligt er afgjort. Hvis sigtede accepterer at betale bøden, betales beløbet til Unionen.
2. Den Europæiske Anklagemyndighed påser, at beløbet indbetales.	2. Den Europæiske Anklagemyndighed påser, at beløbet indbetales.
3. Når bødeforlægget accepteres af sigtede, og beløbet er blevet indbetalt, henlægger den europæiske anklager endeligt sagen og underretter officielt de kompetente nationale retshåndhævende myndigheder og retsinstanser herom, og informerer ligeledes de relevante EU-institutioner, ‑organer og ‑agenturer. 4. Den i stk. 3 omhandlede beslutning om at henlægge sagen kan ikke prøves af nogen retsinstans.	3. Når bødeforlægget accepteres af sigtede, og beløbet er blevet indbetalt, henlægger den europæiske anklager endeligt sagen og underretter officielt de kompetente nationale retshåndhævende myndigheder og retsinstanser herom, og informerer ligeledes de relevante EU-institutioner, organer og agenturer.

Artikel 30
Modifikation 7
Kommissionens forslag	Modifikation
1. De bevismidler, som Den Europæiske Anklagemyndighed fremlægger for den kompetente domstol, skal, når domstolen finder, at anerkendelsen heraf ikke vil så tvivl om en retfærdig rettergang og ikke vil krænke forsvarets rettigheder som fastsat i artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, anerkendes under sagen uden nogen form for validering eller lignende retlig procedure, selv i tilfælde hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er beliggende, indeholder andre bestemmelser om indsamling og fremlæggelse af sådanne bevismidler.	1. De bevismidler, som Den Europæiske Anklagemyndighed fremlægger for den kompetente domstol, skal anerkendes, når domstolen finder, at anerkendelsen heraf ikke vil så tvivl om en retfærdig rettergang og ikke vil krænke forsvarets rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og medlemsstaternes forpligtelser i medfør af artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union;
2. Denne umiddelbare anerkendelse af bevismidlerne berører ikke de nationale domstoles kompetence til frit at bedømme de bevismidler, der forelægges af Den Europæiske Anklagemyndighed under sagen.	2. Denne umiddelbare anerkendelse af bevismidlerne berører ikke de nationale domstoles kompetence til frit at bedømme de bevismidler, der forelægges af Den Europæiske Anklagemyndighed under sagen.

Artikel 33
Modifikation 8
Kommissionens forslag	Modifikation
1. Den mistænkte og den tiltalte, der er involveret i en straffesag, som er rejst af Den Europæiske Anklagemyndighed, har i overensstemmelse med bestemmelserne herom i national lovgivning ret til ikke at udtale sig, når vedkommende udspørges med hensyn til de faktiske omstændigheder i relation til de strafbare handlinger, som han eller hun mistænkes for at have begået, og vedkommende skal informeres om, at han eller hun ikke er forpligtet til at inkriminere sig selv.	1. Den mistænkte og den tiltalte, der er involveret i en straffesag, som er rejst af Den Europæiske Anklagemyndighed, har ret til ikke at udtale sig, når vedkommende udspørges med hensyn til de faktiske omstændigheder i relation til de strafbare handlinger, som han eller hun mistænkes for at have begået, og vedkommende skal informeres om, at han eller hun ikke er forpligtet til at inkriminere sig selv.
2. Den mistænkte/den tiltalte anses for uskyldig, indtil det modsatte er bevist i overensstemmelse med national ret.	2. Den mistænkte/den tiltalte anses for uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Artikel 34
Modifikation 9
Kommissionens forslag	Modifikation
Enhver person, der er mistænkt eller tiltalt for en lovovertrædelse, der henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, har i overensstemmelse med reglerne herfor i national lovgivning ret til at opnå vederlagsfri eller delvis vederlagsfri retshjælp fra de nationale myndigheder, hvis vedkommende ikke råder over tilstrækkelige midler til selv at afholde udgiften hertil.	Enhver person, der er mistænkt eller tiltalt for en lovovertrædelse, der henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, har ret til at opnå vederlagsfri eller delvis vederlagsfri retshjælp fra de nationale myndigheder, hvis vedkommende ikke råder over tilstrækkelige midler til selv at afholde udgiften hertil.

Artikel 36
Modifikation 10
Kommissionens forslag	Modifikation
1. Når Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder processkrifter under udøvelse af sin virksomhed, anses den for en national myndighed i relation til domstolsprøvelse.	1. I forbindelse med dens funktion som anklager ved den relevante domstol anses Den Europæiske Anklagemyndighed for en national myndighed med hensyn til alle de processkrifter, som den udarbejder i relation til domstolsprøvelse. Med hensyn til alle andre handlinger eller udeladelser anses Den Europæiske Anklagemyndighed for et EU-organ.
2. Når bestemmelser i national ret finder anvendelse i kraft af denne forordning, anses disse bestemmelser ikke for EU-retlige bestemmelser i relation til traktatens artikel 267.

Artikel 68
Modifikation 11
Kommissionens forslag	Modifikation
Den Europæiske Anklagemyndigheds administrative virksomhed er underlagt Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser i overensstemmelse med traktatens artikel 228.	Den Europæiske Anklagemyndighed er underlagt Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser i tilfælde af fejl eller forsømmelser i overensstemmelse med traktatens artikel 228.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik